• Besjæling og personificering. Er der ting eller dyr, som bliver beskrevet som om de var mennesker, fx blomsten nejer, skorstenen puster (besjæling)? Er der talende/tænkende ting og dyr (personificering)? • Modsætninger. Beskriv eventyrets modsætninger, fx ond/god, dum/klog, smuk/grim. • Aktantmodellen. Hvordan er forholdet mellem de enkelte personer i eventyret? Sæt eventyrets personer ind i aktantmodellen. • Følelser. Hvilke følelser findes i eventyret? Kærlighed, had, jalousi, frygt, glæde, misundelse, afmagt, andet? • Fortællersynsvinkel. Beskriv fortællersynsvinklen. Er fortælleren pålidelig? Kommenterer fortælleren sin historie?
Fortolkning • Tema og budskab. Hvad er hovedtemaet, dvs. det vigtigste eventyret drejer sig om? Er der sidetemaer, dvs. andet som det også handler om? Hvilke? Er der et motiv i eventyret? Hvad er budskabet med eventyret? Har eventyret en morale? • Målgruppe. Kan eventyret bruges af både børn og voksne? Kan eventyret forstås på flere niveauer, og kan børn og voksne tænkes at få noget forskelligt ud af eventyret? Begrund! • Perspektivering. Hvilke tanker sætter eventyret i gang hos dig? På hvilke punkter kan eventyret relateres til virkeligheden? Kan du sammenligne eventyret med andre eventyr, tekster, film, spil, andet?
G R E B O M A N A LYS E N
978872350232_Indhold.indd 17
17
05/08/13 10.39