Alt det forældre kan by Alinea

90 mm

135 mm

210 mm

er autoriseret psykolog, cand.pæd.psych., ph.d. og tidligere skolelærer. Han har mere end 25 års erfaring med undervisning, udvikling og problemløsning i og omkring grundskolen. Han er en af de mest markante fagprofessionelle på sit område herhjemme, og han optræder ofte i radio, tv, aviser og sociale medier som ekspert og debattør. Han har skrevet en lang række bøger om pædagogik og psykologi foruden to skønlitterære børnebøger.

Foto © Rasmus Alenkær

Alt det forældre kan_OMSLAG 135x210.indd 1

Bogen tager afsæt i en række velkendte hverdagssituationer, hvor børns adfærd er problematisk, eller deres trivsel vækker bekymring. Heldigvis er der rigtig meget, du som forælder kan gøre – og endnu bedre: Du behøver ikke et nyt redskab til hver enkelt situation. Det handler i stedet grundlæggende om at være en rolig, tryghedsskabende og opgavefokuseret forælder, der er tydelig og anerkendende i sin opdragelsesstil. I hvert kapitel får du 10 konkrete og praktiske anbefalinger, der alle bindes sammen af bogens røde tråd – Trivselsmodellen. Bogen har både fokus på kommunikation og opdragelse i familien og giver gode råd til skole/hjem-samarbejde og skilsmisse.

ALT DET FORÆLDRE KAN bygger på teori, forskning og ikke mindst forfatterens mere end 25 års professionelle erfaring med børn, familie og skoleliv. Bogen henvender sig primært til forældre med børn i skolealderen, men kan læses af alle med interesse i børns trivsel.

WWW.AKADEMISKFORLAG.DK

RASMUS ALENKÆR ALT DET FORÆLDRE KAN

Psykolog Rasmus Alenkær sætter fokus på alt det, forældre kan gøre, når kaos og modstand skal vendes til harmoni og samarbejde i familien.

RASMUS ALENKÆR

135 mm

18,5 mm

T L A DÆELTDRE R FO

AKADEMISK FORLAG

90 mm

»Jeg er håndværker. Måske ikke sådan én med klassiske arbejdsbukser og sikkerhedssko, men ikke desto mindre håndværker. Som psykolog og konsulent kan jeg bedst lide at beskæftige mig med den praktiske virkelighed, hvor børn ikke bare er tal og teori, hvor man kan skabe noget smukt ud af ingenting, og hvor det gør ondt, hvis man laver fejl.« Fra forfatterens forord

KAN

Ro, tryghed og fokus i familien

RASMUS ALENKÆR

Omslag: henriettemork.dk

24/06/20 12:30

Alt det forĂŚldre kan

Alt det forĂŚldre kan.indd 1

19.06.2020 11.33

Alt det forĂŚldre kan.indd 2

19.06.2020 11.33

Rasmus Alenkær

ALT DET FORÆLDRE KAN

Ro, tryghed og fokus i familien

AKADEMISK FORLAG

Alt det forældre kan.indd 3

19.06.2020 11.33

Alt det forældre kan. Ro, tryghed og fokus i familien Rasmus Alenkær © 2020 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder eksempelvis, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk og Dea Emilia Beck Bogen er sat med: Kepler og Gotham HTF Omslag: Henriette Mørk Forsidefoto: Shutterstock/Sergei Kolesnikov Øvrige fotos: Rasmus Alenkær Sats: Demuth Grafisk Tryk: xxx Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

1. udgave, 1. oplag, 2020 ISBN: 978-87-500-5505-1 akademisk.dk

Alt det forældre kan.indd 4

19.06.2020 11.33

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 1 Ro, tryghed og fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Ro, tryghed og fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 En pædagogisk schweizerkniv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 En lille teori om trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Trivsel for voksne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Grader af trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Ro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Tryghed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 De tre gyldne spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 2 Et spørgsmål om stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Den forsømmende stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Den autoritære stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Den eftergivende stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Den autoritative stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 10 anbefalinger til en autoritativ stil . . . . . . . . . . . . . . . 46

Indhold

Alt det forældre kan.indd 5

19.06.2020 11.33

3 Vi har en opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Et knudepunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Fra problem til opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 10 anbefalinger til god opgaveløsning . . . . . . . . . . . . . . 70 4 Skæld – ikke – ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Du får en chance til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Dengang jeg var barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Hvad er skældud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 En amatørmetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Skælder jeg ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Så slemt er det da ikke … . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Har du nu igen ikke lavet lektier? . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Hvad skal jeg så gøre? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Hvis du oplever, at andre skælder ud . . . . . . . . . . . . . . 103 10 alternativer til skældud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 5 Den naturlige modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

Opvaskeren skal tømmes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Modstand er naturligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Skyld, skam og skældud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Pædagogiske og praktiske opgaver . . . . . . . . . . . . . . . 130 Ro på relationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 10 muligheder, når børn viser modstand . . . . . . . . . . . 134 6 Trivsel i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145

En fælles opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Alle børn ønsker god trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Børn vil gerne have arbejdsro . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

Alt det forældre kan.indd 6

19.06.2020 11.33

Støj og uro er mange ting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Forældre kan medvirke til ro i klassen . . . . . . . . . . . . . 152 Gode relationer giver tryghed . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Forældreopbakning giver tryghed . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Opgaveløsning og trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Læreres og pædagogers ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Dit ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 10 anbefalinger til det gode skoleliv . . . . . . . . . . . . . . 169 7 Du er bekymret – hvad kan du gøre? . . . . . . . . . . . 177

Naturlige udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Tegn på mistrivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Børn, der flyver under radaren . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Symptomer på problemer i barnets udvikling . . . . . . . . 184 10 måder at gribe bekymring an på . . . . . . . . . . . . . . . 186 8 Trivsel i skilsmissefamilier . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203

Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Relation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 10 måder at støtte skilsmissebørn på . . . . . . . . . . . . . 208 Efterskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222

