Under samme himmel 9. klasse, Emnebog by Alinea

Rebekka Bærnholdt · Mette Hansen · Catharine Linke · Anne Rosenskjold Nordvig

Kristendom og andre religioner

Har du bog, har du web!

Emnebogen til 9. klasse er den sidste bog i serien ’Under samme Himmel’. Bogen kombinerer den daglige undervisning for hele skoleåret med en arbejdsform, der forbereder eleverne til en mulig afsluttende prøve. Bogen er inddelt i 3 indledende kapitler, der favner fagets fire kompetenceområder, og som hver især giver eleverne en solid baggrundsviden for deres videre arbejde med nogle faglige fokusområder. De efterfølgende emner er udvalgt med en prøve for øje, og fremstår derfor både som informerende, debatterende og provokererende. Undervejs i bogen er der indlagt læringsmål, faktabokse samt arbejdsspørgsmål. Alle emner afsluttes med et skema, hvor der er forslag til emne, underemne, problemstilling og lærerstillede spørgsmål. Prøvens form er herved indtænkt i alle forløb, så eleverne er godt forberedt, når de til foråret skal trække deres faglige fokusområde.

Under samme himmel 9

Under samme himmel

Under samme himmel Kristendom og andre religioner

Emnerne i bogen er: Religiøse regler Fristelse Har vi brug for religion? Godt og ondt Hvorfor er det sjovt? Religionsfrihed og menneskerettigheder Martyrer Kristendommen i Danmark Folkekirken i forandring

alinea.dk

9788723526502_omslag.indd 2

Kristendomskundskab · 9. klasse · Elevbog · Web

13/06/2018 09.47

9788723526502_indhold.indd 4

13/06/2018 09.56

Rebekka Bærnholdt · Mette Hansen · Catharine Linke · Anne Rosenskjold Nordvig

Under samme himmel Kristendom og andre religioner

Kristendomskundskab · 9. klasse · Elevbog · Web

9788723526502_indhold.indd 5

13/06/2018 09.56

Forord Bogen er inddelt i tre indledende kapitler med efterfølgende forslag til prøveoplæg.

Religiøse regler Fristelse Har vi brug for religion?

Godt og ondt Hvorfor er det sjovt? Religionsfrihed og menneskerettigheder Martyrer

Kristendommen i Danmark Folkekirken i forandring Tanken er, at du med det indledende kapitel får en faglig indsigt, som du efterfølgende kan bruge i dit arbejde med prøveoplæggene. Hvert kapitel afsluttes med et skema, hvor der er forslag til, hvordan et emne, et underemne, en problemstilling og et lærerstillet spørgsmål kan se ud. God fornøjelse

9788723526502_indhold.indd 6

13/06/2018 09.56

Indhold Forord 6 Tro og Tanker Religiøse regler

8 12

Moses 14 Jesus 19 Muhammed 25 Én by – tre religioner

Sammenfatning 30

Fristelse 31 Syndefaldet ifølge Biblen

Syndefaldet ifølge Koranen

Sammenfatning 39

Religionsfrihed og menneskerettigheder 67 FN og Menneskerettighederne

Religion og menneskerettigheder

Sammenfatning 76 Forberedelse til prøve

Martyrer - Fejring af martyrer i tre religioner 77 Santa Lucia

Hussein 80 Guru Arjan Dev

Sammenfatning 83 Forberedelse til prøve

Kristendommen i Danmark

Forberedelse til prøve

Har vi brug for religion?

Religions betydning før og nu

Indre Mission

Ateistiske alternativer til religion

Moral og etik uden religion

Sammenfatning 92

Sammenfatning

Forberedelse til prøve

Godt og ondt

Ondt og godt i Biblen

Spillet om godt og ondt

Fire slags ondskab

Sammenfatning 61

Hvorfor er det sjovt?

Reformationen 85 Grundtvigianisme 88 Pietisme 89

Folkekirken i forandring

Folkets kirke

Nye ritualer

102

Sammenfatning 104 Forberedelse til prøve

104

Tjekliste til prøven

105

Ordregister

108

Et billede siger mere end 1000 ord

Politik og religion er ofte udsat for satire

Sammenfatning 66 Forberedelse til prøve

9788723526502_indhold.indd 7

14/06/2018 14.39

Tro og tanker Vi er de andre Nogle mener, at et menneske overhovedet ikke er i stand til at forstå et andet menneske. Vi er spærret inde i vores egne små verdener og alt, hvad vi ser og oplever, kommer gennem det filter, som udgøres af vores viden og forståelse af verden. Vi er centrum i vores egen lille verden.

