Skriv, Få styr på dine tekster, Lærervejledning by Alinea

001-039_9788723547224_indhold.indd 1

06.05.2022 09.02

Maria Ulrik Pedersen og Rebekka Bærnholdt

SkrIV læ re rv ej le dn in g

001-039_9788723547224_indhold.indd 1

06.05.2022 09.02

SKRIV Lærervejledning Dansk, Lærervejledning En titel i serien SKRIV © Alinea 2022 Forfattere: Maria Ulrik Pedersen og Rebekka Bærnholdt Redaktør: Katja Heuser Elmer Design: NOTATION v. Niklas Antonson Illustrationer: Illustrafil v. Pernille Mühlbach Sats: Lumina Datamatics, Inc. Trykt hos: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2022 ISBN: 978-87-235-4722-4 ISBN Overnummer: 978-87-235-6101-5 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Webressourcer: skriv.alinea.dk Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk

001-039_9788723547224_indhold.indd 2

06.05.2022 09.02

Indhold Del 1 Forord af Mikael Højbjerg .......................................................................................................6 Indledning...................................................................................................................................7 • Tankerne bag SKRIV .......................................................................................................7 Elever i skriftsproglige vanskeligheder................................................................................8 Skriveudviklingens faser .........................................................................................................9 Udvikling af skrivekompetence........................................................................................... 10 • Skrivekompetencemodel............................................................................................. 10 Undervisning i skrivning ....................................................................................................... 13 • Sproglig udvikling......................................................................................................... 13 • Teaching Learning Cycle ............................................................................................. 13 Anvendelse af SKRIV ............................................................................................................ 14 • Udviklingsskema........................................................................................................... 14 • Arbejdet med kompetencerne ................................................................................... 16 Om SKRIV 1, 2 og 3................................................................................................................ 18 • SKRIV 1 .......................................................................................................................... 18 • SKRIV 2 .......................................................................................................................... 18 • SKRIV 3 .......................................................................................................................... 18 • Brug af omslaget.......................................................................................................... 19 Indhold på skriv.alinea.dk .................................................................................................... 19 • Til eleven........................................................................................................................ 19 • Til læreren ..................................................................................................................... 19 LST i SKRIV .............................................................................................................................. 20

001-039_9788723547224_indhold.indd 3

06.05.2022 09.02

Del 2 SKRIV 1..................................................................................................................................... 23 • Om SKRIV 1................................................................................................................... 24 • Sidevejledning .............................................................................................................. 28 SKRIV 2................................................................................................................................... 131 • Om SKRIV 2................................................................................................................. 132 • Sidevejledning ............................................................................................................ 136 SKRIV 3................................................................................................................................... 233 • Om SKRIV 3................................................................................................................. 234 • Sidevejledning ............................................................................................................ 238 Litteraturliste ........................................................................................................................ 335

001-039_9788723547224_indhold.indd 4

06.05.2022 09.02

Del 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 5

06.05.2022 09.02

Forord Skrivning er en væsentlig kompetence i skolen. Således er det veldokumenteret, at skrivning er et læringsredskab og en færdighed, der understøtter både tilegnelse af viden og faglig diskurs. Elever med skriftsproglige udfordringer, herunder ordblindhed, har typisk en ringe fornemmelse for skriftlighed og har ofte dårlige eller få erfaringer med at skrive. Dette skyldes blandt andet, at vanskeligheder med stavning, usikkert ordkendskab, manglende viden om struktur og grammatik har holdt dem tilbage. Hos nogle elever optræder der desuden problemer med arbejdshukommelse og ordmobilisering, hvilket naturligvis også kan vanskeliggøre skriveprocessen. Følelsen af at have ordet på tungen, men uden at kunne, eller have svært ved at få det ned på papir eller skærm, er bestemt ikke befordrende for skriveprocessen. Til trods for ovenstående velkendte udfordringer er det min erfaring, at den rette indsats kan hjælpe elever med ordblindhed godt på vej i deres arbejde med skriftlighed. Først og fremmest skal skriveundervisningen være direkte, systematisk samt indeholde muligheder for både overindlæring og gentagelser. Med andre ord skal eleverne tages i hånden og støttes i skrivearbejdet, så det ikke overlades til dem selv at opdage sammenhængen. Det være sig eksempelvis gennem aktivering af forhåndsviden om teksttyper, gennem læsning af eksemplarisk modeltekst, opbygning og aktivering af ordforråd, konstruktion af sætninger etc. Herudover er det væsentligt, at eleverne oplever skrivning som noget meningsgivende, hvorfor arbejdet med autentiske skrivesituationer bør have høj prioritet, således at de oplever, at deres egne tekster kan og skal bruges til noget. Præcis dette danner udgangspunkt for læremidlet SKRIV, og netop derfor er det en sand fornøjelse at bevidne denne udgivelse. SKRIV giver gode muligheder for at støtte elevernes skriveudvikling via en direkte og systematisk undervisning, der procesvist guider eleverne igennem skrivningens forskellige faser. Et læremiddel, der tager eleverne i hånden og giver dem gode muligheder for at opleve succes som skrivere, men som ikke mindst hjælper eleverne med at få mere mod og styr på skrivning af tekster. Jeg giver hermed SKRIV mine varmeste anbefalinger. God fornøjelse! Mikael Højbjerg Uddannet folkeskole- og ordblindelærer samt cand.pæd. i didaktik. Lærebogsforfatter og direktør i Ordblindetræning.

6 001-039_9788723547224_indhold.indd 6

06.05.2022 09.02

Indledning Tankerne bag Skriv Gennem vores arbejde som lærere og læsevejledere i mere end 20 år er vores interesse for udvikling af elevernes evne til at skrive vokset. Vi har bl.a. hentet inspiration i klasser, hvor elevernes faglige forudsætninger er vidt forskellige, herunder elever, som enten er tosprogede eller ordblinde, elever med andre læse-skrivevanskeligheder samt elever, som følger den normale skriveudvikling. Skrivning er vigtigt allerede fra skolestart, og det samme gælder betydningen af, at eleverne oplever, at deres tekster også bliver taget alvorligt af ”rigtige mennesker” uden for skolen. Det er vores opfattelse, at der har manglet et skrivemateriale, der indtænker læsning, skrivning, stavning, mundtlighed samt elevernes viden og samarbejde som specifikke ressourcer. Det er vores mål, at eleverne bliver stolte og oplever, at deres tekster kan bruges til noget. Dette er vores mission med SKRIV. I SKRIV indgår der forskellige skriveforløb, som er afprøvet i praksis. Forløbene tager afsæt i oplevelser, erfaringer og fælles videnopbygning. Forløbene er teoretisk funderet med det formål at skabe en undervisning, der både giver mening og virker motiverende for eleverne. Den fornemste opgave med dette materiale er at udvikle elevernes potentiale og møde dem i deres zone for nærmeste udvikling. Både elever og lærere skal vide, hvorfor vi gør, som vi gør. Formel træning kan ikke stå alene, men skal implementeres i et funktionelt perspektiv. Målet er at undgå at træne grammatik isoleret i et hæfte for derefter at erfare, at eleverne ikke kan skabe en sammenhæng med deres skriftlige fremstilling. Efter at have skrevet sammen med eleverne, ”givet” dem ord og udarbejdet tjeklister, hvor forventningerne er tydelige, har det vist sig, at dette i langt højere grad udvikler elevernes skrivekompetencer. I dag kunne vi ikke drømme om at sige: ”Du skal prøve at skrive noget andet end og så, og så, og så!” I stedet vil vi vise eleverne dette ved at tænke højt og skrive sammen med dem. Vi sætter heller ikke en skriveopgave i gang ved at sige: ”I skal skrive en stil!” I stedet vil vi fortælle eleverne, hvad formålet med deres tekst er, og hvilke reelle modtagere de skal skrive til. Tydelig stilladsering, der gradvist mindskes, skal hjælpe eleverne til at blive kompetente og selvstændige skrivere. Det bedste ved at være lærer er, når undervisningen lykkes, så eleverne engageres og udvikler sig, samtidig med at arbejdet opleves som sjovt og meningsfuldt. Det håber vi også, at I vil opleve gennem jeres arbejde med SKRIV. God fornøjelse med materialet. Rebekka Bærnholdt Læringsvejleder

Maria Ulrik Pedersen Læsevejleder

7 001-039_9788723547224_indhold.indd 7

06.05.2022 09.02

Elever i skriftsproglige vanskeligheder I alle klasser er der elever med forskellige læringsforudsætninger. De kan fx have svært ved at mestre faglige krav og udvikler derfor ikke strategier til at kunne begå sig på det givne niveau. Manglende motivation og tillid til egne evner kan medføre, at eleverne hverken udnytter deres potentiale eller udvikler deres skrivekompetence. En del af disse elever er i specifikke læse- og skrivevanskeligheder. Det gælder bl.a. for ordblinde elever. Læse- og skrivevanskelighederne består bl.a. i problemer med tilegnelse af sikker og flydende afkodning, der igen skyldes vanskeligheder med opfattelse og hukommelse af sproglyde. Mange elever oplever store vanskeligheder med at læse og stave nye og ukendte ord. En del af disse elever opnår dog ved hjælp af vedholdende og relevant undervisning gode læsefærdigheder, men kan have langvarige problemer med stavning. Disse udfordringer kan tilsammen medføre, at eleverne desuden udvikler uhensigtsmæssige strategier i forhold til skriftlig formulering, herunder særligt skrivning af sammenhængende tekstproduktion. (Samuelsson, 2014). Dette er også tilfældet for andre elevgrupper med svage sproglige kompetencer, som fx elever, der ikke konstateres ordblinde i ordblindetest, men som alligevel ikke formår at anvende præsenterede strategier funktionelt. Disse elever kan have manglende viden om verden, et lille ordforråd samt mangel på tekstforståelse og sproglig opmærksomhed. Både det talte og skrevne sprog bærer præg af et hverdagssprog, som ikke omfatter anvendelse af benævnelser, kategoriseringer, overbegreber eller fagsprog. Alt dette tyder på, at der er behov for viden om, hvordan man tilrettelægger en undervisning, der udvikler alle elevers kommunikationsevner. Mange elever har brug for tydelig stilladsering og direkte undervisning, når det handler om at formulere sig skriftligt. Elever med mangelfulde skriftsproglige kompetencer er ekstra udfordret på trods af adgang til læse- og skriveteknologi, LST. Ordvalg og sætninger skal til stadighed varieres, ligesom teksttypens sprog og struktur skal overholdes. Dette kan nemt sætte en stopper for disse elevers tro på egne skrive- og formuleringsevner og dermed afholde dem fra at opleve glæden ved at formulere sig skriftligt. Eleverne har brug for stilladser til deres tekstproduktion i form af organisering af deres egen viden, generel viden om skriftsprog, fagsprog og teksters struktur. (Svendsen, 2020).

8 001-039_9788723547224_indhold.indd 8

06.05.2022 09.02

Skriveudviklingens faser For at kunne guide eleverne på deres individuelle niveauer er det vigtigt at have kendskab til skriveudviklingens faser. (Otzen, 2011). 1. fase Leg og skriv I første fase imiterer eleverne voksenskrivning ved at tegne buer og kruseduller. De kommunikerer et budskab, som endnu ikke kan læses af andre. Nogle børn tegner også en kæde af bogstaver, som ikke har sammenhæng med ordets lyde, men de viser på den måde en bevidsthed om, at bogstaver har en funktion. Eleverne benytter også logografisk skrivning, der er ordbilleder af ord, som de ofte har set, som fx mor, far og barnets eget navn. 2. fase Skriv løs I anden fase skriver eleverne løs associativt uden at tænke på, hvad der kommer før og efter. Der skrives, som der tales, og ofte er sætningerne forbundet med ”og så ...” Her ses også en overdreven brug af replikker. Eleverne lærer at opbygge en historie, lærer om sætninger og punktum og introduceres for et begyndende genrekendskab. 3. fase Skriv med idé I tredje fase har eleverne fokus på indholdet og situationen, og der kan skrives med og i forskellige fremstillingsformer og genrer. Der bruges et varieret ordvalg, sprog og forfelt samt fastholdelse af fortæller og tid. Eleverne lærer også at skrive ud fra flere sanser. Teksterne bliver revideret undervejs. 4. fase Skriv med overblik I fjerde fase har eleverne viden om teksters struktur og sprog, overblik over hele teksten, og de kan skrive funktionelt med og i fremstillingsformer og genrer. Der er variation i sætningsopbygningen og brug af billedsprog. Der skrives afhængigt af formålet, og stoffet tilpasses modtageren. 5. fase Skriv avanceret I femte fase anvender eleverne deres bevidsthed om afsenderrollen og kan forholde sig til situationen og dermed anvende deres viden om tekstens struktur, sprog og layout. Teksten bliver dermed modtagerrettet. Der arbejdes med udgangspunkt i skrivesituationen, redigering af tekst på sætningsniveau, tekstsammenhæng og bevidsthed om modaliteternes samspil. Eleverne er i stand til løbende at forholde sig til deres egen tekst og dermed også at redigere teksten. Selvom eleverne har forskellige forudsætninger, og udviklingen er individuel, vil de fleste befinde sig i den første fase af deres skriveudvikling, når de begynder i 0.klasse. Elever, der følger den normale skriveudvikling, vil i deres eget tempo gennemgå alle fem faser, mens elever med skriftsproglige vanskeligheder ofte vil komme på afveje og stagnere omkring fase 2. Det er derfor vigtigt, at disse elever modtager direkte undervisning i skriftlig fremstilling, og at læreren er opmærksom på, hvor eleverne befinder sig i deres skriveudvikling.