Alt det forældre kan.indd 7

19.06.2020 11.33

Alt det forĂŚldre kan.indd 8

19.06.2020 11.33

Alt det forĂŚldre kan.indd 9

19.06.2020 11.33

Forord

Jeg er håndværker. Måske ikke sådan én med klassiske arbejdsbukser og sikkerhedssko, men ikke desto mindre håndværker. Som psykolog og konsulent kan jeg bedst lide at beskæftige mig med den praktiske virkelighed, hvor børn ikke bare er tal og teori, hvor man kan skabe noget smukt ud af ingenting, og hvor det gør ondt, hvis man laver fejl. Dette afspejles i bogen, der er skrevet i en relativt jordnær og direkte stil uden akademiske referencer i hver anden linje. Jeg har selv en fantastisk familie med to teenagere og en sød, rødhåret kone. Vi har, som de fleste andre familier, gjort os en masse erfaringer om opdragelse og forældreskab i medgang og modgang. Men modsat nogle af de andre bøger på området så handler denne bog ikke om forfatteren og dennes familieliv, eller hvordan vi med hjælp fra en eller anden hurra-metode blev mere lykkelige. Dette er en fagbog for forældre. Jeg har valgt at kalde bogen Alt det forældre kan, fordi langt de fleste forældre – efter min erfaring – kan en hel masse. Enten kan de allerede, eller også skal de blot have et puf i den rigtige retning. Derfor sætter jeg i denne bog

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 10

19.06.2020 11.33

fokus på alle de muligheder, man som forældre har, i stedet for at skrive en hel bog om alt det, forældre gør forkert. Børnene, jeg skriver om i bogen, er i skolealderen, og det er typisk dem, man finder inden for ’almenområdet’. Børn med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser vil helt sikkert kunne profitere af bogens pointer, men det er som udgangspunkt ikke denne gruppe, jeg har fokus på. Bogen er skrevet til alle, der har med børn at gøre. Det er egentlig ikke så vigtigt, om du er forælder eller fagprofessionel, for de fleste af bogens anbefalinger kan bruges i mange forskellige sammenhænge – det vil sige både i forhold til familieliv, skoleliv og fritidsliv. Når det er sagt, så har jeg valgt at henvende mig specifikt til forældrene i de fleste af bogens kapitler. Fagprofessionelle, der er vant til at læse pædagogisk-psykologisk faglitteratur, vil dog med sikkerhed kunne oversætte de mere familierelaterede problemstillinger og anbefalinger til den professionelle hverdag. Uanset hvem du er, hvor du er, og hvilken voksenrolle du har, så læs med. Det ville være mærkeligt, hvis du ikke kunne bruge bogen til et eller andet positivt. Måske bliver du bekræftet i, at du allerede er på rette vej. Måske bliver du inspireret til at prøve noget nyt. Hvem ved? Du er i hvert fald mere end velkommen. God læsning! Rasmus Alenkær

Forord

Alt det forældre kan.indd 11

19.06.2020 11.33

Alt det forĂŚldre kan.indd 12

19.06.2020 11.33

Ro, tryghed og fokus Trivsel Hvis jeg skulle anbefale én eneste ting, vi forældre skulle satse alle vores ressourcer på, så ville det være børns trivsel. Det er nemlig noget, vi kan. Kvaliteten af børns læring, kreativitet, empati, socialisering, selvværd, robusthed, virkelyst, livsduelighed, inklusion, mangfoldighed, dannelse og alle de andre spændende buzzwords, der findes i den pædagogiske verden, hænger sammen med børns trivsel. Eller med andre ord: Der er langt større sandsynlighed for, at vi voksne lykkes med alle de projekter, vi har for med børnene, hvis vi hele tiden forholder os til, om børnene trives i den verden, vi har placeret dem i. Hvorfor? Fordi børn, der trives, i langt højere grad er i stand til at møde livets udfordringer end børn, der ikke trives. Børn i trivsel er mere robuste, de er mere kreative, de lærer mere i skolen, de lærer hurtigere, og de lærer mere i dybden. Børn i trivsel har almindeligvis gode erfaringer med at være i relationer med børn og voksne, og derfor har de lettere ved at socialisere sig i familiens, skolens og fritidslivets fællesskaber.

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 13

19.06.2020 11.33

Børn i trivsel er glade, sjove og farverige. Børn i trivsel signalerer med al deres væsen, at selve meningen med livet er – eller bør være – trivsel.

Ro, tryghed og fokus Hvis jeg, i tråd med forrige afsnit, skulle komme med et fagligt bud på, hvad der aktuelt understøtter børns trivsel, så ville det være spidsformuleret med de tre små, magiske ord, som også pryder bogens forside: ro, tryghed og fokus. Disse tre ord indeholder nærmest uanede muligheder for udvikling af glade, sunde, kreative, empatiske og virkelystne børn – eller mere præcist: børn i trivsel. Samtidig siger disse tre ord noget om, hvad der måske mangler, når børns trivsel er nedsat. I en given situation eller helt generelt.

•

Ro relaterer sig primært til det miljø, børnene opholder sig i. Børnene fortæller ofte1, at de oplever for meget støj, for mange afbrydelser og dermed nedsat mulighed for fordybelse. Det hele går tit lidt for hurtigt, der er ofte forandringer, og der er hele tiden noget, man skal. Børnene vil gerne have ro. Tryghed relaterer sig til de relationer, børnene er del af. Børnene fortæller, at det er afgørende for deres oplevelse af trivsel, at de er del af trygge fællesskaber, hvor de oplever sig accepteret, respekteret og anerkendt. Et fællesskab kan lige så vel være en familie, som det kan være venskabsrelationer eller sammenhol-

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 14

19.06.2020 11.33

•

det i en skoleklasse m.m. Mange børn oplever desværre, at der blandt andet skældes for meget ud, og de kan have svært ved at få fællesskaberne til at fungere, hvis vi voksne ikke hjælper dem. Og de bliver utrygge, hvis vi er utydelige i vores ’ledelsesstil’, både hjemme og i skolen. Fokus relaterer sig til de opgaver, børnene skal løse. Det kan være faglige skoleopgaver, det kan være huslige pligter i familien, eller det kan være mere generelle, psykologiske opgaver (at samarbejde, at prøve noget nyt eller at være selvstændig). Børnene vil generelt gerne lære noget, og de vil gerne have en uddannelse. Men de oplever samtidig, at det kan være svært at holde fokus på det, der er vigtigt for børnene selv at lære, fordi de voksne har travlt med deres egen dagsorden. Derfor skal vi være gode til at holde fokus på det, der er vigtigt for børnene, hvilket vi i høj grad gør ved at lytte til, hvad de fortæller.

En pædagogisk schweizerkniv I bogens kapitler kommer jeg med en række konkrete råd og anbefalinger til, hvad du som voksen kan gøre, når du vil skabe ro, tryghed og fokus – særligt i udfordrende situationer. Imidlertid kan du ikke være sikker på, at der til enhver tid vil kunne findes en opskrift på, hvordan lige præcis du skal gøre i lige præcis din problemstilling med lige præcis dine børn.