Andre mennesker mener, at vi ikke er isolerede, og at vi faktisk kan forstå et andet menneske, hvis vi glemmer os selv eller sætter os ud over os selv.

Kan de andre også have ret?

Det er os, der er de andre. Hvem er de andre?

Hvorfor gør de sådan?

Tro og tanker

9788723526502_indhold.indd 8

14/06/2018 14.40

Hvorfor skal jeg forklare alting?

Jeg forstår overhovedet ikke deres måde at tænke på. Hvad har de gang i?

Hvis det var mig så…

Det synes jeg er mærkeligt, skal jeg også tænke sådan?

Jeg har ret!

Tro og tanker

9788723526502_indhold.indd 9

13/06/2018 09.56

Det kan være svært at forstå hvad der foregår i kulturer og religioner, som man ikke selv er vokset op med, og som man har lært, er helt almindeligt og naturligt. For andre er det måske ikke så naturligt. Læs denne fortælling om et folk, som foretager sig meget komplicerede og tidskrævende ritualer – ikke kun én gang i løbet af deres liv, men hvert eneste år!

igt folk:

et mærkel s o h t es f s ly en ing om

Fortæll

d– e. Det lå mod nor rt bo gt n la , gt n med land la s tid. l at besøge et frem ti v lo g n ga mørk tid og en ly en k en – le Jeg fi de to i lt var de en fest. De ordpolen, og året d at gøre klar til ve r va te næsten helt ved N ød df in d, og de ngder n allermørkeste ti mmen i store mæ sa ad m de le m Jeg kom midt i de sa t ede festen. De et ganske bestem åned på at forber på m n de en er an n ov hi te l ti ug br de ville give ige gaver ind, som el m m he e ed k k og pa et alvorligt. sene. en. De tog det meg st fe r de piger og tændte ly un ge t k un n på t re tidspu hå i s lyskran ndlede rne satte man en igen. Sangen ha og en ig g n sa Under forberedelse e g den samm rne rundt og san t ihjel. Bagefter gik pige bagefter blev slåe og ud e en n øj et et bestemt fik stukk også efter et meg k gi re fo om en pige, som et D . se n nde kra igt eller for dte man lys i ru ke tændes for tidl ik te åt m e Nogle gange tæn n se ly ægges – s, selv t ikke måtte ødel blev der tændt ly lt ra ve O s. ly system, som hels e dt m ed, de tæn ikke det eneste st ker, var der lys, so es n en m r va e k ik sent. Men det var n. Hvor der aftenen og natte om e rn de ga på t mid . unne de at og dag i ugevis punkter af året k ds ti e dr an var tændt både n På . is de en gr ske bebegyndte, spiste gris og nogle gan an m te is sp g Da festen endelig da e en på denn øer, får og fisk, m godt spise både k et danse rundt om og ge n e. sa gl le fu el te tu ri em st at synge deres me. Mens rbi, begyndte de fo r va t guden skulle kom de ti at , ål på m de te Når n ve e D s huse. et typie sat op inde i dere pliceret system. D om k et eg m træ, som de havd et r te nanden ef gane de gaver med hi e jublede også over D . an m k fi r ve de ventede, bytted re og flere ga alle e man var, jo stør t var tydeligt, at gr de n y om jo lv at se r, d, va in e j sk vde pakket tø helt rødt tøj e ting og nogle ha k is an ek m å stammen ind med i sm e st ske ld æ n de kom guden, Midt under festen jt. Om natten kom hø lo og le al havde nok tøj på. e ed et. Så jubl rundt om ansigt på og hvidt skæg t år, eller om gud, der kom hver e m m men da sov alle. sa n de r va det at finde ud af, om Jeg nåede aldrig et eksotil at møde sådan v lo et få ve det var en ny. ha at mig over rstå, så hjem, glædede jeg følge med i og fo at re æ sv et eg Da jeg sad i flyet m ng, som var , og der var mange ti on og traditioner m gi li vo re el s S . re lk de i fo st sk fa ti g , der holder af et venligt folk ge mig meget lan k ta l ry vi dt t de in et m få so , g er je har er og tradition indviklede ritual et eg m le og n r som ha tid at forstå. nsen

Fortalt af Mette Ha

Tro og tanker

9788723526502_indhold.indd 10

13/06/2018 09.56

Beretningen om julen i Danmark er egentlig korrekt, men alligevel er det tydeligt, at noget er forkert. Vi kan ikke genkende vores egne traditioner, og vi synes beskrivelsen mangler noget. Det væsentlige og det egentlige. Den person, der har beskrevet julen har ikke forstået meningen med julen, selvom personen selv har deltaget i festen.

OPGAVER Et indiansk ordsprog lyder: Du kan ikke bedømme en mand, før du har gået en mil i hans mokkasiner – • Hvad betyder ordsproget for dig? • Hvad skal der til, før man kan forstå religioner, kulturer og traditioner, som man ikke har lært fra man var helt lille? • Kan man lære at elske julen, selvom man ikke er vokset op med den?

Tro og tanker

9788723526502_indhold.indd 11

13/06/2018 09.56

Religiøse regler Du skal nu til at læse om de tre monoteistiske religioner; deres religiøse regler og fortællingerne bag dem. Når du har afsluttet dette forløb, kan du efterfølgende arbejde med de to emner: Fristelse og Har vi brug for religion? Religiøse regler … og fortællingerne bag dem Jødedom – kristendom – islam

Fristelse

Har vi brug for religion?

Prøveoplæg

Det indledende kapitel og de efterfølgende emner vil give dig et fagligt udgangspunkt til at forberede dig til den mundtlige prøve. Hvert emne afsluttes med forslag til prøveoplæg.

Kompetenceområde

Emne

Underemne

Problemstilling

Lærerstillet spørgsmål

Kompetenceområde

Emne

Underemne

Problemstilling

Lærerstillet spørgsmål

Kristendom

Fristelse

Opfattelsen af begrebet fristelse op gennem kirkehistorien.

Hvilken betydning har opfattelsen af fristelse og fristeren for, hvordan man lever sit liv?

Hvordan optræder fristelsen i kristendommen? Tag udgangspunkt i Det nye Testamente

Kristendom

Har vi brug for religion

Opfattelsen af begrebet fristelse op gennem kirkehistorien.

Hvilken betydning har opfattelsen af fristelse og fristeren for, hvordan man lever sit liv?

Hvordan optræder fristelsen i kristendommen? Tag udgangspunkt i Det nye Testamente

Bibelske fortællinger

Fristelse

Bibelske fortællingers betydning for, samtidens opfattelse af begrebet Fristelse.

Findes der en sammenhæng mellem Syndefaldsberetningen, og Jesu i ørkenen og samtidens syn på fristelse i dag?

Perspektivér fortællingen om Jesu fristelse i ørkenen til begrebet grådighed.

Bibelske fortællinger

Har vi brug for religion

Bibelske fortællingers betydning for, samtidens opfattelse af begrebet Fristelse.

Findes der en sammenhæng mellem Syndefaldsberetningen, og Jesu i ørkenen og samtidens syn på fristelse i dag?

Perspektivér fortællingen om Jesu fristelse i ørkenen til begrebet grådighed.

Der er taget udgangspunkt i de tre monoteistiske religioner, men andre religioner kan inddrages i jeres prøveoplæg.

Tro og tanker Religiøse regler

9788723526502_indhold.indd 12

13/06/2018 09.56

Tidslinje Jødedom Moses, jødisk leder og lovgiver

Ca. 1300 f.Kr.

De ti Bud

Traditionen siger ca. 1350 f.Kr. Kildekritikken siger 700 f.Kr.

Tenach

1400 – 200 f.Kr.

Kong Salomon, Tempelbygger

Ca. 967-928 f.Kr.

Templet i Jerusalem

1. tempel bygget ca. 950 f.Kr. ødelagt 587 f.Kr. 2. tempel bygget ca.520 f.Kr. ødelagt 20 f.Kr. 3. tempel bygget 64 ødelagt 70

Kristendom Jesus

Ca. 4 f.Kr. – 30 eller 33

Evangelier

Ældste er Markusevangeliet 70 Yngst er Johannesevangeliet 100

Det nye Testamente

Samlet/kanoniseret 130

Biblen

Samlet/kanoniseret 170-220

Gravkirken i Jerusalem

Ca. 300

Islam Profeten Muhammed

570-632

Koranen

Traditionen siger ca. 610 – 632 Kildekritikken siger 632 – 660

Islam opstår som religion

622 da Muhammed flygtede til Medina

Al-Aqsa -og Klippemoskéen

691

Kontrol over Jerusalem

Muslimsk kontrol 638 Kristen kontrol 1099 Muslimsk kontrol 1187 Kristen kontrol 1920 Jødisk kontrol (delvis) 1948 Jødisk kontrol/besættelse 1967

Religiøse Tro og tanker regler

9788723526502_indhold.indd 13

13/06/2018 09.56

Alle religioner har regler for, hvordan man skal opføre sig som menneske. Men hvad siger reglerne egentlig, og spiller de stadig en rolle – flere tusinde år efter – i vores samtid?

