Aurum 1

Page 6

6

1 · grundstoffer og kemiske forbindelser

I de første luftskibe benyttede man den meget lette gas hydrogen. Uheldigvis er gassen jo også meget brændbar. I 1937 brød det tyske luftskib Hindenburg i brand kort før landingen og udbrændte på 37 sekunder. 35 passagerer omkom ved ulykken.

Den mindste bestanddel af hydrogengassen er et enkelt hydrogenmolekyle. Et sådant molekyle er opbygget af to hydrogenatomer, der er bundet sammen. Derfor bør vi mere præcist bruge navnet dihydrogen om stoffet. ”di” er det græske talord for to og fortæller altså, at der er to hydrogenatomer i hvert molekyle. Vi kan bruge atomsymbolet for hydrogen til at skrive en kemisk formel for dihydrogenmolekylet på følgende måde: H2 Vi bruger også den kemiske formel om en større portion af stoffet, som sagtens kan bestå af mange billiarder hydrogenmolekyler. Pas altså på! Skrivemåden H2 bruges i to betydninger: 1) for at angive det enkelte dihydrogenmolekyle. 2) som formel for stoffet dihydrogen (dvs. den brændbare gas). Ud fra sammenhængen må det fremgå, om det er den ene eller anden betydning, der er relevant i en given situation – men det er meget vigtigt, at man gør det klart for sig selv, hvilken betydning der bruges: Er der tale om det enkelte molekyle – eller om en større portion af stoffet?


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Aurum 1 by Alinea - Issuu