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 15

19.06.2020 11.33

Internettet og boghylderne bugner ellers af gode råd til forældre. Fred være med det. Den ene sæson skal man gøre dit, mens man den næste sæson skal gøre dat. Det må være forvirrende, og jeg kan godt forstå, at nogle forældre bliver usikre og vægelsindede med al den information. Derfor er noget af det bedste, du kan gøre for dig selv, for dine børn og for din familie i det hele taget, at tænke selv. Det er jo dig, der står i selve situationen, og det er dig, der har ansvaret. Så der er brug for en mere overordnet model, der gør det lettere at analysere problemer og træffe rationelle valg i alle mulige situationer. Sådan en model er Trivselsmodellen. Du kan kalde den en refleksionsmodel eller en psykologisk teori. Selv kalder jeg den for en pædagogisk schweizerkniv. Den løser måske ikke opgaven for dig som ved et trylleslag – for du skal selv lave alt arbejdet, men den gør det muligt at gennemskue, hvad du kan og skal gøre, og hvad du ikke kan og skal gøre, uanset hvilken situation du er i. Så hvad enten du er forælder, skolelærer, pædagog eller noget helt fjerde, så hæng på, for modellen kan også anvendes mange andre steder end i familien. I de følgende afsnit udfolder jeg ganske kort Trivselsmodellen, hvor jeg også beskriver, hvad børnene selv fortæller i mine samtaler med dem, når vi tager udgangspunkt i modellen.

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 16

19.06.2020 11.33

En lille teori om trivsel Fælles for alle teorier om trivsel er, at de beskæftiger sig med menneskets velbefindende, både psykisk og fysisk. I denne bog tager jeg udgangspunkt i en trivselsteori, som jeg selv har udviklet. Da jeg har valgt at illustrere teorien i en grafisk model, har jeg – vældig originalt – valgt at kalde den for Trivselsmodellen2. Modellen er sammensat af tre – separate, men sammenhængende – elementer.

Miljø

Relation

Opgave

Figur 1. Trivselsmodellen

Naturligvis har Trivselsmodellen, som alle andre teorier og modeller, sine begrænsninger, men den er i de fleste tilfælde et godt sted at starte. Den illustrerer, at børns trivsel hænger sammen med følgende tre grundelementer:

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 17

19.06.2020 11.33

1. Kvaliteten af barnets indre og ydre miljø. Det indre miljø henviser til barnets fysiske og psykiske sundhedstilstand, mens det ydre miljø henviser til de fysiske betingelser, barnet befinder sig i. De to forhold spiller almindeligvis sammen. 2. Kvaliteten af de relationer, barnet indgår i. Her medtages alle slags relationer, det vil sige både voksen-barn og barn-barn, og alle kontekster, det vil sige både hjemme, i skolen, i fritiden og så videre. 3. Kvaliteten af de opgaver, barnet skal løse. Her er der fokus på, om barnet er i stand til at løse de opgaver, det stilles over for, og om disse opgaver giver mening for barnet. En opgave kan være mange ting – eksempelvis faglige opgaver i skolen, huslige pligter i hjemmet og mere udefinerbare, psykologiske opgaver såsom ’at være selvstændig’ eller ’at prøve noget nyt’. I denne bog har jeg valgt at forstå trivsel som noget, der afhænger af det enkelte barns subjektive oplevelse. Det nytter i min optik ikke noget at definere kvaliteten af trivsel ud fra objektive kriterier3 eller ud fra, hvad vi voksne vurderer er godt og dårligt4. Vi må i stedet tage udgangspunkt i, hvad børnene selv oplever, føler og fortæller. Når det handler om børns trivsel, skal det siges, at nogle børns livsomstændigheder kan være så udfordrede af biologiske og/eller psykologiske forhold, at mulighederne er mere begrænsede end almindeligt. I disse tilfælde er det særligt nødvendigt, at vi som forældre og fagfolk forholder os til, hvilke pædagogiske indsatser m.m.

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 18

19.06.2020 11.33

der skal til for at øge mulighederne for barnets oplevelse af trivsel i relation til de tre grundelementer. Dette emne er ikke denne bogs specifikke fokus, hvorfor jeg lader det ligge i denne omgang. Det korte af det lange er, at definitionen af børns trivsel i denne bog baseres på barnets oplevelse af kvaliteten af dets miljø, relation og opgave.

Trivsel for voksne Måske har du allerede gennemskuet det, men Trivselsmodellen relaterer sig ikke kun til børns trivsel. Den kan lige så vel bruges til at undersøge graden af trivsel hos voksne og i den forbindelse både i hjemmet, i fritiden og på arbejdspladsen. Eksempelvis bruger jeg ofte Trivselsmodellen, når jeg laver teamudvikling i organisationer, ligesom jeg bruger den som afsæt for dialoger med individuelle forældre eller fagprofessionelle, der er udfordret på egen trivsel. Du kunne jo selv prøve Trivselsmodellen som et lille eksperiment – lige nu, der, hvor du sidder og læser denne bog: Tag en dyb indånding, og overvej så følgende: 1. Hvordan oplever du dit miljø? Først det indre miljø: Er du træt, frisk, mæt, sulten, tørstig, urolig eller rolig? Så det ydre miljø: Er der støj, forstyrrelser, ro, lyst, mørkt, koldt eller varmt? Er der noget, du kan gøre for at forbedre dit og/eller andres miljø?

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 19

19.06.2020 11.33

2. Føler du dig tryg? Føler du, at du er del af et fællesskab? Er der nogen, du føler du dig tynget eller truet af ? Er der nogen omkring dig, du godt kan lide? Er der noget, du kan gøre for at øge din egen og/eller andres tryghed? 3. Giver det mening for dig at læse denne bog? Er den på et passende niveau? Er du motiveret? Skal du læse videre eller måske tage en pause5? Er der noget, du kan gøre for at få en bedre og mere meningsfuld læseoplevelse, eller er du på rette vej? Sådan bruger man modellen, kort og godt. Man overvejer kvaliteten af de tre grundelementer med henblik på at forandre, hvis det er nødvendigt.

Grader af trivsel Trivsel kan i denne bogs forståelse have forskellige udtryk:

•

Hvis barnet oplever, at kvaliteten af de tre grundelementer generelt er høj, så er barnet i generel trivsel. Det vil sige, at barnets sundhedstilstand er god, at barnet indgår i trygge relationer med voksne og jævnaldrende, samt at barnet udvikler sin opgaveløsningsevne. Hvis barnet oplever, at kvaliteten af de tre grundelementer, eller måske bare kvaliteten af et eller to af dem, er forringet i bestemte situationer, er der grund til at sætte ind med forandring. For så kan man sige, at

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 20

19.06.2020 11.33

•

barnets udbytte af en given situation er begrænset, uden at barnet dog generelt er i mistrivsel. Hvis barnet oplever, at kvaliteten af de tre grundelementer, eller bare et eller to af dem, bliver ved med at være forringet over tid, er barnets generelle trivsel udfordret, og barnet har brug for vores hjælp.