Herunder kan du læse om, hvad man må og ikke må og hvorfor – i de tre religioner: jødedommen, kristendommen og islam.

Læringsmål • Du skal opnå viden om de hellige skrifter. • Du skal stifte kendskab til baggrunden for de religiøse regler. • Du skal kunne anvende den faglige viden til at diskutere religiøse reglers anvendelse i dag.

Moses Ifølge jødedommen åbenbarede Gud sig for Moses og gav ham De ti Bud. De første tre regler handler om, hvordan mennesker skal forholde sig til Gud.

De sidste syv regler handler om, hvordan mennesker skal opføre sig over for hinanden.

1. Du må ikke have andre guder

4. Du må ikke arbejde på helligdagen

2. Du må ikke lave billeder af Gud

5. Du må ikke tale dårligt om din mor og far

3. Du må ikke misbruge Herrens navn

6. Du må ikke slå ihjel 7. Du må ikke være utro 8. Du må ikke stjæle 9. Du må ikke lyve 10. Du må ikke være misundelig på andre 2. Mosebog kap 20, 2-17.

Tro og tanker Religiøse regler

9788723526502_indhold.indd 14

13/06/2018 09.56

I jødernes hellige skrift, Tenach, kan man læse om Moses. Han er en meget vigtig person i jødedommen, fordi det var ham, der kom med Loven. Med denne fortælling får de troende svar på, hvordan man skal opføre sig. Og faktisk var der ikke kun 10 bud, men 613!

Det jødiske skrift Jødernes hellige skrift hedder Tenach. Kristne kalder det for Det Gamle Testamente. Tenach er oprindeligt skrevet på hebraisk og består af 39 skrifter. De blev nedskrevet over en lang periode på 1000 år (ca. 1400200 f.Kr.)

(2. Mosebog, kapitel 20).

Israelitterne og deres forhold til Gud Fortællingerne i Tenach er specielle i den forstand, at de både er fiktive og historisk korrekte – i mere eller mindre grad. I visse tilfælde kan fortællingerne knyttes til historiske begivenheder, mens de andre steder siger mere om fortælleren og dennes tid end om historiske begivenheder. Ofte er der glidende overgange mellem de forskellige genrer (myter, lovstof, poesi, historie, ordsprog og salmer). Det er helt klart, at datidens fortællere ikke skelnede mellem disse på samme måde, som man gør i dag. For dem handlede det om at få budskabet i fortællingerne frem; at fortælle historien om det israelitiske folk og deres Gud.

Fortællingen om Moses er nedskrevet i de skrifter, man kalder for Toraen = Loven.

De ti Bud består af 10 regler. De tre første bud henvender sig til direkte til religionen, de sidste syv drejer sig om menneskets forhold til hinanden.

Moses er også en vigtig person i både kristendom og islam.

OPGAVER • Er der behov for begge typer regler? Sørg for at argumentere ud fra de ti regler. • Umiddelbart er De ti Bud en integreret del af den vestlige verdens tænkning, hvorfor? Og så alligevel ikke, hvorfor? • Hvorfor har der oprindeligt været brug for at etablere regler i de religiøse skrifter? • Sammenlign De ti Bud med andre religioners leveregler. • Hvordan afspejles De ti Bud i samfundets love?

Religiøse Tro og tanker regler

9788723526502_indhold.indd 15

13/06/2018 09.56

Fortællingen om Moses Fortællingen om Moses handler om, hvordan israelitterne (jøderne) kom tilbage til Kanaaens Land (Israel). Israelitterne var tidligere flygtet fra Kanaaens Land til Egypten pga. tørke. Gennem nogle hundrede år var de blevet til mange, hvilket på et tidspunkt blev for meget for faraoen. Han besluttede derfor, at alle israelitter skulle gøres til slaver for det egyptiske folk. Slaveriet fortsatte i 400 år Israelitterne var slaver i 400 år under mange forskellige faraoer. På et tidspunkt besluttede én af faraoerne, at alle nyfødte israelitiske drengebørn skulle dræbes. En israelitisk mor ønskede at redde sit nyfødte barn, så hun lagde ham i en kurv af siv og lod ham sejle ned ad Nilen.

