Page 1


Thomas Birk og Niels Vinther

GEOdetektiven Casebaserede forløb i naturgeografi

Lindhardt og Ringhof

9788770668637_indhold.indd 1

11/06/2019 11.02


Indhold 1. Hvad er GEOdetektiven? 6

1 Indledning  7

2 GEOdetektiven, naturgeografisk metode og fagets læreplaner  9

3 Hvordan anvendes GEOdetektiven i undervisningen?  10

4 Bogens tilhørende opgaver og øvelser  10

5 Afrapportering og præsentationer  11

6 Eksamensforberedelse  11

7 Tværfagligt samarbejde  11

2. Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller? 12

1 Indledning  13

2 Hvordan er atollerne dannet?  15

3 Hvorfor er stillehavsatollerne beboet?  18

4 Hvordan er klimaet på stillehavsatollerne?  21

5 Kan atollerne klare tropiske orkaner?  24

6 Hvordan får man drikkevand på stillehavsatollerne?  27

7 Hvordan skaffer man føde på en atolø?  30

8 Kan de små øer klare sig i en globaliseret verden?  32

9 Hvad sker der med de lavtliggende øer, hvis havet stiger?  35

10 Afrunding  39

3. Er det en god ide at bygge en havn i Liseleje? 40

1 Indledning  41

2 Er der behov for flere havne på Nordkysten?  43

3 Hvordan er landskabet i Liseleje dannet?  44

4 Hvordan vil en havn påvirke kysten i Liseleje?  48

5 Kan man beskytte kysten mod erosion?  52

6 Er havnen i Liseleje bæredygtig?  56

7 Afrunding  59

9788770668637_indhold.indd 3

11/06/2019 11.02


4. Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?  60

1 Indledning  61

2 Hvorfor smelter isen i Arktis?  63

3 Hvorfor sejle gennem Polhavet til Asien?  68

4 Hvordan opnår man retten til Nordpolen?  71

5 Er der værdifulde ressourcer under havisen?  76

6 Afrunding  79

5. Hvordan bliver byer bæredygtige? 80

1 Indledning  81

2 Hvad betyder begrebet bære­dygtighed?  83

3 Hvordan omstiller byen sin energiforsyning?  87

4 Hvilke transportformer er bæredygtige?  92

5 Hvordan bliver byggeri bæredygtigt?  96

6 Kan byen modstå klima­forandringer?  100

7 Kan man undgå affald i byen?  104

8 Afrunding  105

6. Er vulkaner gode naboer? 106 1 Indledning  107

2 Hvor findes de beboede vulkaner?  109

3 Er alle vulkaner farlige?  115

4 Hvorfor er vulkanske jorde attraktive?  120

5 Kan vulkaner lave guld?  124

6 Kan man udnytte vulkaners energi?  127

7 Kan man forhindre vulkanudbrud?  131

8 Afrunding  133

7. Kan man leve af sten på Bornholm? 134 1 Indledning  135

2 Hvorfor er Bornholm en klippeø?  137

3 Er der fremtid i Bornholms minedrift?  143

4 Hvorfor er Bornholm en solskinsø?  148

5 Hvorfor flytter folk fra Bornholm?  151

6 Afrunding  155

9788770668637_indhold.indd 4

11/06/2019 11.02


8. Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem? 156 1 Indledning  157

2 Hvorfor findes der så meget plastikaffald?  159

3 Hvorfor ender plastik i havet?  162

4 Hvordan dannes ’plastikøer’ i verdenshavene?  166

5 Kan man løse plastikproblemet?  170

6 Afrunding  177

9. Hvorfor sulter de på Afrikas Horn? 178

1 Indledning  179

2 Hvordan er klimaet på Afrikas Horn?  181

3 Hvorfor er Afrikas Horn ramt af tørke?  186

4 Hvad lever befolkningen af?  190

5 Er jorden god at opdyrke?  194

6 Er der drikkevand nok på Afrikas Horn?  197

7 Er befolkningsvækst en udfordring?  200

8 Hvordan påvirker klimaændringer Afrikas Horn?  202

9 Afrunding  205

9788770668637_indhold.indd 5

Register 207

11/06/2019 11.02


9788770668637_indhold.indd 6

11/06/2019 11.02


KAPITEL 1

Hvad er GEOdetektiven? GEOdetektiven er en casebaseret undervisningsbog i naturgeografi; opbygget som en række forløb, der tager afsæt i aktuelle samfundsrelevante globale og lokale problemstillinger. GEOdetektiven er samtidig en metode; udviklet med henblik på at gøre det nemt og sjovt for både undervisere og elever at leve op til læreplanens krav om at arbejde problemorienteret og at inddrage relevante øvelser, feltarbejde, eksperimentelt arbejde og empiribaseret arbejde. Bogen er skrevet til undervisning i naturgeografi på B-niveau i gymnasiet, men kan også bruges på C-niveau, hvis man justerer omfang og øvelser.

1.1

Indledning Hvert af denne bogs kapitler sætter en problemstilling i centrum, som undersøges ud fra flere faglige vinkler (fig. 1.1). Det enkelte kapitel er derfor opdelt i afsnit, som hver især fokuserer på et fagligt delområde, der undersøges ved et relevant udsnit af fagets kernestof.

Når en konkret problemstilling danner rammen om et undervisningsforløb, skaber det en naturlig rød tråd gennem hele forløbet, da alle elementer i undervisningen bidrager til at analysere og forstå problemet. Relevansen af de forskellige elementer i undervisningsforløbet tydeliggøres, ligesom det er lettere at se formålet med at lære de forskellige fag­ begreber, teorier og modeller.

Fig. 1.1: GEOdetektiven er bygget op om en central samfundsrelevant problemstilling, der undersøges gennem relevante udsnit af fagets kernestof med afsæt i en række delspørgsmål.

Delspørgsmål

Delspørgsmål

Delspørgsmål

Samfundsrelevant problemstilling

Delspørgsmål

9788770668637_indhold.indd 7

Delspørgsmål

11/06/2019 11.02


8  1 · INTRODUKTION TIL GEODETEKTIVEN Den overordnede problemstilling formuleres som et spørgsmål. Som eksempel vil vi se på en case, hvor hovedspørgsmålet er: ”Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?” Denne desværre højst aktuelle problem­ stilling tager udgangspunkt i en konkret geografisk region og befolkningsgruppe. På Afrikas Horn er fødevare- og vandmangel et omfattende problem, som hvert år berører adskillige millioner mennesker. Problemstillingen er kompleks, fordi man kan pege på flere forskellige naturgivne og samfundsmæssige forhold, der medvirker til de tilbagevendende sultproblemer på Afrikas Horn. For at give et nuanceret, fagligt funderet svar på det centrale spørgsmål er det væsentligt at undersøge betydningen af og samspillet mellem en række faktorer. Derfor opstiller vi en række delspørgsmål, som kan bruges til at belyse forskellige aspekter af pro-

blemstillingen, fx hvordan befolkningsvæksten er, og hvordan klimaændringer – herunder La Niña – påvirker området. På den måde opbygges en mere kompleks forståelse af mulige årsager til sultproblemerne (fig. 1.2). I dette forløb (bogens kapitel 9) lægges der op til at undersøge syv forskellige delspørgsmål – i andre cases undersøges flere eller færre delspørgsmål i tilknytning til den centrale problemstilling. Den enkelte underviser kan bruge bogen i den form, den foreligger her, eller – i samarbejde med eleverne – vælge at arbejde med et mindre antal delspørgsmål. Det er selvfølgelig også muligt at arbejde med flere indfaldsvinkler til problemstillingen og/ eller undersøge andre delspørgsmål end dem, vi har præsenteret i bogen.

Hvordan er klimaet på Afrikas Horn? Hvorfor rammes Afrikas Horn af tørke?

Hvordan påvirker klimaændringer Afrikas Horn?

Er befolkningsvækst en udfordring?

Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Er der drikkevand nok på Afrikas Horn?

9788770668637_indhold.indd 8

Fig. 1.2: Delspørgsmål, der undersøges i casen: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Hvad lever regionens befolkning af?

Er der problemer med at opdyrke jorden?

11/06/2019 11.02


1 · INTRODUKTION TIL GEODETEKTIVEN  9

Hvorfor kaldes metoden GEOdetektiven? I naturvidenskab lægger man stor vægt på indsamling af empiri, argumentation og bevisførelse. Det gør vi også i undervisningsmodellen GEOdetektiven, hvor elevernes arbej­ de går ud på at indsamle fagligt ”bevismateriale”, der bruges til at forstå og forklare årsager til det problem, der er i fokus. Man kan sammenligne GEOdetektivens

metodiske fremgangsmåde med en kriminalsag, hvor detektivens arbejde består i at finde spor på gernings­ stedet og undersøge de mistænkte i sagen med henblik på at levere materiale til en retssag. I GEOdetek­ tiven søger vi efter spor og beviser, der kan give svar på en naturgeo­ grafisk problemstilling.

1.2

GEOdetektiven, naturgeografisk metode og fagets læreplaner I gymnasiefaget naturgeografi er forholdet mellem natur og menneske ofte i fokus. Naturgeografi undersøger, beskriver og forklarer grundlæggende processer og naturforhold på Jorden, deres betydning for menneskers levevilkår, samt hvordan mennesker tilpasser sig, udnytter, ændrer og forvalter naturen. Gymnasiefagets læreplaner lægger samtidig vægt på, at naturgeografiundervisningen skal tage udgangspunkt i aktuelle og samfundsrelevante problemstillinger for på den måde at fremme elevernes interesse og forståelse af kernestoffet. Med gym­ nasiereformen i 2017 blev det et krav, at eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde (herefter blot omtalt som eksperimentelt arbejde) skal udgøre mindst 20 % af undervisnings-

Udviklingen af GEOdetektiven som metodisk ramme for undervisningen startede som et fagligt udviklings­ projekt i 2012, hvor Niels Vinther, Sara Mac Dalland og Philip Kruse Jakob­ sen udviklede modellen. GEOdetek­ tiven er siden videreudviklet og anvendt i undervisningen på flere gymnasier, og erfaringerne herfra danner fundamentet for denne bog.

tiden. I GEOdetektiven benyttes praktisk anvendt metode, som kobler teori og empiri gennem arbejdet med eksperimentelt arbejde. Denne bog kan derfor medvirke til at opfylde kravene i læreplanen om 20 % eksperimentelt arbejde. Der findes mange eksempler på virkelighedsnære geofaglige problemstillinger, der kan inddrages i undervisningen, og mange er allerede i brug på landets gymnasier. I denne bog har vi samlet otte problemstillinger, der tilsammen dækker fagets kernestof og giver eleverne de kompetencer, der skal opnås ifølge læreplanerne. Kompetencerne opnås dog kun gennem en kombination af bogen og de øvelser og opgaver, der følger med bogen. Til hvert af undervisningsforløbene er der lagt op til at lave en afsluttende opsamling, hvor eleverne selvstændigt besvarer spørgsmålet i den overordnede problemstilling.

Metoder I de geofaglige videnskaber beskæfti­ ger man sig med en bred og varieret vifte af metoder og teorier i arbejdet med relevante problemstillinger. I GEOdetektiven arbejdes der med anvendt metode, og bogen er tilrette­ lagt med henblik på at styrke elever­ nes kompetencer mht. at forstå og analysere de enkelte delprocesser i den overordnede problemstilling og måden, de spiller sammen på.

9788770668637_indhold.indd 9

I arbejdet med den centrale problemstillings delaspekter vil der indgå en række øvelser og opgaver samt eksperimentelt arbejde, der har forskellig metodisk tilgang. Det er op til underviseren at italesætte, hvorvidt det drejer sig om et hypo­tetisk deduktivt eksperiment eller en dataanalyse, der skal lede frem til at opstille hypoteser induktivt – evt. en vekselvirkning mellem de to tilgange.

Eller om der i stedet er tale om abduktion i forbindelse med obser­ vationer af naturen eller kort. I forbin­ delse med SRP-opgaver er det væsent­ ligt at kunne demonstrere et kendskab til og en forståelse af forskellige meto­ diske tilgange og deres styrker og svagheder. For en nærmere gennem­ gang af naturvidenskabelig metode henvises til forlagets øvrige udgivelser om metode på www.lru.dk.

11/06/2019 11.02


10  1 · INTRODUKTION TIL GEODETEKTIVEN 1.3

1.4

Hvordan anvendes GEOdetektiven i undervisningen

Bogens tilhørende opgaver og øvelser

Før I går i gang med at arbejde med en af problem­ stillingerne i bogen, er det vigtigt at overveje, hvilket kapitel der er mest velegnet på det pågældende tidspunkt. Skal kapitlet læses i sin fulde længde, dvs. med inddragelse af alle delspørgsmål, eller skal enkelte delproblemstillinger vælges fra? Hvis der ønskes et andet fokus, end kapitlet lægger op til, så tilføj eller erstat blot delspørgsmål med andet/andre delspørgsmål. Der kan jo fx være sket et stort jordskælv eller vulkanudbrud, eller en ny grøn teknologi er kommet til, som det vil være oplagt at inddrage i den aktuelle undervisning. Rækkefølgen på både kapitlerne og kapitlernes delafsnit kan tilpasses efter behov.

Ved at arbejde med forløbene i bogens kapitler kan man opnå en teoretisk og kontekstspecifik forståelse af de forskellige problemstillinger. For at gøre undervisningen relevant og give en bedre forståelse af problemstillingens kompleksitet og de enkelte delaspekter er det dog væsentligt at inddrage både øvelser og eksperimentelt arbejde. I tilknytning til hvert delafsnit kan man i bogens tilhørende digitale opgavesektion finde et udvalg af relevante øvelser og vejledninger, som kan hjælpe til at styrke elevens forståelse af den konkrete problemstilling.

Fig. 1.3: Profilopmåling i forbindelse med feltarbejde ved Hyllingebjerg, vest for Liseleje. (Foto: Niels Vinther)

9788770668637_indhold.indd 10

11/06/2019 11.02


1 · INTRODUKTION TIL GEODETEKTIVEN  11

1.5

I faget naturgeografi er der krav om skriftlighed. Det kan både være i forbindelse med skriftlige afleveringer, såsom journaler og rapporter over dataindsamling, eksperimentelt arbejde og feltarbejde. Efter hvert af bogens kapitler lægges der op til, at eleverne laver en aflevering, hvor de sammenfatter deres arbejde med delspørgsmålene knyttet til den overordnede problemstilling. Dette kan både ske i rapportform eller som fremlæggelser, men det er op til den enkelte underviser at vurdere, om der også skal være mindre delafleveringer undervejs i forløbet. Det vigtige er, at eleverne benytter opgaverne og øvelserne til både at forstå den overordnede komplekse problemstilling og de kernefaglige delom­ råder, der understøtter forklaringen af den komplekse problemstilling.

I eksamen stilles der også krav om inddragelse af eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde. Derfor er det vigtigt at indarbejde dette i forløbene og gøre eleverne bevidste om dette krav til eksamen. I slutningen af årets undervisning kan det være en fordel at lave et mindmap på tavlen, hvor de behandlede problemstillinger og delspørgsmål noteres. Dernæst kan eleverne tegne pile mellem problemstillingerne, dér hvor de ser, at der er faglig sammenhæng og overlap. Eksempelvis kan der drages paralleller mellem råstofudnyttelse på Bornholm (kap. 7) og verdens aktive vulkaner (kap. 6), ligesom der kan drages paralleller mellem klimaforhold i flere af de behandlede cases. Ved at skabe overblik og tydelig sammenhæng mellem de enkelte forløb og problemstillinger bliver eleven bedre rustet til at perspektivere problemstillingerne til eksamen.

1.6

1.7

Ved eksamen i faget naturgeografi stilles der, både på C- og B-niveau, krav om, at eleven skal kunne behandle en given geofaglig problemformulering. Dette gør GEOdektiven meget eksamensrelevant, da eksamensspørgsmålene kan tage udgangspunkt i de problemstillinger, som har indgået i undervisningen.

De problemstillinger, der udgør omdrejningspunktet i de otte forløb, er blandt andet udvalgt, fordi de er komplekse og egner sig til at blive behandlet tværfagligt i forløb frem mod fx SRO og SRP.

Afrapportering og præsentationer

Eksamensforberedelse

9788770668637_indhold.indd 11

Tværfagligt samarbejde

God fornøjelse Thomas Birk og Niels Vinther

11/06/2019 11.02


9788770668637_indhold.indd 12

11/06/2019 11.02


KAPITEL 2

Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller? I denne case er det spørgsmål, der skal undersøges: “Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?” Problemstillingen tager udgangspunkt i de udfordringer, der er forbundet med at leve og skabe bæredygtig udvikling på atoller, som ligger langt ude i Stillehavet – fjernt fra fastlandet og omgivet af hav så langt øjet rækker. Svaret på spørgsmålet er ikke ligetil, da man må forholde sig til øboernes levevilkår og naturgrundlag i et historisk, nutidigt og fremadrettet perspektiv. For at opnå en forståelse af emnet er det oplagt at undersøge problemstillingen fra forskellige faglige vinkler. Det kan man gøre ved hjælp af metoden GEOdetektiven.

2.1

Indledning I Stillehavet ligger tusindvis af øer, heriblandt de mange små atoløer, som kan kendes på deres kridhvide sandstrande, svajende palmetræer og farvestrålende koralrev. Det særlige ved øer på atoller er, at de er meget små og kun rager få meter op over havoverfladen. Samtidig ligger de fleste af dem fjernt fra det nærmeste fastland.

De fleste af stillehavsatollerne er beboet af oprindelige folk, hvis forfædre sejlede ud fra de store øgrupper i Sydøstasien, Australien og Papua Ny Guinea i vest og trinvist koloniserede Stillehavet for flere tusinde år siden. Med de naturressourcer, som fandtes på øerne og i havet omkring dem, formåede atolsamfundene at skabe en tilværelse fjernt fra resten af verden. Livet på de små øer var dog ikke ren idyl. Befolkningens levevilkår og økonomiske

Fig. 2.1: Beboere på atoløen Pileni, som indgår i øgruppen Reef Islands. (Foto: Thomas Birk)

9788770668637_indhold.indd 13

11/06/2019 11.02


14  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER? udvikling var vanskeliggjort af ekstreme vejrforhold såsom tørke og tropiske orkaner, der lejlighedsvis påvirkede atollerne. Øernes fjerne beliggenhed har også været en stor udfordring. Med tiden blev atolsamfundene dog tættere forbundne med resten af verden og fik dermed adgang til nye ressourcer, viden og teknologi. Det har hævet levestandarden på øerne, men har også skabt nye udfordringer med ressourceknaphed, affaldshåndtering og urbanisering. En anden stor udfordring er global opvarmning, som forventes at volde øerne store problemer. Ekstremvejr og et stigende havniveau vil gøre livet på øerne vanskeligt og har fået forskere til at så tvivl om atolsamfundenes fortsatte eksistens. Atoløerne er nemlig allerede ramt af fattigdom, fødevareusikkerhed og vandmangel, som har gjort dem afhængige af hjælp udefra. Håndteringen af disse udfordringer får afgørende betydning for øsamfundenes udviklingsmulighed. I dette kapitel stiller vi derfor spørgsmålet: Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?

Undersøgelsens centrale spørgsmål For at kunne forholde sig til undersøgelsens centrale spørgsmål må man forstå en række forhold, som på-

Hvad sker der med de lavtliggende øer, hvis havet stiger?

Kan de små øer klare sig i en globaliseret verden?

Hvilke fødevarer kan man producere på de sandede øer?

9788770668637_indhold.indd 14

Hvordan er atollerne dannet?

Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?

Hvordan får man drikkevand på stillehavsatollerne?

virker levevilkårene og mulighederne for bæredygtig udvikling på øerne. Derfor har vi formuleret en række delspørgsmål, som kan anvendes i undersøgelsen af problemstillingen. De er vist i figuren nedenfor (fig. 2.2). I de følgende afsnit og det tilhørende op­g avesæt finder I inspiration til, hvordan I kan arbejde med spørgsmålene.

Arbejdsopgave 2.1: Før I går i gang 2.1.A: Ved du på forhånd noget om emnet stillehavs­­atoller? Og har du styr på, hvor Stillehavet ligger henne? Anvend GoogleEarth og/eller andet kortmateriale til at undersøge området: Hvor mange øer kan du finde (cirkatal)? Er øerne lige store, og ligger de lige langt fra hinanden? Kender du nogle af øerne – og i så fald hvorfra og for hvad? Hvilke nabolande grænser op til regionen og dens forskellige lande? 2.1.B: Undersøg, hvorfor emnet er aktuelt, med brug af avisartikler, videoklip, internetsøgning og andre kilder. 2.1.C: Identificer de geofaglige delspørgsmål, I vil arbejde med (vær bevidst om årsag til valg og fravalg). Kom til enighed om arbejdsformer, produktkrav og afslutning på forløbet (fx gruppearbejde, skriftlige afleveringer, mundtlige oplæg, evaluering, samt hvordan det kan indgå i eksamen).

Hvorfor er stillehavsatollerne beboet?

Fig. 2.2: Delspørgsmål, der undersøges i casen: Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?

Hvordan er klimaet på stillehavsatollerne?

Kan atollerne klare tropiske orkaner?

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  15

2.2

Hvordan er atollerne dannet? Betegnelsen stillehavsatol benyttes om en særlig type af øer, som er dannet oven på et kalkstensfundament. Fundamentet er skabt af levende koraller, som producerer kalksten, når de vokser. En fuldt udviklet atol består af et sammenhængende koralrev, der omkranser en lagune. Koralrevet er oprindeligt dannet langs kysten på en vulkanø, mens lagunen er opstået i vulkanens udslukte krater. Atollens størrelse og dens antal af øer varierer. På de største atoller ligger øerne som perler på en snor rundt om lagunen. Dannelsen af atoløer kræver, at flere betingelser er opfyldt (fig. 2.3). Den første er, at en undersøisk

aktiv vulkan vokser sig så stor, at den bryder hav­ overfladen og bliver til en vulkanø med et omkransende koralrev (2.3a). Med tiden vil vulkanen blive inaktiv, og magmakammeret vil tømmes, samtidig med at oceanbundspladen, hvorpå vulkanen står, flytter sig, køles ned og derfor synker lidt sammen. Gradvist synker vulkanøen mange meter under havover­fladen, alt imens koralrevet fortsætter med at vokse. Korallerne overlever nemlig kun, hvis de befinder sig tæt ved havoverfladen, hvor der er varme og sollys (2.3b). Med tiden er vulkanens sider og krater blevet dækket af koralkalksand. Det gør, at atoller har form som en cirkel, med stejle undersøiske skrænter ud mod det åbne hav og en lavvandet lagune i midten (2.3b).

Koralrev og atoller de kalksten, som revet er opbygget af. Når koralpolypperne dør, bliver deres skelet tilbage og bliver enten brugt som fundament for nye koral­ polypper eller for atoløer. Koraller trives bedst i tropiske havområder, hvor vandet er varmt, hvilket for­

Koralrev er nogle af de mest kom­ plekse og farverige tropiske øko­ systemer på kloden, som kan konkur­ rere med regnskoven med hensyn til mængden af liv. Tusindvis af arter bor på koralrevet, men kun de så­ kaldte koralpolypper kan producere

klarer, hvorfor atoller ligger placeret i området mellem 30˚ nord og 30˚ syd for ækvator. At langt de fleste af verdens atoller findes i Stillehavet, skyldes, at der dannes mange under­ søiske vulkaner i dette område – særligt over de såkaldte hotspots.

d c b a

Fig. 2.3: Principskitse af atoldannelse. a) Først opstår en vulkanø med et omkransende koralrev. b) Med tiden vil vulkanen eroderes og synke ned under havoverfladen, mens koralrevet derimod vokser og forbliver tæt ved overfladen. c) Atoløer dannes først, når havniveauet falder, og koralrevet eksponeres, hvorefter bølger og vind aflejrer materiale. d) Før eller siden vil atoløerne forsvinde under havoverfladen igen, enten fordi atollens vulkanfundament synker yderligere, eller fordi havniveauet stiger.

9788770668637_indhold.indd 15

11/06/2019 11.02


16  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?

Stillehavsøer, pladegrænser og hotspots 170°0’0”Ø

140°0’0”V

90°0’0”V

N

Nordamerikanske plade

Japan

Stillehavspladen

Mikronesien Papua Ny Guinea Nauru

Australien

Cocospladen

Stillehavet

Kiribati

Salomonøerne Tokelau Tuvalu Wallis og Futuna Samoa Vanuatu FijiNiue øerne Ny Kaledonien Tonga

Ækvator

Galapagos Cookøerne

Nazca-pladen

Fransk Polynesien

Påskeøen

Pitcairn 40°0’0”S

10°0’0”N

Guam

Hawaii

Marshalløerne

Chile New Zealand

Indoaustralske plade

Antarktiske plade 170°0’0”Ø

140°0’0”V

Bevægelse af Stillehavspladen

De fleste af øerne i Stillehavet har vulkansk oprindelse; dvs. at de er skabt gennem vulkanske udbrud på havets bund, hvorved der opstår en undersøisk vulkan. Når vulkanerne ved gentagne udbrud vokser sig høje og bryder havoverfladen, dannes der en ø. Nogle af disse vulkanøer er opstået langs de tektoniske plade­ grænser (fx Salomonøerne, Vanuatu og Fiji), mens andre er opstået inde midt på oceanbundspladen over de såkaldte hotspots (fig. 2.4).

9788770668637_indhold.indd 16

90°0’0”V

Hotspot, aktiv for senest 50 mio. år siden

 Øgruppen Hawaii er formentlig det bedst kendte eksempel på hot­ spotvulkaner, som dannes over et særligt varmt område i Jordens kappe (fig. 2.5). Oceanbundspladen over kappen flytter sig, mens hot­ spottet forbliver det samme sted. Dermed flytter vulkanøerne sig langsomt væk fra hotspottet, og når

Kauai

Fig. 2.5: Denne figur illu­ strerer et hotspot under Hawaiis østligste vulkanø. Mod vest ligger de ældste vulkanøer, som gradvist har flyttet sig væk fra hotspottet, fordi Stille­ havspladen bevæger sig.

40°0’0”S

10°0’0”N

Marianerøerne

Filippinske plade

Fig. 2.4: Kortet viser placeringen af de forskellige ​​øgrupper samt de tektoniske pladegrænser (i rødt) og hotspots, der har været aktive inden for de sidste 50 mio. år (orange cirkler). De røde trekanter markerer subduktion, dvs. hvor én tektonisk plade skubbes ned under en anden. De store atol­ øgrupper ligger ikke ved pladegrænserne, men derimod ved om­ råder med vulkanisme som følge af hotspotaktivitet.

Stillehavet

Oahu

det næste store vulkanudbrud sker efter mange tusinde eller millioner år, vil en ny vulkan dannes. Hvis der er lang pause mellem rækken af udbrud, vil vulkanerne komme til at ligge adskilt på en lang række. De fleste af de atoller, der findes i Stille­ havet, er dannet oven på hotspots, men ikke alle er blevet til atoløer.

Maui

Øgruppen Hawaii

Hawaii

Stilleh avspla de

ns bev ægelse

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  17

Selve atoløerne er opstået, da havniveauet for omtrent 4000 år siden faldt adskillige meter. Derved blev toppen af koralrevet tørlagt, og korallerne døde, så der kun var kalksten tilbage. Bølger og vind har dernæst aflejret materialer og formet øerne, alt mens plantefrø og kokosnødder er drevet i land og har dækket dem med vegetation. Atoløerne er resultatet af en dannelsesproces, som har taget mere end 30 mio. år. Nutidens atoløer har kun været tørlagt i ca. 1500 år og har derfor været beboet i langt kortere tid. Med tiden vil flere nye atoller blive dannet, ligesom de eksisterende øer før eller siden vil forsvinde under havoverfladen. Det sidste kan både forårsages af pladetektonisk aktivitet og af et stigende havniveau. Atoløernes antal, størrelse og form varierer be­ tydeligt på de forskellige atoller, men de fleste øer er mindre end 0,1 km2 og har en gennemsnitlig højde på 2 meter over havniveau. Øerne er typisk højest i den side, som vender ud mod havet, fordi kysten her tilføres mest materiale. På den enkelte atol er øerne adskilt af lavvandede passager, hvoraf nogle

kan krydses til fods, mens andre er så dybe, at skibe har adgang til lagunen (se fig. 2.6). Det er vigtigt at forstå samspillet mellem de geologiske og biologiske processer, som har skabt atol­ øerne. De har nemlig stor betydning for levevil­ kårene på øerne – både historisk set, nutidigt og i et fremtidsperspektiv. Spørgsmålet er, om øernes kalkstensfundament og det omgivende koralrev er holdbart, og hvor godt det kan modstå kraftige orkaner, vandstandsstigninger og menneskets ressource­ udnyttelse. Det kan nemlig blive afgørende for, hvor længe man kan overleve på de forskellige atoløer.

Arbejdsopgaver 2.2 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af stillehavs­atollernes dannelse og udvikling. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsen­tation af undersøgelsen af problemstillingen.

Fig. 2.6: Stillehavsatol med lagune. Bemærk, at der er flere små øer rundt lang atollens ydre kant.

9788770668637_indhold.indd 17

11/06/2019 11.02


18  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER? 2.3

Hvorfor rejse ud i det ukendte?

Hvorfor er stillehavsatollerne beboet? Den oprindelige kolonisering af Stillehavet forekommer at være et af de mest modige og dumdristige foretagender i menneskets historie. Der findes ikke mange beviser for, hvordan og hvorfor det skete, men nok til at man tør komme med kvalificerede gæt. Med udgangspunkt i forskernes grundige detektivarbejde kan vi måske finde svar på, hvornår de forskellige øer blev bosat. Og vi kan prøve at forstå, hvem de første øboere var, og hvorfor de begav sig ud over det store ocean for at finde nyt land. Selvom forskerne er uenige, så peger undersøgelser på, at de første atolbeboere kom både fra Papua Ny Guinea og Taiwan. De var efterkommere af stenalderfolk bosat i kystområder, der grænsede ud mod Stillehavet for omtrent 50.000 år siden. På det tidspunkt var både Papua Ny Guinea og Taiwan landfaste med Asien, fordi havniveauet var meget lavere end nu. Dengang var kloden midt i en istid (Weichsel), og klimaet var derfor meget koldere. Da de store gletsjere mod nord havde deres maksimale udbredelse for omtrent 20.000 år siden, var vandstanden i havet 100-130 meter lavere end nu, og farvandene mellem øerne i Sydøstasien var smallere og nogle steder helt tørlagt (se fig. 2.7).

Sidste mellemistid (128.000-111.790 før nu)

Årsagen til, at den daværende befolkning i Sydøstasien besluttede sig for at finde nyt land i Stillehavet, er ukendt. Måske var de nødsaget til at rejse på grund af krig? En anden mulighed er, at deres hjemsted var overbefolket og naturressourcerne for få, enten fordi de blev ramt af en naturkatastrofe eller af voldsomme klimaforandringer. Hen mod afslutningen af istiden ændrede klimaet sig hurtigt. Havniveauet steg, hvorved Papua Ny Guinea og Indonesien blev løsrevet fra det asiatiske fastland. I løbet af få årtier rykkede kysten på øerne tilbage og tvang de daværende kystnære samfund til at flytte. Og måske var der ikke mere plads længere inde i landet. I hvert fald valgte nogle at prøve sø­ vejen i håb om at finde nyt land, hvor man kunne bosætte sig. Arkæologiske fund viser, at de vestligste øgrupper (Salomonøerne og Vanuatu) var de første, der blev beboet. De lå tættest på, og deres højtragende bjergrygge kunne ses langt væk. Til sammenligning ligger atollerne meget længere væk og kan ikke ses på afstand, fordi de er så små. Derfor gik der mange århundreder, før de første atoller blev fundet og øerne blev beboet (se fig. 2.8). Den eneste måde, hvorpå man kunne udforske det store Stillehav, var i små sejlbåde, de såkaldte udriggerkanoer (fig. 2.9). Der fandtes

Sidste istid (111.790-12.000 før nu)

20 m

Nuværende mellemistid, holocæn (12.000-nu)

Havniveau i dag

0m

Fig. 2.7: Graf, der viser ændringer af vandstand i verdenshavene under og efter den sidste istid.

–20 m

–60 m

Havniveau –100 m

–140 m 130.000

Sidste istids maksimale udbredelse (22.000-17.000 før nu) 110.000

90.000

70.000

50.000

30.000

10.000

0

Tid (antal år før nu)

9788770668637_indhold.indd 18

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  19

ingen søkort, så derfor brugte man stjernerne og den dominerende vind- og strømretning som vejviser. I Stillehavet blæser vinden oftest fra øst mod vest ved ækvator. Det er de såkaldte passatvinde, som bevæger sig i retning mod ækvator fra højtryks­områder på den nordlige og sydlige halvkugle, men drejer vestpå på grund af Jordens corioliseffekt (se afsnit 2.4). I lang tid troede man derfor, at Stillehavet blev koloniseret fra Sydamerika. Den berømte arkæolog Thor Heyerdahl forsøgte at bevise dette i 1947 med Kon-Tiki-ekspeditionen, hvor han sejlede fra Peru til Marquesas-øgruppen på en tømmerflåde med sejl. Teorien blev senere afvist, fordi DNA-prøver beviste, at befolkningen på Stillehavsøerne og i Asien er genetisk beslægtede. Fig. 2.8: Kort der viser, hvornår de forskellige områder i Stillehavet blev fundet og befolket af mennesker.

De første atolbeboere må have været meget kyndige sejlere, med en stor portion tålmodighed og gode evner for at navigere på det åbne hav. De folk, der tog afsted, sejlede mod vindretningen og havde ingen anelse om, hvornår de ville støde på land. De lange rejser ombord på små kanoer har ikke været lette, og mange er formentlig omkommet i forsøget på at finde nyt land. Når mad- og vandrationerne slap op, måtte de enten vende om eller risikere at dø til havs. Vendte man om, kunne man dog være heldig at finde hurtigt hjem med passatvinden i ryggen. Og dette var måske en vigtig årsag til, at man overhovedet turde drage afsted. Når man ser på et kort over det enorme Stillehav og samtidig kender lidt til vindforholdene, så virker Mennesket indvandrer o. 30.000 fvt.

Rusland

Canada Nordamerika

Japan Kina Hawaiiøerne Grænse for bosættelser Bosættelser o. år 650 (tidligere end 750 fvt.) Marshalløerne Fillippinerne Grænse for bosættelser (før år 500) Kiribati Salomonøerne Ny Guinea Marquesaøerne Tuvalu Samoa Cookøerne Vanuatu Fiji Tonga Australien Ny Kaledonien Mennesket indvandrer o. 40.000 fvt.

Fransk Polynesien ?

Ækvator

Påskeøen Bosættelser o. år 690

New Zealand Bosættelser o. år 1275

Fig. 2.9: Udriggerkano med sejl, Ny Kaledonien. Denne type udriggerkano blev formentlig også benyttet af de oprindelige beboere, da de fandt de fjerntliggende atoller.

9788770668637_indhold.indd 19

11/06/2019 11.02


20  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER? det helt utroligt, at man overhovedet var i stand til at finde og bosætte sig på de mest fjerntliggende atol­øer. Der findes mange forklaringer på, hvordan det kunne lykkes. En nylig undersøgelse peger eksempelvis på, at klimafænomenet El Niño kan have spillet en af­ gørende rolle. Når dette vejrfænomen optræder, svækkes passatvindene og skifter periodevis retning (se afsnit 2.4). Og netop dette kan have været afgørende for, at de lange rejser østpå kunne lade sig gøre.

Hvornår blev atoløerne beboet? Arkæologiske fund tyder på, at folk fra Salomonøerne over en periode på få hundrede år (3000-2700 år f.v.t.) tilbagelagde mere end 3000 kilometer over åbent hav for at kolonisere de større vulkanøer, såsom Tonga og Samoa. Dernæst stoppede koloni­ seringen tilsyneladende i 2000 år eller mere, før rejserne østover fortsatte. Det er lidt af en gåde, hvorfor der gik så lang tid, men geologiske undersøgelser giver en mulig forklaring. Atollernes ringformede koralrev er mange tusinde år gamle. Men de nuværende øer, som ligger oven på de gamle koralrev, blev formentlig først færdigudviklet for ca. 1500 år siden. Dengang faldt havniveauet med 1-2 meter, hvorved øerne blev mere stabile og permanent tørlagte. Dette var en forud­ sætning for, at der opstod plantedække og grundvand

på øerne, hvilket har været afgørende for, at man kunne bosætte sig på dem. Det ændrer dog ikke på, at atoløerne har været ekstremt svære at finde. Chancerne for at finde en lavtliggende atolø i Stillehavet er som at finde en nål i en meget stor høstak. Ude på havet har de sejlende måske holdt øje med​​skyer og fugle i horisonten, som kunne afsløre, om der lå en øgruppe i det fjerne. Muligvis kan de have styret efter røgen fra en skovbrand eller sporene fra planterester, der drev ud fra øerne. Øerne kan også været blevet opdaget helt tilfældigt, ved at fiskere er blæst til havs og ved et lykketræf er drevet i land på en ubeboet ø. Uanset hvordan og hvornår man fandt stillehavs­ atollerne, så ankom de første bosættere til uspolerede øer, der havde et rigt dyreliv på land og i havet. Koralrevene bugnede af fisk og skaldyr, samtidig med at øerne var hjemsted for store kolonier af fugle, flyvende hunde, skildpadder og krabber. Men i takt med at mennesker flyttede ind og øgedes i antal, blev presset på atollernes ressourcer større. Adgangen til fødevarer og drikkevand var til tider stærkt begrænset, især når øerne blev ramt af tørke og storme. Befolkningen måtte derfor tilpasse sig, bl.a. gennem ressourcebesparende adfærd, befolkningskontrol, migration og udveksling af varer med fjerne naboøer. På nogle af øerne var levevilkårene så vanskelige, Fig. 2.10: Billedet er fra én af Phoenixøerne i Kiribati. Her kan man se, at atoløerne har et meget eksotisk og indbydende ydre. Bag dette gemmer sig dog en række udfordringer, som gør til­værelsen på øerne sær­ deles vanskelig. (Foto: Laura Beauregard)

9788770668637_indhold.indd 20

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  21

at man opgav at bo der og stadig afholder sig fra det i dag – det gælder fx Phoenix-øerne i Kiribati (fig. 2.10). Selvom atoløerne ser meget indbydende ud på billeder, så vil et nærmere kendskab til deres fjerne beliggenhed og fysiske begrænsninger vidne om, at livsbetingelserne har været særdeles barske. Som beskrevet har atoløerne i Stillehavet kun været beboet i ganske kort tid – i alt fald når man sammenligner med andre egne af kloden. At grundlægge bosættelser på atoløerne forudsatte ikke blot mod og kyndigt sømandskab, men var også betinget af et kompliceret samspil mellem geologiske, biologiske og klimatiske processer. Spørgsmålet er, om det er nogle af de samme processer, som kan afgøre, hvor længe atoløerne vil være beboelige.

2.4

Hvordan er klimaet på stillehavsatollerne? Klimaet i Stillehavet har altid haft stor betydning for levevilkårene på atollerne, da den lokale føde­ vareproduktion og adgangen til drikkevand i vid udstrækning afhænger af vind og vejr. Uanset om øsamfundene er helt eller delvist selvforsynende, skal man håndtere de varierende klimabetingelser. I dette afsnit beskrives først temperatur- og nedbørs­ forhold, dernæst nogle af de vejrfænomener, som gør livet svært på stillehavsatollerne. Stillehavsatollerne ligger inden for den tropiske klimazone, hvor gennemsnitstemperaturen er høj (26-28 °C) og kun varierer ganske lidt hen over året (fig. 2.11). Nedbøren varierer derimod meget i løbet af året og kendetegnes ved årstidsbestemte regntider og tørtider. Det hænger sammen med placeringen af ​​den intertropiske konvergenszone (ITK). Øernes beliggenhed har derfor betydning for nedbørsmønstrene såvel som den samlede årlige nedbørsmængde, der varierer fra 1500 mm på de tørreste atoller til ca. 5000 mm på de vådeste (fig. 2.12, næste side).

Arbejdsopgaver 2.3 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvordan stillehavsatollerne gennem tiden er blevet befolket. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

Temperatur, °C Temperatur, °C

Nedbør, mm Nedbør, mm Temperatur, °C Temperatur, °C

60

60

300

50

50

40

Nedbør, mm Nedbør, mm

20

100

100

250

300 20 250

40

200

15 200

15

75

75

30

30

150

150 10

10

50

50

20

20

100

100

10

10

50

5 50

5

25

25

0 Nov

0

0

0 Jan

Jan Maj Mar Juli Maj Sep Juli Nov Sep Mar

0 Nov

0

0 Jan

Jan Maj Mar Juli Maj Sep Juli Nov Sep Mar

Fig. 2.11: Hydrotermfigur for hhv. Tuvalu (t.v.) og København (t.h.). Bemærk den meget konstante temperatur og den sæsonbetonede nedbør for Tuvalu. Vær opmærksom på, at de to figurer ikke har samme inddeling på y-akserne.

9788770668637_indhold.indd 21

11/06/2019 11.02


22  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER? De høje temperaturer betyder, at der fordamper store mængder vand fra havet og øernes overflade. Fordampning forudsætter, at der er vand til stede, og derfor skelner man mellem aktuel fordampning, som er den mængde vand, der reelt fordamper, og poten­ tiel fordampning, som er den maksimale vandmængde, der kan fordampe under givne temperaturog vindforhold. I området omkring ækvator er den potentielle fordampning omtrent 2000 mm (1600-2400 mm), men varierer en smule over årets måneder afhængigt af temperaturen og skydækket.

Begrebet nettonedbør beskriver, hvor meget regnvand der er i overskud, når fordampningen trækkes fra. Forholdet mellem nedbøren og den potentielle fordampning er afgørende for atoløernes vand­ balance, herunder hvor meget vand planter, dyr og mennesker har til rådighed. Er vandbalancen negativ i lange perioder, kan der opstå tørkelignende tilstande. For nogle atoller er dette et årligt til­ bagevendende problem, mens andre kun sjældent rammes.

ITK-zone og passatvinde Ved ækvator fører Solens retvinklede indstråling til en kraftig opvarmning af de nedre luftmasser, som derfor stiger til vejrs og ofte bringer store mængder vanddamp op i atmo­ sfæren. Herved dannes et lavtryk rundt om ækvator, som kaldes den intertropiske konvergenszone (ITK). Området kan typisk ses på satellitbilleder som et bredt bælte af skyer.   Når den varme fugtige luftmasse stiger til vejrs, afkøles den og afgiver det meste af sin fugt som nedbør. Højt oppe strømmer den nu tørre luftmasse mod enten nord eller syd,

hvor lufttrykket er lavere. Omkring den 30. breddegrad er luften igen afkølet så meget, at den synker ned mod jordoverfladen, hvorved der dannes et højtryk.   Fra dette højtryk strømmer luften nu tilbage langs jordoverfladen mod det ækvatoriale lavtryk og danner hermed passatvindene. Som følge af Jordens rotation afbøjes passat­ vindene, så disse bevæger sig i syd­ vestlig retning (nordøstpassaten) på den nordlige halvkugle og i nordvestlig retning (sydøstpassaten) på den sydlige halvkugle.

  ITK-zonens placering ændres, i takt med at Solens indstrålingsvinkel varierer hen over året, således at ITK-zonen flytter op til 15-20° nordlig bredde i juli/sept., mens den omvendt rykker ned til 10-15° sydlig bredde i jan./feb. Over havet flytter ITK-zonen sig mindre end over land, da vandet er længere tid om at blive opvarmet end landjorden. Det betyder, at ITK-zonen over atollerne er en måned eller to forsinket i forhold til solens zenitposition.

Irkutsk

Irkutsk

40°

40° Beijing

Beijing

Tokyo

Tokyo 23.5°

23.5°

Månedlig nedbør i mm

De globale vindsystemer

< 25

Passat

25-50

Monsun

50-100

Vestenvinde på de højere nordlige og sydlige breddegrader

100-200 200-300 300-400 > 400

Månedlig nedbør i mm0°

< 25

Jakarta

Jakarta

25-50 50-100 100-200 200-300 23.5°

23.5°

300-400

Perth

Perth

Sydney

Sydney Melbourne

120°

Melbourne

40°

160°

120°

> 400

Intertropiske konvergenszone (ITK) Månedlig nedbør i mm De globale vindsystemer De globale vindsystemer < 25 Passat Passat 25-50 Monsun Monsun 50-100 Vestenvinde Vestenvinde på de højere 100-200 på de højere nordlige og sydlige 200-300 nordlige og sydlige breddegrader breddegrader 300-400 > 400

Intertropiske konvergenszone (ITK) Intertropiske konvergenszone (ITK) 40°

160°

Fig. 2.12: ITK-zonens placering og de dominerende vindretninger i den vestlige del af Stillehavet i hhv. januar (t.v.) og juli (t.h.).

9788770668637_indhold.indd 22

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  23

Hvorfor opstår der tørke på stillehavsatollerne? Hyppigheden af tørke hænger i høj grad sammen med øernes beliggenhed og størrelse. De atoller, som ligger i den nordvestlige del af Stillehavet, herunder Mikronesien og Marshalløerne, har historisk set været mere tørkeramte end andre atoller. De mindste atoløer oplever generelt flere problemer med vandmangel end større øer, hvilket især hænger sammen

med forskelle i jordbundskvalitet og grundvandsressourcer (læs om dette i afsnit 2.6 og 2.7). Tilbagevendende episoder med langvarig tørke er ofte koblet til vejrfænomenet El Niño, senest i 20152016 hvor flere atoller i den vestlige stillehavsregion var hårdt ramt. Værst gik det ud over Mikronesien, hvor man erklærede undtagelsestilstand og modtog hjælp og forsyninger udefra. Både her og på andre berørte atoller gik der lang tid, inden fødevare- og drikkevandssituationen igen var på et normalt niveau.

Stillehavets vindsystem og El Niño luft østpå, over mod Sydamerika. indtræffer, vil det varme overflade­ vand strømme tilbage i østlig retning. Her er overfladevandet koldt, hvilket Dermed ændres nedbørsmønstret i får luften til at synke ned igen, så der skabes et højtryk ved havoverfladen Stillehavet, så det nu regner længere mod øst, mens der opstår tørke i den i det østlige Stillehav. Det er de store trykforskelle mellem denNormale østlige forhold vestlige stillehavsregion.   Efter 1-2 år vil El Niño-situationen og vestlige ende af Stillehavet, som ophøre og gradvist vende opretholder passatvinden. Den Opstigende luftforholdeneNedsynkende luft tilbage til normalen. I denne proces beskrevne cirkulation af luft er helt kan der opstå en ny situation, hvor særlig over havområderne ved Regn trykforskellene mellem øst og vest ækvator og kaldes for Walker-cirkula­ bliver ekstra store, så de regnfulde tionen (eller Walker-cellen). Ækvator lavtryksområder skubbes længere   El Niño – eller El Niño Southern Indonesien Sydamerika vestpå end normalt. Denne situation, Oscillation (ENSO) – er navnet på som betegnes La Niña, kan være et globalt vejrfænomen, somVarmt opstår, vand Termoklinen ved at passatvindene svækkes og årsag til kraftige oversvømmelser Koldt periodevis ændrer retning. Man i Australien samt tørke i den østlige vand kender ikke den præcise120° årsag til, at ende af Stillehavet. Øst 80° Vest det sker, men når denne forstyrrelse

I området omkring ækvator blæser passatvinden under normale forhold fra øst mod vest. Vinden skubber opvarmet overfladevand over i det vestlige Stillehav, hvor havet derfor er varmere og vandstanden højere. Fordi overfladevandet blæses vestpå, stiger koldt bundvand op ved Syd­ amerikas vestkyst for at udfylde tomrummet (fig. 2.13).   Fra det varme overfladevand i det vestlige Stillehav sker stor fordamp­ ning. Den varme fugtige luft stiger op i atmosfæren, hvorved der skabes lavtryk ved havoverfladen. På vej op mod de øvre luftlag trækker den fugtige luft sig sammen og afgiver sit vand i form af kraftig nedbør. I de øvre luftlag blæser den nu tørre

Forhold under El Niño

Normale forhold Opstigende luft

Nedsynkende luft

Regn Ækvator Indonesien Varmt vand

Sydamerika

Nedsynkende luft Mindre nedbør

Mere nedbør

Ækvator Indonesien

Sydamerika Varmere vand Termoklinen

Termoklinen Koldt vand

120° Øst

Opstigende luft

Koldere vand 120° Øst

80° Vest

80° Vest

Fig. 2.13: (t.v.) De normale forhold i det tropiske stillehavsområde. (t.h.) Situationen under El Niño, hvor det varme overfladevand opstigningen Forhold og under El Niño af varm, fugtig luft rykker mod øst, mens passatvinden svækkes i den vestlige og centrale del af det tropiske Stillehav, og koldt bundvand forhindres i at komme op til overfladen i øst. Nedsynkende luft Mindre nedbør

Opstigende luft

Ækvator Indonesien 9788770668637_indhold.indd 23

Mere nedbør

Sydamerika Varmere vand

11/06/2019 11.02


24  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER? Høje temperaturer og stor fordampning er også drivkraften bag ekstreme vejrfænomener som tropiske orkaner, der kan forårsage voldsomme ødelæggelser på atoløer. Tropiske orkaner forekommer hyppigst i det vestlige Stillehav (ca. 10-15 pr. år), fordi havoverfladetemperaturen normalt er højest her. Mange stillehavsatoller ligger uden for orkanernes sædvanlige bane, men effekten af de kraftigste orkaner rækker langt og kan derfor sagtens påvirke atollerne. Det er beskrevet i næste afsnit. På de fleste stillehavsatoller har det tropiske klima skabt gode forhold for lokalbefolkningens levevilkår og fødevareproduktion, dog med tilbagevendende udfordringer med tørke og kraftige storme. Historisk set har nogle atoller været så tørkeramte, at det enkelte steder har fået befolkningen til at flytte fra øerne, mens andre atolsamfund har været afhængige af hjælp udefra. Om det samme gør sig gældende for de atoller, som er blevet ramt af tropiske orkaner, undersøges i næste afsnit. Afslutningsvis kan man konstatere, at klimaet har afgørende betydning for tilværelsen på atoløerne. Spørgsmålet er, om det er klimaet, der afgør, om man kan overleve på stillehavsatoller, eller om andre faktorer spiller en vigtigere rolle.

Arbejdsopgaver 2.4 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af klimaet på stillehavsatollerne. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

2.5

Kan atollerne klare tropiske orkaner? Tropiske orkaner optræder mellem ca. 5° og 30° bredde (både nord og syd for ækvator), hvor vandets temperatur ved havoverfladen overstiger 26-27 °C, og hvor afbøjningskraften fra Jordens omdrejning (corioliseffekten) er til stede (fig. 2.14). I det nordlige Stillehav (dvs. på den nordlige halvkugle) fore­ kommer de fleste tropiske orkaner mellem juni og november, mens orkansæsonen i det sydlige Stillehav strækker sig fra januar til april. Når orkanen sættes i bevægelse hen over et varmt havområde, vil den typisk opsamle yderligere energi, som bliver frigivet gennem kraftige vindstød, skybrud og stormfloder.

Pacific Region - Historical storm tracks for the months Nov-Apr for 1956-2009 for different ENSO con South Pacific Tropical Cyclone Season (Nov-Dec-Jan-Feb-Mar-Apr )

Japan

Wake Island

Northern Mariana Islands and Guam

Johnston Atoll

Marshall Islands Palmyra Atoll

Palau

Micronesia

Nauru Indonesia Papua New Guinea

Kiribati (Gilbert Group)

Howland Island and Baker Island Kiribati (Phoenix Group)

Tuvalu

Solomon Islands

Vanuatu

Australia

Norfolk Island

Kiribati (Line Group)

Tokelau

Niue

Cook Islands

French Polynesia

Tonga

New Zealand

Historical Tropical Cyclone tracks during La Niña Nov-Dec-Jan-Feb-Mar-Apr 1956 to 2009 (52 months)

9788770668637_indhold.indd 24

Historical T Nov-D

Samoa Wallis and Futuna American Samoa Fiji

New Caledonia

Jarvis Island

Fig. 2.14: Tropiske orkaner mellem 1959 og 2009. Stregerne illustre­ rer orkanernes bane, mens stregens tykkelse illustrerer orkanens styrke. Læg mærke til de om­råder, hvor orkanerne optræder hyppigst, og hvor de er kraftige, samt i hvilke områder de sjæl­ dent eller aldrig opstår. (Kilde: OCHA)

Japan

Historical Tropical Cyclon WakeNov-D Northern Mariana Islands and Guam

Island

Marshall Islands 11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  25

Tropiske orkaner Forud for dannelsen af en orkan op­ står kraftige tordenstorme, der tørner sammen og danner søjler af varm, fugtig luft, som stiger til vejrs over ha­ vet. Efterhånden som tordenstorme­ ne koncentreres, kommer luftsøjlerne til at strække sig fra havoverfladen og helt op til de øvre dele af atmosfæren. I bunden af søjlen medfører det kraf­ Fig. 2.15: Saffir-Simpsonskalaen bruges til at klassi­ ficere orkaner. ”Centertryk” refererer til lufttrykket i orkanens øje. De kraftig­ ste orkaner i kategori 3-5 betegnes som ”major”.

tige termiske lavtryk, at der suges stadig mere luft og fugt ind og opad i luftsøjlen. Jo hurtigere luften stiger til vejrs, des kraftigere bliver orkanens vinde. Samtidig afkøles luften i top­ pen af luftsøjlen hurtigt, hvorefter den synker ned i centrum af orkanen, der kendes som ’orkanens øje’, efter­ hånden som hele strukturen sættes

Type

Kategori

Vindhastighed [km/t]

Vindhastighed [m/s]

Tropisk lavtryk

TD

-

<63

<17,5

Tropisk storm

TS

-

63-118

17,5-32,4

Tropisk orkan

1

>980

119-153

32,5-42,4

Tropisk orkan

2

965-980

154-177

42,5-48,9

Tropisk orkan (major)

3

945-965

178-209

50,0-57,9

Tropisk orkan (major)

4

920-945

210-249

58,0-68,9

Tropisk orkan (major)

5

<920

>250

>69

Mange stillehavsatoller ligger uden for orkanernes sædvanlige bane (fig. 2.14), men effekten af de kraftigste orkaner rækker langt og kan derfor sagtens påvirke atollerne. Det er ikke svært at forestille sig, at atoløer kan blive hårdt ramt af tropiske storme og orkaner. Øerne er kun få meter høje og ikke særligt brede, og landskabet yder derfor ikke særligt god beskyttelse mod kraftige vindstød og høje bølger. Mange af atoløernes beboere er fattige og bor oftest i små hytter tæt ved vandet, ligesom deres liv i vid udstrækning afhænger af de fødevarer, der produceres lokalt. De kraftigste tropiske orkaner i Stillehavet opnår vindhastigheder helt op til 280 km/t eller højere og bevæger sig mere end 600 kilometer om dagen. Selv når orkanens centrum passerer atollerne i flere hundrede kilometers afstand, kan øerne blive ramt af kraftige vindstød, der blæser huse og træer omkuld. Vinden skaber kraftige bølger, der kan for­årsage kysterosion og oversvømmelse. Atoløernes sårbarhed over for orkaner afhænger dels af orkanens styrke, størrelse og kurs, dels af​øernes evne til at forebygge og håndtere dens påvirk-

9788770668637_indhold.indd 25

Centertryk [hPa]

i omdrejning under påvirkning fra Jordens rotation. Hvis vindene opnår en hastighed større end 120 km/t, klassificeres stormen som en tropisk orkan og tildeles desuden en kategori, 1-5, afhængigt af vindhastigheden, jf. Saffir-Simpson-skalaen (fig. 2.15).

ning. Ikke alle orkaner i regionen er farlige, og ikke alle øer er lige sårbare. Nogle gange er orkanerne dog så kraftige, at de kan være svære at håndtere. Det oplevede man fx i 2015 på atollerne Tuvalu og Kiribati, da kategori 5-orkanen Pam opnåede vindhastigheder helt op til 280 km/t, hvilket gør den til en af de kraftigste orkaner i Stillehavet nogensinde. Under orkanen Pam blev Tuvalu og Kiribati ramt af meterhøje bølger og kraftige vindstød. Da stormen var drevet over, havde den forårsaget omfattende ødelæggelser på atoløerne, og flere hundrede familier stod uden hjem. Skaderne var størst på Tuvalu, hvor orkanen anslås at have kostet omtrent 130 mio. kroner. Alle de berørte atolsamfund modtog efterfølgende omfattende nødhjælp udefra, men langtfra nok til at erstatte tabt ejendom og ødelagt landbrugs­ produktion. Ødelæggelserne fra Pam var dog allerværst i østaten Vanuatu (som ikke er en atol), hvor mindst 16 mennesker blev dræbt, og udbedringen af skader anslås at have kostet over 2 mia. kroner (fig. 2.16, næste side).

11/06/2019 11.02


26  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?

Fig. 2.16: (t.v.) Billede af ødelæggelser på Tuvalu efter orkanen Pam, der ramte det vestlige Stillehav og dermed mange atoller i marts 2015. (t.h.) Satellitbillede af stormen Pam, idet den kulminerer over Vanuatu den 13. marts, 2015. (Foto: NASA)

På de fleste atoller kender man risikoen ved de tropiske storme. Når orkansæsonen starter, bliver bådene trukket op på land, og husene sikres ved at snøre taget fast med reb og beskytte værdifulde ejendele. På udsatte kyststrækninger har man flere steder forsøgt at sikre kysten og husene nærmest vandlinjen mod erosion, bl.a. ved at stable store koralstykker og træstammer op eller ved at støbe betondiger eller -mure. I de fleste samfund følger man vejrmel­ dingerne over radioen, som man også benytter til erfaringsudveksling internt og eksternt mellem øerne om de mulige forholdsregler. Når stormen rammer, kan det være svært at undgå skadevirkningerne fra de kraftige vindstød og bølger. Afhængigt af øens størrelse, stormens styrke og lokalsamfundets økonomiske situation varierer omkostningerne og den tid, der er forbundet med at erstatte tab og genopbygge ødelagt ejendom. Fordi mange atolsamfund er ekstremt udsatte og fattige, er de ofte nødsaget til at søge om hjælp og økonomisk bistand udefra, især når de rammes af storme og andre ekstremhændelser. Heldigvis er der mange udenlandske donorer, som er villige til at bidrage med nødhjælp og forebyggende indsatser – som ikke er særligt omkostningsfulde i de små atolsamfund. Denne form for hjælp kan dog give bagslag. I alt fald har flere forskere bemærket, at de gavmilde bidrag kan have en negativ virkning på atolsamfundenes evne til at klare sig selv.

9788770668637_indhold.indd 26

Der findes således flere eksempler, hvor nødhjælp og bistand har hævet levestandarden langt over normalen i perioder. Derigennem opstår en gradvist større afhængighed af hjælp udefra, mens den lokalt forankrede fore­byggelse og udvikling risikerer at blive glemt.

Kan orkaner være nyttige? Der er oftest fokus på orkaners destruktive virkning, hvorimod deres nytteeffekt sjældent omtales. Stik imod hvad man kunne forvente, så har orkaner og kraftige storme altafgørende betydning for atol­ øernes fortsatte eksistens. Mens de står på, kan storme resultere i ødelæggende kysterosion og oversvømmelse. Den langsigtede effekt er til gengæld, at storme medvirker til at opbygge kysten. Storme skaber kraftige bølger, som frigiver en stor del af deres energi, når de rammer atollernes koralrev. Derved rives store koralstykker løs, som skylles længere ind mod land og skaber gode aflejrings­ miljøer for nye sedimenter. Det tager lang tid, før man kan se den positive effekt af storme, men i de fleste tilfælde vil nettoeffekten være, at kysten rykker frem. Under normale vejrforhold og moderat stormvejr er kysten udsat for erosion og vil dermed rykke tilbage, mens det modsatte altså er tilfældet efter kraftige storme. På længere sigt skabes derfor en balance i materialetransporten, som er betinget af de kraftige stormes hyppighed og styrke (fig. 2.17).

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  27

Orkan

Proces

Fig. 2.17: En orkan forårsager i første omgang kysterosion, men leverer samtidig materialer, der reparerer kysten og endda kan få den til at vokse.

Tid Opbygning af strandvold Udjævning af strandplan

Normale vindforhold Kysterosion Kystgendannelse

Form

Atolø

Sandbanke Tid

Det bedst dokumenterede eksempel er fra atollerne Funafuti og Nukufetau i østaten Tuvalu, som blev ramt af cyklonen Bebe i oktober 1972. Stormens kræfter skyllede enorme mængder materiale op på revet, hvilket sidenhen resulterede i, at øernes areal blev forøget med 10 %. Den samme form for kystudvikling er blevet observeret på andre atoller i Stillehavet (Kiribati, Mikronesien, Salomonøerne mv.) og i Det Indiske Ocean (Maldiverne). Orkaner kan derfor forårsage omfattende skader på atoller, men er samtidig en vigtig forudsætning for, at øerne fortsat kan bestå. Nogle forskere har dog peget på, at orkanerne er blevet kraftigere, og at øsamfundene samtidig er blevet mere sårbare over for de tab, orkanerne påfører dem. Balancen mellem orkanernes skadelige og nyttige effekter kan få af­ gørende betydning for, om man kan overleve på stillehavsatoller.

Arbejdsopgaver 2.5 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvordan stillehavsatollernes klarer tropiske orkaner. Opgave­besvar­elserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 27

2.6

Hvordan får man drikkevand på stillehavsatollerne? Stillehavsatollerne modtager relativt store årlige nedbørsmængder (1000-4000 mm), i hvert fald når man sammenligner med et land som Danmark. Alligevel er adgangen til drikkevand en af de helt store udfordringer. Det ferskvand, som øerne modtager i form af nedbør, kan enten opsamles i tanke eller hentes op fra undergrunden, hvor store dele af regnvandet siver ned og danner en lille grundvandsreserve. Mængden og kvaliteten af grundvand er dog meget forskellig alt efter øernes størrelse og nedbørsmængde. De forskellige grupper af stillehavsatoller mod­ tager varierende mængder nedbør, afhængigt af deres placering. Selv i de måneder, hvor nedbøren er stor, vil meget af regnvandet gå tabt på grund af høj fordampning fra jordoverfladen (evaporation) og fra planterne (transpiration) (2.18, næste side). Hvor stor en del af regnvandet der siver ned i jorden, afhænger af plantedækket og jordbundens karakter, men det anslås, at den underjordiske af­ strømning udgør 20-50 % af nedbøren, mens den overfladiske afstrømning er minimal. På mindre atol­ øer er jorden generelt meget sandet, og regnvandet siver derfor hurtigt ned i undergrunden. På større øer indeholder jordbunden mere organisk materiale, og planternes rodnet stikker dybere, så en større del af regnvandet bliver tilbageholdt i de øverste jordlag.

11/06/2019 11.02


Kan man drikke grundvandet?

Fig. 2.18: Kokospalmer er vidt udbredte på atoløerne. Hver enkelt kokosnødpalme transpirerer 90-150 liter vand om dagen og er i perioder meget vandkrævende, men palmer kan også modstå lange tørkeperioder. (Foto: Thomas Birk)

Til forskel fra den danske undergrund består atollernes fundament udelukkende af kalksten. Fordi kalkstenen er meget permeabel og porøs (dvs. at den har mange porer eller hulrum), trænger saltvand fra det omgivende hav helt ind under øerne. Men da det nedsivende regnvand har en lavere densitet end saltvandet, dannes der et linseformet reservoir af ferskvand, som ligger oven på saltvandet i undergrunden. Størrelsen af denne ferskvandslinse, og kvaliteten af vandet heri, afhænger af flere faktorer: øens højde og bredde, mængden af nedbør og ændringer i havniveauet (fig. 2.19). På de større øer kan ferskvandslinsen have en tykkelse på mere end 10 meter og dermed indeholde relativt store mængder vand, mens de mindste øer (<300 m bredde) kun har lidt eller slet intet grundvand. Man skal ikke grave særlig dybt for at nå grundvandet, og mange steder hentes drikkevandet op fra simple udgravninger og brønde. Atollerne er omgivet af saltvand, og grundvandet indeholder derfor ofte en smule salt. Grundvandet er i risiko for at få tilført saltvand fra flere kilder.

Tropiske orkaner

9788770668637_indhold.indd 28

den af grundvand (ΔR). Man kan be­ nytte den såkaldte vandbalancelig­ ning til at beskrive vandets kredsløb: N = F + Ao + Au + ΔR.

Nedbør

Fordampning

Havniveau Lagune

Grundvandsspejl Atolø Hav

Sedimenter (lav permeabilitet)

Ferskvandslinse

Zone med brakvand

Havbund Saltvand

2-3 m

Fig. 2.19: På atollerne ligger ferskvandet i en linse oven på saltvandet. Hvis der pumpes for meget ferskvand op, risikerer man, at der trænger saltvand ind i grundvandsmagasinerne fra det omgivende hav. I forbindelse med orkaner er der også risiko for, at der trænger saltvand ind oppefra, fordi bølger kan skylle ind over øerne.

vil enten fordampe (F), strømme af på overfladen (Ao, overfladeafstrøm­ ning) eller sive ned gennem jorden (Au, afstrømning under jorden), hvorved vandet er til rådighed for planterødder og/eller øger mæng­

10-15 m

Fra jordoverfladen, frie vandover­ flader (havet) og planterne sker der en fordampning. I atmosfæren for­ tættes vanddampen, og den vender tilbage til overfladen som nedbør. Den nedbør (N), der falder over land,

Kalkfundament (høj permeabilitet) 300-1000 m

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  29

Fig. 2.20: Principskitse, der viser, hvordan det dybereliggende saltvand kan trænge ind i de ferske grundvandsmaga­ siner, hvis der pumpes for meget grundvand på atoløerne.

Saltvand i boring Pumpe

Pumpe

Fersk grundvand

Hav Salt grundvand

Under normale forhold tilføres der ferskvand, når det regner, men mængden af ferskvand kan variere over tid, afhængigt af nedbørsmængden, havniveauet og vandforbruget (fig. 2.19). Hvis der er tørke i længere perioder, kan der trænge saltvand ind i grundvandsmagasinerne, hvis man pumper for meget ferskvand op (fig. 2.20). I forbindelse med storm­ floder kan der skylle bølger ind over øerne, og derved kan der sive saltvand ned i det ellers ferske grundvand. På øerne er man opmærksom på, at ferskvandslinsen er sårbar og vandressourcerne knappe, og derfor

Fersk grundvand

Hav Salt grundvand

opsamler de fleste beboere regnvand. Opsamlingen foregår i store regnvandstanke (2000-20.000 liter), som fyldes af nedløbet fra plast- eller bliktage (fig. 2.21). Derved sikrer man rent drikkevand og kan samtidig holde bedre styr på vandreserven og -forbruget. På mange øer er regnvandstankene betalt af udviklingsbistand og deles blandt flere beboere, men i de større byer findes der også mange privatejede regnvandstanke. I områder hvor størsteparten af husene er bygget på traditionel vis (træskelet og flettede palmeblade), er byens vandtanke placeret ved landsbyens kirke og skole.

Fig. 2.21: Vandindvinding fra åben brønd (t.v.) og moderne opsamling af regnvand fra bliktag (t.h.). (Fotos: Thomas Birk)

9788770668637_indhold.indd 29

11/06/2019 11.02


30  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?

Er der nok rent drikkevand? Drikkevand er en knap ressource på atoløerne, og de fleste steder er man opmærksom på at begrænse forbruget. Derfor anvendes havet som det sted, man går i bad, vasker tøj og går på toilettet. Med de seneste årtiers økonomiske fremgang og ændrede bosætningsmønstre er der dog skabt markante ændringer i vandforbruget – især på øer med høj befolkningstæthed og voksende bysamfund. I østatens Tuvalus hovedstad, hvor op mod halvdelen af landets befolkning bor, er mange huse indrettet med rindende vand, toiletter med skyl, vaskemaskiner og lignende. Denne udvikling har betydet, at vandforbruget er steget markant, hvilket har øget presset på grundvandsressourcer og regnvandsmagasiner. Hertil kommer, at udfordringerne med spildevand er blevet større. Grundvandet er flere steder så stærkt for­ urenet, at det ikke kan drikkes. Over det meste af Tuvalu er man afhængig af regnvandsopsamling, mens man i hovedstaden satser på at supplere med havvand, som afsaltes ved hjælp af soldreven teknologi. Afsaltning er en meget energikrævende proces og desuden en meget dyr løsning. Afsaltningsanlæg­ get i Tuvalu er en gave fra Japan I de mere traditionelle og isolerede atolsamfund har ferskvandslinsen dog stadig en helt afgørende betydning, ikke mindst de steder hvor tørke er et årligt tilbagevendende problem. Når grundvandet bliver for salt, og regnvandstankene er tomme, er den sidste udvej at drikke den vandholdige saft fra kokosnødder. Selvom denne tilpasningsstrategi tidligere har vist sig at være effektiv, så skal der mange kokosnødder til at slukke tørsten hos befolkningen på en hel ø – især hvis tørken er langvarig. Adgangen til rent drikkevand kan blive en af de helt store udfordringer på atoløerne. Det gælder i særlig grad, hvis øerne gennemgår samme økono­ miske udvikling som Tuvalu. Det er muligt, at af­ saltningsteknologi bliver mere udbredt, men lige nu fungerer den som en midlertidig løsning, fordi den kræver megen vedligeholdelse og store investeringer. Regnvandsopsamling har stort potentiale, men det er begrænset, hvor meget vand der kan opsamles. Det vil række til de basale behov, men kan forment-

9788770668637_indhold.indd 30

lig ikke levere vand nok til at efterkomme en stadigt stigende efterspørgsel. Om man finder bæredygtige løsninger på denne udfordring, kan blive afgørende for den fremtidige udvikling og overlevelse på atoløerne.

Arbejdsopgaver 2.6 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvordan beboerne på stillehavsatollerne skaffer drikkevand. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

2.7

Hvordan skaffer man føde på en atolø? På de fleste atoløer er man stadig afhængig af føde­ varer, som kan produceres lokalt. De består dels af de få afgrøder og frugttræer, som kan dyrkes på øerne, dels af havets ressourcer i form af fisk og skaldyr. Derudover holder man husdyr, især grise og høns, mens man nogle steder indfanger fugle, flagermus og krabber.

Kan man leve af havets ressourcer? Fordi havets ressourcer er blevet mere knappe, som følge af overfiskeri tæt ved koralrevet og på det åbne hav, er det blevet sværere at skaffe føde på havet. På det åbne hav er det især store trawlere, som er ansvarlige for en drastisk nedgang i fiskebestanden. Atolsamfundene medvirker dog også selv til overfiskeri, men det foregår primært på revet og i lagunen. Økonomien på de fleste atoløer er tæt knyttet til fiskeri, især med fokus på eksport af hajfinner, sø­ pølser og store skaldyr. Disse produkter efterspørges på det asiatiske marked, hvor de betragtes som en delikat spise (fig. 2.22). Til fangsten anvendes simple metoder, men i et sådant omfang, at bestanden flere steder er nedadgående. En stor del af fiskeriet på atollerne tjener dog primært til at skaffe mad til eget forbrug.

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  31

Fig. 2.22: Fiskeriet på atollerne foregår mest på traditionel vis, men motordrevet linefiskeri og trawling vinder langsomt frem. (Fotos: Thomas Birk)

Fig. 2.23: På de største atoløer kan man dyrke bananer samt begrænsede mængder af taro, brødfrugt, sukkerkartofler og enkelte andre grøntsager. På mindre øer dyrker man primært kokos. (Fotos: Thomas Birk)

Hvad kan man dyrke? På øerne er der gode vækstbetingelser for de saltvands- og tørkeresistente kokospalmer, men man kan kun dyrke et begrænset udvalg af rod- og knoldfrugter, nogle få grøntsager samt bananer og palmesorten pandanus (fig. 2.23). Det skyldes atollernes særlige jordbundsforhold og påvirkningen fra det omkringliggende hav. Der er som udgangspunkt ingen problemer med dræning af jorden, lav pH-værdi og erosion – som udgør begrænsende faktorer mange andre steder på kloden. Til gengæld består atoljorden næsten ude-

9788770668637_indhold.indd 31

lukkende af kalkholdigt sand, som stammer fra nedbrudte koraller. Jorden har et højt indhold af calcium og magnesiumcarbonat, mens forekomsten af vigtige mineraler såsom nitrat, kalium, fosfor og jern er stærkt begrænset. Nærheden til havet har også stor betydning, og man må derfor dyrke afgrøder, som er tolerante over for saltvand – især på de mindre øer. På større atoløer er områderne midt på øerne bedre beskyttet, og jordbunden indeholder her mere organisk materiale, hvilket muliggør en større diversitet af afgrøder og et større udbytte.

