Joachim
Meier
EN NY FORSTÅELSE AF UNGES MISTRIVSEL

Modspil til sygeliggørelsen af unges liv
EN NY FORSTÅELSE
AF UNGES MISTRIVSEL
Joachim Meier
EN NY FORSTÅELSE AF UNGES MISTRIVSEL
Modspil
En ny forståelse af unges mistrivsel. Modspil til sygeliggørelsen af unges liv
Joachim Meier
© 2025 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Lene Kamuk
Omslag: Henriette Mørk
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: Garamond og Avenir
Tryk: ScandinavianBook
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN: 978-87-500-6600-2
Akademisk Forlag
Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
7. Et krydspres
Forståelsen bestemmer løsningen
Bogens forståelse og pejlemærker
1. Bryd de selvforstærkende spiraler 169
2. Brug alternativer til det psykiatriske sprog 171
3. Fokuser på livet frem for på symptomerne 173
4. Punkter de oppustede forventninger 174
5. Stil konkrete krav, der rækker ud over de unge selv 176
6. Giv plads til det, der er værd at lide for 179
7. Se med et nådigt blik 182
8. Opøv ubehagstolerance 185
9. Husk både spejl og vindue 188
10. Almengør det svære i livet
Forord
Forståelsen af det svære i livet er i vores tid domineret af en psykiatrisk forståelse. Tristhed opfattes som et symptom på depression, uro som et tegn på ADHD, nervøsitet som et forstadie til angst. På uddannelsesinstitutioners vægge hænger psykiatriske oplysningskampagner, på de sociale medier diagnosticerer børn og unge sig selv, og i den store juniorbagedyst fortæller deltagerne konstant om, at de føler sig stressede. I løbet af mit ph.d.-projekt, hvor jeg har forsket i unges mistrivsel, er det gradvist blevet mere og mere klart for mig, at der i dag ikke kun er tale om en trivselskrise. Der er tale om en krise i vores senmoderne samfunds lidelsesforståelse.
Denne bog tilbyder en ny forståelse. I stedet for at fokusere på unges psykiske symptomer argumenterer jeg for, at vi i langt højere grad skal interessere os for, hvad symptomerne handler om. Frem for at sygeliggøre og særliggøre menneskeligt ubehag betoner jeg vigtigheden af at almengøre livets uundgåelige ubehag. Og som erstatning for synet på lidelse som en meningsløs defekt, der skal fjernes hurtigst muligt, peger jeg på, at lidelse kan rumme dannende og transformative aspekter.
Når jeg fortæller om min forskning, sker det, at folk spørger, hvad vi så skal gøre, når vi har fået en ny forståelse. Det forstår jeg godt. For problemet er konkret og vedrører virkelige menneskers liv. Jeg plejer at sige, at forståelsen af proble-
met er så afgørende, fordi det er den, der styrer vores håndtering. Efterhånden som spørgsmålet har trængt sig på, er jeg begyndt at sige lidt mere. Med tiden har det udviklet sig til 10 pejlemærker, som jeg i bogen for første gang præsenterer i skriftlig form.
Jeg vil gerne rette en stor tak til min redaktør Lene Kamuk, der pressede blidt på for, at jeg skulle skrive bogen, som bakkede mine ideer op, og som gennem hele skriveprocessen har bidraget med grundige, ærlige og konkrete kommentarer.
Tak til forlagets Frederikke Meyer-Goth for sproglig omhu og effektiv redigering. Desuden skylder jeg en stor tak til Andreas Meier for med skarphed at læse med og kommentere igen og igen. Tak til Jacob Klitmøller for værdifulde samtaler i bogens tilblivelsesfase, til Niels Christian Bastholm, Klaus Nielsen og Svend Brinkmann for råd og vejledning og til Lars Williams for at læse med, kommentere og for opmuntrende ord på vejen. Den største tak går til min hustru Lene Gundersen Meier, uvurderligt klog, uvurderlig støtte.
Joachim Meier
Aarhus, november 2024

”Helt enkelt formuleret
handler det om at fokusere på livet frem for på symptomerne på det.”
Unges mistrivsel er allevegne. Men hvordan forstår vi den?
Tilgangen til alt det svære i livet domineres i stigende grad af en diagnostisk forståelse, og med den følger risikoen for at sygeliggøre unges livsproblemer. Det er problematisk, fordi vi dermed kommer til at overse de unges livssammenhænge, og fordi vi ender med at gøre udfordringer, der er fælles for de fleste unge, til noget særligt hos den enkelte. Opgaven i dag er snarere at almengøre livets uundgåelige ubehag.
EN NY FORSTÅELSE AF UNGES MISTRIVSEL åbner for en forståelse af psykiske symptomer som reaktioner på livet, af eksistentielle problemer som uundgåelige og af modgang som en kilde til udvikling, dannelse og mening.
Joachim Meier leverer på baggrund af sin forskning, aktuelle sociologiske samtidsdiagnoser og inspiration fra den eksistentielle tænkning et modspil til sygeliggørelsen af unges liv.
Med afsæt i den nye forståelse præsenterer han 10 PEJLEMÆRKER med relevans for alle, der er i kontakt med og ønsker at hjælpe børn og unge.