Forskellige kombinationer af disse udtryk kan være på spil, eksempelvis:

• •

Barnet kan generelt opleve at være i trivsel, men af og til befinde sig i situationer, hvor det ikke oplever at være i trivsel. Omvendt kan barnets trivsel generelt være nedsat, selv om det i udvalgte situationer har en oplevelse af rent faktisk at være i trivsel.

Trivsel kan altså både være en almen tilstand, barnet befinder sig i, og noget, barnet oplever i forbindelse med en afgrænset situation. Det hele hænger dog sammen, og den generelle trivsel er det vigtigste at navigere efter. Det er nemlig ganske naturligt og helt o.k., at børn til tider oplever sig udfordret på kvaliteten af et eller flere af de tre grundelementer. Sådanne udfordringer kan, hvis barnet overkommer dem, bidrage til øget robusthed6 og et styrket selvværd. Men hvis barnet på den anden side møder udfordringer hele tiden, og hvis barnet ikke lykkes med at vende

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 21

19.06.2020 11.33

modgang til medgang, så vil det med stor sandsynlighed udvikle en tilstand af generelt nedsat trivsel. Derfor er det så vigtigt, at vi som forældre og fagprofessionelle til stadighed forholder os undersøgende til det miljø, de relationer og de opgaver, vores børn står ansigt til ansigt med. Faktisk vil jeg som psykolog vurdere, at mange trivselsudfordringer kunne være undgået, hvis de voksne tidligt i forløbet havde været mindre skråsikre og mere undersøgende i deres vurdering af børnenes oplevelse af trivsel. Det betyder ikke, at du skal gå rundt og være bekymret hele tiden. Tværtimod. Men det betyder, at du som grundregel skal forholde dig nysgerrigt og undersøgende til dine børns trivsel, sådan som jeg beskriver det i de følgende afsnit. I mine samtaler med børn bruger jeg ofte Trivselsmodellen7. I resten af dette kapitel vil jeg med udgangspunkt i en lang række Trivselsmodel-samtaler udfolde, hvad børn fortæller om trivsel, og hvad der udfordrer den.

Ro Der er naturligvis undtagelser, men sammenlignet med børn i mange andre lande så lever børn i Danmark typisk i sundhedsfremmende miljøer. Vi har ikke krig, vi har ikke hungersnød, vores sundhedssystem er velfungerende, og vi har en relativt høj levestandard. Selv midt i coronakrisen, som raser udenfor, mens jeg skriver disse linjer, er der rimelig styr på børnenes sundhed.

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 22

19.06.2020 11.33

Der er almindeligvis tydelig sammenhæng mellem generel sundhedstilstand og trivsel: Børn, der har en almindelig, sund livsstil og/eller er sunde og raske, trives typisk bedre end børn, der lever usundt og/eller er syge. Da jeg her i bogen primært har fokus på psykologi og pædagogik i relation til familieliv og børneopdragelse, vil jeg ikke komme nærmere ind på den fysiologiske del af børns trivsel. Alligevel er der særligt én faktor, der overskygger alle de andre, når man taler med børn om det miljø, de lever i. Og det er ligegyldigt, om det er de mindste, de mellemste eller de største børn, man spørger. De er trætte af uro, larm og støj, særligt i skolen, men også når de kommer hjem. De fleste børn vil gerne have ro! For det første taler børnene om den auditive støj, målt som decibel. De får simpelthen ondt i ørene, hovedpine m.m., når de konstant udsættes for et forhøjet lydniveau. Jeg har altid en decibelmåler med, når jeg besøger skoleklasser, og jeg bliver desværre sjældent overrasket: Børnenes arbejdsmiljø er ofte udfordret af et lydtryk, der i længere perioder ad gangen overstiger det niveau, der anbefales i Arbejdstilsynets Støjbekendtgørelse § 9. Børnene klager i den forbindelse ofte over ondt i hovedet, koncentrationsbesvær, ondt i maven, søvnbesvær og manglende lyst til at spise. Herudover sammenkæder børnene specifikt det forhøjede lydniveau med sociale konflikter og nedsat motivation for at deltage i undervisningen. For det andet taler børnene om den opmærksomhedsudfordrende støj. De kan ikke lide at være i et miljø, hvor

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 23

19.06.2020 11.33

de bliver opmærksomhedsmæssigt forstyrret af de lyde og bevægelser, som andre børn, voksne eller objekter (stole, døre, vinduer og så videre) i rummet skaber. Her er der altså ikke kun tale om uro i form af høje lyde, men om alle typer forstyrrelser, der gør det svært at fordybe og koncentrere sig uden afbrydelse. Navnlig nævnes et forhøjet bevægelsestempo som noget, børnene bliver forstyrret af. Når det kommer til familielivet, så er børnene i mine samtaler mindre optaget af lydniveauet i familien og mere optaget af den opmærksomhedsmæssige uro. Det betyder dog ikke, at de ikke oplever støj i familien. De fortæller til gengæld, at der ofte kan være travlhed og højt tempo i familien, og at der ofte sker mere end én ting samtidig. Derfor kan det være svært at finde opmærksomhedsmæssig ro, og det kan således være svært at stresse af derhjemme efter en lang dag i skolen. Det kan også være svært for børnene at blive hørt og set, hvis de voksne hele tiden har opmærksomheden et andet sted end på børnene, eksempelvis på deres mobiltelefoner eller computere. Derfor anbefaler jeg, at vi som noget af det første bør interessere os for, om vores børn bliver mødt med den ro, de har brug for. Både i skolen, derhjemme og i fritidslivet. Med andre ord bør vi stille spørgsmålet: Hvordan minimerer vi indre og ydre forstyrrelser i børnenes hverdag, så der bliver ro? Ro er i denne bog fremhævet i relation til Trivselsmodellens grundelement miljø, simpelthen fordi det aktuelt lader til at være afgørende for vores børn og unge. Måske ændrer dette sig ude i fremtiden, men lige nu har vores

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 24

19.06.2020 11.33

børn brug for ro – og det skal de have. Ikke hele tiden, for det er o.k. at lave larm, hvis konteksten er til det. Moderne pædagogik i skolerne er ofte baseret på samarbejdsøvelser og fælles dialog i klassen, og den slags skaber jo selvsagt lyd – måske endda støj. Det kan også være o.k. inden for rimelighedens grænser. Men i mange sammenhænge er indre og ydre miljømæssig ro altså at foretrække frem for støj.