9 001-039_9788723547224_indhold.indd 9

06.05.2022 09.02

Udvikling af skrivekompetence Det kan være komplekst at lære at skrive til en modtager med et bestemt formål. Skrivekompetence består af en række delfærdigheder, som det er vigtigt, at man som lærer har kendskab til. Mestring af en skrivesituation kræver, at skriveren kan interagere og kombinere de forskellige færdigheder. Det har afgørende betydning for elevernes skriveudvikling, at læreren tager afsæt i elevernes aktuelle niveau og bygger videre på deres eksisterende viden og færdigheder. Elevernes sproglige ressourcer skal inddrages, værdisættes og bruges til at bygge bro til skriftsproget. (Thise og Villien, 2019). Det er lærerens kendskab til eleverne, der afgør, på hvilke områder og hvordan eleverne skal modtage feedback. (Lundberg, 2015). Skrivekompetencemodel Denne model skaber overblik over de syv delfærdigheder, som læreren skal være opmærksom på i sin undervisning. Den skal forstås som en række færdigheder, der kan fokuseres på enkeltvis, men som efterhånden skal interageres i skriveprocessen. De syv delfærdigheder

Viden om verden Viden om stavestrategier

Viden om overvågningsstrategier

Viden om sprog

Skrivekompetence

Viden om sprogbrugssituationer

Viden om fremstillingsformer

Viden om afsender og modtager

10 001-039_9788723547224_indhold.indd 10

06.05.2022 09.02

Viden om sprog Det har stor betydning for elevernes skrivekompetence, at de både tilegner sig et stort ordkendskab og viden om, at et ords betydning afhænger af konteksten. Fx har ordet nå vidt forskellig betydning i sætningerne: ”Jeg kan ikke nå det.” ”Nå, nu skal vi se at komme i gang.” ”Nå! Det vidste jeg ikke.” Viden om sprog handler om elevernes evne til syntaksopbygning og viden om, at ordenes rækkefølge i en sætning har betydning for budskabet. Eleverne skal gå fra en simpel syntaksopbygning til at kunne formulere sig mere nuanceret ved at kunne variere forfeltet, bruge adjektiver og vælge synonymer. Viden om sprog handler samtidig om det grammatiske niveau. Eleverne skal tilegne sig viden om ords bøjningsformer, så de kan være tydelige i deres budskab som skrivere. En sætning som: ”Vi dansede, mens vi hører musik,” vil forvirre læseren, fordi den indeholder verber i både nutid og datid. (Bråten, 2015). Viden om stavestrategier For elever i læse- og skrivevanskeligheder handler det i høj grad om, at de lærer at bruge deres LST til at komme med ordforslag, til indtaling samt til at få læst deres tekst op, således at meningsforstyrrende fejl kan rettes. Elevernes udtale og fonologiske bevidsthed er afgørende for udnyttelsen af deres LST, og for at dette kan ske optimalt, skal eleverne modtage kontinuerlig undervisning i skriftens lydprincip, stavelses- og morfemdeling. Eleverne vil dermed træne deres evne til at bruge stavestrategierne funktionelt. (Ziegler, 1993). Viden om fremstillingsformer I læseplanen for dansk bliver fagets tekster præsenteret i tre tekstkategorier: Æstetiske tekster, brugstekster og fagtekster. (UVM, 2019). Under de tre tekstkategorier hører fremstillingsformerne: Beskrivende/informerende, fortællende, argumenterende, berettende og instruerende. Fremstillingsformerne signalerer tekstens formål, der afspejles i tekstens sproglige træk og struktur. En kompetent skriver forholder sig til, hvad tekstens formål er, og hvilken fremstillingsform der passer til situationen. (Nielsen, 2019). • • • • •

Den beskrivende/informerende tekst vil give læseren viden om et emne. Den fortællende tekst vil underholde læseren. Den argumenterende tekst vil overbevise læseren. Den berettende tekst vil give læseren viden om en personlig oplevelse. Den instruerende tekst vil have læseren til at gøre noget.

11 001-039_9788723547224_indhold.indd 11

06.05.2022 09.02

Tekstens formål afspejles i tekstens sprog og struktur, hvor eleverne vil blive hjulpet ved, at de præsenteres for ordene. Hvis eleverne skal skrive en berettende tekst, som har til formål at fortælle om en oplevelse i kronologisk rækkefølge, vil ordene: Fredag den 1. januar - Først - Bagefter - Til sidst hjælpe eleverne til at strukturere deres tekst og variere deres forfelt. Mange elever vil typisk skrive: ”Og så skete …”, ”Og så gjorde han …”, hvis de ikke bliver undervist i et mere varieret skriftsprog. (Mailand, 2012). Viden om afsender-modtagerforhold Eleverne skal være bevidste om, hvordan det er hensigtsmæssigt at skrive til en person, som man ikke kender, i modsætning til, hvordan man ville skrive til en god ven. De skal samtidig opnå en bevidsthed om, hvordan de vil fremstå som afsendere. Det handler om at stille sig selv forskellige spørgsmål, som fx: Hvem er min modtager? Hvorfor skriver jeg til denne person? Hvad vil vedkommende mene om det, jeg skriver? (Madsen og Nielsen, 2018). Viden om sprogbrugssituationer Tekstens kontekst hænger både tæt sammen med elevernes viden om verden og afsender/modtager forhold. Eleverne skal tage stilling til, hvilken betydning situationen har for tekstens sprog og struktur. Eksempelvis vil en sms til en ven være formuleret anderledes end til fx bedsteforældre. Undervisningen skal støtte eleverne til skriftligt at kunne målrette deres tekst både i uformelle og formelle situationer. (Madsen og Nielsen, 2018). Viden om verden Tekstens kontekst hænger sammen med elevernes kendskab til det samfund de lever i. Elever, der er i besiddelse af meget viden om verden, har bedre forudsætninger for at forstå ny viden og sætte den ind i en eksisterende kontekst. De gør brug af overbegreber og har flere relevante ”knager” at hænge både deres nye og gamle viden op på. (Brudholm, 2014). Viden om overvågningsstrategier Eleverne skal overvåge egen forståelse og observere egen skriveproces. Dette kræver en evne til metakognitiv refleksion, hvor eleverne stiller spørgsmål til deres egen skriveproces, som fx: Hvorfor skriver jeg? Hvordan vil modtageren opfatte det? Er ordet stavet rigtigt? Kunne jeg anvende et andet ord? Er der sammenhæng i det, jeg skriver? Passer layoutet til tekstens formål? Eleverne skal undervises i altid at være opmærksomme på skriveformålet, og de skal undervises eksplicit i strategier til at observere deres egen skriveproces. Kendetegnet for den kompetente skriver er at kunne overvåge egen skriveproces. (Nielsen, 2019).

12 001-039_9788723547224_indhold.indd 12

06.05.2022 09.02

Undervisning i skrivning Gennem lærerens stilladsering, modellering og eksplicitte undervisning skal eleverne opbygge deres viden og sprog om forskellige teksttypers formål. Læreren skaber stilladser, som hjælper eleverne i deres skriveproces. Graden af stilladsering afviger fra elev til elev. Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de tværgående temaer i Fælles mål. (EMU, sproglig udvikling). Sproglig udvikling er båret af fire sproglige færdigheder: lytte, læse, skrive og samtale, som er hinandens forudsætninger. Det tværgående tema sætter fokus på at tilrettelægge en undervisning, der bygger bro fra hverdagssprog til fagsprog. Læreren skal være bevidst om at implementere receptive og produktive færdigheder som omdrejningspunkt for en modellerende og stilladserende undervisning. Teaching Learing Cycle TLC er en undervisningsmodel, der stilladserer elevernes skrivning gennem fire faser, og som er den bærende didaktiske tilgang til den australske genrepædagogik. I TLC guider læreren gennem fælles vidensopbygning, fælles modeltekstanalyse og fælles tekstkonstruktion sin undervisning, således at eleverne dirigeres hen mod en selvstændig tekstkonstruktion. (Brok, Bjerregaard og Korsgaard, 2015). Ved at anvende TLC som didaktisk metode stilladseres og modelleres teksterne. Denne eksplicitte tilgang kræver en særlig bevidsthed og opmærksomhed fra læreren. Som lærer skal man derfor være opmærksom på, hvilke strategier der er i spil, når eleverne skal forstå og fremstille tekster i en given situation. Gennem denne bevidsthed har lærerens rolle også ændret sig fra at være en lærer, der fortæller, hvad man skal gøre, til at være en lærer, der deler ud af sin viden ved at vise, hvordan man skal gøre. I denne eksplicitte guidning skal læreren altså sætte sig selv i scene som en tydeligt stilladserende guide. Dette gør det nødvendigt både at læse og skrive tekster i fællesskab for sammen at kunne holde fokus på tekstens hensigt, sprog og struktur. Denne didaktiske tilgang imødekommer den enkelte elevs forforståelse og viden om hensigter, mens der samtidig etableres et fælles fagsprog i klassen. I skriveforløbene vil det betyde, at læreren fortæller om sin skriveproces og viser det ved samtidig at skrive på smartboard eller flipover. Kendetegnet for en tydelig lærermodellering er, at læreren siger jeg mange gange og fortæller om egen tvivl og overvejelser. Læreren kan også have plakater hængende, som visualiserer de strategier, som eleverne bliver undervist i. På den måde bliver undervisningen eksplicit, hvilket vil sige, at den er tydeligt italesat, skrevet eller tegnet.

13 001-039_9788723547224_indhold.indd 13

06.05.2022 09.02

Anvendelse af SKRIV SKRIV bygger på et funktionelt sprogsyn og er inspireret af den australske genrepædagogik, hvor grundtanken er, at tekster indgår i en kontekst, som har afgørende betydning for forståelsen af det skrevne. Der er fokus på, hvordan mennesker bruger sproget til at skabe mening i forskellige situationer, og hvor situationen bruges som udgangspunkt for skrivningen. Materialet støtter elevernes skriftsproglige udvikling gennem direkte undervisning i bl.a. opbygning af ordforråd, konstruering af sætninger og udarbejdelse af hele tekster - Fra ord til sætning til tekst. SKRIV inddrager elevernes viden, opstiller tydelige kriterier og stilladserer dette igennem hele skriveprocessen. Den analoge bog bliver en slags log over den enkelte elevs egen skriveudvikling og forhåbentlig en bog, som de vil tage stort ejerskab på. SKRIV-materialet består af tre hæfter. Materialet henvender sig til sprogligt udfordrede elever, ordblinde, elever i vedvarende læse- skrivevanskeligheder eller elever med svage sproglige kompetencer. SKRIV kan derfor både anvendes i fællesskab i klassen, i grupper og som supplerende undervisning. Hæfterne har en naturlig progression både med hensyn til viden og anvendelse af skrivekompetencer. Hvert hæfte består af otte kapitler med forskellige fremstillingsformer og genrer. Hæftet indledes med tre siders introduktion af opgaver, der har fokus på elevernes egen viden, forforståelse og sprog samt teksternes fremstillingsform og genre. I begyndelsen af hvert kapitel er læringsmålet eksplicit formuleret for at tydeliggøre, hvilken viden eleverne skal tilegne sig. Udviklingsskema SKRIV er bygget op over en fast struktur. Til materialet er udarbejdet nedenstående skema over elevernes skriveudvikling. Man kan anvende skemaet til at få viden om, hvor den enkelte elev befinder sig i sin skriveudvikling i forhold til at kunne forholde og formulere sig inden for den givne situation og fremstillingsform. En stor del af de elever, der skal arbejde med SKRIV, vil sandsynligvis befinde sig på niveau 1 eller 2, fordi de har svært ved at anvende skriftsproget flydende og funktionelt. Nogle elever vil sprede sig over flere niveauer inden for de forskellige områder, afhængig af deres individuelle skriveudvikling. For at kunne skrive funktionelt skal man have styr på viden om det givne emne og styr på ord i form af sætningsopbygning, ordets grammatiske klassifikation og variation i sproget. Styr på teksten præciserer hensigten med teksten og dermed også tekstens modtager. For at kunne skrive og formulere sig funktionelt skal man være i stand til at forholde sig til og sætte sig ind i den givne situation.

14 001-039_9788723547224_indhold.indd 14

06.05.2022 09.02

Kompetencer

Styr på viden

Styr på ord

Styr på teksten

Styr på situationen

Eleven har viden om sin egen hverdag og oplevelser.

Eleven skriver ord, som er kendte. Eleven forsøger at anvende endelser.

Eleven skriver berettende og fortællende om situationer.

Eleven kan skrive til kendt modtager om en uformel situation.

Niveauer

Niveau 1

Niveau 2

Eleven har en opmærksomhed på emner udenfor sin egen hverdag.

Lydfølgereglerne er svære at fastholde.

Syntaksen er simpel med mange gentagelser.

Eleven er opmærksom på at anvende et sprog, der passer til fremstillingsformen.

Eleven kan skrive i forskellige situationer ud fra fælles modellering og stilladsering.

Eleven øver sig i at skrive varieret.

Eleven skriver med variation ud fra præsenterede ord og struktur i tjeklisten.

Eleven har viden om forskellige modtagere i formelle og uformelle situationer.

Eleven begynder at overvåge sin skriveproces. Niveau 3

Eleven kan forholde sig og søge viden om emner.

Eleven anvender et varieret ordforråd, der passer til fremstillingsformen.

Eleven skriver funktionelt. Eleven kan selvstændigt anvende modeltekst og tjekliste som stilladseringsredskab.

Eleven kan forholde sig til sine modtagere i formelle og uformelle situationer.

Eleven overvåger sin skriveproces.

15 001-039_9788723547224_indhold.indd 15

06.05.2022 09.02

Arbejdet med kompetencerne STYR PÅ din viden

Opbygning af fælles viden.

Undervisningen tager afsæt i elevernes forforståelse og sproglige ressourcer. At involvere eleverne og tage deres input alvorligt har særlig betydning for deres motivation og tro på sig selv som skrivere. Tankekortet er et organisationsark, der har til formål at opbygge et begyndende fagsprog om teksttyper. I denne første fase undersøger lærer og elever de sproglige, strukturelle og grammatiske træk ved bestemte teksttyper. I processen udfylder eleverne først tankekortet i bogen ud fra deres umiddelbare viden. Efterfølgende ser gruppen introfilmen til kapitlet på skriv.alinea.dk, og sammen tilføjer de ny viden til tankekortet. Tankekortet bruges som organiseringsark både før og under skriveprocessen.

STYR PÅ ORD

Fælles opbygning af et begyndende fagsprog om fremstillingsformer.

I denne fase undersøger lærer og elever de sproglige, strukturelle og grammatiske træk ved bestemte teksttyper. I denne fase arbejder eleverne både formelt og funktionelt med sproget.

STYR PÅ TEKSTEN

Tydeliggørelse og bevidstgørelse om fremstillingsformens struktur og sprog.

Med afsæt i modellering af præsenteret modeltekst og fælles tekstkonstruktion etableres der viden om teksttypen. I modeltekstanalysen anvendes pile til at synliggøre og visualisere tekstens sprog og struktur. I den fælles tekstkonstruktion kobles det talte sprog til det skrevne sprog, og det bliver synligt for eleverne, hvilke sproglige valg, der foretages. Eleverne kommer med forslag til indhold og formuleringer, men det er læreren, der skriver og taler højt om sine overvejelser. Både pile og guide til arbejdet med den fælles tekstkonstruktion findes på skriv.alinea.dk På dette stadie indgår også Skriv dit udkast som er en fast opgave, hvor eleverne støttes i organiseringen af den kommende skriveproces. Den egentlige skrivning foregår i etablerede digitale skriverammer. Fasen afsluttes med Tjeklisten, som indeholder udvalgte kriterier, der tydeliggør, hvad der forventes af eleverne. Kriterierne i tjeklisten er udformet i et elevvenligt sprog, som tydeliggør, hvad der forventes for at nå målet. Tjeklister kan både bruges formativt og summativt, men i SKRIV-materialet er de tænkt som den formative, løbende feedback, der gives både før og undervejs i skriveprocessen. Feedbacken mellem elev-elev og lærer-elev er en integreret del af undervisningen og foregår gennem dialog, observationer og opsamlinger for at tydeliggøre:

16 001-039_9788723547224_indhold.indd 16

06.05.2022 09.02

• Hvor eleverne er lige nu. • Hvor eleverne skal hen herfra.

STYR PÅ DIN PRÆSENTATION

Styr på situationen

Her skal eleverne vise, at de har styr på situationen. De skal forberede deres præsentation af teksten til en eller flere modtagere. Derudover skal de forholde sig til egne succeser ved at formulere, hvad de er stolte af, og hvad de har været gode til at holde fokus på i deres arbejde med kapitlet. Evaluering Som afrunding af kapitlet skal den enkelte elev altid evaluere sig selv. Det sker enten på side 70 eller 71. Her skal eleverne vise, at de kan forholde sig til, hvilke tekster og hvilket sprog man skal anvende indenfor en given tekstkategori.

17 001-039_9788723547224_indhold.indd 17

06.05.2022 09.02

Om SKRIV 1, 2 og 3 SKRIV 1 SKRIV 1 kan anvendes fra ca. 4. klasse. Arbejdet stilladseres tæt i form af sproglige opgaver, der henvender sig direkte til eleverne ud fra præsenteret stof. Eleverne øger deres viden og præsenteres for en given teksttype i løbet af de fire første kapitler. Samme fremstillingsformer og genrer præsenteres i de sidste fire kapitler, men denne gang i en anden situation og med en udvidet anvendelse af sproget. Hvert kapitels modeltekst støtter og guider eleverne i anvendelsen af struktur og korrekt sprog i deres selvstændige tekstproduktion. Eleverne skal selvstændigt skrive deres tekst i tilgængelige digitale skriverammer på skriv.alinea.dk med afsæt i den præsenterede modeltekst. SKRIV 2 SKRIV 2 kan anvendes fra ca. 4. klasse og bygger videre på den bearbejdede viden fra hæfte 1. Eleverne får igen øget deres viden og bliver præsenteret for en given teksttype i løbet af de fire første kapitler, hvorefter de samme fremstillingsformer og genrer præsenteres i de sidste fire kapitler. Denne gang med udgangspunkt i en anden situation og med en udvidet anvendelse af sproget. Hvert kapitels modeltekst støtter og guider eleverne i anvendelsen af struktur og sprog i deres selvstændige tekstproduktion. Eleverne skal selvstændigt skrive deres tekst i tilgængelige digitale skriverammer på skriv.alinea.dk med afsæt i den præsenterede modeltekst. SKRIV 3 Hæfte 3 kan anvendes fra ca. 5.klasse og forudsætter, at eleverne har arbejdet med SKRIV 1 og 2. I SKRIV 3 bliver eleverne præsenteret for otte forskellige emner. De skal nu vise, at de er i stand til at anvende deres viden om skrivekompetencernes delfærdigheder, og at de selvstændigt kan vælge en fremstillingsform til deres tekstproduktion. I hvert kapitel præsenteres eleverne for to forskellige teksttyper, som inspiration til, hvordan man enten kan fortælle, berette, beskrive, instruere, argumentere eller informere om kapitlets emner. Derefter skal de selv foretage et valg om, hvordan de vil skrive om emnet.

18 001-039_9788723547224_indhold.indd 18

06.05.2022 09.02

Eleverne skal selvstændigt skrive deres tekst i tilgængelige digitale skriverammer på skriv.alinea.dk med afsæt i de præsenterede modeltekster. Brug af omslaget Flapperne på omslaget er en læringsressource, der skal støtte eleverne i deres samtale om tekster og skrivning af tekster. På ydersiden af omslaget er teksttyperne præsenteret, og pilene fremhæver strukturen i teksten. På indersiden af omslaget kan eleverne søge hjælp, hvis de bliver i tvivl om forskellige ords betydning, som fx adjektiver og verber.

Indhold på www.skriv.alinea.dk Til eleven Undervejs i hvert kapitel skal eleverne arbejde digitalt via skriv.alinea.dk. I begyndelsen af hvert kapitel vises en introfilm, der illustrerer de vigtigste ting om kapitlets fremstillingsform eller emne. Derefter skal eleverne arbejde med opgaver, der knytter sig specifikt til kapitlets læringsmål. I bogen er det tydeligt markeret, hvornår eleverne skal arbejde digitalt. Alle modeltekster er indtalt og ligger også på sitet. Det giver mulighed for, at eleverne kan koncentrere sig om teksttypens sprog, når de både kan se og lytte til teksten. Efterfølgende skal eleverne selv kunne anvende dette sprog i deres egen tekstproduktion. Som skabelon for den selvstændige tekstproduktion, er der etablerede skriverammer til hvert kapitel. Skriverammerne er med til at fastholde eleverne i den specifikke skrivesituation. Til læreren Til hvert kapitel er der udarbejdet eksplicitte ark til udarbejdelse af klassens SKRIVvæg. Disse ark ligger på skriv.alinea.dk under fanen Downloads. Hensigten med SKRIV-væggen er at etablere et eksplicit læringsrum, hvor eleverne undervejs og efterfølgende kan hente viden om teksters formål, struktur og sprog. Efter endt tekstarbejde i hvert kapitel præsenteres én af elevernes tekster på væggen, som et eksempel man kan henvise til fremadrettet. Lærer og elev skal sammen skrive en tekst ud fra den etableret viden om tekstens struktur og sprog. På skriv.alinea.dk under fanen Til læreren ligger en guide til arbejdet med fælles tekstkonstruktion.

19 001-039_9788723547224_indhold.indd 19

06.05.2022 09.02

LST i SKRIV LST er en forkortelse for den læse- og skriveteknologi, der findes i forskellige programmer, som fx App-writer, Into-words og CD-ord. Kendetegnende for alle programmer er, at de understøtter læse- og skrivekompetencen. Programmerne fungerer som et redskab, der er med til at give eleverne mulighed for at mestre læse- og skriveopgaven og dermed styrke motivationen. SKRIV-materialet tager ikke hensyn til elevernes staveudviklingstrin, men forudsætter ved brugen af LST, at der trækkes på viden fra supplerende undervisning. Særligt ordforslag og tale-til-tekst, er en naturlig del af dette arbejde, men at lære at bruge disse redskaber er ikke altid en let sag. Det kræver teknisk undervisning, og ofte er det også nødvendigt at træne de bagvedliggende forudsætninger for overhovedet at kunne anvende LST, herunder først og fremmest fonologiske strategier, stavelses- og morfemdeling. I arbejdet med SKRIV kan LST indgå direkte ved at anvende programmet funktionelt i form af oplæsning og ordforslag. Under bl.a. tekstproduktionen udvikles og styrkes tilegnelsen af nye ord og begrebsforståelse. I SKRIV viser dette ikon, hvornår der er mulighed for at få læst teksten op.

20 001-039_9788723547224_indhold.indd 20

06.05.2022 09.02

Del 2

001-039_9788723547224_indhold.indd 21

06.05.2022 09.02

001-039_9788723547224_indhold.indd 22

06.05.2022 09.02

SkrIv 1 Få styr på dine tekster

001-039_9788723547224_indhold.indd 23

06.05.2022 09.02

SkrIV

Maria Ulrik Pedersen og Rebekka Bærnholdt

ster

Om SKRIV 1

SkrIV 1

få styr på dine tekster

SKRIV 1 består af otte kapitler. I de første fire kapitler bliver eleverne præsenteret for den berettende, instruerende, informerende og argumenterende tekst. De samme typer tekster præsenteres også i de sidste fire kapitler, dog med en udvidelse i arbejdet med sproget. 9

788723

Den faste struktur i SKRIV 1

547187

Styr på din viden Eleverne inspireres og motiveres til at bruge deres forhåndsviden og at øve sig i at sætte ord på denne viden. En fast del i disse kapitler er tankekortet, som eleverne både arbejder med i den indledende fase og undervejs i skriveforløbet. Styr på ord Der arbejdes med ord, som knytter sig til teksttypen. Arbejdet med ord er både af formel og funktionel karakter. Styr på teksten Her skal eleverne både forberede og udføre deres tekstarbejde. I denne del af processen bliver eleverne støttet og guidet i form af skriveramme og tjekliste. Arbejdet tager afsæt i modellering af kapitlets modeltekst. Skriv dit udkast Dette gennemgående skema forbereder eleverne til kommende skrivning på baggrund af den fælles og individuelle vidensopbygning. Tjekliste Et formativt feedback redskab, der guider eleven under og efter tekstproduktion. Styr på din præsentation Det er vigtigt, at eleverne ved endt tekstproduktion altid, kan præsentere deres tekst for en modtager. En modtager, der på den måde kan få ny viden og inspiration. Det virker motiverende, at andre skal se, høre og læse ens tekst. Slut kapitlet af Eleverne skal med denne opgave anvende deres viden fra arbejdet med kapitlet. De skal selvstændigt kunne udfylde skemaet på side 70 og 71.

INTRO | SKRIV 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 24

06.05.2022 09.02

Bogens omslag Flapperne på bogens omslag er en læringsressource, der skal støtte eleverne både i deres samtale om og skrivning af tekster. I flapperne kan eleverne søge hjælp, hvis de er i tvivl om ords og begrebers betydning. På ydersiden af omslagene er teksttyperne præsenteret, og pilene fremhæver strukturen i teksten. Ord, der er markeret med fed, er kendetegnende for teksttypen og tydeliggør, hvilket sprog der knytter sig til den givne teksts formål. På indersiden forklares de fagord, som eleverne skal kunne anvende omkring ordklasser og danskfaglige begreber.

Indhold på skriv.alinea.dk Til eleven Til hvert kapitel findes der digitale elev-opgaver, der understøtter kapitlets læringsmål. Det er tydeligt markeret, hvornår eleverne skal arbejde digitalt. Til læreren Under fanen Downloads findes • A4-ark til SKRIV-væggen Til hvert kapitel er der udarbejdet eksplicitte kopiark, der omhandler overskrifter, formål, struktur og sprog til klassens SKRIV-væg. Hensigten med SKRIV-væggen er at visualisere den givne teksttypes formål, struktur og sprog. SKRIV-væggen etableres løbende i klasserummet. Efter endt tekstarbejde i hvert kapitel præsenteres én af elevernes tekster på væggen. • En guide til fælles tekstkonstruktion Lærer og elev skal sammen skrive en tekst ud fra den etablerede viden om tekstens struktur og sprog. Denne guide kan bruges som inspiration til dette arbejde. • Pile til modelteksten Ved analysen af modelteksten anvendes pile til at vise tekstens særlige struktur og sprog. Denne viden og visuelle guidning skal eleverne bruge og genbruge under deres selvstændige tekstproduktion.

Overskrift Præsentation

Underoverskrift

SKRIV 1 | INTRO

001-039_9788723547224_indhold.indd 25

25 06.05.2022 09.02

SkrIv 1 Introduktion til side 3-5

Side 3

skrIv 1 I denne bog skal du øve dig på at blive en dygtig skriver. Du skal lære at skrive mange forskellige tekster, der har et bestemt formål.

I denne introduktion til arbejdet med SKRIV 1 præsenteres skrivestrategier, der er vigtige for at kunne skrive en sammenhængende tekst afhængig af skrivesituationen.

STYR PÅ din viden Du skal tænke, før du skriver. For at holde styr på det, du tænker og har viden om, skal du i hvert kapitel udfylde et tankekort. Prøv selv at udfylde dette tankekort.

modtager Hvem læser teksten?

indhold

Hvad kan man skrive om?

STYR PÅ din viden

Intro | SKRIV 1

Eleverne bliver præsenteret for tankekortet som en gennemgående strategi til at organisere og tydeliggøre deres forforståelse og opbygning af ny viden. I denne fase undersøger læreren og eleverne de sproglige, strukturelle og grammatiske træk ved bestemte teksttyper. Eleverne begynder med at udfylde tankekortet ud fra deres umiddelbare viden om, hvad en sms er. Saml derefter op i fællesskab og udfyld tankekortet på tavlen.

Side 4

STYR PÅ teksten Du skal skrive med et formål. Du skal lære at skrive forskellige typer tekster.

LÆS OG SVAR Tekster

Berettende

Instruerende

Vil fortælle læseren om en oplevelse.

Vil have læseren til at gøre noget.

En dagbog

Lav en flip flap

Kære dagbog Min første skoledag på min nye skole gik godt. Først spiste vi morgenmad. Bagefter spillede vi stikbold. Vi fik tidligt fri. Jeg glæder mig til i morgen.

Du skal bruge: - papir - saks Du skal gøre: 1. Tag et stykke papir og klip det til et kvadrat. 2. Fold de fire hjørner ind til midten.

Vil overbevise læseren om, at noget er en god ide. Kage om fredagen Kære lærere i 5. c Vi synes, at vi skal slutte ugen af med kage, fordi vi er en sød klasse. Vi mener også, at det er en god idé, fordi vi arbejder så hårdt i timerne. Venlig hilsen

STYR PÅ TEKSTEN Skemaet over teksttyperne skal tydeliggøre, at eleverne vil kunne skrive med forskellige formål afhængig af situationen. Læs og gennemgå hele skemaet med eleverne og lad dem efterfølgende, evt. parvis, svare på spørgsmålet: ”Har du læst denne type tekst?”