Faraoens datter var netop nede ved floden for at vaske sig. Hun fandt barnet, og besluttede at beholde ham. Hun gav ham navnet Moses, da det betyder at trække op af vandet. På denne måde gik det til, at Moses, der var en israelitisk dreng, voksede op som en egyptisk prins. Tiden gik, og Moses blev en ung mand. Han så, hvordan det israelitiske folk blev udnyttet til at udføre hårdt arbejde for faraoen, hvilket han ikke brød sig om. En dag forsvarede han en slave, hvilket resulterede i en soldats død. Moses måtte derfor flygte ud af landet. Moses mødte Gud I det nye land forelskede han sig i en pige. De blev gift og fik et barn. Moses levede et helt nyt liv, hvor han nu var fårehyrde. Men en dag skete der noget, der kom til at forandre Moses liv. Han gik og vogtede får, da han så en tornebusk stå i lys lue, men uden at brænde. Pludselig hørte han en stemme: ”Tag skoene af! Du står på hellig jord!” Moses blev meget forskrækket og spurgte: ”Hvem er du?” Stemmen svarede: ”Jeg er Abrahams, Isaks og Jakobs gud!” Moses blev meget bange, og han skjulte sit ansigt, for han turde ikke se Gud.

Moses trækkes op af vandet, 2. Mosebog, kapitel 2.

Moses møder Gud, 2. Mosebog, kapitel 3.

Tro og tanker Religiøse regler

9788723526502_indhold.indd 16

13/06/2018 09.56

Gud gav ham en stor opgave. Han skulle vende tilbage til Egypten, befri slaverne fra faraoen og føre dem tilbage til Kanaaens Land.

Under den femte plage ramte en forfærdelig pest egypternes husdyr, 2. Mosebog, kapitel 9.

De ti plager Moses vendte tilbage til Egypten, hvor faraoen nægtede at frigive slaverne. Dette resulterede i, at en masse plager ramte Egypten. Den tiende var den værste, da den forårsagede alle egyptiske førstefødte drenges død. Faraoen mistede selv sit barn og frigav endelig israelitterne. De ti Bud Moses og de mange tusinde israelitter begyndte nu den lange rejse tilbage til det land, som Gud havde lovet dem på Abrahams tid. De krydsede Det Røde Hav og vandrede længe gennem den varme ørken. Da de nåede Sinaj bjerget, forlod Moses folket og gik alene op på bjerget for at tale med Gud. Imens havde israelitterne mistet modet og var begyndt at tilbede en ny gud – en guldkalv. Moses blev rasende, da han kom ned og så dette. Men folket angrede og bad om tilgivelse. Moses spurgte da, om de virkelig ønskede at være Guds folk, og om de ville følge Guds bud. Det ville folket gerne, og de lovede højt og helligt, at de ville overholde alle Guds regler. Da gik Moses atter op på bjerget for at hente De ti Bud. Genfortalt af Anne Rosenskjold Nordvig

Moses og hans folk på Sinaibjerget, 2. Mosebog kapitel 16.

Religiøse Tro og tanker regler

9788723526502_indhold.indd 17

13/06/2018 09.56

Ørkenvandringen De ti Bud blev lagt i et smukt skrin af guld, som de kaldte for Pagtens Ark. Israelitterne begyndte nu den lange rejse gennem ørkenen. 40 år skulle det tage dem, før de nåede frem, og Moses selv fik aldrig landet at se, da han døde af alderdom forinden.

Pagtens Ark, 2. Mosebog, kapitel 25.

Pagtens Ark i Jerusalem Senere i Tenach kan man læse fortællingen om, hvordan en jødisk konge (ved navn Salomon) byggede et stort tempel i Jerusalem, hvor Pagtens Ark blev placeret. Rent historisk ved man, at templet har eksisteret, og at det stod i flere hundrede år, indtil det blev smadret omkring år 500 f.Kr. Templet blev opbygget og smadret af flere omgange – sidste gang af romerne i år 70. Grædemuren I dag er der en lille rest tilbage af Salomons Tempel, som tilbedes af jøder fra hele verden. Stedet er det helligste sted for jøder, fordi det var hér, De ti Bud (ifølge fortællingen) blev opbevaret i Pagtens Ark. Stedet kaldes for Grædemuren.

