
1 minute read
Maestro-Serie
from Hovedkatalog DK 2023
by lotusstoves
Lotus Maestro-serien
– Varme i elegant indpakning
Lotus Maestro kombinerer det bedste af to verdener inden for strålings- og lagringsvarme. Ovnenes konstruktion med den massive stenbeklædning gør, at der kan lagres en masse varme, som efterfølgende frigives jævnt over adskillige timer. Det betyder, at du med få fyringer vil opleve, at der afgives en behagelig varme til rummet selv mange timer efter, at ilden er gået ud. Den store glaslåge giver et unikt indsyn til det flotte flammespil. Det automatiske lukkesystem med to magneter trækker elegant lågen på plads i forbindelse med lukningen, og den indbyggede Clean Burn Technology sikrer samtidig en meget effektiv og miljøvenlig forbrænding. Som en ekstra bonus er PowerStones inkluderet i disse ovne. PowerStones er en specielt udviklet sten, som holder ekstra længe på varmen og afgiver varme mange timer efter, at ilden er gået ud. Som tilbehør kan der tilkøbes en drejesokkel. Drejesoklen giver dig mulighed for at dreje ovnen i en række intervaller fra 45 til hele 360 grader. På den måde får du en helt unik oplevelse af ilden, lige meget hvor du og dine gæster befinder sig i rummet.
Maestro-serien fås i forskellige stenvarianter. Læs mere om de forskellige beklædninger og deres egenskaber på side 120. Støbejernslågen fås i sort, grå eller med Magic-glas. Læs mere om de øvrige ovne i Maestro-serien på de følgende sider.
