1 minute read

Danskredaktionens uundværlige til sansebaseret undervisning

Dorte Sofie Mørk Emus er redaktør på Alineas danskredaktion, og hun har udvalgt fem materialer, som du kan bruge til at arbejde sansebaseret og undersøgende med litteratur.

Arbejdet med litteratur handler ikke bare om litteraturen, men også om alt det, litteraturen gør ved os. God litteratur er vejen til læseglæde og store læseoplevelser, som giver eleverne en større forståelse for sig selv, andre mennesker og kulturer. I Alineas danskredaktion er der stort fokus på sansebaseret og undersøgende litteraturundervisning, hvor læreren læser op, så eleverne får en fælles oplevelse, så alle læsere uanset niveau får lige adgang til litteraturen. Eleverne sanser og lever sig ind i historierne, og det motiverer dem.

Dorte Sofie Mørk Emus lægger ud med sin anbefaling til indskolingen: “I Litteratursporet fra grundsystemet Molevitten arbejder eleverne med temaer som følelser, køn og venskab. De skal bearbejde deres

Dynamo namo

indtryk og følelser og forvandle dem til forskellige æstetiske og sanselige udtryk.” Til mellemtrinnet anbefaler hun systemet Dynamo, hvor eleverne skal opleve, hvad litteraturen gør ved dem. “I Dynamo skal eleverne fx have bind for øjnene for at leve sig ind i en fortælling, der handler om en pige, der har lukkede øjne,” fortæller Dorte Sofie Mørk Emus.

Hun har også et par anbefalinger, når man skal arbejde sansebaseret og undersøgende med sine udskolingselever. “I materialet Sand mellem tænderne arbejder eleverne aktivt og kreativt med tekster og producerer undervejs. Gennem produktionen mærker de nemlig, at deres oplevelser har betydning for, hvordan de analyserer og fortolker,” fortæller hun og tilføjer også to digitale værker, som udskolingen kan arbejde med: “I Danskportalen har vi to nye værkforløb. Det første hedder Dette bliver mellem os, og her læser eleverne både værket som traditionel bog og som Instagram-bog med soundtrack. I forløbet Drengen uden øre arbejder eleverne med en barsk billedroman, hvor læreren læser det første opslag højt, og eleverne dufter til kaffe, smager på søde bær og finder musik til fortællingen.”

This article is from: