Man møder et menneske by Alinea

Helle Øbo

MAN MØDER ET MENNESKE

Fra bureaukrati til relationel velfærd

MAN MØDER ET MENNESKE

Helle Øbo AKADEMISK FORLAG fra bureaukrati til relationel velfærd

Man møder et menneske. Fra bureaukrati til relationel velfærd

Helle Øbo

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode. dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Sidsel Fabech

Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Forsideillustration: Jesper Christiansen

Illustrationer: Hasse Borg Søegren

Sats: Demuth Graﬁsk

Bogen er sat med: Lava og Bourton

Tryk: ScandinavianBook

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

ISBN: 978-87-500-6288-2

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

1. udgave, 1. oplag, 2023

5 Indhold Forord af Knud Aarup ............................... 9 Hvorfor er det så svært at møde et menneske? ........... 9 Forord ............................................ 11 En bog til alle niveauer på socialområdet ............... 12 Bogens ambition .................................. 13 Bogens opbygning ................................. 14 Indledning: Min vej ind i det sociale arbejde ......... 17 Relationen som omdrejningspunkt .................... 22 Del 1 ............................................ 25 Kapitel 1. Udsigt kræver indsigt .................... 27 Den negative sociale arv ............................ 27 Systemvelfærdsmodellen har spillet fallit ............... 31 Tillid til systemet .................................. 32 Intentionen, der blev tabt undervejs .................. 33 Fremtidens velfærd – relationel velfærd ............... 35 Vejen frem mod ny indsigt og udsigt .................. 36 Bogens gennemgående case ......................... 37 Kapitel 2. Hvad siger dem, der har haft magten? ...... 39 Socialministeriet før og nu .......................... 39 De mange reformer og den manglende implementering ..44 Bureaukratiet, som alle taler om, men ingen formår at ændre ...................................... 48

6 New Public Management ........................... 50 Den gode intention, der forsvandt undervejs ............ 53 Det, vi måler på, skal give mening og gøre os bedre ...... 54 Hvis vi kunne starte forfra .......................... 56 Kapitel 3. Systemkritik indefra ...................... 59 Den komplekse lovgivning .......................... 61 Systemets kompleksitet og de mange parter, der er inde over en sag ........................... 63 Alle skal have en indsats, fordi det viser handlekraft ...... 67 Skiftende relationer ................................ 69 Kortvarig støtte eller længerevarende hjælp ............ 71 At have planer på borgerens vegne .................... 73 Menneskesynet bag ................................ 75 Den uhensigtsmæssige dokumentation ................ 76 Den vigtige feedback fra dem, det handler om ........... 79 Når systemet i sig selv skader mennesker .............. 79 Del 2 ........................................... 83 Kapitel 4. Relationel velfærd ....................... 85 Relationel velfærd i praksis .......................... 87 Bureaukrati/transparens ............................ 89 Problemorienteret/helhedsorienteret .................. 91 Distanceret/personlig .............................. 92 Vurderende/anerkendende .......................... 94 Regler/involvering ................................. 95 One size ﬁts all/ﬂeksible løsninger .................... 98 Fokus på aktivitet/fokus på e ekt .................... 100 Fra hjælp til selvhjælp ............................. 102

7 Kapitel 5. Relationens betydning .................... 107 Fra Abel & Cathrine til drengene i Vollsmose ........... 108 Motivation som afgørende faktor .................... 112 Forudsætninger for vellykkede relationer ............. 116 Omsorg ........................................ 120 Blinde vinkler ................................... 122 Rådgiverens personlige egenskaber .................. 124 At handle ud fra alt det, der ikke står i serviceloven ..... 127 Personlig, privat og professionel..................... 128 Når hjælpen stopper .............................. 129 Fra reaktiv til proaktiv hjælp ........................ 132 Modstand i relationen ............................. 132 Et møde kan ændre et menneskes liv ................. 134 Antagelsen om, at folk kan selv...................... 135 Medarbejdernes ændrede syn på deres egen rolle ....... 136 Kapitel 6. Organisering og ledelse af relationel velfærd ......................................... 139 Formålet med organisationen ...................... 140 Fra organisation til organisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Den lærende organisation .......................... 143 Mulighedsskabende vilkårsrum ..................... 147 Reﬂekteret praksis ................................ 150 At lære sammen kan opbygge tillid ................... 153 Den lærende organisation .......................... 154 Den gode læringskultur ............................ 157 Læringspartner .................................. 160 Supervision ..................................... 162 En borger er et menneske — ikke en sag .............. 163

8 Kapitel 7. Fremtidens velfærd — et paradigmeskifte .. 167 Læring som metastrategi på nationalt plan ............ 172 Er relationskompetencer noget, vi alle har? ........... 175 De ﬂeste vil udvikling, men de færreste vil forandring ... 176 Gode forandringer kræver involvering ................ 177 Økonomisk gevinst ved relationel velfærd ............. 180 Vi skal investere i læring ........................... 183 Fra ”Vi ved bedst” til ”De ved bedst” ................. 184 Meningsfuld dokumentation ........................ 186 Et paradigmeskifte fra kontrol til tillid og læring ........ 187 Rekruttering af fremtidens medarbejdere til socialområdet ................................. 188 Tak ............................................. 191 Litteratur ........................................ 193

Forord af Knud Aarup

Hvorfor er det så svært at møde et menneske? Man møder et menneske er en fantastisk titel på en bog, som handler om, hvorfor det er svært at hjælpe personer med udfordringer i livet som følge af sociale forhold, funktionsnedsættelser eller psykisk sygdom – og uanset om det gælder børn, unge eller voksne. Det er en fantastisk titel, fordi den sætter fingeren lige der, hvor det gør ondt i hjælpesystemerne. Det er ikke en klient, patient, udsat eller misbrugt, som man står over for. Det er et menneske.

Jeg har kendt Helle Øbo i mange år, og hun er på mange måder inkarnationen af en socialarbejder, som forstår at agere i hjælpekunstens svære verden. Hun tør sige det direkte og næsten banale. Hun har det svært, når ’systemet’ står i vejen for at give den nødvendige hjælp og støtte.

Hjælpen starter i Helle Øbos øjne med, at systemet sættes til side, og de konkrete mennesker og deres ønsker og behov sættes i centrum. Det er bare så svært for rigtig mange, som arbejder på det sociale område. Det er her, bogen sætter ind og viser, hvordan systemtænkningen har skubbet forståelsen for og betydningen af det relationelle til side til fordel for systemet. Det er ikke noget abstrakt, men helt konkret: Man skal lytte til og samarbejde med borgeren og ikke blot tilbyde ydelser. Hvis systemet tænker i ydelser, efterlades borgeren med sit underskud. Hvis man derimod lytter og samarbejder, er det borgeren, som selv flytter sig og bli-

ver ansvarlig i sit eget liv. I stedet for en transaktionsmodel skal systemet arbejde ud fra en samarbejdsmodel.

Man møder et menneske giver en kærkommen opsang til alle, der arbejder inden for socialområdet: beslutningstagere, ledere og medarbejdere.

Den sætter spørgsmålstegn ved, hvilket menneskesyn og hvilke værdier der ligger bag den fagprofessionelle facade. Men den rejser også derigennem spørgsmålet om, hvor virksomt det sociale arbejde i virkeligheden er. Når systemet ikke ser mennesket og ikke støtter den enkelte i at være ansvarlig i eget liv og være herre over de løsninger, som er rigtige for den enkelte, så ender mange gode intentioner med at løbe ud i sandet. Derfor er bogen et opråb om at gøre det for den enkelte og for samfundet, som virker. Virksomme indsatser giver den enkelte et bedre liv, men de gavner også samfundet. Derved sætter bogen også fokus på kvaliteten og effekten af det sociale arbejde på en helt konkret måde.

Et nyt fokus på det enkelte menneske og på opbygning af relationer sker ikke af sig selv. Det forudsætter en engageret og fokuseret ledelsesindsats – både administrativt og politisk. Igen er bogen klar og kontant med præcise krav og praktiske anbefalinger baseret på praktiske afprøvninger.

Denne bog burde være skrevet for længe siden. Godt, den nu er udkommet.

10 MAN MØDER ET MENNESKE

Knud Aarup, maj 2023.

Forord

Jeg møder et menneske, og det samme gør borgerne. (Rådgiver fra Århus Kommune Familiecentret)

Hvad er det, der skaber effekt, når vi skal hjælpe mennesker, og hvorfor taler vi stadig om bureaukrati og uhensigtsmæssige styringsmekanismer i den offentlige velfærd i 2023? I denne bog vil jeg med (over)mod og tro på, at det umulige er muligt, komme med et bud på, hvordan vi for alvor kan få ryddet systembarriererne af vejen og få fokus på det, vi ved virker, nemlig evnen til at skabe relationer til dem, som vi skal hjælpe. Jeg er langtfra den første, der skriver om relationers betydning, men jeg tillader mig at tro på, at jeg med erfaring fra praksis (det operationelle niveau) og mine mere end 20 år som leder (det strategiske niveau) kan bidrage med et perspektiv, der tilstræber at skabe forbindelse mellem de politiske visioner og sociale ildsjæles arbejdsbetingelser – for at hjælpe sårbare mennesker i Danmark.

Formålet med denne bog er at give konkrete principper for, hvordan man med små justeringer kan skabe større effekt i arbejdet på socialområdet. Det sker ved at tage afsæt i relationen. Uanset hvilken faglig metode man arbejder med, er evnen til at skabe en relation forudsætningen for at opnå en effekt af indsatsen. Det vigtige spørgsmål er ikke: ”Har jeg gjort det, jeg skulle, rigtigt?”, men snarere ”Er det, vi laver sammen, det, der virker for dig?” Det gælder i forholdet mellem medarbejder og borger, men i lige så høj grad mellem leder og medarbejder.

Hvis vi skal ændre vores tilgang til mødet med mennesker, kræver det en omstilling på alle niveauer, og det kan kun lade sig

gøre, hvis vi tager et fælles ansvar for omstillingen. Det handler således ikke om et lederperspektiv eller et medarbejderperspektiv, men om en fælles forståelse for, at forandringen er nødvendig.

En bog til alle niveauer på socialområdet Uanset om man er politiker, leder eller medarbejder, har de fleste en drøm om at gøre en forskel for de svageste i vores samfund. Derfor oplever man måske også, at man forråder sine egne idealer, når man ser sig selv reduceret til en, der forvalter lovgivning og uhensigtsmæssige styringsmekanismer. Vækker det genklang hos dig? Så er denne bog måske noget for dig.

Skal vi for alvor skabe de nødvendige forandringer på socialområdet, er forudsætningen, at vi sætter relationen som omdrejningspunkt. Det kræver, at der sker ændringer på alle niveauer: fra beslutningstagerne, der skal lede vejen ud af bureaukratiske vildfarelser, til de mange engagerede ledere, som gerne vil gøre en forskel, men oplever, at velfærdssystemets logik er bygget på flere barrierer end bæredygtige løsninger, og de faglige medarbejdere, som oplever, at deres mission om at gøre en forskel er blevet reduceret til forvaltning af et systems logikker og lovgivning. Derfor er målgruppen for denne bog alle, som engagerer sig i det sociale arbejde og har en tro på og et håb om, at vi sammen kan gøre det bedre.

Min erfaring har vist mig, at ønsker man forandring, så er samskabelsen en nødvendighed for at lykkes og skabe bæredygtige løsninger. Det er med andre ord ikke et valg eller en mulig afgrænsning. Svarer vi ja til, at vi skal forandre socialområdet, så følger præmissen om, at det kræver involvering og perspektivering fra alle niveauer og aktører.

12 MAN MØDER ET MENNESKE

Bogens ambition

Det er mit håb, at denne bog vil skabe dialog på tværs af de ofte fastlåste positioner mellem politiske beslutningstagere, ledere og medarbejdere, så vi i samarbejde kan skabe de nødvendige velfærdsløsninger, som virker for borgerne. Bogen indeholder konkrete bud på virksomme handlinger, så beslutningstagere og ledere kan understøtte medarbejdernes praksis. Hvordan skaber vi de styringsvilkår, der er forudsætningen for at arbejde relationelt, og hvordan kan vi ændre praksis her og nu, mens vi venter på den store frisættelse af velfærdssamfundet, som alle taler om?

Bogen indeholder også min personlige historie og mit møde med nogle af samfundets allermest udsatte. Navne og fakta er ændret for at beskytte de mennesker, der har indvilget i at fortælle deres personlige historier.

Politisk interessevaretagelse har været en del af mit arbejde de sidste 20 år. Da jeg skulle skrive bogen, var det derfor naturligt, at jeg kontaktede de tidligere socialministre og medlemmer af Socialudvalget og lyttede til deres betragtninger set i bagklogskabens klare lys. Uanset hvilken socialminister der har siddet på posten, har intentionen om at forbedre området uden tvivl altid været til stede. Alligevel er kompleksiteten i praksis øget for hver ny minister, trods hensigten om det modsatte. Med kontinuerlige og praksisfjerne reformer gennem årtier samt manglende viden om effekt, står vi i dag med et system, som gør det svært for borgerne at få den rigtige hjælp. Derudover har jeg talt med forskere og fagpersoner med afgørende roller i udviklingen af det danske velfærdssamfund. Herunder socialdirektører, kontorchefer og medarbejdere fra praksis, der dagligt erfarer, hvordan vi taber mennesker grundet vores fastlåste fokus på systemer, lovgivning og uhensigtsmæssige styringsmekanismer frem for at hjælpe dem, der har brug for det.

13 F ORORD

Bogens opbygning

Forudsætningen for forandring er typisk, at man først erkender, hvad der er gået galt. Eller sagt på en anden måde: Udsigt kræver indsigt. Det betyder, at man først og fremmest skal turde erkende, hvad der er gået galt, før man kan beskæftige sig med, hvad der skal ændres.

Bogen er derfor delt op i to, hvor første del er en analyse af, hvad der er de mest udfordrende systembarrierer med udgangspunkt i interviews, undersøgelser og viden fra praksis. Anden del af bogen er et bud på, hvordan man får de mest virksomme løsninger i spil, så vi kan genopbygge vores velfærdssamfund.

For at forstå, hvorfor vi (stadig) taler om bureaukrati og uhensigtsmæssige styringsmekanismer, indleder jeg første del af bogen med at sætte en ramme for, hvordan velfærdssamfundet ser ud i dag. Hvad er de overordnede dilemmaer, og hvad handler de tabte illusioner om? Hvorfor taler vi stadig om tidlig indsats efter 20 år? Og hvorfor er bureaukratiet blot vokset, når alle taler om, at det er den største barriere for mødet med borgeren?

Kapitel 1 sætter rammen for bogens udgangspunkt; hvordan vi ønsker at opbygge fremtidens velfærd, hvis vi forestiller os, at vi har muligheden for at starte forfra. Mange aktører på socialområdet ved, at det, vi gør i dag, ikke virker! Til gengæld ved vi heller ikke, hvad der virker, fordi vi mangler et sprog for og fokus på, hvilke målepunkter for velfærd der giver mening og effekt for den enkelte og for samfundet. Kapitlet giver læseren koordinaterne for bogens udkigspost, så vi sammen kan blive klogere på vores fælles velfærd i dag og i fremtiden. Indsigt skaber udsigt, og vi er nødt til at blive klogere på, hvordan vi forebygger, at mennesker

14 MAN MØDER ET MENNESKE

ender i udsathed og mistrivsel i generationer – tilpassede og indsat i systemets forprogrammerede kasser.

I kapitel 2 skal vi høre fra dem, der har haft magten som socialministre. Hvis vi forudsætter, at systembarriererne starter i Socialministeriet med tilblivelsen af ny lovgivning og nye regler, så er det relevant at høre fra dem, der har haft magten gennem de seneste år. Socialministre, som har haft muligheden for at skabe forandringer. Hvorfor er det ikke sket, og hvad mener de selv ligger til grund for, at der reelt kun er skabt flere regler og lovgivninger trods intentionen om det modsatte?

Kapitel 3 handler om, hvordan systembarriererne opleves indefra af beslutningstagere, ledere og medarbejdere, der hver dag skal manøvrere og skabe meningsfulde indsatser for borgerne. Hvordan opleves de nuværende styringsvilkår, og hvorfor føles det, som om det er blevet endnu mere kompliceret at hjælpe mennesker med den nuværende lovgivning? Bruger vi pengene på den måde, som skaber de bedste løsninger for borgeren?

I anden del af bogen er der fokus på virksomme løsninger, og hvilke handlinger det kræver i praksis, hvis vi skal sætte relationen til borgeren som omdrejningspunkt for vores hjælp. Hvordan kan beslutningstagere og ledere understøtte medarbejderne i at arbejde med relationen til borgeren som omdrejningspunkt?

Hvad kan medarbejderne konkret ændre i deres handlinger, og hvordan kan det at arbejde relationelt understøttes af en lærende organisation og kultur?

15 F ORORD

I kapitel 4 beskriver jeg forskellen på systemvelfærd og relationel velfærd. Hvordan kommer det til udtryk i praksis, og hvordan kan vi ændre de grundlæggende forudsætninger for mødet med borgeren, så vi kan understøtte relationen mellem borger og medarbejder? Hvordan understøtter vi succeshistorierne fra praksis, og hvordan kan vi monitorere effekten af vores arbejde med borgeren i centrum?

I kapitel 5 vil fokus være på relationens betydning. Hvad skaber motivation for forandring, og hvordan kan vi understøtte praksis, så det bliver borgerens forudsætninger og løsninger, der bliver styrende for vores hjælp og indsatser? På hvilken måde kan vi indstille hjælpen, selvom alle problemer ikke er løst?

Kapitel 6 beskriver, hvordan de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer er præmis for, at praksis kan forandres, så medarbejderne får det nødvendige frirum til at gøre det, der skal til, i stedet for at gøre det, de plejer. Hvad er forskellen på vilkår og muligheder, hvis vi frisætter relationen, og hvordan kan beslutningstagere og ledelse understøtte denne udvikling?

Kapitel 7 har fokus på de rammer og forudsætninger, omstillingen til relationel velfærd kræver. Herunder også de potentielle muligheder for at involvere hovedloven, som skal sikre et fokus på den helhedsorienterede indsats. Hvordan kommer vi ordentligt fra start, så det ikke bliver endnu en systemforandring, som ikke ændrer de grundlæggende vilkår for praksis? Hvordan kan vi få det økonomiske aspekt med, så socialområdet kan få skabt fokus på, at det kan betale sig at investere i forebyggelse og relationer? Hvordan får vi det bedste i nutiden til at blive det meste i fremtiden?

16 MAN MØDER ET MENNESKE

Det danske velfærdssamfund er ikke for de svageste. Vi har nemlig glemt det vigtigste: relationen til dem, vi skal hjælpe.

Helle Øbo, direktør for AskovFonden, viser i Man møder et menneske, hvorfor det er så svært at hjælpe mennesker i det danske samfund, og hvordan vi ændrer på det. I bogen præsenterer hun klare tiltag til, hvordan vi med udgangspunkt i relationen ikke alene opnår bedre effekt af indsatser på socialområdet, men også får ryddet op i unødvendig lovgivning og bureaukrati. Målet er at gå fra systemvelfærd til relationsvelfærd.

Man møder et menneske er et opgør med tænkningen om, at bedre velfærd kræver ﬂere penge. Bogen udfordrer den gængse tilgang til dokumentation og ledelse og anviser en ny metode, der går gennem menneskelige relationer. Det vigtige spørgsmål er ikke: Har jeg gjort det, jeg skulle, rigtigt? men snarere: Det, vi laver sammen, virker det for borgeren?

Bogen henvender sig alle, der engagerer sig i det sociale arbejde og har en tro på, at vi sammen kan gøre det bedre – i særdeleshed beslutningstagere, ledere og medarbejdere.