Skrivevejen 3, Lærervejledning/Web

Page 11

de har gjort godt, og hvorfor det er godt, så de kan anvende det i andre tekster. På alle trin og ikke mindst på dette trin er det vigtigt, at det især er de gode ting i teksterne, der fremhæves, så eleverne får skrivelyst og mod til at skrive. Individuel vejledning af eleverne kræver tid og rum, og det kan læreren fx skaffe sig ved at vænne eleverne til at arbejde med skrivemakkere. Hvis eleverne vænnes til først at prøve selv, og derefter søge hjælp hos skrivemakkeren, før læreren spørges, giver det læreren mulighed for at fordybe sig med en enkelt elev ad gangen.

Evaluering og skrivemål Læreren, der underviser og følger eleverne, vil gennem den daglige undervisning få et billede af, hvordan den enkelte elevs skriveudvikling forløber. Læreren vil derfor have en fornemmelse for, hvor hver elev er kommet i skriveudviklingen. Det er vigtig viden, for den er forudsætningen for, at læreren kan undervise eleven på det niveau, eleven aktuelt befinder sig på. Ved opmærksomt at følge elevernes skrivning får læreren et godt indblik i den enkelte elevs skriveudvikling. Det, eleven skriver på egen hånd uden støtte fra lærer eller makker, afspejler den viden, eleven har om skrivning på det aktuelle tidspunkt. Der er derfor god grund til at følge med i elevens skrivning. Ud fra det, eleven skriver, kan læreren se, hvad eleven kan på et givet tidspunkt og hjælpe eleven videre i skriveprocessen ved at tage udgangspunkt i elevens forudsætninger. Én eller et par gange i løbet af et skoleår kan man lave en mere grundig og bredere favnende evaluering af elevernes skrivefærdigheder på baggrund af de tekster, som eleverne skriver i Skrivevejen. For at få et billede af hvad eleverne kan i forhold til de opstillede mål, kan man undersøge teksterne ud fra fokuspunkter, som er relevante i 3. klasse. Fokuspunkterne er udtryk for, hvad eleverne skal kunne, men også udtryk for hvad eleverne skal i gang med at lære. Man kan altså ikke forvente, at elever i 3. klasse kan honorere alle kravene i de syv fokuspunkter, som er opstillet på næste side, men det er områder, eleverne skal arbejde med på dette trin. Fokuspunkterne er overskrifter, der dækker over flere detaljer. Detaljer, som læreren er nødt til at kende til og vurdere, før der skal tales om elevens tekst.

Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea

9788723549877_Indhold.indd 9

9

28.06.2021 09.52


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.