INTRO | SKRIV 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 26

06.05.2022 09.02

Side 5

STYR PÅ ord Ord bliver til sætninger, og sætninger bliver til tekster. Tekster har en masse ord. De ord hedder noget bestemt. Du skal lære om verber, adjektiver, tidsord, forbindere og sætningsstartere.

STYR PÅ ORD

TIDSORD Hvad tror du tidsord

PUNKTUM

Eleverne bliver præsenteret for Styr på ord, hvor de som skrivere har fokus på tekstens ordniveau. Analyse af teksters ordniveau er en gennemgående strategi, der skal skærpe elevernes evne til at skrive med et specifikt formål for øje samt at skabe struktur og variation i tekstkonstruktionen.

Sætninger bliver til tekster. I tekster sætter man punktum. En sætning slutter altid med et punktum. 1. Læs sætningerne. 2. Hold en lille pause ved hvert punktum. Det er. den første. skoledag e er. sommerferien. Ida glæder. sig til at se. Fie og Anna.

3. Er der for få eller for mange punktummer? Ret teksten sammen på tavlen.

TÆNK OG SKRIV Tænk over disse spørgsmål, og skriv det du tænker. Hvor tit skriver du?

Hvad skriver du mest? Sms, mail, andet? Har du prøvet at skrive en af de fire tekster?

Hvad skriver du mindst? Hvordan har du det med at skrive en tekst, der fylder mere end en side?

Læs og gennemgå hele siden med eleverne. Lad dem løse de små opgaver, enten i grupper eller parvis, og saml efterfølgende op i klassen. Giv gerne eleverne god tid til refleksionsopgaven TÆNK OG SKRIV.

Intro | SKRIV 1

SKRIV 1 | INTRO

001-039_9788723547224_indhold.indd 27

27 06.05.2022 09.02

kapitel 1

mIn FerIe skriv en personlig beretning Berettende tekster er brugstekster. Den berettende tekst i dette kapitel er en personlig beretning, som henvender sig til en modtager, der kan blive inspireret af oplevelsen. Eleverne skal i dette kapitel lære om den berettendes teksts sprog og struktur ud fra ferieoplevelser. En mundtlig og skriftlig beretning er kronologisk i sin opbygning. Eleverne skal lære om tidsord, som hjælper dem til at skrive kronologisk. De skal lære at sætte punktum, så teksten bliver læsevenlig. Præsentation af elevernes tekster Det er vigtigt at skabe så autentiske situationer som muligt, derfor skal elevernes tekster videregives til reelle modtagere. Hvis det ikke er muligt, skal elevernes tekster være genstandsfelt for refleksion og samtale i klassen. Før I går i gang med kapitel 1 På skriv.alinea.dk under fanen Downloads kan alle ark til kapitel 1 hentes og kopieres. Til SKRIV-væggen skal bruges: Berettende kopiark 1, 2, 3, 4. Hæng alle fire ark op under hinanden på væggen. Kopiarket Pile til modeltekst hentes til brug for placering af pile ved modeltekstanalyse.

KAPITEL 1 | SKRIV 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 28

06.05.2022 09.02

opgave 1

OPGAVE 1-6 på skriv.alinea.dk Begynd hver lektion med at klargøre smartboard eller lignende. Åbn SKRIV 1 på skriv.alinea.dk og derefter Tavlebog under fanen Til læreren. Bed også eleverne om at gøre sig klar ved at åbne SKRIV 1 på skriv.alinea.dk.

Side 6 SKRIV EN PERSONLIG BERETNING

kapitel 1

mIn n Fer FerIIe

skriv en personlig beretning

Når man fortæller om en oplevelse, kaldes det en personlig beretning. I dette kapitel skal du skrive om noget, som du selv har oplevet.

dU sKal:

Se på billedet i fællesskab og spørg fx: ”Hvad tror I, at kapitlet handler om?” Læs formålet højt fra bogen.

•

lære at skrive en personlig beretning.

•

lære at starte dine sætninger på forskellige måder.

•

lære at sætte punktum.

Styr på din viden TÆNK OG SKRIV Din morgen

god

Hvordan er din dag startet?

fantastisk

dårlig

ok sjov

skrækkelig dum

umulig

Min morgen var

Da jeg vågnede

Bagefter

Peg på Berettende kopiark på SKRIV-væggen.

Til sidst

| Min ferie

Sig ordet berettende højt, lavt, langsomt og hurtigt og bed eleverne om at gøre det samme. Det er vigtigt for elevernes ordtilegnelse, at de siger og lytter til ordet mange gange. Forklar eleverne, at de skal lære at skrive en berettende tekst om noget, som de har oplevet. Sig fx: ”Jeres tekst skal præsenteres for klassen, så alle kan høre om, hvad andre laver i deres ferie. På den måde kan I lære hinanden lidt bedre at kende. Måske får I også gode idéer til nye ting, som I selv kan opleve.” Lad evt. eleverne gå rundt imellem hinanden og fortælle om den bedste, sjoveste eller dårligste ferie, de har haft.

SKRIV 1 | KAPITEL 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 29

29 06.05.2022 09.02

Styr på din viden

Din morgen

TÆNK OG SKRIV Hensigt At igangsætte egen viden om at berette. At opleve, at tanker kan blive til tekst. Fremgangsmåde Bed eleverne om at lukke øjnene. Bed dem om at tænke tilbage på deres morgen. Sig fx: ”Hvad gjorde du, da du vågnede?” ”Hvad gjorde du lige bagefter?” ”Hvad gjorde du til sidst, inden du tog i skole?” ”Hvordan var din morgen - God, dårlig, fantastisk eller skrækkelig?” Forklar eleverne, at det, som de umiddelbart har svaret inde i hovedet, også er det, de skal skrive i opgaven.

Side 7

MAKKERSNAK Jeres morgen SKRIV MED I Tivoli 1. I hvilken rækkefølge sker det? 2. Skriv det det teks ekstt, der mangler. Kom, vi skal op i Dæmonen Ihhh hvor tager det lang tid!

MAKKERSNAK Jeres morgen Eleverne deler enten deres svar med sidemakkeren eller ved ”Fang en makker” i klasselokalet.

HVAD VED DU OM BERETTENDE TEKSTER? modtager

skriver man teksten?

Afsender

SKRIV MED I Tivoli Hensigt At blive bevidst om, at en bestemt rækkefølge skaber mening i teksten. Fremgangsmåde Lad eleverne tale med sidemakkeren om, hvad der sker på billederne. Læs billedserien sammen og tal om, hvad der står i taleboblerne, og hvad der sker på billederne. Tal om, hvilken rækkefølge der skaber mening, og hvad der evt. kan stå i den sidste taleboble. Forslag til løsning ”Det gør vi aldrig igen!” ”Øj, du er grøn i hovedet.”

KAPITEL 1 | SKRIV 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 30

06.05.2022 09.02

TÆNK OG DEL MED KLASSEN Svar i fællesskab på spørgsmålet: ”Hvorfor er det vigtigt, at man fortæller om det, man har oplevet, i samme rækkefølge, som da det skete?”

HVAD VED DU OM BERETTENDE TEKSTER? Hensigt At kunne organisere viden i tankekortet. At fokusere på, at berettende tekster har et bestemt formål, sprog og indhold. At blive bevidst om, at der altid er en afsender og en modtager til en tekst. Fremgangsmåde Klik på fanen Til læreren og åbn Tavlebog, side 7. Peg på tankekortet og sig til eleverne: ”I har allerede mødt tankekortet. Vend tilbage til side 3 og læs for jeres sidemakker, hvad I har skrevet.” Fortæl eleverne, at de skal udfylde tankekortet både før og efter, at de har set en film om berettende tekster. Sig fx: ”Tankekortet kan være svært at udfylde, inden I har set filmen. Efter I har set filmen, vil I kunne skrive meget mere i tankekortet, fordi I har fået ny viden om berettende tekster.” Begynd altid gennemgangen af tankekortet med at pege på og tale om punktet INDHOLD. Læs spørgsmålet op, gerne i udvidet form, og sig fx: ”Vi har allerede talt lidt om berettende tekster, og derfor ved I allerede noget om, hvad man kan skrive om i en berettende tekst?” Gør det samme med FORMÅL og bagefter med SPROG. Peg derefter på AFSENDER og spørg fx: ”Hvem skriver en berettende tekst?” Et svar kunne være: ”Rasmus Brohave, der har skrevet om sit liv som youtuber.” Peg til sidst på MODTAGER og spørg fx: ”Hvem læser den berettende tekst?” og ”Hvem læser om Rasmus Brohaves liv som youtuber?”

SKRIV 1 | KAPITEL 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 31

31 06.05.2022 09.02

Skriv i fællesskab i felterne de ord eller sætninger, som eleverne byder ind med. Lad derefter eleverne skrive i deres egen bog.

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, Kapitel 1. Klik på Opgave 1: Side 7. Sig fx til eleverne: ”Nu skal vi se filmen om berettende tekster, og I vil få mere viden om modtager, afsender, indhold, formål og sprog, som vi lige har talt om.” Se filmen sammen med eleverne og sig fx bagefter: ”Hvad ved I nu mere om berettende tekster?” Vend derefter tilbage til bogen og lad eleverne tilføje deres nye viden i tankekortet. STYR PÅ ORD

Tidsord

Ord kan hjælpe os til at forklare, i hvilken rækkefølge vi har oplevet ting.

Side 8

Tidsord er særlig gode til at forklare noget, som vi har oplevet i en bestemt rækkefølge. Tidsord kan fx være tirsdag, bagefter, næste dag, den 3. juli.

FIND OG SKRIV Tidsord

STYR PÅ ORD

1. Sæt ring om tidsordet. 2. Skriv tidsordet på linjen. Det var fredag.

Tidsord

Først stod Simon op. Bagefter stod hans mor, Sanne, op. Til sidst stod hans far, Hans, op.

Hensigt At få opmærksomhed på kronologi vha. tidsord.

Kl. 10.00 skulle de på ferie.

opgave 1

SKRIV MED 1. Kig på billedet og læs ordet. 2. Skriv den rigtige sætning ved billedet. fik Simon 10 kroner.

Først

spiste han isen.

Bagefter

gik Simon hen til kiosken.

Til sidst

Fremgangsmåde Sig fx til eleverne: ”Hvad tror I, at tidsord er? Tal med din sidemakker om det. Den, der sidder tættest på vinduet, begynder.”

KAPITEL 1 | Min ferie

Læs forklaringen om tidsord op. Peg på Berettende kopiark 4, Sprog på SKRIV-væggen. Læs enten selv eller bed en af eleverne om at læse ordene højt. Sig fx: ”Rækkefølgen er vigtig i en berettende tekst, for at modtageren vil kunne forstå, hvad man har oplevet, og tidsord hjælper en til at holde rækkefølgen. De ord, der hænger her, kan hjælpe jer til at huske, hvad tidsord er.”

FIND OG SKRIV Tidsord Fremgangsmåde Sig fx: ”Hver sætning indeholder et tidsord. Når I har fundet det, skal I sætte ring om og skrive ordet på linjen ud for sætningen.”

KAPITEL 1 | SKRIV 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 32

06.05.2022 09.02

Løsning fredag

først

bagefter

opgave 1

til sidst

kl. 10.00

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 1. Klik på Opgave 2: Side 8. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere.

SKRIV MED Hensigt At træne kronologi i en fortælling. Fremgangsmåde Kig på de tre billeder i fællesskab og sig fx: ”Hvad tror I, at der sker på billederne? I skal skrive den rigtige sætning til billedet, så den lille fortælling om Simon giver mening. Hvad skete først, bagefter og til sidst?” Løsning Først fik Simon 10 kroner. Bagefter gik Simon hen til kiosken. Til sidst spiste han isen.

Side 9

SKRIV MERE TIL BILLEDET 1. Læs tidsordet og skriv det ud for det rigtige billede. 2. Skriv sætningen til billedet færdig. 3. Læs sætningerne højt for din makker. Til sidst

Bagefter

Først Førs

SKRIV MERE TIL BILLEDET Hensigt At træne kronologi i en fortælling. Fremgangsmåde Se i fællesskab på de tre billeder og sig fx: ”Hvad tror I, at der sker på billederne?” Sig fx: ”I skal selv finde på sætninger, der passer til billederne. I skal begynde jeres sætninger med ordene: Først, Bagefter og Til sidst i den rigtige rækkefølge.”

SKRIV 1 | KAPITEL 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 33

33 06.05.2022 09.02

Forslag til løsning Først fandt Anna og Bo deres badedyr. Bagefter kørte de til stranden. Til sidst badede de i havet.

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 1. Klik på Opgave 3: Side 9. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere.

STYR PÅ ORD

punktum

Når man skriver en beretning, er det vigtigt at sætte punktum.

Side 10

Punktum gør teksten nem at læse. Husk, at dine sætninger efter punktum skal starte med stort bogstav.

SKRIV ORD IIRÆKKEFØLGE RÆKKEFØLGE SKRIV ORD 1. Byt rundt på ordene, så sætningen giver mening. 2. Skriv sætningen på linjen. 3. Sæt punktum.

STYR PÅ ORD

punktum

Hensigt At skrive en tekst med punktummer, der gør teksten læsevenlig.

opgave 1

Fremgangsmåde Spørg fx eleverne: ”Hvad er et punktum, og hvorfor er punktummer vigtige, når man skriver. Tal om det med jeres sidemakker.” Læs derefter forklaringen om punktum op. Sig fx: ”Man skal afslutte sætninger med punktum. En sætning har flere ord, som skal give mening, når de sættes sammen.”

SKRIV ORD I RÆKKEFØLGE Hensigt At skærpe opmærksomheden på betydningen af rækkefølger i en sætning. Fremgangsmåde Begynd med at skrive disse ord på tavlen: en - jeg - gik - tur Sig fx: ”Hvordan kan man skrive en sætning med de fire ord: En - jeg - gik - tur, som giver mening? Husk at afslutte sætningen med punktum.” Lad eleverne løse opgaven i deres bøger.

KAPITEL 1 | SKRIV 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 34

06.05.2022 09.02

Løsning 1. Jeg gik en tur. 2. Jeg så et ishus. 3. Jeg købte en is. 4. Isen var med syv kugler. 5. Jeg fik ondt i maven.

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 1. Klik på Opgave 4: Side 10. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere.

Side 11

STYR PÅ teksten

En afsender F FakTa:

I en personlig beretning er det vigtigt at skrive tingene i rækkefølge.

er den, som har skrevet teksten.

Den personlige beretning har en overskrift og en afsender. Den personlige beretning fortæller, hvor man var, hvem man

STYR PÅ teksten tog min familie og jeg i sommerhus på Fyn. Først pakkede vi vores tasker ud, og så skyndte vi os ned til stranden for at bade. grillede vi pølser og snobrød over bålet, mens det blev helt mørkt. Til var klokken blevet mange, og vi skulle i seng. Det var en rigtig dejlig dag.

Hensigt At få viden om sprog, struktur og afsender i den berettende tekst gennem modeltekstanalysen.

MAKKERSNAK OG SKRIV år der sommerferie i overskriften?

Hvilke tidsord starter sætningerne med?

Hvor foregik det henne?

Hvem var med?

At forberede skriveprocessen gennem den stilladserende samtale.

Hvad lavede de?

Hvorfor er det vigtigt, at en sætning slutter med punktum?

Min ferie | KAPITEL 1

Fremgangsmåde Læs indledningen højt. Sig derefter fx: ”Læs også faktaboksen. Her får man at vide, at en afsender er den, som har skrevet teksten.”

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 1. Klik på Opgave 5: Side 11. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere.

SKRIV 1 | KAPITEL 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 35

35 06.05.2022 09.02

EN BERETTENDE TEKST

Min sommerferie Hensigt At få bevidsthed om modeltekstens struktur. Fremgangsmåde Bed eleverne om at åbne Opgave 5, Lyd til side 11. Sig fx: ”Her skal I først lytte til teksten selv. Bagefter læser vi teksten sammen.” Bed eleverne om at lytte til teksten en eller to gange, mens de enten følger med i bogen eller på deres skærm. Sig derefter fx: ”Nu skal vi udpege overskrift, tidsord og afsender i modelteksten.” Lad evt. en elev sætte eller tegne pilen til overskriften på smartboardet. Gør det samme med pilene til tidsord og afsender. Peg på Berettende kopiark 4, Sprog på SKRIV-væggen og sig fx: ”I har med pilene vist en struktur i den berettende tekst. Struktur er lidt ligesom et mønster. Mønsteret eller strukturen i berettende tekst er ligesom en tidslinje: Overskrift - tidsord - afsender. Det skal I huske, når I skal skrive jeres egen berettende tekst.”

MAKKERSNAK OG SKRIV

MAKKERSNAK Hvad vil I skrive om?

TEGN OG SKRIV DIT UDKAST Din beretning Jeg vil skrive om:

Eleverne arbejder sammen om spørgsmålene til modelteksten.

Side 12 MAKKERSNAK Hvad vil I skrive om? opgave 1

Eleverne vender de umiddelbare tanker om deres tekst med hinanden.

KAPITEL 1 | SKRIV 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 36

06.05.2022 09.02

TEGN OG SKRIV DIT UDKAST Din beretning Fælles tekstkonstruktion Inden eleverne selvstændigt går i gang med at skrive deres udkast, kan I i fællesskab skrive en tekst eller dele af en tekst. Det kan gøres ud fra den etableret viden om tekstens struktur og sprog. Som støtte til dette arbejde kan Guide til fælles tekstkonstruktion hentes på skriv.alinea.dk under Downloads. Hensigt At få idéer til indholdet i den berettende tekst. At forberede tekstproduktionen. Fremgangsmåde Sig fx: ”Nu skal I vælge, hvad I vil skrive en berettende tekst om. Skemaet her skal hjælpe med at ”varme” jeres tanker op, så I bliver helt klar til at skrive jeres tekst, der skal læses i klassen. I skal først give jeres tekst en overskrift. Derefter skal I skrive nogle stikord om, hvor I var henne, hvem I var sammen med, og hvad I lavede. I må både tegne og skrive i skemaet.” Giv gerne eleverne god tid til denne del.

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 1. Klik på Opgave 6: Side 12. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere. Sig fx: ”I skal nu skrive jeres tekst i en skriveramme. Skriverammen hjælper jer med at få struktur på teksten.” Bed også eleverne om at åbne for tjeklisten. Fortæl dem, at det er vigtigt, at de bruger deres LST og oplæsningsfunktion, når de skal rette deres tekst.

SKRIV 1 | KAPITEL 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 37

37 06.05.2022 09.02

Side 13

TJekLisTe personlig beretning •

Jeg har en overskrift.

•

Jeg starter mine sætninger med Fx bagefter, til sidst.

•

Jeg har skrevet mit navn til sids

•

Jeg har sat punktummer.

TJekLisTe

STYR PÅ DIN PRÆSENTATION

personlig beretning

flere gange? for dig selv? e igen?

Hensigt At kriterierne for elevernes tekstproduktion bliver tydelige.

TÆNK EFTER OG SKRIV Jeg er stolt af min tekst, fordi

Jeg synes, at jeg var god til at

PRÆSENTER DIN TEKST

SLUT KAPITLET AF

Nu skal din tekst printes, udstilles og læses af klassen.

Gå til side 70 for at samle din viden om den berettende tekst.

Min ferie | KAPITEL 1

Fremgangsmåde Tjeklisten har eleverne tilgængelig både digitalt og analogt. 13

Læs tjeklisten højt for eleverne og tal om, hvorfor er det smart med en tjekliste. Sig fx: ”Tjeklisten skal hjælpe jer til at huske de vigtigste ting, når I skriver en berettende tekst. I skal sætte kryds, når I mener, I har gjort, det der står. Husk at gøre det samme, når I læser jeres makkers tekst igennem.”

STYR PÅ DIN PRÆSENTATION

TJEK DIN TEKST Hensigt At forberede præsentationen af elevteksten. Fremgangsmåde Fortæl eleverne, at deres tekst snart er klar til at blive præsenteret, læst højt og udstillet i klassen. Sig fx: ”Inden I skal læse jeres tekst højt for andre, er det vigtigt, at I har læst den igennem flere gange selv. Lyt godt efter og vær opmærksomme på, om der fx mangler småord, punktummer eller spørgsmålstegn. Bagefter skal I læse jeres makkeres tekster igennem og bruge deres tjeklister. Tænk på, at jeres makkere både skal bruge jeres feedback til at vide, hvad der er godt ved deres tekst, og at de også kan bruge jeres hjælp til at gøre teksten bedre.”

KAPITEL 1 | SKRIV 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 38

06.05.2022 09.02

TÆNK EFTER OG SKRIV Hensigt At blive opmærksom på egne succeser og få troen på, at man kan skrive. Fremgangsmåde Tal med eleverne om, hvor de kan evaluere deres egen skriveproces. Sig fx: ”Nu skal I tænke efter, hvordan det har været at skrive i dette kapitel. Hvad er I stolte af, og hvad mener I selv er lykkedes? Tæl alt med, også selvom det bare virker som små ting.” Forslag til formuleringer Jeg er stolt af min tekst, fordi jeg kan skrive med tidsord og sætte punktum. Jeg synes, at jeg var god til at få idéer og at læse min tekst igennem.

PRÆSENTER DIN TEKST I dette kapitel skal eleverne udstille deres tekster i klassen og læse dem højt. Vælg evt. en af elev-teksterne og præsenter den på SKRIV-væggen ved Berettende tekster.

SLUT KAPITLET AF Hensigt At anvende viden fra arbejdet med den berettende teksttype. Fremgangsmåde Bed eleverne om at slå op på side 70. Begynd med i fællesskab at se på skemaet. Læs fx de fire teksttyper op. Bed eleverne om at vælge teksttypen BERETTENDE i skemaet. Sig derefter fx: ”Først skal I skrive overskriften på jeres tekst i skemaet. I skal tænke over og skrive i feltet nedenunder, hvilke andre berettende tekster man kan skrive. Skriv derefter, hvilke overskrifter de nye tekster kan have. Til sidst skal I finde fire eksempler på tidsord fra jeres egen tekst og skrive dem i det nederste felt i skemaet.”

SKRIV 1 | KAPITEL 1

001-039_9788723547224_indhold.indd 39

39 06.05.2022 09.02

kapitel 2

MIn BedSte oPskRifT Skriv en instruerende tekst Instruerende tekster er brugstekster. Den instruerende tekst henvender sig direkte til en modtager, der skal udføre instruktionen. Eleverne skal i dette kapitel lære om den instruerende teksts sprog og struktur ud fra opskrifter. I kapitlet bliver eleverne præsenteret for, hvordan man laver koldskål. Derudover skal de være med til at tage stilling til, hvordan man laver en isvaffel for til sidst at skrive en opskrift ud fra temaet ”Min bedst ret”. De skal lære at udpege og anvende verber i bydeform. De skal lære at opstille tekst ud fra viden om, at instruerende tekster skal følges og skrives i en bestemt rækkefølge. Måske har I mulighed for at afprøve en af opskrifterne fra emnebogen eller en af elevernes egne instruktioner eller opskrifter. Præsentation af elevernes tekster Det er vigtigt at skabe så autentiske situationer som muligt, derfor skal elevernes tekster videregives til reelle modtagere. Hvis det ikke er muligt, skal elevernes tekster være genstandsfelt for refleksion og samtale i klassen. Før I går i gang med kapitel 2 På skriv.alinea.dk under fanen Downloads kan alle ark til kapitel 2 hentes og kopieres. Til SKRIV-væggen skal bruges: Instruerende kopiark 1, 2, 3, 4. Hæng alle fire ark op under hinanden på væggen. Kopiarket Pile til modeltekst hentes til brug for placering af pile ved modeltekstanalyse. Kopiark, side 17 hentes til opgaven på side 17.

KAPITEL 2 | SKRIV 1

040-052_9788723547224_indhold.indd 40

06.05.2022 09.03

opgave 1

Side 14 SKRIV EN INSTRUERENDE TEKST

kapitel 2

MIn BedSte oPskRifT Skriv en instruerende tekst

Når man vil samle et skab eller lave en ny ret, følger man en instruktion. Det kaldes en instruerende tekst. I dette kapitel skal du skrive din bedste opskrift.

dU sKal:

Se på billedet i fællesskab. Sig fx: ”Hvad tror I, at kapitlet handler om?” Læs beskrivelsen fra indledningen højt fra bogen.

•

lære at læse, skrive og følge en instruktion.

•

lære at bruge verber i bydeform.

Styr på din viden TÆNK OG SKRIV Hvornår har man brug for en instruktion?

Når man Hvis man I tilfælde af

Peg på Instruerende kopiark 1 op på jeres SKRIV-væg. Sig ordet instruerende højt, lavt, langsomt og hurtigt og bed eleverne om at gøre det samme. Det er vigtigt for elevernes ordtilegnelse, at de siger og lytter til ordet mange gange. Fortæl eleverne, at de skal lære at skrive en instruerende tekst i form af madopskrifter.

MAKKERSNAK Fortæl hinanden, hvad I har skreve

KAPITEL 2 | Min bedste opskrift

Lad derefter eleverne fortælle, hvilke opskrifter de kender, og hvilke de har afprøvet.

Styr på din viden TÆNK OG SKRIV Hensigt At igangsætte viden om instruktioner.

SKRIV 1 | KAPITEL 2

040-052_9788723547224_indhold.indd 41

41 06.05.2022 09.03

Fremgangsmåde Bed eleverne om at lukke øjnene. Bed dem om at tænke på, hvornår de har haft brug for en instruktion. Og hvorfor de havde brug for en instruktion. Forklar eleverne, at man tit har brug for at følge instruktioner for at udføre opgaver korrekt.

MAKKERSNAK Eleverne deler deres forslag med sidemakkeren.

Side 15

SKRIV MED Skal vi lave koldskål? 1. Skriv det tekst, der mangler.

God idé! Tjek lige, om vi har alt.

Her er listen, far. Det bliver sjovt at lave koldskål!

Vi har sukker og citroner, men ikke ymer, kærnemælk og æg.

Skal vi lave koldskål, far?

SKRIV MED Skal vi lave koldskål?

HVAD VED DU OM INSTRUERENDE TEKSTER? kan man skrive om?

modtager

skriver man teksten?

Afsender

uge? ge?

Hensigt At skærpe opmærksomheden på vigtigheden af fx at have styr på alle ingredienser eller alt materiale, før man kan udføre en instruktion.

Min bedste opskrif

Fremgangsmåde Læs billedserien sammen og tal om, hvad faren siger. Tal også om, hvilke ingredienser der kan skrives på indkøbslisten. Skriv alle ingredienserne på tavlen og lad efterfølgende eleverne selv skrive indkøbslisten ind i taleboblen. Forslag til løsning Ymer, kærnemælk, æg.

HVAD VED DU OM INSTRUERENDE TEKSTER? Hensigt At kunne organisere viden i et tankekort. At fokusere på, at instruerende tekster har et bestemt formål, sprog og indhold. At blive bevidst om, at der altid er en afsender og en modtager til en tekst. Fremgangsmåde Klik på fanen Til læreren og åbn Tavlebog, side 15.

KAPITEL 2 | SKRIV 1

040-052_9788723547224_indhold.indd 42

06.05.2022 09.03

Peg på tankekortet og sig til eleverne: ”I har allerede mødt tankekortet. Vend tilbage til side 3 og læs for jeres sidemakker, hvad I har skrevet.” Fortæl eleverne, at de skal udfylde tankekortet både før og efter, at de har set en film om instruerende tekster. Sig fx: ”Tankekortet kan være svært at udfylde, inden I har set filmen. Efter I har set filmen, vil I kunne skrive meget mere i tankekortet, fordi I har fået ny viden om instruerende tekster.” Sig derefter: ”Vi har talt lidt om instruerende tekster, så I ved allerede noget.” Begynd altid gennemgangen af tankekortet med at pege på og tale om punktet INDHOLD. Læs spørgsmålet op, gerne i udvidet form, som fx: ”Hvad kan man skrive om i en instruerende tekst?” Gør det samme med FORMÅL og bagefter med SPROG. Peg derefter på AFSENDER og spørg: ”Hvem skriver en instruerende tekst?” Et svar kunne fx være: ”En kok eller en bager.” Peg på MODTAGER og spørg fx: ”Hvem læser den instruerende tekst?” Svaret kan fx være: ”En der gerne vil lære at bage kager.” Skriv i fællesskab i felterne de ord eller en sætning, som eleverne byder ind med. Lad derefter eleverne skrive i deres egen bog.

