38
1 · grundstoffer og kemiske forbindelser
Alle halogenerne er overordentlig reaktionsvillige, men deres reaktivitet aftager ned gennem hovedgruppen. Det mest reaktive halogen, fluor, er så reaktivt, at det reagerer med næsten alt! Det betyder i praksis, at det er vanskeligt at opbevare i en beholder, fx reagerer fluor med glas. Det er derfor ikke mærkeligt, at alle halogenerne i naturen udelukkende forekommer i kemiske forbindelser. I dagligdagen kan vi eksempelvis møde kemiske forbindelser af fluor som ingrediens i tandpasta eller som teflon i ”slip-let” køkkenredskaber. Natriumchlorid anvendes i husholdingen, og som ”isfjerner” på vejene om vinteren, mens dichlor opløst i vand benyttes som desinfektionsmiddel, bl.a. i svømmehaller og på toiletter. Bromforbindelser anvendes blandt andet til fremstilling af brandhæmmende materialer, fx til beskyttelse af elektriske apparater, og iodforbindelser findes blandt andet som tilsætningsstof i bordsalt (mere herom i næste kapitel).
Gruppe 18 – Ædelgasse Grundstofferne i gruppe 18 (= hovedgruppe 8) er alle gasser. De adskiller sig fra de øvrige grundstoffer i periodesystemet, ved at de er meget uvillige til at indgå i kemiske forbindelser. Derfor kaldes de ædelgasser. Man kender i dag ingen eksempler på kemiske forbindelser, hvori helium eller neon indgår. Det er lykkedes at få argon, krypton, xenon og radon til at danne nogle få kemiske forbindelser. I forskellige sammenhænge udnytter vi ædelgassernes kemiske inaktivitet. Således er gammeldags lyspærer fyldt med argon. Når pæren er tændt, bliver glødetråden varmet op til omkring 3000 grader. Havde der været almindelig luft i pæren, ville den varme tråd straks reagere med luftens dioxygen og brænde op. Men selv ved den høje temperatur vil glødetråden ikke kunne reagere kemisk med argon, og derfor kan pæren brænde i timevis. I lysstærke pærer bruger man ofte xenon i stedet for argon. I Mendelejevs periodesystem på side # indgår ædelgasserne ikke. Man havde nemlig slet ikke opdaget dem i 1869. Argon var den første ædelgas man fandt. Det er ikke så underligt, da det er den af ædelgasserne, der findes mest af på jorden: 1 % af den atmosfæriske lufts rumfang er argon.