Tryghed Uanset hvilken gren af den moderne udviklingspsykologi man dykker ned i, omtales trygge relationer og tryg tilknytning som en væsentlig forudsætning for trivsel og læring. Eller omvendt: Et barn, der ikke er tryg i sine relationer, og i sin tilværelse i det hele taget, lærer dårligt, trives dårligt og har større sandsynlighed for at udvikle behandlingskrævende somatiske og psykiske sygdomme. Da dette primært er en bog om praksis, vil jeg ikke redegøre for teori og forskning i denne omgang, men blot ganske kort nævne, at jeg med hensyn til relationer tager afsæt i tilknytningsteori8, neuropædagogik9 og forskning på inklusionsområdet10. I mine samtaler med børn bliver det meget tydeligt, hvad det helt præcist er, børnene selv oplever som tryghedsskabende i relationer. Grundlæggende italesætter de to typer af relationer, nemlig fællesskabsrelationer – herunder venskabsrelationer – med jævnaldrende og voksen-barn-relationer.

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 25

19.06.2020 11.33

Børnene vurderer i vores samtaler, at følgende forhold understøtter deres oplevelse af trivsel i forhold til relationer og fællesskaber:

•

At være del af et jævnbyrdigt fællesskab med jævnaldrende. Alle børn finder det vigtigt at være del af et fællesskab, der er nogenlunde robust over tid. I disse fællesskaber kan de spejle sig i hinanden, have hemmeligheder, prøve nye ting under trygge rammer og i fællesskab finde ud af, hvad der er op og ned i tilværelsen. Derfor er arbejdet med social trivsel og bæredygtige fællesskaber en væsentlig forudsætning for børns trivsel, både i skolen, i fritiden og i familien. Børn har det fint med, at de ikke har venskabsrelationer til alle børn, eksempelvis i klassen eller hjemme på vejen, og at der er nogen, de har mere sammen med end andre. Men alle børn vil gerne have en ven, og alle børn vil gerne accepteres og respekteres i et fællesskab bestående af jævnaldrende11. Det vil sige relationer, hvor: - De må vise uperfekthed. Nogle børn, særligt teenagere, bliver opslugt af internettets muligheder for at fremvise et ’perfekt’ billede af sig selv over for omverdenen. Dette kan i bedste fald være en sjov leg og/eller en naturlig måde at socialisere sig på. Men når man taler med børn og unge om emnet, så ønsker de sig faktisk, at det hele kunne være lidt mere afslappet og ikke så perfekt. - De kan stole på andre. Emner som troværdighed og ærlighed har til alle tider været vigtige for menne-

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 26

19.06.2020 11.33

skets oplevelse af tryghed. Sådan er det også for nutidens børn og unge. I internettets og de sociale mediers tidsalder er det særligt vigtigt for børn og unge, at de kan stole på hinanden. Specielt når det drejer sig om oplevelsen af ikke at blive udleveret, bagtalt eller bedraget i den virtuelle verden, eksempelvis via deling af nøgenbilleder eller lignende. Tryghedsskabende voksne beskrives af børnene som:

•

• •

Voksne, der er forudsigelige med hensyn til adfærd. Voksne, der fra det ene øjeblik til det andet kan være vrede, glade, ligeglade, intense, lallende, strenge og så videre, det vil sige konstant omskiftelige i deres adfærd, er bestemt ikke noget, børn finder tryghedsskabende. Børnene vil næsten hellere have en voksen, der altid er sur, end en uforudsigelig voksen. Voksne, der optræder og taler respektfuldt, ordentligt og venligt. Børn hader omvendt aggressive, krænkende voksne, der taler hårdt. Voksne, der viser oprigtig interesse ved at lytte til, anerkende og forstå, hvad børnene fortæller, føler og gør. Særligt hvis børnene er bekymrede eller har det svært, er dette vigtigt. Men også i alle andre situationer er det tryghedsskabende, at der er en voksen, som gider at lytte. Børnene hader omvendt, at voksne ikke er nærværende og/eller ikke lytter til, hvad børnene fortæller.

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 27

19.06.2020 11.33

• •

•

Voksne, der er forudsigelige med hensyn til fremmøde. Børn finder det utrygt, hvis de konstant skal forholde sig til nye voksne, både i skolen og derhjemme. Voksne, der er tydelige i deres lederskab. Børnene kalder det ofte “at være skrap”, uden at de dermed mener, at den voksne skal være aggressiv. Børnene ønsker helt konkret, at det er den voksne, der bestemmer. Jo ældre børnene bliver, jo mere ønsker de at have medbestemmelse. Men ultimativt er det os voksne, der skal have anførerbindet på armen, og det må gerne være selvlysende gult og synligt hele tiden. Voksne, der ikke skælder ud. Børn hader skældud, uanset om det er dem selv, der bliver skældt ud, eller om de overværer andre blive skældt ud. De oplever det som ydmygende, krænkende, uværdigt og derfor meget utrygt. Voksne, der roser og anerkender. Børn vil gerne valideres, det vil sige godkendes eller tilskrives værdi i forhold til det, de gør, og dem, de er. Når børn får ros, vokser deres selvtillid, de lærer en masse, og de oplever sig trygge i relationen til den voksne. Voksne, der er sunde og i godt humør. Det lyder måske banalt, men sådan er det. Børn navigerer i høj grad efter de voksnes eget trivselsniveau, og er dette udfordret, skaber det utryghed hos børnene. Husk i den forbindelse på, at børn er gode til at tage en facade på og lade, som om alt er o.k. Dette gør de almindeligvis af loyalitet til den voksne og/eller som en kompenserende forsvarsstrategi for at passe på sig selv.

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 28

19.06.2020 11.33

•

En relativt forudsigelig og rutinepræget hverdag. Dette er særligt noget, som børn i skilsmissefamilier og børn, der flytter fra by til by eller fra skole til skole, sætter fokus på. Børn oplever det som hæmmende for deltagelse i, og vedligeholdelse af, sociale relationer til voksne og jævnaldrende, hvis deres hverdag hele tiden forandrer sig.

Læg mærke til, at børn ikke beskriver en god voksen-barnrelation som noget, hvor den voksne ’bare er venlig’. Børn vil gerne have, at den voksne bestemmer, tager ansvar og sætter rammen. Samtidig vil børnene gerne have, at den voksne er sympatisk, lyttende og anerkendende. Heldigvis kan begge dele godt lade sig gøre på en og samme gang, hvilket jeg skriver en hel masse om i bogens resterende kapitler. Uanset er spørgsmålet, vi til stadighed må stille os selv, hinanden og børnene, altså: Hvordan skaber vi tryghed i de relationer og fællesskaber, vi har med hinanden?

