42
1 · grundstoffer og kemiske forbindelser
I en simpel udgave af Bohrs atommodel forestiller man sig, at elektronerne befinder sig i “skaller”. De elektroner, der har lavest energi, befinder sig i den skal, der er tættest på atomkernen. I denne skal kan der højst være to elektroner. Skal nr. 2 er lidt længere væk fra kernen. Her er der plads til otte elektroner. Et upåvirket atom vil have så lav energi som muligt. Det opnås ved, at skallerne fyldes op indefra, når elektronerne fordeles. Med Bohrs “skalmodel” kan vi illustrere opbygningen af argonatomet på følgende måde: Atomkernen – indeholder 18 protoner og et antal neutroner
Niels Bohr (1885-1962).
De 18 elektroner er fordelt i skaller på følgende måde: Skal nr. 1 – indeholder 2 elektroner Skal nr. 2 – indeholder 8 elektroner Skal nr. 3 – indeholder 8 elektroner
I argonatomet er skal nr. 1 og 2 fyldt op. Skal nr. 3 er faktisk også fyldt op. Det er fordi, den er yderste skal i argonatomet. Det viser sig, at når en skal er den yderste skal i et atom, er der højst plads til 8 elektroner i den. Tabellen herunder viser, hvor mange elektroner der maksimalt kan være i hver af skallerne. Selvom der kan være mange elektroner i de ydre skaller, kender man endnu ingen eksempler på grundstoffer, hvis atomer indeholder mere end 32 elektroner i en skal.
Skal nr.
1
2
3
4
5
6
7
n
Antal elektroner
2
8
18
32
54
72
98
2 · n2
Lad os nu se, hvordan elektronerne fordeler sig i skallerne for de første 20 grundstoffer. I hydrogenatomet er der kun én elektron; den befinder sig i skal nr. 1. Helium-atomet indeholder to elektroner, der begge befinder sig i skal nr. 1. Lithiumatomet har tre elek-