mer. Samfundet rummer det civile liv og er opdelt i fire domæner. I privatsfæren gælder lovgivningen om privatlivets fred. Her må staten i princippet ikke blande sig, medmindre der foregår ulovligheder på matriklen, fx • Hvordan påvirker reality, facebook og mobilhustruvold eller kriminalitet. Privatsfæren er hjemsted telefoner adskillelsen mellem det private og for individets privatliv, der inkluderer familieliv, kærligoffentlige? hedsliv, opdragelse og fritidsaktiviteter. Socialsfæren ud• Hvordan reagerer du, når folk taler i mobil om gør også et privat område, der rummer private virksomprivate forhold, og du ikke kan undgå at lytte? heder, der varetager handel og produktion. Her handler borgerne som private aktører, hvad enten de driver en virksomhed, handler eller sælger deres arbejdskraft. Den kulturelle offentlighed er hjemsted for foreninger, medier og religiøse institutioner. Denne inkluderer fx museer, sportsklubber, teatre, aviser (og i dag tv og internet), men også kirker, moskeer og templer. Den politiske offentlighed er hjemsted for politiske diskussioner, fx i byråd eller parlamenter. En del af den politiske diskussion sker gennem medierne. Den politiske offentligheds funktion er på den ene side at binde stat og samfund sammen, så borgerne forstår den siddende regerings politik, og på den anden at holde stat og samfund adskilt, sådan at der opstår en samtale og en kritisk opposition. Mediernes funktion er at medvirke til dannelsen af en offentlig mening, dvs. en offentlig samtale om samfundets indretning, udvikling og indbyggede problemer. Idealforestillingen er her at gavne almenvellet, dvs. at skabe løsninger til alles bedste. Men det hindrer næppe, at magthavere udnytter deres magtmonopol. Derfor har pressen også en kritisk funktion som såkaldt ‘fjerde statsmagt’, dvs. den magt der kontrollerer statens magtudøvelse. Spørgsmålet er, om Habermas' offentlighedsmodel egentlig er tidssvarende i informationssamfundet, hvor kompleksiteten er vokset eksplosivt. Kan man overhovedet beskrive samfundet inden for den borgerlige offentlighedsmodel? Her ville Habermas' filosofiske modsætning Niklas Luhmann givetvis have svaret nej. Ud fra en funktionalistisk filosofi opfatter han samfundet som bestående af en række sociale systemer som skoler, institutioner, virksomheder, foreninger, medier mv. Disse systemer foretager en egenkommunikation på de indre linjer og en ydre kommunikation med omverdenen. Samfundet er således det, der er kommunikativt tilgængeligt, og vi befinder os i en global verden, hvor de forskellige sociale systemer kommunikerer i netværk på kryds og tværs af landegrænser. Denne kommunikation udmærker sig ved at være medieret, dvs. per definition at foregå gennem medier hvad enten det er tale-, tekst-, billed- eller virtuelle medier. De enkelte systemer iagttager hinanden og derigennem sig selv. Det sker ud fra bestemte kriterier, hvorved systemet iagttager forskelle i forhold til andre systemer og derved bliver bevidst om, hvem man selv er. Fuldstændig som på facebook, hvor den enkelte iagttager sine venner og hele tiden statusopdaterer sin profil. Det gør vedkommende for at skabe et tydeligt billede af sig selv, sin omverden og sine netværk. Grundlæggende fungerer samfundets kommunikation på samme måde. Omverdenen er derfor først og fremmest en form for støj, der forstyrrer virksomhedens egenkommunikation. For eksempel bliver skolens undervisning til stadighed forstyrret af udefrakommende dagsordener, der siger, at nu skal skolen gøre sådan og sådan … Sekundært er den noget, man iagttager for at korrigere egen kurs og identitet (fx ændrer skolen sig hele tiden i samspil med eleverne, forældrene, lærerne, skolebestyrelser, kommunernes økonomi, samfundstendenser, politisk styring mv.). Et af de kommunikative systemer er medierne, der iagttager omverdenen ud fra
Opgave 7
32
hvad er medieret virkelighed?