1 · grundstoffer og kemiske forbindelser
Julius Thomsen (1826-1909) i det kemiske auditorium på Københavns Universitet, hvor han var professor i kemi. På væggen hænger hans egen opstilling af periodesystemet, som siden hen fik tilføjet ædelgassernes atomsymboler.
39
Da man først havde opdaget argon, fik kemikerne den tanke, at der kunne eksistere flere ikke-reaktionsvillige gasser, måske endda en hel gruppe. Det var selvfølgelig ideen om den periodiske regelmæssighed i grundstoffernes egenskaber, der lagde kimen til denne tanke. I de sidste fem år af 1800-tallet opdagede man resten af ædelsgasserne, og tre af dem – Ne, Kr og Xe – blev endda fundet med få ugers mellemrum. Kort efter opdagelsen af argon forudsagde den danske kemiker Julius Thomsen i en videnskabelig artikel forekomsten af de øvrige ædelgasser, og med udgangspunkt i deres placering i periodesystemet forudsagde han, at grundstofferne i ædelgasgruppen måtte have atommasser på hhv. 4, 20, 36, 84, 132, 212 og 292. Ved sammenligning med de nu kendte atommasser for stofferne i gruppe 18, kan man konstatere, at Thomsens forudsigelser passede meget præcist.
Metaller / ikke-metaller / halvmetaller Størstedelen af grundstofferne er metaller. De metalliske grundstoffer har en række fysiske og kemiske egenskaber fælles, blandt andet er de almindeligvis gode varmeledere og gode ledere af elektrisk strøm. De kan poleres, så de bliver skinnende blanke, og ved stuetemperatur er de alle – på nær kviksølv – faste stoffer. De ikke-metalliske grundstoffer er generelt dårlige ledere af varme og elektrisk strøm. Mange af ikke-metallerne er gasser ved stuetemperatur, mens andre, fx carbon og svovl, er faste stoffer.