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, Kapitel 2. Klik på Opgave 1: Side 15. Sig fx til eleverne: ”Nu skal vi se filmen om instruerende tekster, og I vil få mere viden om modtager, afsender, indhold, formål og sprog, som vi lige har talt om.” Se filmen sammen med eleverne og sig fx bagefter: ”Hvad ved I nu mere om instruerende tekster?” Vend derefter tilbage til bogen og lad eleverne tilføje deres nye viden i tankekortet.

SKRIV 1 | KAPITEL 2

040-052_9788723547224_indhold.indd 43

43 06.05.2022 09.03

STYR PÅ ORD

Side 16

Ord i bydeform

Man skriver den gode instruktion på en bestemt måde. For at en instruktion skal være nem at læse, skal der være: • En beskrivelse af det, man skal bruge. • En beskrivelse af det, man skal gøre.

TÆNK OG SVAR

STYR PÅ ORD

Tænk over spørgsmålet. Sæt kryds. 1. Hvordan skriver man det, man skal bruge? Man skriver en liste med tingene.

ORD I BYDEFORM

Man skriver lange sætninger. Man bruger tit ordet ’jeg’. 2. Hvordan skriver man det, man skal gøre?

Hensigt At blive bevidst om, at en opskrift er kort og præcis.

Man skriver det hele i én lang sætning. Man starter tit sætningen med en kort ordre. Man bruger tit ordet ’jeg’.

MAKKERSNAK OG SKRIV Tjek med din makker og skriv de sætninger ned, hvor d 1. 2.

SKRIV ORD Bydeform

FakTa: Bydeform FakTa: er den korteste form af verbet.

1. Disse ord står i nutid. Skriv dem på linjen i bydeform.

Hakker

spiser

triller

ruller

kommer

putter p

rører

smager

Hak

Fremgangsmåde Læs indledningen højt for klassen.

KAPITEL 2 | Min bedste opskrift

Sig fx: ”Hvad skal man bruge, når man fx skal lave pandekager?” og ”Hvad skal man gøre?” Peg på Instruerende kopiark 4, Sprog på SKRIV-væggen. Læs enten selv, eller bed en af eleverne om at læse ordene højt. Sig fx: ”Verber i bydeform er vigtige i en instruerende tekst, så modtageren får en kort og præcis ordre. De ord, der hænger her, kan hjælpe jer til at huske verber i bydeform.”

TÆNK OG SVAR Hensigt At skærpe opmærksomheden på sproget i en instruktion. Fremgangsmåde Forklar eleverne, at de i denne opgave skal tænke over to spørgsmål: 1. Hvordan skriver man det, man skal bruge? 2. Hvordan skriver man det, man skal gøre? Sig fx: ”For at svare på de to spørgsmål, er der tre udsagn til hver. Læs dem og sæt kryds under JA, hvis I er enige, og under NEJ, hvis I er uenige.” Støt evt. eleverne i læsningen af udsagnene. Løsning 1. Man skriver en liste med tingene. 2. Man begynder tit sætningen med en kort ordre.

MAKKERSNAK OG SKRIV Eleverne deler deres viden med en makker og skriver de sætninger ned, hvor de har svaret JA.

KAPITEL 2 | SKRIV 1

040-052_9788723547224_indhold.indd 44

06.05.2022 09.03

SKRIV ORD Bydeform Hensigt At kunne udpege verbet i bydeform. Fremgangsmåde Forklar eleverne, at alle ordene i denne opgave står i nutid. Sig fx: ”Ordene står i nutid, og I skal skrive dem alle i bydeform.” Forklar evt. eleverne, at dobbeltkonsonanter forsvinder ved bydeform. Løsning hak spis

tril

rul

kom

put

rør

smag

Side 17

opgave 1

SKRIV MERE TIL BILLEDET

Smag tilil med reve revet ci citron og citronsaft.

1. Læs de fem sætninger. 2. Klip de fem billeder fra kopiarket ud. 3. Sæt de fem billeder i rækkefølge. 4. Lim billedet ind, og skriv den sætning, der passer til.

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 2. Klik på Opgave 2: Side 17. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere.

Tilsæt kærnemælk og ymer.

Pisk æg, vanilje og sukker til en æggesnaps.

Tag en skål og e et piskeris.

Stil koldskålen på køl.

1 2 3 4

SKRIV MERE TIL BILLEDET

5 Min bedste opskrift | KAPITEL 2

Hensigt At trække på viden om koldskål. At anvende viden om verber i bydeform. Fremgangsmåde Hent Kopiark, side 17: Kapitel 2 under Downloads. Udlever et ark til hver elev. Læs hele instruktionen til opgaven højt for eleverne. Sig fx: ”I denne opgave skal I forbinde de fem billeder med de fem tekststykker, så rækkefølgen på opskriften til koldskål bliver rigtig. I skal først lime billederne ind i bogen, når I er helt sikre på løsningen.”

SKRIV 1 | KAPITEL 2

040-052_9788723547224_indhold.indd 45

45 06.05.2022 09.03

Læs til sidst opskriften i fællesskab. Bed eleverne om at lægge tryk på det første ord i hver sætning, som er verbet i bydeform. Læs gerne opskriften højt flere gange for hinanden. 2

STYR PÅ ORD

Forkortelser

Side 18

I opskrifter er der tit mange forskellige forkortelser. For at kunne læse og forstå en opskrift, er det vigtigt at vide, hvad forkortelserne står for.

FIND OG SKRIV ORD 1. Skriv det rigtige ord til forkortelsen. deciliter

liliter

teske

spiseske

gram

kilo

Hvad betyder dl?

Hvad er en spsk?

Hvad betyder gr?

Hvad er forskellen på en sk og en spsk?

opgave 1

SKRIV MED Lav en isvaffel 1. Læs, hvad man skal bruge. 2. Skriv, hvad man skal gøre. Det skal du bruge.

Det skal du gøre.

1 vaffel

3 kugler is 3 spsk guf 1 tsk syltetøj

opgave

STYR PÅ ORD

forkortelser

Hensigt At skærpe opmærksomheden på forkortelser for måleenheder. Fremgangsmåde Læs indledningen højt for klassen. Spørg ”Hvilke forkortelser kender I fra opskrifter?”

KAPITEL 2 | Min bedste opskrift

Lad eleverne komme med bud på ord og forkortelser som du skriver på tavlen. Fx liter og kilo. Tal om, hvorfor det er vigtigt at have styr på forkortelser, når man skal følge en opskrift. Gør fx opmærksom på, at det vil mislykkes, hvis man ikke følger anvisningerne både i forhold til ingredienser, rækkefølge og måleenheder.

FIND OG SKRIV ORD Hensigt At sammenholde ord og forkortelser. Fremgangsmåde Medbring gerne måleredskaberne. Læs alle ordene højt for eleverne og sig fx: ”Her står der deciliter, liter, spiseske, teske gram og kilo. I opgaven skal I skrive den rigtige forkortelse ud for spørgsmålet” Tal evt. om forskellen på teske og spiseske, dvs. at en teske er mindre end en spiseske. Vær opmærksom på, at der ikke er en opgave til hver måleenhed. Løsning Deciliter = dl Gram = g

Spiseske = spsk. Liter = l

KAPITEL 2 | SKRIV 1

040-052_9788723547224_indhold.indd 46

06.05.2022 09.03

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 2. Klik på Opgave 3: Side 18. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere.

SKRIV MED Lav en isvaffel Hensigt At instruere ud fra rækkefølge. At skrive instruerende. Fremgangsmåde Elevernes skal finde ud af, hvad man skal gøre, og hvad man skal bruge for at lave en isvaffel. De skal placere billeder og sætninger i rigtig rækkefølge. Sig fx: ”I skal skrive instruktionen kort og præcist ved at begynde sætningerne med verbum i bydeform.” Forslag til løsning 1. Tag en vaffel. 2. Put 3 i kugler i vaflen. 3. Sprøjt flødeskum på toppen. 4. Drys krymmel på.

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 2. Klik på Opgave 4: side 18. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere.

Side 19

STYR PÅ teksten Det er vigtigt, at en opskrift er så præcis, at modtageren kan forstå instruktionen. Det skal være tydeligt, hvad man skal bruge, og hvad man skal gøre.

STYR PÅ teksten Hensigt At få viden om sprog og struktur i den instruerende tekst gennem modeltekstanalysen. At forberede skriveprocessen gennem den stilladserende samtale.

Drys Skål og piskeris

• Pisk æggeblommer med vanilje og sukker til en

Ingredienser 1 l kærnemælk 3 dl ymer 2 æggeblommer 50 gr sukker 2 tsk vanilje

æggesnaps.

Kammerjunker Tvebakker Ristede havregryn

• Rør kærnemælk i

Bær

æggesnapsen. • Tilsæt ymer. • Smag til med revet citronskal og citronsa .

Skriv alle ord, der s år i bydeform på linjen.

udføres.

Min bedste opskrift | KAPITEL 2

SKRIV 1 | KAPITEL 2

040-052_9788723547224_indhold.indd 47

47 06.05.2022 09.03

Fremgangsmåde Læs indledningen højt. Sig fx: ”Der står, at modtageren skal kunne forstå instruktionen. Hvordan kan man gøre instruktionen forståelig?”

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 2. Klik på Opgave 5: side 19. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere. EN INSTRUERENDE TEKST

Koldskål Hensigt At få bevidsthed om modeltekstens struktur. Fremgangsmåde Klip pilene ud og have dem klar til arbejdet med modelteksten. Bed derefter eleverne om at åbne Opgave 5, Lyd til side 19. Sig fx: ”I skal først lytte til teksten selv. Bagefter læser vi teksten sammen.” Bed eleverne om at lytte til teksten en eller to gange, mens de enten følger med i bogen eller på deres skærm. Sig derefter fx: ”Nu skal vi udpege overskrift, hvad man skal bruge, og hvad man skal gøre i modelteksten.” Lad evt. en elev tegne eller sætte en pilen til overskriften på smartboardet. Peg på SKRIV-væggen og sig fx: ”I har med pilene vist en struktur i den instruerende tekst. Mønsteret eller strukturen i instruerende tekster er ligesom en trappe: • En overskrift • Hvad man skal bruge • Hvad man skal gøre • Ord i bydeform • Ord med forkortelser Det skal I huske, når I skal skrive jeres instruerende tekst.”

KAPITEL 2 | SKRIV 1

040-052_9788723547224_indhold.indd 48

06.05.2022 09.03

MAKKERSNAK OG SKRIV Eleverne arbejder sammen om at besvare spørgsmålene om den instruerende tekst. Læs evt. den grå note højt.

Side 20 MAKKERSNAK Hvad vil du skrive en instruktion til? Tal med hinanden om, hvilke ideer I har til en instruktion.

TEGN OG SKRIV DIT UDKAST Min bedste opskrift Fælles tekstkonstruktion Inden eleverne selvstændigt går i gang med at skrive deres udkast, kan I i fællesskab skrive en tekst eller dele af en tekst. Det kan gøres ud fra den etableret viden om tekstens struktur og sprog. Som støtte til dette arbejde kan Guide til fælles tekstkonstruktion hentes på skriv.alinea.dk under Downloads. Hensigt At forberede den selvstændige tekstkonstruktion. Fremgangsmåde Sig fx: ”Nu skal I vælge, hvad I vil skrive en instruerende tekst om. Skemaet her skal hjælpe med at ”varme” jeres tanker op, så I bliver helt klar til at skrive jeres tekst, der skal læses i klassen. I skal først give jeres tekst en overskrift. Derefter skal I skrive nogle stikord om, hvad I skal bruge, og hvad I skal gøre. I må både tegne og skrive i skemaet.” Giv gerne eleverne god tid til denne del.

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 2. Klik på Opgave 6: side 20. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere. Sig fx: ”I skal nu skrive jeres tekst i en skriveramme. Skriverammen hjælper jer med at få struktur på teksten.”

SKRIV 1 | KAPITEL 2

040-052_9788723547224_indhold.indd 49

49 06.05.2022 09.03

Bed også eleverne om at åbne for tjeklisten. Mind dem om, at det er vigtigt, at de bruger deres LST og oplæsningsfunktion, når de skal rette deres tekst.

Side 21

TJekLisTe instruerende tekst

•

Jeg angiver måleenheder.

•

Jeg bruger illustrationer.

TJekLisTe

INSTRUERENDE TEKST

STYR PÅ DIN PRÆSENTATION TJEK DIN TEKST

• • •

Har du læst din tekst igennem flere gange? Har du læst din tekst højt for dig selv? Har du brug for din tjekliste igen?

Hensigt At kriterierne for tekstproduktionen bliver tydelige.

TÆNK EFTER OG SKRIV Jeg er stolt af min tekst, fordi

Jeg synes, at jeg var god til at

PRÆSENTER DIN TEKST Nu er din opskrift klar til at blive givet væk.

SLUT KAPITLET AF Gå til side 70 for a viden om den ins

Fremgangsmåde Tjeklisten har eleverne tilgængelig både digitalt og analogt.

Min beds

Læs tjeklisten højt for eleverne og tal om, hvorfor er det smart med en tjekliste. Sig fx: ”Tjeklisten skal hjælpe jer til at huske de vigtigste ting, når I skriver en instruerende tekst. I skal sætte kryds, når I mener, I har gjort, det der står. Husk at gøre det samme, når I læser jeres makkers tekst igennem.”

KAPITEL 2 | SKRIV 1

040-052_9788723547224_indhold.indd 50

06.05.2022 09.03

Bagefter skal I læse jeres makkeres tekster igennem og bruge deres tjeklister. Tænk på, at jeres makkere både skal bruge jeres feedback til at vide, hvad der er godt ved deres tekst, og at de også kan bruge jeres hjælp til at gøre teksten bedre.”