Tro og tanker Religiøse regler

9788723526502_indhold.indd 18

14/06/2018 14.42

Jesus Ifølge kristendommen er Jesus Guds søn. I de kristnes hellige skrift, Biblen, kan man læse om Jesus. Troen på Jesus er helt afgørende for kristendommen, da hele religionen er bygget op omkring ham. I Biblen kan man læse om, hvordan han voksede op i landet Palæstina (Israel), hvor han var en del af det jødiske samfund. Han syntes dog, at jøderne havde alt for mange regler for, hvad man måtte og ikke måtte. Han sagde, at mennesket ikke var fuldkomment, og derfor ikke kunne leve op til de 613 bud. Jesus mente heller ikke, at mennesket selv kunne erklære sig for godt/frelst ved at overholde nogle regler. Eller at pege fingre ad andre og kalde dem for syndere/fortabte. Han gjorde derfor op med ’De ti Bud’ og kom i stedet med ’Det dobbelte Kærligheds bud’, hvor det handler om at elske Du skal elske Gud og sin næste. Herren din Gud, og din næste som dig selv.

OPGAVER • Hvad mener Jesus, når han siger, at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv? Diskutér, om det altid er muligt at tilgive sin Gud, sin næste eller sig selv. • Hvornår synes det muligt eller umuligt at tilgive? • Diskutér om det er lettere at overholde fælles regler, end det er at følge sine egne regler. • Hvilke udfordringer kan der opstå, hvis man altid overholder de fælles regler? • Hvilke udfordringer kan der opstå, hvis man altid følger sine egne regler?

Matthæus Evangeliet kap. 22, 38-40

Jesus betydning i jødedom og i islam: • ifølge muslimerne var Jesus en profet. • ifølge jøderne var Jesus blot et almindeligt menneske, der gik rundt i Palæstina og prædikede sin tro på Gud.

Jesus taler i synagogen om en ny måde at tro på, Det nye Testamente.

Religiøse Tro og tanker regler

9788723526502_indhold.indd 19

14/06/2018 14.42

Kristent skrift Biblen er de kristnes hellige skrift. Den blev sammenfattet i de første århundreder af kristendommens historie og består af Det gamle Testamentes 39 skrifter og Det nye Testamentes 27 skrifter. Mosebøgerne

Johannes Åbenbaringen

Biblen blev ikke skrevet på én gang af én mand, men over en længere periode af flere forskellige personer.

Historiske bøger

Poetiske bøger

Evangelierne

Profetiske bøger

Brevene

Johannes Åbenbaringen Apostlenes Gerninger

De kristne skrifter blev skrevet efter Jesus død

Fortællingen om Jesus

Selvom Jesus blev slået ihjel for sin kritik af det jødiske samfund og dens mange regler, troede han stadig på Gud og på det hellige skrift Tenach. Og selvom de første kristne også kritiserede de jødiske leveregler, var jødernes hellige skrift Tenach af stor vigtighed for de kristne. Faktisk blev alle de nye kristne skrifter skrevet som en slags opfyldelse af de mange jødiske profetier.

Fortællingen om Jesus handler om, hvordan Gud sendte sin søn, Jesus, til menneskene for at frelse dem for deres mange synder.

De nye kristne anså Det gamle Testamente som den gamle aftale med Gud og Det nye Testamente som den nye aftale med Gud – deraf navnene. Det nye Testamente er oprindeligt skrevet på græsk og består af: • Fire evangelier (der beskriver Jesu fødsel, liv, død og genopstandelse. De fire evangelier er skrevet af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes). • Apostlenes Gerninger (der handler om livet efter Jesu død – særligt om Paulus og om grundlæggelsen af de første kristne kirker). • En række breve (der beskriver, hvordan man bør leve som kristen). • Johannes Åbenbaringen (er det sidste skrift i Biblen, og beskriver verdens undergang og skabelsen af en ny himmel og en ny jord).

Biblen

Fødslen I landet Palæstina levede to unge mennesker, Maria og Josef, som var forlovet. Endnu inden det unge par havde været sammen, skete det, at Maria blev gravid. Hun fortalte, at hun ikke havde været sammen med en anden mand, men at det var sket ved Helligånden. Josef troede dog ikke helt på denne historie og ønskede at blive skilt fra Maria. Da viste englen Gabriel sig for Josef i en drøm og sagde: ”Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

Det gamle Testame nte er nedskrevet i perio den år 1400-200 f.Kr. Det er oprindeligt et jødisk skrift. Lovstoffet er ’De ti Bu

d’.