11/06/2019 11.02


32  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?

Husdyr på stillehavsatoller På mange atoller holder man grise og høns, som bliver solgt lokalt, ekspor­ teret til naboøer eller spist ved særli­ ge begivenheder (fx bryllupper og begravelser). Mens høns er nemme at holde, kræver grise langt mere plads og større mængder foder (fig. 2.24). Mange steder bliver grisene fodret med kokosnødder, hvilket betyder, at deres kød er ekstremt fedtholdigt.

Fig. 2.24: Fiskeriet og det begrænse­ de landbrug suppleres med husdyr som grise og høns. (Foto: Ton Koene)

Indsatser i forhold til at forbedre dyrkningsvil­ kårene har haft blandet succes. Man har flere steder forsøgt at introducere nye afgrødesorter og dyrkningsmetoder såvel som brugen af kunstgødning og pesticider. I sidste ende udgør atollernes størrelse, jordbundsforhold og kystnærhed en afgørende begrænsning. Derfor forsøger man at supplere jordbruget med husdyravl, men øens bærevne er også begrænset på dette område. Den begrænsede fødevareproduktion har resulteret i stigende fødevareimport, som også udspringer af befolkningens ønske om en ændret livsstil. Mange foretrækker importeret ris og pasta frem for hjemmedyrkede knoldfrugter og kogebananer. Den unge befolkning er ikke specielt interesseret i landbrug og vil hellere tjene penge gennem fiskeri eller betalte jobs. På mange atoller er den lokale fødevarepro­ duktion derfor faldende, mens behovet for at tjene penge til importen af fødevarer og andre forbrugs­ goder derimod er stigende. Denne udvikling forklarer, hvorfor mange atoløer i dag vurderes som mere fødevareusikre end tid­ ligere. Kan det overhovedet lade sig gøre at overleve på atoller, hvis fødevareimporten af forskellige årsager skulle ophøre?

9788770668637_indhold.indd 32

Arbejdsopgaver 2.7 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af føde­vareproduktionen på stillehavsatoller. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsen­tation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

2.8

Kan de små øer klare sig i en globaliseret verden? Vi lever i en globaliseret verden, hvor der foregår en konstant udveksling af kapital, varer, information og mennesker på tværs af landegrænser og mellem verdensdele. Forskellige lande er gensidigt afhængige, men konkurrerer samtidig om markedsandele og politisk indflydelse. Dette gælder også for befolkningen på stillehavsatollerne, som ikke mindst er koblet til omverdenen gennem øsamfundenes penge­økonomi og udvekslingen af varer, men også mærker de negative sider af globaliseringen – heriblandt ressourceknaphed og miljøproblemer.

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  33

Danmark og Vesten har gennemgået mange århundreders udvikling fra selvforsynende bondesamfund over industrialiseret nationalstat til et moderne globaliseret teknologisamfund, mens denne udvikling er startet langt senere på atollerne. Atoløerne holder stadig fast i en traditionel leveform, mens befolkningen forsøger at håndtere den stigende strøm af forbrugsgoder og informationer. Denne udvikling bydes velkommen af mange atolboere, især de unge, men overgangen til en mere ’moderne’ livsstil og samfundsorden foregår langtfra problemfrit. Importen af madvarer og forbrugsgoder (fx tøj, byggematerialer og mobiltelefoner) vokser. Det skyldes ikke mindst, at de økonomiske forhold er blevet bedre gennem øget indtjening fra kommercielt fiskeri, turisme, udviklingsbistand og eksport af

arbejdskraft. Trods den økonomiske fremgang er mange atoller alligevel afhængige af nødhjælp for at kunne håndtere fødevareusikkerhed og klima­ påvirkninger.

Hvilke konsekvenser har globaliseringen for øsamfundene? Import af fødevarer kan aflaste presset på de lokale naturressourcer, men med importen følger desværre også et affaldsproblem. Øsamfundene har svært ved at håndtere de voksende mængder af konservesdåser, plastemballage, glas, kemikalier, byggeaffald og kasserede forbrugsgoder. På mange atoløer deponeres en del af dette affald i bunker, mens resten brændes eller smides i havet. Affaldsmængderne er nogle steder blevet så store, at de både udgør et plads- og

Fig. 2.25: Billeder af hhv. en uspoleret og en mere intensivt udnyttet atol: Ontong Java (t.v.) og Maldivernes hovedstad, Malé (t.h.). (Foto t.v.: Thomas Birk)

Er atoller afhængige af nødhjælp? Flere undersøgelser peger på, at behovet for og efterspørgslen efter fødevarehjælp har været stigende blandt mange atolsamfund i de seneste årtier. Den mest oplagte for­ klaring er, at levevilkårene på øerne er blevet ringere, og klimaet mere barskt. Nogle forskere har dog sat spørgsmålstegn ved, om dette er

9788770668637_indhold.indd 33

den eneste eller væsentligste forkla­ ring på udviklingen, og har foreslået, at den stigende efterspørgsel på fødevarehjælp også kan hænge sam­ men med ændrede fødevarepræfe­ rencer, et stigende forbrug, større befolkningstæthed i byerne, ned­ gang i fødevareproducenter og en taktisk satsning på at få støtte udefra

i stedet for at gøre arbejdet selv. Sidstnævnte udsagn har dog vakt en del kritik og bliver jævnligt de­ batteret i udviklingskredse – lidt på samme måde som effekten af udviklingsbistand såvel som nytten af bistandshjælp og dagpenge (eller Grønlands bloktilskud) ofte bliver debatteret i Danmark.

11/06/2019 11.02


34  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER? forureningsproblem, samtidig med at affaldet får øerne til at fremstå beskidte og frastødende for be­ søgende såvel som de lokale. De store mængder af affald står i stærk kontrast til forestillingen om svajende kokospalmer, kridhvide sandstrande og farvestrålende koralrev – som ellers er atoløernes kommercielle varemærke og træk­ plaster (fig. 2.26). Derfor er mange interesserede i at løse affaldsproblemet, men har svært ved at placere ansvaret og finde en måde at gøre det på. Selvom der ikke findes nemme løsninger, så vil det få store konsekvenser for øerne, hvis man ikke gør noget ved problemet. En mulighed er at brænde en del af affaldet under kontrollerede forhold (ligesom man gør i Danmark) og udnytte varmeenergien til at opvarme brugsvand, producere elektricitet eller afsalte havvand. Der er også mulighed for at eksportere en del af affaldet, særligt den del der kan gen­ bruges, men det er ofte meget dyrt. Transporten af varer og mennesker til og fra atollerne udgør ofte en stor omkostning, da de fleste øer ligger fjernt fra fastlandet og langt fra de etablerede fly- og sejlruter (fig. 2.27). Det er desuden svært at anlægge store havne og landingsbaner på de små øer, uden at det får en indgribende virkning på atollernes miljø og arealanvendelse. De fleste varer og men­ nesker fragtes med mindre fragtskibe og motorbåde, mens flytransporten er forbeholdt lokale velhavere og turister.

Energiforsyning udgør også en væsentlig ud­ fordring. Elektricitet leveres oftest fra små diesel­ generatorer, som primært benyttes ved offentlige bygninger og ved særlige begivenheder. Der benyttes også diesel til bådtransport og fiskeri, men kun når det kan betale sig, da literprisen på diesel er høj. Selvom der er et stort potentiale for vedvarende solenergi på øerne, så er brugen af solceller endnu ikke særlig udbredt (fig. 2.28). Til daglig får de fleste husholdninger lys fra olielamper, og man laver mad over åben ild. Det vil muligvis ændre sig, i takt med at alter­native energiteknologier bliver billigere og lettere tilgængelige, men udviklingen kræver en politisk satsning og store investeringer. Østaten Tuvalu har ambitioner om at bliver den første østat, som udelukkende benytter vedvarende energikilder. Globaliseringen har allerede stor indflydelse på stillehavsatollerne, selv de steder hvor den tekno­ logiske og økonomiske udvikling går langsomt. De begrænsede produktionsmuligheder på øerne betyder dog, at den sikreste kilde til indtjening består i eksporten af arbejdskraft til større naboøer eller fastlandet. Sådan har det været i mange årtier, og det er særligt de unge mennesker (op mod 30 %), som rejser ud for at finde betalt arbejde. Hvis det lykkes for dem, forventes de at sende penge eller mad hjem til både nær og fjern familie på øerne. Det drejer sig oftest om små pengesummer Fig. 2.26: Affald skyllet op på stran­ den efter en storm, atollen South Tarawa, Kiribati.

9788770668637_indhold.indd 34

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  35

Fig. 2.27: Det er ofte overfyldte skibe, der sejler mellem atoløer­ ne – med både fragt og passagerer.

eller madforsendelser, men det har alligevel en stor betydning for lokal­økonomien og familiens leve­ vilkår. De overførte værdier fra de udrejste øboere kaldes remitter, og disse er særligt vigtige i krisetider, hvor de kan supplere eller erstatte nødhjælp udefra. Spørgsmålet er, om globaliseringens påvirkning af stillehavsatollerne er med til at øge chancen for befolkningens overlevelse, eller om de ydre påvirkninger gør livsbetingelserne sværere? Svaret er måske ikke entydigt, og der kan være stor forskel på, hvordan øerne kan udnytte fordelene ved globaliseringen, ligesom der er forskel på, hvordan de tackler de mange udfordringer, der er forbundet hermed. Én af disse udfordringer er den globale opvarmning, som forventes at få meget alvorlige konsekvenser for stillehavsatollerne, og som det kan blive svært at ruste sig imod.

Arbejdsopgaver 2.8 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af globalise­ringens konsekvenser for på stillehavsatoller. Opgavebe­ svarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgs­ mål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 35

Fig. 2.28: Solcelleanlag på Rarotonga, Cookøerne. Som mange andre øsamfund satser Cookøerne på at udfase de forurenende dieselgeneratorer og blive selvforsynende med solenergi.

2.9

Hvad sker der med de lavtliggende øer, hvis havet stiger? Den globale opvarmning er en kendsgerning, og der hersker ikke meget tvivl om, at klimaændringer kan blive alvorlige for stillehavsatollerne. Det er særligt den globale vandstandsstigning, der skaber bekymring for de lavtliggende atoller, der allerede oplever problemer med oversvømmelse og kyst­ erosion (fig. 2.29, næste side). Stillehavets vandstand er steget i løbet af de seneste årtier og forventes at stige yderligere fremover. Ifølge nogle undersøgelser kan det betyde, at de mindste atoløer vil stå under vand inden for 50-100 år, men måske allerede vil være blevet ubeboelige om få årtier. Før man kan vurdere stillehavsatollernes fremtidsudsigter, er det imidlertid nødvendigt at vide mere om den hidtidige vandstandsstigning omkring øerne og dens betydning for atollerne.

Bliver øerne mindre? Det er almindeligt accepteret, at et stigende hav­ niveau ved sandede kyster resulterer i øget erosion. Og det er netop dette, man oplever på mange af de beboede atoløer, og som derfor skaber bekymring om fremtiden. Meget tyder dog på, at erosionen er størst på kyststrækninger med beboelse, mens den er mindre udtalt andre steder på atollerne.

11/06/2019 11.02


36  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER? Ændring i havniveau (mm) 250 200 150 100 50 0 -500 1880

1900

1920

1940

1960

1980

2000

2020 År

Fig. 2.29: Observerede vandstandsstigninger i verdenshavene målt siden 1993. Grafen er baseret på målinger foretaget af flere forskellige forskningsinstitutioner.

Ved at sammenligne gamle luftfotos og nye satellitbilleder kunne en forskergruppe vurdere atoløernes udvikling de seneste 50 år. Resultatet af undersøgelsen kom som en overraskelse for mange. Under­ søgelsen afkræftede nemlig den udbredte forestilling om, at atoløerne allerede var blevet mindre. Forskerne viste, at selvom vandstanden i havet var steget, så var kysten på de fleste af øerne enten uændrede, eller øerne var ligefrem blevet større (fig. 2.30). Som denne og andre undersøgelser peger på, vil atoløer reagere forskelligt på havets påvirkning afhængigt af deres størrelse, placering og en række andre faktorer. Kysterosion forårsages ikke kun af vandstandsstigninger, men også af menneskeskabte

ændringer langs kysten. Omfanget af erosion er ofte størst på de kyststrækninger, hvor mennesket har fjernet den naturlige beplantning for at give plads til boliger. Når kysten foran et beboelsesområde rykker tilbage, kan det være fristende at generalisere. Et godt eksempel er Funafuti i øgruppen Tuvalu, der ofte bliver omtalt som en atolø, der påvirkes voldsomt af et stigende havniveau. Øjenvidner på øen er enige i denne betragtning, mens en undersøgelse fra 2018 viser, at øens areal er vokset mere end 4 ha (ca. 3 %) over de seneste 40 år. Den samme undersøgelse konkluderede, at 73 ud af Tuvalus 101 øer er vokset. En global undersøgelse viser tilmed, at ca. 90 % af alle atoløer enten har haft et stabilt eller voksende areal over de seneste 20 år. Der er altså behov for et mere nuanceret syn på, hvordan atoløerne påvirkes af havet. Dermed ikke sagt, at truslen mod atoløerne kan afblæses. Meget kan ændre sig i tiden fremover, især hvis havet stiger yderligere, samtidig med at antallet af kraftige storme og orkaner øges, eller hvis koralrevets tilstand forværres.

Kan man beskytte kysten mod erosion? Forvaltningen af kysten og øens naturressourcer kan blive afgørende for atollernes evne til at modstå udefrakommende påvirkninger. Eksempelvis kan velmenende tiltag såsom kystbeskyttelse have en utilsigtet negativ effekt på kystens sedimenttrans­

Fig. 2.30: Eksempler på kystændringer i Tuvalu fra 1971 til 2014. Selvom øerne er under stor påvirkning fra havet, så bliver de ikke nødvendigvis mindre. Nogle områder udsættes for erosion, mens andre er genstand for aflejring. Derfor må hele øens kyst­ strækning og samlede areal tages i betragtning.

9788770668637_indhold.indd 36

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  37

Fig. 2.31: Højvandsmur (t.v.) og plantning af mangrove (t.h.) – to forskellige eksempler på, hvordan man kan beskytte kysten mod havets påvirkning. (Foto: Thomas Birk)

Resiliens Resiliens (eng: resilience) er et begreb, som ofte benyttes i diskussionen af, i hvor høj grad naturen og samfundet kan modstå klimaændringer og andre stressfaktorer, hvad enten de består af vejrekstremer eller økono­ miske kriser. Fordi der er forskel på

forskellige øers størrelse og beliggen­ hed samt deres samfundsøkonomi og teknologiske kunnen, er der også forskel på deres resiliens i forhold til at modstå orkanvinde, vandstands­ stigninger, tørke, sygdomsepidemier, forurening osv.

port, hvis ikke det gøres rigtigt. På de tættest be­ folkede atoløer findes mange eksempler på den såkaldte hårde kystbeskyttelse i form af bølgebrydere og betondiger. Selvom det bagvedliggende landområde beskyttes, vil hård kystsikring samtidig påvirke den naturlige sedimentbalance på kysten. Man anbefaler derfor blød kystbeskyttelse, som tillader kysten at udvikle sig mere naturligt. Det kan være i form af sandfodring, hvor der kunstigt tilføres mere materiale til kysten, eller gennem beplantning med kystvegetation og mangroveskov, som er med til at skabe gode aflejringsbetingelser og modvirker erosion (fig. 2.31). Derigennem kan man forbedre atoløernes naturlige modstandskraft eller resiliens, samtidig med at man kan overveje at placere huse længere fra kysten.

9788770668637_indhold.indd 37

  I dag anvender man især resiliens­ begrebet, når man undersøger, hvilke strukturelle ændringer og konkrete tiltag der skal til for at styrke mod­ standskraften over for fremtidige klimaudfordringer og samtidig skabe bæredygtig samfundsudvikling.

Vil atollerne forsvinde i havet? Hvis havniveauet fortsætter med at stige, vil det på et tidspunkt blive vanskeligt at overleve på atoløerne. For selvom øerne indtil videre har modstået vandstandsstigninger og stormfloder, så vil dette formentlig ændre sig, hvis havet stiger hurtigt. Forskere mener, at vandstanden vil stige 50-100 cm inden for dette århundrede, og vandstanden stiger desuden med forskellig hastighed i Stillehavet – med størst hastighed i området med flest atoller (fig. 2.32). Ligesom atoløerne først blev beboelige, da hav­ niveaet faldt for 2000-3000 år siden, så kan de ende med at blive ubeboelige igen, hvis havniveauet stiger så meget, at kalkfundamentet til sidst står under vand. Hvornår dette kommer til at ske, er uvist, men nogle forskere vurderer, at de lavest liggende atoløer

11/06/2019 11.02


38  2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?

Ø

Ø

Ø

V

V

V

V

Afvigelser (gnst.), mm/år

Fig. 2.32: Vandstandsstigninger i Stillehavet fra 1992-2012. Det ses, at vandstanden er steget mest i den vestlige del af Stillehavet – i den del, hvor der ligger mange atoller. (Kilde: Copernicus Marine Service)

vil forsvinde om mindre end 50 år. Såfremt det er rigtigt, er spørgsmålet, om de lokale indbyggere har lyst til at blive boende så længe – da levevilkårene formentlig vil blive gradvist dårligere i de kommende årtier. Et andet oplagt spørgsmål er, om befolkningen har andre steder at flytte hen, og i så fald hvorhen og under hvilke omstændigheder?

Hvad betyder klimaforandringerne for koralrevene? Ud over de åbenlyse udfordringer ved fremtidige vandstandsstigninger er man også bekymret for koralrevene. Koralrevene kan nemlig ikke tåle, at havvandet bliver for varmt, da koraldyrene risikerer at blive syge og dø. Det ved man fra tidligere hændelser, hvor El Niño-fænomenet fik havtemperaturen til at stige 2 grader i det vestlige Stillehav og derved forårsagede udbredt koraldød. Da havtemperaturen derefter faldt igen, vendte korallerne langsomt tilbage, men det vil formentlig ikke ske, hvis temperaturstigningerne er permanente. Derudover kan den stigende mængde CO2 i atmosfæren også få en betydning for korallernes trivsel, da havet optager store dele af luftens CO2 og derigen-

9788770668637_indhold.indd 38

nem danner kulsyre, som sænker havvandets pH-værdi (fig. 2.33). Når vandet bliver mere surt, udskilles der mindre karbonat, og så skal koralpolypperne bruge mere energi på at danne deres kalkskelet. Og når de bruger mere energi på dette, så er der mindre energi til at overleve og finde føde. Havets pH-værdi er allerede faldet, og man forventer, at den vil falde yderligere de næste 50 år.

CO2 (mmol pr. m3)

pH

35

8,3

30

8,2

25

8,1

20 8,0

15

7,9 7,8 1800

10 1850

1900

1950

2000

2050

2100

5

År

Fig. 2.33: Graferne viser det målte og forventede indhold af CO2 i verdenshavene samt faldende pH-værdi. Figuren viser, at havene bliver mere sure, da CO2 bliver til kulsyre i verdens­ havene, hvorved pH falder, hvilket er skadeligt for koraller.

11/06/2019 11.02


2  ·  HVORDAN KAN MAN OVERLEVE PÅ STILLEHAVSATOLLER?  39

Hvis det sker, vil det ikke kun have betydning for korallernes vækstbetingelser, men yderligere nedbryde de skeletter, som allerede er der i forvejen. Hvis korallerne forsvinder, vil det få konsekvenser for fiskene og de mennesker, som lever af fiskeriet. Men det vil også få betydning for atoløernes fundament og tilførslen af materiale til kysterne. Derfor er det svært at forestille sig, hvordan atolsamfundene kan bestå, hvis koralrevene uddør. På spørgsmålet om atolsamfundene kan håndtere nutidige og fremadrettede klimaudfordringer, er det svært at give et entydigt svar. Øernes befolkning kan gøre meget for at modstå og forebygge effekten af storme og stigende vandstande. Det afhænger ikke mindst af øernes størrelse og klimaforandringernes omfang, men også af atolsamfundenes teknologiske og økonomiske udvikling. I bedste fald vil atoløerne bestå uden de store ændringer, mens de i værste fald vil gå til grunde, i takt med at havet stiger. Hvis det sidste er tilfældet, så kan atoløernes befolkning se sig nødsaget til at flytte derfra inden længe. Men hvor skal de flytte hen? På længere sigt kan klimaforandringer blive afgørende for, om man kan overleve på atoller. På kortere sigt kan en række andre faktorer have lige så stor eller måske endnu større betydning.

Arbejdsopgaver 2.9

2.10

Afrunding Efter at have arbejdet med en række delspørgsmål er det nu blevet tid til at samle og formidle den fagligt funderede viden, I har tilegnet jer. Udfordringen består i at koble de naturvidenskabelige data med andre relevante informationer og overvejelser for på den baggrund at fremføre argumenter både for og imod, at øsamfundene på stillehavsatoller kan overleve og udvikle sig. Endelig skal I forsøge at give et nuanceret og vel­ argumenteret svar på problemstillingens overordnede spørgsmål: ”Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?” Der gives nemlig ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. I naturgeografi opnås det bedste resultat, hvis man kan demonstrere en detaljeret forståelse af problemstillingen og fremlægge grundige beviser og saglige argumenter forud for de delprocesser, der leder til den endelige konklusion. De enkelte målinger og resultater skal benyttes til at forklare de store linjer i problemstillingen – du skal altså ikke kun kunne zoome helt ind, men også zoome ud og se værdien af detaljen i det store billede. I bør også være i stand til at fremhæve styrker og svagheder ved både de indsamlede data og jeres dataanalyse.

Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af vandstandsstigninger og deres indflydelse på stillehavsatoller. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumen­ tation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 39

11/06/2019 11.02


9788770668637_indhold.indd 40

11/06/2019 11.02


KAPITEL 3

Er det en god idé at bygge en havn i Liseleje? Denne case har fokus på spørgsmålet: ”Er det er en god idé at bygge en havn i Liseleje?” Problemstillingen tager afsæt i en sag fra den nordsjællandske kystby Liseleje, hvor både politikere og beboergrupper igennem en årrække har ønsket at bygge en havn. Svaret på spørgsmålet er ikke ligetil, da natur- og samfundsmæssige forhold kan tale både for og imod, at en havn etableres. For at opnå en dybere forståelse af emnet er det oplagt at undersøge det fra flere faglige vinkler – og dette kan man gøre ved hjælp af metoden GEOdetektiven.

3.1

Indledning På Sjællands nordkyst ligger byen Liseleje i Halsnæs Kommune (se fig. 3.1), som har en af Sjællands mest populære badestrande. Byen Liseleje er i sig selv lille, men er tilsammen med det omkringliggende område tæt bebygget og meget velbesøgt i sommer­ halvåret. Både danske og udenlandske turister kommer dertil på dagsture og for at holde ferie i områdets mange sommerhuse, hvor de benytter badestrandene, de kystnære restauranter og isboder eller går tur i den store skov og nationalpark.

Lokalpolitikere og beboergrupper omkring Liseleje har i mange år arbejdet for etablering af et havneanlæg tæt ved byens centrum og den populære badestrand. Det forventes, at en havn vil være særdeles attraktiv, både for dem, der sejler, og dem, der bliver på land. Den giver nye muligheder for lystbåde­ sejlads i området, da strækningen fra Gilleleje i øst til Hundested i vest er en af de længste danske kyststrækninger uden havn. Samtidig forventes havnen at danne centrum for en lang række andre rekreative, sociale og økonomiske aktiviteter og vil på den måde give Liseleje (samt Halsnæs Kommune) og dens borgere nye udviklingsmuligheder.

Fig. 3.1:  Halsnæs Kommu­ nes placering på Sjællands nordkyst (t.v.). Liseleje ligger i Halsnæs Kommune, hvis byvåben fremhæver til­knytningen til naturen og havet (t.h.).

9788770668637_indhold.indd 41

11/06/2019 11.02


42  3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE? Ligesom der er flere oplagte gevinster ved at etablere en havn, så er der en række forhold, der taler imod, at den anlægges. Det gælder ikke mindst de natur- og miljømæssige risici, der forbindes med et havnebyggeri, herunder påvirkning af kystland­ skabet og de lokale badeforhold.

Undersøgelsens centrale spørgsmål Når man skal tage stilling til, om havnebyggeriet er en god idé, må man både forholde sig til fordele og ulemper. Det kræver, at man har kendskab til landskabets udvikling, kystens dynamiske processer, klimaets påvirkning og de socioøkonomiske forhold i området, og at man samtidig inddrager erfaringer fra andre havnebyggerier langs den danske kyst. Med denne viden kan man rådgive Halsnæs Kommune og borgerne i Liseleje om, hvorvidt det er en god idé at bygge en havn.

I denne case har vi udvalgt fem delspørgsmål (fig. 3.2), som kan give jer en bred fagligt funderet viden, der kan anvendes i en vurdering af det konkrete havnebyggeri samt lignende indgreb i kystlandskabet. I de følgende afsnit og det tilhørende opgavesæt finder I inspiration til, hvordan I kan arbejde med spørgsmålene.

Arbejdsopgaver 3.1: Før I går i gang 3.1.A: Find området vha. Google Earth (eller andet kort­ materiale). Find strandens orientering, strandens bredde, placering af huse i nærheden af stranden. 3.1.B: Hvorfor er emnet relevant og aktuelt? Diskutér dette med brug af supplerende avisartikler, erfaringer fra besøg/kendskab samt andre kilder. 3.1.C: Identificer de geofaglige delspørgsmål, I vil arbejde med (vær bevidst om årsag til valg og fravalg). Kom til enighed om arbejdsformer, produktkrav og afslutning på forløbet (fx gruppearbejde, skriftlige afleveringer, mundtlige oplæg, evaluering, samt hvordan resultaterne af jeres undersøgelse kan indgå i eksamen).

Er der behov for flere havne på Nordkysten?

Er havnen i Liseleje økonomisk og socialt bæredygtig?

Kan man beskytte kysten mod erosion?

9788770668637_indhold.indd 42

Er det en god idé at bygge en havn i Liseleje

Fig. 3.2:  Delspørgsmål, der undersøges i casen: Er det en god idé at bygge en havn i Liseleje?

Har landskabsdannelse betydning for havnebyggeri?

Hvordan vil en havn påvirke kysten i Liseleje?

11/06/2019 11.02


3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE?  43

3.2

Er der behov for flere havne på Nordkysten? I Liseleje har politikere og borgerforeninger i mange år diskuteret mulighederne for at anlægge en havn. Men er der overhovedet behov for endnu en havn på Nordkysten? I 1912 blev der anlagt en ca. 75 m lang bølgebryder for at give læpladser til de mange fiskerbåde, der hidtil havde opereret fra den åbne strand. Oprindeligt var en havn derfor mest efterspurgt af de lokale fiskere, men da det ikke var muligt at anlægge et havnebassin, der var stort og dybt nok dengang, fandt fiskerne andre steder at holde til. Sidenhen har Liseleje udviklet sig til en populær ferieby, hvilket fortalere for havnen lægger til grund for, at stedet også er en attraktiv destination for lystsejlere. Ideen om en lystbådehavn blev taget op hos de lokale politikere i forbindelse med en større udviklingsplan for området tilbage i 2004, men uden resultat. Siden har en gruppe borgere i Liseleje arbejdet videre med havneideen, i første omgang med fokus på lystbådesejlads som den primære aktivitet, men sidenhen er der luftet ideer om, at mange andre aktiviteter kan finde sted i tilknytning til havnen – fx wind- og kitesurfing, produktion af vedvarende energi, lystfiskeri, vinterbadning og sauna.

Fig. 3.3:  Skitse af havnens påtænkte form og placering i Lise­ leje. Det skal være nemt for biler, cyklister og gående at få adgang til havnen. Derfor vil man forbinde havneanlægget med Lisehøjvej, øst for den gamle bølgebryder, som er den nuværen­ de adgangsvej fra Liseleje by til strandens parkeringsplads.

Hvilke forventninger har fortalerne for havneprojektet? Det havneanlæg, fortalerne for en havn i Liseleje ønsker at etablere, er en relativt lille havn på ca. 30.000 m2 (se fig. 3.3). Det er udviklet i stil med andre små havneanlæg langs Øresundskysten og vil koste i omegnen af 30 mio. kr. at bygge. Man ønsker, at havnen skal kunne rumme ca. 230 både af varierende størrelse. Ud over at være hjemsted for lokale lystbåde skal havnen virke som et støttepunkt for sejlertrafikken langs kysten i sommermånederne. De lokale politikere og ildsjæle er ikke i tvivl om, at en havn i Liseleje vil være et attraktivt tilbud for lystsejlere og andre besøgende på grund af havnens tætte sammenhæng med natur, badestrande mv. De høje besøgstal fra lystbåde i andre havnebyer peger på, at trafikken langs kyststrækningen er stor, og at anlægget af en havn kan blive en god forretning.

9788770668637_indhold.indd 43

Fig. 3.4:  Fortalerne for en havn håber, at et havnemiljø som på billedet kan blive til virkelighed i Liseleje.

Man forventer, at havnen vil blive besøgt af 20003000 lystsejlere om året, og at hver passager ombord vil bruge mellem 300 og 500 kroner, mens de går i land i Liseleje. Denne antagelse bygger man på info fra andre sjællandske havnebyer, hvor man blandt andet har spurgt lystsejlere om deres foretrukne sejlruter og besøgssteder – og eventuelle ønske om en ekstra havn langs nordkysten. Spørgsmålet er, om behovet for en ekstra havn på Nordkysten er tilstrækkeligt stort til, at anlægget kan betale sig, og om det kan forsvares over for byens borgere og strandgæster. Vil havnen kunne tiltrække lystsejlere og de lokale lystbådeentusiaster? Kom-

11/06/2019 11.02


44  3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE? mer havnen til at fungere som centrum for andre aktiviteter og derved både styrke byens rekreative muligheder og tiltrække flere besøgende og fastboende (fig. 3.4)? Det kan man undersøge ved at se nærmere på de eksisterende forhold i andre havnebyer og på den baggrund vurdere, om havnenes anvendelse, besøgstal og placering langs kysten understøtter behovet for endnu en lystbådehavn.

Arbejdsopgaver 3.2 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bredere forståelse af behovet for flere havne langs Nordkysten. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

3.3

Hvordan er landskabet i Liseleje dannet? Ved brug af satellitbilleder og andet kortmateriale for Liseleje-området kan man se en række iøjnefaldende karakteristika ved landskabet omkring Liseleje (fig. 3.5). Generelt veksler landskabet mellem bebyggelse, åbne marker, skovdække og den foranliggende kyst, og det gennemskæres af veje, markskel og matrikelgrænser. Menneskets tilstedeværelse i området kan aflæses umiddelbart, mens det kræver naturgeo-

grafisk viden at afkode, hvilke kræfter der har skabt og formet landskabet. De landskabsdannende processer, som er foregået over tusindvis af år, har dog haft afgørende betydning for, hvordan Liselejeområdet ser ud i dag. Og de har derfor også betydning for den måde, man udnytter og forvalter landskabet på – ikke mindst nær kysten, hvor havets landskabsdannende kræfter stadig er i spil. Dette afsnit fokuserer på landskabs­ dannelsen i Liselejområdet og dens betydning for beslutningen om et fremtidigt havnebyggeri.

Landskabets karakter Liseleje ligger på Sjællands nordkyst, som strækker sig i en (næsten) ret linje i nordøstlig og sydvestlig retning. Ved nærmere eftersyn kan man se, at stranden og det bagvedliggende landskab ikke er ensartet over hele kyststrækningen, men har forskellig karakter og bebyggelsesgrad. Vest for Liseleje er stranden smal og stenet, og der ligger flere rækker af huse, veje og åbne marker tæt ved vandet. Mod øst er stranden derimod bred og sandet, mens et stort område med skov og åbent landskab adskiller den nærmeste bebyggelse fra havet. Besøger man området (eller undersøger topografien), vil man lægge mærke til, at landskabet mod vest er bakket, mens det mod øst er relativt fladt. De topografiske forskelle, som er et resultat af forskellige typer af landskabsdannende processer, har betydning for nutidens forvaltning af området.

Fig. 3.5:  Luftfoto af området om­ kring Liseleje. Bemærk den store forskel i areal­ udnyttelse hhv. vest og øst for Liseleje. (Kilde: Google Earth Maps)

9788770668637_indhold.indd 44

11/06/2019 11.02


50-45.000 år før nu.

29-27.000 år før nu. 50-45.000 år før nu.

3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE?  45

9 5 1

29-27.000 år før nu. 50-45.000 år før nu.

23-21.000 år før nu. 29-27.000 år før nu.

23-21.000 år før nu. 29-27.000 år før nu.

19-17.000 år før nu. 23-21.000 år før nu.

4 3 2 1 0

7 3 5

12 10 8 67

13 11 9

Fig. 3.6:  Isens udbredelse i sidste del af Weichselistiden. Bemærk, at de fire isfremstød på figurerne alle har påvirket landskabet i Liselejeområdet.

Fig. 3.7:  Relativ landhævning. Linjerne angiver, hvor højt over nuværende havniveau man kan finde spor efter stenalder­ havets aflejringer.

Hvad har skabt de forskellige landskabs­ former ved Liseleje?

dele af det kystnære landskab blev oversvømmet. Havet trængte helt ind i Arresøens lavning og skabte en midlertidig fjord, ”Arrefjorden”. Man mener, at vandstanden i Kattegat var ca. 5 m højere end i nutiden, hvilket kan erkendes ud fra fundet af marine aflejringer og gamle kystklinter inde i landet (se fig. 3.7). I flere tusinde år efter istidens afslutning så Liselejeområdet derfor helt anderledes ud, end det gør i dag. Området vest for Liseleje bestod af en moræneø, som Arrefjorden adskilte fra resten af Nordsjælland. Det kystnære område mellem Liseleje og Tisvildeleje lå på bunden af datidens Arrefjord, som strakte sig ned syd for Arresøen og hang sammen med Roskilde Fjord. I takt med at gletsjerafsmeltningen nåede til sin afslutning, aftog havstigningen, mens landhævningen fortsatte og stadig gør det i dag. Det medvirkede til, at ”Arrefjorden” for omtrent 4000 år siden blev lukket af, hvormed Arresø blev til en indsø – nu Danmarks største sø. Området, hvor fjorden lå, blev gradvist tørlagt og har sidenhen været udsat for klitdannelse og kraftig sandflugt. Den hævede fjordbund er gennem tiden

19-17.000 år før nu. 19-17.000 år før nu. skabt af de Landskabet ved Liseleje er hovedsageligt 23-21.000 år før nu. store gletsjere, som dækkede Østdanmark under sidste istid (Weichsel-istiden). Området er især præget af de sidste gletsjerfremstød fra slutningen af istiden for ca. 30.000-16.000 år siden (fig. 3.6). Her trængte kilometertykke ismasser ind over Østdanmark (og dele af Jylland) fra skiftevis nordlig og østlig retning. Gletsjerne skabte et stærkt kuperet landskab. Fra istidens afslutning (for ca. 11.500 år siden) smeltede gletsjerne gradvist tilbage og fik dermed 19-17.000 år før nu. vandet i havet til at stige mange meter. Samtidig foregik en hævning af landet, fordi jordskorpen nu ikke længere var tynget af den kilometertykke is. Vandstigningen (også kaldet eustasi) og landhævningen (isostasi) foregik altså samtidig, men dog ikke med samme hastighed. I en lang periode rykkede kystlinjen ved Liseleje kilometervis frem og tilbage, afhængigt af om det var havstigningen eller landhævningen, der gik hurtigst. For omtrent 8.000 år siden (i tidlig stenalder) blev klimaet varmere, og havet steg hurtigt, hvorved store

9788770668637_indhold.indd 45

11/06/2019 11.02


46  3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE? blevet dækket af et tykt lag af sand (’flyvesand’), som blev blæst ind over det flade område. Man kan derfor opdele landskabet ved Liseleje i to overordnede områder: en tilsandet fjordmunding øst for Liseleje (fig. 3.9) og et bakket morænelandskab vest for Liseleje (fig. 3.10).

En kyst under forandring Det er ikke blot den ændrede vandstand, som har præget landskabet ved Liseleje. Også i tiden efter at havniveauet blev mere stabilt (for ca. 4000 år siden) og frem til nu, har havets kræfter konstant påvirket Liselejekysten. Bølgerne har nedbrudt/eroderet materiale fra de højtliggende morænepartier og aflejret det langs kysten, sådan at den oprindeligt meget bugtede kyststrækning blev rettet ud.

Det resulterede i den udligningskyst, der kan ses i dag, som er en næsten ret linje på hele strækningen fra Hundested til Gilleleje. Vest for Liseleje (og øst for Tisvildeleje) består kysten derfor af en stenet strand med høje ler- og stenfyldte moræneklinter, mens kysten foran den gamle fjordmunding består af en bred sandstrand og bagvedliggende klitland­ skab, som overlejrer marine sedimenter (den gamle fjordbund). Samlet set er det landskab, man kan se ved Liseleje i dag, derfor et resultat af årtusinders påvirkning fra istidens gletsjere og havets skiftende vandstand samt fra bølgernes og vindens kræfter. Og det er de særlige landskabskarakteristika, der gør området populært blandt de mange turister, dagsgæster og sommerhusejere, der besøger området. Det skal man

Landskabsformer De landskabsformer, som isen har dannet, mens den er rykket ind over landet, kaldes for moræne. Man skelner mellem bundmoræne, som er et svagt bølgende bakkelandskab afsat og formet under isen, og randmoræne,

Morænelandskab Morænelandskab fra fra sidste sidste istid, overvejende vejende lerbund Morænelandskab Morænelandskab fra fra sidste sidste istid, overvejende vejende sandbund RandmoræneRandmorænelandskab landskab

som er høje bakker eller volde skubbet eller ’bulldozet’ sammen foran isen.   Områder, der er dannet af sand og grus aflejret af smeltevandet fra isen, kaldes smeltevandssletter. Andre steder har smeltevandet eroderet dybe dale

i landskabet, kaldet smeltevandsdale. Landskabsformerne kan derfor fortælle meget om de oprindelige dannelses­ processer, hvis man lærer at tyde de forskellige former.

Landskab med dødisrelief

Sprækkedale Sprækkedale

Hedeslette(sandur). (sandur). Hedeslette PrikrækkerneererskemaskemaPrikrækkerne tiskehøjdekurver højdekurver tiske

Stenalderhavets Stenalderhavets kystlinje kystlinje

Issø-plateauIssø-plateaubakke bakke (fladbakke) (fladbakke)

Lavtliggende issø (isdæmmet sø) eller lignende søbassin Grundfjeldshorstens Grundsfjeldshorstens begrænsning (Bornholm)

Større Større

Ekstramarginal Ekstramarginal smeltevandsfloddal smeltevandsfloddal

Tørtved vedlavvande lavvande Tørt

KunstigttørtørKunstigt lagtareal areal lagt

Marintforland forlanddannet dannet Marint sidenstenalderen stenalderen siden (5000 (5000f.Kr.) f.Kr.)

“Tunneldal” “Tunneldal”

Klitlandskab Klitlandskab

Ås Ås

Kystklint Kystklint

Visseandre andre Visse særligtfremfremsærligt trædende trædende bakkepartier Mindre bakkepartier Mindre

Fig. 3.8:  Landskabskort over Nordsjælland. På kortet kan man se, at Liseleje ligger på grænsen mellem morænelandskabet mod vest og klitlandskabet mod øst. (Landskabskort ved Per Smed)

9788770668637_indhold.indd 46

11/06/2019 11.03


3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE?  47

Et særligt bevaringsværdigt naturområde Melby Overdrev (og Tisvilde Hegn) er i dag udpeget som særligt bevarings­ værdigt naturområde, et såkaldt Na­ tura 2000-område, der skal beskyttes i henhold til EU-lovgivningen. Dan­ mark har 252 Natura 2000-områder,

der er udpeget for at beskytte planteog dyreliv. I reglerne står der blandt andet, at områderne skal beskyttes mod aktiviteter, der kan skade natu­ ren, og at der skal gøres en aktiv ind­ sats for at sikre og genoprette natu­

Fig. 3.9:  Melby Overdrev er den største hede på Sjælland og levested for en række sjældne blomster og insekter. Området er klassificeret som særligt bevaringsværdigt, et såkaldt Natura 2000-område. (Foto: Sten Porse)

ren i området. Det betyder, at hvis der skal bygges en havn i Liseleje, så skal der gøres en særlig indsats for, at der ikke sker erosion af området øst for Liseleje.

Fig. 3.10:  Kystklint i morænebakkerne ved Hyllingebjerg, vest for Liseleje. (Foto: Erik K. Abrahamsen)

selvfølgelig være opmærksom på i planlægningen af ny bebyggelse langs kyststrækningen – især når det gælder etableringen af en havn. Det er således vigtigt at finde svar på en række oplagte spørgsmål, inden der træffes beslutning om et havnebyggeri, herunder hvordan en havn kan påvirke det kystnære landskab i området. Ligeledes er det relevant at overveje, hvordan de naturlige kræfter, som former landskabet, vil påvirke en fremtidig havn og dens omgivelser. Endelig forventer man, at havnen vil tiltrække flere mennesker til området (fig. 3.11), hvilket også kan påvirke områdets landskab og natur gennem øget trængsel og bebyggelse.

Arbejdsopgaver 3.3 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af Liselejeområdets landskab. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 47

Fig. 3.11:  Turismen er på sit højeste i sommermånederne, hvor mange badegæster besøger byen og benytter strandene. (Foto: Anouschka Andersen)

11/06/2019 11.03


48  3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE? sempler på denne kysttype i Danmark, bl.a. langs den jyske vestkyst og altså kysten ved Liseleje.

3.4

Hvordan vil en havn påvirke kysten i Liseleje? Nordkysten vender ud mod Kattegat, som er det største af Danmarks indre farvande. Siden afslutningen af sidste istid er de vigtigste landskabsændringer foregået nær kysten, hvor bølgernes og vindens påvirkning har ændret kyststrækningens udseende og det bagvedliggende landskab markant. Liseleje ligger med sin placering på den nordvestvendte strækning på den mest udsatte del af Nordkysten. Kystlandskabet ved nutidens Liseleje ser derfor meget anderledes ud, end det gjorde for blot 5000 år siden – selvom havniveauet har været nogenlunde konstant siden da. Istidslandskabets morænebakker strakte sig dengang mange hundrede meter længere ud i Kattegat, hvor en del af datidens kyst lå. Samtidig skar en 7 km bred og ca. 20 km lang fjord sig ind øst for Liseleje og forbandt Arresø med havet (se afsnit 3.3). I de årtusinder, der er gået siden, er kysten blevet kraftigt nedbrudt/eroderet og er rykket mange hundrede meter tilbage. Landhævning resulterede i, at den gamle fjordmunding blev lukket af, og nordkysten derfor blev til én sammenhængende kyststrækning, som langsomt blev udjævnet gennem bølgernes erosion og aflejring af materiale for til sidst at fremstå næsten helt retlinet set fra oven. En kyst, der har gennemgået denne udvikling, kaldes for en ud­ ligningskyst (se fig. 3.12). Der findes adskillige ek-

a)

b)

Hvorfor er udligningskysten ikke ensartet over hele strækningen? Liselejekysten er blevet ændret af vinden og bølgernes påvirkning over hele strækningen, men har alligevel stadig et varieret udseende præget af de oprindelige landskabsformer, som blev dannet under og efter istiden. Der hvor bølgerne har gravet sig ind i de høje morænebakker, er der nu stejle klintkyster med en smal, stenet strand. Ved den gamle fjordmunding er kysten derimod flad, med en bred og sandet strand samt bagvedliggende klitter. I dag er kyststrækningen ved Liseleje fra naturens side stadig udsat for en langsom, vedholdende og jævnt fordelt erosion og tilbagerykning langs hele strækningen. Når sand flyttes væk fra stranden, samles det ofte i revler ude på strandplanet (den del af stranden, som ligger under vandet) eller transporteres længere ned ad kysten. Revler fungerer som en slags sanddepoter og har desuden betydning for, hvor meget bølgeenergi der når helt ind på kysten. Hvis der er lave vanddybder over revlerne, vil store bølger bryde på revlen og dermed frigive noget af deres energi, som ellers ville ramme kysten (fig. 3.13). Det meste af det materiale, som bølgerne tager fra kysten, bliver skyllet ind igen. Men fordi bølgerne oftest rammer kysten i en skæv indfaldsvinkel, bliver det materiale, som rives løs, skyllet ind længere

c)

Fig. 3.12:  Figur, der viser erosion og udligning af kysten i forskellige stadier. a) Nordkysten var ved istidens afslutning mere bugtet, end den er i dag. b) Bølgebevægelserne vil med tiden gradvist udligne kysten ved at erodere de fremstående morænedele og udfylde bugterne med eroderet sand. c) Når erosion og aflejring har fundet sted meget længe, vil kysten være næsten helt lige, vinkelret på den dominerende bølgeretning. Denne kysttype kaldes en udligningskyst.

9788770668637_indhold.indd 48

11/06/2019 11.03


3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE?  49

Kystzone

Klit Strand Brændingsrevle

Trug

Fig. 3.13:  Kystlandskabets ydre grænse findes der, hvor havbunden ikke er tydeligt påvirket af bølgerne. På de flade kyster ligger denne grænse typisk langt ude i vandet, mens det er omvendt for stejle kyster. Kystlandskabets indre grænse (også kaldet det marine forland) defineres ved stenalderhavets kystlinje, der i Liseleje ligger ca. 5 meter over den nuværende strandkant.

henne ad kysten. Denne langsgående sedimenttrans­ port er østgående, fordi de fremherskende vinde og bølger kommer fra vest og nordvest. Ved den gamle Liselejemole er den årlige sedimenttransport i omegnen af 3000-5000 m3. Det svarer nogenlunde til, at man fylder 50.000 trillebøre (eller 200 lastvogne) med sand, grus og ler på et sted og læsser det af længere oppe ad kysten (fig. 3.15, næste side). Fra naturens side kunne den langsgående sedimenttransport ud for Liseleje være 4-5 gange større, hvis ikke der fandtes menneskeskabte forhindringer i form af badebroer, bølgebrydere, høfder og andre konstruktioner på kyststrækningen. I løbet af de seneste 100 år har menneskets forvaltning af kysten således haft stor betydning for Liselejekystens udseende. Kigger man på kort over området fra slutnin-

gen af 1800-tallet, vil man se, at kysten dengang var endnu mere retlinet end nu. Kysten forblev retlinet, indtil der i 1912 blev opført en 75 meter lang bølgebryder, kaldet Liselejemolen, som skabte læ i det område, hvor de lokale fiskerbåde dengang lå forankret (fig. 3.14). I slutningen af 1990’erne blev der anlagt en række mindre bølgebrydere ud for klintkysterne vest for Liseleje for at beskytte kysten mod yder­ ligere erosion. Langs kyststrækningen øst for Liseleje har man endnu ikke anlagt bølgebrydere. Her er den årlige sedimenttransport derfor væsentlig større. Og fordi der transporteres mere materiale væk, end der til­ føres vestfra, sker der en øget erosion og tilbagerykning af kysten i dette område – i omegnen af 0,5 m/år.

Fig. 3.14:  Billede af Liselejemolen, der blev anlagt i 1912 for at skabe læ til byens fiskerbåde.

9788770668637_indhold.indd 49

11/06/2019 11.03


50  3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE?

Hvordan vil en havn påvirke sediment­ transporten? Den planlagte udformning af lystbådehavnen tager udgangspunkt i den eksisterende gamle Liselejebølgebryder. Den udgør således bagkanten for den vestlige del af havnen (se fig. 3.18). Fra bølgebryderen vil den planlagte havnemole strække sig yder­ ligere 100 meter ud i vandet, hvor indsejlingen til havnen finder sted. Den østlige del af havnen starter helt inde på stranden, omtrent 250 meter længere henne ad kysten. Vanddybden foran Liselejebølge-

bryderen er ca. 1 meter, mens den planlagte mole vil strække sig ud på en vanddybde på 2,5 meter. På grund af havnens beliggenhed og størrelse vil den få betydning for sedimenttransporten langs kysten. Det vides ikke med sikkerhed, hvor meget den nuværende sedimenttransport vil ændres, men det vil uden tvivl få stor betydning for erosions- og aflejringsforholdene både vest og øst for havnen. Man må også forvente, at vanddybden i havnen og ud for havnens indsejling påvirkes, når sedimenttransporten langs kysten bliver ændret på grund af havnen, der virker som en høfde (Fig. 3.19a). Ved

Sedimenttransport Sedimenttransport er en fællesbeteg­ nelse for materiale, der flyttes langs og på tværs af kysten. Når der fjernes mere materiale, end der tilføres, så er der tale om kysterosion, mens man omvendt kan tale om kystfremrykning når der aflejres (tilføres) mere materi­ ale, end der fjernes.   Langsgående sedimenttransport er transporten af sediment, som flytter sig parallelt med kysten. Det sker, når bølgerne rammer stranden i en skæv vinkel. Sedimenter trans­ porteres med de indkommende bøl­ ger skråt op på stranden, hvorefter tilbageskyllet trækker sedimenter vinkelret ud igen (se fig. 3.15).   Hvor meget materiale der erode­ res, transporteres og aflejres, afhæn­ Fig. 3.16:  Kystprofilet på en strand ændrer sig efter de dynamiske forhold. I forbin­ delse med storme (ofte om vinteren) vil materiale fra stranden flyttes ud på strand­ planet og danne revler, mens roligt vejr (ofte om somme­ ren) vil få revlerne til at vandre ind og op på stranden og gøre stranden bredere.

9788770668637_indhold.indd 50

ger af den bølgeenergi, som kysten påvirkes af. Dette kan variere hen over året og er især bestemt af vindfor­ holdene. Kraftig vind og stormvejr resulterer i stærkere strømforhold, større bølger og forhøjede vandstan­ de. Under disse forhold vil kysten udsættes for kraftig erosion og til­ bagerykning. Under mildere vejrfor­ hold opbygges kysten, da de roligere bølge- og strømforhold resulterer i sedimentaflejring. I Danmark skelner man mellem kystens vinterprofil (stormprofil) og sommerprofil (godt­ vejrsprofil), fordi det stormfulde efterår og vinter oftest kendetegnes ved en smal, stenet strand, mens sommerhalvårets strand er bred og sandet (se fig. 3.16).

Vinterprofil (stormprofil)

Sandets Nettobevægelses- transport mønster

Bølgernes bevægelsesretning

Fig. 3.15:  Opskyl og tilbageskyl på en strand, hvor bølgeindfaldet ikke er vin­ kelret på stranden. Sedimenternes bevæ­ gelsesmønster resulterer i en langsgåen­ de transport af materiale (nettotrans­ port).

Sommerprofil (godtvejrsprofil)

Klitrække/ Moræne

Middelvandstand Revle

Revle Trug

11/06/2019 11.03


3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE?  51

Morfodynamik og den geomorfologiske trekant I naturgeografi kalder vi læren om landskabernes tilblivelse og stadige omformning for geomorfologi. Når vi fokuserer på kystlandskabet, benytter vi betegnelsen kystmorfologi om de faktorer, der påvirker kysten og æn­ drer dens udseende over tid. Hvor meget bølgerne påvirker kystens ud­ vikling, er i høj grad bestemt af deres størrelse og kraft (bølgeenergien), men i særdeleshed også af kystens materialer (sediment) og former (kysthældning, revler, høfder etc.). Bølgeenergien er afgørende for den kraft, vandet påvirker kystens materi­ aler og former med. Der skal større bølgeenergi til at flytte store sedi­ menter, såsom groft sand og sten, end der skal til for at flytte fint sand og lerpartikler. Omvendt vil de grove

sedimenter aflejres ved kraftigere strømforhold end de finere sedi­ menter. Endelig er kystens form afgørende for, hvordan bølgernes energi fordeles, når de rammer land. På en stejl kyst med et stejlt hælden­ de strandplan (den del af stranden, som ligger under vandet), vil bølgens energi påvirke kysten tæt på land, mens bølgeenergien fordeles over et større område på en flad kyst. Samspillet mellem bølgerne, materialerne og formerne kaldes for morfodynamik. Der skelnes altså mellem tre faktorer, som har betyd­ ning for kysten: processer (dynamik), former og sedimenter (fig. 3.17). De tre faktorer påvirker hinanden over tid, hvilket er illustreret i den geomorfologiske trekant.

Former

Processer

Sedimenter

Fig. 3.17:  Den geomorfologiske trekant er en model, der beskriver, hvordan ændringer i en af de tre kate­gorier resulterer i ændringer i en af de øvrige. Eksempelvis vil to kyster med samme bølgepåvirkning have forskellige former, hvis sediment­stør­relsen er forskellig. Og hvis bølge­ størrelsen på en kyststrækning øges i forbindelse med kraftig blæst, vil formerne også ændre sig.

anlæg af andre havne har man været nødt til løbende at fjerne sand i havnen for at bevare en bestemt dybde og desuden at flytte sand fra vindsiden (luvsiden) til læsiden. Spørgsmålet er, om etableringen af en havn vil afføde positive og/eller negative virkninger i forhold til kystens nuværende mønster for tilbagerykning og sedimenttransport. Kan man fx forvente, at der er steder, hvor kysttilbagerykningen accelereres eller bremses? Og hvordan vil dette påvirke strandene ud for Liseleje?

Arbejdsopgaver 3.4 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af de dynamiske kystprocesser ved Liseleje. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 51

Fig. 3.18. Skitse af det planlagte havneanlæg. Som det fremgår, vil man gerne bevare stranden i dens nuværende form og lade sandkysten være uberørt af havneanlægget.

11/06/2019 11.03


52  3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE? 3.5 a

b

c

Kan man beskytte kysten mod erosion? I Danmark ligger mange byer tæt ved kysten og har gjort det gennem mange århundreder. I takt med at byerne har vokset sig større, og bebyggelsen har nærmet sig kysten, er der opstået et stigende behov for sikre dem mod havets påvirkning. Kystbeskyt­ telse er fællesbetegnelsen for tiltag, der forsøger at fastholde den eksisterende kystlinje og hindre værdifulde arealer såsom bebyggelse, landbrugsjord og rekreative områder i at tage skade af oversvømmelser og erosion. Kysten ved Liseleje har – fra naturens side – været udsat for en langsom, vedholdende og jævnt fordelt erosion og tilbagerykning. Det anslås, at kystlinjen er rykket 25-30 meter tilbage over en hundredårig periode, dvs. at der årligt forsvinder 25-30 cm kyst – nogle steder mere, nogle steder mindre. Erosionen har selvfølgelig vakt bekymring hos ejerne af de kystnære boliger såvel som hos kommunen og andre brugere af området. Siden starten af 1900-tallet har man derfor forsøgt at hindre tilbagerykningen af kysten, både gennem fælles indsatser og private kystsikringer. Neden for den stejle kyststrækning vest for Liseleje har man længe benyttet en metode, som kaldes skråningsbeskyttelse (fig. 3.19c). Den anses for at være særlig egnet i de områder, hvor der ligger sommerhuse tæt på de stejle kystklinter. I de seneste årtier har man i stigende grad suppleret skråningsbeskyttelsen med etablering af bølgebrydere (fig. 3.19b). Gennem disse tiltag har man søgt at gøre kysten mere modstandsdygtig over for erosion. Fælles for denne slags kystsikringsmetoder er, at de anvender hårdt materiale og permanente konstruktioner. De har derfor fået betegnelsen hård kystbeskyttelse.

Er skråningsbeskyttelse en god idé? Fig. 3.19:  Billeder af forskellige typer kystbeskyttelse. a) Høfder ved Jyllands vestkyst, Bovbjerg. b) Bølgebrydere ved Kikhavn, vest for Liseleje. c) Skråningsbeskyttelse ved Nødebohuse, vest for Liseleje. (Fotos: Erik K. Abrahamsen)

9788770668637_indhold.indd 52

Vest for Liseleje har skråningsbeskyttelse (både neden for og op ad klinteskråningen) været brugt siden midten af 1900-tallet. Beskyttelsen udføres ofte ved hjælp af sten og anlægges på forsiden af klintkystens skrænter. Den virker direkte ved at hindre erosion

11/06/2019 11.03


3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE?  53

Hvornår opstod behovet for kystsikring i Liseleje? Liseleje blev etableret i slutningen af 1700-tallet, hvor byen bestod af et lille antal fiskerboliger. Den egentlige by­ udvikling tog ikke fart før starten af 1900-tallet, hvor området blev popu­ lært som ferie­destination. Der blev derefter opført en del bebyggelse tæt ved kysten (fx pensionater, strandho­ teller og sommerhuse), hvor ejerne dog hurtigt indså, at havet gnavede

sig ind i sandstranden og de stejle klinter. Der opstod derfor hurtigt et behov for at beskytte de kystnære områder mod havets påvirkning, sær­ ligt på de strækninger hvor husene var mest udsatte, og erosionen var størst. Over de seneste 100 år har man ta­ get forskellige former for kystbeskyt­ telse i brug. Det første eksempel er

den gamle bølgebryder, som blev op­ ført i 1912 for at skærme stranden og de lokale fiskerbåde mod bølgerne. Resultatet var, at stranden sydvest for bølgebryderen rykkede frem. Andre steder langs den bebyggede kystlinje blev der også gjort forsøg på at be­ skytte kysten, men metoderne og re­ sultaterne var indtil 1990’erne meget forskelligartede.

Skal man beskytte eller flytte? Når man skal træffe beslutning om konkrete tiltag i forvaltningen af kystlandskabet, må man forholde sig til en række grund­ læggende principper og løsnings­ modeller.

1) Ingen ændring: Der skal ikke foretages menneskelig indblanding. I tilfælde af kysterosion og/eller oversvømmelse, må man opgive området og evt. flytte. 2) Begrænset eller naturtro indsats: Kan fx ske gennem etablering og/eller vedligeholdelse af naturområder såsom marsk og eng for derved at beskytte bagvedliggende strand/bebyggelse mod bølgeaktivitet. 3) Kystlinjen skal bevares, hvis det er muligt: Der tages beslutning om, hvilken type af beskyttelse der skal anvendes, såsom bølgebrydere, høfder, diger, strandfodring. 4) Der skabes ny kyst: Her flyttes kystlinjen længere udad, og der etableres passende ny kystbeskyttelse.

af skråningen det sted, den er opført. Udføres skråningsbeskyttelsen korrekt, påvirkes den langsgående sedimenttransport på den foranliggende strand ikke i væsentlig grad. Dog reduceres sedimenttilførslen fra skråningen til den langsgående transport, hvilket kan resultere i øget erosion længere nede ad kysten. På en kyst, der er udsat for kronisk erosion, er skråningsbeskyttelse alene ikke nok til at stoppe erosionen. Erosionen vil fortsætte, og stranden foran skråningen vil gradvist blive smallere for til sidst at forsvinde helt. Erosionen fortsætter dernæst i den resterende del af kystprofilet (under vandet), som derfor bliver gradvist stejlere. Vanddybden vil derfor øges, hvilket giver adgang for større bølger og dermed øgede eroderende kræfter.

9788770668637_indhold.indd 53

Er høfder og bølgebrydere en god idé? Begge typer af kystsikring er hårde konstruktioner lavet af træpæle, stablede sten eller betonblokke. Høfder opføres vinkelret på kystlinjen i direkte sammenhæng med stranden. Høfden blokerer således for den del af den langsgående sedimenttransport, som foregår mellem strandlinjen og høfdens afslutning. I stedet aflejres sandet opstrøms for høfden i forhold til transportretningen. Bølgebrydere opføres i en vis afstand fra stranden og parallelt med kysten. Bølgebryderen virker dels ved at mindske den bølgeenergi, der påvirker kysten, dels – og i højere grad – ved at nedsætte den del af den langsgående sedimenttransport, som foregår mellem strandlinjen og bølgebryderen. Derved indfanges en del af sedimenterne og aflejres bag bølgebryderen.

11/06/2019 11.03


54  3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE? Formålet med begge typer af konstruktioner er, at de reducerer transporten af sand og dermed kompenserer for kronisk erosion. Det indfangede sand reducerer tilbagerykningen af kysten på en strækning enten opstrøms for (høfder) eller bag ved (bølgebryder) konstruktionen. Det sker dog på bekostning af den nedstrøms kyststrækning, som så ikke vil få dette materiale tilført. Begge typer af kystsikring flytter således erosionen nedstrøms og med­ fører såkaldt læsideerosion. Har man først bygget én høfde/bølgebryder, vil man ofte se sig nødsaget til at bygge en til og en til osv. for at undgå kysterosion på læsiden af den sidste. Jo længere konstruktionen er, des bedre er beskyttelsen af kysten, men samtidig er læsideerosionen tilsvarende værre.

Virker kystbeskyttelsen ved Liseleje? På stort set hele kyststrækningen mellem Liseleje og Hyllingebjerg (se fig. 3.5) fandtes der frem til slutningen af 1990’erne forskellige typer af skrånings-

beskyttelse, som primært var anlagt af de enkelte grundejere. På dette tidspunkt blev der anlagt ca. 20 mindre kystnære bølgebrydere på strækningen, men kun få af disse var i stand til at bevare den eksisterende kystlinje. I udgangspunktet syntes kombinationen af strandbølgebrydere og sikring af skrænterne at være en god løsning – ikke mindst i de områder, hvor kystbeskyttelsen blev etableret. Derfor har man fastholdt denne tilgang og har sidenhen renoveret skråningsbeskyttelsen, så den er mere ensrettet, mens man sideløbende har etableret flere og større bølgebrydere. Desværre har dette tiltag ikke været tilstrækkeligt til at løse problemet. Der sker stadig erosion på kyststrækningen, om end af mindre omfang end tidligere. Samtidig har den ’hårde’ kystbeskyttelse skabt problemer mod øst, hvor man nu oplever øget erosion i forhold til tidligere. Omfanget af dette problem kan fastslås ved analyse af kortmateriale og satellitbilleder fra de seneste mange årtier.

Tager kystbeskyttelsen højde for klimaændringer? Den globale opvarmning forventes at forårsage flere kraftige storme og sti­ gende vandstand i Kattegat. Medreg­ ner man landets hævning, er progno­ sen, at vandstanden vil stige 25-40 cm inden for de næste 50 år. Den kombinerede effekt af kraftigere stor­ me og højere vandstande vil betyde, at presset på kysten bliver markant

større inden for de næste årtier. Se­ nest har stormene Bodil (2013) og Egon (2015) anskueliggjort, hvilke konsekvenser lignende og kraftigere storme kan få. Ifølge Kystdirektoratet forventer man, at der langs Nordsjæl­ lands kyst vil eroderes ca. 32 m3 mate­ riale pr. meter kyst for hver 10 cm, som den maksimale vandstand stiger.

I denne prognose indregner man den samlede effekt af både de generelle vandstandsstigninger og kraftigere stormaktivitet. Da flere sommerhus­ grunde i Liseleje ligger tæt ved ky­ sten, vil erosion kunne omregnes di­ rekte til et tab af 2,3 m3 grundareal pr. meter kyststrækning, for hver 10 cm havet stiger.

Fig. 3.20:  Erosion af klitrækken under en storm med forhøjet vandstand. T.v. Stranden ved Liseleje, sommeren 2013. T.h. Samme sted efter stormen Bodil, ca. kl. 13.30 fredag d. 6. dec. 2013. (Fotos: Erik K. Abrahamsen)

9788770668637_indhold.indd 54

11/06/2019 11.03


Fig. 3.21:  Efter stormen Bodil blev der iværksat store kyst­ sikringsarbejder langs hele Kattegats kystlinie. Her ses et køretøj lastet med tonstunge granitsten til forstærkning af bølgebrydere. Denne hårde form for kyst­beskyttelse suppleres af blødere metoder som strand- og sandfodring. (Foto: Erik K. Abrahamsen)

Denne udvikling understreger blot, at kysten er i konstant forandring, og at dette ikke uden videre kan forhindres ved hjælp af de hårde beskyttelsesmetoder. Inden for de seneste årtier har man derfor taget andre supplerende kystbeskyttelsesmetoder i brug, som modvirker erosion og samtidig griber mindre ind i kystens naturlige udseende. Da metoderne ikke opererer med store sten eller betonklodser, betegnes de som ’blød’ kystbeskyttelse. Blandt de mest effektive metoder er strandfodring og sandfodring, hvor der tilføres store mængder sand enten direkte på stranden eller ved de eksisterende/eroderede revler ud for kysten. Denne metode har man siden 1999 med jævne mellemrum også benyttet i Liseleje. Strand-/sandfodring resulterer i, at bølgerne bruger deres energi på at flytte fodringsmaterialet i stedet for materialet på den eksisterende strand. Dermed bremser man kysttilbagerykningen og begrænser den akutte erosion i forbindelse med kraftige storme. Samtidig undgås problemet med læsideerosion, og man påvirker kystens materialesammensætning, så den bliver mere sandet. Sandfodring skaber bedre kystsikring og forbedrer samtidig strandens udseende og brugervenlighed. Det tilførte sand bør dog ikke være finere end det naturligt forekommende, da det ellers eroderes alt for hurtigt. Danmark har forpligtet sig til at beskytte Melby Overdrev, da det er udpeget som Natura 2000-område (se også faktaboks i afsnit 3.3). I planlægningen af en kommende havn er det derfor vigtigt, at man sørger for, at Melby Overdrev ikke udsættes for øget erosion. Det kan fx gøres ved, at man løbende trans-

9788770668637_indhold.indd 55

porterer sand fra området vest for havnen, hvor man forventer øget aflejring, til østsiden, hvor man forventer øget erosion. Dette kan gøres enten manuelt med gravemaskiner eller via pumpesystemer. Denne strategi vil medføre en løbende udgift til vedligeholdelse af havnen og dens omgivelser. Udgiftsposten indgår i projekteringen af havnen, men spørgsmålet er, om kommunen vil fortsætte med at finansiere denne løbende transport af sand, hvis havnen og kommunen har underskud. Det er frygten for erosion af Melby Overdrev, der gør, at Danmarks Naturfredningsforening er imod havnebyggeriet i Liseleje.

Vil en havn kræve ændret kystsikring? I forbindelse med spørgsmålet om det er en god idé at bygge en havn i Liseleje, kan man inddrage den eksisterende viden om de forskellige kystsikringsmetoder. Sammenlignet med de mange bølgebrydere og høfder langs kysten er havneanlægget væsentligt større. Hvordan vil havnen påvirke den eksisterende kystsikring? – og er der brug for at lave ændringer som følge af havnebyggeriet?

Arbejdsopgaver 3.5 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af kystbeskyttelsen ved Liseleje. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.03


56  3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE? 3.6

Er havnen i Liseleje bæredygtig? Forud for et eventuelt havnebyggeri i Liseleje er det naturligvis nødvendigt at undersøge behovet for en havn – især blandt de potentielle brugere, såsom lystsejlere, badegæster, dagsgæster og turister (se afsnit 3.2). Det er ligeledes relevant at lave samfundsøkonomiske analyser af de mulige gevinster og omkostninger, som en havn kan forventes at få for byens og kommunens borgere. Dette afsnit beskriver en række forhold, som kan tages med i betragtningerne over, om det planlagte havnebyggeri er økonomisk og socialt bæredygtigt.

Hvorfor er kommunen interesseret i en havn? Der har de seneste år været mange skriverier og debat i medierne om det såkaldte Udkantsdanmark. Områder, der ligger langt fra de større byer i Danmark, betegnes som yderkommuner, mens betegnelsen Udkantsdanmark dækker over en blanding af geo­ grafiske og socioøkonomiske faktorer, som kom­ mun­erne rangeres efter. De lavest rangerende kom­ muner er kendetegnet ved høj fraflytning, høj arbejdsløshed, en stor andel af ældre og generelt dårlig økonomi. Mange yderkommuner er udfordret af, at de unge indbyggere flytter til større byer såsom Aalborg, Aarhus, Odense og København for at studere, hvor de ofte bliver boende efter endt uddan-

nelse – blandt andet fordi de fleste jobs, der kræver lang uddannelse, er placeret i de større byer. Halsnæs Kommune har, på trods af en beliggenhed kun 60 km fra København, mange lighedspunkter med yderkommunerne i Nord- og Vestjylland samt Lolland. Derfor er der et stort behov for at tiltrække indbyggere, der bor og betaler skat i kommunen. Man håber på, at en lystbådehavn vil medføre øget handel og beskæftigelse og gøre området attraktivt at slå sig ned i, særligt for personer med gode, stabile indkomster og et højt forbrug. Derved kan kommunekassen høste større skatteindtægter, både gennem indkomstbeskatning og fra den øgede erhvervsaktivitet i lokalområdet. Samtidig forventes en ændret befolkningssammensætning at kunne nedbringe kommunens udgifter til arbejdsløshed, sundhed og ældrepleje – se fig. 3.23. Der findes ingen sammenhængende beregninger for en kommunes gevinst ved at etablere en havn, men hvis man ser på de indtægter, som lystbådehavne i Hundested, Gilleleje og Hornbæk bidrager med, kan man godt forstå optimismen. I Hundested og Gilleleje har man årligt besøg af omtrent 6000 gæstesejlere, som betaler for at overnatte. Begge byer bruger havnen som et vigtigt støttepunkt for udviklingen af fritidsliv og turisme, eksempelvis ved at afholde havnefester og vandsportskonkurrencer. Den voksende turisme har betydet en øget skatteindtægt til kommunen på flere millioner kroner hvert år.

Tre dimensioner af bæredygtighed Begrebet bæredygtighed anvendes ofte i diskussioner om, hvordan Jor­ dens ressourcer forvaltes mest hen­ sigtsmæssigt ud fra både miljømæssi­ ge, økonomiske og sociale hensyn (fig. 3.22). Miljømæssig bæredygtighed handler om, at udvikling af et sam­ fund skal foregå uden at belaste den eksisterende natur unødigt og uden at skabe uløselige miljøproblemer. Økonomisk bæredygtighed går ud på, at økonomiske investeringer ikke må

9788770668637_indhold.indd 56

være så store, at fremtidige generati­ oner skal kæmpe med tilbagebeta­ ling, mens social bæredygtighed bety­ der, at udviklingen ikke må gå ud over bestemte befolkningsgrupper, men skal være til gavn for alle.

Det sociale

Bæredygtighed

Fig. 3.22:  Bæredygtighed har tre aspekter: det sociale, det økonomiske og det miljømæssige. Hensynet til miljøet regnes for at være den vigtigste dimension.

Miljøet

Økonomien

11/06/2019 11.03


3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE?  57

Fig. 3.24:  Iskiosk i Liseleje – et eksempel på, at turismen skaber et indtægtsgrundlag for de lokale.

Fig. 3.23:  Kommunernes socioøkonomiske belastning beregnet ud fra seks parametre: befolkningstilbagegang, socioøkonomisk indeks, førtidspensionister, kontanthjælps­ modtagere, udgiftsbehov pr. indb., anbragte børn 0-17 år. (Kilde: NB-Økonomi)

Gennemsnitlig placering, 2017 Meget høj Høj Middel Lav

Er havnen og andre kystændringer til gavn for alle byens borgere? Alle byens borgere vil i givet fald få adgang til en havn i Liseleje, og man kan derfor godt argumentere for, at den kommer alle til gavn, uanset om man har en lystbåd, ønsker at bade eller blot vil gå en tur. Men hvordan vil havnebyggeriet påvirke de borgere, som ejer en bolig eller et sommerhus i nærheden, og som kan risikere at miste fri udsigt til vandet eller fri adgang til en uforstyrret sandstrand? Det er ikke alle byens borgere, som er lige positive over for havneplanerne, og måske har de en god grund til at være bekymrede.

9788770668637_indhold.indd 57

Fig. 3.25:  Liseleje tiltrækker mange forskellige typer turister – bl.a. surfere.

En række forskere har udviklet en økonomisk model, der kan bruges til at udregne, hvilken betydning det vil få for huspriserne, hvis der foretages ændringer langs kysten, fx når der etableres ny kystsikring eller bygges en havn. Metoden kaldes ganske enkelt for husprismetoden (se fig. 3.27 og faktaboks, næste side). Eksempelvis kan man med modellen beregne, hvilken prismæssig betydning det har, om et sommerhus ligger 100 meter eller 1 kilometer fra vandet, eller om man bor tæt på en sandstrand eller en stenstrand. Man kan derfor også bruge metoden til at udregne den potentielle værdiforøgelse eller værditabet for ejendomme, der er placeret tæt ved det sted, hvor lystbådehavnen i Liseleje i givet fald skulle etableres.

