LIXEN OKTOBER 2020

Page 2

2 LEDER

OKTOBER 2020

Kære undervisere: Drop lappeløsningerne og få styr på, hvordan undervisningen skal afvikles under corona COVID-19 har ført mange udfordringer med sig. Vi har alle været tvunget til at gentænke vores hverdag, dukkeført af regeringen og sundhedsmyndighedernes omskiftlige krav og opfordringer til, hvordan vi sammen kan stoppe smittekæden. Men corona er ikke længere nogen nyhed, og verden over er pandemien for længst blevet en del af vores fælles bevidsthed. Derfor kan det heller ikke komme som nogen overraskelse for uddannelsesinstitutionerne, at COVID-19 fortsætter med at sætte sit præg på efterårssemesterets undervisning. Eller hvad? På Center for Journalistik har der hersket en del forvirring om, hvordan man vil afvikle undervisningen, så den overholder regeringens krav om et forsamlingsforbud på 50. Den første undervisningsdag efter sommerferien blev eleverne på 3. semester blandt andet spurgt om, hvordan de tænkte, problemet skulle løses. At den pågældende underviser ikke selv havde udtænkt en løsning i samarbejde med uddannelsesinstitutionen inden studiestart, er ikke til at forstå. Det er langt fra optimalt, og det skaber en utryghed hos os elever om, hvorvidt vi får bedst muligt udbytte af undervisningen. I håndværksundervisningen har man erstattet en stor del af tavleundervisningen med gruppearbejde, så underviseren kun underviser et hold af gangen, mens den anden halvdel laver gruppearbejde. Som elev ender man ofte med en gruppeøvelse, som kan løses på en halv time, men hvor tidshorisonten er sat til to timer. Her kommer tvivlen igen frem, for kan en halv times gruppearbejde erstatte to timers plenumundervisning ved tavlen? Derudover har håndværksunderviserne undladt at tage højde for elever, som enten er i karantæne, eller som er i øget risiko for at blive hårdere ramt af COVID-19. Andre uddannelsessteder så som Aarhus Universitet streamer forelæsninger, så man som elev selv afgører, om man føler sig tryg ved at møde fysisk op på skolen. Det hensyn burde Center for Journalistik også gøre brug af, så alle elever har de samme vilkår for at deltage i undervisningen. COVID-19 forsvinder ikke foreløbig, og derfor går det ikke at tænke i lappeløsninger, når det kommer til undervisningen på Center for Journalistik. Som elev kan man undre sig over, at journalistuddannelsen på SDU, som bryster sig af at være en moderne og nytænkende uddannelse,w ikke har evnet en større omstillingsparathed under COVID-19. HH og TF

WEB: lixen.dk MAIL: lixen@journet.sdu.dk

TRYK: OTM Avistryk FORSIDE-FOTO: OPLAG: 500 eksemplarer Emilie Kiilerich

LIXEN Campusvej 55, 5230 Odense M

INDHOLD INTERN

Den nye årgange af journaliststuderende rundt om i landet har været igennem et noget anderledes optagelsesforløb grundet corona-restriktionerne. På DMJX overvejer de at indføre det digitale optagelsesforløb permanent. Men hvad mener SDU’erne om det digitale opdagelsesforløb? Journalistpraktikanter er mere udsatte, når det kommer til at blive ofre for sexisme i mediebranchen. LIXEN har snakket med praktikvejleder på Center for Journalistik, Niels Møller Mikkelsen, om problemet.

EKSTERN

Kom tæt på fagbladsjournalist Anne Witthøfft, der i sit arbejde kæmper for at give sygeplejersker en stemme. Algoritmer og digitalisering truer med at erstatte journalister i mediebranchen. LIXEN har talt med journalist Andreas Marckmann Andreassen, forfatter til bogen Sådan forandrer automatisering medierne. I månedens portræt kan du møde journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen.

FOKUS

Sommeren 2020 har stået i oprørets tegn. Overalt i verden har gaderne været fyldt af mennesker med noget på hjerte. I denne måneds FOKUS tager vi dig med ind i demonstrationernes univers. Her kan du læse om en tidligere BZ’er, som vendte ryggen til volden for en karriere i politik. Aktivismem har fundet sin vej ind på sociale medier. LIXEN har snakket med Instagram-aktivist Mette-Marie Nørlev og en forsker i sociale medier og politisk kommunikation om den performative aktivismes fremgang på internettet.

SPORT

Kom med bagom kulisserne hos Center for Journalistiks to fodboldhold: FC Jourventus og Ajax Albani. Derudover dykker vi ned i historien bag den legendariske High Risk-tunering mellem journaliststuderende på henholdsvis SDU og DMJX. Hvem har gennem årene klaret sig bedst på banen?

DEBAT

Bør man som journalist bekende sin politiske kulør? Skal vi beholde ordet ‘ekimo’ i de danske medier? Bliv klogere på næste generation af journalister på Center for Journalistik.

LIXEN er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Hedvig Høgh-Olesen Chefredaktør

Thomas Florin Chefredaktør

Liv Almer INTERN-redaktør

Cathrine Bøgh Sørensen INTERN-redaktør

Lasse Hjeresen Wraae EKSTERN-redaktør

Josephine G. Lorentsen EKSTERN-redaktør

Line Foldager Villemann FOKUS-redaktør

Silas Moody FOKUS-redaktør

Emil Mozart Hansen SPORT-redaktør

Harald Sebastian Krebs DEBAT-redaktør

Anders Kofod - Jensen DEBAT-redaktør

Morten Palm Andersen LYD

Jonas André Sørensen LYD, WEB


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.