Fokus I relation til Trivselsmodellens grundelement opgave er begrebet fokus særligt vigtigt. Faktisk så vigtigt, at jeg ligesom med begreberne ro og tryghed har gjort det til et centralt begreb i denne bog. Det er afgørende for god opgaveløsning, at man fastholder sit fokus, eller mere præcist sin opmærksomhed, på opgaven, for ellers kan man jo ikke løse den. Men faktisk

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 29

19.06.2020 11.33

er det ikke den form for fokus, jeg er mest optaget af i denne bog. Det er derimod, at man som voksen er god til at stille skarpt på, hvad opgaven helt præcis er – og at man hjælper barnet med at holde fokus samme sted. Man kan således sige, at fokus i denne bog handler om to forhold:

• •

At definere, hvad opgaven helt præcis er. At holde opmærksomheden på opgaven, mens den løses.

Et af denne bogs kapitler handler i den forbindelse om at komme ud ad døren til tiden om morgenen. Relativt banalt, skulle man synes, for opgaven er jo … at komme ud ad døren til tiden om morgenen. Men faktisk kan denne opgave være langt mere kompleks end som så, da den indeholder en lang række mindre delopgaver: Barnet skal vågne, barnet skal spise morgenmad, barnet skal have tøj på, barnet skal børste tænder, barnet skal måske samarbejde med sine søskende om at skabe ’god stemning’, barnet skal håndtere de voksnes stressede måde at løbe forvirret rundt i huset på og så videre og så videre. Hvis vi altid fokuserer på den store opgave og ikke de mindre delopgaver, så kan det være svært for børnene at leve op til de voksnes forventninger. Opgaverne, børn stilles over for, kan virke uoverskuelige og/eller meningsløse,

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 30

19.06.2020 11.33

og resultatet kan være, at barnet giver op eller på anden måde giver udtryk for modstand. Når jeg i denne bog således skriver fokus, så henviser jeg til det fantastiske pædagogiske grundprincip, der i al sin enkelhed går ud på, at man som opgavestiller er god til at fokusere på lige præcis det, der helt konkret skal trænes: Hvis det eksempelvis er svært at komme ud ad døren til tiden om morgenen, så kan du som forælder splitte den store opgave op i mindre dele og dernæst rette fokus mod de dele, der skal trænes. Det er det, jeg mener med fokus: Det gælder ikke bare om at have fokus. Det gælder i lige så høj grad om at finde ud af, hvad der skal i fokus. Med andre ord: Hvad er vigtigst at lære lige nu? Børn er typisk optagede af følgende, når det handler om opgaveløsning i en generel optik:

•

At opgaven giver mening. Børn ved ikke altid, hvorfor og med hvilket dybere formål de bliver sat til at løse de opgaver, de skal løse. Oplevelsen af manglende mening skyldes i nogle tilfælde, at vi voksne ikke hjælper børnene med at forstå opgaven, men blot antager, at det giver sig selv. Andre gange oplever de meningsløshed, fordi der vitterligt ikke er nogen dybere mening med det, de sættes til. At opgaven er niveautilpasset. Hvis opgaven er for nem eller for svær, så bliver børnene frustrerede, og det bliver svært for dem at fastholde motivationen.

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 31

19.06.2020 11.33

•

At opgaven er inddragende. Børn vil gerne være med til at bestemme, og de vil gerne sætte deres præg på det, de laver.

De tre gyldne spørgsmål Med udgangspunkt i den ovenfor beskrevne teori og Trivselsmodel samt afsæt i børnenes egne fortællinger har vi nu tegnet de store linjer op for arbejdet med børns trivsel. Fra nu af kan du således altid stille de tre gyldne spørgsmål, når du forholder dig til kvaliteten af børns trivsel, hvad enten det er generelt eller i en konkret situation – hvor som helst, når som helst, før, under, efter og hele tiden: 1. Hvad kan jeg gøre for at tilpasse miljøet til børnenes aktuelle behov? 2. Hvad kan jeg gøre for at skabe trygge relationer – mellem voksne og børn og mellem børnene indbyrdes? 3. Hvad kan jeg gøre for at understøtte meningsfuld opgaveløsning? Eller på godt vestjysk: “Sidder de godt, har de det godt, og fatter de noget?” I resten af bogen kommer jeg med forslag til, hvordan du kan ledsage de tre spørgsmål med konkrete redskaber. Her tager jeg nemlig Trivselsmodellens principper med ind i nogle konkrete situationer, hvor børns trivsel er ud-

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 32

19.06.2020 11.33

fordret. Det kommer blandt andet til at handle om alternativer til skældud, håndtering af modstand og uro i skolen. Husk på, at bogen som udgangspunkt er skrevet til forældre, der har skolebørn, som befinder sig i det psykologiske almenområde. Har du et barn med særlige behov, eller er barnet i en særligt udfordret situation, skal der måske andet og mere til end bogens anbefalinger. Men brug dem alligevel, for i mange tilfælde kan de være lige præcis det, der skal til.

Ro, tryghed og fokus

Alt det forældre kan.indd 33

19.06.2020 11.33

Alt det forĂŚldre kan.indd 34

19.06.2020 11.33

Et spørgsmål om stil

Børns trivsel hænger i høj grad sammen med den måde, forældrene opdrager på. Vel findes der mønsterbrydere og mælkebøttebørn12, som trods svære opvækstbetingelser og uhensigtsmæssig opdragelsesstil har formået at skabe sig et godt og rigt liv. Og nej, det er ikke alt, hvad vi gør som forældre, der har en afgørende betydning for vores børns muligheder for et lykkeligt og virksomt liv.13 Men det er nu engang bare sådan, at de grundlæggende værdier og strategier, vi møder vores børn med – også kaldet vores opdragelsesstil – spiller væsentligt ind på børns trivsel, både nu og på længere sigt14. I dette kapitel tager jeg afsæt i den amerikanske psykolog Diana Baumrind og hendes teori om opdragelsesstile, der er klassisk på børne- og familieområdet. Baumrinds teori er blevet videreudviklet af flere andre teoretikere15 og fremstår nu som en model med fire forskellige opdragelsesstile, der adskiller sig væsentligt fra hinanden. Hvordan de adskiller sig fra hinanden, kan du læse senere i dette kapitel.