11/06/2019 11.03


58  3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE? Fig. 3.26:  Liseleje Strand en sommerdag med mange bade­gæster. (Foto: Erik K. Abrahamsen)

Det er måske ikke så overraskende, at man betaler mere for et sommerhus, der ligger tæt ved en god strand, end for ét der ligger ved en mindre god strand (fig. 3.28). Med husprismetodens beregninger kan man dog beregne mere nøjagtigt, hvor stor værdi kysten eller andre rekreative områder tillægges i deres nuværende tilstand, ligesom man kan beregne, hvordan huspriserne vil påvirkes af forskellige ændringer langs kysten. Kommunerne på Sjællands nordkyst, heriblandt Halsnæs Kommune (Liseleje),

overvejer at tilføre strandene en masse sand gennem en kystbeskyttelsesproces, man kalder sandfodring. Det kan betyde, at den rekreative værdi vil stige for dele af kystrækningen, især der hvor der ikke allerede er sandstrand. Den rekreative merværdi vil tilfalde folk med umiddelbar adgang til kysten fra deres boliger og sommerhuse. I områder hvor man bygger en havn, kan man derimod risikere, at den rekreative merværdi falder for boliger, der ligger tæt ved havnen (<500 meter).

Husprismetoden Alle huse er forskellige, hvad angår beliggen­ hed, størrelse, adgang til rekreative områder, bygningskvalitet osv. Ved at sammenholde husenes salgspriser med deres særlige karakte­ ristika kan man derfor få et billede af, hvilken betydning den enkelte faktor har for husprisen. Hvis der eksempelvis findes to huse, som har samme størrelse og stand, men ligger i hhv. 1. og 5. række ned til en sandstrand, så vil pris­ forskellen mellem de to huse være et udtryk for villigheden til at betale for at bo i 1. række frem for 5. række. Det er denne effekt på boligprisen, som fortolkes som værdien af det pågældende karakteristikum, da den gennemsnitlige forskel mellem salgspriser reflekterer, hvad folk i gen­ nemsnit er villige til at betale.

9788770668637_indhold.indd 58

Værdistigning, mio. kr. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0

0

100

200 300 Afstand, meter

400

500

Figur 3.27:  Husprismetoden viser, hvor meget ekstra folk er villige til at betale for et hus, der ligger tæt ved en bred sand­ strand. Et sommerhus i 100 meters afstand fra en bred sand­ strand vil derfor være 0,5 mio. kr. mere værd end et sommerhus i 100 meters afstand fra fx en smal sten- eller klintstrand.

11/06/2019 11.03


3  ·  ER DET EN GOD IDÉ AT BYGGE EN HAVN I LISELEJE?  59

Fig. 3.28:  De mange sommerhuse i området omkring Liseleje stiger markant i pris, jo nærmere de ligger havet – på trods af de risici, havet udgør.

Salgspriserne afspejler, at mange hellere vil bo tæt på en strand end tæt på en havn. Ifølge husprismetoden vil værditabet stige proportionelt med nærheden til havnen, således at huse, der ligger placeret mindre end 500 meter fra havnen, vil lide et større værditab end ejendomme, der ligger længere væk. For de berørte boliger er havnebyggeriet altså ikke uden betydning, hvilket kan forklare en del af den lokale modstand, der har været mod projektet. Der er dog også en række borgere, for hvem havnen repræsenterer en værdiforøgelse, eksempelvis dem som står til at tjene penge på den øgede besøgsaktivitet, som havnen kan bibringe byen. For andre repræsenterer havnen også en social og rekreativ værdi, som ikke så let kan omregnes i penge. Samlet set er der derfor en lang række af økonomiske og sociale forhold, som taler henholdsvis for og imod at bygge en havn i Liseleje. Spørgsmålet er, hvilke forhold der vægtes mest, og hvilke der skal være afgørende for, om havnen skal bygges eller ej.

Arbejdsopgaver 3.6 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af de socio­økonomiske faktorer, som har betydning for et havnebyggeri i Liseleje. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led I arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation I jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 59

3.7

Afrunding Efter at have arbejdet med delspørgsmålene og de tilhørende opgaver er det nu blevet tid til at samle og formidle den fagligt funderede viden, I har tilegnet jer. Udfordringen består i at koble de naturvidenskabelige data med andre relevante informationer og overvejelser og på den baggrund at give et nuanceret og velargumenteret svar på problemstillingens overordnede spørgsmål: ”Er det en god idé at bygge en havn i Liseleje?” Der er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål; i stedet skal I fremføre argumenter både for og imod, hvorvidt det er en god idé at bygge en havn i Liseleje for at give en fyldestgørende besvarelse på problemstillingen. Du/I bør også fremhæve styrker og svagheder ved data og dataanalysen. I naturgeografi opnås det bedste resultat, hvis man kan demonstrere en detaljeret forståelse af problemstillingen og fremlægge grundige beviser og saglige argumenter forud for de delanalyser, der leder til den endelige konklusion. De enkelte målinger og resultater skal benyttes til at forklare de store linjer i problemstillingen – du skal altså ikke kun kunne zoome helt ind, men også zoome ud og se værdien af detaljen i det store billede.

11/06/2019 11.03


9788770668637_indhold.indd 60

11/06/2019 11.03


KAPITEL 4

Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen? Omdrejningspunktet i denne case er spørgsmålet: ”Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?” Problem­ stillingen tager afsæt i den aktuelle udvikling i Arktis, hvor flere nationer kæmper om retten til indflydelse i den store region. Senest har Danmark og Grønland gjort krav på ejerskabet over store dele af Arktis inklusive Nordpolen. Hvad er årsagen til denne magtkamp? Hvorfor og med hvilken begrundelse fremfører Danmark og Grønland dette krav? For at svare på disse spørgsmål må man have et nuanceret kendskab til udviklingen i Arktis. Det kan man opnå ved hjælp af metoden GEOdetektiven.

4.1

Indledning Længst mod nord ligger Arktis; et enormt område, der kendetegnes ved et koldt klima, lange mørke vintre og den sagnomspundne Nordpol. Ved et hurtigt blik på en globus kan man se, at Nordpolen (i Arktis) udgør det ene yderpunkt af jordklodens omdrejningsakse, mens Sydpolen (i Antarktis) udgør det andet. Samtidig kan man se, at Antarktis består af et stort isdækket landområde, mens det meste af Arktis består af et isdækket hav, Polhavet (eller Polarhavet). Omkring Polhavet ligger en række arktiske kyststater, heriblandt Grønland, som er

en del af rigsfælles­skabet sammen med Danmark og Færøerne. Selvom Arktis kan virke både fjernt og ugæstfrit, så er området i stigende grad blevet centrum for videnskabelig og politisk interesse. Nyhedsmedierne har bragt mange historier om, at den arktiske havis er blevet mindre, og at Grønlands indlandsis smelter. Man er blevet opmærksom på, at det arktiske klima er i forandring, og at klimaforandringerne kan få store konsekvenser både lokalt og globalt. Udviklingen har vakt bekymring hos mange forskere, miljøorganisationer og politikere – især i de berørte arktiske samfund.

Fig. 4.1: Isafsmeltningen i Polhavet har ført til øgede militære aktiviteter, selvom de arktiske kyststater alle italesætter området som værende fredeligt.

9788770668637_indhold.indd 61

11/06/2019 11.03


62  4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN? Isens afsmeltning kan dog også give nye mulig­ heder. Under havisen kan der gemme sig værdifulde ressourcer – fx olie eller naturgas, som endnu ikke er blevet fundet og anvendt. Og hvis isen ikke længere dækker Polhavet, åbnes der for nye transportveje, som kan skabe bedre muligheder for handel, fiskeri og turisme. Det har resulteret i en langvarig diskussion blandt de arktiske nationer om, hvem der har adgang til området, og hvem der er ansvarlig, hvis noget går galt. Et større isfrit havområde vil netop ændre behovet for overvågning, nødberedskab og militær til­ stedeværelse (se fig. 4.1). I 2014 og 2015 gjorde hhv. Danmark (rigsfællesskabet) og Rusland krav på overlappende områder i Polhavet. Canada har bekendtgjort, at de også vil gøre krav på havbunden ved Nordpolen i 2019, men dette var endnu ikke sket ved redaktionens afslutning. Samtidig med at landene har gjort krav på havbunden under Polhavet, så har de arktiske nationer (Danmark, Canada, Rusland, USA og Norge) styrket deres videnskabelige efterforskning og militære tilstedeværelse i området. Det skal dog påpeges, at den videnskabelige forskning foregår i et tæt gensidigt samarbejde mellem kyststaterne.

Undersøgelsens centrale spørgsmål Emnet Arktis rummer således mange interessante problemstillinger. Med afsæt i metoden GEOdetek­ tiven kan du opnå en bedre forståelse af nogle af de forandringer, som foregår i Arktis, og hvordan denne udvikling hænger sammen med, at Danmark vil eje Nordpolen. Forståelsen opnås gennem en faglig undersøgelse af relevante naturgeografiske forhold i regionen. I denne case har vi udvalgt fire delspørgsmål til at belyse problemstillingen (fig. 4.2).

Arbejdsopgaver 4.1 4.1.A: Find Arktis vha. Google Earth (eller andet kort­ materiale). På hvilken breddegrad ligger polarcirklen, og hvilke lande går den igennem? Hvilke arktiske nationer har landområder længst mod nord, og hvor langt ligger deres nordligste kyst fra Nordpolen? 4.1.B: Hvorfor er emnet relevant og aktuelt? Diskutér dette ud fra jeres nuværende kendskab til regionen og eventuelle erfaringer fra besøg og med brug af supplerende avisartikler samt andre kilder. 4.1.C: Identificer de geofaglige delspørgsmål, I vil arbejde med (vær bevidst om årsag til valg og fravalg). Kom til enig­ hed om arbejdsformer, produktkrav og afslutning på forløbet (fx gruppearbejde, skriftlige afleveringer, mundtlige oplæg, evaluering, samt hvordan det kan indgå i eksamen).

Hvorfor smelter isen i Arktis?

Fig. 4.2: Delspørgsmål, der undersøges i casen: Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen? Er der værdifulde ressourcer under havisen?

Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?

Hvorfor sejle gennem Polhavet til Asien?

Hvordan opnår man retten til Nordpolen?

9788770668637_indhold.indd 62

11/06/2019 11.03


4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN?  63

4.2

Hvorfor smelter isen i Arktis? En stor del af Arktis er dækket af havis, der ligger som en hvid kappe over den nordligste del af Polhavet og har et areal på adskillige millioner kvadratkilometer. Havisens areal og tykkelse varierer hen over året i takt med årstidernes skiften og solens ændrede indstrålingsvinkel. I løbet af den lange mørke arktiske vinter falder temperaturerne til langt under frysepunktet, og størsteparten af Polhavet fryser derfor til is (fig. 4.3). Havisen når sin maksimale udbredelse i marts måned, hvor den dækker et areal på ca. 16 mio. km2. I sommerhalvåret stiger temperaturerne, og havisen smelter derved gradvist, indtil den når sin mindste udbredelse i september – hvor mere end halvdelen af isdækket er smeltet bort.

Hvordan måles havisens udbredelse og tykkelse? Det arktiske klima kan variere meget fra år til år, og der har været markant forskel på isens udbredelse og afsmeltning over de seneste årtier. Netop derfor er det nødvendigt at se på is-afsmeltningen over en længere årrække, hvis man skal sige noget om udvik-

Fig. 4.3: Havisens udbredelse september 2017. Den gennem­ snitlige september-isudbredelse i perioden 1981-2010 er marke­ ret med en gul linje.

lingen. Det er man i stand til ved hjælp af satellitter, som har dokumenteret havisens areal siden 1979. Analysen af de mange satellitbilleder viser, at hav­ isens areal er blevet markant mindre, samtidig med at isdækket slår flere revner og derfor er mere opbrudt (fig. 4.3). Ud over at man kan se, at havis-arealet er blevet reduceret, kan man også måle, at isen er blevet

Den mørke arktiske vinter I den arktiske vinter står Solen under horisonten det meste af døgnet. Det er især i denne periode, at man kan se de flotte nordlys, som bugter sig hen over himlen (fig. 4.4). Polarnat, som er en tilstand af 24 timers mørke, finder sted nord for den nordlige polarcirkel og syd for den sydlige polarcirkel. Ved selve polerne varer polarnatten ca. 180 døgn (25 sept. – 18. marts). I næsten halvdelen af året er der derfor mørkt døgnet rundt. Denne periode aftager i varighed, jo nærmere man kommer polarcirklerne, hvor der kun er en enkelt polarnat om året.   Under den arktiske vinter er der stor varmeudstråling og næsten ingen energitilførsel fra Solen, hvilket resulterer i, at temperaturen falder

9788770668637_indhold.indd 63

Fig. 4.4: Havisen i Polhavet vokser primært i den mørke arktiske vinter, hvor solen ikke kommer over horisonten i flere måneder.

kraftigt. I vinterperioden modtager det arktiske område dog varme­energi med de vinde og havstrømme, der strømmer dertil (fig. 4.7). Hvis

ikke denne energitransport havde fundet sted, ville de arktiske vinter­ temperaturer være lavere, og havisen brede sig længere sydpå.

11/06/2019 11.03


64  4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN? tyndere (fig. 4.5). Ser man på den samlede volumen af havisen, dvs. både isens areal og tykkelse, så anslår man, at dette volumen er blevet mere end halveret siden 1979. Kigger man på sommerperioden alene, så er havisen skrumpet fra omtrent 17.000 km3 i 1979 til kun ca. 5000 km3 i 2017. Afsmeltningen er dog ikke foregået i samme tempo gennem hele måleperioden. Efter år 2000 er isen smeltet i et tempo, som man ikke har set tidligere, og

som ingen havde forventet. En lang række forskere har arbejdet på at forstå disse ændringer og årsagen til, at de sker. Den mest oplagte forklaring på, at havisen smelter med så stor hastighed, er, at klimaet i Arktis er blevet varmere. Det er der også mange undersøgelser, der peger på. I Arktis er temperaturen gennem de seneste 50 år steget mere end dobbelt så hurtigt som den gennemsnitlige, globale temperaturstigning (fig. 4.6).

Overvågning af isen Forskere, der studerer ændringer i havisens udbredelse, kan benytte sig af et ret omfattende historisk datasæt, der går tilbage til omkring 1950 og består af en kombination af satellitmålinger, flyfotos og op­tegnelser fra ubåde og skibe,

som sejlede i området. Satellittekno­ logi har leveret ret præcise målinger siden 1979, dvs. gennem en periode på næsten 40 år. Man har dog data, som går helt tilbage til 1870, men disse er behæftet med større usikker­ hed. De tidlige data er afledt af

mange forskellige kilder, herunder avisartikler, skibsobservationer, flyobservationer, dagbøger samt såkaldte iskort – som bl.a. blev frem­ stillet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i perioden 1901-1956 (fig. 4.5).

Fig. 4.5: Ved brug af moderne satellitteknologi (t.v.) kan man ved hjælp af radar måle havisens højde over havet og derigennem beregne isens volumen. Kortet til højre er et eksempel på de ismålinger, som blev foretaget fra de skibe, der jævnligt sejlede i området. Kortet stammer fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og er fra august 1926. De røde symboler markerer placeringen af ​​observationer registreret i skibes logbøger.

9788770668637_indhold.indd 64

11/06/2019 11.03


4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN?  65

Fig. 4.6: Kort, der viser temperatur­ ændringer i peri­ oden 1960-2011. Bemærk, at det særligt er i Arktis, at tempera­tur­ ændringerne er slået igennem. Temperaturændring fra 1960-2011

2,4 2,0 1,6 1,2 0,8 0,4

–4,1

–4

–2

–1

–0,5

–0,2

0,2

0,5

0 –90 –60 –30 0 30 60 90 Breddegrad: negativ er syd, positiv er nord

1

2

4

4,1

Ændring i temperatur (°C)

At der er en sammenhæng mellem de stigende temperaturer og isafsmeltningen, er derfor ret indlysende og bekræftes yderligere af, at Grønlands iskappe (indlandsis) også smelter med stigende hastighed. I højsommeren, hvor det nordligste Arktis modtager sollys hele døgnet, er solindstrålingen til jordoverfladen i løbet af et døgn næsten lige så stor som ved ækvator. Havisens overflade reflekterer det meste af solindstrålingen, men det sker ikke i de områder, hvor havisen er smeltet. Her vil havets overflade absorbere energi fra solstrålerne, som omdannes til varme, og dermed forstærkes temperaturstigningen i regionen. Den øgede vandtemperatur kan resultere

i, at endnu mere is smelter, så et større havområde bliver afdækket – en selvforstærkende proces, som kaldes is-albedo-tilbagekoblingsmekanismen (se fakta­ boks). Selvom temperaturen stiger i Arktis, vil der fortsat være koldt – men altså ikke så koldt som tidligere. Havisens fremtid er derfor usikker, men med den hastighed, isen forsvinder, vil den formentlig være smeltet helt væk i sommerperioden om 10-20 år. Hvor lang tid der går, afhænger af den globale temperaturudvikling og de lokale tilbagekoblingsmekanismer samt overførslen af varmeenergi via vinde og havstrømme.

Is-albedo-tilbagekoblingsmekanismen Albedo er den procentvise refleksion af Solens stråler fra en overflade. En snedækket overflade har en høj albedo (80-90 %), mens landjord har en albedo på ca. 10-30 % afhængigt af overfladens vegetation og farve. Havets albedo varierer med sol­ højden, hvor albedoen ved høj

9788770668637_indhold.indd 65

solhøjde er meget lav, mens en lav solhøjde giver en højere albedo. Uanset solhøjde vil albedoen fra en isfri havoverflade være lavere, end hvis havet er isdækket. Hvis sneen og isen ved polerne i højere grad smelter, så vil en større del af energien fra solens stråler derfor

gå til opvarmning af land og hav, og dermed igangsættes en selvfor­ stærkende opvarmningsproces. Dette kaldes is-albedo-tilbagekob­ lingsmekanismen. Isdækket er altså medvirkende til at holde vandet koldt, mens smeltningen af havisen vil forstærke opvarmningen.

11/06/2019 11.03


66  4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN?

Hvordan kan havstrømme påvirke havisens udbredelse? Havstrømme, der bevæger sig fra varmere egne af Jorden til koldere egne, er en af de processer, der sammen med vinde medvirker til at fordele varme på Jorden. Uden denne fordeling ville klimaet være meget varmere tæt ved ækvator og koldere tæt ved polerne. Særligt vigtige er havstrømmene i Nordatlanten. De består af to roterende strømsystemer (også kaldet de subtropiske og subpolare gyrer) samt separate nord- og sydgående strømninger, der står for vandudvekslingen mellem Nordatlanten og den arktiske region (fig. 4.7). Strømmene drives primært af de dominerende vindsystemer, men deres retning påvirkes også af kontinenternes afgrænsning og corioliseffekten. Passatvinde resulterer i en vestgående strøm af varmt overfladevand tæt ved ækvator (fig. 4.7). Når strømmen rammer det amerikanske kontinent, presses den i nordgående retning (og kaldes herfra Golfstrømmen), indtil den når mellembreddegraderne (ca. 60°N) og vestenvindsbæltet. Vestenvindsbæltet er de vinde, der blæser fra vest mod Europa omkring 60°N. Havstrømmen bøjer derefter væk fra det amerikanske kontinent og bevæger sig østpå mod Europa, hvor den skifter navn til Den Nordatlantiske Hav­ strøm. Midt i Atlanterhavet deler Den Nordatlan­tiske Havstrøm sig op i to, hvor den ene bøjer mod syd (kaldet Kanariestrømmen), mens den anden river sig

Grønland

Nordamerika

en

m

m trø lfs

Go

Kold strøm

Varm strøm

Fig. 4.7: Simpel fremstilling af Atlanterhavets varme (røde) og kolde (blå) havstrømme.

9788770668637_indhold.indd 66

løs fra den subtropiske gyre og strømmer mod nord (fig. 4.7). Ud for Norge deler Den Nordatlantiske Havstrøm sig endnu en gang, således at det lune overfladevand strømmer ind i Polhavet ad to ruter, hhv. øst og vest om øgruppen Svalbard. Når vandet er kølet af i Polhavet, løber der en modsatrettet kold havstrøm fra Polhavet mod syd langs den grønlandske østkyst. Havstrømmen løber her, da den presses mod vest af de dominerende polarvinde og corioliseffekten. Derfor har det sydøstlige Grønland et langt koldere klima end Norge, som ellers ligger på samme breddegrad. I Østgrønland er der således havis langs kysten store dele af året, mens havet ud for Norges kyster næsten aldrig fryser til is. Den nordgående transport af varmt vand påvirker ikke kun det arktiske klima, men har også stor be­t ydning for Skandinavien og Nordeuropa, fordi betydelige mængder varme afgives til atmosfæren, i takt med at vandet strømmer nordpå.

Hvad driver havstrømmene? En anden vigtig proces, som er med til at holde gang i de nordgående varme havstrømme, er den termo­ haline cirkulation (termo = temperatur; haline = salt). Som det ses af fig. 4.8, så strømmer der varmt overfladevand nordpå. Der sker en del fordampning af det varme vand, hvilket både sænker temperaturen og øger saltholdigheden af overfladevandet, som derfor opnår en højere densitet, dvs. at det bliver tungere. I det nordlige Atlanterhav og Polhavet, hvor noget af over­fladevandet fryser til is, bliver saltindholdet i det resterende vand endnu højere. Det begynder derfor at synke til bunds og danner en kold bundstrøm, som bevæger sig sydpå. Den Nordatlantiske Havstrøm bliver altså forstærket ved, at tungt koldt salt havvand falder til bunds omkring Polhavet og dernæst erstattes af varmt overflade­vand, som kommer dertil sydfra. Denne proces kaldes også for varmtvandspumpen eller ’Grønlandspumpen’, fordi nedsynkningen er kraftigst ud for Grønland. Afsmeltningen af havisen i Arktis (og Grønlands iskappe) er en realitet, som primært skyldes de stigende arktiske temperaturer og den globale

11/06/2019 11.03


resterende overfladevand øges det bliver tungere og synker til bunds. Koldt bundvand strømmer mod syd.

4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN?  67

a

Ved Østgrønlands kyst afkøles og fryser det varme overfladevand.

Varmt overfladevand føres nordpå med Golfstrømmen. Når overfladevandet fryser, udskilles der salt. Saltkoncentrationen i det resterende overfladevand øges det bliver tungere og synker til bunds.

b

Når temperaturen stiger, dannes der mindre is.

Vand med højere temperatur og lavere saltindhold har sværere ved at synke til bunds.

Varmt overfladevand føres nordpå med Golfstrømmen.

Der strømmer mindre bundvand imod syd.

Koldt bundvand strømmer mod syd.

Fig. 4.8: Grønlandspumpen drives af densitetsforskelle, der skyldes forskelle i temperatur og saltholdighed. a) Den normale tilstand. b) Svækket tilstand som følge af stigende havtemperatur. b Når temperaturen stiger, dannes der mindre is.

Kan Grønlandspumpen gåVarmt i stå? overfladevand føres

nordpå med Golfstrømmen.

længere fryser til is, og det ferske Klimaforskere advaret om, at Vand medhar højere temperatur og lavere saltindhold har sværere vand fra indlandsisen samtidig løber global opvarmning kan resultere ved at synke til bunds. ud i havet og fortynder saltvandet, i en svækkelse af Grønlandspumpen – og i værste fald starte en ny istid. Der strømmer så vilmindre overfladevandet blive lettere syd.liggende i overfladen. Det skyldes, at afsmeltningen af denbundvandogimod blive grønlandske indlandsis har indflydel­   Nogle forskere frygter derfor, at en svækkelse af Grønlandspumpen se på dybvandsdannelsen. Normalt vil resulterer i, at der ikke længere vil Golfstrømmens vand synke til bunds, når overfladevandet fryser til is, hvor­ ske en dybvandsdannelse. Dette vil mindske transporten af varmt vand ved der udskilles salt, der får densi­ nordpå og medføre, at temperatur­ teten af vandet under havisen til at erne i det nordlige Europa vil falde. stige. Men hvis overfladevandet ikke

I værste fald kan det blive op til ti grader koldere om vinteren, hvilket betyder, at vi kan få temperaturer, der er lige så lave som under sidste istid. Om sommeren vil temperaturen også falde, og der vil komme mindre nedbør, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for landbruget. De ændrede havstrømme kan også få stor indflydelse på havets bio­ diversitet og fiskebestanden.

opvarmning. Hvor hurtigt isen vil smelte bort, er stadig usikkert. Den er dog allerede smeltet så meget, at der i sommerhalvåret er åbnet op for adgang til de arktiske farvande. Isafsmeltningen er derfor en vigtig årsag til, at Danmark og Grønland har interesse i at opnå mere indflydelse i regionen – og måske komme til at eje Nordpolen.

Arbejdsopgaver 4.2 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af is­afsmeltningen og årsagerne hertil i Arktis. Opgavebe­ svarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgs­ mål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af under­søgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 67

Fig. 4.9: Isbjerg strandet ud for bygden Saqqaq i Diskobugten. (Foto: Niels Vinther)

11/06/2019 11.03


68  4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN? 4.3

Hvorfor sejle gennem Polhavet til Asien? Hvis havisen i Polhavet bliver gradvist mindre, vil det resultere i markant ændrede forhold for områdets natur og samfund. På den ene side er mange bekymrede for isafsmeltningens betydning for havets økosystemer og klodens klima samt for lokalbefolkningens fangstmuligheder i de kystnære samfund. Omvendt er andre positivt stemt over for de nye transportveje, der bliver mulige, når isen smelter. For med øget transport i Arktis forventer man at opnå bedre indtjeningsmuligheder – både gennem turisme og handel. Antallet af krydstogter i Arktis er mangedoblet siden år 2000, hvilket bringer mange turister længere mod nord, end det tidligere har været muligt (fig. 4.10). Undervejs på deres krydstogt besøger flere af disse skibe både små og store arktiske kystbyer og leverer et kærkomment bidrag til lokaløkonomien. I Grønland, såvel som andre steder i Arktis, ser man derfor et stort potentiale i denne form for turisme, men man er samtidig opmærksom på, at

turismeindustrien skal udvikles på en bæredygtig måde. Dels skal man værne om turisternes sikkerhed, dels skal den storslåede arktiske natur, som turisterne kommer for at opleve, bevares. Der er også et stigende antal fragtskibe, som sejler fra Europa, USA og Canada gennem Polhavet til og fra Asien. Sejlruten går enten nord om Rusland, hvilket kaldes Nordøstpassagen, eller nord om Canada, kaldet Nordvestpassagen. På grund af isens placering i Polhavet er Nordøstpassagen indtil videre den mest anvendte. I 2009 sejlede de første kommercielle fragtskibe gennem Nordøstpassagen til Asien uden hjælp fra isbrydere, mens det først lod sig gøre at gennemføre lignende fragtsejlads gennem Nordvestpassagen i 2014 (fig. 4.11 og 4.12). Senest har det danske rederi Mærsk udvist interesse for at sejle containerskibe via Nordøstpassagen. I 2018 udførte de en testsejlads med et særligt containerfragtskib, som er bygget til at sejle gennem områder med havis. På længere sigt forventer man, at endnu en sejlrute bliver mulig, nemlig den såkaldte Centralarktiske Rute, som går tværs over Nordpolen. Denne rute vil ligge i internationalt farvand.

Krydstogtskibe og det arktiske miljø Den arktiske natur er unik og giver blandt andet krydstogtturister mulighed for at se kælvende isbjerge, hvaler, sjældne fugle, midnatssol og meget andet. Larmen og forure­ ningen fra de store krydstogtskibe kan dog få alvorlige konsekvenser for den natur, man kommer for at opleve. Undersøgelser viser, at krydstogt­ skibe producerer helt op til 800.000 liter spildevand om dagen (fra toilet­ ter, brusere, restauranter mv.) samt store mængder fast affald. Da de arktiske byer ikke kan håndtere alt dette affald, ender en stor del i havet. Derudover udleder skibene hver dag mere end 15.000 liter olieholdigt vand fra motorer og maskiner, mens de sej­ ler. Dertil kommer den store mængde CO2, der udledes ved selve sejladsen.

9788770668637_indhold.indd 68

Fig. 4.10: Krydstogtskib på vej fra Svalbard mod Polhavet med forventningsfulde gæster.

11/06/2019 11.03


Hvad er fordelen ved de nye fragtruter? Der kan være flere grunde til at vælge nye fragtruter fra Europa til Asien, men økonomiske overvejelser er ofte de vigtigste. Man kan derfor spare tid og brændstof på at sejle via Nordøst- eller Nordvestpassagen og samtidig fjerne risikoen for at møde pirater eller blive ramt af uro i Mellemøsten (fig. 4.13). Men selvom turist- og fragtsejladsen i Polhavet altså er i vækst, er det stadig kun en lille brøkdel af fragten mellem Europa og Asien, der transporteres ad denne vej. I 2016 var der blot 19 gennemsejlinger af fragtskibe i Nordøstpassagen, mens Suezkanalen samme år registrerede mere end 1400. Nordøst- og Nordvestpassagerne er ikke farbare hele året. Samtidig kræver sejladsen mod nord, at man benytter særlige fragtskibe, som kan modstå sammenstød med havisen, og som kan sejle i de lavvandede farvande, der karakteriserer de kystnære passager og Beringsstrædet. Fra myndighedernes side er man desuden varsom med at tillade sejlads i Polhavet. Flere eksperter og miljøorganisationer, såvel som de store skibs­rederier, har peget på de mange risici – som ikke kun skyldes

Fig. 4.11: Den svenske isbryder Oden i Polhavet – her på en op­gave i forbindelse med en forskningsundersøgelse – i fremtiden sejler den måske foran krydstogtskibe eller fragtskibe i Polhavet. (Foto: Thomas Funck)

havisen. Vejret i Arktis er omskifteligt, og hav­vandet er koldt, samtidig med at der er langt mellem de eksisterende havne og derfor et begrænset nødberedskab. Et skibsforlis kan derfor få alvorlige konsekvenser, fordi redningsfartøjer kan være lang tid om at nå frem. Oliespild eller anden forurening fra tankeller fragtskibe kan desuden give alvorlige miljø­

Fig. 4.12: Fragtskibe i Polhavet på vej gennem Nordøstpassagen. Fig. 4.13: Ved at sejle gennem Nordøstpassagen (blå rute) til havnene i Kina og Japan kan der spares mange sømil sammenlignet med turen gennem Suezkanalen (rød rute).

9788770668637_indhold.indd 69

11/06/2019 11.03


70  4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN? problemer. De arktiske økosystemer er sårbare, og hav­isen gør det samtidig svært at inddæmme forureningen og rydde op. Man kan argumentere for, at kortere sejlruter betyder en mindre udledning af CO2 fra de mange fragtskibe, som dermed vil reducere klimapåvirk­ ningen. Omvendt har en række forskere pointeret, at fragtskibenes lokale forurening gennem udledning af sod- og kulpartikler vil gøre dele af havisen mere mørk og derved svække albedoeffekten. Havisen vil altså absorbere mere varme fra Solen og smelte hurtigere.

uden forventes det, at Danmark og Grønland kan udnytte fordelene ved, at en større del af verdens skibstrafik skal passere Syd- og Vestgrønlands kyster og dermed sejle gennem dansk/grønlandsk farvand. Hvis Danmark og Grønland kan opnå kontrol med endnu større dele af Polhavet, så vil de ovennævnte muligheder formentlig forbedres yderligere. Ud­sigten til nye transportveje gennem Polhavet kan medvirke til at forklare, hvorfor Danmark og Grønland vil eje Nordpolen.

Hvad vinder Danmark og Grønland ved de nye sejlruter?

Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af de nye sejlruter i Arktis. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumen­tation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

Der vil forventeligt være økonomiske gevinster at hente ved de kortere transportruter gennem Pol­ havet – især hvis havisen reduceres yderligere. Nye fragtruter forbedrer forbindelserne mellem dansk såvel som arktisk industri og resten af verden. Des-

Arbejdsopgaver 4.3

FN’s Havretskonvention og retten til havet Der findes en række havretlige regler, som vedrører afgrænsningen af nati­ oners havterritorium og økonomiske zoner samt disses benyttelse, herun­ der retten til ressourcer (fiskeri, olie og gas m.v.). Fælles for de havretlige regler er, at de tilstræber en balance mellem på den ene side kyststaternes interesse i at have kontrol med de til­ stødende havområder og på den anden side alle staters interesse i frit at kunne benytte havet til sejlads, fiskeri m.v.   Det er FN’s Havretskonvention (UNCLOS), som afgør nationers rettig­ heder og ansvarsområder i forhold til deres anvendelse af verdenshavene. Konventionen udstikker desuden ret­ ningslinjer for søfart, miljø og admini­ strationen af havets naturressourcer.

9788770668637_indhold.indd 70

Konventionen blev indgået i 1982, men trådte først i kraft i 1994 og er til dato underskrevet af 167 lande, her­ under Danmark (i 2004). Aftalen er også underskrevet af de arktiske kyst­

stater Rusland, Norge og Canada. USA har derimod ikke skrevet under. Uenigheder om grænsedragning kan indbringes for Den Internationale Havretsdomstol.

Fig. 4.14: Kort over Polhavet med angivelse af de lande, der støder op til Polhavet.

11/06/2019 11.03


4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN?  71

4.4

Hvordan opnår man retten til Nordpolen? Der findes internationale regler for, hvor store havområder et kystland har ret til. FN’s Havretskonvention giver kyststater fuld bestemmelse over det ydre og indre territorialfarvand op til 12 sømil (ca. 22 km) fra kystlinjen. Samtidig har kyststaten ret til at eta­ blere en eksklusiv økonomisk zone op til 200 sømil (370 km) ud i havet, hvorved man opnår eneret på at udnytte de naturressourcer, der er i havet, havbunden og undergrunden. Havet uden for disse zoner er internationalt farvand eller åbent hav, som ikke er underlagt nogen stat, og som derfor er åbent for alle til sejlads og fiskeri, men ikke til udnyttelse af eventuelle råstoffer på havbunden. Nordpolen ligger placeret midt i Polhavet, som er internationalt farvand. Nordpolen befinder sig uden for de eksisterende territorialgrænser og eksklusive økonomiske zoner og ejes derfor ikke af nogen nation. Alligevel har Danmark og Grønland gjort krav på et stort havområde nord for Grønland, som altså strækker sig helt op til Nordpolen og videre til den nuværende russiske grænse. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvilke bestemmelser i FN’s Havretskonvention, artikel 76, der berettiger dette krav.

Hvem har ret til Polhavet? I 2007 satte to russiske mini-ubåde det russiske flag på bunden af Polhavet lige ved Nordpolen. Mange så dette som en unødig magtdemonstration fra russisk side. Ikke desto mindre udgjorde hændelsen startskuddet til en række politiske forhandlinger mellem de arktiske kyststater (fig. 4.14), og allerede året efter blev den såkaldte Ilulissat-erklæring vedtaget på dansk initiativ (fig. 4.15). I erklæringen har de fem arktiske kyststater (USA, Canada, Rusland, Norge og Grønland) forpligtet sig til at løse eventuelle grænsestridigheder med fredelige midler og efter FN’s regelsæt – særligt FN’s Havretskonvention. Det helt særlige ved FN’s Havretskonvention er, at de fem kystlande hver især kan opnå retten til at udnytte havbundens ressourcer i et område, som ligger længere ude end deres nuværende grænse. Det havde man taget højde for i Ilulissat-erklæringen, hvor alle fem lande skrev under på, at de ville påtage sig et fælles ansvar for indsamling af data til fast­ læggelse af nye grænser i Polhavet, og at man ville arbejde for fredelige og rimelige løsninger, såfremt der var overlappende grænsekrav. Et afgørende element i Ilulissat-erklæringen er, at fordelingen af retten til udnyttelse af havbunden

Fig. 4.15: Danmarks da­værende udenrigsminister Per Stig Møller (yderst t.v.) med de øvrige deltagere på Ilulissat-topmødet i 2008. (Foto: Bent Petersen)

9788770668637_indhold.indd 71

11/06/2019 11.03


72  4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN? Fig. 4.16: Skibet Ejnar Mik­ kelsen er indsat i havene omkring Grønland for at udføre farvandsovervågning og varetage dansk suve­ rænitetshævdelse. Dertil kommer en række andre opgaver som fiskeriinspekti­ on og støtte til videnskabeli­ ge ekspeditioner mm.

skal baseres på videnskabelige data. Aftalens parter skal derfor forelægge beviser fra grundige under­ søgelser for at kunne gøre krav på havbunden i Polhavet. Og på baggrund af disse data skal ejerskabet afgøres af en ekspertkommission i FN. Grænsedragning har historisk set ført til et utal af krige verden over. Det gælder dog næsten udelukkende for fastlæggelsen af landegrænser, mens grænser til søs overvejende er blevet fastlagt ved forhandling eller ved Den Internationale Domstol i Haag eller Den Internationale Havretsdomstol i Hamborg. Den mulighed vil de arktiske kyststater altså udnytte. Ud over fastlæggelsen af retningslinjer vedrørende retten til havbunden i Polhavet er der med Ilulissat-erklæringen også indgået samarbejder om forskning, forureningsbekæmpelse, maritim sikkerhed og aftaler om oprindelige folks rettigheder i Arktis. Ilulissat-erklæringen bekræfter altså, at samarbejdet i Polhavet skal styrkes på alle områder (fig. 4.16).

Hvorfor vil Danmark og Grønland opnå ret til havbunden? Der findes flere gode grunde til, at Danmark og Grønlands skal kræve ejerskab over havbunden i Polhavet, hvoraf nogle er af mere principiel karakter. Først og fremmest kan der være værdifulde råstoffer på havbunden, heriblandt olie og naturgas. Og selvom man endnu ikke med sikkerhed ved, om det er tilfældet, så er der god grund til at maksimere sine muligheder for en fremtidig gevinst. Her har man også lært af historien (se faktaboks). Det drejer sig dog ikke kun om mulige forekomster af mineraler og olie, men også om en mere principiel interesse i at få kortlagt området og afgjort, hvem det tilhører. Som tidligere beskrevet indebærer det territoriale ejerskab også både regional og global politisk indflydelse, som kan bruges på flere måder. Dertil kommer den symbolværdi, der ligger i at kunne hævde retten til den sagnomspundne Nord-

Dengang Norge vandt Nordsøolien I 1964 forhandlede Danmark og Norge om grænsedragningen i Nord­ søen. Siden har der været rygter om, at Danmark blev ’snydt’ for områder,

9788770668637_indhold.indd 72

der senere viste sig at indeholde store mængder olie. Selvom der formentlig ikke var snyd indblandet, så er historien en påmindelse om,

at det kan betale sig at gøre krav på områder, som potentielt kan gemme på ukendte geologiske rigdomme.

11/06/2019 11.03


4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN?  73

Regler for udvidelse af kontinentalsoklen For at et land kan udvide retten til havbunden ud over de 200 sømil (ca. 370 km), skal en række regler være opfyldt. For at forstå de regler er der en del begreber, som fx konti­ nentalsokkel, basislinje og sediment­ tykkelse, man skal kende til (fig. 4.17). Basislinjen danner udgangspunkt for opmålingen og er i praksis identisk med kystlinjen. Kontinentalsoklen er det lavvandede område (ofte under 400 meter), der strækker sig ud fra kysten. Fra kontinentalsoklen er der en stejl skråning ned mod dyb­ havsbunden, kaldet kontinental­ skråningen. Kontinentalskråningens fod (Foot of Slope, FOS) er den linje, hvor kontinentalskråningens hæld­ ning ændrer sig mest. Dybhavs­ bunden ligger i gennemsnit i 4000 meters dybde. Området, der kan gøres krav på, er den såkaldte kontinentalmargen – også kaldet den juridiske kontinen­ talsokkel. For at få ret til udnyttelse af havbunden ud over de 200 sømil

skal kravene i FN’s Havretskonvention artikel 76 (A76) være opfyldt: 1) For det første kan man ikke gøre krav på områder, der ligger inden for andre landes 200 sømile­ grænser. 2) Man kan trække den nye grænse helt op til 60 sømil (ca. 111 km) fra kontinentalskråningens fod (FOS). Den første opgave er derfor at fastlægge FOS. Den linje, man kan trække 60 sømil fra kontinen­ talskråningens fod, kaldes for Hedberglinjen. 3) Dernæst er det muligt at udvide kravet ud over de 60 sømil ud til et punkt, hvor tykkelsen af sedi­ mentaflejringerne i havbunden er mindst én procent af afstanden fra FOS. Ved en afstand af 150 km fra FOS skal aflejringerne således have en tykkelse på mindst 1,5 kilometer. Den linje, man kan trække på bag­ grund af sedimentlagenes tyk­ kelse, kaldes for Gardinerlinjen eller 1 %-linjen.

  Man kan dog maksimalt udvide arealet ud til en afstand af 350 sømil fra basislinjen eller 100 sømil (ca. 185 km) fra det punkt på sok­ len, hvor havdybden er 2500 meter (også kaldet dybdebegrænsnings­ linjen). 4) For at gøre det endnu mere kom­ pliceret så afhænger hele det geo­ logiske puslespil af en undersøisk bjergkæde eller hævning – den såkaldte Lomonosovryg – som muligvis blev dannet samtidig med bjergene i Østgrønland. Hvis man kan bevise, at Lomonosovryg­ gen og den grønlandske kontinen­ talsokkel hænger sammen og består af samme materiale, så kan man måske lade denne udgøre en del af kontinentalsoklen. Og i så fald kan man gøre krav på et områ­ de, der rækker 60 sømil eller mere (indtil dybdebegrænsningslinjen) ud til begge sider fra Lomonosov­ ryggen, hele vejen over til den rus­ siske 200 sømilegrænse (fig. 4.18).

Rusland Lomonosovryggen

Nordpolen Grønland

Fig. 4.17: Figurerne viser de vigtigste geologiske elementer, der benyttes i forbindelse med afgrænsning af et lands ret til udnyttelse af råstoffer på havbunden. Til venstre ses basislinjen, kontinentalsoklen, kontinentalskråningen samt dybhavs­bunden og de aflejringer, som ligger ovenpå. Til højre: Kort over Polarområdet med angivelse af Lomonosovryggen, som er en undersøisk bjergryg, der strækker sig hele vejen mellem den grønlandske og russiske kontinentalsokkel.

9788770668637_indhold.indd 73

11/06/2019 11.03


74  4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN? pol – en symbolværdi, man ikke skal underkende. Endelig kan det dansk-grønlandske krav til FN styrke båndene inden for rigsfællesskabet, fordi udfaldet af sagen kan tjene Grønlands interesser på længere sigt, ikke mindst hvis landet på et tidspunkt bliver uafhængigt af den danske stat.

Hvordan gør man krav på Nordpolen? Danmark og Grønland tiltrådte FN’s Havrets­ konvention i 2004 og var på det tidspunkt allerede i gang med at indsamle videnskabelige data som baggrund for et krav om en udvidelse af retten til havbunden. Som det beskrives senere, blev det endelige krav indsendt i 2014. Udgangspunktet er, at kystlande har retten til både fiskeri og udnyttelse af eventuelle råstoffer på havbunden ud til 200 sømil fra basislinjen. For at kræve retten til havbunden ud over de 200 sømil, som allerede tilhører rigsfællesskabet, skulle man dokumentere, at Grønlands kontinentalsokkel strækker sig så langt ud i Polhavet, at man kan gøre krav på havbunden helt til Nordpolen. Til dette formål iværksatte den danske regering det såkaldte Kontinentalsokkelprojekt, som varede fra 2002-2014 og havde et budget på 330 mio. kr., heraf 240 mio. kr. til dataindsamling.

Dataindsamlingen bestod hovedsageligt af geologiske undersøgelser af havbunden nord for Grønland helt op til området omkring Nordpolen. Disse undersøgelser blev foretaget på seks forskellige ekspedi­ tioner i området og var baseret på ekkolodning, seismiske målinger og havbundsprøver. Man undersøgte havbundens dybdeforhold, tykkelsen af sedimentaflejringerne under havbunden og andre geologiske kendetegn. Af gode grunde blev projektet meget omkostningstungt og kom til at vare i flere år. Polhavet er næsten konstant isdækket, og derfor er det vanskeligt at kortlægge det enorme område, som undersøgelsen krævede. De ca. 14 mio. km2 havbund omfatter flere højderygge og mellemliggende dybe bassiner, stejle kontinentalskråninger og udstrakte lavvandede områder. På trods af udfordringerne lykkedes det forskerne at indsamle de nødvendige data.

Hvem kommer til at eje Nordpolen? I 2014 blev de mange indsamlede data indarbejdet i en omfattende ansøgning, som blev afleveret til FN. Heri gør Danmark og Grønland krav på et område på 895.000 km2 i Polhavet – et område, der strækker sig fra Grønland til den nuværende russiske grænse (fig. 4.18). Sidenhen har Rusland også gjort krav på Fig. 4.18: Kort over Polhavet med angivelse af de krav, som henholdsvis Danmark og Rusland har indgivet – bemærk det store overlap. Ud over Danmark og Rusland vil Canada og USA også gøre krav på områder i Polhavet.

USA

200-sømile-grænse

Canada Lomonosov-ryggen (undersøisk bjergkæde)

Rusland Nordpolen

Grønland (Danmark)

Norge

1.000 km

Danmark gør krav på dette område Rusland gør krav på dette område Her overlapper kravene Nationale grænser

9788770668637_indhold.indd 74

11/06/2019 11.03


4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN?  75

Fig. 4.19: Hans Ø mellem Grønland og Canada har været genstand for en strid mellem landene, og det er endnu ikke besluttet, hvem øen skal tilhøre.

dele af Polhavet, og som det kan ses på figur 4.18, er kravene delvist overlappende med de dansk-grønlandske, blandt andet omkring Nordpolen. Hertil kommer, at det canadiske krav i Polhavet, som forventes indsendt i 2019, også vil omfatte Nordpolen. Derefter bliver det op til et hold geologiske og juridiske eksperter i FN’s såkaldte Sokkelkommission at give sine anbefalinger. Det er et stort arbejde, som ikke forventes at være klar før 2023. Uanset kommisionens anbefalinger vil det i sidste ende være op til parterne at komme til enighed om de overlappende områder gennem forhandling. Og der er rent faktisk mange grænsedragninger, som allerede er forhandlet på plads uden om FN. Eksempelvis er Norge og Rusland blevet enige om grænsedragningen i Barentshavet. Ligeledes er rigsfællesskabet og Canada blevet enige om grænse­ dragningen i farvandet mellem Grønland og Canada. Dog udestår enigheden om Hans Ø, som Danmark og Canada skiftevis gør krav på ved at plante deres flag samt efterlade en velkomsthilsen i form af enten en flaske whisky eller snaps til den anden part (fig. 4.19). Tilbage står et ubesvaret spørgsmål om, hvorvidt resultaterne af de geologiske og geofysiske under­ søgelser kan afgøre sagen om retten til havbunden i Polhavet, eller om dette skal afgøres ved en juridisk,

9788770668637_indhold.indd 75

diplomatisk og politisk proces. Et andet ubesvaret spørgsmål er, hvad Danmark og Grønland tilsammen og hver især kan vinde, ved at grænserne udvides. Kravet om udvidelsen er indgivet i fællesskab, men gælder kun havbunden og eventuelle råstoffer og ikke selve havet, der fortsat er internationalt farvand. Som det ser ud nu, bevarer Grønland retten til de råstoffer, som eventuelt måtte være på havbunden – og som kan vise sig at være mange penge værd. Hvad den danske regering kan vinde ved et ejerskab over Nordpolen, står mere uklart. Er det geopolitisk indflydelse, der står øverst på ønskelisten, eller er det rigsfællesskabets sammenhængskraft, der er på spil? Måske er det begge dele eller noget helt tredje, der ligger til grund.

Arbejdsopgaver 4.4 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af de komplicerede forudsætninger for Danmark og Grønlands krav om udvidelse af retten til havbunden i Arktis. Opgave­besvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumen­ tation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.03


76  4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN? 4.5

Er der værdifulde ressourcer under havisen? Havbunden i Polhavet – både inden for og uden for de nuværende landegrænser – kan potentielt rumme store mængder råstoffer, som kan udnyttes, hvis havisen smelter. I 2007 udgav de amerikanske geologiske undersøgelser, USGS, en rapport, hvor de vurderede, at der findes 31 milliarder tønder råolie under havbunden ud for Nordøstgrønland. Dermed tændtes håbet for et muligt olieeventyr for Grønland, hvor nogle grønlandske politikere ytrede håb om olieindtægter i samme skala, som Norge har. Undersøgelserne satte gang i den grønlandske olieefterforskning, hvor udenlandske olievirksomheder købte sig adgang. De lovende fremtidsudsigter satte også gang i nye diskussioner om Grønlands øko­ nomiske og politiske selvstændighed, dvs. et muligt brud med rigsfællesskabet. Snakken om selvstændighed fik ekstra rygvind, da den grønlandske selvstyrelov trådte i kraft i 2009, hvorved Grønland overtog retten til at udnytte råstofferne i undergrunden. Samtidig overtog landet finansieringen af råstofområdet, herunder de administrative omkostninger og investeringer forbundet med råstofefterforskning og udnyttelse.

Er Grønland blevet et olieland? Det har dog vist sig vanskeligt at lokalisere even­t uelle olieressourcer. Og der er endnu ikke fundet beviser på olieforekomster i den del af Polhavet nord for Grønland, hvorom der blev indgivet krav på udnyttelsesretten i 2014 (se afsnit 4.4). Selv hvis man finder olie, så ligger den højst sandsynligt i et område, der er svært tilgængeligt. Denne tilgængelighed vil dog øges markant, i takt med at havisen fra Polhavet reduceres eller helt forsvinder om sommeren. Men selv da vil der være store udfordringer forbundet med at pumpe olien op og skaffe arbejdskraft i området, der ligger meget isoleret og er tyndt befolket. I Østgrønland, hvor forskerne forventer de største olieforekomster, ligger den nærmeste bygd, Ittoqqortoormiit (tidligere Scoresbysund) 700 km fra det område, hvor man formoder, at de store oliefore-

9788770668637_indhold.indd 76

komster ligger under havbunden. Den nærmeste mindre by, Tasiilaq, ligger mere end 1300 km væk. Infrastrukturen og nødberedskabet i disse områder er derfor mangelfuldt, hvilket er med til at fordyre de i forvejen omfattende investeringer, som det kræver at efterforske og udvinde olie. I Vestgrønland, hvor isen volder færre problemer, og infrastrukturen er bedre, har det vist sig svært at tiltrække investorer – selvom der også her forventes at være store olieforekomster. Det engelske oliefirma Cairn Energy brugte i perioden 2010-2011 ca. 7 milliarder kroner på prøveboringer, men de fandt ikke noget og opgav yderligere efterforskning (fig. 4.20). I perioden mellem 2012 og 2018 har olieefterforskningen ligget næsten stille. Det skyldes ikke, at man har opgivet at finde olien, men at det kommer til at tage længere tid end oprindeligt forventet. Ud over at havbunden i området er vanskelig at efterforske, har interessen blandt de store investorer og olievirksomheder taget et dyk på grund af de faldende oliepriser. Den lave oliepris omkring 60 $ per tønde råolie (2018) betyder ganske enkelt, at det ikke er rentabelt at udvinde olie i området. I Grønland har man forventning om, at dette vil ændre sig om 5-10 år. Inden der kan blive tale om et egentligt olieeventyr, må der tænkes nyt i forhold til automatisering, distribution og transport. Olien skal ideelt set kunne hentes op fra ubemandede boringer og derefter transporteres og distribueres på en sikker måde for at mindske risici for uheld og undgå katastrofale olieudslip som det, man senest oplevede i Den Mexicanske Golf i 2010. Dertil skal der udvikles udstyr, der kan holde til de meget lave temperaturer, især i den lange kolde polarnat.

Hvorfor tror man, at der findes olie i Nordøstgrønland? Selvom der aldrig er fundet en dråbe olie i Nord­ østgrønland, er flere geologer overbeviste om, at olien faktisk findes i undergrunden – endda i store mængder. Det skyldes, at undergrunden ud for Grønlands østkyst anses for at være næsten identisk med undergrunden ud for den norske vestkyst, hvor man gennem årtier har fundet og udvundet meget store mængder olie og gas.

11/06/2019 11.03


Fig. 4.20: Olieboreplatform i Grønland. Der blev dog ikke fundet olie, og platformen er nu fjernet. Denne eftersøgning foregik i Vestgrønland – der har endnu ikke været efterforskning i Nordgrønland i større stil. (Foto: Steve Morgan)

Man ved desuden, at Norge og Grønlands grundfjeld har hængt sammen, dengang alle verdens kontinenter var samlet i superkontinentet Pangæa. Til at begynde med lå Grønland og Norge omkring ækvator, men da Pangæa langsomt drev mod nord, blev de to områder adskilt som følge af vulkanisme og pladetektoniske processer. Under adskillelsen af områderne opstod der et stort bassin, hvor der blev aflejret store mængder organisk materiale, der sidenhen er blevet til olie under kilometertykke aflejringer af sand og ler. Fortidens Grønland/Norge befandt sig altså i et mere tropisk miljø, som gav grobund for oliedannelse, og olien er sidenhen flyttet med kontinentalpladerne nordover. Alderen af sedimentbassinet ud for Nordøstgrønland er dateret til slutningen af den geologiske periode kaldet Juratiden (for 175-145 mio. år siden), som er den periode, hvor de fleste kendte oliereserver blev dannet. Det er særligt området ud for Store Koldeway, ca. 200 km nord for Daneborg, som er i fokus ved olieefterforskningen. Et tværsnitsprofil af havbunden mellem kystlinjen ved Store Koldeway og kystlinjen ud for Bodø i Norge kan give et billede af de identiske træk på hver side af Atlanterhavsryggen (se fig. 4.21). Eftersom kontinentalsoklen ud for Norges vestkyst rummer nogle af Norges mange store oliefelter, er det nærliggende at tro, at det samme gælder for havbunden ud for Østgrønland. Symmetrien er ikke kun tydelig, når det gælder selve havbunden, men også under havbunden. I figur 4.22 ses en tidsserie med tværsnit af undergrunden

9788770668637_indhold.indd 77

ca. samme sted som i figur 4.21. De geologiske lag under havbunden udviser også en næsten identisk symmetri.

Er der olie på Nordpolen? Der er endnu ikke lavet grundige undersøgelser af, om der er olie under den arktiske havbund – og i så fald hvor meget. I det hele taget er Polhavet et af verdens mindst udforskede havområder, hvilket overvejende hænger sammen med havisen, som kan være mange meter tyk. Desuden er de eksisterende sparsomme data i større eller mindre grad klassifi­ ceret som militære hemmeligheder. Alligevel har nogle olieselskaber og geologer lavet et skøn over de mulige olieforekomster, som går fra 8 mia. tons til 80 mia. tons råolie. Et forsigtigt skøn siger omkring 35 mia. tons, hvilket svarer til omkring 25 % af verdens kendte oliereserver. Når man ser på geologien nord for Grønland, adskiller den sig dog fra sedimentbassinerne i Østgrønland. Derfor har man ikke umiddelbart grund til at forvente store olieforekomster i dette område. Anderledes ser det ud, hvis man kigger nærmere på forholdene i Polhavet, særligt omkring den såkaldte Lomonosovryg. Den dybe del af Polhavet er delt op i mindre bassiner af to eller tre rygge, hvoraf den største er Lomonosovryggen, der strækker sig fra Nordgrønland ud i Polarhavet, under Nordpolen og videre til den sibiriske kontinentalsokkel (fig. 4.17b og 4.18).

11/06/2019 11.03


78  4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN? Fig. 4.21: Tværprofil mellem Store Koldeway, Grønland og Bodø, Nor­ ge. Bemærk symmetrien omkring den midtatlantiske højderyg/ spredningszone mellem Grønland og Norge. Tværprofilet er lavet i GoogleEarth. Jan Mayen

71'56'25.89" II

1'25'55.81" I\' elev ·2148 m

eye alt 1510.56 km

G'ap l .l

1

u,:_:,u 1t 1

1 •�/_:[1 rt l

2u,:_: ,c1 rn :_:.u,:_:,u 1t 1

Fig. 4.22: Skematisk udvikling af Atlanterhavets spredning og deling af olieførende sedimentbas­ siner. Øverst vises situationen i slutningen af Kridttiden, før den midtatlantiske spredning begynd­ te. Det midterste tværsnit viser situationen midt i Tertiærtiden under delingen, hvor sediment­ bassinerne også deles. Nederste tværsnit viser situationen i dag. I Østgrønland er der sket en lokal hævning, så en del af det gamle sedimentbassin stikker op – og man kan derfor studere de forskel­ lig lag i bjergarterne. Sediment­ bassinerne i øst er kendt for at være meget olierige.

Eksperter mener dog, at oliejagten først for alvor vil gå i gang, når priserne når et langt højere niveau end i dag. Det kræver nemlig ekstra store ressourcer at hente olie op, fordi størstedelen findes i hav­ bunden

Er det en god idé at udvinde olie i Arktis? Svaret på dette spørgsmål afhænger af, hvem man spørger, og hvilke hensyn man skal tage med i overvejelsen. Der er en række praktiske udfordringer ved at udvinde olie i Arktis, som dels har at gøre med den teknologi, der skal anvendes, dels med de mennesker, som skal udføre arbejdet.

9788770668637_indhold.indd 78

For det første vil det være vanskeligt at skaffe arbejdskraft til olieudvinding i Nordøstgrønland – især specialister, der kan varetage den vanskelige opgave at få olien op og transporteret sikkert derfra. Derudover vil både udviklingen af den rette teknologi til den krævende opgave og klargøringen af boringer og pumpefunktioner tage tid og kræve store investeringer. Selv hvis disse udfordringer bliver løst, vil der fortsat være stor fokus på sikkerheden, både når det omhandler risiko for personulykker og olieudslip. På trods af de risici, der er forbundet med olieudvinding i Arktis, er der imidlertid allerede igangværende olie- og gasproduktion i både Rusland (både on- og offshore), i Norge (Barentshavet) og i USA (Alaska).

11/06/2019 11.03


4  ·  HVORFOR SKAL DANMARK OG GRØNLAND EJE NORDPOLEN?  79

Miljøorganisationerne Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden er stærke modstandere af olieudvinding i Arktis. Deres bekymring går på, at olieudslip i Polhavet vil være særdeles skadelige og meget vanskelige at bekæmpe i det svært tilgængelige om­råde. I havområder dækket af is kan man nemlig ikke benytte de normale olieindsamlingsstrategier, og olien kan potentielt sprede sig helt fra Canada til Rusland, inden man kan nå at bekæmpe udslippet. Et tidligere tilfælde af olieudslip, som kom fra BP’s olieboreplatform Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf i 2010, resulterede i omfattende skader på miljøet. Og dette skete, selvom beredskabet var stort, og udslippet blev bekæmpet med alle tænkelige virkemidler i et farvand, der er langt lettere tilgængeligt. I tillæg til at beredskabet i Arktis er mangelfuldt, så foregår den naturlige nedbrydning af olie meget langsommere end i varmere områder. Det skyldes, at de bakterier, som lever i havet og kan nedbryde olien, arbejder meget langsommere ved de lave arktiske temperaturer. Ud over de mange udfordringer ved at finde og udvinde olie i og omkring Grønland må man for­ holde sig til, om det er etisk forsvarligt at gøre brug af denne olieressource. Det virker paradoksalt, at man leder efter olie og gas i et område, hvor afbrænding af de selv samme fossile brændsler er med­ virkende til, at havisen forsvinder (fig. 4.23). I sidste ende vil beslutninger om udvikling, efterforskning og udvinding af olien ud for Grønlands kyst blive truffet af de grønlandske myndigheder. Og som tidligere beskrevet håber de grønlandske politikere på store indtægter fra denne aktivitet. Uanset hvordan man deler indtægterne for den potentielle olieudvinding, vil de komme både Grønland og Danmark økonomisk til gode.

Arbejdsopgaver 4.5 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af de mulige olieforekomster og udfordringerne ved olieudvinding i Arktis. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgel­ sen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 79

Fig. 4.23: Grønland er påvirket af klimaforandringerne, og der­ for forekommer det paradoksalt, at hovedparten af Grønlands energiforsyning er baseret på olie – også på dette kraftværk med den blå skorsten i Ilulissat. (Foto: Niels Vinther)

4.6

Afrunding Efter at have arbejdet med en række delspørgsmål er det nu blevet tid til at samle og formidle den fagligt funderede viden, I har tilegnet jer. Udfordringen består i at koble de naturvidenskabelige data med andre relevante informationer og overvejelser for på den baggrund at give et nuanceret og velargumenteret svar på problemstillingens overordnede spørgsmål: ”Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?”. Der er ikke noget entydigt svar, og derfor skal I fremføre argumenter og data både for og imod, hvorfor Danmark og Grønland skal eje Nordpolen. Du/I bør også fremhæve styrker og svagheder ved data og data­analysen. I naturgeografi opnås det bedste resultat, hvis man kan demonstrere en detaljeret forståelse af problemstillingen og fremlægge grundige beviser og saglige argumenter forud for de delprocesser, der leder til den endelige konklusion. De enkelte må­l­inger og resultater skal benyttes til at forklare de store linjer i problemstillingen – du skal altså ikke kun kunne zoome helt ind, men også zoome ud og se værdien af detaljen i det store billede.

11/06/2019 11.03


9788770668637_indhold.indd 80

11/06/2019 11.03


KAPITEL 5

Hvordan bliver byer bæredygtige? Denne case har fokus på problemstillingen: ”Hvordan bliver byer bæredygtige?” Emnet tager udgangspunkt i den hastige byudvikling, som sker i hele verden, og de udfordringer, det skaber. Der er behov for at reducere byernes forbrug af råstoffer og den negative påvirkning af klodens miljø og klima. Samtidig er det nødvendigt at skabe bedre løsninger inden for transport, energiforsyning og byggeri for at imødegå de voksende problemer med trængsel, affald og klimaforandringer. Mange af løsningerne findes allerede, men udfordringen består i at vurdere, hvilke der er mest effektive og realistiske under de givne naturgeografiske og socioøkonomiske forhold – og her kan man bruge metoden GEOdetektiven.

5.1

Indledning Over hele verden er der kommet øget fokus på, hvordan vi skal indrette vores byer mere bæredygtigt. De skal være både attraktive og sikre at bo og leve i, og de skal samtidig tage hensyn til klodens natur, tilgængeligheden af råstoffer og de voksende klima­ udfordringer. I dag lever omtrent 4 mia. mennesker – og dermed mere end 50 % af verdens befolkning – i byområder; en andel, der forventes at stige til 70 % inden 2050. Prognoser viser, at tilflytningen til byer, eller urbanisering, kombineret med den samlede befolkningsvækst i verden vil resultere i yderligere 2,5 milliarder mennesker i byerne inden 2050. Der er flere gode grunde til, at folk flytter til byen. Her findes typisk flere arbejdspladser, kulturelle tilbud samt uddannelses- og indkøbsmuligheder. Med mange mennesker samlet på ét sted kan der desuden skabes mere effektive løsninger med hensyn til transport, vandforsyning, affaldshåndtering og energi­ produktion. At folk bor i byer, kan derfor virke fornuftigt på mange måder. Problemet består i, at befolkningen i byområder lever på en måde, der generelt er mere ressourcekrævende og forurenende, end dem, der bor uden for byen (fig. 5.1).

9788770668637_indhold.indd 81

Fig. 5.1:  Verdens mange byer har forskellig størrelse, ud­seende og placering. Øverst ses Spaniens hovedstad, Madrid, nederst en landsby i det sydlige Etiopien, Konso. I Danmark er en by defineret som et tæt bebygget område med veje, boliger og mindst 200 indbyggere, mens en storby har mindst 50.000 indbyggere; en metropol har over 500.000 indbyggere, og en megaby mere end 10 mio. indbyggere.

11/06/2019 11.03


82  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE? Allerede i dag står byerne for mere end 75 % af verdens ressourceforbrug og mere end 70 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Så selv om byerne kun optager ca. 3 % af Jordens overfladeareal, så trækker de på hele klodens ressourcer, producerer store mængder affald og medvirker til global op­ varmning. Samtidig opstår en lang række udfordringer ved, at folk er samlet på ét sted, og befolknings­ tætheden dermed er stor. Mange storbyer har problemer med trængsel og forurening, ligesom byernes størrelse, beliggenhed og udformning giver dem udfordringer i forhold til vejrekstremer såsom stormfloder, skybrud og hedebølge. Behovet for at skabe bæredygtige løsninger i byerne er derfor mere aktuelt og relevant end nogensinde, og emnet optager politikere, byplanlæggere og miljøorganisationer over hele verden. At FN har udpeget bæredygtig byudvikling som et af sine verdensmål for bæredygtig udvikling, understreger emnets relevans. Men hvad vil det egentlig sige, at en by er bæredygtig? Og hvilke udfordringer skal løses på vej mod dette mål?

Undersøgelsens centrale spørgsmål Dette kapitel danner grundlag for en diskussion af bæredygtighedsbegrebet i forhold til byer med afsæt i en undersøgelse af forskellige byers bæredygtighedsudfordringer og løsningsmodeller (fig. 5.2).

Hvad betyder begrebet bæredygtighed?

Kan man undgå affald i byen?

Opgave 5.1: Før I går i gang 5.1.A: Undersøg vha. GoogleEarth, skolens atlas og inter­ nettet, hvor mange mennesker der bor i verdens 10 største byer, og hvor de ligger (verdensdel og beliggenhed). 5.1.B: Hvorfor er emnet om bæredygtige byer relevant og aktuelt? Svar med brug af introtekst, supplerende avisartikler, egne observationer, informationssøgning mv. Rangér sva­ rene tematisk og ud fra deres relevans. 5.1.C: Identificer de geofaglige delspørgsmål, I vil arbejde med (vær bevidst om årsag til valg og fravalg). Kom til enighed om arbejdsformer, produktkrav og afslutning på forløbet (fx gruppearbejde, skriftlige afleveringer, mundtlige oplæg, evaluering, samt hvordan resultaterne af jeres undersøgelse kan indgå i eksamen).

Hvordan omstilles byens energiforsyning?

Hvordan bliver byer bæredygtige?

Kan byen modstå klimaforandringer?

9788770668637_indhold.indd 82

Der findes ikke noget entydigt svar på spørgsmålet: Hvordan bliver byer bæredygtige?. I stedet lægger kapitlet op til, at de forskellige løsningsmodeller vurderes i forhold til: Hvilke er mest effektive i den konkrete by? Hvilke gør byen mest miljørigtig?Hvilke er mest realistiske? Hvornår lever en by op til betegnelsen bæredygtig? I figuren nedenfor (fig. 5.2) har vi formuleret en række delspørgsmål, som kan anvendes i undersøgelsen af problemstillingen. I de følgende afsnit og det tilhørende opgavesæt, finder I inspiration til, hvordan I kan arbejde med spørgsmålene.

Fig. 5.2:  Delspørgsmål, der undersøges i casen: Hvordan bliver byer bæredygtige?

Hvilke transportformer er bæredygtige?

Hvordan bliver byggeri bæredygtigt?

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  83

5.2

Hvad betyder begrebet bære­ dygtighed? Begrebet bæredygtighed bliver brugt flittigt i den offentlige debat af politikere, virksomheder og nyhedsmedier, uden at der bliver redegjort nærmere for, hvad man mener med det. En del af forklaringen kan være, at bæredygtighed opfattes som et plusord, noget godt, som man principielt bør stræbe efter i alle sammenhænge. At betegne noget som bære­ dygtigt kan derfor tjene flere forskellige interesser og bruges til at retfærdiggøre en lang række kommercielle produkter og politiske handlinger. Hvis begrebet bæredygtighed defineres for bredt eller upræcist, er det svært at bruge som en fælles reference eller målestok, når det skal vurderes, om en bestemt handling eller adfærd er bedre for miljøet eller klimaet. Det samme gælder, når man skal vurdere, hvorvidt en løsning kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling af byer. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilken forståelse af bæredygtighed der er tale om, og hvilke krav der skal opfyldes, for at man kan tale om bæredygtig byudvikling.

Bæredygtighed i et historisk perspektiv Begreberne bæredygtighed og bæredygtig udvikling har spillet en fremtrædende rolle i miljø- og naturressourcedebatten i mere end 30 år, hvor man i stigende grad har debatteret menneskets påvirkning af klodens naturgrundlag (klima, vandmiljø, muligheder for fødevareproduktion etc.). Fra slutningen af 1960’erne og frem til FN’s første miljøkonference i 1972 blev der offentliggjort videnskabelige rapporter og debatindlæg, hvor de stigende miljøproblemer blev analyseret og løsninger diskuteret. Blandt forskere var der allerede dengang bred enighed om, at befolkningsvækst, økonomisk vækst og teknologisk udvikling alt sammen medvirkede til en voksende miljøbelastning. I den brede offentlighed kom der først for alvor fokus på bæredygtighed efter lanceringen af FNrapporten Vores fælles fremtid i 1987, også kendt som Brundtlandrapporten (fig. 5.3). Heri defineres bæredygtig udvikling som ”en udvikling, der opfylder behovene hos den nuværende befolkning uden at

9788770668637_indhold.indd 83

Fig. 5.3:  FN-rapporten Vores fælles fremtid har spillet en central rolle ved at sætte miljø på dagsordenen i global politik gennem en grundig dokumentation af menneskets påvirkning af miljøet og konkrete løsnings­ forslag i forhold til at skabe bæredygtig udvikling.

kompromittere muligheden for, at fremtidige gene­ ra­t ioner kan opfylde deres behov”. For at opnå bæredygtig udvikling skal vi derfor leve på en måde, som sikrer, at vi har det godt lige nu, men som samtidig ikke går ud over vores børn og børnebørn. Med definitionen af bæredygtig udvikling forsøger man derfor at forene to modsatrettede bevægelser i det moderne samfund, nemlig ønsket om: • at skabe mulighed for økonomisk velstand og fremgang for alle lande, virksomheder og borgere • at forvalte naturgrundlaget (mere) skånsomt og derigennem undgå miljøkriser og forringet adgang til naturressourcer lokalt og globalt. En vigtig del af budskabet i Brundtlandrapporten var derfor, at bæredygtighed ikke blot skulle forstås ud fra miljømæssige hensyn, men også økonomiske og sociale (fig. 5.4). Man var interesseret i at sikre fortsat økonomisk vækst over hele kloden, dog med ekstra Fig. 5.4:  Den gængse definition af bæredygtig­ hed har tre dimensioner: miljøet, det sociale og økonomien. Bæredygtig­ hed skal derfor opnås gennem en balanceret udvikling, der tager højde for miljø og naturgrundlag (og dermed kommende generationers livsbetin­ gelser), men samtidig sikrer muligheden for fortsat økonomisk vækst og sociale hensyn.

Det sociale

Bæredygtighed

Miljøet

Økonomien

11/06/2019 11.03


84  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE? fokus på at forbedre levevilkårene i verdens fattige egne. I årene, der fulgte, opstod en række nye internationale samarbejder og udviklingsprogrammer, som ikke kun havde til formål at løse eksisterende miljøproblemer og forebygge nye, men også fokuserede på at skabe økonomisk vækst og teknologisk udvikling.

Grænser for vækst Brundtlandrapportens præmis for bæredygtig udvikling var, at videnskabelig og teknologisk udvikling ville gøre det muligt at skabe økonomisk vækst med brug af færre ressourcer og med en mindre miljøbelastning. Denne tankegang fylder stadig meget i bæredygtighedsdebatten. Derfor er der foretaget store investeringer i bæredygtige teknologier,

fx inden for energiforsyning, affaldshåndtering og økologisk fødevareproduktion. Men stik imod forventningen har teknologiudviklingen ikke afværget de store miljøkriser, selvom man fortsat har stor tiltro til, at det er den rigtige vej at gå. En række af verdens fremtrædende forskere har på ni forskellige områder fastsat grænser for, hvor meget Jorden kan tåle at blive udnyttet (fig. 5.5). I 2015 blev det vurderet, at fire af disse grænser allerede er overskredet, hvilket skyldes omfattende tab af biodiversitet, forurening med fosfor og kvælstof, ændret arealanvendelse og klimaforandringer. Disse overskridelser udgør store globale udfordringer, som alle er et resultat af menneskets stigende ressourceforbrug og forurening, og som er nødvendige at løse i fællesskab blandt alle verdens lande.

Klimaforandringer Klima1 forandringer

Genetisk (uddøde racer) Genetisk (uddøde Tab af 9 racer) Funktionel biodiversitet (regional biodiversitet) 9 Funktionel (regional biodiversitet)

Tab af biodiversitet

1

2

Introduktion af nye stoffer (kemi, nanopartikler, gmo’er, mv.)

2

Introduktion af nye stoffer (kemi, nanopartikler, gmo’er, mv.)

8

3

Ændret arealanvendelse 8 (skovfældning m.v.) Ændret arealanvendelse (skovfældning m.v.)

