DESIGN
I SKOLE OG SFO
Legedesign i skole og SFO
HANNE HEDE JØRGENSEN
OG HELLE MARIE SKOVBJERG (RED.)
Legedesign i skole og SFO
Akademisk Forlag
Legedesign i skole og SFO
Hanne Hede Jørgensen, Helle Marie Skovbjerg (red.) og bidragyderne
© 2025 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstog node.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Signe Hastrup og Anne Dalsgaard Justesen
Omslag: Rasmus Funder
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: Charter ITC og Myriad
Illustrationer: Emilie Bech Jespersen
Tryk: Livonia Print
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN: 978-87-500-6526-5 akademisk.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Indhold
Kapitel
INDLEDNING:
Legedesign i skolen
Af Hanne Hede Jørgensen og Helle Marie Skovbjerg
Nu skal vi så i gang med et projekt, hvor vi vælger at lægge legen ind i klasserummet, ind i den understøttende undervisning. Allerede der er der jo noget, der skrider for mig, for det er ikke et tidsrum, hvor børnene selv har valgt at være til stede, og når børn er i noget, der er blevet dem pålagt, hvordan kan vi pædagoger så skabe leg? Jeg spørger, fordi jeg simpelthen ikke kan bære, hvis vi kommer til at undervise i leg. (Janne, skole- og fritidspædagog)
For pædagoger er børns leg vigtigt. For legen er børnenes – fuld af hittepåsomhed, humor og hemmeligheder. At skabe plads til mere leg for børn vil pædagoger i udgangspunktet gerne. Men som det indledende udsagn viser, kan idéen om, at pædagogen skal skabe leg for børn, også vække bekymringer. For hvor, hvornår og hvordan kan pædagogen skabe leg? Hvad er pædagogens rolle? Og kan pædagogen komme til at ødelægge legen og stemningen for børn? Det vil pædagogerne for alt i verden undgå. Børn i dag har i forvejen ikke meget plads til leg.
Denne bog handler om legedesign. Legedesign er et nyt fagbegreb i den pædagogiske verden, som bygger på en forståelse af leg som en stemningspraksis og udvikles gennem legeeksperimenter. I processen med at skabe legedesigns gennem legeeksperimenter kan pædagoger arbejde systematisk og reflekteret med leg og samtidig understøtte legens kvaliteter. Arbejdet med legedesigns tilbyder pædagogerne konkrete handlemåder til at skabe leg i skolen og understøtter samtidig en reflekteret pædagogisk praksis.
Legedesign
Legedesign bygger på en bestemt legeforståelse, der først og fremmest ser leg som en praksis – nærmere bestemt en stemningspraksis (Karoff 2013b; Skovbjerg 2016; 2021b). Det vil sige, at leg forstås som noget, hvor nogle gør noget, og hvor målet er at komme i stemning sammen med andre. Når vi leger, leger vi altid med noget. Vi gør noget med noget. Vi gør noget med et materiale, fx en dukke, en mooncar, noget sand, en gren, en fortælling, spillekort, vores kroppe, ord osv. Legen udfolder sig som bestemte handlinger omkring materialet, fx at klæde en dukke på, at køre i en mooncar, at grave, at svinge, at fortælle, at spille, at hoppe, at drille – alt afhængigt af hvad der i en given kontekst appellerer til de legende, hvad der giver mening og kan lade sig gøre. Alle disse forskellige legehandlinger, som vi, der leger, udfolder, skaber forskellige stemninger. Der er forskel på at gynge vildt på legepladsen og lege med perleplader. De forskellige stemninger vil perspektivet om leg som en stemningspraksis gerne indfange.
I teorien om leg som en stemningspraksis opereres med fire stemninger: den hengivne legestemning, den højspændte legestemning, den opspændte legestemning og den euforiske legestemning. Et materiale som sand kan fx, når det får de legende til at grave og bygge, give en hengiven stemning. Bruger de legende sandet til at få kroppen op i tempo med ved at løbe eller slå kolbøtter, opstår der en højspændt stemning, og idet de begynder at performe en sanddans for et publikum, bliver stemningen opspændt. Endelig kan de legende begynde at drille og kaste sand på hinanden, og så vil stemningen måske blive euforisk.