Et spørgsmål om stil

Alt det forældre kan.indd 35

19.06.2020 11.33

Ud fra et børnefagligt synspunkt kan jeg kun anbefale én af de fire stile, nemlig den autoritative stil. For overblikkets skyld gennemgår jeg dem alle ganske kort for afslutningsvist at komme med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan du kan give den autoritative stil ben at gå på i praksis.

Den forsømmende stil Den første stil, jeg vil sætte fokus på, er den forsømmende stil. Jeg kan ikke forestille mig, at det er den stil, du selv anvender, og nedenstående beskrivelse kan virke lidt voldsom. Men for helhedens og sammenlignelighedens skyld skal den med. Forældre, der anvender denne opdragelsesstil, er typisk uengagerede i deres børns liv. Børnene bliver ofte overladt til sig selv, fordi forældrene har svært ved at forstå børnenes følelsesmæssige og fysiologiske behov. Der kan også være det på spil, at de simpelthen bare er ligeglade. Forsømmende forældre stiller ikke krav til børnene, der er ingen forventninger, og der er meget få regler. Forældrene har ganske enkelt ikke fokus på, hvad der er vigtigt for børnene at lære – hvilket i sig selv skaber utryghed. Men det, at der er mangel på regler, struktur og forudsigelighed, er endnu værre. Hertil er der det, at forsømmende forældre sjældent møder deres børn med omsorg og kærlighed, men i højere grad med ligegyldighed,

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 36

19.06.2020 11.33

hvilket ganske naturligt gør det enkelte barn yderligere utrygt. Børn, der udsættes for den forsømmende opdragelsesstil, har ofte et lavt selvværd, og de klarer sig typisk dårligt i skolen og i de fleste andre sammenhænge. De har svært ved at knytte tætte relationer, da de er vant til at blive afvist, så social interaktion ender ofte i konflikt eller det, der er værre. Du har sikkert ikke en gennemgående forsømmende stil, når du opdrager dine børn. Men der kan være perioder, hvor selv den bedste mister fokus og tager en afstikker til den forsømmende stil uden helt at fare vild. Hvis du lidt for ofte lukker familien ude til fordel for eksempelvis din karriere eller din hobby, og hvis du altid siger: “Ikke nu – jeg er lige i gang med noget vigtigt”, når barnet henvender sig, så vil jeg anbefale dig en god omgang selvrefleksion. Der kan naturligvis også være det på spil, at du og/eller din familie er i en presset livssituation. Sygdom, ulykker, dødsfald, skilsmisse eller alvorlige konflikter kan ofte gøre det svært at praktisere nærvær og struktur i familien. I så fald vil jeg anbefale dig, at du og familien søger professionel hjælp, enten privat eller kommunalt. Den forsømmende opdragelsesstil er noget hø, som man siger. Det er en ringe stil, den virker ikke, og den skaber kun dårlig trivsel. Lad os komme den til livs, hvis vi kan.

Et spørgsmål om stil

Alt det forældre kan.indd 37

19.06.2020 11.33

Den autoritære stil I et hjem med kæft, trit og retning praktiseres ofte den autoritære stil. Her er der relativt strenge regler, som barnet forventes at leve op til – vel at mærke uden at stille spørgsmål. I det hele taget er regler og et meget kontant magthierarki det væsentlige i denne opdragelsesstil: Forældrene bestemmer, og barnet skal ikke svare igen. Hvis barnet begår fejl og/eller overtræder de strenge regler, bliver det mødt med straffende konsekvenser. Det er typisk skældud, fratagelse af rettigheder og/eller følelsesmæssig afstandtagen fra forældrenes side. Der er sjældent dialog, men ofte monolog, når den autoritære forælder interagerer med sit barn. Nærværet, varmen og omsorgen kan være reserveret i almindelighed og helt fraværende i situationer, hvor der er uenighed og/ eller konflikt. Med andre ord: Børn skal bare klappe i og parere ordre. Forældrene anskuer det i et vist omfang som en personlig fornærmelse, eller i hvert fald som anledning til personlig frustration, hvis barnet er uenigt, viser modstand eller begår en fejl. Tydelighed er der altså nok af, mens omsorgen og nærværet kan ligge på et lille sted. De færreste voksne syntes om stilen, dengang de selv var børn, men de fører den alligevel videre i deres egen familie, når de selv får børn. Tankevækkende, ikke?16 Dette kan have noget at gøre med, at man som voksen måske har glemt, hvor ubehageligt det var som barn at blive holdnings- og følelsesmæssigt underkendt af sine primære omsorgspersoner. Det kan også være, at man fø-

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 38

19.06.2020 11.33

rer den autoritære tradition videre i den overbevisning, at det simpelthen bare er sådan, man gør, når man har børn. Jeg har set talrige eksempler på, at forældre til børn, der udviser problemadfærd, anvender den autoritære stil som deres primære adfærdskontrollerende redskab. De antager, at hvis man som forældre viser tydelig vrede, når regler overskrides, hvis man nægter at forhandle med barnet, og hvis man i det hele taget fremstår streng og ikke-empatisk, så lærer barnet på et tidspunkt at indordne sig. Sådan går det bare sjældent. Børn, der er opdraget med den autoritære stil, har tendens til at blive enten aggressive eller passivt-aggressive i konfliktsituationer, hvis de da ikke er så psykologisk underkuede, at de altid trækker sig. Forskning viser desuden, at teenagere, der er opdraget autoritært, udvikler en langt højere risikovillig adfærd: De ryger mere, de drikker mere, de pjækker mere fra skole, ligesom de har en mere voldelig og/eller selvskadende adfærd17. Herudover har de det ofte også vanskeligt med autoriteter, eksempelvis politiet, men også lærere og enhver anden myndighed, der ’bestemmer’ i en given situation. Det behøver ikke nødvendigvis gå sådan, men tendensen er tydelig. Slutteligt skal det siges, at mere følsomme børn18 ofte oplever den autoritære opdragelsesstil som grænseoverskridende og krænkende. Det forstår jeg godt. Det er ikke rart at blive skældt ud, når man begår fejl, og det bidrager bestemt heller ikke til noget positivt, at man aldrig må være med til at bestemme og/eller aldrig bliver hørt. Disse

Et spørgsmål om stil

Alt det forældre kan.indd 39

19.06.2020 11.33

børn bliver let hæmmede, når det kommer til at løse opgaver, og de har ofte svært ved at træffe egne, konstruktive beslutninger af frygt for at begå fejl. Der er således ingen faglige argumenter for at anvende den autoritære opdragelsesstil. Selv hvis børnenes adfærd er udfordrende, eller ligefrem øretæveindbydende, som nogle voksne lidt misforstået kalder det, bliver det ikke bedre med mere strenghed og mindre omsorg. Faktisk bliver det værre. Måske synes du ikke ligefrem, at du er gennemført autoritær, men at du blot anvender autoritære redskaber, når der er konflikt og uenighed, eller når dit barn bryder regler. Det vil sige, at du skælder ud, at du straffer, og at du ikke finder dig i, at barnet ’svarer igen’. Sorry to say – men i så fald har du faktisk en autoritær opdragelsesstil. Måske ikke hele tiden, men det er helt sikkert den stil, dine børn vil huske dig for. Så hvis du synes, at ovenstående rammer dig, så læs videre, og vi finder et alternativ. Hvis ikke du kan se dig selv i denne stil, så er du måske allerede godt på vej.