3

7 Ferskvandsforbrug

4

7

4

Ferskvandsforbrug Fosfor

6

Fosfor Biokemisk kredsløb 6

Kvælstof

Biokemisk kredsløb

Kvælstof

Fig. 5.5:  Figuren illustrerer ni områder, hvor menneskets aktiviteter skubber til den globale balance og forandrer klodens tilstand. Hvis udviklingen på disse områder overskrider nogle grænseværdier, skal vi mennesker forvente, at leveforholdene på kloden bliver markant anderledes end det, vi kender.

9788770668637_indhold.indd 84

5

Tab af ozon i stratosfæren Tab af ozon i stratosfæren

Atmosfærisk partikelforurening Atmosfærisk partikelforurening

Forsuring af verdenshavene

5

Forsuring af verdenshavene Under grænsen (sikkert) Usikkert om grænsen er overskredet (stigende risiko) Grænse ikke fastlagt Under endnu grænsen (sikkert) Grænsen overskredet risiko) Usikkerterom grænsen er(høj overskredet (stigende risiko) Grænse endnu ikke fastlagt Grænsen er overskredet (høj risiko)

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  85

Fig. 5.6:  FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York i 2015. Verdensmålene forplig­ ter alle FN’s 193 medlemslan­ de til helt at afskaffe fattig­ dom og sult i verden, reduce­ re uligheder, sikre god uddan­ nelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Med denne statusopgørelse over klodens tilstand gav forskerne en tydelig advarsel til verdens beslutningstagere. De fastsatte en grænse for menneske­ hedens mulighed for udvikling og vækst. Og poli­ tikerne forstod tilsyneladende budskabet. I efteråret 2015 var verdens ledere samlet til en stor FNkon­ference, hvor man kom til enighed om sytten ambitiøse verdensmål, som tilsammen skal sikre en bæredygtig udvikling for verdenssamfundet og det globale miljø (fig. 5.6). På miljøområdet forpligter verdensmålene FN’s medlemslande til at bekæmpe klimaforandringer, sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtig energiforsyning, samt standse tab af biodiversitet og beskytte økosystemer på land og i havet. Én ting er at blive enige om så store målsætninger. Noget andet er at gøre dem til virkelighed. Det forudsætter, at alle medlemslandene påtager sig et fælles ansvar og hver især indstiller sig på at producere, forbruge og agere bæredygtigt. Og det kan være svært – især fordi verdensmålene samtidig tilstræber at gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed og fremme økonomisk vækst over hele kloden. Det er tydeligt, at de ambitiøse planer for bære­d­ygtig udvikling skal tilgodese mange interesser og derfor kræver en svær balancegang mellem de sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighedshensyn.

9788770668637_indhold.indd 85

At finde den rette balancegang kan være særligt udfordrende i verdens mange storbyer, som udgør vigtige vækstmotorer for den globale økonomi og teknologiudvikling, men samtidig står for langt størsteparten af verdens ressourceforbrug, affaldsproduktion og drivhusgasudledning. Udviklingen i byerne kan derfor blive afgørende for, at man kan indfri verdensmålene. Blandt de 17 verdensmål har kun ét fokus på byer, men de fleste andre målsætninger forudsætter, at der sker store omstillinger i byerne, som er hjemsted for mere end halvdelen af jordens befolkning. De fleste miljøproblemer skabes i byerne, så derfor er det oplagt, at løsningerne også skal findes her.

Hvad er bæredygtig udvikling i byer? Ifølge FN består bæredygtig udvikling i byer ikke kun i at reducere klima- og miljøbelastningen per indbygger, men også i at sikre økonomisk fremgang og skabe attraktive levevilkår for borgerne. Man ønsker at garantere adgang til jobs og sikre boliger for alle, mens man samtidig vil investere i bæredygtige løsninger inden for energi, transport, byggeri, affaldshåndtering og produktion. Der er derfor nok at tage fat på. Og mange af verdens storbyer er allerede gået i gang, enten på eget initiativ eller i samarbejde med hinanden.

11/06/2019 11.03


86  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?

rum

vic e konom i

er

gS

ialekr edslø Mater

d anv end

else

ar

ldb ho d

he

konom i

Komm unal ø

Are al

ids gt

vo

rgi

Fig. 5.7:  Københavns helheds­ orienterede byplanlægnings­ værktøj, som har fokus på 14 forskellige bæredygtigheds­ hensyn. Værktøjet er udarbejdet med henblik på dialog og fælles forståelse af bæredygtighed. (Kilde: Naturstyrelsen)

Transport

tø Projek

Er hv er

Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af bæredygtighedsbegrebet og dets anvendelse. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af under­søgelsen af den overordnede problemstilling.

Ene

n La

Byens liv et ntit Ide

Va n

igh

råderd e

lå om

ns

Arbejdsopgaver 5.2

ssig mæ ljø Mi

e og b

old gf

Bye

Svaret på dette spørgsmål er stadig til debat, ligesom man diskuterer, om der er behov for ensartede bære­dygtighedskriterier, der kan anvendes på lokal såvel som regional og global skala. Skal bæredygtighedsbegrebet anvendes bredt, eller skal det formuleres mere præcist, evt. som en konkret og målbar størrelse? Der kan være gode argumenter for begge synspunkter. Med afsæt i forskernes advarsel om, at der findes målbare grænser for vækst og udvikling, virker det dog fornuftigt at fastsætte almengyldige standarder for, hvad man anser for at være henholdsvis bæredygtigt og ikke bæredygtigt. Sådanne standarder vil muliggøre sammenligning af byer, produkter og menneskelige aktiviteter på tværs af landegrænser og verdensdele.

b

Grønn

an

lm

cia

So

Soc ial

En af de byer, der har stort fokus på en bæredygtig udvikling, er København, som har sat sig som mål at være CO2-neutral i 2025 (dvs. at al CO2-udledning opvejes af CO2-optag andre steder, fx gennem beplantning af mere skov). Samtidig vil man skabe fokus på bæredygtighed i alle aspekter af byplanlægningen. Til dette har man formuleret 14 konkrete bæredygtighedshensyn (fig. 5.7), som kan give de ansvarlige byplanlæggere en fælles forståelse og et værktøj til at vurdere projekters bæredygtighed. Også andre danske og udenlandske storbyer har sat sig mål om at blive CO2-neutrale (fx Stockholm, Oslo og San Francisco), ligesom mange arbejder ud fra et konkret sæt af målsætninger for bæredygtighed. Hvordan storbyerne planlægger at indfri verdensmålene og skabe bæredygtig omstilling, varierer meget afhængigt af deres størrelse, geografiske placering, økonomiske situation og den lokale politiske situation. Mens det er let at komme til enighed om, at man skal tilstræbe en mere bæredygtig udvikling, så er begrebet bæredygtighed stadig til diskussion. Hvilke hensyn skal prioriteres højest: klodens miljø og klima, samfundets økonomiske velstand og vækst eller social sikkerhed og ligestilling?

Ø ko n o m i s k

9788770668637_indhold.indd 86

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  87

5.3

Hvordan omstiller byen sin energiforsyning? Byer står for størstedelen af verdens energi­forbrug. Energien anvendes primært til elektricitets- og varmeforsyning, men også til transport, affaldshånd­ tering, anlægsarbejde og byggeri. Også uden for byen anvendes energi til udvinding og forarbejdning af råstoffer (fx byggematerialer, elektronik og møbler), fødevareproduktion, vandindvinding samt andre ressourcer, der efterspørges af byens indbyggere. I de seneste årtier har byernes økonomiske fremgang og hastige befolkningsvækst skabt en voldsom stigning i energiforbruget. Og da meget af energien kommer fra afbrænding af fossile brændsler (olie, kul og naturgas), er dette en væsentlig kilde til både luft­ forurening og global opvarmning (fig. 5.8).

Fig. 5.8:  Storbyer udleder store mængder CO2 og smog fra skorstene, biludstødning og industriel aktivitet. Billedet viser den omfattende luftforurening i Mexico City. (Foto: Fidel Gonzales)

9788770668637_indhold.indd 87

420

Temperatur og CO2-koncentra�on i atmosfæren

1

Temperatur-anomali (°C)

Drivhusgasserne (CO2 = kuldioxid, CH4 = metan, N2O = lattergas, H2O = vand­ damp) i atmosfæren bremser udstrålin­ gen af langbølgede varmestråler fra Jordens atmosfære til verdensrummet. Naturlig drivhuseffekt er nyttig, fordi Jorden ellers ville være frysende kold og ubeboelig. Drivhuseffekten er altså meget nyttig, men menneskets aktivite­ ter betyder, at drivhuseffekten forøges uhensigtsmæssigt, da vi udleder store mængder drivhusgasser ved afbræn­ ding af fossile brændstoffer, skov­ rydning og landbrug. Resultatet er, at kloden opvarmes (fig. 5.9), hvilket forandrer de globale vejr- og klimafor­ hold og får havet til at stige. Det vil kræve en stor indsats at til­ passe sig disse forandringer, særligt i områder, der allerede rammes af tørke, oversvømmelser og ekstremvejr. Vil man bremse klimaforandringerne, skal udledningen af drivhusgasser nedbringes drastisk.

CO2-koncentra�on (ppm)

Global opvarmning

400

0,8

380

0,6

360

0,4

340

0,2

320

0

300

-0,2

Fig. 5.9:  Af grafen fremgår den tydelige sammenhæng mellem global opvarmning og atmosfærens CO2-koncentration. Før industrialiseringen lå CO2-koncentrationen på ca. 280 ppm (parts per million, milliontedele), men siden 2013 er der målt rekordhøje koncentrationer på over 400 ppm, hvilket vurderes at være det højeste niveau i mere end 400.000 år. (Kilde: NASA)

11/06/2019 11.03


88  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE? Der er bred politisk tilslutning til, at den globale opvarmning skal bremses og CO2-udledningen nedbringes, men uenighed om, hvordan det skal gøres. Eksperterne er dog ikke i tvivl. For at opnå synlige resultater skal byernes energiforbrug nedbringes og omstilles. Det er man opmærksom på i mange af verdens storbyer, men det er ikke nogen nem opgave. Omstillingen til en bæredygtig energiforsyning er langt mere omfattende end blot at skifte fra en energikilde til en anden. Det består i en flerstrenget satsning på lavt energiforbrug, høj energieffektivitet og lokale, vedvarende energikilder. Der er desuden mange interesser i spil, hvis energiomstillingen skal varetages på en økonomisk, social og miljømæssig forsvarlig måde. Vil man opnå miljøgevinster, kræves der ofte store investeringer. Det kan påvirke prisen på elektricitet, varme og brændstof såvel som produktionsomkostningerne og udbuddet af arbejdspladser.

fossile brændsler og udlede et minimum af drivhusgasser, skal energiforsyningen omlægges til ved­ varende energikilder. Besparelser kan opnås gennem adfærdsændring, optimering og anvendelse af ny teknologi. I private hjem kan energibesparende adfærd blandt andet bestå i at slukke lyset, når man forlader et lokale. Virksomheder eller energiforsyningsanlæg kan optimere produktionsgangen på forskellig vis, eksempelvis gennem såkaldte synergieffekter, hvor tabet i nogle processer kan udnyttes til energiforsyning i andre processer. Et eksempel er at udnytte overskudsvarmen fra el-produktion eller spildvarme fra industrien til fjernvarme. Derudover udvikles der hele tiden nye teknologiløsninger, som kan hjælpe med at optimere og/eller spare på energiforbruget. Det gælder eksempelvis den elektronik og hardware, der indgår i mobiltelefoner, computere, køleskabe, elpærer og lignende. I alle tilfælde er der både et økonomisk og miljømæssigt incitament til at ændre praksis. Undersøgelser viser, at vi med energieffektivisering og tekno­ logier, som allerede findes, kan halvere energifor­ bruget i Europa og resten af den vestlige verden, uden at det går ud over samfundsøkonomi, produktion eller velfærd.

Hvordan kan man omstille energiforsyningen? Den bedste og billigste opstart på en bæredygtig energiudvikling er at spare på energien og anvende mere energieffektiv teknologi, så det samlede forbrug bliver mindre. Vil man være helt uafhængig af

Byer uden fossile brændsler? Historisk set ville byudvikling ikke have fundet sted uden fossile brændsler. Byggeri, transport, produktion og energiforsyning var og er stadig dybt afhængig af teknologi drevet af fossil energi. I 2017 var det globale energifor­ brug på ca. 157.000 Terawatttimer (TWh), som svarer til energiforbruget i 35 mia. danske parcelhuse. Heraf kom ca. 85 % fra fossile brændstoffer (olie, kul og gas), 3 % fra atomkraft og 12 % fra vedvarende energi­ kilder (fig. 5.10). Men kan byer i fremtiden fungere helt uden fossile brændstoffer?

9788770668637_indhold.indd 88

TWh

Andel i 2017, %

Årligt energiforbrug, Verden (TWh)

160000

4 7 4

140000 120000

28

100000 80000

23

60000 40000 34

20000 0 1965

1970

1975 Olie

1980 Naturgas

Vandkra�

1985 Kul

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Atomkra�

Andre vedvarende energikilder

Fig. 5.10:  Udviklingen i det globale energiforbrug fordelt på energikilder

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  89

Smart grid – smarte energisystemer Man forventer en større samdrift og integration mellem de forskelli­ ge energiinfrastrukturer såsom el, varme og gas såvel som transport (fig. 5.11). Eksempelvis kan over­ skudsvarme fra industrien anven­ des til varmeforsyning eller føde­ vareproduktion. Et smart energisy­ stem vil samtidig skabe et tættere samspil mellem energisystemet og slutbrugerne, eksempelvis ved udvikling af ny teknologi, der kan tilgå og afgive energi ud fra skiften­ de behov. Man kan derved undgå unødigt energispild, skabe fleksibi­ litet i systemet og tilpasse energi­ produktionen til det varierende for­ brug. Store batteriopladere, elbiler og varmtvandsbeholdere skal trække strøm, når udbuddet af vedvarende energi er størst og belastningen på energinettet mindst (fx om natten), og senere afgive noget af energien igen, hvis der ikke er brug for den.

Energieffektivisering i Danmark Danmark er kendt for sin ekspertise inden for energieffektivisering, som tog sin start i 1970’erne under oliekrisen. Klimahensyn har også spillet en vigtig rolle i ønsket om at energieffektivisere og omstille til en mere grøn energi. For at opnå dette anvendtes både økonomiske virkemidler, såsom afgifter og til­ skud, såvel som forbrugerinforma­ tion om energibesparelser. Danmark er flere gange kåret som det førende land, når det gælder bæredygtig energi, ud fra kriterier som forsyningssikkerhed, energilige­ stilling (lave priser og fri konkurren­ ce) og miljømæssig bæredygtighed (fig. 5.12 og 5.14).

9788770668637_indhold.indd 89

Industri

Geotermisk energi Atomkraft

Vindenergi

Solenergi Logistik

Smart grid i bæredygtige byer

Energieffektive bygninger

Elbiler

Intelligente hjem

Fig 5.11:  Smart grid er et elnet, hvor produktion, forsyning og forbrug af el kobles sam­ men på nye smarte måder, som resulterer i en mere effektiv, pålidelig, økonomisk renta­ bel og ikke mindst bæredygtig energisektor.

TWh

Årligt energiforbrug, Danmark (TWh)

300 250 200 150 100 50 0 1975 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015 År Olie

Naturgas

Kul og koks

Affald, ikke-bionedbrydeligt

Vedvarende energi, inkl. biomasse

Fig. 5.12:  Udviklingen i det danske energiforbrug fordelt på energikilder. Bemærk, at det samlede forbrug er stort set uændret i hele perioden, og at vedvarende energi samtidig udgør en stigende andel af forbruget, især siden årtusindeskiftet. (Kilde: Energistyrelsen)

11/06/2019 11.03


90  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE? Målet for omstillingen er at erstatte fossile brændsler med vedvarende energikilder – altså energikilder, som i modsætning til fossil energi er ubegrænsede – såsom sollys, vind, nedbør, tidevand, bølger og jordvarme/geotermisk energi. Det store potentiale i vedvarende energikilder er, at de er næsten ubegrænsede, samtidig med at de er helt eller næsten CO2neutrale. At skabe et energisystem helt uden fossile brændsler kræver dog stor omtanke, ekspertise og den rette teknologi.

Hvor ligger udfordringerne?

Én af de store udfordringer ligger i at efterkomme det moderne samfunds mange forskelligartede energibehov og konstante energiefterspørgsel. Klima- og energipolitik bliver tit forbundet med sikkerhed, fordi produktion og økonomi og dermed den samfundsmæssige stabilitet er truet, hvis energifor­ syningen svigter eller er for ustabil.

Det anslås, at storbyerne står for op imod 80 % af hele verdens bruttonationalprodukt (BNP) og derfor er hovedmotorer for den globale økonomi. Nedbrud i energiforsyningen vil altid have store lokale økonomiske effekter, men hvis det sker i de største bycentre, vil det samtidig kunne mærkes globalt. Et bæredygtigt energisystem skal derfor ikke blot være energibesparende og miljøvenligt, men også sørge for stabil energiforsyning til konkurrencedygtige priser. De vedvarende energikilder og -teknologier skal derfor være pålidelige og let tilgængelige. Lande som Spanien, Marokko, Australien og delstaten Cali­ fornien kan i stor udstrækning udnytte solenergi (fig. 5.13b), mens Norge og Kina har rig adgang til vandkraft gennem opdæmning af floder. I Italien og Island nyder de godt af vulkansk aktivitet i undergrunden, som udnyttes til geotermisk energi, mens en lang række kystlande som Danmark og Holland udnytter de gode forhold for vindkraft (fig. 5.13a).

Gennemsnitlig vindhastighed, 100 meters højde (m/s)

Daglig sum

Fig. 5.13:  Byernes beliggenhed og natur­ grundlag har betydning for adgangen til ved­ varende energikilder, og for satsningen på vedvarende energitek­ nologier. De to kort viser forskelle i landenes potentiale for at udnytte henholdsvis vindenergi (øverst) og solenergi (nederst).

Gennemsnitlig solstråling, kWh/m2

Årlig sum

9788770668637_indhold.indd 90

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  91

Fig. 5.14:  Københavns udledning af CO2 siden 2005, samt en prognose frem til 2025. Hvordan CO2-udled­ ningen fra kommunen udregnes, er uklart, men man vurderer, at målet om CO2-neutralitet kan opnås i 2025 med de planlagte indsatser (grøn kurve), mens man kan fastholde et moderat fald i udledningsniveau med de eksisterende indsatser (blå).

CO2-emissioner (ton) i Københavns Kommune 2005-2025 KBH2025 Klimaplanen roadmap 2017-2020 Basisfremskrivning

2.300.000 1.800.000 1.300.000 800.000 300.000 0 -200.000

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025

Uanset deres beliggenhed og naturgrundlag satser mange storbyer på at skabe samspil mellem klimafølsomme og mere stabile energikilder. I København erstattes kraftværkernes kul gradvist af biobrændsler (træpiller, flis, brænde og halm) og affald. I henhold til Københavns klimaplan 2015 skal vindkraft, affalds- og biomasseafbrænding gøre København til én af de første CO2-neutrale hovedstæder i verden, dog kun hvad angår selve energiforsyningen (varme og el) (fig. 5.14). København udgør desuden én blandt mange storbyer verden over, som samarbejder under Carbon Neutral Cities Alliance med at reducere drivhus­ gasemissionerne med 80-100 % inden 2050 eller tidligere. Byerne sætter ambitiøse mål, som ikke alene nedbringer miljøbelastningen, men samtidig giver omtale og tiltrækker en del opmærksomhed. Energiomstilling giver frontløbere som København et godt image og målbare økonomiske gevinster, fordi man kan tiltrække virksomheder, turister og opnå andre konkurrencefordele. Derfor kan det betale sig for byerne at skabe hurtige resultater og markedsføre deres grønne profil. Man kan diskutere, om byernes image er helt så grønt, som de selv giver udtryk for. Der hvor man udfaser kul og erstatter med biobrændsel, lyder kritikken, at det ikke nødvendigvis giver CO2-neutral energi. Organisk materiale indeholder nemlig kulstof, som frigives som CO2 ved forbrænding. Man skal således plante nye træer og kornmarker, der optager lige så meget CO2 som dem, man fjernede og

9788770668637_indhold.indd 91

brændte af. Det gælder også den CO2, som udledes ved træfældning, samt ved forarbejdning, transport og handel af biomassen.

Hvilken vej går energiomstillingen? Mange storbyer er begyndt på omstillingen til mere vedvarende energikilder og lavere energiforbrug. Ifølge nogle opgørelser får mere end hundrede af verdens storbyer nu mindst 70 % af deres elektricitet fra vedvarende energikilder, og langt flere byer har planer om at følge efter. Byens beslutningstagere er blevet klar over, at vedvarende energikilder ikke kun hjælper med at nedbringe klimabelastningen og reducere luftforurening, men også med at løse en lang række andre sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. Hertil kommer, at grøn teknologi er under hastig udvikling og derfor bliver lettere tilgængelig og billigere på verdensplan. Størstedelen af en ​​ bys energiforbrug foregår i erhvervs- og beboelsesejendomme, hvor energien går til opvarmning og afkøling. Energibehovet kan både imødekommes gennem centralt etablerede ved­varende energikilder (fx vindmølleparker og biokraftværker) og gennem decentrale installationer (fx solvarme- og solcellepaneler på det sted, hvor der er brug for energi). For at skabe en bæredygtig energi­forsyning er det nødvendigt at gøre energinettet smartere og mere fleksibelt. Det betyder ikke, at energiomstillingen er ligetil. Den kræver investeringer og politisk handlekraft, fx gennem opbygning af en stærk incitament-

11/06/2019 11.03


92  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE? struktur, som giver de mange forskelligartede forbrugere en miljømæssig og økonomisk gevinst ved at omstille. Det er stadig usikkert, hvordan energiomstillingen i verdens storbyer skal foregå, og hvor hurtigt det kommer til at gå fremadrettet. Erfaringen fra mange byer viser, at det første led i omstillingen er sket forholdsvis let, mens der nu resterer en række svære udfordringer. Det gælder blandt andet inden for transportsektoren og byggeriet. Mange vestlige storbyer har, ligesom København, sat som mål at blive CO2-neutrale inden for de kommende årtier. Det er en positiv udvikling, som i bedste fald vil sprede sig til storbyer over hele kloden. Spørgsmålet er, om indsatsen er tilstrækkelig. Flere eksperter har nemlig rejst tvivl om, hvorvidt det overhovedet er rimeligt at tale om CO2-neutralitet, så længe byerne importerer materialer, fødevarer og industriprodukter såvel som biobrændsel og energiteknologi fra hele verden. Udledninger fra denne produktion tæller nemlig ikke med i byernes CO2regnskab. I det hele taget er det svært at gennemskue storbyernes CO2-beregninger, da de oftest selv står for at indsamle målinger og fastsætte udregningsmetoden. Kan man stole på, at byudviklingen er bæredygtig, når det samtidig står klart, at byerne kappes om at fremvise de mest ambitiøse målsætninger og bedste resultater? Og kan man forvente, at byerne opfylder deres målsætninger til tiden? Når man ser bort fra byernes egne ambitioner, ressourcer og økonomi, så vil energiomstillingen også afhænge af nationale og internationale klimaplaner, markedskræfter, samarbejde og teknologisk udvikling.

Arbejdsopgaver 5.3 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af byens energiforsyning og energiforbrug. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 92

5.4

Hvilke transportformer er bæredygtige? Transporten af mennesker og varer har afgørende betydning for byens økonomi, sociale sammenhængskraft såvel som dens miljø- og klimabelastning. I de fleste storbyer findes et bredt udvalg af transportmuligheder hvoraf de mest almindelige er bus, tog, cykler og biler. I de fleste vestlige storbyer er bilen den foretrukne transportform, hvilket lader til at være en tendens, der breder sig til storbyer i andre verdensdele. På verdensplan stiger antallet af biler nemlig med omtrent 40 mio. om året (netto). Ved udgangen af 2019 forventes der at være omtrent 1,2 mia. biler på vejene, heraf langt de fleste i til­ knytning til de store bycentre. Det antal forventes fordoblet inden 2040. Ud fra en bæredygtighedsbetragtning består en oplagt udfordring i, at de mange biler, busser og lastbiler står for mere end 12 % af den samlede globale drivhusgasudledning, mens de udgør helt op til 30 % af CO2-udledningen i de enkelte storbyer. Samtidig skaber de mange biler trængsel og luftforurening (fig. 5.15) og forårsager mere end 1 mio. dødsfald om året. Dertil kommer udvindingen af de mange råstoffer, som anvendes i produktion og vedligeholdelse af biler og veje samt de store affaldsmængder, de efterlader. At byerne fortsat oplever en voldsom stigning i privatbilisme, hænger sammen med, at indbyggertallet vokser, og at flere har råd til at købe en bil. Hertil kommer, at privatbilisme har været en politisk prioritet i mange storbyer. Biler betragtes som et nødvendigt middel til at sikre økonomisk vækst, fx gennem befordringen af varer, og til at gøre byen tiltrækkende for arbejdskraft og skatteborgere. Derfor investeres store summer i at udbygge vejnettet og etablere parkeringspladser. Samtidig er man bevidst om, at trafikområdet skal gennemgå en forandring, hvis storbyerne skal indfri målet om at bliver mere miljørigtige, sikre og sunde at leve i. Men i modsætning til energisektoren (se sidste afsnit) lader omstillingen på trafikområdet

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  93

Fig. 5.15:  For lidt plads eller for mange biler? Kødannelse på på hovedvejene ind til Delhi, Indien (t.v.) og Markham, Canada (t.h.).

Fig. 5.16:  Sammenligning af pladsbehovet i forbindelse med forskellige transportmidler. (Kilde: Aarhus Kommune)

vente på sig. Rent faktisk viser undersøgelser, at CO2-udledningen fra transportsektoren stiger i de fleste storbyer, hvilket forklares ved, at antallet af biler vokser.

Kollektive trafikløsninger Kollektiv transport kan udgøre et miljørigtigt alternativ til bilen. Udledningen af CO2 fra kollektive transportformer er typisk mindre per passager, og de skaber samtidig mindre trængsel og luftforurening. På verdensplan anslås det, at en fordobling i brugen af kollektiv transport vil resultere i CO2-reduktioner

9788770668637_indhold.indd 93

på ca. 550 mio. tons (svarende til udledningen fra 120 mio. biler), mens antallet af trafikdræbte vil nedbringes med over 100.000 personer årligt. Hertil kommer, at personer, der transporterer sig med kollektiv transport (eller cykel), optager langt mindre plads på vejene end personer, der transporterer sig i egen bil (fig. 5.16). Gevinsten ved de kollektive transportformer er derfor åbenlys. Der er imidlertid stor variation i udbuddet og kvaliteten af den kollektive transport i verdens storbyer. En undersøgelse fra 2017 rangerer Hongkong som byen med den bedste kollektive transport, mens

11/06/2019 11.03


94  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE? europæiske byer som Paris, Prag og London ligger i top ti. Fællesnævneren for disse byer er en veludbygget metro, hvor togene kører hele døgnet, afgangene er hyppige, og billetprisen er lav. Sammenlignet hermed, topper København listen over hovedstæder med de dyreste billetpriser, efterfulgt af Oslo og Stockholm. Men når valget står mellem offentlig og privat transport, er ikke blot prisen afgørende. Forsinkelser, lang transporttid og mangel på komfort kan få folk til at fravælge den kollektive transport og i stedet tage bilen, hvis økonomien tillader det, eller cyklen (se også fig. 5.17).

Cykler og elbiler Mens bilen mange steder betragtes som den hurtigste og mest komfortable transportform over mellemlange og lange afstande, så anses tog, busser og cykler stadig som et attraktivt alternativ i centrale dele af byen, hvor rejseafstanden er kort. Det for­ udsætter selvfølgelig, at den kollektive transport er nogenlunde velfungerende og pålidelig, eller at den ligefrem har gunstige vilkår, fx buskørsel i særlige busbaner. På samme måde er cyklen konkurrencedygtig over korte afstande i byer, som har gunstige cykelforhold, fx cykelstier og fladt terræn. Det er langtfra tilfældet i alle storbyer. Rent faktisk er brugen af cykler stærkt begrænset i størsteparten af verdens storbyer. Blandt undtagel-

serne er en række vestlige storbyer, heriblandt København, Amsterdam og Barcelona. I det centrale København foregår omtrent 40 % af transporten på cykel, hvilket har betydet, at den danske hovedstad i dag betragtes som verdens bedste cykelby – dog tæt efterfulgt af Amsterdam. I den anden ende af skalaen finder man nogle af de store megabyer i Sydamerika og Asien. I São Paulo udgør cyklisme ca. 1 % af transporten, mens den i Mexico City og Mumbai udgør mindre end 5 %. En væsentlig del af forklaringen er, at tæt biltrafik, forurening og kriminalitet gør det usikkert at cykle. Vil man fremme kollektiv transport og cyklisme, kræver det politisk prioritering og investering i omlægningen af byens infrastruktur. Man kan samtidig gøre det mere besværligt og dyrt at benytte bilen, fx ved at pålægge privatbilisme forskellige former for afgifter og adgangsbegrænsning. Sådanne initiativer har man set flere eksempler på i de vestlige storbyer inden for de seneste årtier, bl.a. i form af bilfri zoner, høje parkeringsafgifter og adgangsbetaling (se faktaboks). Ønsker man at bevare privatbilisme, kan man forsøge at gøre den mere bæredygtig, fx ved at støtte brugen af elbiler. Det gør man i Oslo, hvor elbilejere må benytte busbaner og særlige parkeringsområder, mens de samtidig er afgiftsfritaget og har adgang til gratis opladestandere.

Danskernes holdning til offentlig transport Forbrugerrådet Tænk lavede i 2017 en undersøgelse, hvor de spurgte et stort udsnit af danske pendlere om deres holdning til kollektiv transport (fig. 5.17). På 6 ud af de 7 områder (fx pålidelighed, rejsetid og pris) vurderes bilen som den foretrukne transportform. Den kollektive transport vinder kun på spørgsmålet om, hvilket transportmiddel der giver bedst mulighed for at arbejde på rejsen. Der er foretaget lignende undersøgelser i andre lande, hvor konklusionen var nogenlunde den samme.

9788770668637_indhold.indd 94

Persontransport (%)

79,2

8,5

Fig. 5.17:  I Danmark er bilen det fore­ trukne transportmiddel efterfulgt af tog og bus opgjort ud fra, hvor mange der benytter transportmidlet dagligt, og den afstand, der tilbagelægges. (Kilde: Transportministeriet, 2015)

7,9

3,6

0,5

0,3

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  95

Road pricing og bilfri dage London indførte i 2003 den såkaldte Congestion Charging, som består af en afgift på trængsel. Trods mod­ stand i starten har systemet vist sig at være effektivt og anses derfor som en succes. Afgifterne anvendes bl.a. på forbedring af den offentlige trans­

port. Der findes andre eksempler på afgiftssystemer, herunder forskellige varianter af vejtold eller såkaldt road­ pricing, i Singapore, Stockholm og i Oslo. Et lignende system var på tegnebrættet i København, men ind­ til videre er bompengesystemet på

Fra flere sider vurderes det, at elektrificeringen af​​ transportmidler kan komme til at spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at gøre transportsektoren bæredygtig. Udvikling og salg af elbiler oplever stor fremgang, særligt i Norge og Kina. Alligevel udgjorde elbiler kun ca. 2 % af den samlede bilflåde på verdensplan i 2017. I Danmark udgør de kun ca. 0,1 %, selvom potentialet for at producere vedvarende energi til elbiler er stort. Ud fra et bæredygtighedshensyn bør man gøre sig bevidst, elbiler er mindst lige så energi- og ressource­ krævende at producere, vedligeholde og skrotte (fig. 5.18). Hertil kommer, at elbilens batteri har været genstand for debat, fordi det indeholder råstoffer som litium, nikkel, mangan, grafit og kobolt samt flere sjældne jordarter. Udvindingen af disse råstoffer finder sted i Kina, Rusland, Bolivia og Centralafrika, hvor minedrift sjældent følger de påkrævede miljøstandarder og sikkerhedshensyn. Står valget mellem at investere i kollektiv transport og elbiler, er det ret af­gørende, at man kan sammenligne de to transportformers miljø- og klimapåvirkning. Omstillingen til bæredygtig transport skaber en række dilemmaer, idet det kan være svært at finde en fornuftig afvejning mellem miljøhensyn, transporttid, komfort og bevægelsesfrihed. Man kan nemt få den opfattelse, at miljø- og klimaproblemerne skal løses med nye teknologier, men måske er det billigere, hurtigere og bedre, hvis man starter med at optimere de løsninger, som allerede er tilgængelige. Den kollektive trafik skal til stadighed blive mere miljø- og brugervenlig, hvis den skal opnå et for-

9788770668637_indhold.indd 95

Storebæltsbroen og Øresundsbroen de eneste danske eksempler på roadpricing. Andre steder går man mere radikalt til værks, eksempelvis i Bogotá Colombia, hvor 90 % af alle biler har kørselsforbud to dage om ugen.

Fig. 5.18:  Total CO2-udledning over bilens levetid. Forsknings­ instituttet TNO i Holland har lavet denne sammenligning mellem den totale CO2-udledning for en elbil og benzinbil over hele bilens levetid.

spring til personbilerne, som bliver mere brændstofbesparende og elektriske.

Arbejdsopgaver 5.4 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af bæredygtige transportløsninger i byen. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.03


96  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE? 5.5

Hvordan bliver byggeri bæredygtigt? I byggeriet indgår en lang række forskellige materialer, som kræver, at råstoffer udvindes, forarbejdes og transporteres fra forskellige verdensdele (fig. 5.19). I takt med at byerne bliver større og får nye funk­ tioner, vokser efterspørgslen på de mest anvendte råstoffer såvel som en række nye og sjældne metaller. Forbruget af forskellige typer beton, plastik, metal og træ vokser hastigt, og det samme gælder for mængderne af byggeaffald. Vil man omstille til en mere bæredygtig byudvikling, er det nødvendigt at nedbringe ressourceforbruget til byggeri og den miljøbelastning, det skaber. Det kræver, at man forholder sig til, hvor de mange materialer kommer fra, hvordan de bearbejdes, hvor længe de holder, og hvordan man skaffer sig af med dem efter brug. For at en bygning kan betragtes som bæredygtig, skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Fra råvareindvinding over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering – fra vugge til grav.

Tager vi afsæt i FN’s kriterier for bæredygtighed, skal byggeri være bæredygtigt i både miljømæssig, økonomisk og social forstand. For mange handler bæredygtigt byggeri derfor om at mindske energi- og ressourceforbruget på en måde, hvor man undgår at gå på kompromis med sikkerhed, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Hvilke materialer er mest ressourcekrævende? Til udvinding, forarbejdning og transport af råstoffer anvendes ofte store maskiner, fossil energi og arbejdskraft. Vil man opnå energibesparelser i byggeriet, må man se nærmere på det energiforbrug, der går til fremstilling af de forskellige byggematerialer. Der er nemlig stor forskel på, om man bruger beton eller stål (fig. 5.20). I tabellen (øverst på næste side) kan man sammenligne byggematerialernes energiforbrug samt deres holdbarhed. Begge faktorer har stor betydning for, hvor meget byggeriet belaster klimaet samt for bygningens levetid og mulighederne for genanvendelse, når den skal rives ned.

Solceller

Flyvemaskine

Indium Gallium Aluminium

Aluminium Jern/stål Titanium Kulfibre Olie (plastik) Kobber

Glas Feldspat Nefelinsyenit Kvarts

Elmast

Lastbil

Bro

Beton

Jern/stål Zink (galvanisering) Beton Aluminium Kobber

Jern/stål Aluminium Bly Kobber Zink Magnesium Kvarts

Beton Jern/stål Zink (galvanisering) Kul/tjære (astfalt)

Kalksten Cement Sand Grus Jern/stål (afstivning)

Vejskiltning Jern/stål (afstivning) Zink (galvanisering) Niccolit (refleks)

Bygning Ler (mursten) Mineraluld, ler & cement (Isolering) Beton Feldspat, anhydrit (fliser)

Elektronik Tantal Niobium Indium (LCD skærme) Guld Aluminium Kvarts Keramik Jern/stål

Gummi Dolomit Kalksten Talk Grafit

Rengøringsmidler Fosfor (vaskepulver) Stenkul (mineralsk terpentin)

Betonsveller

Lak Kalksten Talk Glimmer Titanoxid fra ilmenit Rutil

Afstribning

Kalksten Cement Sand/grus

Oliebaseret alkydmaling Glasperler (refleks)

Tunnel

Underlag

Keramiske fliser Beton Stabilgrus Jern/stål Kobber Kvarts

Sten Sand/grus Stabilgrus Leca Fiberdug

Fig. 5.19:  Her vises eksempler på de mest anvendte råstoffer i byen. (illustration: GEUS, Carsten E. Thuesen)

9788770668637_indhold.indd 96

11/06/2019 11.03


vning) ering) s)

5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  97

I moderne storbyer opføres der især etagebyggeri i beton og stål. Mange anser denne bygningstype for at være bæredygtig, da beton er relativt billigt og ikke kræver meget energi at producere. Etage­ byggeri er desuden mindre pladskrævende end andre boligtyper (fx parcelhuse) og kræver samtidig mindre energi til drift og vedligehold per indbygger. Til gengæld går man ofte på kompromis med sikkerhed, komfort, indeklima og æstetik. Megabyerne i Asien, Sydamerika og Afrika bygger skyskrabere i rekordfart (fig. 5.21). Det har indflydelse på byggestandarden, især fordi man gør flittig brug af billige materialer og ufaglært arbejdskraft. Derfor er boligforholdene ofte dårlige, og bygningerne er ringe vedligeholdt. Risikoen for sammenstyrtning er stor, særligt i områder, der rammes af hyppige skybrud, stormfloder, jordskælv og orkaner. Uanset om man taler om konventionelle eller bæredygtige byggematerialer, er det en udfordring at efterkomme byggesektorens store behov for byggematerialer. Udbuddet af mange råstoffer er stort, men ikke uendeligt. Man forventer, at vigtige metal­ ler som kobber, zink og nikkel vil slippe op inden for få årtier. Hvis det sker, må man finde erstatninger for disse stoffer, hvilket i nogle tilfælde kan blive svært. Og selv nogle af de mere gængse råstoffer som sand og grus bliver brugt så hurtigt, at det påvirker forsyningssikkerheden (fig. 5.22). En eventuel mangel på sand kan blive kritisk, da det udgør hovedbestanddelen i beton, cement, asfalt og glas. For at bygge et almindeligt beboelseshus anvendes 200-300 tons sand, mens det kræver mellem 10.000-50.000 tons sand at bygge en stor etage­bygning, og der går ca. 30.000 tons til én kilometer motorvej. Årligt udvindes der 40-50 milliarder tons sand på verdensplan, hvoraf ca. 75 % bruges i byggeriet. Dermed er sand den næstmest anvendte ressource på kloden (efter vand). Halvdelen af sandet bruges i Asien, hvor antallet af megabyer vokser hastigt.

9788770668637_indhold.indd 97

Type af byggemateriale

Energiforbrug (MJ/kg)

Holdbarhed (år)

Grus

0,2

>75

Beton

1,2

30-100

Mursten

2,5

75-150

Cement puds

7,8

5-10

Glas

15,9

40-50

Stål

32,0

>75

Asfalt

50,2

30-75

191,0

50

Aluminium (ubehandlet)

Fig. 5.20:  Tabel over, hvor meget energi det kræver at produce­ re forskellige byggematerialer, samt deres holdbarhed.

Fig. 5.21:  Storbyerne i Kina vokser 20-30 gange hurtigere end europæiske byer, hvilket betyder, at efterspørgslen på byggema­ terialer er enorm. (Foto: Clay Gilliland)

Fig. 5. 22:  Efterspørgslen efter sand og grus til byggeriet stiger voldsomt i takt med den øgede urbanisering. (Foto: Christian Kobierski)

11/06/2019 11.03


98  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?

Hvad afgør, om et byggeri er bæredygtigt? Ud fra en energibetragtning er etagebyggeri mest bæredygtigt, fordi der bruges mindre energi og færre materialer per beboer. Beregningen afhænger selvfølgelig af byggestandard såvel som boligstørrelse, dagligt energiforbrug og muligheden for byggematerialernes genanvendelse. Ifølge Danmarks Statistik har etageboliger i København et gennemsnitligt areal på ca. 40 m2 per person (2019). Til sammenligning har boliger i Tokyo et areal på 19 m2 per person, mens det anslås at være halvt så stort i Indiens hoved­ stad, New Delhi. Byggeri kan gøres mere bæredygtigt, hvis arealforbruget per person reduceres. Der findes andre måder at ændre på boligernes energiforbrug, materialernes miljøpåvirkning og kvalitet. Alt dette har man fokus på i de fire store internationale certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri: Det amerikanske LEED, det britiske BREEAM, det franske HQE og det tyske DGNB. Det er primært den sidstnævnte, som anvendes i Danmark, hvor hovedparten af nye bygninger gennemgår en omfattende vurdering. DGNB måler blandt andet på livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima. Metoden vægter dog miljø, økonomi og sociale forhold lige meget. Ud over miljøfaktorer er der stor fokus på omkost­ningerne til byggeri og drift samt indeklima, komfort og adgangsforhold (fx til udearealer).

Livscyklusperspektivet Livscyklusperspektivet er også et vigtigt værktøj, når man skal forstå og bedømme materialeprocesserne og udviklingen af bæredygtigt byggeri (fig. 5.23a). Det handler om at betragte miljøpåvirkninger og ressourceforbrug gennem hele byggeriets (og materialernes) levetid, samt forholde sig til rammerne for sundhed og trivsel for alle, der er i berøring med byggeriet og dets materialer. Oftest vil der også indgå en betragtning af de økonomiske forhold forbundet med opførelse, drift og vedligehold.

9788770668637_indhold.indd 98

Til forskel fra en lineær økonomi, som antager, at materialer produceres, sælges og smides ud, så har livscyklusperspektivet lagt grunden til ideen om en cirkulær økonomi, hvor man har fokus på at skabe produkter, som helt eller delvist kan genanvendes, og som gør mindst mulig skade på naturen, hvis de smides ud (fig. 5.23b). Denne tanke har også vundet indpas i byggebranchen, hvor nogle virksomheder har gjort det til en stor del af deres forretning at genbruge byggematerialer. Undersøgelser viser, at op mod 99 % af en bygning kan blive genbrugt. I EU bliver kun 20-30 % genbrugt, og byggesektoren står for en tredjedel af alt affald produceret i EU. Selvom der er større fokus på bæredygtighed i byggeriet, er der enorme udfordringer at tage fat på, hvis storbyerne skal udvikles i en mere bæredygtig retning. Man kan diskutere, hvilke boligtyper og materialer der er mest bæredygtige, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at man kan kalde et byggeri bæredygtigt. Spørgsmålet er, om man kan gradbøje bæredygtighedsbegrebet, når man taler byggeri. Er et byggeri bæredygtigt, hvis det anvender færre materialer per indbygger end det globale gennemsnit, eller blot færre materialer end en ’normal’ eller ældre bygning i nabolaget? Eller er et byggeri bæredygtigt, hvis det er selvforsynende med hensyn til energi, vand eller fødevarer? Man kan også skelne imellem, om byggeriet anvender lokale eller fjerntliggende råstoffer, og hvorvidt disse råstoffer er knappe eller forekommer i rige mængder. I det hele taget er der mange overvejelser forbundet med at tænke bæredygtighed ind i byggesektoren, hvad enten det foregår i store eller små byer.

Arbejdsopgaver 5.5 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af bæredygtigt byggeri i byen. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af under­søgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  99

Hvorfor er der ikke sand nok? Sandkorn varierer i størrelse og mineralsammensætning. I nogle regioner er sandet finkornet og inde­ holder mange ’bløde’ mineraler, hvilket betyder, at det ikke egner sig godt i byggeriet (fx ørkensandet i Sahara og Mellemøsten). Efter­ spørgslen på kvalitetssand er så

stor, at rige nationer som Dubai importerer sand fra Australien. Andre steder forsvinder kilometervis af sandstrande, fordi de bliver tømt for sand – eksempelvis i Sierra Leone, Vietnam, Indonesien og Marokko, hvor sand bliver udvundet og solgt ulovligt hvert år af såkaldte ’sandtyve’.

Hvis man fjerner sandet, skaber det problemer med øget kysterosion og forringelse af rekreative strandom­ råder. Danmark har store mængder groft kvalitetssand i undergrunden og på havbunden, som gør, at vi er selvforsynende og samtidig vælger at eksportere sand.

Produktfase • Udvinding af råstoffer • Transport • Materialeproduktion

Byggeprocesfase • Transport • Installation

Brugsfase • Ibrugtagning • Vedligehold • Reparation • Udskiftning • Renovering • Energiforbrug • Vandforbrug

Næste produktsystem • Potentiale for genanvendelse og genbrug

Endt levetid • Nedrivning • Transport • Affaldsbehandling • Deponering

Social Tilgængelighed Sikkerhed

Tryghed

CSR

k Byplan Indeklima Værdiskabelse

Landskab

Totalværdi Arbejdsmiljø

Drift

Materialer

Transformerbarhed Idriftsættelse

ssig mæ ljø Mi

Øko no m is

Arkitektur

Fig. 5.23:  Øverst illustreres en livscyklusbetragtning for byggeriet. Nederst ses en model af en række elementer inden for tre dimensioner af bæredygtigt byggeri.

Sundhed

Forurening

Energi Ressourcer

Totaløkonomi Transport Vedligehold

9788770668637_indhold.indd 99

Vand

11/06/2019 11.03


100  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE? 5.6

Kan byen modstå klima­ forandringer? Urbanisering er en væsentlig årsag til global opvarmning. Ifølge den seneste rapport fra Det Internatio­ nale Klimapanel (IPCC) er den gennemsnitlige globale temperatur steget med ca. 1°C i løbet af det seneste århundrede (fig. 5.9). Selv hvis det lykkes at begrænse udslippet af drivhusgasser, vil temperaturen blive ved med at stige mange år endnu. Det bliver derfor varmere, hvilket fører til, at årstidsvariationerne vil ændres, samtidig med at der vil komme flere ekstreme vejrsituationer som bl.a. kraftigere regnskyl, hyppigere og længere tørkesituationer og flere og kraftigere storme. Derudover vil havniveauet stige omtrent én meter i løbet af dette århundrede.

Med deres beliggenhed, befolkningstæthed og udformning er mange storbyer sårbare over for effekten af den globale opvarmning. Derfor er byernes klimaudfordring for alvor kommet på dagsordenen. Planlægningen af den fremtidige udvikling i byerne har stor betydning for, hvordan klimaforandringer forebygges og håndteres, selvom det fortsat er usikkert, hvilket omfang klimaforandringerne ventes at få. Med den rigtige viden kan klimatil­ pasning foretages lokalt gennem beskedne og billige indgreb, mens helhedsløsninger i storbyer ofte kræver en omfattende indsats og store investeringer. Der findes adskillige beregninger som viser, at tilpasning er en god investering, mens det kan være ekstremt dyrt at lade være. Det betyder ikke, at man skal klimatilpasse overalt i byen, men at der skal sættes ind, der hvor det er nødvendigt.

Hvad er klimatilpasning? Klimatilpasning er en fællesbetegnel­ se for indgreb, der begrænser skade­ virkninger fra klimaændringer, både dem vi erfarer, og dem vi forventer vil opstå i løbet kommende årtier

(fig. 5.24). I praksis består klimatilpas­ ning i at kortlægge de eksisterende udfordringer og udarbejde prog­ noser for fremtiden samt vurdere de sociale, økonomiske og miljø­

Nedbrud af energiforsyning

mæssige konsekvenser. På basis af dette kan man prioritere indsatsen og dernæst ud­arbejde og implemen­ tere kon­krete handlingsplaner.

Selvantændte bygninger og skovområder

Stormskader på infrastruktur

Bygningsfundamenter eroderes Jordskred pga. kraftig regn

Oversvømmelser pga. stormflod, havstigning og kraftig regn

Fig. 5.24:  Hvis byer ikke klimatilpasser og derigennem opbygger deres modstandsdygtighed over for de ændrede klimaforhold, især klimaekstremer, kan det koste dem dyrt.

9788770668637_indhold.indd 100

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  101

Overfladers varmeabsorption? En lys overflade har en høj albedo og reflekterer derfor en stor andel af solens indstråling. En mørk overflade (fx asfalt eller tagsten) har omvendt en lav albedo og absorberer derfor det meste af solstrålingen og omdan­

ner den til varme. Byer har en lav albedo på 10-20 %, hvilket forklarer, at byen opleves varmere om sommeren end omgivelserne. En anden faktor, som medvirker til at skabe højere temperaturer i byer­

ne, er bygningernes og de anvendte byggematerialers høje varmekapaci­ tet, som gør, at de kan absorbere store mængder varme og afgive dem langsomt til omgivelserne.

Fig. 5.25:  Oversvømmelser som følge af kraftig regn i København (t.v.) og Bangladesh (t.h.). (Foto t.v.: Anne Christine Imer Eskilden, t.h: AJP)

Hvorfor er regn et problem i byen? Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. På vores breddegrader forventer man, at der vil komme længere tørkeperioder om sommeren, mens de ekstreme regnvejr vil blive væsentligt kraftigere – især over de store byer. Den store varmeudledning fra storbyens boliger og industri samt fra de mørke overfladearealer skaber nemlig en såkaldt varmeø. Fordi byen er varmere end om­ givelserne, vil luften over den presses hurtigere til vejrs og dermed øge intensiteten af kraftige nedbørshændelser. Kraftig regn i byen kan give store problemer, især når kloaksystemerne ikke kan rumme de store vandmasser. Resultatet er omfattende oversvømmelser, som kan skade både erhverv og beboelse samt give gener for trafikken. København oplevede et kraftigt skybrud i 2011, hvor der faldt op til 135 mm regn på få timer, og skaderne blev opgjort til over 3 mia. kro-

9788770668637_indhold.indd 101

ner (fig. 5.25). Houston i USA blev ramt af et kraftigt skybrud i august 2017, som fordrev 30.000 amerikanere fra deres hjem og kostede et stort milliardbeløb at rydde op efter. Samme måned omkom mere end 1200 mennesker i forbindelse med voldsom monsunregn i Bangladesh, Indien og Nepal (fig. 5.25). Gennem flere hundrede år har man sikret sig mod vandmasserne i floderne ved at dæmme dem op ved hjælp af diger og lave kunstige kanaler, afløb og kloakker. Ulempen ved diger er, at de kan bryde sammen, hvorved store vandmasser pludseligt frigives. Herved kan opstå voldsomme oversvømmelser, som det skete i Prag i 2002 og i New Orleans i 2005 (fig. 5.26). I Danmark udføres klimatilpasning mod skybrud på to måder; 1) tilbageholdelse af vand og 2) effektiv afledning af vand. Tilbageholdelse af vand sker på mange måder, men de meste gængse metoder er at plante grønne tage for at sænke vandets fart på vejen til kloakken eller ved at øge permeabiliteten (nedsiv-

11/06/2019 11.03


102  5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE? Fig. 5.26:  I 2005 blev store dele af New Orleans’ fattigste kvarterer oversvømmet, da Mississippifloden gik over sine bredder i forbindelse med orkanen Katrina.

ningen) i byens normalt befæstede overflade. Dette kan ske ved at lave flere grønne områder eller at skifte den impermeable asfalt ud med permeable overflader, som fliser med mellemrum, hvor vandet kan strømme igennem. Man eksperimenterer også med permeabel asfalt, men det er ikke slået igennem endnu. Der arbejdes også på at kunne lede vand væk fra byen gennem større kanaler og en udvidelse af kloakkerne, så disse kan klare de forventede større regn-

mængder i fremtiden. Ved afledning af regnvand er man opmærksom på at gøre det på en måde, så det skaber flere grønne og rekreative områder i bymiljøet. Tilpasning kan også bestå i at skabe viden og opmærksomhed om problemet blandt byens indbyggere samt iværksætte nødberedskab og forebyggelse i særligt udsatte områder. I København har man fx sikret, at indgangen til metroens undergrundsstationer ligger så højt, at der ikke løber overfladevand ned til metroen.

Hvad er et skybrud? Skybrud er en ekstrem nedbørshændelse, hvor der falder mere end 15 mm nedbør per halve time. Dette vil typisk forekomme efter en kraftig opvarmning af jordover­ fladen og opstigning af store mængder vanddamp i atmosfæren, hvorved der dannes høje og tætte tordenskyer (cumulo­ nimbus-skyer). De store nedbørsmængder forårsager ofte oversvømmelse af kloakker og tagrender (se fig. 5.27). I Danmark har man målt op til 70 mm nedbør på et kvarter, mens man i troperne oplever nedbørshændelser, der kan være 5-6 gange kraftigere.

9788770668637_indhold.indd 102

Fig. 5.27:  Eksempel på klimatilpasning, hvor vand fra skybrud kan ende i grønne bassiner i stedet for i folks kældre, Tåsinge Plads, Østerbro, København.

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  103

Udgør havet et problem for byen? Mange af verdens storbyer ligger tæt ved havet. Beliggenheden er forbundet med en række risici, men er samtidig af stor værdi (fig. 5.28). Kystbyer har fx adgang til havets transportveje, dets marine ressourcer og rekreative værdier, men er også eksponeret for stormfloder, tsunamier og havniveaustigninger. Tropiske kystbyer rammes hyppigt af storme og orkaner med tilhørende stormfloder. Storme og orkaner kan i sig selv resultere i voldsomme ødelæggelser, men ofte er det den stigende vandstand, der resulterer i de største skader. Skadernes omfang er et resultat af flere faktorer, heriblandt byens topografi og indretning. I mange udviklingslande er store dele af byens fattigste indbyggere ofte bosat i særligt udsatte områder. De bliver oftest hårdest ramt, når katastrofen indtræffer, hvilket man har set adskillige eksempler på i kystnære storbyer i Asien, Sydamerika og Afrika. Et godt eksempel er, da orkanen Katrina ramte storbyen New Orleans i 2005. Katrina var i sig selv meget kraftig og forårsagede store skader, men katastrofen indtrådte for alvor, fordi Mississippifloden steg voldsomt, og orkanen samtidig forårsagede brud på digerne, så flodvandet oversvømmede store dele af byen – primært den del, hvor byens fattigste beboere boede (fig. 5.26). Også i Danmark skaber havet udfordringer, både i hovedstadsområdet og i andre kystbyer. Her for­ søger man at reducere oversvømmelses- og erosionsrisici gennem etablering af diger, kystbeskyttelse og strandfodring. I Lemvig har man eksempelvis bygget en 350 meter lang højvandsmur, mens Køge har hævet byens strandpromenade.

Kan alle byer blive klimatilpassede? Selvom mange byer kan anvende de samme typer af klimatilpasning, så skal indsatsen afstemmes i forhold til lokalforholdene (fx byens størrelse, udformning og beliggenhed). Overordnet set kan byerne benytte sig af tre klimatilpasningsstrategier, som består i at ændre byens indretning og modstands-

9788770668637_indhold.indd 103

Fig. 5.28:  Tabel over de mest udsatte kystnære storbyer i verden. Bemærk, at 8 ud af 10 ligger i hhv. Kina, Indien og USA.

De 10 mest udsatte kystnære storbyer 1.

Guangzhou, Kina

2.

Mumbai, Indien

3.

Kolkata, Indien

4.

Guayaquil, Ecuador

5.

Shenzen, Kina

6.

Miami, USA

7.

Tianjin, Kina

8.

New York, USA

9.

Ho Chi Minh City, Vietnam

10.

New Orleans, USA

dygtighed (fx afløbslavninger), at afskærme byen mod ydre påvirkninger (fx kystdiger) eller at flytte sig fra udsatte områder (fx opgive bebyggelse ved kysten). Hvordan strategierne skal kombineres for at give den mest effektive løsning, afhænger af lokalforholdene samt byens prioriteter og økonomi. I mange byer er risikoområderne kortlagt, og tilpasningsmulighederne identificeret, men langtfra alle byer har foretaget konkrete investeringer og klimatilpasninger. Nogle byer har mulighed for at bringe de dygtigste teknikere og mest kreative hoveder i spil for at gentænke byernes design, så de både sikres mod klimaudfordringer og tilbyder højere bylivskvalitet end før. Samtidig vil nogle af de hastigt voksende millionbyer i udviklingslandene såsom Mumbai (Indien), Jakarta (Indonesien) og Dhaka (Bangladesh) sandsynligvis blive de store tabere i kampen mod klimaforandringerne.

Arbejdsopgaver 5.6 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvordan byer kan modstå klimaforandringerne. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.03


er vi derfor ikke helt så grønne, som de fleste af os troede. Hver dansker producerer 758 kg – sammenlignet med et gennemsnit på kun 474 kg/indbygger i EU. Der er altså lang vej til et Danmark uden affald. I de danske byer bruger vi mange ressourcer på at håndtere vores affald gennem systematisk indsamling, sortering, afbrænding og genanvendelse. Helt anderledes ser det ud i Indien, hvor håndteringen af affaldet har en anden karakter. Her bliver en del af affaldet deponeret på enorme lossepladser, mens de resterende mængder får lov at ligge, hvor de bliver smidt, og ofte ender i naturen (fig. 5.29).

Hvorfor reducere og genbruge?

Fig. 5.29:  I nogle storbyer er affaldsproblemet helt ude af kontrol. På billedet ses folk på affaldsbjerge i New Delhi, Indien. (Foto: Salvecampillo)

5.7

Kan man undgå affald i byen? De seneste år har der været øget fokus på affalds­ håndtering i mange storbyer, hvor der er et ønske om at reducere mængden af affald, samtidig med at det skal håndteres på en mere bæredygtig måde. I mange vestlige storbyer er man gået væk fra at deponere affaldet på lossepladser, mens denne metode stadig er udbredt i mange af de store millionbyer i ikkevestlige lande. Vil man løse problemerne, skal affaldet indsamles og sorteres, samtidig med at der skal ske en bedre udnyttelse af affaldet. Det kan både ske gennem afbrænding, som udnytter varmeenergien, eller gennem en højere grad af genanvendelse. I Danmark fremlagde regeringen i 2015 strategien ”Danmark uden affald II”. Her er der fokus på, hvordan man i Danmark kan reducere mængden af affald inden for en række forskellige områder som fx at undgå madspild, reducere affald i bygge- og anlægssektoren samt reducere mængden af kasseret tøj, elektronik og emballage. Det er dog en stor opgave, for Danmark er det land i EU, der producerer mest husholdningsaffald per indbygger. På dette område

9788770668637_indhold.indd 104

Der er en lang række fordele ved at genbruge de ressourcer, der ligger mere eller mindre gemt i de mange tons affald, der produceres i både Danmark og resten af verden. Det er åbenlyst, at vi med en stigende befolkning og et øget forbrug nærmer os grænsen for, hvor mange råstoffer og ressourcer vi kan anvende, før vi løber tør. Derfor er det oplagt at fokusere på genanvendelse af de råstoffer, der allerede er i kredsløb – selvom det ikke er helt nemt. Dertil kommer de miljømæssige fordele, der er ved genanvendelsen. I lang tid har teknologien ikke været gearet til genanvendelse, men der er et større og større marked for udvikling af grøn teknologi – også inden for genanvendelse af affald. Generelt kan man sige, at den bedste måde at reducere affald på er ved ikke at producere affald, genbruge de varer, man køber, og dernæst at genanvende de materialer, der trods alt ender i skraldespanden. Denne rangordning kan kortes ned til: Reducer – Genbrug – Genanvend (fig. 5.30). Hvis man ikke kan genanvende affald, så er energiudnyttelse af affald klart at foretrække frem for deponi, som det fremgår af affaldspyramiden (fig. 5.30). I en moderne kredsløbstankegang (cirkeløkonomi eller ”vugge til vugge-filosofi”) kan det give mening at tale om ting som en service, som tilvejebringes af dem, der producerer varen (fig. 5.31). Altså, frem for at tænke at man opnår ejerskab over en genstand (fx en flaske), kan man ændre sit fokus til, at man køber den service, det er at benytte en genstand, så længe man vil, hvorefter plasten skal kunne anvendes af andre igen og igen. Jo mindre der er brug for at

11/06/2019 11.03


5  ·  HVORDAN BLIVER BYER BÆREDYGTIGE?  105

Deponi Råstoffer

Energiudnyttelse Genanvendelse

Genanvendelse

Arbejdsopgaver 5.7 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvordan man kan undgå affald i byerne. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumen­tation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 105

Produktion, genfremstilling

Forbrug, brug, Indsamling genbrug, reparation

Affaldsforebyggelse

ændre og forarbejde et produkt for at genanvende det, jo færre ressourcer skal der bruges til det. Det er en fordel, hvis et produkt kan cirkulere længe, fx fordi det i sig selv er langtidsholdbart, eller fordi holdbarheden kan forlænges gennem vedligeholdelse og udskiftning af reservedele – eller ved at blive reproduceret i samme produktlinje. På den måde vil engangsplastflasker eller andre kortlivede produkter være mindre egnede i den cirkulære økonomi i forhold til genstande, der holder i mange år og kan genbruges af andre. Kasserede genstande kan dog forlænge levetiden ved at blive genanvendt til nye produkter flere gange. Hvis man bevarer renheden og kvaliteten af et råstof (fx metal), vil det kunne indgå i flere forskellige sammenhænge, end hvis det er forarbejdet, overfladebehandlet eller lignende.

Cirkulær økonomi

Råstoffer

Direkte forbrug

Fig. 5.30:  ”Affaldshierarkiet” – eller affaldspyramiden – rang­ ordner en række måder at håndtere affald på ud fra bæredygtig­ hedshensyn. Det bedste er helt at undgå at producere affald – det værste er at deponere affaldet på en losseplads. (Kilde: www.hfb.dk/baeredygtighed)

Design

Fig. 5.31:  Cirkulær økonomi. Som det ses på figuren, så er der spild i alle dele af produktionen af en vare – lige fra udvindingen af råstoffer til varen smides ud og forhåbentlig genanvendes. Det er mængden af affald i de to sidste led (indsamling og genanvendelse), der er fokus på i dette materiale. (Kilde: GEUS)

5.8

Afrunding Efter at have arbejdet med delspørgsmålene og de tilhørende opgaver er det nu blevet tid til at samle og formidle den fagligt funderede viden, I har tilegnet jer. Udfordringen består i at koble de naturvidenskabelige data med andre relevante informationer og overvejelser for på den baggrund at give et nuanceret og velargumenteret svar på problemstillingens overordnede spørgsmål: ”Hvordan bliver byer bæredygtige?” Der er ikke noget entydigt svar, og derfor skal du fremføre argumenter både for og imod påstanden om, at byer kan blive bæredygtige. Du/I bør også fremhæve styrker og svagheder ved data og data­ analysen. I naturgeografi opnås det bedste resultat, hvis man kan demonstrere en detaljeret forståelse af problemstillingen og fremlægge grundige beviser og saglige argumenter forud for de delprocesser, der leder til den endelige konklusion. De enkelte målinger og resultater skal benyttes til at forklare de store linjer i problemstillingen – du skal altså ikke kun kunne zoome helt ind, men også zoome ud og se værdien af detaljen i det store billede.

11/06/2019 11.03


9788770668637_indhold.indd 106

11/06/2019 11.03


KAPITEL 6

Er vulkaner gode naboer? Omdrejningspunktet i denne case er spørgsmålet: ”Er vulkaner gode naboer?” Emnet tager udgangspunkt i det faktum, at mange millioner mennesker bor i nærheden af farlige vulkaner, vel vidende at vulkanudbrud kan være dødbringende for folk, som befinder sig tæt på. Det er der selvfølgelig en række grunde til, som bliver undersøgt i dette kapitel. For at give et kvalificeret svar på, hvorfor mange områder med vulkansk aktivitet er tæt bebyggede, må man have kendskab til vulkanernes beliggenhed, geologiske processer og mineralogiske værdier – og kunne afveje fordele og ulemper i forhold til hinanden. Dette kan man gøre ved hjælp af metoden GEOdetektiven.

6.1

Indledning At se en vulkan i udbrud er spektakulært og imponerende, men også en skræmmende og farefuld oplevelse – især på nært hold. Vulkanudbrud kan overgå det flotteste festfyrværkeri, men samtidig for­ årsager de enorme ødelæggelser med lava, askestøv og gasser, som udspys fra Jordens indre. Der findes mange historiske eksempler på dødbringende vulkanudbrud, som har lagt byer øde og drevet indbyggerne på flugt. De fleste kender til historien om Vesuv-udbruddet, som udslettede byerne Pompeji og Herculaneum og deres indbyggere i år 79. Gennem nyere historie har der været flere lignende katastrofer, hvor byer er lagt øde, og menneskeliv er gået tabt, ligesom der har været eksempler på voldsomme udbrud, som har påvirket det globale klima, lufttrafikken eller de berørte landes økonomi.

Risikoen ved at befinde sig tæt på aktive vulkaner er stor, ikke mindst fordi et udbrud kan ske pludseligt og uden forvarsel. Det skete eksempelvis på Mount Ontake i Japan, hvor et pludseligt udbrud i 2014 dræbte mere end 60 turister. Endnu værre gik det i Cameroun, da vulkanen under søen Lake Nyos i 1986 pludseligt frigav store mængder CO2, som resulterede i, at 1700 mennesker og 3000 husdyr omkom. I begge tilfælde var skaderne begrænset til områder tæt på vulkanen, men vulkanudbrud kan ofte være så voldsomme, at de volder skader over store afstande. Det oplevede man i 2010, da en askesky fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull lukkede for europæisk flytrafik i én uge (fig. 6.1). Efter vulkanerne Pinatubos og Hudsons voldsomme udbrud i 1991 registrerede man et globalt temperaturfald på ca. 0,5 °C, som skyldtes store askemængder.

Fig. 6.1:  Vulkanen Eyjafjallajökull i Island i udbrud den 25. marts 2010. Vulkanen udslyngede store mængder lava til at starte med (t.v.) og dernæst mere røg og aske (midt), og det var særligt asken, der voldte problemer, fordi den spredtes med vinden ned over Europa. Til højre ses askeskyens udbredelse den 17. april 2010. (Foto: Joschenbacher t.v.; Árni Friðriksson midt)

9788770668637_indhold.indd 107

11/06/2019 11.03


108  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?

Undersøgelsens centrale spørgsmål Når man ved, hvor farlige vulkanerne kan være, kan det virke underligt, at der på verdensplan bor ca. 500 millioner mennesker i deres nærhed. Mange af verdens storbyer er placeret tæt ved aktive vulkaner, fx Napoli, Mexico City, Tokyo og Reykjavik. Derfor er det oplagt at undersøge, om der findes værdifulde ressourcer tæt ved vulkanerne, som opvejer ulemperne ved at bo i deres nærhed. Vulkaner udgør både nogle af de mest ødelæggende og aktivt skabende naturkræfter på vores klode. I denne case undersøges vulkanernes geografiske placering og geologiske processer for at kunne foretage en afvejning af negative og positive egenskaber ved vulkanudbrud og finde en forklaring på, hvorfor folk bor på vulkaner. Nedenfor ses de seks delspørgsmål (fig. 6.2), der indgår i undersøgelsen af den over­ ordnede problemstilling i dette kapitel: Er vulkaner gode naboer?

Opgave 6.1: Før I går i gang 6.1.A: Undersøg vha. GoogleEarth, skolens atlas og inter­ nettet, hvor på kloden der findes vulkaner, herunder hvilke lande som har mange/flest, samt om de er aktive og har været i udbrud for nylig. 6.1.B: Hvorfor er emnet om vulkaner relevant og aktuelt? Svar på baggrund af introteksten, supplerende avisartikler, egne observationer samt internetsøgning mv. Rangér svarene tematisk og ud fra deres relevans. 6.1.C: Identificer i fællesskab de geofaglige delspørgsmål, I vil arbejde med, og vær bevidst om årsag til valg og fravalg. Kom til enighed om arbejdsformer, produktkrav og afslut­ ning på forløbet, fx gruppearbejde, skriftlige afleveringer, mundtlige oplæg, evaluering, og hvordan resultatet af jeres undersøgelser kan indgå i eksamen.

Hvor findes de beboede vulkaner? Kan man forhindre vulkanudbrud?

Er alle vulkaner farlige?

Fig. 6.2:  Delspørgsmål, der undersøges i casen: Er vulkaner gode naboer?

Er vulkaner gode naboer? Hvorfor er vulkanske jorde attraktive?

Kan man udnytte vulkaners energi? Kan vulkaner lave guld?

9788770668637_indhold.indd 108

11/06/2019 11.03


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  109

Zoner med sjældne jordskælv Zoner med hyppige jordskælv Aktive vulkaner

Laki Hekla Surtsey

Pavlof Shishaldin Katmai Unzen-dake

Mt. St. Helens Vesuv

Fuji-san Pinatubo Marianerne

Kilauea Mauna Loa

Popocatepetl Parícutin

Etna

Thira

Kanarieøerne Mt. Pelée Kilimanjaro Navado del Ruiz

Galapagos Cotopaxi Krakatau

Tambora

Tonga Påskeøen

Deception Island

Sydlige Sandwichøer

Fig. 6.3:  Kort over jordskælvszoner og de mest aktive vulkaner. Bemærk de mange vulkaner omkring Stillehavet – kaldet Ildringen (“The Ring of Fire”).

6.2

Hvor findes de beboede vulkaner? Det anslås, at der findes over 500 aktive vulkaner rundtomkring på Jorden. Hertil kommer tusindvis af vulkaner, som ikke har vist tegn på aktivitet i lang tid. Dog er det svært at afgøre præcist, hvor mange af vulkanerne der er aktive, da nogle er i udbrud med ganske få års mellemrum, mens andre kan være i dvaletilstand i mange århundreder eller endda flere årtusinder. Vulkansk aktivitet opstår, hvor magma (smeltet stenmasse), som findes dybt nede i Jordens indre, trænger op til dens overflade. Som det fremgår af kortet (fig. 6.3), er der sammenfald mellem beliggenheden af aktive vulkaner og områder, som oplever hyppige jordskælv. Det skyldes, at de fleste aktive vulkaner er placeret tæt på Jordens pladegrænser (eller pladerande), hvor de store litosfæreplader enten bevæger sig imod hinanden eller væk fra hinanden (jf. faktaboks om pladetektonik). Nogle steder på kloden stiger magma også op ved de såkaldte

9788770668637_indhold.indd 109

hotspots, som er ekstraordinært varme områder i ast­ henosfæren – fx under Island og Hawaii. Der hvor to tektoniske plader støder sammen, vil den tungeste af dem synke ned under den anden – og der opstår en subduktionszone. Det kan enten ske i grænsefeltet mellem to oceanbundsplader (fx ved Indonesien) eller mellem en oceanbundsplade og et kontinent (fx Stillehavet og Sydamerika), se fig. 6.4 a og b. Når oceanbundspladen synker ned i Jordens varme indre, vil der i omkring 100 km’s dybde dannes magma ved kontakten mellem den nedsynkende kolde plade og den underliggende varme astheno­ sfære, fordi varmen i 100 km’s dybde er høj nok til at smelte materialet i den nedsynkende plade. Da flydende magma har en lavere densitet end omgivel­ serne, vil den stige opad. Der hvor magmaen når helt til overfladen, opstår der vulkansk aktivitet. Et godt eksempel på dette kan man finde hele vejen omkring Stillehavet, hvor der ligger en lang række vulkaner tæt ved kysten – kaldet Ildringen eller ”The Ring of Fire” (fig. 6.3).

11/06/2019 11.03


110  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?

Pladetektonik og vulkanisme Pladetektonik er en teori om, at Jordens øverste lag består af plader, som er i bevægelse og forskubber sig på forskellig vis: enten mod hinanden (fig. 6.4a og 6.4b), fra hinanden (fig. 6.4c) eller langs hinanden (fig. 6.4d). Jordens ydre hårde skal (lithosfæren) er opdelt i syv store og en række mindre lithosfæreplader, som flyder oven på den forholdsvis bløde astheno­sfære, der er >1000 °C varm og elastisk (meget tyktflydende). Pladebevægelserne skyldes varme­ overskuddet i Jordens indre, som ska­ ber cirkulære konvektionsstrømme og bringer dybtliggende varmt materiale op til undersiden af lithosfæren. Be­vægelserne får lithosfæren til at bryde op i forskellige plader, som bevæger sig i forhold til hinanden.

