Aurum 1

Page 34

34

1 · grundstoffer og kemiske forbindelser

To af periodesystemets fædre. Til venstre tyskeren Julius Lothar Meyer (1830-1895) og til højre russeren Dmitri Ivanovich Mendelejev (1834-1907). Begge videnskabsmænd opstillede på samme tid – og uafhængigt af hinanden – grundstofferne i et periodesystem. Mendelejev var dog den første, der offentliggjorde sit system. Det skete i 1869, mens Meyers fulgte året efter.

Det tilsmeltede glasrør indeholder alkalimetallet cæsium. Metallet smelter ved 28 °C. Stoffet reagerer meget voldsomt med mange stoffer, fx bryder cæsium spontant i brand ved kontakt med luften. Derfor opbevares grundstoffet i en lukket beholder i en beskyttende atmosfære af ædelgassen argon.

Det er dog den russiske kemiker Dmitri Ivanovich Mendelejev, der regnes for periodesystemets fader. Mendelejev arrangerede alle de kendte grundstoffer, således at stoffer, der kemisk set ligner hinanden, blev anbragt sammen. Visse steder i hans system var der huller, men Mendelejev hævdede, at disse tomme pladser blot skyldtes, at der var grundstoffer, man endnu ikke havde opdaget. Han stolede så meget på sit system, at han endda forudsagde en række egenskaber ved disse ukendte grundstoffer. Forudsigelserne var selvfølgelig baseret på ideen om periodisk regelmæssighed. Blandt andet var der et hul i periodesystemet mellem aluminium og indium. Mendelejev påstod så, at dette hul måtte skyldes et endnu ukendt grundstof, hvis egenskaber lå midt mellem aluminiums og indiums egenskaber. I 1874, kun fem år efter at Mendelejev havde offentliggjort sit periodesystem, opdagede man grundstoffet gallium. Det blev hurtigt klart, at gallium udfyldte hullet som det manglende grundstof mellem aluminium og indium. I skemaet herunder er Mendelejevs forudsigelser om det ukendte grundstof vist ved siden af de faktiske egenskaber for gallium. Man må sige, at Mendelejev ramte forbavsende præcist! Få år efter blev yderligere to huller i Mendelejevs periodesystem fyldt ud, da man opdagede grundstofferne scandium og germanium. Igen passede hans forudsigelser forbavsende godt,


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.