
2 minute read
3.4 Cooperative Learning strukturer
by Alinea
Nedenfor finder du beskrivelser af alle de CLstrukturer, der benyttes i materialet.
Dobbeltcirkler © Trin 1 Halvdelen af eleverne former en cirkel og vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, således at hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen.
Trin 2 Læreren eller en elev stiller et spørgsmål.
Trin 3 Partnerne diskuterer i den aftalte tid.
Trin 4 Partnerne takker for snakken, og ydercirklen rykker en person til højre.
Trin 5 Læreren eller en elev stiller et nyt spørgsmål, og eleverne diskuterer med deres nye partnere.
Flipover-stafet © Forberedelse: Flipover-papir sættes op på væggen. Et ark til hvert team.
Trin 1
Teams stiller sig i hver sin række ca. 4 meter fra deres flipover-ark.
Trin 2 På lærerens signal løber team-medlem 1 op til arket med team-pennen og skriver første idé eller svar.
Trin 3 Team-medlem 1 løber tilbage, giver pennen til team-medlem 2 og stiller sig bagest i rækken.
Trin 4 Team-medlem 2 løber op til arket og skriver en idé/et svar.
Trin 5 Legen fortsætter, indtil tiden er gået, eller indtil alle teams har skrevet, hvad de ville. Mix-par-svar © Trin 1 Læreren siger: ”Mix” og eleverne cirkulerer imellem hinanden.
Trin 2 Læreren siger: Findet einen Partner!
Trin 3 Alle danner par med den nærmeste.
Trin 4 Læreren stiller spørgsmål eller spørgsmål fra bogen benyttes.
Trin 5 Partnerne deler viden, eller diskuterer i den afsatte tid.
Trin 6 Læreren siger: ”Mix”, eleverne takker deres partner og cirkulerer igen.
Trin 7 Start igen fra trin 2 osv.
Svar-Bazar © / Findet jemanden, der … © Forberedelse: Eleverne får hver en kopi af et ark med spørgsmål. Arket har plads til svar og underskrifter.
Trin 1
Eleverne cirkulerer i klassen og finder en partner.
Trin 2 Elev 1 stiller elev 2 et spørgsmål fra opgavearket. Elev 2 svarer, hvis han kan, hvorefter elev 1 skriver svaret på sit opgaveark.
Trin 3 Elev 2 tjekker og skriver sine initialer ud for svaret.
Trin 4 Nu stiller elev 2 et spørgsmål, som elev 1 besvarer. Elev 2 skriver svaret, og elev 1 skriver sine initialer.
Trin 5 Partnerne takker, siger farvel, signalerer ved at række hånden i vejret, at de er ”ledige” og finder en ny partner.
Trin 6 I det nye par stilles andre spørgsmål fra arket. Der svares, skrives under, takkes og siges farvel.