TÆNK EFTER OG SKRIV Hensigt At få øje på egne succeser og få troen på, at man kan skrive. Fremgangsmåde Tal med eleverne om, hvor de kan evaluere deres egen skriveproces. Sig fx: ”Nu skal I tænke efter, hvordan det har været at skrive i dette kapitel. Tænk på, hvad I er stolte af, og hvad I selv mener er lykkedes, også selvom det er små ting. Forhåbentlig kan I bruge dette, når I skal skrive i næste kapitel.” Lad eleverne færdiggøre sætningerne i bogen. Forslag til formuleringer Jeg er stolt af min tekst, fordi jeg kan skrive med tidsord og sætte punktum. Jeg synes, at jeg var god til at få idéer og at læse min tekst igennem.

PRÆSENTER DIN TEKST Elevens opskrift skal præsenteres for klassen. Alle opskrifterne kan hænges op, og I kan evt. udvælge nogle, som I vil lave sammen. I dette kapitel skal eleverne udstille deres tekster i klassen og læse dem højt. Vælg evt. en af elev-teksterne og præsenter den på SKRIV-væggen ved Instruerende tekster.

SKRIV 1 | KAPITEL 2

040-052_9788723547224_indhold.indd 51

51 06.05.2022 09.03

SLUT KAPITLET AF Hensigt At anvende sin viden fra arbejdet med den instruerende teksttype. Fremgangsmåde Bed eleverne om at slå op på side 70 og begynd i fællesskab med at se på skemaet. Læs de fire teksttyper op. Bed eleverne om at vælge teksttypen INSTRUERENDE i skemaet. Sig derefter fx: ”Først skal I skrive overskriften på jeres tekst i skemaet. Nedenunder i feltet ’Skriv forslag til andre tekster’, skal I tænke over, hvilke andre instruerende tekster, man kan skrive, og derefter skal I skrive, hvilke andre overskrifter disse tekster kan have. Til sidst skal I finde fire eksempler på tidsord fra jeres egen tekst og skrive dem i det nederste felt i skemaet.”

KAPITEL 2 | SKRIV 1

040-052_9788723547224_indhold.indd 52

06.05.2022 09.03

kapitel 3

DYr På LanDet Skriv en informerende tekst Informerende tekster er fagtekster, der informerer modtageren om forskellige emner. Fagtekster henvender sig til modtagere, der vil vide noget om et emne, og teksterne er båret af fagord, der beskriver emnet. Eleverne skal i dette kapitel lære om informerende teksters sprog og struktur ud fra emnet dyr på landet. De skal lære at stille spørgsmål til tekster og at opstille tekst ud fra en viden om, at informerende tekster skrives ud fra fagord. I kapitlet bliver eleverne præsenteret for informationer om koen. Disse informationer og udtryk skal eleverne lære at anvende i deres egen tekstproduktion. Eleverne skal i slutningen af kapitlet skrive deres egen fagtekst om et husdyr. Når man skal skrive tekster, er det en motivationsfaktor, at nogen skal høre eller læse ens tekst. Derfor skal eleverne selv tage stilling til, hvem der skal læse eller høre teksten. Modtagerne kan fx være yngre elever eller venskabsklasser. PLC er også et oplagt sted at præsentere og udstille elevernes informerende tekster. Præsentation af elevernes tekster Det er vigtigt at skabe så autentiske situationer som muligt, derfor skal elevernes tekster videregives til reelle modtagere. Hvis det ikke er muligt, skal elevernes tekster være genstandsfelt for refleksion og samtale i klassen. Før I går i gang med kapitel 3. På skriv.alinea.dk under fanen Downloads kan alle ark til kapitel 3 hentes og kopieres. Til SKRIV-væggen skal bruges: Informerende kopiark 1, 2, 3, 4. Hæng alle fire ark op på væggen under hinanden. Kopiarket Pile til modeltekst hentes til brug for placering af pile ved modeltekstanalyse.

SKRIV 1 | KAPITEL 3

053-066_9788723547224_indhold.indd 53

53 06.05.2022 09.04

opgave 1

kapitel 3

DYr På LanDet ekster. mellem himmel og jord. Fagtekster er informerende.

Side 22 SKRIV EN INFORMERENDE TEKST

I dette kapitel skal du skrive din egen fagtekst om koen.

DU sKal: •

lære at læse og skrive en informerende tekst.

•

lære at stille spørgsmål.

•

lære at bruge fagord.

STYR PÅ DIN VIDEN TÆNK OG SKRIV Hvad kan fagtekster handle om?

Hvilke fagtekster kan du bedst lide at læse?

Hvor kan du finde fag

Hvorfor læser man fag

Begynd med at læse indledningen højt fra bogen. Se på billedet i fællesskab og tal om, hvad I ser. Sig fx: ”Hvad tror I, at kapitlet handler om? Hvad bruger vi en ko til?”

MAKKERSNAK Fortæl hinanden, hvad I har skrevet.

KAPITEL 3 | Dyr på landet

Lad derefter eleverne fortælle, hvilke oplevelser de har haft med køer. Peg på Informerende kopiark på SKRIV-væggen. Sig ordet informerende højt, lavt, langsomt og hurtigt og bed eleverne om at gøre det samme. Det er vigtigt for elevernes ordtilegnelse, at de siger og lytter til ordet mange gange. Forklar eleverne, at de skal lære at skrive en informerende tekst om et husdyr, et bondegårdsdyr. Lad eleverne fortælle om alle de dyr, som de kender, og som lever på landet.

KAPITEL 3 | SKRIV 1

053-066_9788723547224_indhold.indd 54

06.05.2022 09.04

Styr på din viden TÆNK OG SKRIV Hensigt At igangsætte egen viden om fagtekster. Fremgangsmåde. Bed eleverne om at lukke øjnene. Sig, at de skal tænke over, hvilke fagtekster de godt kan lide at læse. Lad dem derefter svare kort spørgsmålene. Brug højst 5-7 minutter på denne opgave.

MAKKERSNAK Eleverne deler enten deres svar med sidemakkeren eller ved ”Fang en makker” i klasselokalet.

Side 23

HVAD VED DU OM INFORMERENDE TEKSTER? modtager

Hvem læser?

indhold

Hvad kan man skrive om?

HVAD VED DU OM INFORMERENDE TEKSTER? Hensigt At organisere viden. At fokusere på, at informerende tekster har et bestemt formål, sprog og indhold. At blive bevidste om, at der altid er en afsender og en modtager til en tekst.

SKRIV ORD 1. Sæt ring om det ord, der passer til sætningen. 2. Skriv ordet på linjen. Koen er et

sport spor

Koen lever i

et hus e

Koen giver

ffugle

mælk

dyr

land

æbler

Koens unge hedder en

baby

hvalp

kalv

Koen har fire

fødder

klove

Koen giver mælk fra

en kop

en flaske

en sø

en stald s

sko et yver e

Dyr på landet | KAPITEL 3

Fremgangsmåde Klik på fanen Til læreren og åbn Tavlebog, side 23. Fortæl eleverne, at de skal udfylde tankekortet både før og efter, at de har set en film om informerende tekster. Sig fx: ”Tankekortet kan være svært at udfylde, inden I har set filmen. Efter I har set filmen, vil I kunne skrive meget mere i tankekortet, fordi I har fået ny viden om informerende tekster.” Begynd altid gennemgangen af tankekortet med at pege på og tale om punktet INDHOLD.

SKRIV 1 | KAPITEL 3

053-066_9788723547224_indhold.indd 55

55 06.05.2022 09.04

Læs spørgsmålet op, gerne i udvidet form, og sig fx: ”Vi har tidligere talt lidt om informerende tekster, så I ved allerede noget om, hvad man kan skrive om i en informerende tekst.” Gør det samme med FORMÅL og bagefter med SPROG. Peg derefter på AFSENDER og spørg: ”Hvem skriver en informerende tekst?” Et svar kunne være: ”En, der ved noget helt særligt om emnet.” Peg til sidst på MODTAGER og sig fx: ”Hvem læser den informerende tekst?” Et svar kunne være: ”En, der interesserer sig for emnet.” Skriv i fællesskab i felterne de ord eller sætninger, som eleverne byder ind med. Lad derefter eleverne skrive i deres egen bog.

opgave 1

Klargør smartboard eller lignende. Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, Kapitel 3. Klik på Opgave 1: Side 23. Sig fx til eleverne: ”Nu skal vi se filmen om informerende tekster, og I vil få mere viden om modtager, afsender, indhold, formål og sprog, som vi lige har talt om.” Se filmen sammen med eleverne og sig fx bagefter: ”Hvad ved I nu mere om informerende tekster?” Vend derefter tilbage til bogen og lad eleverne tilføje deres nye viden i tankekortet.

SKRIV ORD Hensigt At fokusere på relevante fagord. At forankre viden om koen. Fremgangsmåde Kig og læs sætnings-starterne sammen. Sig fx: ”I skal læse de tre ord ud for hver sætning og indsætte det fagord, der passer til sætningen.” Fortæl evt. også, at informerende tekster altid skrives i nutid.

KAPITEL 3 | SKRIV 1

053-066_9788723547224_indhold.indd 56

06.05.2022 09.04

Løsning dyr en stald

mælk

kalv

klove

et yver

Side 24

STYR PÅ ORD

Stil spørgsmål

Når man skal have ny viden, stiller man spørgsmål til det, man hører, ser eller læser. Når man stiller spørgsmål, gør man det enten til sig selv inde i hovedet eller højt til en anden person.

STYR PÅ ORD

Ved at stille spørgsmål kan man få eller finde svar. Man bruger hv-ord til at stille spørgsmål, fx hvorfor, hvilken.

Stil spørgsmål TÆNK OG SKRIV Hv-ord Skriv alle de hv-ord, som d

Hensigt At anvende hv-ord til at stille spørgsmål.

anke om.

SKRIV MERE 1. Stil spørgsmål

Hvem

hvad

hvordan

Spørgsmål: Hvad

hvor ?

Svar: Koens patter hedder et yver. ?

Spørgsmål: Svar: Koens unge hedder en kalv.

Spørgsmål:

Fremgangsmåde Læs introteksten op.

Svar: Koen lever på marken og i stalden. ?

Spørgsmål: Svar: Landmanden passer koen.

Spørgsmål: Svar: Den æder græs.

Spørgsmål: Svar: Den har fire ben.

opgave

Sig fx: ”Hvornår stiller man spørgsmål?” ”Hvilke spørgsmål kan man stille ved at bruge ’hvorfor’ og ’hvilke’?” Bed eleverne om i makkerpar at stille spørgsmål til hinanden. Fx: ”Hvornår har du fødselsdag?” ”Hvad er din livret?” ”Hvor bor du?” Tal om, hvilke hv-ord der blev brugt til at stille spørgsmål, og hvorfor det er godt at kunne stille spørgsmål med hv-ord til et emne.

TÆNK OG SKRIV Hv-ord Hensigt At udbygge kendskabet til brugen af hv-ord. Fremgangsmåde Sig fx: ”I skal nu skrive alle de hv-ord, som I kan komme i tanke om. Tænk fx over, hvilke ord, der er gode at bruge, når man skal undersøge et emne eller få ny viden.” Saml op ved at skrive alle elevernes hv-ord på tavlen, eller på en planche.

SKRIV MERE Hensigt At kunne stille spørgsmål ud fra svar. At kvalificere brugen af hv-ord.

SKRIV 1 | KAPITEL 3

053-066_9788723547224_indhold.indd 57

57 06.05.2022 09.04

Fremgangsmåde og løsning Sig fx: ”Prøv først at læse svaret: Koens patter kaldes et yver. Gør nu svaret til et spørgsmål: Hvad kaldes koens patter?” Lad evt. en elev forklare, hvad opgaven går ud på og læs evt. et svar sammen. Lad derefter eleven omformulere svaret til et spørgsmål. Pointer forskellen på spørgsmålstegn og punktum. Når man anvender spørgsmålstegn, findes der et svar, og når man anvender punktum, er der tale om en konstatering. Løsning Spørgsmål: Hvad kaldes koens patter? Svar: Koens patter kaldes et yver. Spørgsmål: Hvad hedder koens unge? Svar: Koens unge hedder en kalv. Spørgsmål: Hvor lever koen? Svar: Koen lever på marken og i stalden. Spørgsmål: Hvem passer koen? Svar: Landmanden passer koen. Spørgsmål: Hvad æder koen? Svar: Koen æder græs. Spørgsmål: Hvor mange ben har koen? Svar: Koen har fire ben.

opgave 1

Klargør smartboard eller lignende. Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, Kapitel 3. Klik på Opgave 2: Side 24. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere. Tal sammen om, hvad opgaven går ud på, før eleverne selv skal arbejde. Bagefter skal eleverne via linket under Alt om koen til https:// aabentlandbrug.dk/koen for at finde forskellige nye oplysninger om koen.

KAPITEL 3 | SKRIV 1

053-066_9788723547224_indhold.indd 58

06.05.2022 09.04

Side 25

STIL SPØRGSMÅL Din viden om koen 1. Stil nye spørgsmål om koen. 2. Svar selv på dine spørgsmål. Spørgsmål: Hvad er

Svar:

STIL SPØRGSMÅL Din viden om koen

Spørgsmål: Hvem

Svar: Spørgsmål: Hvor

Svar: Spørgsmål: Hvordan

Svar:

Eleverne har nu erhvervet sig ny viden om koen, som de skal kunne anvende til at stille nye spørgsmål og komme med tilhørende svar.

usdyr sdyr lever på bondegårde. sdyr kan fx være heste, grise, køer, høns og får. få kød og mælk. Koen er Danmarks ældste husdyr. Det tilhører kvægfamilien. Koen findes i forskellige racer. Der findes både kød- og malkekvæg. 1. Find svaret på spørgsmålet. 2. Sæt streg under svaret og skriv det på linjen. Hvor lever et husdyr? Hvilke dyr er husdyr?

Fremgangsmåde Vis, hvordan man kan stille spørgsmål om koen? Sig fx: ”Hvad er en ko? Hvad er ensilage?” Svaret er: ”En ko er et husdyr. Ensilage er foder.”

Hvilken familie tilhører koen? Hvad bruges husdyr mest til?

Dyr på landet | KAPITEL 3

Pointer igen forskellen på spørgsmålstegn og punktum. Når man anvender spørgsmålstegn, ønsker man et svar, og når man anvender punktum, er det en konstatering.

opgave 1

Klargør smartboard eller lignende. Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, Kapitel 3. Klik på Opgave 3: Side 25. Bed eleverne om at gøre det samme.