Tyngdekraften medvirker også til og samtidig stiger bjergarternes smeltepunkt på grund af det øgede pladebevægelsen, idet den trækker i li­thosfære­pladerne og får dem til at syn­ tryk. Netop smeltepunktets trykaf­ Grav Øbue hængighed er afgørende for dannel­ ke ned i dybet ved subduktionszoner. Oceanbundsskorpe sen af magma. Lige under lithosfære­ Magma bliver dannet i asthenosfæ­ pladerne er materialet i asthenosfæ­ ren (mellem 100 og 350 km’s dybde) Lithosfære ren ca. 1300 °C varmt og meget tæt og stiger herfra op gennem lithosfæ­ på smeltepunktet. Hvis materialet får ren, indtil den til sidst når op til over­ lov at stige opad, udsættes det for et fladen i et vulkanudbrud. Magma Asthenosfære Øbue falder også smel­ stiger op gennem Jordens skorpe, for­ Grav trykfald, og dermed di magma er flydende og harOceanbundsskorpe lavere tepunktet. Smeltepunktet kan også massefylde end bjergarterne i ændres, hvis materialet i asthenosfæ­ Oceangrav Lithosfære om­givelserne. Magmaen baner sig ren ændrer sammensætning, hvilket langsomt vej op gennem små spræk­ sker, når nedsynkende oceanbunds­ plader frigiver vand til asthenosfæren. ker i undergrunden, som denOceanbundsskorpe enten KontinentalAsthenosfære Når magmaskorpe selv danner, eller som er dannet af tid­ kommer op på overfla­ ligere udbrud eller jordskælv, typisk den, består den hovedsageligt af restenmasse (800-1200 °C) fra mellem 50 og 100 kilometer nede. flydende sfæ Oceangrav o h Både temperatur og tryk vokser, des­ og ændrer navn til lava. Lit Asthenosfære to dybere ned i Jorden man kommer, Gravsænkning Midtoceanisk ryg Oceanbundsskorpe Kontinentalskorpe

Grav

Øbue re

fæ os

Oceanbundsskorpe Asthenosfære

Lithosfære

h

Lit

Lithosfære Grav

Øbue

Asthenosfære Oceanbundsskorpe

Fig. 6.4a:  Destruktiv pladegrænse, hvor to oceanbundsplader Lithosfære Oceangrav støder sammen, og den tungeste synker ned i kappen ved sam­ menstødet, hvorved vulkandannelse opstår. Dette kaldes også en subduktionszone. Denne type pladegrænse ses ved den vest­ Asthenosfære lige del af Stillehavet, som fx Aleuterne, Japan og Filippinerne. Oceanbundsskorpe Kontinentalskorpe

re

Asthenosfære

Oceangrav

sfæ

ho

Lit

Kontinentalskorpe Gravsænkning Midtoceanisk ryg

Gravsænkning

Midtoceanisk ryg

Asthenosfære

pladegrænse, hvor pladerne bevæger Fig. 6.4c:  Konstruktiv Transform forkastning sig væk fra hinanden. Denne type pladegrænse ses mest i oceanerne, men også ved Den Afrikanske Riftzone i Østafrika. Lithosfære Lithosfære Asthenosfære Transform forkastning Asthenosfære

Oceanbundsskorpe

Asthenosfære

os

h Lit

Lithosfære

re

Asthenosfære

Fig. 6.4b:  Destruktiv pladegrænse, hvor en oceanbundsGravsænkning Lithosfære Midtoceanisk ryg plade dykker ned under et kontinent. Denne type destruktive pladegrænse ses fx i Sydamerika. Asthenosfære

Fig. 6.4d:  Bevarende pladegrænse, hvor der sker en side­værts bevægelse, der kan resultere i store jordskælv, men ikke i vulkandannelse. Denne type pladegrænse ses fx ved San Andreas-forkastningen i Californien og i Tyrkiet.

Transform forkastning Lithosfære

Asthenosfære Lithosfære Transform forkastning 9788770668637_indhold.indd 110

11/06/2019 11.03


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  111

Bemærk også zonen med vulkaner og jordskælv ned gennem Atlanterhavet – kaldet Den Midtatlantiske Højderyg. Der hvor pladerne bevæger sig væk fra hinanden, skabes der et mellemrum kaldet spred­ ningszonen. Herved falder trykket i den underliggende asthenosfære, som derfor smelter og stiger opad. Bjergarternes smeltepunkt afhænger af både temperatur og tryk. Bjergarterne i Jordens kappe smelter ved ca. 1100 °C, men kan godt være faste ved højere temperaturer, hvis trykket er højt. Denne proces foregår langs hele Den Midtatlantiske Højderyg (fig. 6.3), hvor opstigende magma afkøles og danner ny havbund omkring spredningszonen, se også fig. 6.4c. Når magma kommer op til jordoverfladen, kaldes det lava.

Ved hvilke vulkaner bor der flest mennesker? Vulkanudbrud kan være både farlige og fordelagtige. Hvorvidt en vulkan betragtes som farlig (eller gavnlig), afhænger i vid udstrækning af dens afstand til menneskelig beboelse. Der bor ikke mennesker ved alle verdens aktive vulkaner, men det gælder for mange af dem. En forskningsundersøgelse fra 2002 viste, at næsten 10 % af verdens befolkning levede mindre end 100 km fra en aktiv vulkan. Ud fra en gennemsnitsbetragtning er befolkningstætheden omkring de historisk aktive vulkaner ca. 23 personer pr. km2, hvilket er omtrent 6 gange større end befolkningstætheden for klodens samlede beboede områder. Den samme undersøgelse konkluderede, at der er en tæt sammenhæng mellem vulkanernes placering i forhold til ækvator og til kysten og befolkningstætheden i deres opland (fig. 6.5 på næste side). Længst mod nord og syd (ved høje breddegrader), hvor der er koldt, er vulkanske områder ikke tæt befolket. Vender man derimod blikket mod de vulkaner, der ligger nær kysten i de tropiske og subtropiske klimazoner, er befolkningstætheden flere steder stor. Dengang de første mennesker bosatte sig i om­ råderne, har de muligvis ikke været klar over vulkanernes tilstedeværelse, eller også har de vurderet, at risikoen ved at bo i deres nærhed blev opvejet af fordelene. I alt fald har områdernes ressourcegrundlag tilladt, at befolkningen med årene er mangedoblet. I varme tropiske og subtropiske områder tilbyder højtragende vulkaner et fordelagtigt klima. Oppe på

9788770668637_indhold.indd 111

vulkanerne er temperaturen nemlig lavere og ned­børen større, hvilket giver gode dyrknings- og leveforhold. En stor del af verdens kaffeproduktion finder sted på vulkaner i Etiopien, Guatemala og Indonesien, fordi kaffen kræver meget vand hele året, rigelig sol og moderate temperaturer. Vulkanens skråninger giver desuden et naturligt afløb for vandet, når det regner meget. Hertil kommer, at udsigten er god oppe på vulkanens sider, hvilket kan være en fordel, når man skal danne sig overblik over sin ejendom. Indonesien er det land i verden, som har flest aktive vulkaner (>100). Samtidig er hovedøen Java et af de tættest befolkede områder på kloden (>900 personer pr. km2) med et befolkningstal på ca. 120 mio. og adskillige storbyer. Fælles for indbyggerne på Java er, at de bor nær en af de ca. 45 aktive vulkaner, heriblandt Gunung Kelud og Merapi, på øen samt den nærliggende vulkanø Krakatau.

Hvad kaldes de forskellige vulkantyper? Vulkanens størrelse og form vil dels afhænge af, hvor store mængder lava der tilføres overfladen, dels hvor langt den flyder væk fra vulkanens krateråbning. Vulkanske områder består oftest af mange lag af størknet lava, som er kommet til ved gentagne vulkanudbrud. Magmaens temperatur og sammensætning er afgørende for, om lavaen bliver mere eller mindre tyktflydende (se faktaboks om lavas flydeevne og fig. 6.6) og dermed for, om vulkanen får stejle eller svagt skrånende sider. På baggrund af vulkaners form og materialesammensætning samt udbruddets karakter er det muligt at inddele vulkaner i en række hovedtyper: − Skjoldvulkaner − Spaltevulkaner − Keglevulkaner − Calderaer Skjoldvulkaner er betegnelsen for vulkaner, der har en svagt skrånende form og primært består af bjergarten basalt. Skjoldvulkaner forekommer ved spredningszoner på havbunden og ved de såkaldte hotspots, som tilføres magma dybt nede fra Jordens asthenosfære. En skjoldvulkan har typisk hyppige

11/06/2019 11.03


112  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER? Vulkanudbrud de seneste 12.000 år (Holocæn tidsperiode)

Vulkan Signifikant udbrud i perioden

Befolkningstæthed

Indbyggere/km2 0-10 10-25 25-50 50-75 75-100 100-150 150-300 300-1000 1000+

Fig. 6.5:  Vulkaner ved høje breddegrader er generelt ubeboede, men ved lavere breddegrader er de fleste vulkanske regioner tætbefolkede. Fx er der meget høj befolkningstæthed i Sydøstasien på trods af de mange vulkaner i området.

9788770668637_indhold.indd 112

11/06/2019 11.03


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  113

udbrud og dens basaltiske lava er tyndtflydende, fordi den har et lavt indhold af silikat. Derfor vil lavaen strømme relativt hurtigt ned ad siderne på vulkanen og først størkne langt fra krateret. Det er årsagen til, at vulkanen kommer til at ligne et stort, fladt skjold på jordoverfladen. Mauna Loa på Hawaii er verdens mest aktive skjoldvulkan og består af talrige lag af lava fra de mange udbrud. Både denne og andre skjoldvulkaner på Hawaii (fx Mauna Kea, se fig. 6.7 på næste side) er derfor både store og høje, men har en flad form – som et skjold. Mauna Kea er rent faktisk det højeste bjerg i verden, da højdeforskellen mellem dets fod på havbunden og dets top er ca. 10.000 m. De mange vulkaner på Hawaii skyldes øgruppens beliggenhed oven over et såkaldt hotspot, som er et ekstraordinært varmt område i Jordens kappe. Over et hotspot vil der typisk forekomme hyppige

udbrud. Fordi Stillehavspladen flytter sig, mens hotspottet har en fast position, vil der med tiden opstå en serie af vulkaner, der ligger som (store) perler på en snor. Øernes beliggenhed og orientering dokumenterer den afstand og retning, som Stillehavspladen har bevæget sig, siden Hawaiis ældste vulkanø blev dannet. Øgruppen Hawaii består af en række af udslukte vulkanøer, som kun var aktive, i de perioder de lå oven over hotspottet. En undergruppe til skjoldvulkanerne er de så­ kaldte spaltevulkaner, hvor lavaen trænger frem fra en eller flere spalter/sprækker i jorden. Spaltevulkaner dannes ved konstruktive pladegrænser, hvor to kontinentalplader bevæger sig fra hinanden (en spredningszone) og danner dybe sprækker i undergrunden. Der er mange eksempler på spaltevulkaner i Island – som i øvrigt også ligger oven på et hotspot.

Lavas flydeevne

Magmatype

Basalt

Andesit

Dacit

Rhyolit

Indhold af silikat (SiO2)

48-52 %

52-63 %

63-68 %

68-77 %

Magmaens temperatur

1160 °C

900 °C

Lava-farveskala i ˚C 1160 °C

900 °C

Lav viskositet (tynd, flydende)

Høj viskositet (tyk, klæbrig)

Lavaens form under flydning Stigende viskositet

lavaen (dvs. lavere viskositet). Og jo højere procentvist indhold af silikat eller siliciumoxid (SiO2), desto højere er viskositeten (fig. 6.6, t.v.). Silikat-ind­ holdet og dermed viskositeten spiller en vigtig rolle for vulkanernes opførsel under et udbrud. 14 12

Rhyolit

10

Tjære

8 6 4

Andesit Basalt

2

Sirup

0

Olivenolie Vand

–2

Stigende flydeevne

andre væsker. Vand har således lav viskositet, mens sirup har høj viskositet – dog ikke så høj som lava (fig. 6.6, t.h.). Lavaens viskositet er typisk både en funktion af temperatur og den kemiske sammensætning. Jo højere temperatur, desto mere flydende er

Viskositet målt i poise (logaritmisk skala)

Inden for geologien benytter man betegnelsen viskositet som et mål for, hvor svært et materiale har ved at flyde. Man kan for nemheds skyld sige, at viskositet betegner, hvor tykteller tyndtflydende lavaen er. Den samme målestok kan bruges om

Nedsat flydeevne Fig. 6.6:  (t.v.) Kemisk sammensætning og viskositet af forskellige magmatyper. Jo højere silikatindhold i magmaen, desto højere viskositet. Magmaens viskositet vil stige, i takt med at temperaturen falder, mens den omvendt falder, når temperaturen stiger. (t.h.) Sammenligning af viskositeten af de forskellige magmatyper og andre kendte væsker. Bemærk, at poise-skalaen, som viskositeten måles efter, er logaritmisk – dvs. at sirup er 100 gange mere tyktflydende end olivenolie, mens basaltisk lava er 100 gange mere tyktflydende end sirup.

9788770668637_indhold.indd 113

11/06/2019 11.03


114  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?

Fig. 6.7:  Eksempel på (t.v.) en typisk skjoldvulkan (Mauna Kea, Hawaii) og (t.h.) en keglevulkan (Mayon, Filippinerne). Vulkanen på Hawaii er højere, men også meget bredere end keglevulkanen på Filippinerne.

En tredje grupper er keglevulkaner, også kaldet stratovulkaner (pga. de mange lag = strata), der opstår ved subduktionszoner (fig. 6.4a og 6.4b). Denne type af vulkaner bliver typisk høje med stejle sider, fordi deres tyktflydende lava strømmer langsomt og størkner tættere på krateret (fig. 6.7, t.h.). Antallet af udbrud fra en keglevulkan er typisk mindre end ved hotspot-vulkaner, men udbruddene kan være mere eksplosive pga. den sejtflydende, vandholdige og gasrige magma. Rhyolit og andesit er eksempler på denne type lavaer med hhv. et højt og et middelhøjt indhold af silicium. Silicium er det mineral i bjergarterne, der gør, at lavaen bliver sejtflydende – jo mere silicium, des mere sejtflydende (se også faktaboks). Hele vejen rundt om Stillehavet findes et stort antal aktive keglevulkaner, hvilket har givet området tilnavnet ”Ildringen”. Alene i Indonesien er der over 120 aktive keglevulkaner. Vesuv og Etna i Italien er de mest kendte keglevulkaner i Europa. Endelig findes der keglevulkaner, der får meget store og dybe kratere (også kaldet calderaer), som har haft voldsomme eksplosionslignende udbrud og derfor betegnes som eksplosionsvulkaner. Nogle eksplosionsvulkaner efterlader kun en vold af aske omkring krateret, mens selve krateret synker ind og ofte fyldes med vand. Magmaen i eksplosionsvulkaner har et højt indhold af silicium og desuden et højt

9788770668637_indhold.indd 114

indhold af gasserne H2O og CO2. Af eksempler på eksplosionsvulkaner og calderaer kan nævnes den aktive Mount St. Helens i USA og Krakatau i Indonesien. Nogle calderaer er flere kilometer i diameter og viser spor efter meget voldsomme udbrud fra de såkaldte supervulkaner, såsom Lake Taupo i New Zealand og Yellowstone Caldera i USA. Supervulkaner er en fællesbetegnelse for vulkaner, der udslynger mere end 1.000 kubikkilometer materiale under et enkelt vulkanudbrud (se også fig. 6.10). Vulkanernes form og dannelse har stor betydning for, hvor farlige de er at bo på, og hvilke positive egenskaber de bringer med sig. For at forstå hvorfor folk bor på farlige vulkaner, er det vigtigt at kende til vulkanernes dannelse, og hvilke positive egenskaber de bringer med sig.

Arbejdsopgaver 6.2 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af vulkanernes beliggenhed og deres befolkningstæthed. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.03


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  115

6.3

Er alle vulkaner farlige? Udbrudsproduktet fra en vulkan består ofte af både flydende (lava) og fast materiale (krystaller og aske), samt en luftformig del i form af gasser. Et farligt vulkanudbrud er ét, som volder store materielle skader og/eller koster mange menneskeliv, som det fx var tilfældet, da vulkanen Pinatubo i Filippinerne gik i udbrud i 1991 (fig. 6.8, t.h. og fig. 6.9). Der skal derfor enten bo mennesker i nærheden, eller udbruddet skal have en karakter og voldsomhed, der udgør en fare på stor afstand, fx hvis det får indflydelse på regionens klima og økosystemer.

Hvor mange bliver dræbt af vulkanudbrud? I de seneste 400 år anslås det, at en kvart million mennesker er omkommet som direkte følge af vulkanudbrud. Siden 1970 er det samlede dødstal fra hele jordens vulkanudbrud ca. 30.000 – hvilket kan

sammenlignes med antallet af trafikdræbte bare i Danmark i samme periode. Overordnet set har vulkanudbrud derfor ikke kostet mange menneskeliv. Det skyldes flere omstændigheder, heriblandt at voldsomme udbrud er relativt sjældne, og at man oftest når at evakuere folk, der bor i nærheden, inden det er for sent. Det er dog ikke altid tilfældet. Mere end 25.000 mennesker omkom i forbindelse med to voldsomme udbrud i Mexico i 1982 og Colombia i 1985 (fig. 6.9). Og i løbet af de sidste 400 år har blot fire vulkanudbrud forårsaget omtrent 2/3 af det samlede dødstal fra alle vulkanudbrud. De to mest dødbringende udbrud skete begge i Indonesien, hvor vulkanerne Krakatau (1883) og Tambora (1815) tilsammen menes at have dræbt over 125.000 men­ nesker. Størsteparten af dødsfaldene fra vulkanudbrud skyldes dog ikke lavaen, men derimod udslip af gasser og aske (se faktaboks) samt andre afledte effekter såsom pyroklastiske skyer, mudderskred og tsunamier.

Fig. 6.8:  Til venstre ses tyndtflydende basaltisk lava ved en skjoldvulkan (Hawaii). Til højre: eksplosivt udbrud fra keglevulkanen Mt. Pinatubo i Filippinerne. (Foto: USGS t.v., Richard P. Hoblitt t.h.)

9788770668637_indhold.indd 115

11/06/2019 11.04


116  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER? Vulkan

Type

Land

Dødstal

Årstal

Nevado del Ruiz

Keglevulkan

Colombia

23000

1985

El Chichón

Keglevulkan

Mexico

3500

1982

Lake Nyos

Caldera

Cameroun

1746

1986

Pinatubo

Keglevulkan

Filippinerne

847

1991

Merapi

Keglevulkan

Indonesien

353

2010

Nyiragongo

Keglevulkan

DR Congo

245

2002

Nyiragongo

Keglevulkan

DR Congo

70

1977

Ontake

Keglevulkan

Japan

57

2014

St. Helens

Keglevulkan

USA

57

1980

Unzen

Keglevulkan

Japan

43

1991

Nabro Volcano

Keglevulkan

Eritrea

31

2011

Soufrière Hills

Keglevulkan

Caribien

19

1997

Galunggung

Keglevulkan

Indonesien

18

1982

Sinabung

Keglevulkan

Indonesien

16

2014

Galeras

Keglevulkan

Colombia

9

1993

Hudson

Keglevulkan

Chile

5

1971

Jebel at Tair

Keglevulkan

Yemen

4

2007

Eldfell

Keglevulkan

Island

1

1973

Hvilke typer vulkanudbrud er mest dødelige? Når man skal sammenligne, hvor voldsomme og eksplosive vulkanudbrud er, benyttes ofte VEI-skalaen. VEI står for Vulkansk-Eksplosivitets-Indeks og er et mål for, hvor stort et volumen af udbrudsprodukter en vulkan udsender (fig. 6.10). VEI-skalaen er inddelt i ni trin (0-8). De to vulkaner Krakatau og Tambora vurderes at have udsendt hhv. 10 km3 og 100 km3 materiale, hvilket kvalificerer dem til trin 6-7 på VEI-skalaen. Hvert år er en lang række skjoldvulkaner og spaltevulkaner i udbrud. De fleste befinder sig ved undersøiske spredningszoner, hvor de ikke skaber problemer, men selv på jordoverfladen er skjold­ vulkaner også ret ufarlige, da den tyndtflydende basaltiske magma flyder langsomt (5-15 km/t) og sjældent er eksplosiv (fig. 6.8, t.v. og fig. 6.10).

9788770668637_indhold.indd 116

Fig. 6.9:  De mest død­ bringende vulkanudbrud 1970-2018. Bemærk, at der ikke er skjoldvulkaner på listen.

Selvom det er mere sjældent, at keglevulkaner går i udbrud, kan de til sammenligning være voldsomme og eksplosive, da udsender skyer af glødende aske og giftige gasser, som kan være særdeles dødbringende. Dette fænomen, som betegnes som en pyroklastisk strøm, ses ofte ved eksplosive vulkanudbrud og må betegnes som ekstremt farligt. Den islandske spaltevulkan Laki havde i 1783 et voldsomt udbrud, som man har beregnet til en eksplosivitet på VEI-4. Alligevel udsendte vulkanen over en lang periode så store mængder lava, aske og giftige svovl-, klor- og fluorgasser, at det forår­sagede hungersnød i Island og derigennem kostede op imod 10.000 mennesker livet. Undersøgelser viser desuden, at Laki-udbruddet var årsag til temperaturfald og en ekstremt kold vinter over hele Europa, som kan have forårsaget yderligere dødsfald.

11/06/2019 11.04


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  117

Fra det 20. århundrede kan nævnes to udbrud fra henholdsvis Mt. Pelee på Martinique i Caribien (1902) og Nevado del Ruiz i Colombia (1985), der tilsammen var skyld i ca. 30.000 dødsfald. I begge tilfælde udsendte vulkanerne store pyroklastiske skyer. Ved vulkanudbruddet på Mt. Pelee strømmede en pyroklastisk sky som en lavine ned langs bjergets side med 150 km/t og dræbte ca. 33.000 indbyggere i den nærliggende by St. Pierre. Her døde indbyggerne øjeblikkeligt, da de inhalerede den glødende aske og de giftige gasser. Varmen fra pyroklastiske skyer kan også smelte sne eller gletsjere og derved skabe voldsomme mudderskred, som kan forårsage ødelæggende oversvømmelser i områder neden for vulkanen. Dette skete i Colombia i 1985, da mere end 23.000 indbyggere i byen Armero omkom af det mudderskred, der opstod, mens vulkanen Nevado del Ruiz var i udbrud. Her var askeskyen ikke dræbende i sig selv, men dens varme udløste en kædereaktion, hvor store mængder smeltevand blandet med aske væltede ned ad vulkanens sider og resulterede i en dødbringende naturkatastrofe. Vulkaner kan være dødbringende, også selvom de ikke er i udbrud. En fatal hændelse skete i 1986 ved Nyossøen, som er en dyb kratersø (caldera) i det nordvestlige Cameroun. Bunden af søen er mættet med kuldioxid, som kommer fra en lomme af magma under søen. En tilfældig nat blev et mindre jordskælv udløst af aktivitet i vulkanen, hvilket

VEI

Beskrivelse

0

ikke-eksplosiv

1

mild

2

eksplosiv

3

alvorlig

4

destruktiv

5

voldsom

Røgsøjle

Volumen

resulterede i, at store mængder kuldioxid (>300.000 ton) blev frigivet fra søen. Fordi kuldioxid er tungere end luften, blev det liggende tæt ved jord­over­ fladen og strømmede ned ad vulkanens sider. Gassen fortrængte luften i en nærliggende landsby og dræbte derved mere end 1700 mennesker samt 3500 husdyr. Endelig findes der geologiske vidnesbyrd om fortidige vulkanudbrud, som har været ekstremt voldsomme og dødbringende – de såkaldte supervul­ kaner. Et godt eksempel på dette er Toba, som var i udbrud på den nuværende ø Sumatra for ca. 73.000 år siden. Nogle mener, at vulkanudbruddet var så kraftigt (VEI 8), at hele kloden blev sendt ud i en op til 10 år lang vinter, og at op imod 2/3 af datidens mennesker døde. Udbruddet kastede 2.800 km3 materiale op i luften og efterlod et eksplosionshul (en caldera) på 1.300 km2, som i dag udgør Lake Toba. Under nationalparken Yellowstone i USA findes en lignende caldera, der vidner om en supervulkan, som eksploderede for ca. 640.000 år siden. Nogle forskere mener også, at vulkanudbrud var en medvirkende årsag til de klimaændringer, som gjorde, at dinosaurerne uddøde for 65 mio. år siden. Andre mener dog, at deres forsvinden skyldes et stort meteornedslag. Vulkanen Tambora i Indonesien præsterede i 1815 det kraftigste vulkanudbrud (VEI 6) i nyere historie, som forårsagede klima­ ændringer over store dele af verden og sidenhen er blevet omtalt som ”året uden sommer”.

Hyppighed

Eksempel

<100 m

1000 m3

daglig

Kilauea

100-1000 m

10.000 m3

daglig

Stromboli

1-5 km

1 mio. m3

ugentlig

Galeras, 1992

3-15 km

3

10 mio. m

årlig

Ruiz, 1985

10-25 km

100 mio. m3

10-årlig

Galunggung, 1982

>25 km

1 km3

100-årlig

St. Helens, 1981

3

6

kolossal

>25 km

10 km

100-årlig

Krakatau, 1883

7

super-kolossal

>25 km

100 km3

1000-årlig

Tambora, 1815

8

mega-kolossal

>25 km

1000 km3

10.000-årlig

Yellowstone, 2 Ma

9788770668637_indhold.indd 117

Fig. 6.10:  VEI-skalaen med eksempler på vulkaner, der er eksploderede. Bemærk, at skalaen er logaritmisk, så et vulkan­ udbrud på VEI-4 er 10 gange større end et på VEI-3.

11/06/2019 11.04


118  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?

Vulkansk aske og gas Vulkansk aske er forskellig fra andre typer aske. Når man alligevel taler om vulkansk aske, skyldes det, at de små mineralkorn (<2 mm), der slynges ud ved mange vulkanudbrud, ligner og opfører sig som aske (fig. 6.1, m.). Når magmaen bevæger sig op gennem vulkanens magmakammer og skakt, sker der et hastigt trykfald og afkøling. Herved skabes et fint, størknet pulver, som betegnes som vulkansk aske (fig. 6.11, t.v.). Mens noget af asken forbliver i krateret, vil store mængder løftes op i atmosfæren sammen med den glo­ hede luft, der skabes over vulkanen (fig. 6.8, t.h.). I atmosfæren kan asken spredes med vinden over store om­råder (se fig. 6.1, t.h.). Generelt dan­ ner keglevulkaner med tyktflydende

magma mere aske end vulkaner med tyndtflydende magma. Vulkanske gasser er indeholdt i magmaen, mens den befinder sig inde i vulkanen. Gasserne er opløst på samme måde som kulsyren i en lukket sodavandsflaske, men afgives i takt med, at magmaen stiger op mod vulkanens krater, og trykket fra om­givelserne gradvist falder. I en tyndtflydende lava frigives gasbobler­ ne relativt nemt og udramatisk til atmosfæren, mens den tyktflydende lava holder mange af gasboblerne tilbage, indtil de vokser sig så store, at de brister. Hvis boblerne brister inde i magmaen, kan det resultere i en voldsom eksplosion, hvor trykket fra de bristede gasbobler får lavaen til

at sprænges ud af vulkanen, på sam­ me måde som en champagneprop springer ud af flasken. Udslippet af gasserne kan i sig selv have en effekt på de umiddelbare omgivelser og det globale klima. Gasserne kuldioxid og svovldioxid kan have en kvælende virkning på levende væsener tæt ved vulkanen, mens den mest almindelige vulkanske gas, hydrogendioxid (vanddamp), efter afgivelsen er harmløs. I atmo­ sfæren fungerer kuldioxid som en drivhusgas, mens svovldioxid kan omdannes til svovlsyre, som enten kan opløses i regndråber og falde som såkaldt syreregn, eller kan danne aerosoler i atmosfæren.

Stratosfære (>10 km højde) Gas- og askeudslip

Spredning

CO2

SO2

Albedo / refleksion N O 2 5 ClONO2 HCl

SO2

HF HCl

Lys OH

Aske

H2SO4

Kondensation (væske)

Syreregn Troposfære

9788770668637_indhold.indd 118

HNO3 ClO O3

Sedimentering (fast stof )

Fig. 6.11:  T.v.: De gasser, som hyppigt udledes i forbindelse med vulkanud­ brud. Nogle af gasserne forsurer regn­ vandet og den jord, regnen falder på, mens andre enten reflekterer eller absorberer sollyset og Jordens varme­ stråler. T.h.: Nærbillede af vulkansk askepartikel, der i stort antal kan volde skade på fx flymotorer, da de er skarpe som glas. De kan også skygge for sollys til planterne på jorden, men når de falder ned, kan de nedbrydes og tilføre jorden vigtige næringsstoffer. (Kilde: USGS)

11/06/2019 11.04


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  119

Magmatiske bjergarter Bjergarter er et fast hærdet materiale, som består af et eller flere mineraler. Man inddeler ofte bjergarter i tre hovedgrupper efter de processer, der har dannet dem: sedimentære, magma­ tiske og metamorfe. Den første type er dannet ved såkaldte ydre (eksogene) processer, mens de sidste to af grup­ perne dannes dybt under jordens overflade ved de såkaldte indre (endogene) processer. De magmatiske bjergarter omfatter dels de vulkanske dagbjergarter (lava), Bjergart

Siliciumindhold (SiO2)

som består af magma størknet på overfladen (fx basalt) eller andre udbrudsprodukter (fx aske), og de såkaldte dybbjergarter, som dannes af magma, der størkner dybt nede i undergrunden (fx granit), dvs. inden det når jordoverfladen. Dagbjerg­ arterne er oftest meget finkornede og bliver derfor navngivet ud fra deres farve og kemiske sammen­ sætning, herunder særligt indholdet af siliciumoxid (fig. 6.12).

Lavaen kan også farves rød, hvis den indeholder jern, der oxideres (ruster) ved kontakt med luften. Nogle gange kan man se krystaller indlejret i lavaen, hvor mineralkornene er vokset sammen i magmakammeret, inden udbruddet sker – det gælder eksem­ pelvis porfyrer. Man kan se, om lavaen er størknet hurtigt eller langsomt, ud fra hvor fin- eller grovkornet den er. Og endelig kan små og store hulrum i den størknede lava vidne om ind­ holdet af gasbobler i magmaen.

Farve

Mineralsammensætning

Viskositet af magma

Sort

Feldspat, pyroxen, olivin

Tyndtflydende

Basalt

45-52 %

Andesit

57-63 %

Feldspat, pyroxen

Tyndt/sejtflydende

Rhyolit

69-78 %

Feldspat, kvarts

Sejtflydende

Obsidian

69-78 %

Vulkansk glas, kun få mineraler

Sejtflydende

Sort/klar

Hvornår sker den næste vulkankatastrofe? Det er svært at vide, hvornår det næste dødbringende vulkanudbrud vil finde sted. Der findes dog en række oplagte kandidater i Indonesien, Japan og Sydamerika, som har en eksplosiv historik og er placeret i områder med høj befolkningstæthed. De mest aktive og eksplosive vulkaner overvåges nøje i håbet om at kunne mindske skaderne ved et eventuelt udbrud – som med stor sikkerhed vil udløses før eller senere. At forudsige kommende udbrud muliggøres af moderne overvågningsudstyr, men der gives ingen garanti for, at katastrofer kan undgås, da vulkan­ udbrud kan ske med kort varsel. I områder med stor befolkningstæthed kan det være svært at håndtere denne usikkerhed og få alle evakueret, før ulykken indtræffer. Alligevel vælger den lokale befolkning at leve med risikoen, vel vidende at der kan ske et dødbringende udbrud, som potentielt vil koste tusindvis af menneskeliv.

9788770668637_indhold.indd 119

Fig. 6.12:  Fire vulkanske dagbjergarters sammen­ sætning og viskositet. (Efter P. Holm, 2012)

Der bliver spekuleret meget i, hvor og hvornår de næste katastrofale vulkanudbrud vil finde sted. De mest aktive vulkaner vil med stor sikkerhed gå i udbrud inden for årtier eller århundreder, mens der kan gå årtusinder eller årmillioner, før den næste supervulkan udløses. De potentielt altødelæggende virkninger fra en supervulkan, såsom den i Yellow­ stone, tiltrækker sig dog stor interesse (fig. 6.13). Et øget kendskab til vulkaners eksplosive evner er medvirkende til at forklare, hvorfor folk bor på farlige vulkaner.

Arbejdsopgaver 6.3 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvad der gør vulkaner farlige. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation tiI jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.04


120  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?

Fig. 6.13:  Yellowstone Caldera. De flotte farver er forårsaget af forskellige bakterier, der kan leve i det varme vand, hvis temperatur aftager fra centrum ud mod kanterne. (Foto: Brocken Inaglory)

6.4

Hvorfor er vulkanske jorde attraktive? Det kan virke underligt, at nogle mennesker vælger at bo på en vulkan. Ikke desto mindre er områderne nær mange vulkaner tæt befolkede, selvom folk ved, at de er farlige. Man vælger altså at leve med risikoen for et vulkanudbrud. Det kan der være mange gode grunde til, men en af grundene er nok den næringsrige jord, som findes ved mange vulkaner. Den vulkanske jordbund indeholder mange vig­tige mineraler (plantenæringsstoffer), heriblandt kalium, magnesium og fosfor, som bliver tilført med vulkanens udbrudsprodukter. Et vulkanudbrud har derfor en positiv effekt på nærliggende økosystemer – også selvom udbruddene virker altødelæggende, mens de finder sted. I de lange perioder, som går mellem udbrud, vil de næringsrige mineraler i den vulkanske lava og aske blive frigivet gennem forvitringsprocesser og dermed gjort tilgængelige for planterne.

Hvor findes den bedste vulkanjord? En vulkan er derfor en fremragende gødningsfabrik, og de vulkanske jorde kan være særdeles velegnede

9788770668637_indhold.indd 120

til landbrug. Det gælder særligt i troperne, hvor samspillet mellem vulkansk aktivitet og tropisk klima har muliggjort intensivt landbrug i århundreder (fig. 6.14). I de tropiske områder, hvor der ikke til­ føres næringsstoffer, bliver jordene udpinte pga. mennesket udnyttelse og de rige mængder nedbør. Lejlighedsvise vulkanudbrud kan derfor være med til at sikre, at jordbunden forbliver næringsrig – selv i de områder, hvor den opdyrkes intensivt. Den mest frugtbare jordbund findes i områder, hvor de vulkanske jorde geologisk set er unge, og vulkanerne er aktive. Et godt eksempel er Indonesien, der har mere end 100 aktive vulkaner, hvoraf flere har været i udbrud flere gange inden for det seneste århundrede. Mange af udbruddene udsender vulkansk aske, som spredes over store områder. Asken blandes let med jorden og beriger den med næringsstoffer, samtidig med at den forbedrer jordens evne til at tilbageholde vand. Uheldigvis er de vulkaner, som producerer meget aske, ofte også de mest eksplosive. De ødelæggende effekter fra eksplosive vulkanudbrud (fra pyroklastiske strømme, store askefald og lavastrømme) kan være omfattende, selvom de kan

11/06/2019 11.04


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  121

Fig. 6.14:  Udbrud fra vulkanen Sinabung, Indonesien, er årsag til den meget næringsrige jord i området, men er også en konstant fare for befolkningen ved vulkanens skråninger.

være kortvarige. De fleste udbrud varer kun få dage eller uger, men deres udbrudsprodukter medfører til gengæld en vedvarende, stærkt positiv forbedring af næringsindholdet i landbrugsjorden. Derfor regnes områderne tæt ved de eksplosive keglevulkaner blandt de mest frugtbare i verden. Foruden Indonesien findes der blandt andet gode vulkanske jorde i Mellemamerika, New Zealand, Salomonøerne, Østafrika og Sydeuropa. Der, hvor vulkanudbrud er hyppige, kan fordelene ved at bo i deres nærhed altså opveje ulemperne. På øen Java i Indonesien, som er dannet vulkansk og har op imod 45 aktive vulkaner, er der en befolkningstæthed på op mod 900 indbyggere/km2 – på trods af risikoen for vulkanudbrud. Uden de næringsrige vulkanske jorde ville Indonesien se ganske anderledes ud. Den lokale fødevareproduktion ville være væsentligt mindre, og det samme ville gælde befolkningstætheden. Både her og i andre regioner har vulkansk aktivitet været afgørende for menneskets levevilkår – på godt og ondt. Afrika har ikke mange aktive vulkaner og de fleste er koncentreret i Den Østafrikanske Riftdal. Her finder man nogle af de bedste landbrugsjorde på kon-

9788770668637_indhold.indd 121

tinentet – dog med undtagelse af den nordligste strækning, hvor klimaet er ekstremt tørt. I det syd­ lige Etiopien har samspillet mellem vulkansk jord­ bund, rigelige nedbørsmængder og subtropiske højlandstemperaturer givet gode produktionsforhold for kaffe og andre eksportafgrøder. Lignende forhold kan man finde længere mod syd, hvor riftdalens aktive og udslukte vulkaner har gødet jorden i dele af Kenya, Tanzania, Uganda, DR Congo og Rwanda. Både i Etiopien og DR Congo finder man vulkaner med permanent eller hyppig aktivitet. Europa har ikke mange aktive vulkaner – hvis man ser bort fra Island og De Kanariske Øer. Det er dog værd at nævne både Vesuv og Etna, som har haft stor betydning for levevilkårene i det sydlige Italien. I Napoliområdet bor der omtrent 3 millioner mennesker inden for 25 kilometers radius fra Vesuv, en aktiv keglevulkan, der sidst var i udbrud i 1944. Vesuvs skråninger har været beboet i årtusinder, hvilket skyldes den næringsrige vulkanske jord, som især skabtes ved to eksplosive udbrud for 35.000 og 12.000 år siden. Kombinationen af det milde middelhavsklima og den frodige jordbund betyder, at Napoliområdet producerer vindruer, grøntsager,

11/06/2019 11.04


122  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?

Kaffe og vulkaner Den kommercielle dyrkning af kaffe tog sin begyndelse i Kaffaprovinsen i Etiopien i 1500-tallet, hvorfra den i første omgang blev anvendt lokalt og senere eksporteret til Mellemøsten via havnebyen Mokka. Fra slutningen af 1600-tallet startede man dyrkningen af kaffe på øen Java i Indonesien. Beg­ ge områder bliver regnet for at være særligt velegnede til kaffeproduktion,

og det er her, nogle af verdens mest eftertragtede kaffesorter bliver dyrket. Den unikke kombination af nærings­ holdige vulkanske jorde samt mildt og solrigt højlandsklima med rigelige mængder nedbør (> 1000 mm) gør disse egne særligt velegnede til kaffe­ dyrkning (fig. 6.15). På verdensplan er kaffe en af de vigtigste salgsafgrøder, som efter­

spørges i stigende mængder – ikke mindst herhjemme. Brasilien er det mest kaffeproducerende land på verdensplan, efterfulgt af Vietnam, Colombia, Indonesien og Etiopien. Blandt de mest kaffedrikkende lande i verden finder man Danmark (kun overgået af Finland og Norge) med et gennemsnitligt forbrug på ca. 9 kg kaffe/person om året.

Fig. 6.15:  Kaffesortering i byen Hawassa i Etiopien, nær Den Østafrikanske Riftdal. (Foto: Niels Van Iperen)

Vulkaner og menneskets tilbliven Den vulkanske aktivitet i Østafrika er interessant, fordi den har haft betydning for menneskets tilblivelse og udvikling. Man mener, at de første menneskeaber og moderne menne­ sker udvikledes i Etiopien som resultat af en lang række omstændigheder, heriblandt det komplekse samspil mellem ændringer i områdets geologi og menneskets biologi. For millioner af år siden forandrede vulkansk aktivitet gradvist levevilkåre­ ne i området, blandt andet gennem dannelsen af bjergkæder, som ændre­ de på klima- og nedbørsforholdene i Østafrika, og særligt Afrikas Horn blev mere tørt. Dette skete, samtidig

9788770668637_indhold.indd 122

med at vulkansk aske i første omgang dræbte vegetationen og sidenhen gødede jorden. I en lang periode blev fødevare- og vandressourcerne knappe, hvilket betød, at mange dyreog plantearter, som ikke kunne tilpas­ se sig, forsvandt fra området. Disse og andre miljøændringer satte gang i udviklingen af tilpasningsdygtige menneskeaber, som gik på to ben og udviklede nye overlevelsesstrate­ gier. Der findes mange biologiske anta­ gelser om den menneskelige evoluti­ on, men meget tyder på, at vulkansk aktivitet var med til skabe de rette (udfordrende) betingelser, som

kickstartede menneskets udviklings­ historie. At man kender til denne del af den menneskelige historie, skyldes, at skeletrester fra de første menneske­ aber og moderne mennesker er blevet bevaret i tykke lag af vulkansk aske og mudder. Skeletdelene er så velbevare­ de, at forskerne har kunnet klassificere og datere forskellige arter i kronolo­ gisk rækkefølge: Australopithecus afa­ rensis (efter Afar-regionen) fra for 3,4 mio. år siden, hvoraf det mest kendte skelet er navngivet ”Lucy”; Homo erectus (det oprejste menneske) fra for 1 mio. år siden; samt endelig Homo sapiens (det tænkende menneske) fra for 160.000 år siden.

11/06/2019 11.04


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  123

Fig. 6.16:  Vinmarker på den frodige jord nær Pompeji i Italien. I baggrunden keglevulkanen Vesuv, hvis langvarige og voldsomme udbrud i 79 e.Kr. begravede byen og dens beboere under aske. (Foto: Bkamprath)

appelsiner og citroner samt urter, blomster og tomater til hele Europa (fig. 6.16). Undersøgelser har vist, at Vesuvs beboere ikke bekymrer sig nævneværdigt om risikoen for udbrud, men tværtimod ser vulkanen som en velsignelse for områdets landbrugserhverv og turisme. Det skyldes nok, at udbruddene er sjældne. Anderledes ser det ud på Sicilien, hvor vulkanen Etna har været i udbrud adskillige gange i det seneste århundrede. Her er indbyggerne mere bekymrede for vulkanen, som senest sårede 10 mennesker under et eksplosivt udbrud i marts 2017. Men også Etnas frugtbare vulkanske jordbund understøtter en omfattende landbrugsproduktion med både vinmarker og frugtplantager spredt over bjergets nedre skråninger. Det er ikke kun under vulkanens udbrud, at der bliver skabt ny jordbund. Det sker også, i takt med at de vulkanske bjerge eroderes af regn og vind, hvorefter de nedbrudte materialer transporteres ned til nærliggende dale og sletter. Den rige forekomst

9788770668637_indhold.indd 123

af næringsholdig jord er en vigtig årsag til, at folk bosætter sig tæt ved vulkanerne. Det er dog ikke alle steder, at vulkanerne gør stor nytte for landbruget. Det gælder eksempelvis i Island, ved Ruslands stillehavskyst og i det sydamerikanske højland, hvor køligt klima begrænser mulighederne for fødevareproduktion. Men også her spiller vulkanerne en vigtig rolle for økonomien, hvilket beskrives i de næste afsnit.

Arbejdsopgaver 6.4 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvad der gør vulkansk jordbund så næringsrig, og hvilken betydning dette har for landbruget nær vulkaner. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.04


124  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER? 6.5

Kan vulkaner lave guld? Vulkaners rolle i dannelsen af nye landformer har haft afgørende betydning for såvel klodens som menneskets udvikling. Når der tilføres magma dybt nede fra undergrunden til Jordens overflade, kan en flad slette forandres til et flere tusinde meter højt bjerg på millioner af år. Med tiden (millioner af år) eroderes de høje vulkaner og bliver til fladt terræn. Derved kommer en række forskellige mineraler og metaller, som er størknet inde i vulkanen, mens den var aktiv, tættere op mod jordoverfladen. Mange af disse råstoffer er højt eftertragtede i det moderne samfund, hvor de finder anvendelse i bygninger, industrielle produkter og smykker. Derfor finder meget moderne minedrift sted i områder, hvor der har været og/eller stadig er vulkansk aktivitet. Det er nemlig vulkanerne, som er med til at bringe de mange værdifulde metaller tættere op mod jordens overflade og skabe koncentrerede malmforekomster (dvs. bjergarter med stort metalindhold), som kan brydes og forarbejdes til de færdige råstoffer og produkter. Og fordi efterspørgslen på metallerne er så stor, sker minedriften – over­ raskende nok – ikke kun ved udslukte og eroderede vulkaner, men også ved aktive vulkaner. Man er altså villig til at udnytte vulkanernes rigdomme, vel vidende at de også rummer enorme og uforudsige­ lige kræfter og derfor udgør farlige arbejdsmiljøer. Måske er det ikke så overraskende, når man ved, at aktive vulkaner gemmer på nogle af de mest værdifulde og sjældne metaller, heriblandt guld.

Guld er et af de mest efterspurgte metaller, som særligt bliver brugt til fremstilling af smykker og guldbarrer, men også er et vigtigt råstof i elektronik­ industrien på grund af dets elektriske lednings­evne og evne til at isolere. Det er kun små mængder guld, der bruges i elektroniske apparater – således er der for ca. 2,5 kr. guld i de fleste smartphones. Til de fleste formål anvender man sjældent guld i ren form, men i stedet som legering med andre nyttige metaller såsom sølv og kobber.

Kan man grave guld i en aktiv vulkan? Guld findes overalt i Jordens skorpe, men typisk i meget små mængder (0,004 g/ton). De kommercielle guldforekomster, hvor koncentrationen er 1-10 g/ton bjergmateriale, forekommer primært i meget gamle eller meget unge bjergartsmiljøer. De største guldforekomster er blevet fundet i de såkaldte grøn­ stensbælter og fossile tungsandsforekomster. Begge forekomster er mere end 2 milliarder år gamle geologiske lag, hvor grønstensbælter er dannet af størknet lava, mens tungsandsforekomster er dannet af aflejrede sedimenter. De største kendte guldreserver findes i Sydafrika (tungsandsforekomster) og Australien (grønstensbælter). Tidligere har det ikke været nødvendigt at lede efter guld tæt ved de aktive vulkaner. I sidste halvdel af 1800-tallet rasede den såkaldte guldfeber i både USA og Australien; et emne, der er udfoldet i mange amerikanske film. Siden guldfeberperioden har man udnyttet langt de fleste lettilgængelige guld- og sølvforekomster i Nord- og Sydamerika samt i Afrika, Australien og Rusland. De sidste årtier er de store guldforekomster dog svundet ind, og der foretages

Vulkaner: Døren til jordens indre bankboks I forbindelse med Jordens tidlige udvikling, mens det meste af jord­ kloden stadig bestod af helt eller del­ vis opsmeltet stenmasse, begyndte forskellige mineraler at fordele sig i de lag, der senere blev til Jordens lithosfære, asthenosfære og kerne. Jern, kobber, platin, guld og forskellige

9788770668637_indhold.indd 124

andre metaller, som har en høj masse­ fylde, sank ind mod kernen, mens mineraler med lavere massefylde steg op i de øvre lag og dannede jordens lithosfære. Dette er en væsentlig årsag til, at metallerne forekommer relativt sjældent tæt ved Jordens overflade og derfor har en højere økonomisk værdi.

Dybere nede i undergrunden, og særligt helt nede i Jordens kappe, er forekomsterne af guld eller andre metaller mere almindelig. Vulkansk aktivitet kan bringe de værdifulde mineraler og metaller tættere på jordoverfladen i de områder, hvor magmaen stiger op fra kappen.

11/06/2019 11.04


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  125

Lava Vulkan Magmasøjle Kontinentalplade Oceanplade

Grundvand

Sølvåre

Sølv Guld Guldåre

Guld Sølv

Asthenosfære

Smeltezone

Magmaansamling

Fig. 6.17:  Kobber-, guld- og sølvholdige malme dannes i subduktionszoner ved destruktive pladegrænser. Kobber udfældes sammen med sølv og guld. (Kilde: Carsten E. Thuesen, GEUS)

store investeringer i teknologi, som skal gøre ud­ vindingen og efterforskningen mere effektiv. Derfor kan det nu betale sig at udvinde guld, selvom man kun får et enkelt gram ud af hvert ton bjergart, der bliver brudt. På grund af svindende reserver og høje guldpriser er viljen til at efterforske og udvinde guld ved aktive vulkaner steget markant. Chancerne for at finde guldholdige kobberforekomster ved de vulkansk aktive subduktionszoner er nemlig ret gode. Der er alle­rede fundet store mængder guld i Andesbjergene i Chile, men også på den anden side af Stillehavet på Papua Ny Guinea, Filippinerne og den russiske Kamtjatkahalvø. Det er dog ikke vulkanerne selv, som producerer guldet. Varmen fra vulkanens magmakamre sætter dybtliggende grundvand i bevægelse, som opløser guld fra de magmatiske bjergarter og transporterer det gennem revner op mod overfladen (fig. 6.17). Når temperaturen og trykket falder på vej mod overfladen, udfældes de opløste metaller, som man senere kan være heldig at finde og udvinde. Denne type malmforekomster kaldes for hydro­ termale årer. Lihir er navnet på en åben guldmine i Papua Ny Guineas New Ireland-provins, omkring 900 km

9788770668637_indhold.indd 125

nord for hovedstaden, Port Moresby. Med en produktion på omkring 20 tons/år og en arbejdsstyrke på omkring 4000 er det en af verdens ​​ største guldminer. Minen er speciel, fordi den er placeret i en geotermisk aktiv vulkansk caldera, som udgør toppen af en vulkanø dannet inden for de seneste 1 mio. år. Minedriften er ekstremt udfordrende på grund af de høje grundvandstemperaturer og det underliggende geotermiske system. Den geotermiske aktivitet udnyttes med en geotermisk kraftstation, der giver strøm til minen og relaterede aktiviteter. I det østligste Rusland ligger Kamtjatkahalvøen, som udgør en del af Ildringen (”The ring of fire”) – en vulkansk og seismisk aktiv zone, der omgiver Stillehavet. Halvøen er dannet gennem vulkansk aktivitet, som er opstået i sammenstødet mellem to oceanbundsplader. Tilstedeværelsen af a​​ ktive vulkaner, geotermiske kilder og regelmæssige seismiske hændelser viser, at den vulkanske aktivitet på Kamtjatkahalvøen er vedvarende. Det er samtidig disse geologiske forhold, som gør halvøen attraktiv for efterforskning og minedrift, da den vulkanske aktivitet og sprækkerne i undergrunden giver gode forhold for hydrotermisk dannet guldholdigt kobber. Udvindingen af guld er igangsat, og der produ-

11/06/2019 11.04


126  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER? ceres omtrent 7 tons guld om året, men det forventes, at produktionen fordobles inden for de næste 4-5 år. Også i Andesbjergene findes der store guldforekomster. I mange miner er guld dog et biprodukt, som udvindes sammen med kobber eller andre metaller. Det nordlige Chile har nogle af de største kobberforekomster i verden, som er dannet ud fra en kombination af faktorer, men især er forbundet med vulkansk aktivitet og hydrotermale udfældninger. Her finder minedriften dog sted på udslukte og eroderede vulkaner – i alt fald indtil videre. Man har dog tidligere måttet mane til besindelse, da forskere konstaterede, at en vulkan i udbrud sendte guldstøv op i luften. Det lykkedes at afholde potentielle guldgravere fra at opsøge den højaktive vulkan, efter at seks forskere omkom i forbindelse med en eksplosion. Det er ikke kun på de landbaserede vulkaner, man leder efter guld og andre mineraler. Forskere er senest (i 2018) begyndt at efterforske en aktiv undersøisk vulkan 450 km nord for New Zealand, hvor man håber at finde guld og andre værdifulde metaller. Hvis det er tilfældet, kan det åbne for en stor uudnyttet mineralressource, for der findes mange tusinder af undersøiske vulkaner verden over. Også de vulkanske gasser, som siver op til jordoverfladen eller havbunden gennem sprækker og ’skorstene’, kan indeholde værdifulde mineraler og metaller. I lighed med hydrotermiske årer kan gasserne afsætte store koncentrationer af blandt andet

svovl – også kaldet ’djævlens guld’. Svovlen kondenserer og størkner gennem afkøling og danner derfor tykke lag, som kan brydes ved minedrift. Dette gør man i aktive vulkaner i både Indonesien og Andesbjergene.

Er minedrift på vulkaner en god idé? Udvindingen af vulkanernes mineralforekomster udgør en vigtig indtægt for både investorer og minearbejdere i mange lande. Desværre er der også en lang række negative konsekvenser forbundet med minedrift og råstofbearbejdelse i form af forurening, arbejdsskader og ejerskabsstridigheder. Selvom mange mineselskaber forsøger at reducere disse problemer, findes der flere steder, hvor råstofudvinding er præget af dårlige arbejdsforhold og miljøforringelse, særligt i udviklingslande, hvor fattigdom og dårlig lovgivning er et udbredt problem. De samme metoder, som blev brugt af 1800-tallets guldgravere, der arbejdede sig ind i klippegrunden med hammer og mejsel, anvendes i dag i forbindelse med småskalaminedrift i Afrika, Sydamerika og Asien. Her er tusindvis af mennesker involveret i en type af minedrift, hvor man graver og hakker sig ned i undergrunden – ofte under ekstremt risikable arbejdsforhold. Det resulterer i mange arbejdsskader, luftvejssygdomme og dødsfald, ligesom der også opstår konflikter som for eksempel ejerskabsstridigheder.

Sådan dannes guldforekomster Guld- og sølvholdige kobberforekom­ ster kan dannes i subduktionszoner, hvor to lithosfæreplader støder sam­ men. Det er dog ikke vulkanen selv, der skaber de store metalforekomster, men derimod såkaldte hydrotermale processer. Det sker, ved at svovlholdigt vand varmes op i nærheden af vulka­ nens magmakamre, hvorefter det trænger ind i undergrundens magma­ tiske bjergarter gennem små revner og sprækker. På sin vej gennem klippe­ sprækkerne kommer det varme og

9788770668637_indhold.indd 126

sure grundvand i kontakt med metalli­ ske mineraler, som bliver opløst i van­ det og transporteret væk. Når vandet derefter strømmer tættere på overfla­ den, sker der et hurtigt tryk- og tempe­ raturfald, som resulterer i, at de oplø­ ste stoffer bliver udfældet i sprækker­ ne, som vandet bevæger sig igennem. Med tiden kan der aflejres store mængder af metaller på denne måde i såkaldte malmforekomster (bjergarter med højt metalindhold). Guld udfæl­ des ofte som synlige korn sammen

med kvarts (kvartsårer) eller som mikroskopiske korn indlejret i minera­ lerne pyrit (svovlkis), chalcopyrit (kob­ berkis) og galena (blyglans). De pri­ mære guldforekomster findes både i gammelt grundfjeld, som oprindeligt er dannet magmatisk og sidenhen påvirket gennem pladetektoniske pro­ cesser, forvitring og erosion (såsom i Grønland), og i yngre magmatiske bjergarter, som findes i undergrunden tæt ved aktive vulkaner.

11/06/2019 11.04


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  127

Fig. 6.18:  Svovlminedrift i den aktive Kawah Ljen-vulkan i Indonesien. I venstre side af billedet ses de gullige svovldampe, der danner krystalkoncentrationer på kraterets klippeflade. Minearbejdere bærer svovlblokke i kurve, mens de beskytter sig mod de giftige dampe med masker eller tørklæder.

I storskalaminedriften er der også mange eksempler på dårlige arbejdsforhold og ringe miljøhensyn (fig. 6.18). I Kina, Rusland og Sydamerika har man haft adskillige uheld med sammenstyrtning af miner og omfattende udslip af miljøskadelige kemikalier. Og på Papua Ny Guinea var uenigheder om minedrift på øen Bougainville skyld i en borgerkrig, hvor mere end 15.000 indbyggere omkom. Endelig er selv de mest moderne miner afhængige af energitungt maskineri, som forurener og udleder store mængder CO2 til atmosfæren. På trods af de ringe arbejdsforhold er muligheden for arbejde med minedrift tæt på vulkaner en af grundene til, at folk bor tæt på farlige vulkaner.

Arbejdsopgaver 6.5 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af mineralforekomsterne ved de aktive og inaktive vulkaner. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af under­ søgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 127

6.6

Kan man udnytte vulkaners energi? Jordens indre er en enorm energikilde. Jordklodens litosfæreskorpe er relativt kold, mens 99 % af Jordens indre er over 1000 °C varmt. Vulkaner fungerer som en ventil, der frigiver en lille mængde af denne varmeenergi – også betegnet geotermisk energi. Det anslås, at den mængde varmeenergi, som konstant frigives gennem Jordens skorpe, svarer til 3 gange verdens samlede årlige energiforbrug. Selvom det kun er muligt at udnytte en lille del af Jordens indre energi, kan denne energimængde erstatte størstedelen af de fossile brændsler, som anvendes i dag. Dette afsnit beskriver vulkanernes geotermiske energikilde og menneskets udnyttelse af den. Indtil for få årtier siden udnyttede man kun en meget lille del af den geotermiske energi, som frigives naturligt i områder med vulkansk aktivitet. Varme kilder (fx i Island) er dog blevet anvendt til tøjvask, madlavning og spabade gennem århundreder, men det var først fra starten af 1900-tallet, at varm

11/06/2019 11.04


128  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?

Fig. 6.19:  Geotermisk energi i Island. I forgrunden ses det geotermisk opvarmede spabad ”Den blå lagune”. Bagved ses det geotermiske kraftværk Svartsengi, som bl.a. forsyner Islands hovedstad Reykjavik, med energi. Vandet opvarmes af et underliggende magmakammer, og den blå farve skyldes opløste silikatmineraler i vandet. (Foto: McKay Savage)

damp blev udnyttet i dampmotorer og varmepumper (fx i Italien). I 1960’erne blev de første kommercielle geotermiske energianlæg etableret i New Zealand og USA, hvor man forsynede husstande og virksomheder med elektricitet og fjernvarme. I løbet af de seneste årtier har mange lande investeret i samme teknologi, heriblandt Island, Kenya, Indonesien, Filippinerne og Mexico.

Hvordan udnytter man vulkanernes energi? Selvom der er varme i undergrunden over hele kloden, er der stor forskel på, hvor dybt man skal ned for at finde temperaturer, der er høje nok til at udnytte varmen til geotermisk energi. I områder med vulkansk aktivitet og varme kilder er der høje temperaturer tæt på Jordens overflade, så her kan varmen udnyttes forholdsvist nemt. I dag er USA den største producent af geotermisk elektricitet, efterfulgt af Indonesien, Filippinerne, Italien og New Zealand. Island er dog førende i verden, når det gælder udnyttelsen af geotermisk energi i forhold til landets samlede energiforbrug (fig. 6.19). Omtrent 90 % af Islands fjernvarme kommer fra geotermiske kraftværker, mens 66 % af det samlede energiforbrug (transport, elektricitet og varme) kommer fra geotermiske energikilder. Island er et af de bedste steder i verden

9788770668637_indhold.indd 128

at udnytte geotermisk energi, fordi der er stor vulkansk aktivitet lige under jordens overflade. Island er geologisk set et ungt land, som ligger placeret på den midtatlantiske spredningszone, dvs. på grænsen mellem den nordamerikanske og den eurasiske lithosfæreplade. De to plader flytter sig væk fra hinanden med en hastighed på ca. 2 cm/år, hvorved der skabes plads til, at glohed magma fra Jordens indre kan stige op til overfladen. Under Island findes der desuden et usædvanligt varmt område, hvor store mængder magma stiger op – et såkaldt hotspot. Den opstigende magma har skabt øen Island, hvor man altså kan se den midtatlantiske spredningszone over havets overflade. Som et resultat af sin beliggenhed er Island et af de mest tektonisk aktive steder på Jorden, hvilket resulterer i et stort antal vulkaner og varme kilder. Den viden bruger man til at bore ned i undergrunden og udnytte store reservoirer med opvarmet grundvand. Gennem borehullerne kan det kogende vand og vanddamp stige op til overfladen, hvor store geoter­ miske kraftværker anvender varmen til at drive tur­ biner og producere elektricitet eller til at opvarme det vand, der indgår i fjernvarmeforsyning. Dampen fra undergrunden anvendes dog ikke direkte i varme­ forsyningen, fordi den indeholder for mange opløste

11/06/2019 11.04


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  129

Er Islands vulkaner farlige? Det usædvanlige ved flere af Islands aktive vulkaner er, at magmaen har en rhyolitisk sammensætning og ikke basaltisk, som man kunne forvente i en spredningszone. Derfor oplever Island også eksplosive udbrud – ikke kun på grund af magmaens tyktfly­ dende karakter, men også fordi en del af vulkanerne befinder sig under store gletsjere. I forbindelse med udbrud

kan magmaen komme i kontakt med iskoldt vand og udgør her en spræng­ farlig cocktail, som man så det under det eksplosive udbrud af vulkanen Eyjafjallajökull i 2010. Askeskyen fra udbruddet lammede flytrafikken i store dele af Europa i adskillige dage (se også fig. 6.1c). I 1996 gik vulkanen Gjálp i udbrud under Islands største gletsjer, Vatnajökull, hvilket medførte,

mineraler, der kan udfældes og tilstoppe rør, korrodere metalkomponenter og muligvis forgifte vandforsyningen.

Er geotermisk energi bæredygtig? Island ses som foregangsland, når det gælder miljørigtighed. Det skyldes især, at anvendelsen af fossile brændsler er drastisk reduceret og erstattet af ved­ varende energikilder, som betyder, at Reykjavik har status som en af verdens mest klimavenlige hovedstæder. Islændingene har samtidig haft succes økonomisk, når det gælder omstillingen til geotermisk energi (og vandkraft), som har muliggjort stor industriel produktion, lave produktionsomkostninger, økonomisk vækst og dermed høj levestandard. Den lette adgang til geotermisk energi såvel som vandkraft (fra gletsjernes smeltevandsfloder) har betydet, at energipriserne i Island er reduceret drastisk. Ikke overraskende er energiforbruget derfor steget markant, endda så meget, at Island indtager førstepladsen på verdensranglisten over det største energiforbrug pr. indbygger. Forklaringen er delvis, at det private energiforbrug er steget, men den primære årsag skal findes i omlægning af industrien til energitung produktionsvirksomhed. Det gælder især den islandske aluminiumindustri, som anvender ca. 70 % af landets elektricitet. Til trods for det store energiforbrug anses Island for at være et godt eksempel på, hvordan man kan omstille til mere vedvarende energi. Dog er landets geologiske situation helt unik, hvilket gør det svært direkte at overføre Islands erfaringer til andre lande.

9788770668637_indhold.indd 129

at store mængder smeltevand – et såkaldt jökelløb – ødelagde en bro og den eneste vej mellem den sydlige del af Øst- og Vestisland. Under jökel­ løbet fossede der 3,2 km3 smeltevand fra vulkanområdet. På trods af de store vandmasser og omfattende materielle ødelæggelser kom der ingen menne­ sker til skade.

Det Internationale Energi Agentur (IEA) har vurderet den samlede globale geotermiske ressourcemængde til at være 70.000 TWt/år, mens en ekspertgruppe fra den Internationale Geotermiske Forening (IGA) vurderer potentialet til at være helt op til 400.000 TWt/år (fig. 6.20). Verdens årlige energiforbrug er til sammenligning ca. 150.000 TWt/år. Det betyder altså, at omtrent halvdelen eller mere af verdens samlede energiforbrug kan dækkes af geotermisk energi, såfremt det lader sig gøre at udnytte ressourcen effektivt. Samme ekspertgruppe har lavet en vurdering for hvert enkelt kontinents geotermiske potentiale, som kan ses i tabellen nedenfor. Geotermiske ressourcer med høj temperatur egnet til elektricitetsproduktion angivet i TWt/år

Geotermiske ressourcer med lav temperatur egnet til direkte varmeproduktion angivet i TWt/år

Europa

1.830

102.500

Asien

2.970

89.000

Afrika

1.220

67.000

Nordamerika

1.330

34.000

Sydamerika

2.800

66.500

Stillehavet

1.050

30.500

11.200

389.000

Hele verden

Fig. 6.20:  Det anslåede geotermiske potentiale på forskellige kontinenter fordelt på høj- og lavtemperaturressourcer. (Kilde: IGA, www.geothermal-energy.org)

11/06/2019 11.04


130  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER? Som det fremgår af tabellen (fig. 6.20), findes der geotermiske ressourcer på alle klodens kontinenter, også i områder uden vulkansk aktivitet tæt ved overfladen. Forklaringen er, at temperaturen i undergrunden stiger med dybden, uanset hvor man befinder sig på kloden. Hvis man tager Europa som eksempel, så stiger temperaturen i undergrunden med omtrent 25-30 °C pr. 1000 meters dybde, og denne varme kan udnyttes de fleste steder, hvis blot man har teknologien til det, og undergrunden er egnet dertil.

Har Danmark geotermisk energi?

Sand og grus

sboring

Kalk

Produktionsboring

Moræneler

Injektion

Geotermisk gradient 25-30 °C/km

I Danmark, Tyskland og Holland kan geotermisk energi udnyttes fra dybtliggende grundvand, der findes naturligt i porøse og permeable sandstenslag 800-3000 meter nede i undergrunden. Da man skal bore meget dybt, er omkostningen ved at etablere geotermiske kraftværker relativt høj. Det varme vand, der findes i de dybe sandstenslag, skal pumpes op til overfladen, hvor varmen udnyttes ved hjælp af kraftværkets varmevekslere. Afslutningsvis pumpes det afkølede grundvand tilbage i undergrunden i en anden boring. Denne måde er næsten CO2-neutral og meget effektiv.

Geotermisk energi er ikke nær så udbredt i Danmark som i fx Tyskland, hvor ca. 30 geotermiske kraftvarmeværker er i drift. Danmark har kun 3 anlæg (fig. 6.21), henholdsvis i Thisted (siden 1988), på Amager (2005) og i Sønderborg (2013). Indtil videre rækker produktionen til at dække varmebe­ hovet i omtrent 8000 husstande. I Danmark er der flere steder, hvor man kan bruge geotermisk energi. Undersøgelser peger på, at geotermisk energi kan dække 20-30 % af fjernvarmebehovet i Danmark, svarende til en produktion på 7-11 TWt/år. Energien i undergrunden er en form for vedvarende energi, fordi varmen løbende bliver fornyet. Til forskel fra andre vedvarende energikilder som vind og sol er en af for­ delene ved geotermisk energi, at den er konstant hele døgnet og hele året rundt. Geotermisk energi er derfor et godt supplement til fx solenergi og vindenergi. Geotermisk energi kan også bruges til produktion af elektricitet, men i Danmark er det ikke muligt med den nuværende teknologi. Produktionen af elektricitet benytter nemlig traditionelle dampturbiner, som kræver temperaturer på mere end 150 °C for at fungere optimalt. Til sammenligning kan fjernvarmeforsyning benytte vand som har meget lavere temperaturer – de såkaldte lavtemperaturressourcer. Temperaturen på det varme vand, der kan hentes op fra undergrunden i Danmark, vil typisk ligge på mellem 65 og 75 °C. Geotermisk energi kan altså spille en afgørende rolle i omstillingen til vedvarende energi. Områder med vulkansk aktivitet vil dog fortsat være de bedste steder at udnytte denne energikilde. Og måske er det endnu en god grund til at bosætte sig nær de aktive vulkaner? Adgangen til billig og vedvarende energi er en afgørende drivkraft for fremtidig økonomisk velstand og teknologisk udvikling.

Lersten

Arbejdsopgaver 6.6

Sandsten 2,5 km/ 75 °C

Geotermisk reservoir 1,5 km

Fig. 6.21:  Principskitse for geotermisk anlæg i Danmark, hvor det varme grundvand i stor dybde udnyttes til fjernvarme.

9788770668637_indhold.indd 130

Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af geotermisk energi og dets udnyttelse. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsenta­ tion af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.04


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  131

6.7

Kan man forhindre vulkanudbrud? Ofte beskrives vulkaner som en slags ventiler, der frigiver varme fra Jordens indre. Billedet er ikke helt forkert, så længe man ikke forventer, at vulkan­ udbrud kan forhindres ved, at man drejer på en slags trykventil – fx som man lukker luften ud af en hårdt pumpet ballon eller et cykeldæk. I det hele taget findes der ingen virksomme metoder, som kan forhindre en vulkan i at gå i udbrud. Den primære årsag til, at magma stiger op gennem jordskorpen, er, at det har en lavere massefylde end de omgivelser, det stiger op gennem. Den opdrift vil finde sted, så længe magmaen er varm, flydende og har en lav massefylde. Bevægelsen skaber et opadrettet tryk, som man ikke umiddelbart kan gøre noget ved – medmindre man er i stand til at køle magmaen ned og derved få den til at størkne. Det er dog svært at forestille sig, hvordan man skulle være i stand til at nedkøle de store mængder glohed magma, som befinder sig i vulkanens magmakammer flere kilo­meter under Jordens overflade. Selvom vulkanudbrud ikke kan forhindres, så kan de negative konsekvenser helt eller delvist undgås. Vulkanologer er ofte i stand til at forudsige, om et vulkanudbrud er nært forestående, og de risici, som er forbundet hermed. Derved kan folk i lokalom­rådet varsles og eventuelt evakueres, hvorved man undgår unødige tab af menneskeliv.

Hvordan varsler man et vulkanudbrud? Varsling af vulkanudbrud er normalt baseret på overvågning af den seismiske aktivitet i undergrunden nær vulkanen. Hvis frekvensen af jordskælv øges, tolkes det normalt som et faresignal. En oplagt udfordring er, at mange vulkaner findes i områder, hvor der er hyppige jordskælv. De steder er udbrud ikke lette at forudsige, da langtfra alle jordskælv udløser vulkanudbrud. Vulkanologer har dog fundet ud af, at jordskælvene følger en genkendelig rytme, når magma forskyder sig i magmakammeret under vulkanen inden et udbrud. Blandt andet bruges GPSsendere i overvågningen (fig. 6.22)

9788770668637_indhold.indd 131

Fig. 6.22:  GPS-sendere bruges som led i overvågning af seismisk aktivitet, her ved vulkanen Newberry, Oregon, USA. Ved at sammenholde data fra et netværk af sendere i området kan forskerne registrere forandringer i vulkanens overflade og fastslå bevægelsens retning og hastighed. Herudfra kan man danne sig et billede af den seismiske aktivitet i undergrunden. (Foto: USGS)

Denne viden kan bruges i sammenhæng med andre metoder. For eksempel kan man foretage målinger af de vulkanske gasser og derved sige noget om vulkanens adfærd. Desuden kan man anvende satellitter til at undersøge små ændringer i vulkanens topografi. Hvis vulkanens overflade hæves blot en smule, kan det være tegn på, at magma presser på nedefra. Satellitter kan også måle jordskorpens overfladespændinger og de ændringer, der sker, når magmaen bevæger sig op mod overfladen i skiftende retninger gennem underjordiske magmakanaler (fig. 6.23, næste side). Overvågningen af vulkanerne varetages typisk af vulkanobservatorier, som ligger tæt på de vulkansk

11/06/2019 11.04


132  6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?

Fig. 6.22:  Satellitten Envisats måling af Longonot Vulkanen i den kenyanske del af riftdalen, som afslører små overfladeforskydninger i vulkanen, der ikke er synlige for det blotte øje. (Kilde: ESA)

aktive områder – fx i Italien, USA, Island og Japan. Ofte er det også observatorierne, som er ansvarlige for at udsende varsler og anvise forholdsregler, som kan medvirke til at minimere skaderne fra et eventuelt udbrud. På trods af de mange videnskabelige metoder og den konstante overvågning vil der altid være en vis usikkerhed forbundet med varsling af vulkanudbrud. Selv de mest avancerede måle­ instrumenter kan ikke lave fejlfrie varslinger. Derfor er lokalkendskab og erfaringer ofte af afgørende betydning, når risikoen for et udbrud skal vurderes. Viden om tidligere udbrud bliver derfor sammenholdt med aktuelle målinger, ligesom man må have nøje kendskab til, hvor der bor mennesker, og hvor mange der befinder sig inden for risikozonen. Mens nogle vulkanudbrud kan forudsiges med stor præcision, må det også i fremtiden forventes, at en del vulkanudbrud er uforudsigelige. Vulkanologerne er desuden varsomme, da fejlslagne varsler er risikable. Er man for sent ude, kan det være svært at få folk væk i tide. Varsler man derimod for tidligt eller for ofte, er der risiko for, at folk i området igno-

9788770668637_indhold.indd 132

rerer varslingen eller venter med at reagere, til det er for sent.

Hvordan undgås vulkanens skadelige virkninger? Man kan gøre flere ting for at undgå tab af menneskeliv og materielle skader. Eksempelvis kan man etablere dæmninger eller hegn, som skærmer et område mod lavastrømme og jordskred. Man kan desuden etablere flugtveje og styrke beredskabet, så man hurtigt kan få folk væk fra risikozonen. I nogle tilfælde er der flere uger til at evakuere beboere nær vulkanen, mens der andre gange kun er få timer til rådighed. Men der findes flere gode eksempler på, at varsling og beredskab virker, eksempelvis i Island, Indonesien, Hawaii og Filippinerne. Da vulkanen Pinatubo gik i udbrud på Filippinerne i 1991, forhindrede man, at flere tusinde omkom gennem effektiv varsling og evakuering. Lignende evakueringer har fundet sted i forbindelse med andre vulkanudbrud, senest i maj 2018 da vulkanen Kilauea gik i udbrud på Hawaii, og mere end 2000 mennesker blev evakueret.

