
4 minute read
Overflader
from Hovedkatalog DK 2023
by lotusstoves
Lotus overflader
Forskellen i finish, struktur og farve er det, der gør en Lotus brændeovn unik. Om du vælger stål, glas eller sten med varmelagringsmulighed, afhænger af dine ønsker til design og funktion. Hver især er de forskellige materialer med til at skabe et personligt og unikt møbel.


Stål
Alt stål, der bruges i en Lotus brændeovn, er koldvalset kvalitetsstål. Inden ovnen lakeres, bliver den ”bombarderet” med små stålkugler. Dermed er stålet er fuldstændigt rent, inden det bliver lakeret. Lakken, der anvendes, er en speciel varmebestandig lak, der kan arbejde i takt med, at ovnen udvider sig.
Fedtsten
Fedtsten er et mineral, der forekommer i lande som Finland, Norge, Indien og Brasilien. Karakteristisk for dette naturmateriale er den bløde, levende overflade. Fedtsten anvendes ofte i de såkaldte masseovne eller som sidebeklædning på traditionelle brændeovne, idet stenen besidder en fantastisk evne til varmelagring. Den er som intet andet materiale i stand til at holde på varmen i op til mange timer og afgive den langsomt efter, at ilden er gået ud. Fedtsten er et naturskabt materiale, og den naturlige variation i stenens struktur og overflade er med til at gøre hver sten og hver ovn unik.
Sandsten
Sandsten er en flere millioner år gammel bjergart. Den finkornede og varierende struktur er opstået gennem strømninger og forskydninger i jordskorpen, og derfor kan strukturen i stenene variere meget. I nogle tilfælde kan strukturen minde om årerne i træ, og i andre tilfælde danner årerne helt tilfældige mønstre og farvespil. Den findes i mange forskellige lyse nuancer og teksturer, der er skabt af vind og vejr. Sandsten anvendes både til de såkaldte masseovne og som dekorativ sidebeklædning på traditionelle brændeovne. Sandsten er et naturskabt materiale, og den naturlige variation i stenens struktur og overflade gør, at der kan forekomme afvigelser på stenene i forhold til det billedmateriale, som vises her i kataloget. Dette er med til at gøre hver sten og hver ovn unik.




Limestone
Limestone er en råhvid sten. Den bliver naturligt opbygget på forhistorisk havbund, der består af en blanding af sand, koraller og 10% kalk. Dette giver en smuk sten med et spil i grå nuancer.
Hver sten er fra naturens side enestående. Variationen i struktur og overflade er med til at give dig en helt unik ovn.
Indian Night
Som navnet antyder, stammer Indian Night fra Indien. Stenen er mørkere og mere struktureret i farven end den traditionelle fedtsten. Dette giver en overflade, der er særdeles modstandsdygtig og nem at vedligeholde. Det er ikke kun den smukke glød, der udmærker dette særlige materiale – evnen til at lagre varme og fordele den langsomt er på grund af den høje massefylde exceptionel. Dette gør Indian Night til en både smuk og yderst effektiv beklædning/lagringsmasse på brændeovne.
Indian Night er et naturskabt materiale, og den naturlige variation i stenens struktur og overflade er med til at gøre hver sten og hver ovn unik.
Coffee Stone
Coffee Stone er i lighed med sandsten en flere millioner år gammel bjergart, hvis finkornede og varierende struktur er opstået gennem strømninger og forskydninger i jordskorpen.
I nogle tilfælde kan strukturen minde om årerne i træ, og i andre tilfælde danner årerne helt tilfældige mønstre og farvespil. Den findes i forskellige rødlige og brunlige nuancer, deraf navnet Coffee Stone.
Coffee Stone er et naturskabt materiale, og den naturlige variation i stenens struktur og overflade gør, at der kan forekomme afvigelser på stenene i forhold til det billedmateriale, som vises her i kataloget. Dette er med til at gøre hver sten og hver ovn unik.
Magic glas
Lotus brændeovne med ”Magic Glas” er det ypperste inden for keramisk glas. ”Magic” er betegnelsen for det specielt udviklede glas, som vi anvender i vores låger, når der ønskes et udpræget moderne design.
Udviklingen af glasset er et resultat af et årelangt og tæt samarbejde mellem Lotus og vores underleverandør. Processen med at fremstille Magic-glasset er yderst tidskrævende, og der kan således kun produceres ganske få sæt om dagen. I modsætning til mange andre producenter anvender vi altid dobbelt glas i vores ”Magic”-låger. Dette bevirker, at varmeudstrålingen fra glasset mindskes, og at temperaturen i brændkammeret øges. Det er bl.a. en del af Lotus Clean-Burn-Technology. Resultatet er et helt unikt produkt.
Pejseindsatse
Udover de mange fritstående brændeovne, tilbyder Lotus også et meget bredt sortiment af pejseindsatse for enhver smag og med adskillige tilpasningsmuligheder.
Vores indsatse fås i flere forskellige formater, højder og bredder samt med glas på flere sider for et bedre indsyn til ilden. Ønsker man en rumdeler, er vores såkaldte “tunnelovn” det perfekte valg. Mulighederne er uendelige.
Alle vores indsatse fås endvidere med det elegante Magic-glas, ligesom vi tilbyder et stort udvalg af specialtilpassede rammer og justerbare baser for den perfekte indbygning, enten i en eksisterende pejs eller som nybygning.
Med andre ord garanterer vi, at du vil kunne finde en Lotus-indsats, der passer til netop din smag, dit hjem og dine behov.
Læs mere om det store udvalg af Lotus-pejseindsatse i vores specielle indsatskatalog eller på www.lotusstoves.com.




Dette katalog er også miljøbevidst. Trykt på FSC©-certificeret papir.
LOTUS HEATING SYSTEMS A/S · Tlf. +45 6323 7070 · www.lotusstoves.com · Email info@lotusstoves.com
Se alle ovne her