Det nye Testament e er nedskrevet i perio den år 50-120 e.Kr. Hele skriftet bygger på Det gamle Testamente . Lovstoffet er ’Det do bbelte kærligheds bu d’.

Tro og tanker Religiøse regler

9788723526502_indhold.indd 20

13/06/2018 09.56

Josef troede da på Maria, og han var ikke sammen med hende, før efter hun havde født barnet. Jesus blev født i Betlehem, hvor tre vise mænd kom for at tilbede ham som den nye Messias. Den jødiske konge, Herodes, hørte om den lille kongesøn, og ønskede at dræbe ham, så han ikke var en trussel mod hans egne sønner, når de skulle overtage tronen. Han beordrede derfor alle små drengebørn dræbt i Betlehem, og Maria og Josef måtte flygte til Egypten. Først flere år senere flyttede de tilbage til Palæstina, men til en anden by; Nazareth. Jesus voksede derfor op i den nordlige del af Palæstina.

Fortællingen om Jesu fødsel er beskrevet i Mattæus-evangeliet og Lukasevangeliet.

Jesu liv og virke Som voksen forlod Jesus Nazareth. De fleste mennesker blev i samme by, som de var vokset op i, men ikke Jesus. Han rejste i stedet rundt og forkyndte om en ny tid, der snart skulle komme. Han talte om folks forhold til Gud, hvordan mennesker skulle opføre sig overfor hinanden, og hvordan de mange regler ikke var afgørende for, om man levede det gode liv. Han udførte en masse mirakler, hvor han primært helbredte folk. Med sig havde han sine 12 disciple, der troede på alt, hvad han sagde. De mente, at han var den længe ventede Messias (en konge indsat af Gud). Jesus blev en kendt person, som mange mennesker samlede sig omkring. Han holdt flere taler til folk, hvor han gjorde op med de mange jødiske regler. Om spisereglerne sagde han: ”Det handler ikke om hvad der kommer ind i munden, men hvad der kommer ud.” Jesus mente ikke, at det havde nogen betydning for Gud, hvad man spiste eller ikke spiste, men derimod hvad man sagde og tænkte om andre mennesker. Med denne sætning gjorde Jesus al mad rent.

Bjergprædiken (Matt. kap.5) Den mest kendte tale, som Jesus holdt, var Bjergprædiken. I denne sagde han, at det ikke var nok at overholde de 613 bud i Moseloven. Motivet bag et menneskes handlinger måtte også være velmenende og gode. Hvor der i Moseloven var meget fokus på selve handlingen, er der i Bjergprædiken mere fokus på tanken.

Jesus helbreder en lam mand, Markus-evangeliet, kapitel 2.

Religiøse Tro og tanker regler

9788723526502_indhold.indd 21

13/06/2018 09.56

Jesus død Ved påsketid rejste Jesus med sine disciple til Jerusalem for at fejre den jødiske påske. Hér blev han modtaget som en konge med palmeblade på jorden. Det var dog ikke alle, der syntes godt om Jesus, eller mente han var den nye Messias, der skulle frelse dem alle. Tværtimod mente de, at han var gudsbespottelig, når han kritiserede de jødiske skikke og ændrede ved De ti Bud. Det var særligt de jødiske præster og farisæerne, der havde denne holdning. De lokkede derfor disciplen Judas til at hjælpe dem med at fange Jesus. Han nåede akkurat at spise et sidste måltid med sine disciple, inden han blev taget til fange, tortureret og korsfæstet. Efter Jesus død sørgede en velanset mand for, at hans legeme blev taget ned fra korset og lagt i et gravkammer, der var bygget ind i en klippe. Genfortalt af Anne Rosenskjold Nordvig

Jesu indtog i Jerusalem, Lukas-evangeliet, kapitel 19.

Jesus korsfæstes, Lukas-evangeliet, kapitel 23.