Den eftergivende stil Tilbage i 1970’erne så vi et opgør med klassiske, patriarkalske opdragelsesnormer, som de eksempelvis kom til udtryk i den autoritære opdragelsesstil. Ud af tidens tendenser til frigørelse, ligestilling og opgør med strenge, undertrykkende normer blomstrede den eftergivende stil, som også kaldes laissez faire-princippet.

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 40

19.06.2020 11.33

Idéen var – og er – at man som opdrager og/eller lærer skulle ’lade stå til’ og selv lade barnet finde sin vej. For nogle år siden fik laissez faire-opdragelsen en genopblomstring i visse danske forældrekredse. Hvor udbredt stilen er p.t., er svært at sige, men fra mine samtaler med lærere, pædagoger, skoleledere, psykologer og naturligvis forældre selv har jeg det indtryk, at stilen lever i bedste velgående – uden ligefrem at være den mest udbredte. Forældre, der opdrager med den eftergivende stil, lægger stor vægt på barnets personlige frihed: Der er få regler, få konsekvenser, og barnet får som regel selv lov til at træffe de fleste beslutninger. Barnet støttes altså aktivt i at gøre det, det har lyst til at gøre her og nu. Samtidig tages der ofte kun lidt eller slet intet hensyn til, om det, barnet har lyst til at gøre, begrænser andres muligheder for at gøre det, de har lyst til. Det resulterer for det meste i en ret grænseløs, impulsstyret og dermed problemskabende adfærd, hvor barnets individuelle og umiddelbare behov sætter dagsordenen. Og det får ikke forældrene til at stramme op. I stedet bliver de ved med at undgå konflikter, eksempelvis ved at ignorere problemerne eller ved at bestikke deres børn til at gøre noget, de ikke umiddelbart har lyst til. Fordi børnene opdrages med manglende fokus, struktur og tydelighed, bliver de med tiden utrygge. De lærer sjældent almindelige sociale normer hjemmefra, hvilket især resulterer i vanskeligheder i skolen. Her har børnene ofte svært ved at samarbejde med andre børn, fordi de

Et spørgsmål om stil

Alt det forældre kan.indd 41

19.06.2020 11.33

ikke er vant til at vente på tur, til at lytte eller til at overveje værdien af andre børns argumenter og følelser. Børnene føler sig ofte misforståede og under angreb i skolen, fordi hverken lærerne og pædagogerne eller klassekammeraterne vil finde sig i deres egocentriske og grænseløse adfærd. Og det bliver ikke bedre af, at børnene ofte har svært ved at udholde svære – men naturlige – følelser som vrede, skuffelse eller uretfærdighed. For det har de jo aldrig lært. Typisk giver den eftergivende stil en uhensigtsmæssig magtfordeling i hjemmet, hvor børnene bestemmer lige så meget eller mere end forældrene. Det kan børnene ikke administrere, og det kan få negative psykologiske konsekvenser såsom angst, depression og skolevægring19. Der kan også være en række fysiologiske problemer forbundet med den eftergivende stil. Børnene har ofte ikke en klar forståelse af, hvad der er sundt og usundt: Sengetider må de jo selv bestemme i et vist omfang, der er få eller ingen grænser for skærmtid, der er få eller ingen krav om motion, og børnene må selv vælge, hvad de spiser. Disse børn risikerer derfor også overvægt og andre livsstilssygdomme. Ofte bliver børn, der er opdraget med den eftergivende stil, kaldt for “snotforkælede møgunger”. Sådan synes jeg bestemt ikke, at man skal omtale børn. Jeg har ondt af de børn, og de har brug for hjælp, ikke nedladenhed. Jeg har også ondt af forældrene, fordi de typisk er faret vild i deres egne gode intentioner og værdier. Selvom den eftergivende stil måske virker som et godt bud på en opdragel-

ALT DET FORÆLDRE KAN

Alt det forældre kan.indd 42

19.06.2020 11.33

sesstil, der bryder med støvede, gamle adfærdsnormer og familiestrukturer, så fejler den bravt. Hvis du i et eller andet omfang kan genkende din egen opdragelsesstil i ovenstående beskrivelse, så hold endelig fast i kærligheden, nærværet og omsorgen. Alt det må du aldrig give slip på. Men jeg vil anbefale dig, at du prioriterer strukturen, de faste rammer og opgaverne lidt højere. Det er nødvendigt, at barnet forstår, at det er dig, der er den voksne, og dig, der bestemmer. Måske bliver du ikke altid lige populær hos dit barn på den måde, men opdragelse har jo heller aldrig været en popularitetskonkurrence, og på sigt vil dit barn elske dig endnu højere. Så hæng i.

Den autoritative stil Endelig når vi til den opdragelsesstil, jeg rent faktisk kan anbefale. Hvis du anvender den autoritative stil, får barnet det bedste fra begge verdner, det vil sige tydelig struktur og omsorg. Til at starte med gælder det om at holde tungen lige i munden, når man bruger de to næsten enslydende ord autoritær og autoritativ. Forskellen ligger primært i, hvordan forælderen bruger sin autoritet:

•

Den autoritative forælder inddrager, lytter og guider demokratisk – men er stadig den, der ultimativt bestemmer.

Et spørgsmål om stil

Alt det forældre kan.indd 43

19.06.2020 11.33

90 mm

135 mm

210 mm

Alt det forældre kan_OMSLAG 135x210.indd 1

WWW.AKADEMISKFORLAG.DK

RASMUS ALENKÆR ALT DET FORÆLDRE KAN

Psykolog Rasmus Alenkær sætter fokus på alt det, forældre kan gøre, når kaos og modstand skal vendes til harmoni og samarbejde i familien.

RASMUS ALENKÆR

135 mm

18,5 mm

T L A DÆELTDRE R FO

AKADEMISK FORLAG

90 mm

KAN

Ro, tryghed og fokus i familien

RASMUS ALENKÆR

Omslag: henriettemork.dk

24/06/20 12:30