166 8 · HVORFOR ER PLASTIK BLEVET ET GLOBALT MILJØPROBLEM? 8.4
Hvordan dannes ’plastikøer’ i verdenshavene? Man har siden 1997 fundet fem områder i verdenshavene, hvor flydende plastikaffald har hobet sig op og danner såkaldte plastikøer, som er enorme i omfang. Der er dog ikke tale om øer i traditionel forstand, da de ikke er landfaste og primært består af små stykker nedbrudt plastik, som knap kan ses med det blotte øje. Ordet ’plastikøer’ angives med anførselstegn for at understrege dets lettere misvisende betydning. Der findes ingen sikre opgørelser over, hvor store disse ’plastikøer’ er, og hvor meget plastik de består af, ikke kun fordi de er svære at se og afgrænse, men også fordi de hele tiden ændrer sig i takt med havets skiftende vind- og strømforhold, hvorved ny plastik tilføres og andet føres væk. Ud fra de stikprøver, der er taget i forskellige havområder, har nogle forskere udregnet, at de tilsammen består af op imod 6.000.000.000.000 plastikstykker – et tal, der løbende opjusteres, i takt med at mere plastik udledes. Den største og bedst kendte af disse ’plastikøer’ ligger i det nordlige Stillehav og anslås at brede sig over flere millioner kvadratkilometer. Her har man fundet helt op til 750.000 plastikstykker pr. km2.
Hvor kommer betegnelsen ’plastikøer’ fra? I nogle kystnære havområder og store floder kan man finde afgrænsede områder med flydende plaststykker, som på afstand ligner øer – blandt andet fordi plasten bliver holdt sammen af flydende tang, søgræs eller algevækst. Disse ’plastikøer’ er langt mindre end de enorme ’plastsupper’ af frit flydende mikroplast, der befinder sig længere fra land – men de er lettere at fotografere. Desværre benyttes de som billed dokumentation i mediernes historier om de store ”plastikøer i verdenshavene”, hvilket giver et mis visende billede af problemets karakter, omfang og de mulige løsninger. Det er nemmere at afgrænse og opsamle synlig plast, som ligger i overfladen, end det er tilfældet med plastaffald, som ligger mere spredt, befinder sig i mange forskellige dybder og varierer meget i størrelse.
9788770668637_indhold.indd 166
At de store mængder plastikaffald koncentreres i bestemte havområder, skyldes det globale vindsystem, som ved hjælp af corioliseffekten og kontinenternes afgrænsning af havområderne skaber store roterende overfladestrømme fem forskellige steder på kloden. De roterende havstrømme kaldes for gyrer, og det er her, plaststykkerne bliver fanget og driver rundt, indtil de bliver nedbrudt, synker til bunds eller skylles i land (8.12, se side 168).
Hvordan dannes de fem store gyrer? For at forstå dannelsen af de fem store subtropiske gyrer kræver det, at man har kendskab til de dominerende vinde i områderne. Det er mest naturligt at starte beskrivelsen af det globale vindsystem og havstrømme i området omkring ækvator, fordi det er her, energitilførslen fra solen er størst, og vindretningen er mest stabil. Den kraftige opvarmning af jord- og havoverfladen ved ækvator får luften til at udvide sig og stige til vejrs (fig. 8.11). Det efterlader et lavere lufttryk ved jordoverfladen, også kaldet et termisk lavtryk. I takt med at luftmassen stiger til vejrs, skubber den til luftlagene ovenover. De øvre luftlag presses derfor op og rammer tropospausen, der kan betragtes som et ’låg’ i ca. 10-15 km’s højde, som forhindrer luften i at stige yderligere op og i stedet presser luften nordeller sydpå. Samtidig med at luften bevæger sig væk fra ækvator, afkøles den og begynder at synke nedad. Derfor opstår der et højtryksområde ved jordoverfladen ca. 30° nord og syd for ækvator. Den nedsynkende luftmasse vil presses ud mod henholdsvis nord og syd, fordi den støder på jordoverfladen og hindres i at synke yderligere. Den luft, der strømmer mod syd, trækkes i retning af det ækvatoriale lavtryksområde, samtidig med at den afbøjes mod højre pga. Jordens corioliseffekt (se faktaboks) og vil endelig bevæge sig langs ækvator som en østenvind, dvs. en vind, der blæser i vestlig retning. Vindene, der blæser imod ækvator fra det subtropiske højtryk ved 30°, kaldes passatvinde. Ved ækvator vil luften på ny blive varmet op og stige til vejrs, hvorved den cirkulære luftbevægelse er fuldendt. Denne vedvarende cirkulære luftbevægelse kaldes
11/06/2019 11.04