Tro og tanker Religiøse regler

9788723526502_indhold.indd 22

13/06/2018 09.56

Jesus genopstandelse Den bibelske fortælling om Jesus slutter med, at han tre dage efter sin død genopstod. Han viste sig for sine disciple, gik iblandt dem og underviste dem i 40 dage, inden han farede til himmels. Troen på Jesus og de nye regler Man ved næsten ikke noget om den historiske Jesus, men man må gå ud fra, at han prædikede blandt jøder, idet han kun bevægede sig rundt i Palæstina (Israel). Efter hans død delte hans disciple sig i to grupper, så den ene gruppe fortsatte med at henvende sig til jøder, mens den anden gruppe fokuserede på ikke-jøderne – også kaldet hedninge. Disse 2 grupper kalder man i dag for: Jøde-kristne og Hedninge-kristne. Det skulle vise sig, at gruppen af hedninge-kristne voksede utroligt hurtigt på meget kort tid. Bl.a. i Rom fik kristendommen mange nye tilhængere, hvilket de romerske myndigheder ikke brød sig om, da de frygtede det ville skabe politisk uro.

Inde i Gravkirken er der opført et gravmæle over det sted, hvor Jesus (ifølge Biblen) blev lagt efter sin død.

I Gravkirken ligger også den sten, som menes at være stedet, hvor Jesus blev salvet. Mange kristne besøger kirken for at bede ved stenen.

Religiøse Tro og tanker regler

9788723526502_indhold.indd 23

13/06/2018 09.56

Samtidig brød jøderne sig ikke om denne nye religion, da de mente, den var en hån mod deres måde at tro på. Efter få år blev det derfor direkte farligt at være tilhænger af Jesus-bevægelsen. Dette hindrede dog ikke folk i at knytte sig til denne nye tro, hvor enhver, uanset religiøs eller social baggrund, kunne blive frelst. De kristne mødtes i private huse hver søndag for at dele et fælles måltid

Moseloven – De ti Bud – Den gamle pagt

(nadveren) til minde om Jesus. Her læste man højt fra Det gamle Testamente, underviste i læren om Jesus Kristus, sang salmer og bad til Gud. For at blive medlem af én af disse menigheder skulle man lade sig døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. I dag besøger pilgrimme byen Jerusalem for at mindes Jesus død og genopstandelse. Man har bygget en kirke oven på det sted, hvor man mener, at Jesus blev korsfæstet. Det er ét af de helligste steder for kristne og kirken hedder Gravkirken.

Bjergprædiken – ”Det dobbelt kærligheds bud” – Den nye pagt

Jesus sagde: ”Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.”

Om vrede ”I har hørt, at der er sagt til de gamle: ”Du må ikke begå drab”, og ”Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.” Men jeg siger jer: ”Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen.”

Om ægteskabsbrud I har hørt, at der er sagt: ”Du må ikke bryde et ægteskab.” Men jeg siger jer: ”Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.”

Om gengældelse ”I har hørt, at der er sagt: ”Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer: ”I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.”

Om fjendekærlighed ”I har hørt, at der er sagt: ”Du skal elske din næste og hade din fjende.” Men jeg siger jer: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.”

Tro og tanker Religiøse regler

9788723526502_indhold.indd 24

13/06/2018 09.56

Muhammed Ifølge islam åbenbarede Gud sig for Muhammed og gav ham Koranen. Koranen er én lang lovprisning af Gud, men den indeholder også love og moralske bud for, hvordan man skal opføre sig som menneske. I Koranen kan man læse om flere af de samme personer, som optræder i jødedommen og kristendommen. Eksempelvis kan nævnes Adam, Eva, Noa, Abraham, Moses, Maria og Jesus.

„Han (Gud) har åbenbaret dig Bogen med sandheden, som bekræfter det, som var før den. Og tidligere åbenbarede Han (Gud) Toraen og Evangeliet som retledning for mennesker.“ (Sura 3, vers 4)

Udover Koranen findes en lang række beskrivelser af, hvordan profeten Muhammed levede og handlede. Disse beskrivelser kaldes for Haditherne.

Men fortællingerne er ikke helt ens og tolkningerne er også lidt anderledes. Muslimer mener, at Muhammed modtog Koranen for at rette de tidligere (jødiske og kristne) skrifter til.

Profeten Muhammed overværer slaget ved Uhud uden for Medina i 625. Muslimerne led nederlag til styrkerne fra Medina.

Religiøse Tro og tanker regler

9788723526502_indhold.indd 25

13/06/2018 09.56

Rebekka Bærnholdt · Mette Hansen · Catharine Linke · Anne Rosenskjold Nordvig

Kristendom og andre religioner

Har du bog, har du web!

Under samme himmel 9

Under samme himmel

Under samme himmel Kristendom og andre religioner

alinea.dk

9788723526502_omslag.indd 2

Kristendomskundskab · 9. klasse · Elevbog · Web

13/06/2018 09.47