11/06/2019 11.04


6  ·  ER VULKANER GODE NABOER?  133

Det hænder dog, at beboere er modvillige og ikke vil evakueres af frygt for at miste indtjening og ejendele under deres fravær. Andre gange er det myndighederne, som ikke følger vulkanologernes an­ befalinger, hvad enten det skyldes, at varslingen ikke tages seriøst, eller at de ikke er villige til at dække udgifterne til beredskab og evakuering. Da vulkanen Nevado del Ruiz gik i udbrud i 1985, advarede geologer de lokale myndigheder om risikoen for voldsomme mudderskred og anbefalede en evakuering af en række lokalsamfund. Deres advarsler blev ignoreret, hvilket resulterede i, at 23.000 mennesker døde. Ved de vulkaner, hvor befolkningstætheden er stor, og udbruddene eksplosive, vil risikoen for katastrofer fortsat være til stede – også selvom metoderne til forudsigelse bliver bedre. Mange aktive vulkaner er desuden populære turistmål, selv når de er i udbrud. I de senere år har man flere gange kunnet læse om turister eller journalister, som ignorerer advarsler og påbud om at holde sig væk fra udbruddene, fordi de vil opleve dem tæt på og tage gode billeder. Det stiller store krav til sikkerheden omkring vulkanerne. Dog skal man huske på, at mange vulkanudbrud er ret ufarlige, hvis man tager de nødvendige forholdsregler. Derfor har flere udbrud kunnet observeres på nært hold inden for de seneste år, fx på vulkanerne Etna og Stromboli (Sicilien), Kilauea (Hawaii) og Sakurajima (Japan), ligesom man kan besøge de aktive lavasøer på Erta Ale (Etiopien) og Mount Nyiragongo (DR Congo). Der findes mange spekulative forudsigelser om den næste store katastrofe og ranglister over de mest farlige vulkaner i verden. Man kan forberede sig på at undgå skadelige effekter, men det vil altid være risikabelt at bo tæt ved aktive vulkaner. Som beskrevet i de foregående afsnit er der også mange fordele forbundet med naboskabet. Vulkanerne er kilder til næringsrig jordbund, geotermisk energi, rige

9788770668637_indhold.indd 133

mineralforekomster og spektakulære oplevelser. Vulkanudbrud har altid været en skabende kraft på Jorden, ligesom de kan være årsag til dødbringende katastrofer.

Arbejdsopgaver 6.7 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, om man kan undgå farerne ved vulkanudbrud. Opgave­ besvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette del­ spørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

6.8

Afrunding Efter at have arbejdet med en række delspørgsmål, er det nu blevet tid til at samle og formidle den fagligt funderede viden, I har tilegnet jer. Udfordringen består i at koble de naturvidenskabelige data med andre relevante informationer og overvejelser for på den baggrund at fremføre argumenter både for og imod at bosætte sig i nærheden af en vulkan. Der gives nemlig ikke noget entydigt svar på det bagvedliggende spørgsmål i denne case: Er vulkaner gode naboer? I naturgeografi opnås det bedste resultat, hvis man kan demonstrere en detaljeret forståelse af problemstillingen og fremlægge grundige beviser og saglige argumenter forud for de delprocesser, der leder til den endelige konklusion. De enkelte målinger og resultater skal benyttes til at forklare de store linjer i problemstillingen - du skal altså både kunne zoome helt ind, men også zoome ud og se værdien af detaljen i det store billede. I bør også være i stand til at fremhæve styrker og svagheder ved både de indsamlede data og jeres dataanalyse.

11/06/2019 11.04


9788770668637_indhold.indd 134

11/06/2019 11.04


KAPITEL 7

Kan man leve af sten på Bornholm? Denne case har fokus på problemstillingen: ”Kan man leve af sten på Bornholm?” Forløbet tager udgangspunkt i Bornholms særlige geologi, samt en række udfordringer og muligheder forbundet med at leve på en fjern klippeø. På øen findes dybe granitminer og spor efter både jordskælv og dinosaurer. Klippegrunden og øens beliggenhed har haft stor betydning for bornholmernes økonomi og levevilkår – på godt og ondt. For at kunne forholde sig kvalificeret til de problemstillinger, der udspringer af det indledende spørgsmål, må man have kendskab til Bornholms undergrund, klima og socio­økonomiske udvikling. Det kan man opnå ved hjælp af metoden GEOdetektiven.

7.1

Indledning Bornholm ligger i den østligste udkant af Danmark, midt i Østersøen (fig. 7.1). Fra øen er der ca. 140 km til Sjællands østkyst og 35 km til Sveriges sydspids. Bornholm har fået tilnavnene'Klippeøen' og 'Solskinsøen' på grund af stedets særlige geologi og det solrige klima. Begge særpræg har gjort øen til en populær turistdestination med mere end en halv million besøgende om året. Til sammenligning er indbyggertallet faldet til under 40.000 indbyggere – næsten 8000 lavere end i 1980. Øens beliggenhed og naturgrundlag har betydet, at levevilkårene på Bornholm altid har været anderledes end i resten af Danmark. Mod nord findes højt­ ragende klipper, mens sydspidsen er præget af flade sletter og brede sandstrande. Klipperne gennem­ skæres af dybe sprækkedale, som vidner om de naturkræfter, der har medvirket til Bornholms geologiske dannelse. Øen har gennemgået en udvikling, der strækker sig næsten to milliarder år tilbage i tiden og har været præget af jordskælv, vulkansk aktivitet og dinosaurer. I dag er Bornholm langt mere fredelig – måske endda mere end ønskeligt. Indtil for få årtier siden var øens beboere travlt beskæftigede med fiskeri, mi-

9788770668637_indhold.indd 135

Fig. 7.1:  Bornholms placering i Østersøen. Fra øen er der omtrent 140 km til Sjællands østkyst og 35 km til Sveriges sydspids.

nedrift og turisme. Sidenhen har Bornholm oplevet stigende økonomiske og sociale udfordringer, især fordi antallet af arbejdspladser er blevet mindre, og de unge flytter fra øen. Man har derfor måttet tænke i nye baner for at skabe jobs og forhindre affolkning af øen, og som en del af løsningen har man fokuseret på bedre uddannelse, nicheproduktion og et styrket kulturliv. Denne indsats har bremset den negative

11/06/2019 11.04


136  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM? udvikling, men har endnu ikke skabt synlig økonomisk fremgang. Måske rummer Bornholms natur en mulighed for at skabe denne fremgang gennem en satsning på en turistindustri, der fokuserer på øens unikke natur?

Undersøgelsens centrale spørgsmål I denne case er målet ikke at løse Bornholms udfordringer, men at se på de muligheder, Bornholms naturgrundlag giver for en positiv socioøkonomisk udvikling. Denne forståelse opnås dels gennem kendskab til Bornholms geologi, landskabsdannelse, rå­ stofudnyttelse, klima og demografi, dels gennem overvejelser over samspillet mellem menneske og natur. Ved at arbejde med metoden GEOdetektiven indsamles den nødvendige faglige viden og dokumentation, der er forudsætningen for at kunne give et kvalificeret svar på spørgsmålet: Kan man kan leve af sten på Bornholm? Nedenfor ses de fire delspørgsmål (fig. 7.2), der indgår i undersøgelsen. I de følgende afsnit og det tilhørende opgavesæt finder I inspiration til, hvordan I kan arbejde med spørgsmålene.

Opgave 7.1: Før I går i gang 7.1A: Undersøg Bornholm ved hjælp af kort og/eller satellit­ billeder (GoogleEarth). Lokalisér følgende områder med placemarks (tegnestifter) i GoogleEarth og beskriv kortfattet: 1) øens højeste punkt, 2) de tre største byer, 3) det største vandfald, 4) den længste sprækkedal, 5) den største rokkesten, 6) de populære sandstrande, 7) Hammershus, 8) NaturBornholm og 9) lufthavnen. Markér også følgende interessante geologiske lokaliteter: 10) Klippeløkken, 11) Listed Havn, 12) Vang Granitbrud og 13) Hadeborg bakke. 7.1B: Hvorfor er emnet om Bornholm relevant og aktuelt? Find flere forskellige svar ud fra introtekst, supplerende avisartikler, egne observationer samt googlesøgning mv., og rangér svarene tematisk og ud fra deres relevans. 7.1C: Identificer i fællesskab de geofaglige delspørgsmål, I vil arbejde med i forløbet (vær bevidst om årsag til valg og fravalg). Kom til enighed om arbejdsformer, produktkrav og afslutning på forløbet, fx gruppearbejde, skriftlige afleveringer, mundtlige oplæg, evaluering, og hvordan resultatet af jeres undersøgelser kan indgå i eksamen.

Fig. 7.2:  Delspørgsmål, der undersøges i casen: Kan man leve af sten på Bornholm?

Hvorfor er Bornholm en klippeø?

Hvorfor flytter folk fra Bornholm?

Kan man leve af sten på Bornholm?

Er der fremtid i Bornholms minedrift?

Hvorfor er Bornholm en solskinsø?

9788770668637_indhold.indd 136

11/06/2019 11.04


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  137

7.2

Hvorfor er Bornholm en klippeø? Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se klipper. Overalt på øen ligger klippegrunden (også kaldt grundfjeldet) tæt ved overfladen og er flere steder helt blottet, hvilket ses tydeligt, når man kommer sejlende til øen. På øens nordlige spids rejser de højeste klipper sig næsten 100 meter over havet og har skabt imponerende udsigtspunkter samt stejle og skarpskårne klippekyster. Længere mod syd ligger klipperne skjult under tykke lag af sandsten, kalk og skifer og giver plads til et skrånende kystlandskab med brede sandstrande. Øens beliggenhed er i sig selv bemærkelsesværdig. Den er placeret midt i Østersøen, på grænsen mellem de fire nabolande Danmark, Sverige, Tyskland og Polen. Samtidig ligger Bornholm også i et geologisk grænseområde kaldet Den Fennoskandiske Randzone, som adskiller det højtliggende grundfjeld i den nordlige del af Skandinavien fra det dybere­ liggende grundfjeld, som danner fundament under resten af Nordeuropa, heriblandt Danmark, Tyskland og Polen. Den geologiske udvikling i dette område er ret kompliceret, men lidt forsimplet kan man sige, at Bornholm udgør en stor løsrevet klippeblok klemt Fig. 7.3:  Geologisk kort over Danmarks undergrund samt forkastninger i den såkaldte Fennoskandiske Randzone, der udgør græn­ sen mellem to dele af det nordeuropæiske kontinent, som blev delt i to for ca. 300 mio. år siden. (Illustration: GEUS, Ole Graversen)

8°E

inde mellem to dele af det nordeuropæiske kon­ tinent, som blev delt i to for ca. 300 mio. år siden. På Bornholm kan man se geologiske forkastninger og lange sprækkedale, der vidner om, at øen ligger i et aktivt geologisk område, som gennem tiden har været centrum for både jordskælv og vulkanisme.

Bornholms dannelse Den bornholmske klippegrund består af bjergarterne gnejs og granit, hvoraf de ældste dele er dannet for omtrent 1700 mio. år siden, dybt under datidens bjergkæder. Processen foregik i den lange geologiske tidsperiode Prækambrium, som varede fra 4567 mio. til for 542 mio. år siden og dermed repræsenterer 90 % af Jordens historie (se fig. 7.3). Bjergkæderne opstod i sammenstødet mellem to kontinental­ plader, på samme måde som nogle af nutidens bjergkæder er dannet, fx Himalaya og Alperne. Mens bjergene stadig var under opbygning, opstod der voldsomme spændinger i undergrunden, som resulterede i store jordskælv og dyb sprække­ dannelse. Nogle af sprækkerne var så dybe, at glohed basaltisk magma fra Jordens indre trængte op i dem. Magmaen størknede og kan nu ses flere steder på Bornholm, hvor den optræder som mørke dia­ basgange i klippegrundens granit, fx ved Listed Havn, Ekkodalen og Døndalen (fig. 7.4 på næste side).

10°E

12°E

14°E

16°E 58°N

Forkastning Tertiær excl. Danien Øvre Kridt – Danien Trias – Nedre Kridt Palæozoikum

57°N

Prækambrium

56°N

55°N

Bornholm

9788770668637_indhold.indd 137

11/06/2019 11.04


138  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?

Danmarks grundfjeld Dybt under det danske landskab findes klippegrund. Det kaldes grund­ fjeldet og udgør det ældste geologiske lag i Danmarks undergrund. Grund­ fjeldet består hovedsageligt af gnejs og granit, som er dannet for mellem 700 og 1700 millioner år siden i den geologiske tidsperiode Prækambrium. Dengang udgjorde Danmark et lille hjørne af kontinentet Baltica (’det baltiske skjold’), som havde høje

bjerge og lå et helt andet sted på kloden, formentlig 30°-60° syd for ækvator. Kontinentet har sidenhen flyttet sig nordpå, alt imens de ’danske’ bjerge langsomt blev eroderet ned til grunden. Det europæiske kontinent brækkede dernæst over og blev delt i to, hvor Danmarks grundfjeld sank ned under havoverfladen. Endelig blev der gennem flere hundrede

millioner år aflejret kilometertykke lag af ler, sand og kalk oven på det danske grundfjeld. Klippeblokken Bornholm blev for ca. 300 millioner år siden presset op gennem de ovenfor liggende sedimentære lag. De sedimentære lag blev senere eroderet væk, og derved blev grundfjeldet på det nordlige Bornholm blotlagt.

Efter dannelsen af den bornholmske granit og gnejs gik der flere hundrede millioner år, hvor bjergene ovenover langsomt blev eroderet væk. Man skal forestille sig, at der oprindeligt lå flere kilometer gnejs og granit over det Bornholm, vi kender i dag. Dette er blevet eroderet, og den bornholmske klippegrund består derfor af de urgamle bjerges rødder.

Fig. 7.4:  Diabasgang, der ligger som en mørk smal revne i den lyse granit. Bemærk, at diabasen er eroderet mere end den hårde grant.

Fig. 7.5:  Den sedimentære bjergart Nexøsandstenen er udbredt i den østlige del af Bornholm. (Foto: Henrik J. Granat)

Bornholmområdet lå nu lavere end omgivelserne og blev til en flodslette, hvortil nedbrydningsmaterialer fra nærliggende bjerge blev transporteret og aflejret af overfladevand. Denne proces fortsatte over en lang periode, og de nederste lag af aflejringer blev presset sammen til den sedimentære bjergart sand­ sten. Denne røde sandsten (Nexøsandsten) kan ses mange steder på Bornholm i dag – særligt i den østlige del (fig. 7.5). Sidenhen har området flere gange været dækket af havet. Oven på sandstenen finder man nemlig skifer og kalksten, som er dannet på datidens havbund – dog i et lavvandet havområde. Bornholm har altså gennemgået en periode på flere millioner år, hvor området blev dækket af marine aflejringer af ler, sand og kalk. Den forstenede havbund kan i dag ses på øens sydlige del, hvor der også er spor efter 500 millioner år gamle havdyr (fig. 7.7).

9788770668637_indhold.indd 138

11/06/2019 11.04


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  139

Hvorfor ligger Bornholm ikke på havets bund?

Fig. 7.6:  Stykke af diabas fra Bornholm. Læg mærke til, at de enkelte mineraler i diabasen er små, hvilket tyder på hurtig størk­ ning i kontakten med den granit, den er strømmet op gennem.

Granit, basalt og gnejs Den bornholmske gnejs og granit er oprindeligt dannet ved, at magma er størknet i 15-20 kilometers dybde under datidens bjerge ved temperaturer på over 600 °C. Magmaen størknede langsomt og tillod derfor, at forskellige mineraler samlede sig i grupper af mineraler (kvarts, feldspat, glimmer osv.), som nu giver bjergarterne synlige mønstre og farveforskelle. Efter at granitten var størknet, slog den med tiden sprækker, og flydende basaltisk magma trængte op nedefra. I kontakten med den kølige granit størknede basalten hurtigt og blev derfor til finkornet basaltisk diabas, hvori man næsten ikke kan se de enkelte mineraler med det blotte øje (fig. 7.6). Andre steder blev den størknede granit udsat for stor trykpåvirkning, så grupperne af mineraler enten blev mast sammen eller dannede stribede mønstre. Denne forandring kaldes metamorfose. Gnejs er en metamorf bjergart, som kan oprinde fra en trykpåvirket granit eller andre bjergarter udsat for tryk (se faktaboks på næste side om forskellen på granit og gnejs). En granit er en magmatisk bjergart. Både granit og gnejs er dannet dybt nede i undergrunden og har derfor fået fællesbetegnelsen dybbjergarter.

9788770668637_indhold.indd 139

Et sidste trin i Bornholms dannelsesproces var af­ gørende for, at området ikke forblev havbund. Det skete for omtrent 400 mio. år siden, hvor den nordamerikanske og den europæiske kontinentalplade stødte sammen. Ved sammenstødet dannedes en stor bjergkæde, som strakte sig hele vejen fra Norge til England. Samtidig blev hele Nordeuropa hævet op, og Bornholm udgjorde et lille udsnit af det højtliggende nordeuropæisk fastland. De efterfølgende 200 mio. år forløb forholdsvis roligt. De skandinaviske fjelde blev langsomt eroderet, og nedbrudsmaterialerne blev transporteret og aflejret. Bornholmområdet lå placeret lavt og var skiftevis tørlagt eller delvist dækket af vand. Det var i denne periode, at dinosaurerne holdt til ved Bornholm, hvor de enten svømmede i det lavvandede bornholmske kystområde eller spadserede rundt på den bornholmske landjord (fig. 7.7). Til sidst steg havet så meget, at Bornholmområdet igen blev helt oversvømmet. Dinosaurfodspor og nogle få knoglerester blev gemt som forsteninger i havbundens sedimentære lag – og er sidenhen fundet og udstillet, bl.a. på udstillings- og oplevelsescenteret NaturBornholm. Inden øen igen blev tørlagt for omtrent 65 mio. år siden, var de store dinosaurer forsvundet fra området eller helt uddøde.

Fig. 7.7:  Spor efter dinosaurer på Bornholm vidner om, at Bornholm dengang – som nu – lå over havets overflade. De forstenede dinosaurfodspor kan ses på udstillings- og oplevelsescenteret NaturBornholm. (Foto: Finn Hansen)

11/06/2019 11.04


140  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?

Forskel på granit og gnejs? Udgangsmaterialet for bornholmsk granit og gnejs er de samme tre typer/ familier af mineraler: feltspat (som er røde eller hvide), muskovit og kvarts (som er klare eller hvide), og et varie­ rende indhold af mørke mineraler (biotit, hornblende, pyroxen). De

mørke mineraler er de blødeste og bliver derfor presset sammen, når granitten udsættes for et stort tryk. Den bornholmske gnejs er granit, der har været udsat for et enormt pres og høje temperaturer og derved er blevet omformet fra en magmatisk

bjergart (granit) til en metamorf bjerg­ art (gnejs). Derfor vil granitten fremstå med afgrænsede røde, hvide og mørke mineraler, mens de mørke mineraler er presset til aflange streger i gnejsen.

Fig. 7.7:  Granit (t.v.) er dannet af de samme mineraler som gnejs (t.h.). Gnejsens mere stribede udseende skyldes, at de enkelte mineraler har samlet sig under stort tryk (metamorfose). (Foto: Henrik J. Granat)

NaturBornholm På udstillings- og oplevelses­ centeret NaturBornholm kan man lære om Bornholms til­ blivelseshistorie, natur og geo­ logi og samtidig komme på guidede ture i land­skabet tæt ved centeret. Her ligger nemlig den forkastningszone, der adskiller det højtliggende gam­ le Nordbornholm (grundfjeld) fra det lavtliggende unge Sydbornholm (sedimentære bjergarter). Centret modtager mange turister og skoleklasser på udflugt og er et af de mange steder, hvor man anvender naturen som trækplaster for øens turisme – et eksempel på, hvordan man kan leve af sten på Bornholm.

9788770668637_indhold.indd 140

Fig. 7.9:  NaturBornholm er placeret tæt på forkastningszonen ved Aakirkeby. Selve bygningen er tegnet af arkitekten Henning Larsen og designet som en minimodel af Bornholm. Bygningens facade er lavet af Vanggranit, og hoved­indgangen er lavet som en sprække, der skærer sig gennem granitten – som en sprækkedal. (Foto: Lily M.)

11/06/2019 11.04


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  141

Fig. 7.10:  Langs forkastninger opstår der forskydninger af de geologiske lag, der enten kan hæve eller sænke landskabet. Hævninger langs forkast­ninger kaldes for horste, og sænkninger kaldes graben. Bornholm er dannet som en horst, der er skubbet op gennem de ovenfor liggende sedimentære lag.

Horst Graben

For omkring 65 mio. år siden blev Bornholm løsrevet fra det omgivende grundfjeld og hævet op over havniveau, mens omgivelserne sank ned og skabte fundamentet under Østersøens havbund. Denne proces, der betegnes som horst- og graben-dannelse, var forårsaget af store spændinger i undergrunden, skabt af pladetektoniske forskydninger og vulkansk aktivitet (fig. 7.10). I forbindelse med landhævningen blev den nordlige og sydlige del af øen ikke løftet lige højt over havoverfladen, da der opstod en for­ kastning (forskydning af geologiske lag) langs en dyb revne på tværs af øen i nordvest-sydøstlig retning (fig. 7.11 på næste side).

Hvorfor er grundfjeldet synligt på Nordbornholm? Den tværgående forkastning på Bornholm har haft stor betydning for den geologiske udvikling i de seneste 60-70 mio. år. På Nordbornholm blev de sedimentære lag slidt væk fra overfladen, særligt i

forbindelse med gletsjerfremstød fra de skandinaviske fjelde. Resultatet er, at den nordlige del af øen udgøres af højtliggende grundfjeld, som kun er dækket af istidens aflejringer (ler, sand og grus). På den sydlige del af øen er nogle af de sedimentære bjergarter bevaret, så man her kan se fortidens havbund og floddeltaer (fig. 7.11). På hver side af forkastningszonen veksler under­ laget altså mellem grundfjeld og sedimentære bjergarter. Krydser man denne grænse, eksempelvis ved lokaliteten Hadeborg Bakke, foretages en slags geo­ logisk tidsrejse. Man kan stå med den ene fod på det nordbornholmske grundfjeld, som er omtrent 1,7 milliarder år gammelt, mens den anden fod hviler på den sydbornholmske sandsten, som er dannet for 500 mio. år siden. Det er altså en tidsforskel på 1,2 milliarder år, hvilket er ret lang tid – selv for en geolog. Længere sydpå finder man sandsten, skifer og kalk­ sten, som er væsentligt yngre, men også her er under-

Vulkaner på Bornholm? Undersøgelser har vist, at Sydsverige i perioden for 350-110 mio. år siden flere gange var præget af vulkansk aktivitet, som var knyttet til Den Fennoskandiske Randzone. Bornholm ligger ved samme randzone, ikke så langt fra de svenske vulkaner. Magma dybt i Jordens indre trængte op gennem sprækker i undergrunden, som opstod, da det nordeuropæiske kontinent brækkede over. Det meste

9788770668637_indhold.indd 141

af magmaen størknede, inden den nåede over­fladen, men enkelte steder strømmede den ud som lava og udgjorde på denne måde såkaldte spaltevulkaner, som man kan se spor efter i Skåne. En tilsvarende form for vulkanisme findes nu til dags ved den aktive spredningszone på Island. Efter vulkanismens ophør er området blevet eroderet, så den størknede lava er væk, og kun de basaltiske

diabasgange øverst i jordskorpen er bevaret – selvom diabasgangene i de svenske vulkaner er en del større end på Bornholm, er det ikke umuligt, at Bornholm har oplevet mindre vulkanudbrud – dog længe inden området blev til det Bornholm, vi kender i dag.

11/06/2019 11.04


142  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?

Fig. 7.11:  Geologisk kort over Bornholms undergrund (øverst) og topografi (nederst). Bemærk, at den nordlige del af Bornholm består af gnejs og granit, mens den sydlige del består af sedimentære bjergarter. (Kilder: øverst: GEUS, forlægget er udarbejdet af Helge Gry i 1960 og 1969; nederst: Geo­ datastyrelsen)

9788770668637_indhold.indd 142

11/06/2019 11.04


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  143

grunden præget af adskillige forkastninger, som har resulteret i en kompliceret mosaik af mindre områder med forskellige sedimentære bjergarter placeret øverst. De seneste istider har haft en afgørende betydning for øens nuværende landskab. Ud over at gletsjerisen og dens smeltevand har slebet og skyllet en masse materiale væk fra Bornholms overflade, så har den også lagt nyt materiale til. Havde det ikke været for istidsaflejringer af moræneler og sand, havde Bornholm været en klippeø uden megen vegetation og landbrugsjord. Længst mod nord består istidsaflejringerne primært af sten og grus, mens den sydlige del af øen har metertykke ler- og sandjorde. Mod sydvest findes en sandet smeltevandsslette, hvorpå man har anlagt øens lufthavn. Istiderne har også påvirket øens kyststrækninger gennem vandstandsændringer og landhævning. Man kan se spor af gamle kystklinter og strande, som i dag ligger placeret adskillige meter over havet – på samme måde som de gør andre steder i Østdanmark. Bornholms landskab har gennemgået en lang og kompliceret geologisk dannelsesproces. Som det eneste sted i Danmark kan man både gå på selve grundfjeldet, i et forstenet ørkenlandskab og på gammel havbund og samtidig se spor efter tidligt liv, kraftige jordskælv og vulkanudbrud. Derfor er det heller ikke overraskende, at øen betragtes som en geologisk seværdighed. Spørgsmålet er, om den særlige geologiske dannelseshistorie overhovedet er vigtig for de mennesker, som bor på Bornholm? Hvor store muligheder har bornholmerne for at udnytte de geologiske råstoffer, som øen byder på – fx i form af minedrift?

Arbejdsopgaver 7.2 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af Bornholms dannelse. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 143

7.3

Er der fremtid i Bornholms minedrift? Danmarks undergrund er ikke rig på ædelsten og kostbare metaller. Ud over store mængder velsorteret grus og sand er grundvand formentlig det mest værdifulde råstof, vi har. Bornholm adskiller sig dog fra resten af landet, da øens undergrund indeholder bjergarter og mineraler, som ikke er tilgængelige andre steder i landet. På Bornholm findes nemlig granit, ildfast ler og kaolin (ler af forvitret granit) samt kul, sandsten og skifer. De kan alle anvendes til industrielle formål, eksempelvis inden for byggeri, energiproduktion og udsmykning. Dette afsnit beskriver, hvordan de bornholmske råstoffer er blevet udnyttet gennem tiden.

Er der stadig miner på Bornholm? På Bornholm har man længe været bevidst om undergrundens værdi, hvilket de mange råstofgrave og stenbrud på øen er et synligt bevis på. De største af dem kan nemt findes på kort og satellitbilleder, da de udgør markante fordybninger i landskabet. Nogle steder er de forladte miner blevet til søer eller helt vokset til, mens andre ligner store kratere, der har præg af industriel aktivitet. Deres store antal (>120), varierende størrelse og spredte beliggenhed vidner om den forskelligartede og betydningsfulde minedrift, som er foregået gennem øens historie. Minedriften på Bornholm tog fart i starten af 1800-tallet og er fortsat indtil nu. Dog findes der langt færre miner på øen i dag end for blot få årtier siden. Alligevel anses minedriften stadig for at være et vigtigt erhverv på øen, som skaber arbejdspladser og eksport. Samtidig er de forladte stenbrud blevet en attraktion for forskere, studerende og turister, som kommer for at se nærmere på de blotlagte geologiske lag og benytter områderne som rekreative udflugtsmål. Et eksempel på dette er Vang Granitbrud, der blev omdannet til et natur- og oplevelsescentrum efter at selve minedriften ophørte i 1996 (se også faktaboksen på næste side).

11/06/2019 11.04


144  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?

Vang Granitbrud – fra industri til rekreativt område I Vang Granitbrud havde man udvundet granit i mere end 100 år, da man i 2005 stoppede på grund af øget konkurrence fra andre producenter, fx i Sverige og Norge. Bornholms Kommune overtog det nedlagte brud og startede projektet ”Nyt liv i Vang Granitbrud” med støtte fra fondsmidler. Vang Granitbrud er nu forvandlet til et natur- og oplevelsescentrum med stisystem, klatrevæg og mountainbikeruter samt overnatningsmulighed og rastepladser. Samtidig er der ved den tidligere udskibningshavn – der efter en ombygning kaldes Vang Pier – blevet anlagt en sandstrand ud for den barske klippekyst, som især tiltrækker øens unge. Det gamle granitbrud er derfor forvandlet fra tung industri til et attraktivt udflugtsmål, som tiltrækker både lokale og turister.

Fig. 7.12:  Vang Granitbrud benyttes nu flittigt af turister, fritidsklatrere, mountainbikere og fugleinteresserede. (Foto: Vivi Granby/Realdania)

Forklaringen på minedriftens tilbagegang er knyttet til globale markedsændringer og lokale hensyn til bæredygtighed. Det store udbud af billige råstoffer på verdensmarkedet gør det vanskeligt at tjene penge på bornholmsk minedrift. Samtidig er råstofmængden på Bornholm begrænset, ligesom minedriften er energikrævende og miljøbelastende. Disse forhold giver Bornholm en række udfordringer, som man må tage højde for, hvis undergrundens rigdomme skal udnyttes.

Hvordan udnyttes grundfjeldet? Det bornholmske grundfjeld består hovedsageligt af de to bjergarter granit og gnejs, som er nært beslægtede, men har forskelligt udseende og anvendelse. Generelt er der meget mere gnejs end granit på Bornholm, men brydning af grundfjeldet sker primært i de områder, hvor der er granit. Granitten har typisk en mere farverig og regelmæssig overflade og er samtidig mere holdbar og nemmere at arbejde med end gnejsen. Bornholms

9788770668637_indhold.indd 144

granit har gennem århundreder været anvendt som byggemateriale, fx i mange danske kirker, borge og slotte. Den er også blevet anvendt til skulpturer, udsmykning og gravsten, hvor den oftest fremstår med en slebet og poleret overflade. Fordi den er svær at hugge og slibe i, fravælges den, når det gælder byggeri, ofte til fordel for lettere, billigere og mere formbare materialer (fx kalksten, sandsten eller beton). Til gengæld er den hårde granit velegnet som brosten og kantsten og bruges desuden i form af knust granit eller skærver i anlægsarbejde. Da det er omkostningstungt at forarbejde granitten, anvendes meget af den til fremstilling af kvalitetsskærver til brug for asfalt og beton. Salgsprisen på granitskærver er ca. 1000 kr./ton, mens brosten koster fire gange så meget. De individuelt tilskårne og slebne natursten, der bruges til gravsten og udsmykning, er mange gange dyrere. Ved Klippeløkken øst for Rønne finder man Bornholms (og Danmarks) største stenbrud, hvor man

17/06/2019 09.55


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  145

Fig. 7.13:  Billede af Klippeløkken Granitbrud. Granitbruddet er stadig aktivt, men granitten bruges mest til skærver i forbindelse med vejbyggeri. (Foto: Hans-Peter Balfanz)

siden 1821 har brudt og fjernet omtrent 30 mio. tons af den slidstærke Rønnegranit (fig. 7.13). Den fremtræder som en ensartet, mørkegrå bjergart, som indeholder ca. 15 % mørke mineraler samt lys og gennemsigtig feldspat og kvarts (se fig. 7.15a). Granitten er flere steder gennemskåret af rødlig pegmatit, som har større krystaller, men samme mineralsammensætning som granit. Klippeløkken-bruddet er 120 meter dybt, og dets bund ligger ca. 53 meter under havoverfladen (uofficielt Danmarks laveste punkt), hvilket gør minedriften besværlig. NCC, som driver bruddet, har derfor flyttet produktionen over i et tilstødende område mod syd, hvor der forventes at brydes ned til 90 meters dybde. Som beskrevet i afsnit 7.1 satses der på Bornholm meget på nicheproduktion inden for fødevare­

9788770668637_indhold.indd 145

Fig. 7.14:  Kugler af bornholmsk granit på Christiansborg Slotsplads. (Foto: Niels Vinther)

11/06/2019 11.04


146  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM? produktion og turisme. Dette gælder også for den bornholmske mineindustri. På Christiansborgs Slotsplads har man i 2018 opsat 85 kugler af bornholmsk granit (se fig. 7.14). Kuglerne er 113 cm i diameter og skal sikre pladsen mod eventuelle terrorangreb udført med bil eller andre køretøjer i forbindelse med demonstrationer på pladsen. ”Terror­k­uglerne” er et godt eksempel på en specialleverance, der kan lade sig gøre, da der i dette tilfælde ikke skal konkurreres på pris, men på kvalitet.

Hvordan udnyttes sedimentære bjergarter? Det sydlige Bornholm er dækket af en række sedi­ mentære bjergarter, der stammer fra forskellige aflejringsmiljøer i øens fortid. Over millioner af år er forskellige nedbrydningsmaterialer blevet til sandsten og skifer, mens organiske materialer er blevet til kul og kalksten. De er alle blevet udvundet og anvendt til forskellige formål gennem de seneste århundreder.

De vigtigste bornholmske granittyper De vigtigste bornholmske granittyper er: Rønnegranit, Vanggranit, Svaneke­ granit, Hammergranit og Almindin­ gengranit, der dog minder meget om Hammergranit (fig. 7.15a-d). Granitter­ ne adskiller sig fra hinanden i farve,

kornstørrelse, mineralogi og sammen­ sætning (mængdeforhold af de enkel­ te mineraler). Derudover findes også Paradisbakkemigmatit, som er en overgangsbjergart mellem granit og gnejs (fig. 7.15e). Den bornholmske

gnejs er ikke blevet indvundet syste­ matisk, da den ikke anses for at have kommerciel interesse i forhold til pro­ duktion af skærver eller andet.

Fig. 7.13:  De mest almindelige typer granit på Bornholm.

c) Svanekegranit, der primært består af store lyse feldspatmineraler.

a) Rønnegranit – her som chaussésten – bemærk den mørke farve, der skyldes få mørke mineraler sammen med lys kvarts og feldspat.

b) Vanggranit – bemærk den røde feldspat og de relativt store mineraler.

d) Hammergranit, der har meget få mørke mineraler og fremstår mere rød end Svanekegranit.

e) Paradisbakkemigmatit, som er svagt stribet, er næsten en gnejs, da den har været udsat for stort tryk. (Fotos: Sven Madsen)

9788770668637_indhold.indd 146

11/06/2019 11.04


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  147

Røde bornholmske sandsten fra Nexø Sandstensformationen brydes i dag i små mængder, som primært bruges til fremstilling af fliser og farverige sandsten/skærver. Oprindeligt blev sandsten fra hhv. Nexø og Balka brugt flittigt i det lokale byggeri og desuden eksporteret til resten af landet. Den mørke bornholmske skifer (alunskifer) blev indtil 1800-tallet anvendt til farvning af tøj og som konserveringsmiddel samt som brændsel til produk­ tionen af kalksten. En interessant egenskab ved alunskiferen er, at den indeholder uran, men ikke nok til, at den er økonomisk rentabel at udvinde. Der findes også kalksten flere steder på Bornholm, såsom Komstadkalken der ligger i et tykt lag oven på alunskiferen. Den kaldes også ’bornholmsk marmor’, fordi kalken oprindeligt blev anvendt til at udsmykke middelalderkirker og -borge. Sidenhen har kalksten primært været brugt i cement. Man har desuden udvundet store mængder ler, der kan brændes ved høj temperatur, hvorved det bliver hårdt og slidstærkt. Ler har været anvendt til flise­ belægninger, fx på Københavns Hovedbanegård. I slutningen af 1700-tallet blev der også udvundet kul fra den jurassiske lagserie (ca. 200-145 mio. år siden), fordi der opstod mangel på brændsel i Danmark. Kulressourcen på Bornholm var dog utilstrækkelig, og man importerede i stedet kul fra England og Skotland. Kulbrydningen fortsatte imidlertid med afbrudte perioder frem til 1940’erne. Man har desuden brudt kaolin frem til slutningen af 1980’erne. Kaolin er hvidt ler, der er dannet ved forvitring af feldspat, og det benyttes til fremstilling af porcelæn, som fyldstof i papir samt i ildfaste produkter og hvid cement. Endelig har man tidligere udnyttet flyvesand fra klitterne i Dueodde, som har et så højt indhold af kvarts, at det kan bruges til glasfremstilling på de lokale glaspusterier. I dag importeres materiale til glasfremstilling dog fra udlandet. Bornholm er mest kendt for sine klipper, men der har, som det ses, også været stor udvinding af de sedimentære bjergarter i den sydlige del af øen. Ligesom det er sket med udvindingen af granit på det nordlige Bornholm, er også stenbruddene i den sydlige del af øen helt eller delvist lukket.

9788770668637_indhold.indd 147

Gemmer undergrunden på kostbare metaller eller ædelsten? Da Danmark i starten af 1800-tallet mistede Norge efter Napoleonskrigene, mistede landet samtidig muligheden for udvindingen af vigtige metalliske råstoffer. Derfor begyndte staten at udforske undergrunden på Bornholm i håbet om at finde jern, bly, kobber, sølv eller måske endda guld på øen. Selvom der blev fundet bly, kobber og jern, så var forekomsterne så små, at de ikke kunne udnyttes kommercielt. Man fandt aldrig sølv eller guld. Alligevel har det flere gange været på tale, at det bornholmske grundfjeld (måske) indeholder guld og andre værdifulde metaller eller ædelsten. Det er særligt øens geologiske dannelseshistorie, som giver anledning til troen på guldforekomster i under­ grunden. På Bornholm er der nemlig gamle bjerg­ arter, som stammer fra opstigende magma. Og det er her, man mener, at guldet kan gemme sig. Der findes guld i de fleste bjergarter, men ofte i forsvindende små koncentrationer. For at store guldforekomster skal dannes, kræves to geologiske fænomener: Det ene er vulkansk aktivitet, mens det andet er sammenstød mellem tektoniske plader. Begge dele er foregået i nærheden af Bornholm på forskellige tidspunkter i øens geologiske udvikling, men det er altså endnu ikke lykkedes nogen at finde guld på Bornholm. Til gengæld fandt 1800-tallets geologer born­ holmske diamanter eller i hvert det, man mente var en slags diamanter. De bestod af kalkkonkretioner, som havde åbne sprækker beklædt med kalkspatkrystaller (også kaldet calcit) og klare kvartskrystaller. Man kaldte dem diamanter, fordi man troede, at kvarts kunne modnes til en diamant. I 1800-tallet var de bornholmske diamanter meget eftertragtede og blev indvundet fra havbunden syd for Bornholm, hvorefter de blev forarbejdet på et diamantsliberi. Området med kalkkonkretioner er nu fredet, men man kan se eksemplarer af de bornholmske diamanter på flere af øens museer.

11/06/2019 11.04


148  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM? I Bornholms undergrund findes mange forskel­lige geologiske råstoffer, men udnyttelsen af dem er gået stærkt tilbage de seneste mange år. Det skyldes dels en gradvis udtømning af ressourcer, dels miljøhensyn og fredningsinteresser og en øget konkurrence udefra. Råstofproduktion på Bornholm er både miljøbelastende og omkostningstung, fordi der sker store indgreb i naturen, samtidig med at der går mange energiressourcer og arbejdstimer til minedrift, forarbejdning og transport. I dag er den bornholmske råstofsektor en af de mindre erhvervssektorer på øen, som skaber under hundrede lokaljobs, mens værdien af eksporten (dvs. salget væk fra Bornholm) udgør i omegnen af 20-30 mio. kr. årligt. Det er derfor oplagt, at bornholmerne ikke kan leve af minedrift alene, men muligvis kan øens anderledes natur og de nedlagte stenbrud medvirke til at skabe andre indtægter, som ikke er direkte relateret til råstofudnyttelse. I næste afsnit kigges der nærmere på mulighederne for turisme på Bornholm.

7.4

Hvorfor er Bornholm en solskinsø? Mens det er gået tilbage for Bornholms råstofudvinding, er det til gengæld gået fremad for øens turisme siden midten af 1900-tallet. Faktisk har turisme haft en stadigt voksende betydning for Bornholms økonomi siden slutningen af 1800-tallet, hvor især tyske turister begyndte at besøge øen. De mange overnattende gæster skaber økonomisk grundlag for øens hoteller, campingpladser og vandrerhjem samt mange af øens butikker og oplevelsestilbud (fx museer, naturskoler og cykeludlejning). Ud over den særegne geologi søger turisterne i høj grad til Bornholm på grund af naturen og klimaet. Særligt klimaet opfattes som en vigtig årsag til, at folk holder ferie på Solskinsøen (fig. 7.16). Det tilnavn bruges flittigt, når turisterne skal mindes om øens kvaliteter. Men er det rigtigt, at solen skinner mere på Bornholm? Og hvad er i så fald forklaringen på dette? Det beskrives nærmere i dette afsnit.

Skinner solen mere på Bornholm? Arbejdsopgaver 7.3 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af de bornholmske råstoffer og mulighederne for at udnytte dem. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af under­s­øgelsen af den overordnede problemstilling.

Som billedet ovenfor illustrerer, blev der i 2016 registreret flere solskinstimer på Bornholm end andre steder i Danmark. Sammenlignet med hele region Midt- og Vestjylland (1643 soltimer) kunne bornholmerne glæde sig over 254 flere solskins­t imer, nemlig 1897 solskinstimer i alt. Tilnavnet ’Solskins­ øen’ blev derfor understreget af de klima­t iske mål­ inger dette år. Fig. 7.16:  Kort over solskinstimer i Danmark 2016. Bemærk, at øerne Bornholm, Samsø, Læsø og Anholt alle har mange solskinstimer. (Kilde: DMI)

9788770668637_indhold.indd 148

11/06/2019 11.04


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  149

Bornholm (2006-2015) MÅNED

Temperatur (°C)

Januar

1,4

Billund (2006-2015)

Nedbør (mm) 65

Solskin (timer)

Temperatur (°C)

37

1,2

Nedbør (mm) 87

Solskin (timer) 50

Februar

1,0

41

58

1,1

52

55

Marts

2,9

38

148

3,4

52

135

April

6,5

23

230

7,7

37

198

Maj

10,7

52

285

11,1

62

220

Juni

14,5

44

296

14,0

66

222

Juli

18,0

79

286

16,9

83

228

August

17,7

95

218

16,2

127

175

September

14,6

55

175

13,3

96

139

Oktober

10,4

63

104

9,5

106

96

6,9

82

44

5,9

97

52

November December

3,5

82

28

2,6

111

45

Året

9,0

720

1909

8,6

977

1739

Fig. 7.17:  Temperatur, nedbør, solskin i hhv. Bornholm og Billund Kommune.

Det var dog ikke kun i 2016, at Bornholm fik meget sol. Øens beliggenhed og topografi medvirker nemlig til, at klimaet og årstiderne er en smule anderledes end i resten af Danmark, og oftest belønner øen sine beboere med mange solskinstimer. Generelt kommer foråret lidt senere på Bornholm, men til gengæld varer eftersommeren længere og er varmere end i de vestlige landsdele. Det skyldes, at klimaet på Bornholm, ligesom på en række andre østvendte danske øer, er stærkt påvirket dels af havet, dels af den læ-effekt, som skabes af fastlandet i Danmark, Sverige og Norge. Bornholm er en lille ø med forholdsvis langt til andre landområder. Temperaturen på øen er derfor i høj grad styret af temperaturen i det omkringliggende hav. Over havoverfladen er den årlige varia­tion i lufttemperaturen mindre, end den er over land. Det skyldes hovedsageligt forskelle mellem vandets og landjordens varmekapacitet. Landjorden varmes hurtigere op end havvandet i dagtimerne, men af­ køles også hurtigere om natten. Lidt forenklet sagt skal der bruges mere energi og længere tid på at varme havvandet op, men det er samtidig bedre til at holde på varmen. Derfor varierer temperaturen over havvandet mindre fra sommer til vinter end temperaturen over land.

9788770668637_indhold.indd 149

De mindre temperaturudsving har betydning for skydannelsen over øen, særligt i sommerhalvåret. Her dannes ofte tordenbyger over fastlandet, fordi den varme landjord skaber konvektion, hvorved varm fugtig luft sendes højt til vejrs og falder som bygeregn. Her har øens beskedne størrelse igen afgørende betydning, da den kun i meget begrænset omfang påvirker vindens og skyernes passage. Selv skyer, der føres fra det nærliggende svenske fastland og ud over havet, vil begynde at opløses, inden de passerer Bornholm. Det skyldes, at en nedefra kommende opvarmning, som er grundlaget for skydannelse, er meget lille. Til sammenligning er den jyske højderyg langt mere markant, da man her får betragteligt mere regn end i resten af landet, når lun og fugtig luft blæser ind fra Nordsøen (fig. 7.17). Ifølge DMI’s opgørelser regner det over en 30-årig periode gennemsnitligt mest i det centrale Jylland (> 900 mm) og mindst over Kattegat og Bornholm (550-700 mm). Kigger man nærmere på de lokale nedbørsdata fra Bornholm, viser der sig her en lille lokal variation: Højdeforskelle betyder, at den centrale del af øen modtager ca. 30 % mere nedbør end kystområderne. Den bornholmske østkyst ligger desuden en smule i læ, hvilket kan ses ved, at den årlige nedbør er mindst, og antallet af solskinstimer er størst i området omkring Svaneke.

11/06/2019 11.04


150  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM? Ved nærmere eftersyn af de klimatiske data for øen kan det konstateres, at sprækkedalene har et anderledes mikroklima end resten af øen, da deres læ- og skyggeforhold kan medføre lavere temperaturer om vinteren og varmere temperaturer om sommeren. Derudover har den bornholmske klippegrund en betydning for lokaltemperaturen, særligt om sommeren, hvor den massive granit og gnejs optager store mængder varmeenergi, som de afgiver igen hen over dagen samt i aften- og nattetimerne.

Er Bornholm altid den mest solrige ø? Klimaet på Bornholm er blevet mere regnfuldt de seneste årtier, hvilket afspejler den tendens, der kan ses i resten af landet. Det betyder også, at øen kan miste sin status som det solrigeste sted i Danmark. I alt fald giver to andre danske øer Bornholm kamp til stregen, når man sammenligner data fra de sidste 10 år (fig. 7.18). Som regel udregnes lokale klimaforhold som gennemsnit for en 30-årig periode, men fordi klimaændringerne er accelereret i de seneste årtier, kan det være relevant at se på kortere tidsperioder.

Kommune

Temperatur °C

Nedbør (mm)

Solskinstimer

Læsø

8,9

693

1951

Samsø

9,3

604

1917

Bornholm

9,0

720

1909

Fig. 7.19:  Gennemsnitlige årsværdier for tre danske ø-kommuner 2006-2015.

Klimaet på Bornholm er med til at gøre øen populær som turistdestination. Det er dog formentlig ikke udelukkende klimaet, der lokker turister til øen, men en kombination af klima og smuk natur. De mange solskinstimer har helt sikkert en positiv effekt på øens popularitet blandt turisterne og på den lokale økonomi. De mange solskinstimer er også baggrunden for et nyt indsatsområde, som har at gøre med produktion af gourmetfødevarer – kaldet Det born­ holmske madeventyr. Satsningen på specielle fødevarer kræver dog et stabilt klima, og derfor kan det få stor betydning for Bornholms indtjeningsmuligheder, hvis der sker ændringer i solmængden i fremtiden. Nicheproduktion af fødevarer bliver omtalt nærmere i næste afsnit om arbejdsstyrken på Bornholm.

Arbejdsopgaver 7.4 Fig. 7.18:  Bornholm er ikke den eneste danske ø, der promo­ verer sig ved at have meget sol.

Øerne Samsø og Læsø ligger i Kattegat, hvor klimaforholdene udvikler sig en smule anderledes end i Østersøen og resten af landet. Læsø er desuden placeret i det såkaldte ’ørkenbælte’, hvor nedbøren er markant mindre end i resten af landet, blandt andet fordi de norske fjelde skærmer området, sådan at vandrende lavtryk afgiver det meste af deres nedbør, inden de når øen (fig. 7.19). Begge øer er desuden mindre end Bornholm og rager ikke så højt op, hvilket medvirker til, at der skabes mindre konvektion og stigningsnedbør.

9788770668637_indhold.indd 150

Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af det bornholmske klima og dets betydning for øens levevilkår. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af under­ søgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.04


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  151

7.5

Hvorfor flytter folk fra Bornholm? Bornholm er unik på mange måder – i alt fald i dansk kontekst. Øen har en enestående geologi og natur, et varmt og solrigt klima samt en særlig ø-kultur, hvor der er god tid til familie og fællesskab – og desuden en enestående beliggenhed. Det giver gode mulig­ heder for fødevareproduktion, råstofudnyttelse og turisme. Men ligesom andre yderområder i Danmark står Bornholm over for generelle udfordringer med at sikre en bæredygtig økonomi, skabe erhvervsudvikling og fastholde arbejdspladser. Samtidig er Bornholm særlig udfordret i kraft af sin beliggenhed fjernt fra fastlandet. Sammenlignet med andre steder i landet er transporten af mennesker og varer til og fra Bornholm omkostningsfuld og tidskrævende. Selvom det omgivende hav på flere forskellige måder er en stor ressource for øen, så udgør det samtidig en barriere og isolationsfaktor. At øen er vanskeligt tilgængelig, er isoleret set en udfordring, både for Bornholms

beboere, øens turisme og erhvervsliv og for den lokale økonomiske og sociale udvikling. I de seneste årtier har politikere og medier ofte fremstillet Bornholm som en ø i krisetilstand. Der har især været fokus på tabet af arbejdspladser og fraflytningen af unge. I dette afsnit beskrives øens erhvervsudvikling og uddannelsesmuligheder samt deres betydning for øens økonomi og befolkningssammensætning.

Hvad lever man af på Bornholm? De største erhverv på Bornholm er landbrug og fødevarer, byggebranchen, turisme og forskellige former for fremstillingsindustri. Råstofudvindingen er gået kraftigt tilbage de seneste årtier, mens landbrug og fiskeri samlet stadig beskæftiger omtrent 10 % af den bornholmske arbejdsstyrke – hvilket er en væsentlig større andel end i resten af landet. Isoleret set er fiskerierhvervet dog også gået kraftigt tilbage, mens fødevareproduktion såvel som turismen har fået gradvist større betydning for øens økonomi.

Bornholms sildefiskeri Indtil 1990’erne har erhvervsfiskeri spil­ let en vigtig rolle for beskæftigelsen på Bornholm, med særlig fokus på fangst og forarbejdning af sild. På øen findes stadig mange gamle silderøge­ rier, som vidner om øens fiskerihistorie (fig. 7.20). Fiskerierhvervet er siden blevet negativt påvirket af varierende fiskebestande, svingende priser og øget konkurrence fra andre Østersø­ lande, som har resulteret i, at mange fiskere har mistet deres job, og fiskekutterne er blevet kasseret. I dag er antallet af erhvervsfiskere derfor kraftigt reduceret, og fiskeriet har begrænset betydning for øens økono­ mi, måske med undtagelse af den store virksomhed Ocean Prawns, som har hovedsæde i Nexø. Virksom­ hedens både fisker dog ikke omkring Bornholm, men derimod omkring Grønland og i Nordatlanten, hvor

9788770668637_indhold.indd 151

Ocean Prawns står for hovedparten af det danske rejefiskeri. Bornholm er sideløbende blevet en populær lystfiskerdestination, men ligesom

de tilbageværende røgerier på øen er denne aktivitet primært knyttet til turistsæsonen i sommerhalvåret.

Fig. 7.20:  Silderøgerierne på Bornholm er populære besøgsmål for de mange turister. (Foto: Røgeriet Svaneke)

11/06/2019 11.04


152  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM? Som i det meste af landet bliver næsten 2/3 af Bornholms areal anvendt til landbrug, med fokus på produktion af korn og frø samt svine-, kvæg- og fjerkræavl. Ifølge statistikkerne opnår de bornholmske landmænd imidlertid nogle af de største hektar­ udbytter i Danmark. Det skyldes især de mange solskinstimer og det milde ø-klima, som giver øget plantevækst og forlænger vækstsæsonen. Landbruget er dog under forandring. Af de store forædlingsindustrier er kun et enkelt mejeri og to slagterier stadig i drift. I stedet er mange af de bornholmske landmænd og fødevareproducenter gået sammen om at satse på fremstillingen af (ofte økologiske) højkvalitetsprodukter, som bærer Bornholms logo og både sælges lokalt og eksporteres til resten af landet. Det er således på få årtier lykkedes at gøre Bornholm kendt for gourmetvarianter af både øl, ost, lakrids, bolsjer og sennep (se fig. 7.21). Denne satsning sker dels med afsæt i de stolte håndværkstraditioner og de mange restauranter på øen, men endnu vigtigere er ønsket om at skabe nye og bedre indtægtskilder. På Bornholm har man erkendt, at nicheproduk­ tion er nødvendig på grund af den ulige konkurrence om storproduktion af ’discount’-produkter på fastlandet og i udlandet. Indtil videre er det lykkedes flere lokale producenter at fremstille og brande særlige bornholmske fødevarer, som både er populære blandt øens turister og bliver videresolgt i udlandet og i de landsdækkende supermarkedskæder.

Bornholm er ikke det eneste danske udkants­ område, der har brandet deres fødevarer. Møn, Samsø og Thy er andre områder, der satser på at tilbyde fødevarer af høj kvalitet og fokus på det geografiske område som brand. Nicheproduktion af særlige fødevarer er en måde at øge indkomstgrundlaget for bornholmerne, men det kræver hele tiden fornyelse og udvikling, for at producenterne kan kræve den højere pris. Fokus på nicheproduktion gælder ikke kun fødevarer, men også en række andre produkter, hvoriblandt grundfjeldets granit er et relevant eksempel. Også her satser man på at skabe kvalitetsprodukter, som kan sælges til en højere pris og derved retfærdiggøre de høje produktions- og transportomkostninger, der er på Bornholm. Samtidig undgår man direkte konkurrence med standardprodukter fra andre lande, såsom Kina og Portugal – som hver især er storproducenter af billig granit. Det samme gælder turismeerhvervet, hvor man også forsøger at profilere Bornholm både gennem den særlige natur og det gunstige klima, men også med udgangspunkt i den lokale nicheproduktion. Og netop turismen har været en vigtig forudsætning for udviklingen af nicheprodukter, da turisterne udgør det købedygtige kundegrundlag.

Fig. 7.21:  En række produkter markedsføres med Bornholm som brand. Varerne kan sælges til en højere pris, fordi bornholmske fø­ devarer er blevet et positivt brand – både på Bornholm og i resten af landet. (Foto: Nina Sternberg)

9788770668637_indhold.indd 152

11/06/2019 11.04


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  153

Nicheproduktion på Bornholm Når man forædler råvarer på en måde, der højner kvaliteten og samtidig gør dem unikke, så kaldes det for nichepro­ duktion. I Danmark er der generelt kommet øget fokus på nicheprodukti­ on, fordi den internationale konkur­ rence om handel med fødevarer og andre produkter er skærpet. Herhjem­ me er nicheproduktion og danske lokalprodukter desuden blevet mere

efterspurgt af de danske forbrugere – dog særligt af dem med høje indkom­ ster. I de danske yderkommuner er der kommet ekstra stort fokus på niche­ produktion, ikke mindst på de små øer (Samsø, Læsø, Fanø, Møn og Born­ holm), hvor der skal tænkes nyt for at holde på arbejdspladserne. At Born­ holm satser hårdt på at udvikle niche­

Hvorfor flytter folk fra Bornholm? I de seneste år har der været fremgang at spore blandt de bornholmske erhverv. Alligevel er øen stadig præget af mangel på arbejdspladser, og ledigheden er lidt højere end gennemsnitsledigheden (se fig. 7.22). Selv inden for turismesektoren har det været svært at bevare det høje besøgstal, og man har set en faldende tendens siden 1990’erne. Det skal dog nævnes, at Bornholm har haft en faldende ledighed siden 2011, hvor den toppede med 10 %. Ser man derimod på sæsonledigheden, så ligger Bornholm højt, da der er mange, der går ledige i vintersæsonen (fig. 7.23). Det drejer sig både om ansatte i fx byggebranchen og andre vejrafhængige brancher, men gælder også for de mange, der arbejder direkte eller indirekte i turistbranchen.

produkter, er tydeligt i øens erhvervs­ strategi, som indeholder ambitiøse målsætninger på mange nichepro­ duktområder. Man har desuden opret­ tet lokale tænketanke, støtteordnin­ ger, uddannelsesprogrammer og pro­ ducentsammenslutninger, som alle har det fælles mål at styrke øens ’brand’ samt skabe arbejdspladser og bedre økonomi på Bornholm.

En væsentlig forhindring for at tiltrække virksomheder til Bornholm er høje transportomkostninger, som samlet set svækker øens konkurrenceevne i forhold til de øvrige landsdele. Dette er med til at forklare, hvorfor virksomheder opgiver at blive på Bornholm, ligesom det er svært at tiltrække nye virksomheder. Det gælder ikke kun de transporttunge virksomheder, som er afhængige af godstransport til og fra øen, men også turisterhvervet, som er afhængigt af, at turister kan komme til og fra øen. Sammenlignet med andre landsdele giver de høje transportomkostninger også svære forhold for pendlere, 3.0 dvs. folk, som bor på øen og arbejder andre steder 4.0 eller omvendt. 5.0 6.0 7.0 3.0 4.0

3.0

5.0

4.0

6.0

5.0

7.0

6.0 7.0

9788770668637_indhold.indd 153

Fig. 7.22:  Kort over fuldtidsledigheden i landets kommuner, angivet i %. Bornholm har en ledighed på 4,6 %. Tallene er fra oktober 2017. Som det ses, er den sæsonkorrigerede ledig­ hed for Bornholm kun lidt over landsgennem­ snittet. (Kilde: Danmarks Statistik)

11/06/2019 11.04


154  7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM? Fig. 7.23:  Bruttoledigheden (ikke korrigeret for sæsonarbejds­ løshed) i januar 2018 og 2019 for udvalgte områder.

Mange bornholmere har gennem længere tid udtrykt ønske om billigere transportomkostninger, fx gennem en statslig støtteordning. I 2018 faldt billetpriserne på færgeoverfarten, efter at et nyt selskab overtog færgefarten, hvilket også er godt nyt for turismen på øen. Bornholm kan dog ikke leve af turisme alene, da indtægterne er meget sæsonbetonede. Turismen afføder en masse aktivitet og forretning på øen i sommerperioden i kraft af de mange købestærke turister, men der er behov for andre typer erhverv, som holder øen i gang uden for turistsæsonen. Det er ikke kun de bornholmske erhverv, som er udfordret. Også på uddannelsesområdet er konkurrencen svær, da den nærmeste danske by er København, hvor der findes mange uddannelsesmuligheder. Af de mange unge, som tager en uddannelse uden for øen, vender kun et fåtal tilbage. Manglen på jobs og uddannelse har medvirket til en affolkning af øen, især blandt den yngre del af befolkningen. Antallet af fastboende bornholmere toppede med lige under 50.000 indbyggere i 1965, hvorefter det er gået gradvist tilbage. I dag bor der lige under 40.000 mennesker på øen, men flere befolkningsfremskrivninger viser, at dette tal vil falde yderligere over de næste årtier. Ud over et faldende befolkningstal sker der samtidig en forskydning af aldersfordelingen og forholdet mellem indkomst-

9788770668637_indhold.indd 154

grupper. De unge bornholmere flytter fra øen, mens de ældre bliver boende. Der er desuden en tendens til, at familier eller børn af forældre med høje indkomster flytter og/eller tager uddannelse andetsteds, mens lavindkomstfamilier, folk på overførsels­ indkomst og pensionister bliver boende. Dette medvirker til at forstærke øens sociale og økonomiske udfordringer. I de seneste år har man forsøgt at fastholde både unge og voksne gennem forskellige tiltag, heriblandt ved at samle en række eksisterende og nye uddannelser på Campus Bornholm samt gennem etabler­ingen af en række kulturelle tilbud og iværksætter­ ordninger. At fastholde både unge og selvstændige erhvervsdrivende på øen er en stor udfordring, men en nødvendig forudsætning for bæredygtig ø-udvikling.

Arbejdsopgaver 7.5 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af erhvervsforhold og befolkningsudvikling på øen. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af under­ søgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.04


7  ·  KAN MAN LEVE AF STEN PÅ BORNHOLM?  155

Fig. 7.24:  Alle uddannelser på Bornholm er samlet på Campus Bornholm i bestræbelserne på at lave et attraktivt studiemiljø for Bornholms unge. (Foto: Kenneth Jensen)

7.6

Afrunding Efter at have arbejdet med en række delspørgsmål er det nu blevet tid til at samle og formidle den faglige viden, I har tilegnet jer. Udfordringen består i at koble de naturvidenskabelige data med andre relevante informationer og overvejelser for på den baggrund at give et nuanceret og velargumenteret svar på den overordnede problemstilling: Kan man leve af sten på Bornholm? Der gives nemlig ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål.

9788770668637_indhold.indd 155

I naturgeografi opnås det bedste resultat, hvis man kan demonstrere en detaljeret forståelse af problemstillingen og fremlægge grundige beviser og saglige argumenter forud for de delprocesser, der leder til den endelige konklusion. De enkelte målinger og resultater skal benyttes til at forklare de store linjer i problemstillingen – du skal altså ikke kun kunne zoome helt ind, men også zoome ud og se værdien af detaljen i det store billede. I bør også være i stand til at fremhæve styrker og svagheder ved både de ind­ samlede data og jeres dataanalyse.

11/06/2019 11.04


9788770668637_indhold.indd 156

11/06/2019 11.04


KAPITEL 8

Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem? Denne case har fokus på problemstillingen: ”Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?” Plastik er et materiale, som indgår i utroligt mange produkter, og som derfor er svært at undvære i det moderne samfund. Men forbruget af plastik har en bagside. Store mængder plastikaffald er endt i havet, hvor det samles i enorme flydende lossepladser – de såkaldte plastikøer. Metoden GEOdetektiven kan bruges til at undersøge sammenhængen mellem plastikforbrug, affaldshåndtering, de globale vind- og strømforhold og dannelsen af plastikøerne i havet. Afslutningsvis lægges op til en diskussion af, hvordan man kan løse plastikproblemet.

8.1

Indledning I løbet af de seneste år er plastikaffald blevet fremhævet af både forskere, politikere og miljøorganisationer som et af de helt store miljøproblemer på vores klode. Og det er ikke uden grund. Foretager man en hurtig søgning på internettet, resulterer det i en omfattende billeddokumentation af floder, strande og havområder, som flyder med plastik (fig. 8.1).

Problemet med plastikaffald i naturen er ikke nyt. Men problemets omfang og alvor blev først offentligt kendt, da en række forskere opdagede enorme områder i både Stillehavet og Atlanterhavet med flere milliarder stykker plastikaffald tæt ved hav­ overfladen. I medierne benyttede man betegnelsen plastikøer for at understrege problemets omfang, som var større end hidtil antaget.

Fig. 8.1:  Plastikaffald ved kysten ud for Mumbai i Indien. Det er plastik som dette, der ender ude i oceanerne.

9788770668637_indhold.indd 157

11/06/2019 11.04


158  8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM? Der er dog ikke tale om øer i traditionel forstand, da det meste af plastikaffaldet forekommer som små spredte stykker, der flyder rundt lige under havoverfladen. Nogle har derfor valgt betegnelsen plastsuppe, i stedet for øer. De store ’plastikøer’ eller ’plastsupper’ er ikke landfaste og kan knap ses med det blotte øje. Målinger viser dog, at koncentrationen af plast er langt højere her end andre steder i havene. Og det lader til, at problemet vokser. Siden de første fund har man dels konstateret, at der findes plast i alle fem verdenshave, dels påvist at mængden af plastaffald stiger hastigt. Det giver anledning til at stille en række spørgsmål: Hvor kommer de store mængder plastikaffald fra? Hvordan ender plastaffaldet ude midt i oceanerne? Hvad betyder plastaffaldet for miljøet? Hvordan kan man løse plastproblemet?

Undersøgelsens centrale spørgsmål Med afsæt i metoden GEOdetektiven skal du undersøge, hvordan store mængder plastik er endt i verdenshavene samt tage stilling til, hvordan man kan løse det. Til dette formål behandler kapitlet fire delspørgsmål, som alle kan give et fagligt indblik i

problemstillingen. Spørgsmålene er illustreret i fig. 8.2 og beskrevet mere indgående i de følgende afsnit. Der kan godt være flere eller færre spørgsmål. Derfor består en vigtig del af jeres indledende arbejde i at strukturere og afgrænse undersøgelsen afhængigt af undervisningsforløbets varighed og de arbejdsformer, der skal indgå (fx gruppearbejde, elevoplæg, skriftlighed og feltture), og om den indgår i et tværfagligt samarbejde og lign.

Opgave 8.1: Før I går i gang 8.1A: Foretag en billedsøgning af ’plastikaffald’ eller ’plastic garbage’. Hvilken type billeder dukker op? – og hvor på kloden er de taget? Har du selv produceret plastikaffald i den seneste uge? Og i så fald: hvilke typer? 8.1B: Hvorfor er emnet om plastik relevant og aktuelt? Svar med brug af introtekst, supplerende avisartikler, egne observationer samt googlesøgning mv. 8.1C: Identificer i fællesskab de geofaglige delspørgsmål I vil arbejde med og vær bevidst om årsagen til valg og fravalg. Kom til enighed om arbejdsformer, produktkrav og afslutning på forløbet, fx gruppearbejde, skriftlige afleveringer, mundtlige oplæg, evaluering, og hvordan resultatet af jeres undersøgelser kan indgå i eksamen.

Fig. 8.2:  Delspørgsmål, der undersøges i casen: Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

Hvorfor findes der så meget plastikaffald?

Kan man løse plastikproblemet?

Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

Hvorfor ender så meget plastik i havet?

Hvordan dannes plastikøer i verdenshavene?

9788770668637_indhold.indd 158

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  159

8.2

Hvorfor findes der så meget plastikaffald? Plastik er et menneskeskabt materiale, som har eksisteret siden slutningen af 1800-tallet. I dag er det svært at forestille sig en verden uden plastik, da materialet indgår i langt de fleste af de produkter og brugsgenstande, vi omgiver os med i hverdagen, og som efterspørges over det meste af verden. Men fra de første plastikprodukter blev introduceret, og indtil plastikken fik sit kommercielle gennembrud, gik der næsten et halvt århundrede. Det var først ved afslutningen af 2. Verdenskrig, at plastindustrien for alvor tog fart. Her fandt man ud af at masseproducere og formgive de såkaldte polyplast-typer (fx polyethylen). Fra at have været et relativt ukendt industrimateriale fik almindelige mennesker nu mulighed for at købe en lang række formgivne plastprodukter, fx tandbørster, køkkenredskaber, toiletbrætter og legoklodser. Plast blev derfor hurtigt en del af hverdagen. Efterspørgslen på plastik steg hastigt i takt med en øget globalisering, økonomisk fremgang og befolkningsvækst. Produktionen af plast blev derfor mangedoblet. Alene i 2018 blev der produceret omtrent 400 millioner tons plastikmateriale, hvilket er omtrent 20 gange mere, end der blev fremstillet i 1970 (fig. 8.3). Den samlede produktion af plastik siden 1950 anslås at være ca. 9,2 milliarder tons. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil den samlede mængde plastik, der er produceret i verden, over­stige 30 mia. tons i 2050.

Global plastikproduktion (mio. tons pr. år) 1000 800 600 400 200 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 År

Fig. 8.3:  Graf, der viser udviklingen i den årlige plastikproduktion i perioden 1950-2015 samt en tendensbaseret fremskrivning indtil 2050. (Kilde: ourworldindata.org/plastic-pollution)

Hvorfor bruger vi så meget plastik? I dag er plastik et billigt, let tilgængeligt materiale, der samtidig er meget formbart og holdbart, og som derfor indgår i mange af de genstande, vi omgiver os med og bruger hver eneste dag. Eksempelvis er der plastik i de fleste elektriske apparater, i tøj, sko, legetøj og møbler samt i langt de fleste bygninger og transportmidler (fig. 8.4). Dertil kommer al den plastemballage, som vores fødevarer og brugsgenstande er pakket ind i, og de mange plastikposer, vi anvender til at bære dem hjem i. Man ser plastik overalt, men derudover indeholder nogle produkter også bittesmå plaststykker, som man slet ikke lægger mærke til. Der indgår således plast som fyldstof i cremer og tandpasta og som mikroskopiske komponenter i stort set al moderne elektronik.

Fig. 8.4:  Der indgår plastik i uendelig mange forskellige produkter, og derfor er plastik­ affald også meget forskelligt i form, farve, egenskab og størrelse.

9788770668637_indhold.indd 159

11/06/2019 11.04


160  8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM? Sammenlignet med andre industrielle materialer har plastik en lang række fordele. Det er billigt at producere, let at forme og har en lang holdbarhed. Det har desuden en række nyttige funktioner, fx når letvægtsplastemballage hjælper os med at undgå madspild og mindske CO2-udledningen. Plastemballage medvirker nemlig til, at madvarer og andre produkter holder sig friske i længere tid. Plastik er samtidig let og brændstofbesparende at transpor­tere, ligesom det muliggør udviklingen af energibespa­r­ende teknologier og isoleringsmateriale.

Plastikkens holdbarhed gør, at den forurener Fordi plastik er et holdbart materiale, kunne man forvente, at affaldsmængderne var begrænsede. Materialet er dog samtidig så billigt at producere og nemt at forme, at der er opstået et stort marked for engangs­ plast såsom plastposer, kopper, flasker og andre emballagetyper. Også andre typer plastprodukter har kort levetid, hvad enten det skyldes produkternes dårlige kvalitet, lave anskaffelsesværdi eller den hurtige udvikling af nye, mere attraktive produkter. Det gælder fx tøj, sko og mobiltelefoner, som har en typisk levetid på 1-2 år. Der er derfor mange grunde til, at der skabes så store mængder plastaffald. I alt anslås det, at omtrent 75 % af al plastik produceret siden 1950 er blevet til affald, hvilket løber op i mere end 6,5 milliarder tons. Alene i 2018 blev der kasseret mere end 1000 mia. plastikposer. I Danmark er vi blevet ret gode til at håndtere vores plastaffald og andre typer affald – sammenlignet med mange andre lande. Affaldet bliver samlet ind og

kørt på enten genbrugsstationen eller forbrændingen, hvorved størstedelen af den kasserede plast bliver omdannet til energi eller nye plastprodukter. Alligevel finder man også plastik i den danske natur. Dog ikke nær så meget, som det er tilfældet i mange udviklingslande, hvor affaldshåndteringen ofte er dårlig. På verdensplan er det kun en femtedel af alt plastaffaldet, som er blevet genanvendt eller brændt af, mens resten er endt på deponeringsområder, åbne lossepladser eller i naturen. Dårlig affaldshåndtering er en vigtig årsag til, at store mængder plastik ender i naturen. Når plastaffaldet smides på åbne lossepladser eller fx direkte i floderne (fig. 8.5), kan det let transporteres med vinden og vandet ud i havet, hvor det kan flyde rundt i mange år. Det anslås, at mere end 75 % af det plastikaffald, som ender i havet, kommer fra landbaserede aktiviteter (lossepladser, industri, ubehandlet spildevand), mens de resterende mængder kommer fra skibe og andre aktiviteter på havet. Det er svært at finde en præcis opgørelse af, hvor meget plastaffald der ender i havet. Det skyldes ikke mindst, at plastikken spredes over store områder, men også at den findes i mange forskellige størrelser. I 2015 anslog en række forskere, at plastudledningen til havet er i størrelsesordenen 4-12 millioner tons om året. Det svarer til, at en skraldebil tømmer sin last i havet mere end 500 gange i døgnet. I 2050 forventes dette tal at være firedoblet, medmindre der foretages drastiske ændringer i affaldshåndteringen over hele kloden. Men uanset om plastudledningen bliver mindre, vil det tage lang tid at nedbringe problemets omfang. Plastikaffald nedbrydes nemlig gennem en særdeles

Fremstilling af plastik Langt det meste plastik indeholder organiske materialer, som kommer fra råolie. Ved hjælp af en destillations­ proces i et olieraffinaderi bliver den tunge råolie delt i lettere olieproduk­ ter. Et af disse olieprodukter hedder nafta og er den vigtigste råvare i plast­ fremstilling. Kun ca. 5 % af verdens råolie går dog til produktion af plastik, mens de resterende mængder bruges

9788770668637_indhold.indd 160

til at fremstille brændstof, som anven­ des i kraftvarmeværker og transport­ sektoren. Ud over nafta indgår der ofte også cellulose, kul, naturgas og salt i fremstillingen af plastik. Selve plasten bliver fremstillet i store pro­ duktionsanlæg ved en proces, som kaldes polymerisation, hvor en række kemiske forbindelser, kaldet mono­ merer, kædes sammen, så de danner

lange polymerkæder. Man kan fremstille mange forskellige typer af polymerer, der hver især har mange forskellige egenskaber. Plastik findes derfor i mange varianter: Det kan være hårdt eller blødt, stift eller elastisk, brandbart eller varme­resistent – og produceres i utallige former og farver.