LÆS OG SKRIV Om husdyr Hensigt At anvende sin viden om at stille spørgsmål og få svar. Fremgangsmåde Læs de to første ord højt fra hver sætning i teksten, så eleverne får en fornemmelse af tekstens indhold. Bed eleverne følge med ved at pege på ordene under oplæsningen. Bed eleverne om selv at læse eller lytte til den korte fagtekst. På skriv.alinea.dk under Kapitel 3, Lyd til side 25 kan eleven få oplæst teksten.

SKRIV 1 | KAPITEL 3

053-066_9788723547224_indhold.indd 59

59 06.05.2022 09.04

Derefter skal de svare på spørgsmålene til teksten. Sig fx: ”Når I har fundet svaret på spørgsmålet, skal I sætte streg under det og skrive svaret på linjen ud for spørgsmålet.” Løsning Husdyr lever på bondegårde. Husdyr er heste, grise, køer, høns og får. Koen tilhører kvægfamilien. Husdyr bruges til at give mælk og kød.

STYR PÅ ORD

fagord

Når man læser fagtekster, får man viden om et bestemt emne. Fagtekster informerer om emner ud fra viden om ting, dyr, steder eller personer.

Side 26

Når man fortæller, læser og skriver om emner, forklarer man emnet med fagord.

SKRIV ORD 1. Sæt ring om de fagord, der hører til koen. 2. Skriv dem i en sætning på linjen.

Koen Koen

STYR PÅ ORD

fagord

Koen

Hensigt At bliver bevidst om, at informerende tekster indeholder fagord. Fremgangsmåde Læs indledningen op. Tal sammen om, hvilke fagtekster eleverne kender, og hvilke de bedst kan lide at læse. Sig derefter fx: ”Hvad tror I, at fagord er? Tal med din sidemakker. Den, der sidder tættest på vinduet, begynder.” Peg på Informerende kopiark 4, Sprog på SKRIV-væggen. Læs enten selv, eller bed en af eleverne om at læse ordene højt. Sig fx: ”Fagord er vigtige i informerende tekster, så modtageren kan forstå beskrivelserne og forklaringerne i fagteksten. De ord, der hænger her, kan hjælpe jer til at huske, hvad fagord er.”

SKRIV ORD Hensigt At bruge sin viden om, at fagord præciserer fagtekstens indhold. At anvende korrekte fagord ud fra viden. Fremgangsmåde Sig fx: ”Der hører bestemte fagord til bestemte faglige områder. Fx hedder det ikke faren, men tyren. Og en ko får unger, ikke babyer.

KAPITEL 3 | SKRIV 1

053-066_9788723547224_indhold.indd 60

06.05.2022 09.04

I skal vælge og sætte ring om det korrekte fagord og derefter skrive en sætning med ordet.” Husk eleverne på, at de skal skrive hele sætninger, der skal afsluttes med et punktum. Løsning Koen har patter. Koen har en mule. Koen har klove.

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, Kapitel 3. Klik på Opgave 4: Side 26. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere. Tal sammen om, hvad opgaven går ud på, før eleverne selv skal arbejde.

TÆNK OG SKRIV Hensigt At anvende viden om fagord og kategorisering. Fremgangsmåde Læs underoverskrifterne højt: Koens udseende, Koens levested, Koens unger, Koens føde. Bed eleverne i makkerpar tale om, hvilke ord de kan tilføje i de felter, der passer til underoverskriften. Forslag til løsning Koens udseende: Mule, klove, yver, fire ben, stor krop. Koens levested: Stald, mark. Koens unge: Kalv. Koens føde: Foder, korn, ensilage.

SKRIV 1 | KAPITEL 3

053-066_9788723547224_indhold.indd 61

61 06.05.2022 09.04

STYR PÅ teksten En informerende tekst giver viden om bestemte ting, steder eller dyr.

Side 27

Når man skriver informerende, bruger man ikke sin fantasi, men sin viden.

STYR PÅ teksten

EN INFORMERENDE TEKST Overskrift Præsentation Underoverskrift

Grisen Grisen er et husdyr. Der findes mange arter.

Levested Grisen lever på bondegården. Bondemanden eller landmanden passer grisen. Grisen lever i stalden og på marken.

Unger Grisen er et pa edyr. Det betyder, at den føder levende unger. Grisens unger kaldes for pa e-grise. Hunnen kaldes også for en so, og hannen kaldes for en orne.

Føde

Udseende

Grisen æder korn.

Grisen er et hovdyr. Grisen har fire ben. Grisen har en tryne og en hale.

MAKKERSNAK OG SKRIV Hvilke under-overskrifter er der i teksten?

Hensigt At få viden om sprog og struktur i den informerende tekst gennem modeltekstanalysen. At forberede skriveprocessen gennem den stilladserende samtale.

Hvordan starter sætningerne?

Hvilke fagord er der i teksten?

Dyr på lande

Fremgangsmåde Læs indledningen højt. Stil forskellige spørgsmål, som fx: ”Vi skal have viden, når vi skriver informerende tekster. Hvorfor må man fx ikke bruge sin fantasi, når man skriver informerende?” ”Hvor kan man få viden fra?”

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, Kapitel 3. Klik på Opgave 5: Side 27. Bed eleverne om at gøre det samme. Tal sammen om, hvad opgaven går ud på, før eleverne selv skal arbejde. EN INFORMERENDE TEKST

Grisen Hensigt At få bevidsthed om modeltekstens struktur. Fremgangsmåde Klip pilene ud og have dem klar til arbejdet med modelteksten. Bed derefter eleverne om at åbne Opgave 5, Lyd til side 27. Sig fx: ”Her skal I først lytte til teksten selv. Bagefter læser vi teksten sammen.” Bed eleverne om at lytte til teksten en eller to gange, mens de enten følger med i bogen eller på deres skærm. Sig derefter fx: ”Nu skal vi udpege overskrift, præsentation, underoverskrifter, underafsnit og fagord.

KAPITEL 3 | SKRIV 1

053-066_9788723547224_indhold.indd 62

06.05.2022 09.04

Lad evt. en elev sætte eller tegne pilen til overskriften på smartboardet. Gør det samme med pilene til præsentation underoverskrifter - underafsnit og fagord. Peg på Informerende kopiark 3 på SKRIV væggen og sig fx: ”I har med pilene vist en struktur i den informerende tekst. Struktur er lidt ligesom et mønster. Mønsteret eller strukturen i informerende tekst er ligesom en tørresnor. Overskrift - præsentation – underoverskrift - underafsnit. Det skal I huske, når I skal skrive jeres informerende tekst.” Skriv disse spørgsmål på tavlen og svar i fællesskab på dem. • • • •

Hvad er overskriften? Hvad er præsentationen? Hvad er underoverskrifterne? Hvad informeres der om?

MAKKERSNAK OG SKRIV Eleverne arbejder sammen om at besvare spørgsmålene om den instruerende tekst. Læs evt. den grå note højt.

Side 28

TEGN OG SKRIV DIT UDKAST E Jeg vil skrive om:

TEGN OG SKRIV DIT UDKAST Et husdyr Fælles tekstkonstruktion Inden eleverne selvstændigt går i gang med at skrive deres udkast, kan I i fællesskab skrive en tekst eller dele af en tekst. Det kan gøres ud fra den etableret viden om tekstens struktur og sprog. Som støtte til dette arbejde kan Guide til fælles tekstkonstruktion hentes på skriv.alinea.dk under Downloads.

opgave

KAPITEL 3 | Dyr på landet

Hensigt At forberede egen tekstkonstruktion.

SKRIV 1 | KAPITEL 3

053-066_9788723547224_indhold.indd 63

63 06.05.2022 09.04

Fremgangsmåde Eleverne skal nu vælge et husdyr/bondegårdsdyr til deres informerende tekster. Sig fx: ”Nu skal I vælge, hvilket husdyr I vil skrive informerende om. Kig på skemaet. I skal skrive en overskrift og svare på spørgsmålene så godt, I kan. I må både tegne og skrive i skemaet. Skemaet skal hjælpe med at ”varme” jeres tanker op, så I bliver helt klar til at skrive jeres tekst, der skal læses i klassen.”

opgave 1

Gå til skriv.alinea.dk. Vælg SKRIV 1, kapitel 3. Klik på Opgave 6: Side 28. Bed eleverne om at gøre det samme på deres computere. Sig fx: ”I skal nu skrive jeres tekst i en skriveramme. Skriverammen hjælper jer med at få struktur på jeres tekst.” Bed eleverne om også at åbne for tjeklisten. Fortæl dem, at det er vigtigt, at de bruger deres LST og oplæsningsfunktion, når de skal rette deres tekst.

TJekLisTe informerende tekst

Tjek dig selv

•

Jeg har en overskrift

•

Jeg skriver under-overskrifter. Fx udseende, levested, føde.

•

Jeg bruger fagord. Fx gylper, kælver, drøv.

•

Jeg bruger punktummer.

•

Jeg sætter billeder ind, der passer til teksten.

Side 29

TJekLisTe

informerende tekst

STYR PÅ DIN PRÆSENTATION TJEK DIN TEKST

• • •

Har du læst din tekst igennem flere gange? Har du læst din tekst højt for dig selv? Har du brug for din tjekliste igen?

Hensigt At kriterierne i tekstproduktionen bliver tydelige.

TÆNK EFTER OG SKRIV Jeg er stolt af min tekst, fordi

Jeg synes, at jeg var god til at

PRÆSENTER DIN TEKST

SLUT KAPITLET AF

Hvem skal læse eller høre din tekst?

Gå til side 70 for at samle din viden om den informerende

Fremgangsmåde Tjeklisten har eleverne tilgængelig både digitalt og analogt.

Dyr på lande

Læs tjeklisten højt for eleverne og tal om, hvorfor er det smart med en tjekliste. Sig fx: ”Tjeklisten skal hjælpe jer til at huske de vigtigste ting, når I skriver en informerende tekst. I skal sætte kryds, når I mener, I har gjort, det der står. Husk at gøre det samme, når I læser jeres makkers tekst igennem.”

KAPITEL 3 | SKRIV 1

053-066_9788723547224_indhold.indd 64

06.05.2022 09.04

STYR PÅ DIN PRÆSENTATION TJEK DIN TEKST Hensigt At forberede præsentationen af elevteksten. Fremgangsmåde Fortæl eleverne, at deres tekst snart er klar til at blive præsenteret, læst højt og udstillet i klassen. Sig fx: ”Inden I skal læse jeres tekst højt for andre, er det vigtigt, at I har læst den igennem flere gange selv. Lyt godt efter og vær opmærksomme på, om der fx mangler småord, punktummer eller spørgsmålstegn. Husk også at tjekke, om I har alt med fra tjeklisten og sat krydser på listen i bogen. Bagefter skal I læse jeres makkeres tekster igennem og bruge deres tjeklister. Tænk på, at jeres makkere både skal bruge jeres feedback til at vide, hvad der er godt ved deres tekst, og at de også kan bruge jeres hjælp til at gøre teksten bedre.”

SKRIV 1 | KAPITEL 3

053-066_9788723547224_indhold.indd 65

65 06.05.2022 09.04

Forslag til formuleringer Jeg er stolt af min tekst, fordi jeg ved meget om dyret. Jeg er stolt af min tekst, fordi jeg kan bruge fagord. Jeg synes, jeg var god til at få ideer. Jeg synes, jeg var god til at bruge ord fra modelteksten.

PRÆSENTER DIN TEKST I dette kapitel skal eleven selv vælge, hvem der skal læse eller høre deres fagtekst om et husdyr. I indledningen af kapitlet foreslås yngre elever eller venskabsklasser som gode og oplagte modtagere. Derudover er det oplagt at præsentere elevernes tekster på PLC, hvor mange har mulighed for at se og læse teksterne. Vælg evt. en af elev-teksterne og præsenter den på SKRIV-væggen ved Informerende tekster.

SLUT KAPITLET AF Hensigt At anvende sin viden fra arbejdet med kapitlet og teksttypen. Fremgangsmåde Bed eleverne om at slå op på side 70 og lad dem vælge teksttypen INFORMERENDE i skemaet. Sig: ”I skal skrive overskriften på jeres tekst i skemaet. Hvilke andre overskrifter og emner kunne man skrive informerende om? Skriv jeres idéer i skemaet under Forslag til andre tekster.” Til sidst skal eleverne finde fire eksempler på fagord fra deres egen tekst og skrive dem i skemaet.

KAPITEL 3 | SKRIV 1

053-066_9788723547224_indhold.indd 66

06.05.2022 09.04

kapitel 4

Kære foRælDreRåd Skriv en argumenterende tekst Argumenterende tekster er brugstekster. Den argumenterende tekst har til formål at påvirke og overbevise læseren om, at noget er en god ide. Eleverne skal i dette kapitel lære om den argumenterende teksts sprog og struktur. De skal skrive til forældrerådet. En mundtlig og skriftlig argumenterende tekst er ofte opbygget med et ønske, der efterfølges af et argument: ”Jeg ønsker mig en mobil, fordi det har alle de andre.” Eleverne skal lære at argumentere og variere verberne, når de fremsætter deres ønsker. Præsentation af elevernes tekster Det er vigtigt at skabe så autentiske situationer som muligt, derfor skal elevernes tekster videregives til reelle modtagere. Hvis det ikke er muligt, skal elevernes tekster være genstandsfelt for refleksion og samtale i klassen. I dette kapitel forslås det, at elevernes tekster sendes eller afleveres til forældrerådet. Før I går i gang med kapitel 4 På skriv.alinea.dk under fanen Downloads kan alle ark til kapitel 4 hentes og kopieres. Til SKRIV-væggen skal bruges: Argumenterende kopiark 1, 2, 3, 4. Hæng alle fire ark op under hinanden på væggen. Kopiarket Pile til modeltekst hentes til brug for placering af pile ved modeltekstanalyse.

SKRIV 1 | KAPITEL 4

067-079_9788723547224_indhold.indd 67

67 06.05.2022 09.06

Skriv, Få styr på dine tekster, Lærervejledning

Articles inside

Forord af Mikael Højbjerg

Arbejdet med kompetencerne

Elever i skriftsproglige vanskeligheder

Skriveudviklingens faser