Når man skal arbejde med legedesigns i lyset af stemningsperspektivet, er det altså vigtigt at huske på, at mange forhold kan spille ind på, hvilken stemning der kommer til at udfolde sig. Både hvad vi leger med, hvor vi leger henne, og hvem der leger. Desuden har regler, normer og institutionslogikker betydning for, hvordan legestemningen kan komme til at folde sig ud. Må man larme i skolegården? Må man løbe i klassen? Er der noget at kravle op i eller ind under? Kan man kaste med mudder? Og må man kalde hinanden skøre og provokerende ting?
Vi kan altså samlet sige, at omgivelserne, materialet og handlingerne er centrale for legedesigns – for, hvordan en leg kan udfolde sig. Det er også disse tre ankre, der udgør kernen i et legedesign. Det er ved at arbejde pædagogisk og systematisk med denne triade, at vi kan skabe et legede-
sign. For et legedesign handler om at bruge og tilrettelægge konkrete rum og materialer, så forskellige legehandlinger bliver mulige, og legen kan udfolde sig blandt de børn – og voksne – der er til stede. Men for at skabe gode legedesigns skal der laves legeeksperimenter. Her mener vi ikke eksperimenter i et laboratorium. Nej, vi mener, at pædagogerne må afprøve idéer til lege i de konkrete sammenhænge, hvor legene finder sted. Sammen med børnene – og andre pædagoger – er pædagogerne nødt til at undersøge og eksperimentere med måder at tilrettelægge handlinger, rum og materialer på, for at se hvad der giver de bedste muligheder for leg på lige præcis denne skole, i disse omgivelser og med lige præcis de børn, der lever deres skoleliv her.
Legens orden
Et andet centralt og gennemgående begreb i bogen er legens orden eller legeorden (Skovbjerg 2021b; Skovbjerg, Jørgensen & Sand 2022). Begrebet lægger sig i forlængelse af ovenstående forståelse af legestemning og legedesign. Med begrebet legeorden henviser vi til, at leg og legedesigns forstås som en særlig organisering, hvor ting, ord, relationer og handlinger kan få andre betydninger, end de har i de institutionslogikker, hvori legen udfolder sig. Børn siger fx selv, at det er i orden at sige til et barn, at han er dum, når man leger. Eller de forklarer, at når de leger, slås de ikke, de leger – det vil sige, at de leger, at de slås.
Legens orden er ikke forudbestemt. Den opstår og etablerer sig i et dynamisk samspil mellem de legende, materialerne og de idéer, der afprøves, justeres og forhandles, mens der leges. Dette er en af grundene til, at man nogle gange kan høre børn forklare, hvad de gør, imens de gør det: ”Så sagde vi, at jeg sejlede til Afrika.” Mens andre børn reagerer og måske siger: ”Nej, for det der var jo ikke en båd.” Eller accepterer ”båden” og smider noget nyt ind i legen: ”Så sagde vi, at den der hund skulle med.”
Centralt er det, at den vedvarende vedligeholdelse og udvidelse af legens orden indeholder strid, for børnene kan ikke på forhånd vide alt om, hvad legen kan rumme, og hvad de andre børn går med til. Samtidig spiller de kontekstuelle forhold ind. For hvordan er det nu med reglerne der, hvor børnene leger? Må man overhovedet klatre på den bænk, der lige pludselig blev til en Afrikabåd? Hvor mange børn må der være på en legeplads eller i et tumlerum på én gang? Og hvad ser de pædagoger, der går forbi? Ser
de en leg, hvor børn er i færd med at forhandle om legeordenen, eller ser de en konflikt, som de synes, skal afklares, før legen kan fortsætte? Idéen om legens orden kan altså også bruges af pædagogerne til at observere og overvære børns leg på en legesensitiv måde, ligesom den kan bruges til at få forståelse for og evaluere de legedesigns og legeeksperimenter, som de skaber.