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  161

Fig. 8.5:  Lastbil på vej til at dumpe affald direkte i floden. Bemærk, at der er støbt et betonfundament, som lastbilen kan bakke ud til og tømme fra. Denne form for affaldshåndtering er almindelig i Asien, Afrika og som her i Sydamerika. (Foto: Martin Hutchinson)

langsommelig proces. De såkaldte polymerer, som plastikken er opbygget af, er meget modstandsdygtige og bliver undervejs i processen opdelt i stadig mindre stykker. Hvis man efterlader en plastflaske i naturen, vil resterne af den derfor stadig eksistere 300 år efter. Ikke som en flaske, men som bittesmå plastikstykker, der spredes med vinden og vandet. En stor del af plastaffaldet i naturen er således svær at få øje på. Det er den såkaldte mikroplast, som betegner plaststykker på max 5 mm i diameter – de fleste er langt mindre. Mikroplasten er ikke kun et resultat af den langsomme nedbrydning, der finder sted i naturen, men også af vores affaldsudledning. Mikroplast anvendes bl.a. i plejeprodukter (fx tandpasta og creme), ligesom der slides plastikmolekyler af tøj og klude, når de vaskes. De små plaststykker skylles ud med spildevandet fra private husholdninger og store fabrikker, hvorved det meste ender i naturen.

Er plastik et problem? Alt i alt har vi derfor at gøre med en kompleks problemstilling. Plastik er et materiale, der har mange nyttige funktioner og egenskaber, som er svære

9788770668637_indhold.indd 161

at undvære i et moderne samfund. Det er let tilgængeligt, formbart og holdbart. Af samme grund efterspørges plastik mere end nogensinde før. Desværre indgår den i en lang række produkter og processer, som har en kort levetid og skaber store affaldsmængder. Spørgsmålet er, om plastik i sig selv udgør et problem, eller om problemet kun opstår på grund af vores mangelfulde håndtering af plastaffaldet? Er nogle typer plast mere problematiske end andre? – og hvordan skulle man i så fald skelne mellem ’gode’ og ’dårlige’ plasttyper og -produkter? Giver det over­ hovedet mening at nedbringe plastikforbruget og -produktionen, og hvad skulle i givet fald erstatte det?

Arbejdsopgaver 8.2 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvorfor der findes så meget plastikaffald. Opgavebesvarel­ serne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.04


162  8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM? 8.3

Hvorfor ender plastik i havet? Overordnet kan man skelne mellem to årsager til plastforureningen i havet, nemlig en mangelfuld affaldshåndtering dels ude på havet, dels inde på land. Det anslås, at en femtedel af plastaffaldet i havet stammer fra fiskeri, containertransport, olieindustrien eller andre havbaserede aktiviteter. Nogle af disse aktiviteter har et enormt stort plastikspild; eksempelvis kasseres tusindvis af kilometerlange fiskenet og liner hvert eneste år, hvoraf mange ender direkte i havet, hvad enten det skyldes, at fiskefartøjerne mister dem eller aktivt dumper dem i havet. Gennem det seneste århundrede er langt det meste af den plastik, som findes i verdenshavene, dog kommet fra landbaserede aktiviteter, især fra industrien og private husholdninger.

Hvad er dårlig affaldshåndtering? Der er oftest en tæt sammenhæng mellem et lands økonomi og dets affaldshåndtering. I de fleste vel­ stillede lande stiller borgere og politikere høje krav til affaldshåndteringen, og der afsættes derfor mange ressourcer til at indsamle affaldet og bortskaffe det på sikker vis. I Danmark og Europa er der kommet stort fokus på genbrug og afbrænding af affald. Men frem til 1980’erne blev størstedelen af affaldet smidt på store lossepladser, som ofte lå placeret tæt ved sårbare naturområder. Denne situation kendetegner

stadig store dele af verden, hvor man enten mangler økonomiske ressourcer eller af andre årsager fravælger affaldsindsamling, sortering og afbrænding eller genbrug. Dette gælder særligt mange udviklingslande, hvor affaldsmængderne fra industri og private husholdninger vokser hastigt – i takt med befolkning­s­ tilvækst, stigende urbanisering og økonomisk fremgang. Når fattige lande industrialiseres og bliver rigere og mere forbrugerorienterede, forværres deres affaldsproblemer. Indtil videre har de fleste udviklingslande ikke været i stand til at afsætte de nødvendige økonomiske midler, som skal til for at indsamle og håndtere de store mængder affald på en fornuftig måde. Det er særligt tydeligt i lande med hurtigt voksende byområder, hvor affaldsmængderne ofte er ude af myndighedernes kontrol. Kina og Indien, der er blevet økonomiske og industrielle kraftcentre i løbet af de sidste årtier, er gode eksempler på denne udvikling (fig. 8.6). I mange udviklingslandes storbyer findes enorme lossepladser, som har vokset sig store over en lang årrække – så store, at de omtales som affaldsbjerge. Lossepladserne er ofte placeret i byernes udkant, hvor størstedelen af byens fattige holder til. Mange steder kan de ses på satellitbilleder, som det fx er tilfældet i millionbyen Mumbai i Indien. Her ligger én af byens enorme affaldsbunker ved bredden af en stor flod, som løber direkte ud i havet (fig. 8.7, t.v.).

Fig. 8.6:  Kort, der viser, hvor stor en procentdel af landenes samlede plastaffald som håndte­ res dårligt eller slet ikke. (Kilde: ourworldindata. org/plastic-pollution)

Ingen data 0% 10 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

9788770668637_indhold.indd 162

Ingen data 0% 10 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  163

Fig. 8.7:  T.v.: Den enorme Deonar-losseplads i millionbyen Mumbai, Indien. I baggrunden ses Det Indiske Ocean. (Kilde: Google Earth) T.h.: Store affaldsmængder skvulper rundt i Mumbais floder og føres med tiden ud i havet. Her er det Oshiwara-floden. (Foto: Jan Jörg) Fig. 8.8:  Ti af verdens store floder er tilsammen kilde til mere end 90 % af den plastik, som ender i verdenshavene: 1) Yangtze i Kina, 2) Indus i Pakistan, 3) Den Gule Flod i Kina, 4) Hai He i Kina, 5) Nilen i bl.a. i Egypten, 6) Meghna i Bangladesh, 7) Ganges i Indien og Bangladesh, 8) Amur i Rusland og Kina, 9) Niger i Vestafrika, 10) Mekong i Kina og Vietnam.

Amur

Asien Indus

Meghna

Yangtze

Cairo

Niger

Ganges Nilen

Mekong

Shanghai

Zhujiang (Perlefloden)

Bamako

Afrika

Den daglige affaldsmængde, som produceres i Mumbai, er næsten fordoblet i løbet af det seneste årti. Ud af de 8000 tons affald, som deponeres på byens lossepladser hver eneste dag, udgør plastik omtrent 10 %. Meget af dette affald vil blive skyllet ud i floderne og havet, især når der kommer kraftige regnskyl. Hertil kommer det affald, som på anden vis ender i byens floder (fig. 8.7, t.h.). Der kan findes lignende eksempler blandt andre af Asiens hastigt voksende megabyer, hvor mange af verdens store plastog tekstilproducerende virksomheder holder til. Et af de værste eksempler er byen Manila, hovedstaden i Filippinerne. Også her producerer beboerne

9788770668637_indhold.indd 163

Den Gule Flod Hai He Kina

omtrent 8000 tons affald i døgnet, men i mange år har regeringen ikke indsamlet skraldet. Derfor er der opstået en lang række ukontrollerede lossepladser og enorme skraldebunker, samtidig med at store mængder affald bliver smidt i floder eller direkte i havet. Mange af byens fattige bor tæt ved de enorme skraldebunker, hvor de lever af at finde madrester og værdigenstande i skraldet. I 2000 kollapsede en af disse enorme lossepladser efter et voldsomt regnskyl, hvilket kostede 219 mennesker livet i den nærliggende slumby. Tilsvarende ulykker med kollapsende skraldebjerge har fundet sted i Etiopien, Indien, Nigeria og andre steder.

11/06/2019 11.04


164  8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?

Hvorfor skyller al plastikken ikke op på stranden?

Fig. 8.9:  Plastikpose i havet langt fra det område, hvor den er benyttet.

Floder transporterer plast ud i havet At affaldshåndteringen på land mange steder er ekstremt dårlig, blev understreget i en videnskabelig undersøgelse fra 2018. Her fandt forskere frem til, at verdens floder til sammen transporterer næsten 3 mio. tons plastik ud i havet hvert år. Over de seneste årtier har floderne sammenlagt udledt mere end 50 mio. tons plastik. Over 90 % af denne plastik kommer fra kun ti floder, hvoraf otte ligger i Asien, mens de sidste to ligger i Afrika (fig. 8.8). Fællesnævneren for alle ti floder er, at de har et tæt befolket opland, en stor vandføring og nærliggende industriel produktion. Den helt store synder er Yangtzefloden i Kina, som hvert år transporterer op imod 1,5 mio. tons plastaffald ud i Stillehavet. Selvom størsteparten af plastikudledningen i dag finder sted i udviklingslande, har de vestlige lande historisk set udledt betydelige mængder plastik og gør det stadig. Meget af denne udledning er diffus og svær at spore, da den bl.a. består af udledning af såkaldt mikroplast (<5 mm) fra veje, industrier og private husstande. En af de største kilder til mikroplastudledning er bildæk, som nedslides ved kørsel på vejene. Dertil kommer, at de vestlige lande forbruger langt mere plastik end udviklingslandene, alt mens store dele af plastproduktionen og dermed affaldsproblemet er outsourcet til Asien.

9788770668637_indhold.indd 164

Når plastaffaldet strømmer ned ad floderne, ender det først i de kystnære havområder, hvor floderne munder ud. Herfra vil noget af plastikken skylle op på stranden, men størsteparten vil blive bragt længere ud i havet med de dominerende vinde og havstrømme i området. Derved spredes plastikken fra floderne til hele klodens havområder og strande. Mere om dette i næste afsnit. I havet vil store dele af plastikaffaldet blive liggende tæt ved havoverfladen, fordi det har en lav den­sitet (massefylde). Resten vil synke langsomt til bunds (fig. 8.9). Nogle undersøgelser anslår, at mere end 75 % af plastikforureningen allerede ligger på havets bund. I havoverfladen vil plastikken langsomt blive nedbrudt gennem påvirkning fra bølgernes fysiske kraft samt solens UV-stråler og salt i vandet. Mange plastprodukter er dog flere hundrede år om at blive nedbrudt, så plastikken forsvinder ikke i første omgang. I stedet bliver den gradvist brudt op i mindre dele, indtil størsteparten består af mikroplast. Det er ekstremt svært at skabe overblik over, hvor meget mikroplast der findes i havene, ligesom man har svært ved at identificere, hvor det kommer fra, og hvilke skader det kan gøre.

Er plastikaffald et problem i havet? Selvom man længe har vidst, at der findes plas­t ik­ affald i havet, er det først inden for de seneste 15-20 år, at man er blevet opmærksom på omfanget af plastikforureningen og dens hastige forøgelse. Hertil kommer, at man har fået bedre kendskab til forekomsten af mikroplast, som udgør en stor del af den samlede plastikmængde i havet. Alligevel bliver der sat spørgsmålstegn ved, om plastik i havet er et stort problem – eller om vi skal være mere bekymrede for andre miljøproblemer, herunder forureningstyper som fx kemikalieudslip og tungmetaller. Selvom det virker ret indlysende, at miljøfremmede stoffer som plastik kan skade havets liv og deres økosystemer, så er forskningen på området stadig begrænset. Der er dog ingen af miljøorganisationerne, som betvivler, at plastik har store konsekvenser for dyre-

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  165

livet i havet. Allerede i 2006 udgav Greenpeace en rapport, som viste, at mere end 250 forskellige dyrearter påvirkes negativt af plastik, enten fordi de vikles ind i det eller indtager plastik som føde. Ifølge en anden stor miljøorganisation dræber plastaffald årligt ca. 100.000 havpattedyr samt millioner af fugle og fisk. Hertil kommer de mange enkeltstående historier, som bringes i medierne, med billeder af skildpadder og andre havdyr, som er indfiltret i plastikaffald og kasserede fiskenet, såvel som døde fisk, fugle og hvaler, der har maverne fyldt med plastik. Når plasten indtages som føde, kan den give dyrene en falsk mæthedsfornemmelse og fylde deres maver, så de sulter og i sidste ende omkommer. Der er således fundet strandede hvaler, som har over hundrede kilo af plastikstykker i maven. Man formoder, at de forveksler store plastikposer med blæksprutter og små plastikstykker med krill, som er blandt deres vigtigste fødekilder. På Midway-atollen i Stillehavet har man konstateret, at tusindvis af døde albatrosser havde maverne fulde af plastik (fig. 8.10). Man kunne observere, at fuglene samlede plastikken op fra havet og spiste den eller bragte den tilbage til deres reder. På baggrund af denne og andre undersøgelser har biologer anslået, at mere end 80 % af verdens havfugle har plastikstykker i maven. Endnu findes der imidlertid ikke megen dokumentation for, at mikroplastik er skadeligt at indtage som føde. Forskerne ved stadig meget lidt om mi-

kroplastik, herunder om det i sig selv indeholder skadelige stoffer, som ophobes i fødekæden, når de bliver spist af små og store havdyr/organismer, og dermed om det i sidste ende udgør en trussel for os mennesker og havets økosystemer. Afslutningsvis kan vi konstatere, at plastikaffald ender i havet via mange forskellige ruter og stammer fra mange forskelligartede kilder. Man ved, at langt størsteparten af det plastik, som ender i havet, bliver transporteret via floderne derud og stammer fra landbaserede aktiviteter, herunder lossepladser, industri, spildevand samt dårlig håndtering af affald i almindelige husholdninger. Man har desuden vist, at den største plastudledning finder sted i udviklingslande, især i de asiatiske millionbyer, som ligger tæt ved store floder. Spørgsmålet er, hvor al denne plast ender henne, når den bliver transporteret ud i havet? Og om man kan gøre noget for at løse problemet, fx ved at stoppe plastudledningen eller fjerne plastikken fra havet.

Arbejdsopgaver 8.3 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvorfor plastik ender i havet. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan der­ efter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

Fig. 8.10:  En død albatros fundet på Midway-atollen. Fuglen er formentlig om­ kommet af sult eller sygdom, fordi den har maven fuld af plastikaffald. Midway-atollen ligger midt i Stillehavet over 4000 km fra Japan og 5000 km fra USA’s vestkyst. (Foto: Chris Jordan)

9788770668637_indhold.indd 165

11/06/2019 11.04


166  8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM? 8.4

Hvordan dannes ’plastikøer’ i verdenshavene? Man har siden 1997 fundet fem områder i verdenshavene, hvor flydende plastikaffald har hobet sig op og danner såkaldte plastikøer, som er enorme i omfang. Der er dog ikke tale om øer i traditionel forstand, da de ikke er landfaste og primært består af små stykker nedbrudt plastik, som knap kan ses med det blotte øje. Ordet ’plastikøer’ angives med anførselstegn for at understrege dets lettere misvisende betydning. Der findes ingen sikre opgørelser over, hvor store disse ’plastikøer’ er, og hvor meget plastik de består af, ikke kun fordi de er svære at se og afgrænse, men også fordi de hele tiden ændrer sig i takt med havets skiftende vind- og strømforhold, hvorved ny plastik tilføres og andet føres væk. Ud fra de stikprøver, der er taget i forskellige havområder, har nogle forskere udregnet, at de tilsammen består af op imod 6.000.000.000.000 plastikstykker – et tal, der løbende opjusteres, i takt med at mere plastik udledes. Den største og bedst kendte af disse ’plastikøer’ ligger i det nordlige Stillehav og anslås at brede sig over flere millioner kvadratkilometer. Her har man fundet helt op til 750.000 plastikstykker pr. km2.

Hvor kommer betegnelsen ’plastikøer’ fra? I nogle kystnære havområder og store floder kan man finde afgrænsede områder med flydende plaststykker, som på afstand ligner øer – blandt andet fordi plasten bliver holdt sammen af flydende tang, søgræs eller algevækst. Disse ’plastikøer’ er langt mindre end de enorme ’plastsupper’ af frit flydende mikroplast, der befinder sig længere fra land – men de er lettere at fotografere. Desværre benyttes de som billed­ dokumentation i mediernes historier om de store ”plastikøer i verdenshavene”, hvilket giver et mis­ visende billede af problemets karakter, omfang og de mulige løsninger. Det er nemmere at afgrænse og opsamle synlig plast, som ligger i overfladen, end det er tilfældet med plastaffald, som ligger mere spredt, befinder sig i mange forskellige dybder og varierer meget i størrelse.

9788770668637_indhold.indd 166

At de store mængder plastikaffald koncentreres i bestemte havområder, skyldes det globale vindsystem, som ved hjælp af corioliseffekten og kontinenternes afgrænsning af havområderne skaber store roterende overfladestrømme fem forskellige steder på kloden. De roterende havstrømme kaldes for gyrer, og det er her, plaststykkerne bliver fanget og driver rundt, indtil de bliver nedbrudt, synker til bunds eller skylles i land (8.12, se side 168).

Hvordan dannes de fem store gyrer? For at forstå dannelsen af de fem store subtropiske gyrer kræver det, at man har kendskab til de dominerende vinde i områderne. Det er mest naturligt at starte beskrivelsen af det globale vindsystem og havstrømme i området omkring ækvator, fordi det er her, energitilførslen fra solen er størst, og vindretningen er mest stabil. Den kraftige opvarmning af jord- og havoverfladen ved ækvator får luften til at udvide sig og stige til vejrs (fig. 8.11). Det efterlader et lavere lufttryk ved jordoverfladen, også kaldet et termisk lavtryk. I takt med at luftmassen stiger til vejrs, skubber den til luftlagene ovenover. De øvre luftlag presses derfor op og rammer tropospausen, der kan betragtes som et ’låg’ i ca. 10-15 km’s højde, som forhindrer luften i at stige yderligere op og i stedet presser luften nordeller sydpå. Samtidig med at luften bevæger sig væk fra ækvator, afkøles den og begynder at synke nedad. Derfor opstår der et højtryksområde ved jordoverfladen ca. 30° nord og syd for ækvator. Den nedsynkende luftmasse vil presses ud mod henholdsvis nord og syd, fordi den støder på jordoverfladen og hindres i at synke yderligere. Den luft, der strømmer mod syd, trækkes i retning af det ækvatoriale lavtryksområde, samtidig med at den afbøjes mod højre pga. Jordens corioliseffekt (se faktaboks) og vil endelig bevæge sig langs ækvator som en østenvind, dvs. en vind, der blæser i vestlig retning. Vindene, der blæser imod ækvator fra det subtropiske højtryk ved 30°, kaldes passatvinde. Ved ækvator vil luften på ny blive varmet op og stige til vejrs, hvorved den cirkulære luftbevægelse er fuldendt. Denne vedvarende cirkulære luftbevægelse kaldes

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  167

Fig. 8.11:  Det globale trykog vindsystem. Ud for figurens venstre side vises de atmosfæriske cirkulations­ celler, der medvirker til for­ deling af varme og energi på Jorden. På selve figuren ses de fremherskende vind­ systemer ved jordoverfladen. Til højre ses navnene på de forskellige vinde og fronter.

L H

H L

L

L

L

H

H H

L

Polare højtryk, termisk Polare østenvinde Subpolare dynamiske lavtryk Kolde vestenvinde Polarfront med vandrende lavtryk

ITK

H

H

H

L

H

L

L

L

L

for en cirkulationscelle og er af afgørende betydning for områderne mellem 30° nord og syd for ækvator. Ved de højtryk, som dannes henholdsvis 30° nord og syd for ækvator, blæser der også vinde i retning mod polerne. På den nordlige halvkugle afbøjes vinden mod højre, hvilket resulterer i en vestenvind ved ca. 60° nord, dvs. en vind, der blæser fra vest mod øst. På den sydlige halvkugle resulterer afbøjningen mod venstre også i en vestenvind ved ca. 60° syd. Denne del af det globale vindsystem er medvirkende til dannelsen af de store roterende strømsystemer i verdenshavene, som samler plastikaffald i de store ’plastikøer’. Tæt ved ækvator skaber passatvindene en vest­ gående strøm af overfladevand (fig. 8.12). Det gælder både i det nordlige og sydlige Stillehav, i det nord-

L

Varme vestenvinde Subtropiske dynamiske højtryk NØ-passater Intertropiske konvergenszone lavtryk, termisk SØ-passat Subtropiske dynamiske højtryk Varme vestenvinde Polarfront med vandrende lavtryk Kolde vestenvinde Subpolare dynamiske lavtryk Sydpolare højtryk, bemærk kan ses p.g.a. perspektivet

lige og sydlige Atlanterhav, i stedet for i Det Indiske Ocean. Da corioliseffekten ikke påvirker vinden tæt ved ækvator, vil vandet strømme mod vest, indtil det møder et kontinent, og derefter presses i hhv. nordlig retning på den nordlige halvkugle og sydlig retning på den sydlige halvkugle. I takt med at vandet når længere væk fra ækvator, vil strømretningen blive påvirket af de fremherskende vestenvinde, som presser overfladevandet mod øst, indtil det igen rammer et kontinent og tvinges sydpå. Tager man det nordlige Atlanterhav som eksempel, vil den vestgående ækvatoriale havstrøm dreje i nordlig retning, fordi den rammer det amerikanske kontinent. Under navnet Golfstrømmen fortsætter havstrømmen nordpå, indtil den når mellembreddegraderne og vestenvindsbæltet. Havstrømmen bø-

Corioliseffekt påvirker vind- og strømretning Corioliseffekten er et resultat af jordklo­ dens form og rotation. Når jordkloden roterer, vil et vilkårligt punkt ved ækva­ tor bevæge sig meget hurtigere (have højere omdrejningshastighed) end et punkt nær ved en af polerne. De store forskelle i jordoverfladens omdrej­

9788770668637_indhold.indd 167

ningshastighed har betydning for, hvordan vinde og havstrømme bevæ­ ger sig. Vinde, der har retning mod ækvator, vil blæse ind over en del af jordkloden, som roterer hurtigere end der, hvor de kom fra, og vil derfor ’afbøje’ mod vest. Vinde, der bevæger

sig mod polerne, vil derimod afbøje mod øst, fordi de blæser ind over en del af jordkloden, som bevæger sig langsommere. De samme afbøjnings­ mønstre gælder for havstrømmene.

11/06/2019 11.04


168  8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?

Varm havstrøm Kold havstrøm Polare østenvinde Vestenvinde Passatvinde m

trø eS

k tis lan

at rd

en mm ø r t lfs Go Nordatlantisk gyre Nordlig æ kvatorial strøm

ks

trø

m

Sydlig Stillehavsstrøm

str als

Indiske Ocean gyre

tau

Sydatlantisk gyre

Øs

Peru strøm

Sydlig Stillehavsgyre

Sydlig ækvatorialstrøm

Sydlig ækvatorialstrøm

k strøm

øm str

Sydlig ækvatorialstrøm

ig rdl

le Stil

No

Vestaustrals

isk rn fo

li Ca

Nordlig ækvatorialstrøm

sst hav

Vestafrikansk Strøm

Nordlig Stillehavsstrøm Nordlig Stillehavsgyre

røm

Kanarisk strøm

No

Fig. 8.12:  De fem store gyrer i verdenshavene, hvor plastikken samles. (Kilde: NOAA)

jer derfor væk fra det amerikanske kontinent og bevæger sig østpå mod Europa, hvor den undervejs skifter navn til Den Nordatlantiske Strøm. På den anden side af Atlanterhavet deler Den Nordatlantiske Havstrøm sig i to, hvoraf den ene bøjer mod syd og strømmer ned langs Europas og Nordafrikas vestkyst, mens den anden strømmer mod nord. Når den sydgående strøm nærmer sig ækvator, vil den igen bøjes mod vest af passatvindene. Tilsammen vil de fremherskende vinde og kontinenternes afgrænsning dermed få overfladevandet i Nordatlanten og de andre verdenshave til at rotere, hvorved de store gyrer er skabt (fig. 8.12). Den konstante cirkulation af overfladevand kombineret med corioliseffekten og lavere vandstand midt i oceanet (se faktaboks og fig. 8.13), resulterer i, at over­fladevandet trækkes ind mod midten af ​​g yren – lidt på samme måde, som der opstår en hvirvel, når man drejer en ske rundt i et glas. Hermed

9788770668637_indhold.indd 168

trækkes også det, der flyder i overfladevandet, langsomt ind mod midten. Til sammen forklarer dette cirkulations­system, hvorfor de store mængder plastikaffald i havet bliver ved at strømme væk fra land og med tiden opkoncentreres i centrum af de fem store cirkulære havstrømme.

Hvorfor er nogle strande fyldt med plastik? Ikke al plastikken bliver liggende i de store ’plastik­ øer’. Hen over året varierer vindens og havstrømmens retning og styrke, ligesom der med jævne mellemrum opstår kraftige storme. Derved kan plastikken spredes over endnu større områder og desuden skylles i land (fig. 8.14). Det har man erfaret på mange af de kyststrækninger, som afgrænser de store verdenshave. Langs Danmarks vestkyst er der skyllet anseelige mængder plastik ind fra Atlanterhavet. Det har dog et beskedent omfang sammenlignet med de mæng-

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  169

Lavere vandstand midt i oceanet skyldes lufttryk og vindstuvning Centrum af en subtropisk gyre er domineret af termisk højtryk. Cirkula­ tion omkring højtrykket foregår med uret på den nordlige halvkugle og mod uret på den sydlige halvkugle på grund af corioliseffekten. Selvom der ofte henvises til ét havniveau, så er vandstanden ikke ens overalt i havet. Man kan fx observere en højere vandstand ved de ækvatoriale lavtryk og en lavere vandstand ved de sub­ tropiske højtryk, der ligger 30° nord og syd. Derudover er vandstanden højere ved Amerikas og Asiens østkyst, end den er ved de vestvendte kyster som følge af den vindstuvning, som skabes af den vedvarende ækvatoriale østenvind. Vindstuvning er blot et udtryk for, at vandstanden stiger som følge af vind. Forskelle i vandstande er med til at forstærke gyre-effekten, da de centrale dele af de subtropiske gyrer har en smule lavere vandstand end det omgivende hav og derved kommer til at fungere som en svagt hældende tragt.

Vandstandens afvigelse fra normalen, mm

H

0,0 100,0 200,0 300,0 400,0 500,0

L Fig. 8.13:  Vandstanden i det nordlige Atlanterhav. Bemærk, at der er høj vandstand (lavt tryk) tæt på ækvator og ved Golfstrømmen, hvor der er varmt. Derimod er der lav vandstand (højt tryk) i store dele af det centrale Atlanterhav. Dette skaber en ganske lav tragtform, der kombineret med rotationen rundt om dette højtryk resul­ terer i dannelsen af en ’plastikø’, hvor der er lavest vandstand.

Fig. 8.14:  Store mængder plast er skyllet op på en strand på Hawaii-øen Laysan, der er et beskyttet naturreservat.

9788770668637_indhold.indd 169

11/06/2019 11.04


170  8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM? der plastik, som skylles op på kysterne andre steder på kloden – ikke mindst langs kyststrækninger, der ligger ud til de mest plastforurenede havområder. De største ’plastikøer’ finder man ude midt i Stillehavet, flere tusinde kilometer fra de lande, som udleder plastikken. Midt i Stillehavet ligger en række atoløer, hvoraf nogle er helt ubeboede. Her kunne man tro, at strandene ville være fri for plastik. Det er dog ikke tilfældet. Den ubeboede Henderson Island, som ligger midt i det sydlige Stillehav, blev for nylig klassificeret som den mest plastikforurenede ø på kloden. En undersøgelse kom frem til, at øens 37 km2 landjord var dækket af omkring 38 millioner stykker synligt plastikaffald. Hertil kommer al den mikroplastik, som man ikke kan se. Henderson Island er på Unescos Verdensarvsliste, fordi det er én af ​​de mest fjerntliggende øer i verden, som er (næsten) upåvirket af mennesker. Også i det nord­lige Stillehav finder man fjerntliggende øer med plast­ forurenede strande, fx Hawaii. De globale vind- og strømretninger har med­virket til, at plastikforureningen er blevet spredt over hele kloden, selv til de mest fjerntliggende egne, hvor menneskelig påvirkning hidtil har været begrænset. Når først plastikken er udledt til havet, er dens rejse bestemt af de store havstrømme, som kan bringe plastikken langt væk fra dens oprindelsessted. Hermed bliver plastikproblemet større og mere komplekst, ikke mindst fordi det er svært at skabe et overblik over plastforureningens omfang og konsekvenser, men også fordi det er svært at placere et ansvar for de gener, problemet skaber, og komme frem til bæredygtige løsninger.

Arbejdsopgaver 8.4 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvordan der dannes ’plastikøer’ i verdenshavene. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

9788770668637_indhold.indd 170

8.5

Kan man løse plastikproblemet? Plastikaffald i verdenshavene er en global miljøudfordring, og man kan vælge at anskue mulige løsninger fra flere vinkler. For det første er det relevant at overveje, hvordan man kan undgå, at så store mængder plastik udledes til havet. For det andet må man undersøge, om plastikken kan fjernes fra verdens­ havene og i så fald hvordan. Endelig kan man se på, om det er muligt at mindske brugen af plastik, eller om der findes typer af plastik, som ikke skaber de samme miljøproblemer. I dette afsnit ser vi nærmere på de tre løsningsmodeller og lægger derved op til en diskussion af, hvordan man kan adressere problemet lokalt og globalt.

Kan man forhindre, at plastik ender i havet? Det er oplagt at fokusere på indsatser, der hindrer plastikaffaldet i at blive udledt til havene. Eksempelvis kan man tage fat på de åbenlyse affaldsproblemer omkring de 10 floder i Asien og Afrika, hvor en stor del af plastudledningen til havet anslås at stamme fra. En måde at sikre markante reduktioner i udledningen af plastik ville være at koncentrere indsatsen i flodernes opland og udmunding. Hvis man i første omgang kan sikre en mere effektiv håndtering af affaldet, fx gennem indsamling og afbrænding, vil langt mindre affald ende i floderne og havet. På sigt ville den bedste løsning selvfølgelig være, at affaldsmængderne bliver reduceret, samtidig med at en større del af plastaffaldet blev genanvendt. Dette gælder for alle lande. En oplagt udfordring består i, at de store floders opland er hjemsted for adskillige millioner mennesker og mange virksomheder, som producerer store mængder plastaffald. Her kan det blive afgørende, om myndighederne såvel som virksomhederne bliver i stand til at håndtere affaldet bedre, men det er en stor udfordring. Effektiv affaldshåndtering har store økonomiske omkostninger, som nogle steder vil kræve, at man allokerede 20-30 % af de offentlige budgetter til dette formål. Myndighederne i udviklingslande erkender normalt behovet for

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  171

Hvordan håndteres affald bedst? De mange forskellige måder at hånd­ tere affald kan opstilles i et hierarki, den såkaldte affaldstrekant. Hver gang vi smider noget ud, går der materialer tabt. I den optik er fore­ byggelse den bedste strategi, dvs. helt at undgå at skabe affald, mens det næstbedste er at opnå direkte gen­ brug, hvor man bruger en genstand til det samme formål igen. Dernæst kan man forsøge at genanvende, dvs. behandle affaldet, så det bliver til nye råvarer. En del af affaldet kan dog ikke genanvendes, men her kan en løsning være at udnytte det som brændsel. Når plastikken brændes, kan den bundne energi udnyttes på kraftvær­ ker og i princippet erstatte tilsvarende mængder af andre fossile brændsels­ typer. Selvom man med denne form for energiudnyttelse kommer af med plastikaffald gennem afbrænding, resulterer det stadig i udledning af

drivhusgasser og andre miljøskadelige stoffer. Endeligt kan man vælge at skille sig af med affald ved at deponere det, fx på en losseplads eller et kontrolleret

Fig. 8.15:  Affaldstrekanten illustrerer et hierarki for, hvordan affald håndteres bedst muligt. Figuren skal læses efter samme princip som en madpyramide: mest af det nederste, mindst af det øverste.

bedre affaldshåndtering; men der bliver desværre ikke gjort meget for at forbedre situationen, og de få ændringer, som finder sted, tager lang tid og er ikke nødvendigvis varige. Selvom affaldshåndtering flere steder er kommet højere op på den politiske ønskeliste, så har beslutningstagere ikke altid de nødvendige færdigheder eller ressourcer til at skabe holdbare løsninger. I de sidste 15-20 år er der i udviklingslande gennemført en række affaldshåndteringsprojekter i samarbejde med eksterne parter, fx Verdensbanken. Nogle få projekter har haft succes med at skabe varige ændringer, men der sker mange tilbagefald, når de eksterne parter afslutter projektstøtten. I den sammenhæng har det været foreslået, at der etableres et internationalt bistandsprogram til udvikling af affaldshåndteringsog genvindingsinfrastruktur i udviklingslande, men det er endnu ikke en realitet.

9788770668637_indhold.indd 171

deponi. Deponering af affaldet står på sidstepladsen i affaldshierarkiet, fordi alle ressourcer i affaldet går tabt, og der går lang tid, før affaldet nedbrydes.

Deponi

Energiudnyttelse Genanvendelse

Direkte forbrug

Affaldsforebyggelse

Hvordan håndteres plastikaffald i Danmark og resten af EU? I mange vestlige lande, herunder Danmark, bliver store dele af plastaffaldet brændt af for at udnytte energiindholdet i plastaffaldet. Det sker på store højteknologiske forbrændingsanlæg, som oftest er koblet til nærliggende byers fjernvarmenet. Hermed belastes miljøet mindre, end når der bruges fossile brændsler som olie, kul og gas til energifremstilling. Denne type af affaldshåndtering er ikke særlig udbredt i udviklingslande, men både Indien, Kina og Etiopien har igangsat pilotprojekter på området. Afbrænding af plastaffaldet er dog ikke helt uproblematisk, da det udleder CO2 og en række miljøskadelige stoffer. I Danmark er affaldsforbrændingen underlagt skrappe miljøregler, så den foregår med så lille en belastning af miljøet som muligt. Ud fra et bæredygtighedsperspektiv er afbrænding af plast dog en uholdbar strategi, da ressourcerne derved går

11/06/2019 11.04


172  8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?

Fig. 8.16:  To eksempler på affaldsforbrændingsanlæg, som leverer energi, henholdsvis i Saugus, Massachusetts (t.v.) og på Amager i København (t.h.)

tabt. Denne udfordring er man opmærksom på mange steder, hvilket har skabt øget fokus på genbrug og genanvendelse. I EU udgør genbrug og genanvendelse mere end 30 % af det samlede plastaffald, og de seneste år er andelen vokset med gennemsnitligt 2-3 % om året. Der er både økonomiske og miljø- og klimamæssige årsager til, at man genbruger og genanvender. Set fra et økonomisk synspunkt kan en virksomhed spare penge ved at genanvende sine plastmaterialer eller købe brugte materialer billigere, ligesom man som enkeltperson kan tjene penge på at sælge brugte plastholdige produkter og spare penge på at købe aflagte ting. Hertil kommer, at genbrug og genanvendelse af plastik er gavnligt for miljøet og klimaet. Jo mere der genbruges og genanvendes, desto mindre CO2 udledes der – og jo mindre luftforurening og skade på vandmiljøet forekommer der. Beregninger viser, at man kan undgå op mod 1,5 ton CO2-udledning, hver gang 1000 kg plastik genanvendes, samtidig med at man undgår, at plastikken ender i naturen, så længe den er i brug. Endelig kan man betragte genanvendelse og genbrug som en nødvendighed i tider, hvor nye forsyninger af varer er knappe.

9788770668637_indhold.indd 172

Genanvendelse af plast forudsætter, at plastaf­ faldet indsamles, renses, sorteres, findeles og slut­ telig presses til ’piller’, før de er klar til genanven­delse (fig. 8.17). Indsamling og genbrug af plast vanske­ liggøres af, at den ofte indeholder madrester eller er lavet af flere forskellige typer plastik. Jo finere plasten kan sorteres, jo lettere er den at genanvende. Dvs. at den sorterede plast helst skal bestå af kun én polymertype. Efter sortering bliver plasten findelt til såkaldt granulatstørrelse, hvorefter plasten er klar til at indgå i nye plastprodukter. I EU er der nye regler på vej for plastikemballage, som skal forbedre genanvendeligheden af al den plast, der findes på markedet. Samtidig vil EU arbejde sammen med andre partnere fra resten af verden for at finde globale løsninger og udvikle internationale standarder. På verdensplan anslås det nemlig, at 5-10 % af det samlede plast­affald bliver genbrugt eller genanvendt. I Danmark udgør genbrug og genanvendelse omtrent 20 % af plastaffaldet, fordi vi har valgt at udnytte det meste i energiproduktionen, mens lande som Norge og Tyskland genbruger og genanvender mere end 40 % af deres plastaffald.

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  173

Fig. 8.17:  Genanvendelse af plastikprodukter er en cirkulær proces.

amling af a ds

ld ffa

odukt t pr Ny

In

Genbrug af plastikprodukter

Transport

ing ivn

Omsme lt

g og formg nin

tering Sor

Vask

Ko

Findeling

mering pri m

Genbrug eller genanvendelse I daglig tale bruges begreberne genbrug og genanvendelse ofte synonymt. Der er dog en klar forskel. Der er tale om genbrug, når et kasseret produkt eller materiale benyttes igen i samme form og til samme formål,

som da det blev kasseret, fx gen­ brugstøj (som indeholder polyester), genbrugsmøbler (af plast), eller glas­ flasker med pant. Mens tøjet typisk kun bliver genbrugt én gang, så kan en ølflaske i Danmark fyldes og tøm­

mes ca. 35 gange, før flasken er så slidt, at den skal smeltes om. Dernæst kan glasset fra ølflasken indgå i produktio­ nen af nye glasflasker eller vinduer. Når det sker, er der tale om genanvendelse.

Fig. 8.18:  Plastikflasker kan, ligesom tøj og ølflasker, genanvendes på mange måder, fx som soveposefyld, fleecetrøjer, isolering – eller smykker.

9788770668637_indhold.indd 173

11/06/2019 11.04


174  8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?

Fig. 8.19:  Ocean Cleanup’s plastikopsamlende flydebøje, der gør det lettere at indfange og opsamle plastikken.

Kan man fjerne plastikken fra havene? Flere miljøorganisationer har stillet forslag om, at verdens lande og virksomheder arbejder sammen om at ’rydde op’ i havene og rense vandet for plastik. Det er ikke sket endnu, men der er igangsat en række forskningsprojekter samt forsøg i laboratorier og ude på havet for at teste forskellige muligheder til oprensning af plastikken. Bag en af de mest omtalte forsøgsordninger står miljøorganisationen Ocean Cleanup. Deres løsning består af et antal flydebøjer, som er designet til at indfange og opsamle plastik, der flyder i havoverfladen (fig. 8.19). Ifølge organisationens egne vurderinger har metoden potentiale til at fjerne op mod 50 % af plastikaffaldet i de fem store 'plastikøer' inden for en periode på blot 5 år. I starten af 2018 havde organisationen Ocean Cleanup indsamlet over 200 mio. kr. til deres arbejde og påbegyndte derfor oprensningen af affaldsøen i det nordlige Stillehav i slutningen af 2018. Man måtte midlertidigt indstille arbejdet på grund af tekniske problemer, men der arbejdes videre på udvikling af nye, mere effektive modeller. Denne og andre lignende forsøgsordninger har fået en blandet modtagelse blandt nogle forskere og miljøorganisationer, der har udvist skepsis over for

9788770668637_indhold.indd 174

den forventede effekt af oprensningen samt den signalværdi, det sender til politikere, forbrugere og plastikproducerende virksomheder. Hvis man kan fjerne plastikken fra havet, giver det givetvis mindre incitament til at reducere plastudledningen. En oplagt udfordring er, at plastikken ligger spredt over store områder, ligesom meget af affaldet befinder sig under havoverfladen og helt ned til havets bund. En total oprensning anses derfor for at være urealistisk, samtidig med at enhver oprensningsindsats forventes at være meget dyr og kan få uønskede effekter på havets økosystemer. Man anslår, at de fremtidige omkostninger ved oprensning af plastik, som ender i naturen, vil være langt højere end omkostningerne ved at forhindre, at det ender der. I Europa alene koster den årlige rengøring af kyster og strande næsten 5 mia. kroner, mens en vedvarende oprensning af verdenshavene vil koste langt mere.

Kan man reducere brugen af plastik? På trods af de mange initiativer, som er taget på lande- og virksomhedsniveau for at reducere plastforbruget og øge genanvendelsesgraden, så forventes plastproduktionen og -forbruget på verdensplan at stige yderligere. Markedet for plastik er svært at kon-

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  175

trollere, og der opfindes hele tiden nye plastholdige produkter, ligesom der udvikles nye modeller af eksisterende produkter. Et godt eksempel er bilindustrien, som kommer med nye bilmodeller hvert eneste år og oplever en global stigning i salget. Det samme gælder markedet for mobiltelefoner og anden plastholdig elektronik, hvor der konstant udbydes nye og forbedrede modeller. Man er opmærksom på disse forhold i politiske og erhvervsmæssige kredse, hvor man derfor diskuterer løsningsmodeller, der kan tilgodese både de miljømæssige hensyn og ønsket om at skabe fortsat

vækst og produktudvikling. Skal man bremse stigningen i plastforbruget på verdensplan, kræver det en omfattende politisk indsats, investering og ikke mindst en ændring af forbrugernes adfærd. Især fordi den teknologiske udvikling bevæger sig i retning af flere og billigere plastprodukter, som har en kort levetid. I flere lande forsøger man at udfase visse typer af plast og plastprodukter, samtidig med at man sigter mod at genanvende en større andel af plasten. På FN’s årlige internationale miljødag i 2018 valgte man at sætte fokus på plastikforurening under temaet ”Beat plastic pollution – if you can’t reuse it,

Er bioplast bionedbrydeligt? Lige nu forskes der meget i produktion af bionedbrydelig plastik, herunder såkaldt bioplast der er fremstillet af biologiske materialer (fx majs og sukker). Ved at anvende bioplast kan man reducere brugen af råolie til plastproduktion og samtidig forkorte den tid, det tager for plastikken at

nedbrydes i naturen. For at mindske plastforurening har mange regeringer udelukket konventionelle plastposer og tillader kun brug og produktion af ”bionedbrydelige” poser. Ofte vil ”biologisk nedbrydelige” plastikvarer (herunder plastikposer og beholdere til engangsbrug) kun blive nedbrudt

fuldstændigt, hvis de i længere tid udsættes for høje temperaturer over 50° C. Sådanne forhold opfyldes i biogasanlæg, men meget sjældent i naturen. Selv bioplastprodukter baseret på fornybare ressourcer (fx sukkerrør og majs) nedbrydes ikke automatisk i miljøet og/eller i havet.

Fig. 8.20:  Mange virksomheder arbejder på at udvikle miljøvenlige erstatninger for plastikprodukter. T.v. bionedbrydelig skraldepose fremstillet af polymælkesyre (polylactic acid, PLA). t.h.: Det ligner måske et plastikkrus, men er et 100 % komposter­ bart bæger fremstillet af biologisk materiale. (Foto: F. Kesselring, t.v.; Darren Kurzon, t.h.)

9788770668637_indhold.indd 175

11/06/2019 11.04


Fig. 8.21:  Miljøorganisationer har været aktive for at få EU til at forbyde brugen af engangsplastik. Her ses en demonstration i januar 2019. I marts samme år vedtog Europa-Parlamentet at forbyde brugen af en lang række forskellige typer engangsplastik som led i EU's plastikstrategi. Dog er engangsplastikposer ikke en del af forbuddet (fig. 8.22).

refuse it”. Her valgte miljødagens værtsland, som paradoksalt nok var Indien, at skabe opmærksomhed på overforbruget af engangsplastik, fx plastikposer, sugerør, kaffekrus osv. Indien, som selv er tynget af enorme mængder plastaffald, valgte i den anledning at sætte sig et mål om at stoppe al brug af engangsplastik inden 2022. Andre lande har sat sig lignende mål, mens nogle allerede har iværksat tiltag, der regulerer forbruget af engangsplast. Som led i EU's plastikstrategi vedtog man i 2019 at forbyde en række forskellige typer engangsplastik – herunder plastik i plastiksugerør, engangsbestik, vatpinde og balloner. Forbuddet gælder fra 2021. Nogle lande, herunder Frankrig, er gået forrest i kampen mod engangsplastik og har fx forbudt de tynde engangsplastikposer, man ofte kan tage gratis ved kassen (fig. 8.21). I New Zealand har regeringen indgået frivillige aftaler med de største supermarkedskæder om at udfase brugen af plastikposer i 2018. Lignende tiltag er undervejs i flere europæiske lande, mens andre lande har lavet mere vidtgående forbud. Overraskende nok er Afrika den verdensdel, hvor flest lande allerede har indført eller planlægger at indføre totalt forbud mod produktion og brug af plastikposer (fig. 8.22). I 2018 havde omtrent 40 lande i verden indført love om udfasning af plastikposer, men med varie-

9788770668637_indhold.indd 176

rende resultater. Flere lande tillader i stedet brugen af bionedbrydelig plast. Brugen af plastik har udviklet sig til en kompleks problemstilling. På den ene side har plastikken mange egenskaber, der er svære at undvære og erstatte. På den anden side udgør plastik et globalt miljøproblem, fordi den produceres i store mængder og resulterer i en krævende og kompleks affaldsudfordring. Plastikken udgør en trussel mod havets økosystemer, mens den samtidig løser mange funktioner og sparer verden for CO2-udledning, da den erstatter andre tunge materialer, er billig at producere, forme, opbevare og transportere. Måske er det ikke plastikken i sig selv, men rettere den mangelfulde håndtering af plastikaffald, der er problemet?

Arbejdsopgaver 8.5 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af, hvordan man kan løse plastikproblemet. Opgavebesvarel­ serne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.04


8  ·  HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM?  177

8.6

Afrunding Efter at have arbejdet med en række delspørgsmål er det nu blevet tid til at samle og formidle den fagligt funderede viden, I har tilegnet jer. Udfordringen består i at koble de naturvidenskabelige data med andre relevante informationer og overvejelser for på den baggrund at give et nuanceret og velargumenteret svar på den overordnede problemstilling: Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem? Som led i besvarelsen skal I fremføre argumenter for eller imod en række løsningsforslag i forhold til problemet med håndtering af plastikaffald. Der gives nemlig ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. I naturgeografi opnås det bedste resultat, hvis man kan demonstrere en detaljeret forståelse af problemstillingen og fremlægge grundige beviser og saglige argumenter forud for de delprocesser, der leder til den endelige konklusion. De enkelte undersøgelsesresultater skal benyttes til at forklare de store linjer i problemstillingen – du skal altså ikke kun kunne zoome helt ind, men også zoome ud og se værdien af detaljen i det store billede. I bør også være i stand til at fremhæve styrker og svagheder ved både de indsamlede data og jeres dataanalyse.

9788770668637_indhold.indd 177

Fig. 8.22:  I Rwanda trådte forbuddet mod plastikposer allerede i kraft i 2008, og her kan man tilmed blive straffet med fængsel, hvis man bryder reglen.

11/06/2019 11.04


9788770668637_indhold.indd 178

11/06/2019 11.04


KAPITEL 9

Hvorfor sulter de på Afrikas Horn? Denne case har fokus på spørgsmålet: “Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?” Problemstillingen udspringer af den til­ bagevendende udfordring med sult og hungersnød, som har plaget befolkningen på Afrikas Horn gennem mange årtier. Den mest oplagte forklaring er, at Afrikas Horn er ramt af tørke og klimaforandringer, men svaret er måske ikke helt så enkelt. Vil man forstå problemet og dets årsager, er det oplagt at bruge en metode som GEOdetektiven, der belyser sagen ud fra flere faglige vinkler.

9.1

Indledning Afrikas Horn er en bjergrig region i Østafrika, som består af Etiopien, Somalia, Eritrea og Djibouti. De fire lande dækker tilsammen et område på knap 2 mio. km2 og har en hastigt voksende befolkning på langt over 100 mio. mennesker. Den østligste del af regionen er en ’hornformet’ halvø, som vender ud mod Adenbugten og Det Indiske Ocean. Størsteparten af befolkningen bor i de bjergrige egne mod vest, mens man bor mere spredt i lavlandet mod øst. Alle

fire lande anses for at være nogle af de fattigste og mest konfliktramte i verden. Afrikas Horn (fig. 9.1) har længe været kendt som et område, der rammes af tørke og sult. En omfattende hungersnød indtraf i Etiopien i 1984, hvor mere end 200.000 mennesker døde. Katastrofen blev dokumenteret af tv-journalister og vist i nyhedsudsendelser verden over. Det resulterede i stor opmærksomhed fra det internationale samfund, blandt andet gennem omfattende støtteindsamlinger.

Fig. 9.1:  Afrikas Horn er placeret længst mod øst på det afrikanske kontinent. På kortudsnittet til højre ses regionens fire stater: Djibouti, Eritrea, Etiopien og Somalia.

Rø t ve

ha

de

Oman

Eritrea Yemen

Asmara

Sudan Djibuti

Det Arabiske Hav

Adenbugten

Djibuti Adis Abeba

Somaliland

Etiopien

Puntland

Sydsudan Somalia Uganda

Mogadishu

Somalibassinet

Kenya

Burundi 9788770668637_indhold.indd 179

11/06/2019 11.04


180  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN? Ved den anledning opstod de kendte støttesange ”It’s Christmas Time”, ”We are the World” og den danske ”Afrika”. Og samtidig iværksatte man store nationale og internationale bistandsprogrammer, som har ydet hjælp til Afrikas Horn og andre katastrofe- og fattigdomsplagede regioner. Siden 1980’erne har Afrikas Horn hvert eneste år modtaget omfattende nødhjælp og udviklingsbistand, som anvendes til at bekæmpe sult og sygdom og til at skabe varige forbedringer af befolkningens levevilkår og udviklingsmuligheder. Over det meste af regionen har man derfor oplevet fremgang inden for sundhed, uddannelse, ligestilling og økonomi. Alligevel er tørke og sult stadig et tilbagevendende problem. I perioden 2010-2019 blev Afrikas Horn ramt af hele fem sultkatastrofer, som opstod i forbindelse med langvarig tørke. Værst gik det ud over befolkningen i de tørkeramte områder, hvor høsten slog fejl, husdyr omkom, og millioner af mennesker sultede.

Undersøgelsens centrale spørgsmål Med afsæt i metoden GEOdetektiven kan du opnå en bedre forståelse af sultkatastrofen på Afrikas Horn og dens forskelligartede årsager – og muligvis få ideer til, hvordan problemstillingen kan løses. Forstå-

elsen opnås gennem en fagligt funderet undersøgelse af regionens naturgrundlag (fx klima, jordbund, vandressourcer) og lokalbefolkningens livsbetingelser samt overvejelser over samspillet mellem menneske og natur. I denne case har vi udvalgt syv delspørgsmål til at belyse problemstillingen (fig. 9.2). Casen kan godt behandles med brug af færre eller flere spørgsmål. Derfor består en vigtig del af jeres indledende arbejde i at strukturere og afgrænse undersøgelsen.

Opgave 9.1: Før I går i gang 9.1.A: Kender du Afrikas Horn? Anvend GoogleEarth og/eller andet kortmateriale til at undersøge området: Hvor stor er regionen? Hvilke nabolande grænser op til regionen og dens forskellige lande? Hvor i regionen er der frodigt, og hvor er der tørt? Hvor er der bjerge, floder, og søer? Hvor ligger de største byer i området – nær havet, ved floder eller andet? 9.1.B: Hvorfor er emnet relevant og aktuelt? Diskutér dette med brug af supplerende kilder. 9.1.C: Identificer de geofaglige delspørgsmål, I vil arbejde med (vær bevidst om årsag til valg og fravalg). Kom til enighed om arbejdsformer, produktkrav og afslutning på forløbet, fx gruppearbejde, skriftlige afleveringer, mundtlige oplæg, evaluering, samt hvordan resultatet af jeres undersøgelser kan indgå i eksamen.

Hvordan er klimaet på Afrikas Horn? Hvorfor rammes Afrikas Horn af tørke?

Hvordan påvirker klimaændringer Afrikas Horn?

Er befolkningsvækst en udfordring?

Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Er der drikkevand nok på Afrikas Horn?

9788770668637_indhold.indd 180

Fig. 9.2:  Delspørgsmål, der undersøges i casen: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Hvad lever regionens befolkning af?

Er der problemer med at opdyrke jorden?

11/06/2019 11.04


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  181

Klimazoner Den tropiske klimazone dækker landog havområder tæt på ækvator, hvor gennemsnitstemperaturerne aldrig kommer under 15 °C (fig. 9.3). Det hænger sammen med, at Solens indstrålingsvinkel er stor ved ækvator, dvs. at Solen altid står højt på himlen

i middagstimerne. Herved bliver strålingsintensiteten høj, dvs. at der tilføres meget energi pr. areal. Mens nogle tropiske områder modtager store mængder nedbør året rundt og derfor har stedsegrøn vegetation (fx regnskov), så præges

andre områder af skiftende regnog tørtider med forskellig varighed og mere spredt vegetation (fx savan­ ne, busk- og græssteppe samt ørken i de tørreste områder).

Polar

Tempereret Subtropisk

Tropisk

Subtropisk Tempereret

Polar

Fig. 9.3:  Jordens klimazoner. Læg mærke til, at Afrikas Horn har tre forskellige klimazoner, hvilket hænger sammen med regionens varierede topografi.

9.2

Hvordan er klimaet på Afrikas Horn? Afrikas Horn ligger tæt ved ækvator, hvor klimaet generelt er kendetegnet ved høje temperaturer og store nedbørsmængder (se faktaboks og fig. 9.3). På Afrikas Horn varierer klimaet dog betydeligt fra vest mod øst, hvilket kan forklares ud fra forskelle i landskabets topografi og landenes placering i forhold til ækvator og havet. Der er markant forskel på temperatur og nedbør i højtliggende og i lavtliggende områder, og derfor kan man skelne mellem højlandsklima og lavlandsklima. Højlandet defineres som områder, der befinder sig mere end 1500 meter over havet, mens alt derunder betegnes som lavland.

9788770668637_indhold.indd 181

De østlige og nordøstlige egne er lavtliggende, mens de centrale og vestlige egne hovedsageligt består af højland. Fig. 9.4 (næste side) viser den tydelige sammenhæng mellem regionens topografi, gennemsnitstemperatur og den årlige nedbør. Temperaturen falder med ca. 0,5 °C per 100 højdemeter, fordi trykket falder op gennem atmo­sfæren, og luften derfor udvider sig og bliver afkølet. Når varm fugtig luft blæser ind over Afrikas Horn, presses den op over bjergene, hvorved luften afkøles fugtadiabatisk, indtil den når sit dugpunkt og afgiver en stor del af sin fugt som nedbør. På bjergenes læside vil der typisk falde lidt eller ingen nedbør, fordi luften nu er meget tør (se fig. 9.5, faktaboks på næste side).

11/06/2019 11.04


182  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?

Højde, m.o.h.

Gennemsnitstemperatur, °C

Årlig nedbør, mm

Fig. 9.4:  Kort over regionens topografi (t.v.), gennemsnitstemperatur (midten) og årlig nedbørsmængde (t.h).

Hvordan opstår nedbør? Forudsætningen for nedbørsdannelse er, at vand fordamper fra overfladen og løftes til vejrs af opstigende luft. Transporten af fugtig luft ind over land sker i de nederste luftlag. Konvektions­ regn opstår, når den fugtige luft op­varmes og stiger til vejrs, hvorved den under opstigningen afkøles og fortættes til dråber, som vokser sig sto­ re og til sidst falder som regn (fig. 9.5). Da solens opvarmning af jordover­ fladen er kraftig tæt ved ækvator, stiger luften hastigt til vejrs. Den

Konvektionsregn

varme opstigende luft kan transpor­ tere store mængder vanddamp højt op i atmosfæren, hvilket giver kraftig konvektionsregn eller såkaldte torden­ byger. Det sker ofte i sammenhæng med den proces, der betegnes konver­ gens, hvor luften tvinges hurtigere til vejrs på grund af sammenstød mellem varme luftmasser (se faktaboks om ITK-zone og passatvinde). Også landskabets topografi spiller en stor rolle for nedbøren, idet der kan opstå fortætning, skydannelse

Konvergensregn

og nedbør, når en fugtig luftmasse skal passere over stigninger i land­ skabet. Der dannes særligt stignings­ nedbør i høje bjerge, hvor den fugtige lufts opstigning medfører fugtadia­ batisk afkøling – ca. 0,5 ˚C pr. 100 høj­ demeter. På bjergenes læside vil det ofte regne mindre, fordi luften nu indeholder mindre fugt, mens den samtidig synker ned og opvarmes tør­ adiabatisk – ca. 1 ˚C pr. 100 højdemeter.

Stigningsregn

Dugpunktsniveau Tør varm luft Fugtig luft

Varmt

Fig. 9.5:  De tre forskellige nedbørstyper, som optræder på Afrikas Horn.

9788770668637_indhold.indd 182

11/06/2019 11.04


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  183

tør vind. I de lavtliggende østlige egne er nedbøren derfor sparsom, selv når ITK-zonen ligger oven over Afrikas Horn. Når ITK igen bevæger sig mod syd, vil de samme områder rammes af en varm tør vind fra nordøstlig retning. Det er Nordøstpassaten, som blæser ind fra den knastørre arabiske ørkenhalvø og derfor kun medbringer lidt eller ingen nedbør. I de østlige egne har det tørre klima haft synlig effekt på landskabet, der flere steder består af ørken eller halvørken med meget spredt bevoksning.

Hvornår regner det på Afrikas Horn? Nedbøren på Afrikas Horn er præget af sæsonmæssige skift mellem regntid og tørtid. Disse skift er forårsaget af et stort regnfuldt lavtryksområde – også kaldet den Intertropiske Konvergenszone (ITK) – som bevæger sig nord for ækvator og dermed op over Afrikas Horn i løbet af vores sommerhalvår. Når lavtryksområdet hen over sommeren rammer de forskellige dele af Afrikas Horn, markerer det starten på regntiden. I vinterhalvåret bevæger lavtryksområdet sig derimod syd for ækvator, samtidig med at der skabes højtryksvejr over det meste af Afrikas Horn. Dette markerer starten på tørtiden (fig. 9.6a-d). I de vestlige og centrale dele af Afrikas Horn varer regntiden i 4-6 måneder, men er mest intensiv i perioden juni-september (fig. 9.6c). Regntidens varighed og den årlige nedbørsmængde over højlandet aftager fra syd til nord. I de lavtliggende egne længst mod øst forekommer to små regntider, som topper hhv. i april-maj og oktober-november. Dog er nedbørsmængden flere steder så sparsom, at det er svært at skelne mellem regntid og tørtid (fig. 9.6a-d). At nedbøren er så ulige fordelt fra vest mod øst på Afrikas Horn (fig. 9.6a-d), kan forklares ved, at de vinde, som bringer det regnfulde lavtryksbælte (ITK) ind over Afrikas Horn fra syd, bliver drejet mod øst, når de passerer ækvator (se faktaboks på næste side). Det betyder, at den fugtige luft først skal passere højlandet, hvor den presses højt til vejrs og afkøles, alt imens den afgiver størsteparten af sit vandindhold. Når luften synker ned igen på bjergenes læ­side, bliver den varmet op og opleves nu som en Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Hvilken betydning har havet for nedbøren?

Selvom de østlige egne på Afrikas Horn generelt er tørre, så regner det lidt mere tæt ved kysten end længere inde i landet. Men også her er der særlige forhold, som begrænser nedbøren, mens ITK passerer de forskellige egne i løbet af sommerhalvåret. Ud for Somalia har havets overfladetemperatur nemlig betydning for nedbøren. I perioden juni til september, hvor ITK-zonen har sin nordligste placering, vil Sydøstpassaten blive afbøjet mod øst, når den passerer ækvator, og blæse kystnært varmt overfladevand væk fra Somalia. Det varme overfladevand erstattes af koldt bundvand gennem en proces, man kalder upwelling. Hermed bliver luften over de kystnære havområder afkølet, hvorved der sker mindre fordampning og forekommer mindre nedbør. Nogle år kan havets indflydelse på nedbørsmønstrene forstærkes, så regnen enten helt udebliver eller bliver ekstra kraftig. Dette hænger sammen med vejrfænomenerne El Niño og La Niña, som bliver beskrevet senere. Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Periodens samlede nedbør

Ø

/år Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Ø

Fig. 9.6:  Nedbørsmængden i henholdsvis perioden jan.-feb. (a), marts-maj (b), jun.-sept. (c) og okt.-dec. (d). Bemærk, at den østlige del af Afrikas Horn kun får begrænsede nedbørsmængder året igennem.

9788770668637_indhold.indd 183

11/06/2019 11.04


184  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?

ITK-zone og passatvinde Den Intertropiske Konvergenszone (ITK) er et regnfuldt lavtryksområde, som bevæger sig hen over ækvator i løbet af året (fig. 9.7). Lavtrykket opstår, fordi Solens retvinklede indstråling ved ækvator skaber kraftig opvarmning af de nedre luftmasser, som derfor stiger hastigt til vejrs og løfter store mængder vanddamp op i atmosfæren. Et par kilometer oppe i atmosfæren afkøles luften, indtil de store mængder vanddamp kondenserer og falder som kraftig nedbør. Den nu tørre

luftmasse oppe i atmosfæren strøm­ mer enten nord- eller sydpå, hvor trykforholdene er lavere. Omkring den 30. breddegrad er luften afkølet så meget, at den synker ned mod jordoverfladen, hvor der dannes et højtryk. Fra dette højtryk strømmer luften tilbage langs jord­ overfladen mod det ækvatoriale lav­ tryk og danner hermed passatvindene. Som følge af Jordens rotation afbøjes passatvindene, så de bevæger sig i sydvestlig retning (Nordøstpassaten) på den nordlige halvkugle og i nord­

Månedlig nedbør i mm

De globale vindsystemer

< 25

Passat

25-50

Monsum

50-100

Vestenvinde på de højere nordlige og sydlige breddegrader Dakar

100-200 200-300 300-400

vestlig retning (Sydøstpassaten) på den sydlige halvkugle (fig. 9.7). ITK-zonens placering ændres, i takt med at Solens indstrålingsvinkel varierer hen over året, således at ITK-zonen flytter op til 15-20 ° nordlig bredde i juli/sept. (fig. 9.7 t.v., mens den omvendt rykker ned til 10-15 ° sydlig bredde i jan./feb. (fig. 9.7 t.h.). Over havet flytter ITK sig mindre end over land, da vandet er længere tid om at blive opvarmet end landjorden.

Berlin

Berlin

Rom

Rom Kairo

Kairo Bombay

> 400

Bombay

Dakar

Addis Abeba

Intertropiske konvergenszone (ITK) Douala Ækvator Månedlig nedbør i mm De globale vindsystemer Månedlig nedbør i mm De globale vindsystemer < 25 Månedlig nedbør < i Passat mm De globale vindsystemer 25 Passat 25-50 Monsum 25-50 < 25 Passat Monsum 50-100 Vestenvinde 25-50 50-100 MonsumVestenvinde på de højere 100-200 Rio de påJaneiro de højere 50-100 100-200 nordlige og sydlige Vestenvinde 200-300 nordlige og sydlige breddegrader på de højere 100-200 200-300 Cape Town breddegrader 300-400 nordlige og sydlige Buenos Aires 200-300 300-400 breddegrader > 400 300-400 > 400

Addis Abeba Ækvator

Douala

Daressalam

Daressalam

Rio de Janeiro Cape Town Buenos Aires

Intertropiske konvergenszone (ITK) > 400 Intertropiske konvergenszone (ITK) Intertropiske konvergenszone (ITK)

40° Vest

40° Øst

80°

40° Vest

40° Øst

Fig. 9.7:  Placeringen af ITK-zonen har betydning for nedbøren i området, her vist for yderpunkterne i juli (t.v.) og januar (t.h.).

Naturlig vegetation og dets betydning for klimaet Der er en tydelig sammenhæng mel­ lem klimaforhold og plantedække på Afrikas Horn, hvor den naturlige vege­ tation veksler mellem skov, savanne, busksteppe og tropisk halvørken. Og ligesom klimaet påvirker vegetatio­

9788770668637_indhold.indd 184

nen, så har de forskellige typer af plan­ tedække indflydelse på lokale klima­ forhold. Planter absorberer nemlig mindre varme end en bar jordoverfla­ de og forhindrer desuden, at jordbun­ den udtørres, bl.a. ved at danne skyg­

ge og mindske overfladeafstrømning. Menneskets udnyttelse af området til jordbrug, husdyrproduktion, brænd­ sel, minedrift osv. ændrer markant på det naturlige plantedække og dermed også de lokale klimaforhold.

11/06/2019 11.04


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  185

a Nedbør/fordampning, mm Danmark a Nedbør/fordampning, mm Danmark Hvor meget af regnen fordamper? 120 120 Nedbør/fordampning, mm a 100 Danmark Adgangen til vand er ikke kun bestemt af, hvor a 100 Nedbør/fordampning, mm Danmark meget det regner. Hertil må man også kende for120 80 120 80 Nedbør/fordampning, mm a 100 Danmark dampning af vand fra jordoverfladen og planterne, 60 a 100 Nedbør/fordampning, mm Danmark 60 hvilket hænger tæt sammen med et områdes tempe120 80 40 120 80 40 ratur. Jo højere temperaturen er, desto mere vand kan 100 60 20 100 60 20 80 fordampe fra overfladen. Fordampning forudsætter 40 0 80 40 0 60 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec dog, at der er vand til stede, og derfor skelner man 20 60 20 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Nedbør: i alt 760 mm Potentiel fordampning: i alt 543 mm 40 mellem aktuel fordampning, som er den mængde 0 Nedbør: i alt 760 mm Potentiel fordampning: i alt 543 mm 40 0 20FebJanMarFebAprMarMajAprJunMajJulJunAugJulSepAugOktSepNovOktDecNov Dec vand, der reelt fordamper, og potentiel fordampning, Jan 20 b Nedbør/fordampning, mm Somalia i alt 760 mm Potentiel fordampning: i alt 543 mm 0 Nedbør: i Nedbør: b Nedbør/fordampning, mm Somalia som er den maksimale vandmængde, der kan alt 760 mm Potentiel fordampning: i alt 543 mm 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 300 fordampe under givne temperatur- og vindforhold 300 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec b Nedbør/fordampning, mm Somalia Nedbør: i alt 760 mm Potentiel fordampning: i alt 543 mm b Nedbør/fordampning, mm Somalia (fig. 9.8). Nedbør: i alt 760 mm Potentiel fordampning: i alt 543 mm 200 300 200 Begrebet nettonedbør er et udtryk for, hvor meget 300 b Nedbør/fordampning, mm Somalia b Nedbør/fordampning, mm Somalia regnvand der er i overskud, når fordampningen træk100 100 200 300 200 300 kes fra. I perioder, hvor den potentielle fordampning 0 100 0 er større end nedbøren, vil nettonedbøren derfor 100 200 200 Jan FebJanMarFebAprMarMajAprJunMajJulJunAugJulSepAugOktSepNovOktDecNov Dec

være lig nul. Vil man vurdere et områdes vandbalan-

i alt 410 mm Potentiel fordampning: i alt 2355 mm 0 Nedbør: i Nedbør: alt 410 mm Potentiel fordampning: i alt 2355 mm 100 ce, er dette forhold vigtigt at kende til. På tværs af Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Afrikas Horn varierer den potentielle fordampning Etiopien c Nedbør/fordampning, mm i alt 410 mm Potentiel fordampning: i alt 2355 mm 0 Nedbør: i Nedbør: Etiopien c Nedbør/fordampning, mm alt 410 mm Potentiel fordampning: i alt 2355 mm 0 mellem 1000 og 3000 mm/år, hvilket hænger sam300 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 300 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Etiopien c 250 Nedbør/fordampning, mm Nedbør: i alt 410 mm Potentiel fordampning: i alt 2355 men mm med de store temperaturforskelle (se fig. 9.8). Etiopien c 250 Nedbør/fordampning, mm Nedbør: i alt 410 mm Potentiel fordampning: i alt 2355 mm 200 Det er indlysende, at klimaet på Afrikas Horn har 300 200 300 Etiopien afgørende betydning for livsbetingelserne, herunder c 150 Nedbør/fordampning, mm 250 150 Etiopien c 250 Nedbør/fordampning, mm 100 200 100 300 mulighederne for fødevareproduktion og adgangen 200 50 300 150 50 250 150 til vand. Klimaet varierer betydeligt inden for regio250 0 100 0 200 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 100 200 Jan50Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec nen, og levevilkårene er således grundlæggende for150 50 150 Nedbør: i alt 1131 mm Potentiel fordampning: i alt 1518 skellige mm i det vestlige højland og det østlige lavland. 0 100 Nedbør: i alt 1131 mm Potentiel fordampning: i alt 1518 mm 0 100 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Spørgsmålet er, om der er en direkte sammenhæng 50 50 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec i alt 1131 mm Potentiel fordampning: i alt 1518 mellem mm 0 Nedbør: i Nedbør: de klimatiske forskelle i regionen og de alt 1131 mm Potentiel fordampning: i alt 1518 mm 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec tilbagevendende sultkatastrofer, eller om andre

0 100

Nedbør: i alt 1131 mm Potentiel fordampning: i alt 1518 mm Nedbør: i alt 1131 mm Potentiel fordampning: i alt 1518 mm faktorer spiller en lige så afgørende rolle?

Fig. 9.8:  Potentiel og aktuel fordampning i hhv. Danmark (a), samt det østlige lavland, Somalia (b) og det vestlige højland, Etiopien (c) på Afrikas Horn. Bemærk, at der i Somalias lavland er nedbørsunderskud hele året, idet den potentielle fordamp­ ning altid er større end nedbørsmængden.

9788770668637_indhold.indd 185

Arbejdsopgaver 9.2 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af klimaet på Afrikas Horn. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.04


186  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN? 9.3

Hvorfor er Afrikas Horn ramt af tørke? Et område kan blive ramt af tørke, hvis tilførslen af vand ikke dækker behovet hos planter, dyr og mennesker. På Afrikas Horn er de to mest betydende faktorer: nedbør, der tilfører vand til jordoverfladen, og solstråling, der fjerner vandet ved fordampning, hvorved jorden tørrer ind. Et af de første tegn på tørke er de karakteristiske tørkesprækker i overfladejorden (fig. 9.9). En anden vigtig faktor er det menneskeskabte vandforbrug, som varierer afhængigt af landbrugets produktionsformer og den generelle levestandard. Man skelner oftest mellem forskellige former for tørke: 1) Klimatisk tørke, som opstår, når fordampningen overstiger nedbøren i en længere periode, og der derved opstår et såkaldt nedbørsunderskud. 2) Landbrugsmæssig tørke, som opstår, når landbrugsafgrøder ikke har tilstrækkeligt vand til at vokse normalt eller overleve. Denne form for tørke kan opstå uafhængigt af nedbørsvariationer, hvis jordforholdene eller dyrkningsmetoderne ændrer sig. 3) Hydrologisk tørke, som opstår, hvis vandreserverne (fx floder, søer og reservoirs) svinder ind og i vær-

ste fald slipper op. Denne situation kan både skyldes ændringer i vandtilførsel og et stigende forbrug. I Danmark opstår der klimatisk tørke i sommerhalvåret, når fordampningen overstiger nedbøren (fig. 9.8a). Resten af året er der stort nedbørsoverskud, og derfor bliver tørke sjældent et problem i Danmark. Tværtimod gavner det landbruget, at sommervejret er relativt tørt og solrigt, så korn og andre afgrøder kan modnes og høstes. Hertil kommer, at vi har god adgang til vandreserver i undergrunden, selv når det ikke regner. På Afrikas Horn er det ganske anderledes. Her er der nedbørsunderskud store dele af året, både i højlandet og lavlandet (fig. 9.8b-c). Det gælder især under den lange tørtid, hvor regnen udebliver helt eller delvist. Værst ser det ud i lavlandet, hvor temperaturen og den potentielle fordampning er høj året rundt, mens nedbøren er begrænset til to korte og sparsomme regntider. Og selv i disse perioder vil regnvandet hurtigt fordampe fra overfladen.