Læsevejledning
Bogen kombinerer teoretiske perspektiver på leg og en række empiriske eksempler, hvor fagprofessionelle fra to skoler og forskere sammen undersøger, hvordan pædagoger kan arbejde med legedesign i skolen. Eksemplerne stammer fra forskningsprojektet ”Må jeg være med?” – om leg, inklusion og fællesskab i skolen (2018-2022). Bagerst i bogen findes en litteraturliste, hvor læseren kan dykke ned i de dansksprogede forskningspublikationer, der er produceret i forbindelse med projektet.
Bogen henvender sig til studerende og undervisere på pædagoguddannelsen og til skole- og fritidspædagoger, som er optaget af leg og udvikling af pædagogfaglighed i en skolekontekst. Fordi legedesign er et praksisnært værktøj, kan bogen anvendes af både pædagoger og studerende, som vil prøve nye tilgange for at få plads til mere leg, blive klogere på børns legedeltagelse og egen rolle samt på de institutionslogikker, der måtte findes i skolen.
Bogens kapitler
Bogens kapitler er bygget op om og viser, hvordan pædagoger kan arbejde systematisk med udgangspunkt i den ovenstående legetriade: omgivelserne, materialet og handlingerne og med opmærksomhed på legens orden. De viser ligeledes, hvorfor et sådant arbejde er pædagogisk relevant.
Kapitel 1 sætter pædagogens arbejde med legedesign ind i en historisk kontekst. Kapitlet viser tre forbindelser mellem pædagogisk praksis og design: demokratiske værdier, eksperimenterende processer og æstetik/ håndværk. Kapitlet argumenterer for designprocesser som en systematisk og reflekteret måde at arbejde pædagogisk på.
Kapitel 2 og 3 handler om, hvordan pædagoger kan kvalificere deres faglighed ved at arbejde med omgivelserne og med at skabe et inkluderende legemiljø på skolen.
Kapitel 4 og 5 har fokus på legens handlinger og viser, hvordan pædagoger kan udvikle legedesigns, der inviterer til forskellige legetyper, og blive skarpe på, hvad det er for handlinger, børn skal kunne identificere og udføre for at kunne deltage i en specifik leg og for at kunne øve sig i at lege.
I kapitel 6 er materialerne i centrum. Kapitlet viser, hvordan pædagogerne kan få hjælp af materialet, når de udvikler legedesigns, og gennem materialerne både skabe mulighed for improvisation og invitation til alle børn.
I kapitel 7 og 8 følger vi børnene og viser, hvordan pædagoger kan arbejde med børns vidt forskellige legepræferencer og legeerfaringer og skærpe blikket for, hvad der kan være af legeansatser og udfordringer blandt børn.
Kapitel 9 handler om, hvordan pædagoger kan skabe legedesigns som faglige udviklingsrum for dem selv, og hvordan sådanne legedesigns kan hjælpe dem med at undersøge og kvalificere deres egen praksis.
Som afrunding på bogen gør vi os overvejelser over fremtidige udfordringer og muligheder, som koblingen mellem pædagogik og design kan tilbyde en tilgang til. Her både drømmer og håber vi.
Legedesign er et nyt fagbegreb i den pædagogiske verden, der understøtter en reflekteret pædagogisk praksis. Legedesign bygger på en forståelse af leg som en stemningspraksis og udvikles gennem legeeksperimenter. I processen med at skabe legedesigns kan pædagoger arbejde systematisk og reflekteret med leg og samtidig understøtte legens kvaliteter.
Bogen kombinerer teoretiske perspektiver på leg med en række empiriske eksempler, hvor forskere og fagprofessionelle fra forskellige skoler sammen undersøger, hvordan pædagoger konkret kan arbejde med legedesign.
Legedesign i skole og SFO giver pædagoger et praksisnært værktøj til at arbejde med børns leg, fællesskaber og deltagelse og til at skabe mere plads til leg i skolehverdagen.