Tørtid eller tørke? I det østlige lavland er der tørt og varmt det meste af året. Her er klimatisk og landbrugsmæssig tørke derfor et grundvilkår, som lokalbefolkningen har tilpasset deres fødevareproduktion og levestrategier efter. Fig. 9.9:  Når vandet for­ damper fra en lerholdig jordbund, vil der opstå de karakteristiske tørke­ sprækker. Det er det første tegn på, at jorden er ved at tørre ud. (Foto: Thomas Birk)

9788770668637_indhold.indd 186

11/06/2019 11.04


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  187

Klimanormaler og klimaekstremer Klimaet er et udtryk for det gennem­ snitlige vejr over en lang årrække (30 år). De fleste år vil vejret variere en smule i forhold til dette gennemsnit, men stadig falde inden for det, man

betegner som klimanormalen. Andre gange kan vejret afvige så meget fra gennemsnittet, at der er tale om en anomali. Her kan der både være tale om langvarige afvigelser eller kort­

varige udsving. Eksempler på dette kan være ekstreme tørker, kraftige storme eller voldsomme skybrud. Disse omtales oftest som ekstreme vejrfænomener eller klimaekstremer.

Sult og hungersnød FN inddeler fødevareusikkerhed i fem niveauer, hvoraf hungersnød er den femte og mest alvorlige. Tre betingel­ ser skal være opfyldt, før FN erklærer hungersnød i et område: 1) Mindst 20 % af befolkningen har adgang til færre end 8.800 kJ føde om dagen. 2) Mere end 30 % af børnene er akut underernærede. 3) Der forekommer mindst to dødsfald om dagen pr. 10.000 personer (eller 4 pr. 10.000 børn) på grund af mangel på mad (fig. 9.10). Fig. 9.10:  Grave uden for flygtningelejr i Somalia efter kraftig tørke og hungers­ nød i 2011/2012. (Foto: Oxfam)

Det meste af området kendetegnes ved spredt be­ boelse, sparsom plantevækst og ekstensiv husdyrproduktion, mens opdyrkning af jorden primært foregår langs de store floder, som afvander Etiopiens højland (se afsnit 9.4). Da vandreserverne er knappe over det meste af lavlandet, er både landbrug og husdyrhold sårbare. Selv relativt små reduktioner af nedbøren i en periode kan have store konsekvenser. I det vestlige højland regner det mere, men også her er befolkningen sårbar over for ændringer i nedbørsmønstrene. Det skyldes, at jorden dyrkes intensivt, og behovet for vand derfor er langt større end i lavlandet. Nedbøren er gerne koncentreret til korte perioder i løbet af året, og der er ofte stor variation i nedbørsmængden fra år til år. Høsten kan let slå fejl, hvis afgrøderne ikke får tilstrækkeligt med vand og næring. Kun få landmænd har adgang til kunstvanding og gødning, og størsteparten er afhængige af, at regntiden indtræder på den sædvanlige tid af året.

9788770668637_indhold.indd 187

Landbrugs- og husdyrproduktionen i højland og lavland er nøje tilrettelagt efter de lokale klimaforhold. Når nedbørsmønstrene afviger væsentligt fra normalen, kan landbrugsproduktionen i værste fald svigte totalt, og husdyr kan omkomme af tørst eller sult. I den sammenhæng kan tørkens varighed og intensitet blive afgørende. De mest alvorlige tørker på Afrikas Horn opstår ikke pludseligt, men vil oftest udvikle sig over mange måneder eller flere år med usædvanlig tørt vejr.

Hvad er årsagen til langvarig tørke? Nogle år forekommer tørken at være særlig slem og langvarig. Det hænger sammen med vejrfænomenerne El Niño og La Niña, som opstår i Stillehavet og skaber ændringer i nedbørsmønstrene. Disse vejrfænomener kan være så kraftige, at de påvirker vejret i hele den tropiske klimazone såvel som i resten af verden (se faktaboks s. 189).

11/06/2019 11.04


188  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?

Sudan

Fig. 9.11:  Kort over Afrikas Horn, der viser et såkaldt ’Evaporative Stress Index (ESI)’ – tørkeindeks – for perioden november 2016 til februar 2017. De brune områder er værst ramt, mens de grønne områder ikke er målbart ramt af tørke.

Yemen

Eritrea

Djibouti

Etiopien

Sydsudan

Somalia Uganda

250 km

Kenya Tørkeindeks

Mindre tørt

Mere tørt

Både i 2010 og 2011 svigtede regnen over Afrikas Horn på grund af en usædvanlig stærk La Niña, som afbrød regntiden i to sæsoner. Både Somalia, Etiopien, Kenya, Djibouti og Uganda blev hårdt ramt af en omfattende tørke, som førte til fødevarekrise og hungersnød. Mere end 100.000 mennesker mistede livet, mens mere end 9,5 millioner blev påvirket af tørken. I 2015 oplevede Etiopien den værste tørke i 50 år på grund af en kraftig El Niño. Det er uvist, hvor mange mennesker der omkom som følge af tørken, men det anslås, at mere end 15 millioner mennesker modtog akut fødevarehjælp. Situationen blev forværret i 2016 af endnu en La Niña, der påvirkede nedbørsmønstrene over det sydlige Etiopien, Somalia og Kenya samt igen i 2017, hvor La Niñas indflydelse sandsynligvis blev forstærket af usædvanligt køligt vand i det vestlige Indiske Ocean (fig. 9.11). Mere end 20 millioner mennesker blev ramt, hvoraf ca. 12 millioner stadig havde brug for fødevarehjælp og drikkevandsnødforsyning i 2018. Mens det står klart, at El Niño og La Niña er med til at udløse de langvarige tørkeperioder, som skaber vand- og fødevaremangel i store områder af Afrikas Horn, så har eksperter rejst tvivl om, hvorvidt det er

9788770668637_indhold.indd 188

tørke, der udgør den vigtigste årsag til, at folk sulter. Andre steder på kloden oplever man nemlig også effekten af El Niño og La Niña, men uden at det resulterer i sult og hungersnød. Det er derfor relevant at undersøge, om andre faktorer gør befolkningen på Afrikas Horn særligt sårbar over for tørke. Det kan fx være relevant at se på, hvorfor så mange er beskæftigede i landbruget, når man ved, at tørke er en til­bagevendende udfordring. Det er også oplagt at undersøge, om der er sket en udvikling i landbrugets dyrkningsmetoder, befolkningstætheden eller klimabetingelserne, som kan forklare, hvorfor de stadig sulter på Afrikas Horn.

Arbejdsopgaver 9.3 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af årsagerne til ekstremtørke på Afrikas Horn samt dens konsekvenser for befolkningen og deres strategier for overlevelse. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af under­ søgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.04


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  189

El Niño og La Niña El Niño – eller El Niño Southern Oscil­ lation (ENSO) – opstår gennem svæk­ kelse af passatvindene, der normalt blæser fra øst mod vest langs ækvator (se fig. 9.12a). Varmt overfladevand i Stillehavet, som normalt blæses vest­ på over mod Australien, ændrer ret­ ning og strømmer i stedet mod Syd­ amerika. Samtidig gør en tilsvarende ændring sig gældende i Det Indiske Ocean, dvs. mellem Afrika og Indien, og i Atlanterhavet mellem Sydameri­ ka og Afrika. Og fordi nedbørsom­ råderne i de kystnære egne er tæt forbundet med temperaturen i hav­ overfladen, skaber El Niño-fænome­ net ændringer i nedbørsmønsteret. Denne situation medfører, at de nor­ male nedbørsområder ændrer place­ ring, sådan at regntider kan svækkes eller helt udeblive i nogle områder, mens andre områder får meget mere regn, end de plejer (fig. 9.12b). Ved Afrikas Horn er El Niño forbun­ det med øget nedbør længst mod syd i vinterhalvåret, mens der typisk falder mindre nedbør over hele regionen i sommermånederne. Det omvendte gør sig gældende under La Niña, hvor det varme overfladevand blæses tilbage mod Australien, hvor der opstår et kraftigt lavtryk og falder usædvanlig store nedbørsmængder over det vestlige Stillehav. I kraftige La Niña-situationer falder lufttrykket så meget i den vestlige stillehavsregion, at vinden blæser – eller bliver suget – mod Australien helt fra Afrikas østkyst. Det skaber et højtryk tæt ved Afrikas Horn, som derfor præger de kystnære områder med lav nedbør og tørke. På Afrikas Horn har der været sammenfald mellem langvarig tørke og El Niño i 1986/1987, 1991, 2002, 2009 og 2015, mens La Niña-begivenheder kan forbindes med tørkerne i 2011 og 2016/2017.

9788770668637_indhold.indd 189

a) Normale forhold

Normale forhold Normale forhold Walker-

Normale forhold cirkulation Walkercirkulation Walkercirkulation

Ækvator Ækvator Ækvator

60° Ø

120° Ø

60° Ø

120° Ø

b) Forhold under El Niño 60° Ø

180°

120° V

60° V

180° Forhold under El Niño

120° V

60° V

Forhold under El Niño 180°

120° V

60° V

120° Ø

Forhold under El Niño

Ækvator Ækvator Ækvator

60° Ø

120° Ø

180°

120° V

60° V

60° Ø

120° Ø

180°

120° V

60° V

60° Ø

under 120° Forhold Ø 180°La Niña

120° V

60° V

V

V

V

V

Forhold under La Niña

c) Forhold under La Niña

Forhold under La Niña

Ækvator Ækvator Ækvator

Ø Ø

Ø Ø

Længdegrad

Varmt overfladevandLængdegrad Koldt overfladevand Ø

Ø V Varmt overfladevand Koldt overfladevand Opstigende fugtig luft Længdegrad Nedsynkende tør luft

Opstigende fugtig luft Varmt overfladevand

Nedsynkende tør luft Koldt overfladevand

Opstigende fugtig luft

Nedsynkende tør luft

V

Fig. 9.12:  Simpel fremstilling af (a) de normale vind- og nedbørsforhold langs ækvator samt de ændrede forhold under (b) El Niño og c) La Niña. De blå pile illustrerer vind­ retningen langs jordoverfladen samt opadgående og nedadgående luftstrømme gennem atmosfæren og i de øvre luftlag. Opstigende varm luft skaber nedbør, mens nedsynkende tør luft skaber tørt vejr.

11/06/2019 11.04


190  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?

Er landbruget vigtigt for eksporten? I Etiopien udgør landbrugsproduktio­ nen 45 % af bruttonationalproduktet (BNP). Salgsafgrøder som kaffe, blom­ ster og khat (busk, hvis blade virker let euforiserende, når man tygger dem) udgør størstedelen af landets eksport (fig. 9.13). I Somalia udgør husdyr- og afgrødeproduktion hele 65 % af BNP, mens det kun udgør 9 % af Eritreas BNP. Djibouti har praktisk talt ingen officiel eksport af landbrugsprodukter og må importere langt de fleste føde­ varer. Ser man bort fra de officielle opgørelser, så foregår der omfattende grænsehandel mellem Etiopien, Soma­ lia og Djibouti, hvilket oftest sker uden statslig kontrol og beskatning.

Fig. 9.13:  Etiopien er kendt som kaffens hjemland og er Afrikas største (og verdens syvendestørste) kaffeproducent med en årlig eksport på 150.000-200.000 tons. (Foto: Niels Van Iperen)

9.4

Hvad lever befolkningen af? Ligesom i mange andre fattige udviklingslande udgør landbrug og dyreavl stadig det absolut vigtigste erhverv og den væsentligste indtægtskilde for størsteparten af befolkningen på Afrikas Horn – nemlig ca. 70 % af arbejdsstyrken. I de kystnære samfund og langs floder og indsøer har fiskeri også stor betydning, mens der samtidig foregår en stigende råstofog mineraludvinding over hele regionen. I de seneste årtier har der været stigende fokus på at skabe fremgang for industri- og produktionsvirksomhed, særligt i Etiopien. Det gælder især tekstilbranchen samt produktion af byggematerialer og energiteknologi. Sammenlignet med udviklingslande i Asien eller Sydamerika udgør industrielle aktiviteter dog stadig en meget lille del af regionens økonomi og beskæftigelse (ca. 15 %). I de mange små og store bycentre oplever man betydelig vækst inden for serviceerhvervene (fig. 9.14) herunder offentlig og privat administration, handel og kommunikation, den finansielle sektor, godsog persontransport, samt en stor uformel sektor (fx gadehandel, hushjælp, prostitution). Samlet set beskæftiges ca. 15 % af arbejdsstyrken i de forskellige servicefag, mens det i Djibouti gælder omtrent 50 %.

9788770668637_indhold.indd 190

En vigtig del af landbefolkningens indtægtsgrundlag består i eksporten af arbejdskraft, hvad enten det er til bycentre eller andre lande. Det skaber grundlag for såkaldte remitter, som primært består i de pengeoverførsler, arbejdsmigranter og flygtninge sender tilbage til deres hjemlande.

Tertiære erhverv:

handel, banker, kultur, uddannelse, sundhed

Sekundære erhverv: industri, byggeri, håndværk

Primære erhverv: landbrug, skovdrift, minedrift, fiskeri

Fig. 9.14:  Den traditionelle tredeling af produktionsvirksom­ heden i et lands økonomi: Primærerhvervene, der producerer direkte fra jorden, sekundærerhvervene, der er de forarbejdende erhverv, mens de tertiære erhverv er de tjenesteydende erhverv.

11/06/2019 11.04


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  191

Uanset hvor pengeoverførslerne kommer fra, så udgør de et vigtigt socialt sikkerhedsnet. De penge, der sendes hjem fra migranter, kan gå til basale ting som mad og tøj, men kan også bruges til børns eller søskendes uddannelse, familiens sundhed og investering i produktionen eller fast ejendom. Fattige familier, der modtager pengeoverførsler, vil typisk opnå væsentligt bedre levevilkår end dem, som ikke har adgang til denne indtægtskilde. I Somalia anslås det, at 40 % af befolkningen er dybt afhængig af denne form for pengeoverførsler. Og generelt vurderes remitter at bidrage mere til økonomien på Afrikas Horn end de sekundære og tertiære erhverv tilsammen. Remitter bidrager til en uformel økonomi, som ikke styres af staten. Ulempen er, at pengeover­ førslerne ofte kanaliseres uden om statslige bank­ strukturer og derved kan medvirke til at finansiere ulovlig virksomhed og i værste fald terrorisme – som man eksempelvis mistænker de somaliske Hawalapengemæglere for. Endelig er regionens økonomi og befolkningens levestandard hjulpet af den omfattende nødhjælp og udviklingsbistand, som strømmer til regionen. Alene i 2016 udgjorde den officielle bistand mere end 30 mia. kroner – hvilket svarer til omtrent 20 % af regionens BNP.

Kan man leve af landbrug? Størstedelen af landbrugene er lokaliseret i høj­landet mellem 1500 og 3000 højdemeter, hvor klimaet og jordbunden er velegnet. Landbrugene har typisk et dyrkningsareal på mindre end 0,5 hektar – hvilket svarer til en halv fodboldbane. Her skal en familie producere fødevarer til egen overlevelse og om muligt tjene penge på overskudsproduktionen. Indtægterne skal dække faste udgifter (madvarer, medicin, uddannelse etc.) samt vedligehold og investering i produktion og fast ejendom. Ud af en månedlig husstandsindtægt på få hund­ rede kroner går mere end halvdelen til at købe mad og andre dagligvarer. Til sammenligning bruger danskere omtrent en tiendedel af deres indkomst på mad, hvilket dog svarer til et beløb, der er ca. 20 gange større end en fattig families daglige råderum.

9788770668637_indhold.indd 191

Fig. 9.15:  Eksempler på de primære, sekundære og tertiære erhverv: hhv. landbrug, industri og handlende på Afrikas Horn. (Fotos: Thomas Birk (ø); DFID (m); Oscar Espinosa (n))

I lavlandet mod øst er der generelt for tørt til permanent landbrug, dog med undtagelse af områder langs floderne (fx Shebelle og Jubba, se også fig. 9.24), der fyldes af vand fra det etiopiske højland. Hovedparten af befolkningen i det tørre lavland er beskæftiget ved pastoralisme, hvor husdyrhold af geder, æsler, køer og kameler udgør en væsentlig del af det økonomiske grundlag (se fig. 9.16, næste side). Denne produktionsform består hovedsageligt i at passe

11/06/2019 11.04


192  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?

Landbrugssystemer Afrikas Horn kan inddeles efter de forskellige landbrugssystemer, der benyttes både i højlandet og lavlan­ det. I højlandet dyrker hovedparten af landbefolkningen afgrøder såsom hvede, byg, teff, majs, sorghum og hirse (fig. 9.16). Disse afgrøder udgør hovedelementer i kosten og anvendes særligt til at lave den regionale hoved­ spise injeera/conjeera (en slags mad­ pandekage/fladbrød). Hvede, byg og teff kræver meget vand, mens majs, sorghum og hirse er mere velegnet i mere varme og tørre områder. Flere steder dyrker man desuden linser og bønner samt et smalt udvalg af grøntsager og frugter. I lavlandet dyrkes der kun landbrug langs de store floder, mens resten af området kendetegnes ved enten fastboende eller nomadisk pastoralisme.

Pastoralisme og dyrehold Pastoralisme og landbrug Blandet landbrug

Eritrea Yemen

Byområder Beskyttede områder Djibuti Sudan

Etiopien Somalia

Uganda Kenya

Fig. 9.16:  Udbredelsen af forskellige landbrugssystemer på Afrikas Horn.

dyrene og drive dem hen til naturlige græsgange og vandhuller. Dyrene anvendes både som betalingsmiddel, arbejdskraft og fødegrundlag. Nogle pastoralister lever som nomadefolk med mange skiftende bosteder i løbet af året, mens andre vælger at bosætte sig i nærheden af bycentre, hvor de kan supplere dyreavl med andre indtægtskilder. For de fleste pastoralister er dyrenes overlevelse og deres mælkeproduktion helt afgørende for, at man kan skaffe mad nok.

Hvorfor findes der ikke flere jobs uden for landbruget? Det anslås, at kun 10-15 % af arbejdsstyrken har lønnede jobs på det formelle arbejdsmarked. De øvrige 90 % er enten arbejdsløse eller forsøger at skabe sig en indtægt på anden vis i den langt mere usikre ufor­ melle økonomi, herunder selvforsynende landbrug og fiskeri samt en række andre primære, sekundære og tertiære erhverv.

9788770668637_indhold.indd 192

Trods årtiers forsøg på at sætte skub i regionens industri og derigennem skabe arbejdspladser uden for landbruget er jobmulighederne stadig stærkt begrænsede. I Etiopien har man opført store industriparker i håb om at tiltrække udenlandske selskaber, herunder tekstilvirksomheder såsom Hennes & Mauritz (H&M). Såfremt Etiopien lykkes med denne strategi, kan der skabes mange tusinde arbejdspladser. Der er stor efterspørgsel på lønnet arbejde blandt de millioner af unge mennesker, som nu står uden job og ejendom. De fleste jobs i industri- og servicefagene opstår i tilknytning til storbyer som Addis Abeba, mens antallet af lønnede jobs er stærkt begrænset uden for byen. Dette er under langsom forandring, især i de områder, hvor infrastrukturen udbygges. I Etiopien anlægges mere end 150.000 km asfalteret vej og jernbane mellem 2015 og 2020, hvilket skaber bedre forbindelse mellem land og by og dermed forbedrer udviklings- og indtægtsmulighederne tæt på de

11/06/2019 11.04


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  193

nye hovedfærdselsårer. Med udbygning af infrastrukturen ønsker man at bremse migrationen til byerne, som er hastigt stigende og uden for myndighedernes kontrol. Mange unge flytter til storbyen i håbet om en bedre tilværelse, men langtfra alle har heldet med sig. Arbejdsløsheden er meget stor i byerne, hvor størsteparten af befolkningen derfor må skaffe indtægter på det uformelle arbejdsmarked, fx som daglejere, skopudsere, gadesælgere, tiggere eller gennem prostitution. Indtægten ved disse jobs er ofte meget lav og ustabil, samtidig med at arbejdet ofte foregår i et meget dårligt arbejdsmiljø. Det betyder desuden, at mange fattige ikke får mulighed for at forbedre deres levevilkår, og at hele ungdomsårgange hverken får uddannelse eller joberfaring. Der er ingen udsigt til, at jobudviklingen inden for den formelle økonomi vil accelerere i den nærmeste fremtid. Jobskabelse er en alvorlig udfordring på Afrikas Horn. Udbuddet af arbejdskraft er stort, men mange er dårligt uddannede og ufaglærte. Til mange formelle jobs, især de velbetalte, kræves oftest gode læse- og skriveevner. Selvom de fleste unge tilbydes 5-8 års skolegang, er det langtfra alle, der gennem­ fører og opnår de kompetencer, der efterspørges på arbejdspladserne. Derfor er det mest sandsynlige, at jobvæksten primært vil finde sted inden for den ufor-

melle økonomi, hvor selv de dårligst uddannede kan finde beskæftigelse. Noget andet, der taler for denne udvikling, er, at mange uformelle jobs er leverandør af ydelser, som selv de allerfattigste grupper i befolkningen kan betale. Hvordan kan der opstå sult og hungersnød i en region, hvor størsteparten af befolkningen er involveret i produktion af fødevarer? Måske hænger det sammen med, at regionen er præget af stor fattigdom. Mange landbrug er små og kan ikke producere nok til at dække egne behov, samtidig med at de spar­ somme indtægter bruges på at købe mad og andre fornødenheder. Mange unge søger mod byerne, men her er der stor mangel på jobs og indtægtsmulig­ heder, hvilket betyder, at mange enten er arbejds­løse eller finder jobs i den uformelle økonomi.

Arbejdsopgaver 9.4 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af fødevareproduktion, økonomi og fattigdom på Afrikas Horn, og hvordan dette har indflydelse på sultproblemet. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led I arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation I jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

Fig. 9.17:  Unge mænd beskæftiget med videresalg af frasorterede tomater på gaden i Addis Abeba. (Foto: Thomas Birk)

9788770668637_indhold.indd 193

11/06/2019 11.04


194  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN? 9.5

Er jorden god at opdyrke? Jordbunden er de øverste 1-2 meter jordlag, som ligger oven på de mange forskellige geologiske lag i undergrunden. Jordbunden består af en blanding af mineralske partikler (ler, sand, grus og sten) samt dødt organisk stof og små levende organismer. Desuden indeholder jordbunden luft og vand i varierende mængder. Jordbundens kvalitet har stor betydning for plantevækst og fødevareproduktion. På Afrikas Horn er der stor forskel på jordens tekstur, sammensætning og kvalitet, hvilket er et resultat af landskabernes forskellige geologiske oprindelse og udvikling. Mineralerne i jordbunden opløses gradvis gennem en proces, der kaldes forvitring. Derved frigives næringsstoffer, som planterne kan optage, hvis de ikke når at forsvinde til dybere jordhorisonter med det nedsivende vand. De fleste jordarter i troperne er stærkt forvitrede, hvilket skyldes, at de er meget gamle. Jorden har desuden en meget lav pH-værdi og indeholder kun få af de væsentlige næringsstoffer som fosfor, kalium, calcium og magnesium, der er blevet udvasket over tid. Der er dog et stort indhold af jernoxider, der resulterer i deres karakteristiske rødlige eller gullige farve (fig. 9.18). På Afrikas Horn finder man de mest næringsrige jorde i højlandet, hvor udgangsmaterialet flere steder er af vulkansk oprindelse. Jordbunden er skabt gennem flere millioner års forvitring og erosion af vulkanske bjergarter, som hovedsageligt bestod af

størknet basaltisk lava. Det har resulteret i en lerholdig jord med en fin og klæbrig tekstur, der i udgangspunktet var rig på mineraler og velegnet til dyrkning. Bortset fra de stejle skråninger og bar klippegrund er højlandet de fleste steder intensivt opdyrket og bliver anvendt som græsgange for husdyr. På grund af den hastige befolkningstilvækst er næsten al landbrugsjord taget i brug (se fig. 9.19). På satellitbilleder kan man derfor se en vidtstrakt mosaik af rektangulære markformer, græssletter og spredte skovarealer. Til sammenligning kendetegnes lavlandet ved ekstensiv dyrkning, spredt pastoralisme (husdyravl) og nomadekultur – lige bortset fra smalle striber af dyrkbar jord tæt ved højlandet og langs de floder, der gennemskærer området.

Hvorfor sulte, når jorden kan dyrkes? Selvom jordbunden i højlandet som udgangspunkt er velegnet til opdyrkning, i hvert fald når man sammenligner med det tørre lavland, så er høstudbyttet mange steder lavt. Det skyldes til dels klimaets vekslen mellem regntid og tørtid, men en anden vigtig årsag er jordbundens lave indhold af vigtige næringsstoffer. Flere undersøgelser har vist, at næringsindholdet i højlandsjorden er blevet stærkt forringet gennem langvarig udnyttelse og dermed ikke længere giver planterne de optimale vækstbetingelser. Det er særligt manglen på næringssaltene nitrat (kvælstof) og fosfat (fosfor), som udgør et problem. Når jordbunden opdyrkes intensivt, fjernes vigtige næringsstoffer og organisk stof. Det sker dels, når regnen udvasker næringsstoffer fra de øverste til dybere liggende jordlag, dels ved at man høster og fjerner afgrøder fra marken. Fig. 9.18:  Jordbun­ dens udseende og sammensætning varierer i de forskellige egne af Afrikas Horn. De rødlige og gullige nuancer ser man dog mange steder, hvilket skyldes, at jordbunden inde­ holder jernoxider, som er rustrøde. (Fotos: Thomas Birk)

9788770668637_indhold.indd 194

11/06/2019 11.04


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  195

Fig. 9.19:  Højlandet (t.v.) er mange steder tæt befolket, og det meste af jorden er taget i brug, mens lavlandet (t.h.) de fleste steder fremstår barskt og øde. (Fotos: Thomas Birk)

Man kan modvirke denne jordforringelse ved at tilsætte næringsstofholdig kunstgødning eller husdyrgødning og samtidig anvende forskellige metoder til at bevare jordens organiske indhold. Mange steder anvendes gødning i stærkt begrænset omfang, enten fordi det er dyrt, eller fordi der mangler kendskab til dens nyttevirkning. Tidligere lod man markarealerne ligge brak i en årrække, hvorved der genopbygges organisk materiale. Men på grund af generationers familieforøgelse og opdeling af landbrugsjorden er de fleste bedrifter nu så små, at det ikke længere lader sig gøre. Næringsstoftabet går tilmed hurtigere nu, fordi mange lader dyrene græsse på markerne, når høsten er hentet ind. Dyrene fjerner de sidste planterester, hvorved jordbunden udsættes for øget erosion og forvitring (se fig. 9.20). Erosion er særlig udtalt under regntiden, hvor kraftige regnskyl giver stor overfladisk afstrømning, der skyller de øverste jordlag væk, især på skrånende landbrugsarealer. Oprindeligt har naturlig bevoksning (fx buske, græs og træer) hindret erosion, men en stor del er efterhånden blevet fældet eller fjernet på anden vis. Træer og buske fældes for at skaffe tømmer og brænde, samtidig med at bjergskråningers naturlige beplantning anvendes som græsgange til husdyrene. Skovrydning udgør et stort problem i regionen. Alene i Etiopien mener man, at op mod 95 % af den oprindelige skov er forsvundet, og i perioden 19902010 forsvandt der ca. 140.000 hektar skov om året. Mens man de seneste år er gået i gang med at genplan-

9788770668637_indhold.indd 195

te skovdækket på mange af de nøgne skråninger, så fældes områder af tilsvarende størrelse andre steder, og situationen er derfor status quo. Erosionen anslås at være op mod 42 tons jord pr. hektar pr. år, og man vurderer derfor, at omtrent 300 km2 landbrugsjord årligt går tabt – hvilket svarer til et markareal på størrelse med 30.000 fodboldbaner. Grader af jordforringelse Ingen Lav Moderat

Eritrea

Alvorlig

Asmara

Meget alvorlig Djibouti Djibouti

Addis Abeba

Etiopien Somalia

Mogadishu

Floder Søer Landegrænser 0

Kilometer 200 400 600 800

Fig. 9.20:  Kort over områder, som er ramt af jordforringelse.

11/06/2019 11.04


196  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?

Kan man dyrke jorden i lavlandet? I det tørre lavland er jordbunden generelt sandet og stenet med undtagelse af smalle striber af lerholdige jorde, som findes langs floderne (fx Jubba og Shebelle). Den sandede jord egner sig ikke til dyrkning, fordi den mangler organisk materiale, næringsstoffer og vand. Den naturlige bevoksning anvendes som græsningsarealer for husdyrene. Her har pastoralister traditionelt undgået yderligere jordforringelse, fordi man har hindret overgræsning ved at flytte dyrene mellem forskellige græsgange fra år til år (fig. 9.20). I de seneste mange årtier har tilbagevendende tørke, befolkningsvækst og ændrede produktions- og bosætningsmønstre betydet, at de naturlige græsgange flere steder er blevet overudnyttet, og jordbunden derigennem forringet. Satellitbilleder viser, at landskabet har ændret karakter, fordi den naturlige beplantning i nogle områder helt er forsvundet. Denne udvikling betegnes som ørkenspredning. Langs de floder, der gennemskærer lavlandet, kan man stadig opdyrke jorden, blandt andet i Somalia, hvor der dyrkes majs og sorghum (kornsort), samt forskellige frugter og grøntsager, langs floderne Shebelle og Jubba. Også her har man problemer med jordforringelse på grund af den intensive udnyttelse og vandmangel. De bagvedliggende årsager er dels

tørke og befolkningstilvækst. Hertil kommer den regulering af flodens vandføring, som foregår opstrøms. Etiopien har nemlig opført dæmninger, der holder vandet tilbage. Formålet er at udnytte vandet til energiproduktion og kunstvanding, hvilket gavner Etiopien, men opleves som et stort problem i naboregionerne (fig. 9.21). Flere undersøgelser peger på, at jordforringelse har langt større betydning på Afrikas Horn end hidtil antaget. Nogle forskere går så vidt, at de tilskriver jordforringelsen større betydning end de tilbagevendende tørker. Om dette er rigtigt eller ej, kan være svært at vurdere uden grundige undersøgelser. Der hersker dog ingen tvivl om, at jordforringelse gør landbefolkningen mere sårbar over for tørke. Spørgsmålet er, om man kan vende denne udvikling og derved løse sultproblemet, eller om der skal sættes ind på andre områder?

Arbejdsopgaver 9.5 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af regionens jordbundsforhold og jordforringelse, samt hvordan dette har indflydelse på fødevareproduktionen. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

Fig. 9.21:  Vandkraftværk i Etiopien, der både giver elektricitet og medvirker til at tilbageholde vand, til gavn for områdets land­ mænd, men til skade for landmænd nedstrøms – ofte i andre lande. (Foto: Pietrangeli)

9788770668637_indhold.indd 196

11/06/2019 11.04


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  197

9.6

Er der drikkevand nok på Afrikas Horn? I Danmark har alle adgang til rent drikkevand, der pumpes op fra undergrunden og dernæst kan tappes fra vandhanen. På Afrikas Horn er adgangen til rent drikkevand begrænset. Ifølge en optælling har under 30 % af befolkningen adgang til en forbedret og permanent vandforsyning i nærheden af deres bolig. En ’forbedret vandforsyning’ betyder, at man ikke længere henter vandet direkte fra søer og floder, hvor vandet ofte er beskidt og sygdomsfremkaldende, men i stedet har adgang til en brønd, en vandpumpe eller en vandhane i hjemmet. Rent vand er en af de vigtigste forudsætninger for sundhed. Manglen på rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold betyder, at millioner af mennesker på Afrikas Horn hvert år bliver syge eller dør af vandbårne sygdomme som diarré og kolera. Problemets omfang bliver større under langvarige tørker. Når regnen svigter, bliver vandressourcerne knappe. Det får mange til at benytte sig af vand fra urene kilder. Manglen på rent drikkevand på Afrikas Horn er et større problem end i mange andre dele af Afrika, endsige andre dele af verden. Dette skyldes i vid udstrækning klimaet, men andre faktorer spiller også en vigtig rolle. På Afrikas Horn er der overordnet set tre måder at få adgang til vand på: 1) Man henter grundvand op, enten fra simple brønde eller via dybe boringer; 2) man opsamler regnvand i regnvandstanke eller åbne reservoirer; eller 3) man opsamler eller pumper vand fra floder og søer.

Findes der grundvand på Afrikas Horn? Selvom man ikke umiddelbart skulle tro det, findes der store grundvandsressourcer på Afrikas Horn – ikke nær så rene og lettilgængelige, som i den danske undergrund, men gode nok til at de kan udnyttes som kilde til brugs- og drikkevand. Alene i Etiopien er grundvandspotentialet anslået til 2,9 milliarder m3 pr. år, hvilket svarer til, at der er næsten 30 m3 vand pr. indbygger/år, hvis ressourcen udnyttes optimalt. Til sammenligning bruger den gennemsnitlige dansker 35-40 m3/år i husholdningen,

9788770668637_indhold.indd 197

Sudan Eritrea

Djibuti

Etiopien Somalia

Kenya

Potentielt udbytte fra vandboring Højt udbytte 5-20 l/s Moderat udbytte 2-5 l/s Moderat-lavt udbytte 0,5-2 l/s Lavt udbytte 0,1.0,5 l/s Meget lavt <0,1 l/s

Fig. 9.22:  Kort over grundvandspotentialet på Afrikas Horn, angivet som udbyttet fra boringer i liter pr. sekund.

svarende til omtrent 100 liter per dag. Udfordringen er blot at finde frem til grundvandet, skabe adgang til det og sikre, at det bliver forvaltet klogt (fig. 9.22). I landområderne får 60-70 % af befolkningen allerede deres drikkevand fra undergrunden, oftest fra en simpel brønd eller udgravning. I mange landsbyer hentes vandet op ved hjælp af trækkraft eller en simpel pumpe og anvendes typisk i de mængder, som aftales blandt brugerne. De små brønde tillader oftest kun en meget begrænset vandindvinding og er følsomme over for nedbørsændringer, særligt i det tørre lavland. Dybe brønde og boringer kan derimod give en mere stabil og dermed også bæredygtig vandforsyning. Selvom man flere steder kan nå grundvandet tæt ved jordoverfladen, så er mængderne større og kvaliteten bedre længere nede i undergrunden. For at få adgang til denne vandressource skal man bore dybt og pumpe vandet op, hvilket kræver, at man har det rette udstyr og tilstrækkelige økonomiske midler. Mange små landsbysamfund har fået hjælp gennem udviklingsbistand og nødhjælpsorganisationer, som forsøger at skaffe adgang til rent vand og permanente tappehaner, der betjenes ved hjælp af hånd- eller dieseldrevne pumper. I nogle af de større byer findes der dybe boringer, hvorfra man indvinder grundvand i anseelige mæng-

11/06/2019 11.04


198  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN? der. Forvaltningen af ressourcen er dog flere steder mangelfuld, hvilket fører til stort vandspild og overforbrug. Samtidig oplever man problemer med kvaliteten af vandet, som oftest skyldes dårlig håndtering af spildevand og affald. I storbyen Dire Dawa, som ligger i det østlige Etiopien, har man gennem årtier forurenet undergrunden med nedsivende kemikalier, hvilket har resulteret i, at grundvandet indeholder høje koncentrationer af nitrat, sulfat og klorid. Desuden er grundvandsspejlet faldet drastisk på grund af ukontrolleret overforbrug.

Kan man opsamle regnvand? Der hvor grundvandsressourcerne er utilstrækkelige eller utilgængelige, har man brug for andre kilder til drikke- og brugsvand. Regnvand har den store fordel, at det er renere end flodvand, der opsamler bakterier, virus og kemikalier fra mange forskellige kilder på sin vej. Regnvand er som regel rent, indtil det rammer overfladen, hvis ikke det opsamler partikler (fx sod eller støv) fra atmosfæren. Det er sjældent et problem i landområderne, hvor luftens forureningskilder er få og meget spredte. Endelig er regnvand den eneste vandressource, som alle har direkte adgang til, uanset om man bor i et nedbørsrigt eller nedbørsfat-

tigt område. Udfordringen består i at opsamle regnen på en effektiv og sikker måde, mens den falder. Opsamlingen kan ske i åbne overfladereservoirer eller lukkede vandtanke, hvor vandet opsamles i regntiden og tilbageholdes. Et overfladereservoir kan ganske simpelt bestå i et udgravet hul eller bassin dækket af plast eller beton i bunden, eller det kan være en inddæmmet kløft på en bjergskråning. Hvis jordbunden er uegnet, kan man benytte eksisterende tagflader til at lede vandet ned i tagrender og videre til regnvandstanke over jorden (fig. 9.23). Hvilken løsning der er den bedste, afhænger af de lokale økonomiske og klimatiske forhold. Regnvandsbeholdere tilbyder kontrolleret opsamling og opbevaring, men er relativt dyre at skaffe og vedligeholde og skal samtidig placeres i tilknytning til en bygning, som har et stort tagareal. Åbne vandreservoirer kan derimod bygges med simple metoder og samtidig være så store, at de kan forsyne mange mennesker med drikkevand i tørtiden. Det afhænger selvfølgelig af, om reservoiret bliver fyldt med vand, og om man kan forvalte vandressourcen godt nok. Da vandet ikke er overdækket, vil en stor del fordampe i varmen, mens der samtidig er stor risiko for, at vandet forurenes.

Fig. 9.23:  Kilder til brugs- og drikkevand på Afrikas Horn: a) traditionel brønd, b) kunstigt åbent reservoir og c) regnvandstank. (Fotos: t.v.: Milos Radinovic; øverst: Thomas Birk; nederst: Jo Harrison, Oxfam)

9788770668637_indhold.indd 198

11/06/2019 11.05


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  199

Fig. 9.24:  a) Kvinder, der bærer vand fra floden hjem til landsbyen. De gule dunke, som kvinderne bærer på ryggen, kan typisk indeholde 20 liter vand. b) Shebelle og Jubba er blandt de østgående floder på Afrikas Horn.

Der går en stor mængde vand til spilde, fordi regnen kun i ringe omfang opsamles. Samtidig peger undersøgelser på, at traditionelle løsninger baseret på boringer og flodvand ofte er langt dyrere, end hvis man udnytter regnvandet.

Kan man drikke flodens vand? I højlandet udspringer mange af regionens store floder, blandt andet de østgående Jubba og Shebelle, som gennemskærer Etiopiens østlige lavland og munder ud i Somalia. Tilsammen transporterer de mange floder årligt mere end 120 mia. m3 vand og har derfor stor betydning for fordelingen af regnvand fra det nedbørsrige højland til det nedbørsfattige lavland på Afrikas Horn. Både store og små floder er en vigtig kilde til drikke- og brugsvand over hele regionen. Under den lange tørtid vil floderne miste størsteparten af deres vand eller helt tørre ud. Når det sker, er mange nødsaget til at tilbagelægge store afstande for at hente vand fra andre floder, vandhuller eller tappesteder. I landsbyen er det oftest de unge kvinder, som har ansvaret for at indsamle vand (fig. 9.24). Det er en aktivitet, som kan beslaglægge mange timer hver eneste dag, hvor kvinderne ellers kunne være i skole eller sammen med familie og venner. I de tørreste områder er både mænd og kvinder på farten efter vand til mennesker og husdyr, især blandt den del af befolkningen, som lever af pastoralisme.

9788770668637_indhold.indd 199

Kvaliteten af vandet i floder og vandhuller varierer, men mange steder er der stor risiko for spredning af kemikalier, bakterier og sygdomme på grund af mangelfuld håndtering af spildevand og affald. Spredning af vandbårne sygdomme (fx kolera og difteri) udgør et omfattende og livstruende problem i tørkeperioder, hvor mange mennesker og dyr benytter samme flod eller vandhul. Adgangen til rent drikkevand har afgørende betydning for ethvert samfund. I de områder på Afrikas Horn, hvor naturligt forekommende flodvand eller vandreservoirer er den eneste kilde til drikkevand, kan langvarig tørke få alvorlige konsekvenser. De lokale beslutningstagere tænker stadig i meget traditionelle løsninger baseret på omkostningstunge grundvandsboringer og rørføring af flodvand, mens der er et stort uudnyttet potentiale i at opsamle regnvandet.

Arbejdsopgaver 9.6 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af regionens vandressourcer. Opgavebesvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette delspørgsmål. De kan der­ efter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.05


200  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN? 9.7

Er befolkningsvækst en udfordring? Afrikas Horn er hjemsted for over 120 mio. mennesker, et tal der forventes at vokse hastigt i de næste årtier. Faktisk er befolkningstilvæksten i det meste af regionen 2,5 %, hvilket er en af de højeste på verdensplan. Indbyggertallet i regionen er mange­doblet inden for de sidste 50 år, ligesom der forventeligt vil ske en fordobling af den nuværende befolkning inden for få årtier. Den hastige befolkningsvækst kan i første omgang forklares ved, at der er et højt fødselstal blandt regionens kvinder (fig. 9.25a). Det skyldes, at mange unge kvinder, især i landområderne, har kortvarig skolegang og får børn i en tidlig alder. Deres muligheder for jobs uden for hjemmet er ofte begrænsede, og de har sjældent adgang til prævention. År­sagerne til de høje fødselstal er blandt andet, at børnene er en vigtig arbejdskraft i landbruget, og et håb om at de senere kan forsørge deres forældre, når de bliver gamle. Den hurtige tilvækst indebærer, at mere end halvdelen af befolkningen har en alder under 20 år. Og selvom forbedrede økonomiske og uddannelsesmæssige vilkår har medført, at befolkningstallet vokser langsommere i dag end for få år siden, så er der ikke udsigt til, at tilvæksten bremses nævneværdigt. Dette skyldes paradoksalt nok, at levealderen samtidig er steget markant, og at børnedødeligheden

er faldet på grund af et forbedret sundhedssystem – dog med undtagelse af Somalia, hvor udviklingen har været stærkt hæmmet af borgerkrig (fig. 9.25b). I de øvrige lande gennemgår befolkningsudviklingen imidlertid en såkaldt demografisk transition (se faktaboks), hvor både fødselstallet og dødstallet falder. Under forudsætning af at denne samfundsmæssige udvikling fortsætter, kan man forvente, at befolkningsvæksten på et tidspunkt flader ud og stagnerer – ligesom det er sket i Danmark. Så længe befolkningstallet stiger, øges presset også på regionens naturressourcer. Efterspørgslen på vand, dyrkbart land, fødevarer og andre ressourcer bliver stadig større. Nye landområder bliver op­dyrket på bekostning af naturtyper, som allerede er under pres, samtidig med at de eksisterende arealer skal deles mellem flere. Marginaljorde bliver ind­draget, fx på stejle bjergskråninger og dårlige græsgange. De små marker og marginaljordene giver et lavt udbytte, som er utilstrækkeligt til, at en familie kan klare sig herved. En stor del af den unge landbefolkning kan ikke få deres eget stykke jord, da der ikke er mere land at købe, og må i stedet leje jord eller arbejde som medhjælpere for andre. Der opstår derfor mange sårbare befolkningsgrupper, som er særligt udsatte, når tørken rammer. For dem kan valget stå mellem at forlade landområderne og søge indtægtsmuligheder andre steder eller håbe på hjælp udefra. Det er en af årsagerne til, at regionen har haft et stigende behov for nødhjælp og udviklingsbistand de seneste årtier.

Demografisk transition Den demografiske transition beskriver overgangen fra en samfundstilstand, der er karakteriseret af høj fertilitet og dødelighed, til en tilstand med lav fertilitet og dødelighed. Denne overgang hænger tæt sammen med samfundets økonomiske og teknologi­ ske fremgang, som resulterer i for­ bedrede levevilkår, boligforhold, syg­ domsforebyggelse og -behandling.

9788770668637_indhold.indd 200

Den demografiske transition gennemgår fire forskellige stadier: I første stadie er døds- og fødselsrater høje og i relativ ligevægt, mens andet stadie kendetegnes ved hastige fald i dødsraten pga. forbedret føde­ varesikkerhed, sundhed og hygiejne. Hvis ikke fødselsraten samtidig begynder at falde, vil det berørte område opleve en voldsom befolk­

ningsvækst – et forhold/en situation, der kendetegner mange udviklings­ lande. I tredje stadie falder fødselsra­ ten pga. befolkningens adgang til præ­ventionsmidler, uddannelse, urbanisering samt en ændret erhvervs­ struktur. I fjerde stadie er både fødselsog dødsraten lav, hvilket kendetegner mange rige samfund.

11/06/2019 11.05


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  201

Fig. 9.25:  a) Fertilitetskvotient (det gennemsnitlige antal fødsler pr. kvinde) og b) børnedødelighed (for børn under 5 år) for hhv. Danmark og landene på Afrikas Horn. Graferne viser, at kvinder på Afrikas Horn stadig får mange flere børn end kvinder i fx Danmark, men at tallet er faldende. Tilsvarende er børnedødeligheden i de fire afrikanske lande også faldende – dog stadig meget høj.

Fertilitetskvotient, summarisk (pr. 1.000 personer) 8

Somalia Etiopien

6

Eritrea Djibouti

4

Danmark

2

0

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Dødelighed under fem år (pr. 1.000 personer) 250 200

Somalia 150 100

Eritrea

Etiopien

Djibouti

50

Danmark 0

1985

Denne tendens vil fortsætte, medmindre man finder måder, hvorpå man kan udvikle landbruget, skabe nye jobs for den unge generation og tilpasse sig klimaudfordringerne. På tværs af regionen er man fra mange sider opmærksom på, at den hastige befolkningsvækst udgør et stort problem, men det er samtidig en stor udfordring at bremse denne udvikling. Det kræver store investeringer i uddannelse, jobs og sundhed, ligesom man må sikre, at mænd og kvinder har lige mulig­ heder. Samtidig er der andre stærke kræfter i spil, som gør det svært at sætte skub i udviklingen. På Afrikas Horn er størsteparten af befolkningen stærkt religiøse, hvilket giver grobund for konservative livsanskuel-

9788770668637_indhold.indd 201

1990

1995

2000

2005

2010

2015

ser og kønsmønstre. Samtidig er den udbredte fattigdom en hæmsko for politiske og sociale ændringer, og så længe befolkningen vokser, vil det være svært at sikre forbedrede muligheder for alle.

Arbejdsopgaver 9.7

Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af befolkningsvæksten i regionen samt dens konsekvenser for ressourceudnyttelse og fødevareproduktion. Opgave­ besvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette del­ spørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

11/06/2019 11.05


202  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN? 9.8

Hvordan påvirker klimaændringer Afrikas Horn? Den globale opvarmning er en kendsgerning. Der er desuden bred enighed om, at klimaændringerne får alvorlige konsekvenser for menneskets livsbetingelser overalt på kloden. Selvom det skulle lykkes at bremse udledningen af drivhusgasser, vil de globale temperaturstigninger fortsætte i mange år. Dermed vil også de globale nedbørsmønstre ændre sig, hvilket man allerede har konstateret mange steder. Nedbør (mm) 900

800

700

600

500 1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

2000

2010

Fig. 9.26:  Den årlige nedbør for hele Afrikas Horn siden 1930. Den skrå linje angiver, at nedbøren i gennemsnit er reduceret med 4 mm pr. årti.

I Danmark har vi gradvist fået mere nedbør over de sidste årtier, mens det modsatte gør sig gældende på Afrikas Horn. Her viser nedbørsmålinger, at der er sket et fald i den årlige nedbørsmængde på ca. 10 % over de seneste 50 år – dog med betydelige forskelle inden for regionen (fig. 9.26). Tilsammen lyder ændringen måske ikke af meget, men det har stor betydning i de områder, hvor nedbørsmæng­ derne allerede er beskedne, og hvor man oplever tilbagevendende tørke. Klimadata fra de seneste årtier viser også, at Afrikas Horn har været ramt af flere langvarige tørker end tidligere. Det er svært at vide, om disse tendenser fortsætter, da fremskrivningen af klimaet er forbundet med stor usikkerhed. Temperaturstigningen forventes at fortsætte de næste mange årtier, men det kan både resultere i, at nedbørsmængden på Afrikas Horn stiger, og at den falder. Der er forskning, som peger på, at det vil regne mere, fordi fordampningen fra havene bliver større, mens andre undersøgelser konkluderer, at det vil regne mindre med afsæt i de seneste års observationer. En vigtig årsag til de modstridende nedbørs­ fremskrivninger er mangelfulde data og usikre klima­ modeller samt uvisheden om, hvordan El Niño og La Niña vil udvikle sig under højere temperaturer. Noget tyder dog på, at de tørkeskabende vejrfænomener kan blive kraftigere og opstå hyppigere, fordi de kickstartes af høje havoverfladetemperaturer.

Naturlige og menneskeskabte klimaændringer Klimaændringer udgøres af enten temperaturfald eller temperaturstig­ ninger i atmosfæren. Når den globale temperatur stiger over en periode, betegnes det som global opvarmning, mens et længerevarende fald i tempe­ raturen kan resultere i en såkaldt istid. Klimaændringer kan enten have naturlige årsager eller være menneske­ skabte. Af naturlige årsager kan nævnes vulkanaktivitet og varierende

9788770668637_indhold.indd 202

solaktivitet, som kan føre til store udsving i temperaturer i atmosfæren, der oftest betegnes som naturlige klimavariationer. En væsentlig del af klimaændringer­ ne skyldes processer, som både fore­ kommer naturligt, og som mennesker bidrager væsentligt til (fx aerosoler, drivhuseffekt og albedo). Mange gange accelererer mennesker de naturlige processer. De fleste klima­

eksperter er enige om, at hovedparten af de temperaturstigninger, man har målt i de seneste 100-150 år, skyldes den stigende udledning af drivhus­ gasser (kuldioxid, metan og lattergas). Stigningen er et resultat af flere typer af menneskelige aktiviteter, herunder afbrændingen af fossile brændstoffer, skovrydning og en intensiveret land­ brugspraksis.

11/06/2019 11.05


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  203

Fremtidens klima Fremskrivning af klimatendenser og klimaændringer kan række langt ud i fremtiden og fremstilles på baggrund af klimamodeller. Klimamodeller byg­ ger på fysikkens love og en række klimaobservationer, som ikke nød­ vendigvis har en sikker teoretisk

forankring, og udtrykkes gennem matematisk beskrivelse af klimasyste­ mets forskellige dele. De matematiske beskrivelser (eller ligninger) tilføres enorme mængder af klimadata fra fortiden og nutiden, som udregnes ved hjælp af avancerede computere.

På basis af dette kommer forskere med forskellige bud på, hvordan klimaet vil udvikle sig årtier og endda århundreder ud i fremtiden. Klima­ modeller med kortere forudsigelser bruges af meteorologer til at lave vejrudsigter.

er man blevet mere opmærksom på behovet for at skabe mere helhedsori­ enterede løsninger, der tager højde for usikre klimaforudsigelser og for­ skelligartede behov i samfundet. Man benytter begrebet modstandskraft eller resiliens til at undersøge, hvilke struktu­ relle ændringer og konkrete tiltag der gør individer, lokalsamfund og produk­

tionsformer bedre stillet over for eks­ tremvejr og andre udefrakommende stressfaktorer. Resiliens er derfor mere end blot fødevarehjælp til tørkeramte familier. Der skal mere grundlæggende ændringer til at beskytte udsatte befolkningsgrupper mod klimaekstre­ mer og samtidig sikre, at deres leve­ vilkår forbedres på lang sigt.

Klimatilpasning og resiliens I de seneste årtier har der været stor fokus på, hvordan man tilpasser både bebyggelser og produktionsformer til nutidige såvel som fremtidige klima­ tiske udfordringer såsom oversvøm­ melser, storme og tørke. Klimatilpas­ ning udgøres ofte af enkeltstående til­ tag, hvoraf mange kun er målrettet én type klimaudfordringer. På det seneste

Fig. 9.27:  Dæmning i regionen Tigray i det nordlige Etiopien, som ofte er ramt af langvarig tørke. Med dæmninger hæves vand­ standen, så man kan lede vandet gennem vandingskanaler til en lang række små landbrug. Derved opnår bedre dyrkningsvilkår og øget udbytte, selv i perioder hvor det ikke regner. (Foto: Thomas Birk)

9788770668637_indhold.indd 203

11/06/2019 11.05


204  9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN? Generelt er der enighed blandt eksperter om, at klimaændringer på Afrikas Horn vil forstærke de eksisterende klimaudfordringer, herunder de tilbagevendende langvarige tørkeperioder, som allerede har negativ indflydelse på befolkningens trivsel, sundhed og fødevaresikkerhed. Medmindre man bliver bedre til at håndtere ekstremtørke, forventes det, at vandmangel og fødevareusikkerhed vil være et tilbagevendende problem i fremtiden. Klimaændringer og ekstremtørke har stor international bevågenhed og er samtidig et højt prioriteret politisk emne på Afrikas Horn. I samarbejde med internationale donorer og nødhjælpsorganisationer har regionens beslutningstagere de seneste år taget en række initiativer for at understøtte klimatilpasning i både land- og byområderne. Det sker fx gennem forsøg på at ændre den eksisterende landbrugspraksis, bl.a. gennem introduktion af nye afgrødesorter og bedre kunstvanding. Man har bl.a. undersøgt mulighederne for at indføre kornsorten quinoa i Etiopien (fig. 9.28). Samtidig er der større fokus på overvågning af klimaet og øget katastrofeberedskab, så man kan reagere hurtigere og mere målrettet i udsatte regioner – og helst inden der opstår akut fødevareusikkerhed og vandmangel, hvad enten det skyldes tørke eller andre stressfaktorer. I et fremtidsperspektiv er man samtidig opmærksom på behovet for at skabe flere jobs uden for land-

brugssektoren, ikke mindst for unge mennesker, som har svært ved at få adgang til dyrkbart land og derfor er særligt sårbare. Man har desuden indset, at det er nødvendigt at opretholde et socialt sikkerhedsnet, som kan hjælpe de fattigste familier med fødevarehjælp og samtidig bistå dem i at skabe nye indtægtskilder, så de opnår større modstandskraft over for tørken. Det er ikke tilfældigt, at klimaændringer forventes at ramme hårdest i de områder, hvor befolkningen allerede lider under fattigdom, etniske konflikter og dårlig regeringsførelse. Klimaet er en vigtig forudsætning for adgangen til vand og fødevarer, men det er spørgsmålet, om menneskeskabte såvel som naturlige klimaændringer kan ses som en direkte årsag til de tilbagevendende sultkatastrofer på Afrikas Horn.

Arbejdsopgaver 9.8 Der ligger en række arbejdsopgaver på websitet, som alle giver en bedre forståelse af klimaændringerne på Afrikas Horn, og hvordan disse påvirker befolkningen og fødevareproduktionen. Opgave­ besvarelserne er et vigtigt led i arbejdet med dette del­ spørgsmål. De kan derefter indgå som dokumentation i jeres samlede præsentation af undersøgelsen af den overordnede problemstilling.

Fig. 9.28:  (t.v.) Quinoa har den fordel, at den kan gro på mager jord og kan tåle længere perioder med tørke. Samtidig er den også meget næringsrig. (t.h.) To lokale etiopiske landmænd, som er begyndt at høste quiona til både mad og dyrefoder. (Fotos: Mette Lund Sørensen)

9788770668637_indhold.indd 204

11/06/2019 11.05


9  ·  HVORFOR SULTER DE PÅ AFRIKAS HORN?  205

9.9

Afrunding I har nu undersøgt den komplekse problemstilling ”Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?” ved at arbejde med delspørgsmålene og de tilhørende opgaver. Nu er det tid til at formidle den fagligt funderede viden, I har tilegnet jer. Udfordringen består i at koble de naturvidenskabelige data med andre relevante informationer og overvejelser for på den baggrund at give et nuanceret og velargumenteret svar på det overordnede spørgsmål. Årsagen er langtfra så entydig, som at Afrikas Horn er ramt af tørke og klimaforandringer. I stedet

9788770668637_indhold.indd 205

skal I med afsæt i data og naturgeografisk viden argumentere for en række forskellige faktorers betydning. Det hører med til en fyldestgørende besvarelse på problemstillingen at fremhæve styrker og svagheder ved data og dataanalysen. I naturgeografi opnås det bedste resultat, hvis man kan demonstrere en detaljeret forståelse af problemstillingen og fremlægge grundige beviser og saglige argumenter forud for de delprocesser, der leder til den endelige konklusion. De enkelte målinger og resultater skal benyttes til at forklare de store linjer i problemstillingen – du skal altså ikke kun kunne zoome helt ind, men også zoome ud og se værdien af detaljen i det store billede.

11/06/2019 11.05


Bogens illustrationer Alle illustrationer er af Jørgen Strunge, med mindre andet er angivet.

Aarhus Kommune: 93n Alamy: 32 Ton Koene 77, 176 Jenny Matthews, 177 Anouschka Andersen: 47n Bornholm Kommuneatlas: 138tv Bent Petersen: 71 Carsten E. Thuesen, GEUS: 96, 125 Chris Jordan, U.S. Fish and Wildlife Service Headquarters: 165 Colourbox: 68 Creative Commons Attribution: 107c Maix & Cogiati Copernicus Marine Service: 38 DMI: 64th, 101tv Anne Christine Imer Eskildsen, 148 DTU: 90ø Erik Hjørne: 22, 184 Erik K. Abrahamsen: 40, 47th, 52b-c, 54, 55, 58 ESA: 64tv, 132 Finn Hansen (NaturBornholm): 139n Feriepartner Liseleje: 59 Flickr: 20 Laura Beauregard, 69n Forsvaret: 61, 72 Geodatastyrelsen: 142n Gertrud Birk: 31tv Getty: 12 Gawriloff, 35tv Philip Game, 63ø Soda99, 123 Bkamprath, 156 Richcarey, 157 Ivanvieito, 159 Worradirek, 164 Velvetfish, 175th Darren Curzon, 198tv Milosradinovic

9788770668637_indhold.indd 206

Google Earth Maps: 44, 78, 163 Halsnæs Kommune: 41th Hans-Peter Balfanz: 145ø Helge Gry, GEUS: 142ø Henrik J. Granat: 138th, 140ø Hundested Havn: 43n Iben Stampe Sletten: 6 Kenneth Jensen: 155 Kystdirektoratet: 52a Martin Hutchinson: 161 Mellemfolkeligt Samvirke: 85 Mette Lund Sørensen: 204 NASA: 26th, 63n Niels Van Iperen: 122, 190 Niels Vinther: 10, 67, 79, 145n Nina Sternberg: 152 OCHA, UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs: 24 Oxfam: 187, 198n Jo Harrison Per Smed: 46 Pietrangeli: 196 Pixabay: 57 thn Ejaugsburg PublicDomains/US Departmen of State: 37th Røgeriet Svaneke: 151 Satelite images/2019 Digital Globe: 36 Shutterstock: 19 JM Smith, 34 Maloff, 35th ChameleonsEye, 79 Maridav, 89 Metamorworks, 101th AJP, 104 Salvacampillo, 106 Noradoa, 120 Brocken Inaglory, 121 DarwelShots 134 Sergey Ryzhov, 173tv Zlikovec, 173th Kunanon, 178 Melih Cevdet Teksen, 191n Oscar Espinosa, 199tv Martchan

Sten Porse: 47tv Sven Madsen: 146 Steve Morgan: 77 The Ocean Clean Up: 174tv, 174 th Thomas Birk: 10, 13, 28, 29, 31th, 33tv, 37tv, 95tv, 95th, 186, 191ø, 193, 194, 195tv, 195th, 198ø, 203 Thomas Funck, GEUS: 69ø Tomas Tam: 114th Toubletap: 75 Trygfonden Kystlivredning: 49 USGS: 115tv, 115th Richard P. Hoblitt, 118th A.M. Sarma-Woijcicki, 131 VisitSamsø: 150n Vivi Granby, RealDania: 144 Wikimedia Commons: 17 Penrhyn Aeial, 33th Shahee Ilyas, 80 Jan, 81ø Paconi, 81n Bernard Gagnon, 83, 87 Fidel Gonzalez, 90n, 93tv Lingaraj GJ, 93th Raysonho, 97ø Clay Gilliland, 97n Christian Kobierski, 102ø U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration, 102n, 107a Joschenbacher, 107b Árni Friðriksson, 114tv Nula666, 115th Tomas Tam, 127 Sémhur, 128 McKay Savage, 139ø Karelj, 140 Lily M. 163 Jan Jörg, 169 Debris, 172tv Fletcher6, 172th Orf3us, 175tv F. Kesselring, FKuR Willich, 191m DFID, 199th Kmusser

11/06/2019 11.05


Register A Addis Abeba  192 Adenbugten  179 affald  – affaldshåndtering  103, 160, 162 – affaldsproblem  33 – affaldspyramiden  105 – affaldstrekant  171 Afrikas Horn  179 afsaltningsanlæg  30 afsmeltning  64 aktuel fordampning  22, 185 albedo  65 andesit  113, 114 anomali   187 Arktis  61 Arrefjorden, forhistorisk fjordområde  45 asthenosfære   109 atoløer   13 – Funafuti  27, 36 – Henderson Island  170 – Kiribati  19-21, 25 – Marshallørne  23 – Midway Atol  165 – Mikronesien  23 – Nukufetau  27 – Papua Ny Guinea  18, 127 – Salomonøerne  18 – Samoa  20 – Tonga  20 – Tuvalu  16-36 – Vanuatu  18

B basislinje  73 Bebe, cyklon  27 befolkningstal   154 befolkningstæthed  82, 111, 119

9788770668637_indhold.indd 207

befolkningsvækst  200 – dødelighed   200 – fertilitet  200, 201 bevarende pladegrænse  110 bilfri zoner  94 biobrændsler  91 bioplast  175 bjergarter  – dagbjergart   119 – dybbjergart  119, 139 – magmatisk bjergart  119, 139, 140 – metamorf bjergart  119, 140 – sedimentær bjergart  119, 141, 145 blød kystbeskyttelse  37, 55 bornholmske diamanter  147 Brundtlandrapporten  83 bruttonationalproduktet (BNP)  190 busksteppe   184 byggestandard  97 byplanlægningsværktøj  86 bæredygtighed  56, 83 – bæredygtig byudvikling  83, 96 – bæredygtig udvikling   83 – bæredygtigt byggeri  96, 99 – bæredygtigt energisystem  90 bølgebryder som kystbeskyttelse  43, 49, 52

C caldera  114 Carbon Neutral Cities Alliance  91 certificeringsordninger  98 cirkulationscelle  167 cirkulær økonomi  98, 99 CO2-beregninger  92 CO2-neutralitet  86, 91, 92 corioliseffekt  66, 166 cykler  94

D dagbjergart  119 demografisk transition  200 Den Fennoskandiske randzone   137 Den midtatlantiske højderyg  111 Den Nordatlantiske strøm  66, 168 Den termohaline cirkulation  66 destruktiv pladegrænse  110 Det Indiske Ocean  179 Det Internationale Klimapanel (IPCC)  100 diabasgang  137, 138 diger som kystbeskyttelse  103 Djibouti  179 drivhuseffekten  87 dybbjergart  119, 139 dybvandsdannelse  67

E eksklusiv økonomisk zone  71 eksplosionsvulkan   114 ekstreme vejrsituationer  100 El Niño  20-23, 183, 187-189 energi   – energibesparende adfærd  88 – energieffektivisering  89 – energiforbrug   87 – energiomstilling   92 – energitransport  63 engangsplastik  160, 176 erhvervsfiskeri  151 Eritrea   179 erosion  35-36, 50, 195 – læsideerosion  54 Etiopien  179 – Dire Dawa  198 Etna, vulkan  123 eustasi  45 evaporation  27

11/06/2019 11.05


208  REGISTER

F ferskvandslinse  28 fjernvarmenet  171 flyvesand   147 FN’s havretskonvention  70 FN’s verdensmål  82, 85 fordampning  28 forkastning  141 forsuring (surt vand)  38 forvitring   194 fossile brændsler  87 fragtskibe  68 fugtadiabatisk afkøling  181, 182 Funafuti, atolø  27, 36

G genanvendelse  104, 172-173 GEOdetektiven som metode  7 geomorfologi  51 geomorfologisk trekant  51 geotermi  125, 127 gletsjerfremstød  45 global opvarmning  82, 87, 100 globale vindsystemer  166 globalisering  32 gnejs   139 graben  141 granit  139 granittyper   146 grundfjeld  137 grundvand  27 grænsedragning i Arktis  72 Grønlands selvstændighed  76 Grønlandspumpen  66, 67 guld  124-126 gyrer  166

H havis   62 – havis-arealet  63 – havis-volumen  64 havstrømme  66 Henderson Island, atolø  170 horst  141 hotspot  15, 109, 128 – Hawaii  16, 109 hungersnød  179, 187 husprismetoden  57-59 hydrotermale årer  125

9788770668637_indhold.indd 208

høfder som kystbeskyttelse  49, 53 højlandsklima  181 højvandsmur som kystbeskyttelse  103 hård kystbeskyttelse  37, 52-54

I Ildringen, navn for forekomst af vulkaner omkring Stillhavet  109 Ilulissat-erklæring  71 Indonesien  111 internationalt farvand  71 Intertropiske Konvergenszone, den (ITK)  21, 183, 184 is-albedo-tilbagekoblingsmekanismen  65 iskappe  65 Island  109 – Eyjafjallajökull  107 isolationsfaktor  151 isostasi  45 istidsaflejringer  143 ITK, se Intertropiske Konvergenszone 

J jordbundsforhold  31 – jordbund  194 jordforringelse  195 jordskælv  109 Jubba, flod i Somalia  196 Juratiden  77

K kalksten  147 kaolin  147 Katrina, orkan  103 keglevulkaner  114 Kiribati, atolø  19-21, 25 klima   187 – klima- og energipolitik  90 – klimaekstremer  187 – klimamodeller  203 – klimanormalen   187 – klimapåvirkning  70 – klimatilpasning  100, 203 – klimatiske data  150 – klimaudfordringer  81 – klimaændringer  202

Klippeløkken  144-45 klitlandskab  46 konstruktiv pladegrænse  110 kontinentalplade  139 kontinentalskråning  73 kontinentalsokkel  73 kontinentalsokkelprojekt  74 konvektion  149 konvektionsregn  182 Krakatau, vulkan  115 kystbeskyttelse  52, 103 – bølgebrydere  43, 49, 52 – blød kystbeskyttelse  37, 55 – diger   103 – høfder  49, 53 – højvandsmur  103 – hård kystbeskyttelse  37, 52-54 – sandfodring  55, 58 – strandfodring  55, 103 kystlandskab  137 kystmorfologi  51 kysttyper  48 – udligningskyst  46, 48 – klintkyst  48 kystzone  48

L La Niña  183, 187-189 lagune  15 Lake Nyos  107, 117 Laki, vulkan  116 landskabsdannelse  44 landskabskort  46 lava  110, 111 lavlandsklima   181 lineær økonomi  98 litosfæreplader  109 livscyklusperspektivet  98 Lomonosovryggen  73

M magma  109, 110, 111 magmakammer  118 magmatisk bjergart  119, 139, 140 Maldiverne  27 malmforekomster  124 Manila  163 Marshalløerne  23 metalliske råstoffer  147

11/06/2019 11.05


REGISTER  209

metamorf bjergart  119, 140 metode  9 Midway Atol  165 Mikronesien  23 mikroplast  161, 164 miljøbelastning  83 minedrift  190 monsunregn  101 morfodynamik  51 moræne   46 – moræneklinter  46 – morænelandskab  46 Mount Ontake, vulkan  107 Mount Pelee, vulkan  117 Mumbai  162

N nafta  160 Natura 2000-områder  47 naturgrundlag  83, 180 naturressourcer  13 nedbør   186 – nedbørsoverskud  186 – nedbørsunderskud  186 – nettonedbør   22, 185 Nevado del Ruiz, vulkan  117, 133 nicheproduktion   152 Nordvestpassagen  68, 69 Nordøstpassagen  68, 69 Nordøstpassaten  184 Nukufetau, atolø  27 nødhjælp   180

O Ocean Cleanup  174 olie   – oliedannelse   77 – olieforekomster  77 – olieressourcer  76 – oliespild  69 – olieudslip  79 – olieudvinding  78 orkanens øje  25 overfladisk afstrømning  103

P Pam, orkan  27 Papua Ny Guinea  25 passatvinde   18, 127

9788770668637_indhold.indd 209

pastoralisme  22, 66, 166 pegmatit  191 permeabel   146 Pinatubo, vulkan  28 pladegrænse  107, 115 – bevarende pladegrænse  109 – destruktiv pladegrænse  110 – konstruktiv pladegrænse  110 pladetektonik  110 plantenæringsstoffer  109, 110 plastik  120, 159, 160 – plastaffald  158 – plastemballage  160, 162 – plastikøer  159 – plastsuppe  157, 165 – plastudledning til havet  158 polarnat  160, 162 Polhavet  63 polyplast   61, 158 porøsitet  159 potentiel fordampning  28 primærerhverv  22, 185 privatbilisme  190 produktion af plastik   92 prækambrium  159 pyroklastisk strøm  137

Q quinoa, tørkeresistent afgrøde  116

R regntid  204 remitter   187 resiliens  190 ressourceforbrug  37, 203 revler  82 rhyolit  48-51 road pricing  113, 114 råolie  95 råstoffer  160 råstofgrav  96 råstofsektor  143

S Saffir-Simpson-skala  148 salgsafgrøder  25 Salomonøerne  190 Samoa, atolø  147 sand   20

sandfodring som kystbeskyttelse  97, 99 sandsten  55, 58 satellitbilleder  138, 147 satellitteknologi  162 savanne  64 sedimenttransport  184 sedimentære bjergarter  37, 49-51 sekundærerhverv  119, 141, 145 Shebelle, flod på Afrikas Horn  190 silicium  196 skibsforlis   114 skifer  69 skjoldvulkaner  147 skråningsbeskyttelse  111, 113 skybrud  52 smart energisystem  101, 102 Smart Grid  89 smeltevandssletter  89 smog   46 socioøkonomiske faktorer   87 sokkelkommision, EU’s  56 solhøjde  75 solskinstimer  65 Solskinsøen’, kælenavn for Bornholm  148 Somalia  148 sommerprofil  179 spaltevulkan  50 spredningszone  113 stenbrud   111 Stillehavet  143 stillehavsatol  166 stormfloder  15 strandfodring  37 subduktionszone  180 subpolare gyrer  109 subtropiske gyrer  66 supervulkaner  66 Sydøstpassaten  114, 117

T Tambora, vulkan  183, 184 tektoniske plader, sammenstød mellem  18 termisk lavtryk  115, 117 territorialfarvand  166 tertiære erhverv  71 Toba, vulkan  190 Tonga, atolø  117

11/06/2019 11.05


210  REGISTER transpiration  20 transportmuligheder  27 tropisk klimazone  184 tropisk orkan  21, 181 tropospausen  24-25 turisme   154, 166 Tuvalu, atolø  68 tværsnitsprofil  16-36 tøradiabatisk afkøling  77 tørke  182 – klimatisk tørke   186 – hydrologisk tørke  186 – landbrugsmæssig tørke  186

U udkantsdanmark  186 udledning af drivhusgasser  56 udviklingsbistand  82 uformel økonomi  180 Uganda  191, 192 ukontrollerede lossepladser  188 underjordisk afstrømning  163 upwelling   27 urbanisering  183

9788770668637_indhold.indd 210

V vandbalance  81 vandbalanceligning  22 vandforsyning  28 Vang Granitbrud  197 Vanuatu, atolø  143-144 varmekapacitet  18 varmeudstråling  149 varmeø  63 varmtvandspumpen   101 vedvarende energikilder  131 vejrekstremer   90, 129 vestenvinde  82 vestenvindsbæltet  167 Vesuv, vulkan  66 vind  – storme  97 – orkaner   103 vindstuvning  169 vinterprofil  50 viskositet  113 Vores fælles fremtid (FN-rapport, 1987)  83 vulkantyper  – caldera  114 – eksplosionsvulkan  114 – keglevulkan  114

– skjoldvulkaner  147 – spaltevulkan  113 – supervulkan  114, 117 vulkanske områder   – vulkansk aktivitet   147 – vulkansk aske  118 – vulkanske gasser  118 – vulkansk jordbund  120-123 Vulkansk-Eksplosivitets-Indeks (VEI)  116

W Walkercirkulation  189 Weichsel-istiden  45

Y Yangtze, flod  164 Yellowstone, nationalpark  117

Æ ækvatoriale lavtryk  169

Ø ø-kultur  151

ørkenspredning  196

11/06/2019 11.05


9788770668637_indhold.indd 211

11/06/2019 11.05


9788770668637_indhold.indd 212

11/06/2019 11.05

Profile for Alinea

GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet  

GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded