BRANCHE
LIXEN | november 2009 |
Model: Per Knudsem Fotos: Daniel Rasmussen. Illustrationer: Sofie Bak Thorup
Lær at spotte en løgner Folk lyver i gennemsnit for 34 procent af dem, de møder på en uge. Politikere og andre kilder lyver for journalister hver dag. Tænk, hvis du kunne se det, hver gang de løj. Christian Vandsø har forsket i teknikkerne til at spotte løgnere i otte år. Når du har lært at opfange de små tegn, der afslører løgneren, vil du ifølge Christian Vandsø få adgang til en helt ny verden af historier.
Camilla Falkenberg Sønderstrup Sofie Bak Thorup
SANDSIGER. »De radikale vil helt sikkert samarbejde med Socialdemokraterne efter valget,« kunne din radikale kilde sige til dig. Du skribler løs på blokken, og næste dags overskrift lyder: ’Venstrefløjen står sammen igen.’ Hvis du derimod havde kendt teknikkerne til at aflæse de såkaldte microexpressions, ville du måske have set, at din kilde viste tegn på afsky, mens hun sagde det. Hun løj altså. Og så ville rubrikken nok have set anderledes ud. I Lixens serie ’Hvad kan journalister lære af…’ sætter vi i denne måned fokus på microexpressions eller på dansk mikroudtryk.
Et journalistisk redskab Christian Vandsø forklarer, at når du har trænet dig op til at kunne aflæse microexpressions, kan du se om din kilde lyver. Mikroudtryk er et ansigtsudtryk, der viser sig i en femogtyvendedel af et sekund. Det er ikke noget, man selv har kontrol over, da det kommer direkte fra underbevidstheden. På den måde kender du også svaret fra din kilde, inden du får det verbalt. Kroppen svarer nemlig hurtigere end hjernen. Men det er ikke kun løgne, du kan afsløre. Teknikken giver også adgang til ekstrainformationer. »Det kan være, at kilden lige pludselig viser et tegn på glæde, når han får at vide, at hans værste fjende er blevet udnævnt til gene-
ralsekretær. Er de så fjender i virkeligheden? Du kan få en masse ekstrainformation, som folk normalt ikke ville sige. Man kan finde historier, som andre ikke vil kunne finde,« siger Christian Vandsø. Han er cand.scient fra Århus Universitet og har studeret fænomenet microexpressions i otte år. Han fortæller, at journalister normalt skriver historier ud fra noget, der er blevet fortalt eller udgivet. Hvis man træner sig op til at aflæse mikroudtryk, kan man pludselig finde historier ud fra de signaler, folk udsender.Hvis der viser sig uoverensstemmelser mellem det, kilden siger, og det ansigtsudtryk han viser, kan man som journalist prøve at tale med folk omkring kilden, for at finde dokumentation for, at kilden faktisk har løjet. Christian Vandsø vil ikke opfordre til, at man konfronterer kilden med det samme. Det kan føre til ubehagelige situationer, hvor seerens sympati ender hos kilden, fordi journalisten ikke har håndgribelig dokumentation. How to Ifølge Christian Vandsø kræver det lang tid at træne sig op til aflæse de næsten usynlige tegn, da kun én procent af befolkningen har den naturlige evne til at afkode dem. »Måden, man træner sig på, er ved at se videoklip. Her gælder det om at finde de små uoverensstemmelser mellem det talte og det udtrykte,« siger han. Han fortæller, at der ligger en del tests på nettet, hvor man skal gætte mikroudtrykket på en lille filmsekvens. Christian Vandsø forklarer, at det er meget krævende at spotte microexpressions: »Det er meget svært at være til stede i samtalen, hvis du sidder og har et liveinterview med en, og samtidig skal holde øje med de her udtryk. - Fordi man skal bruge så meget kapacitet på at kigge på folk.« Han foreslår derfor, at man er to, hvor den ene interviewer, og den anden holder øje, eller at man filmer interviewet og kigger det igennem bagefter. Når du er trænet, er der flere måder at gribe en løgner an på. Stilhed er noget af det værste for en, der lyver.
»Du kan først være stille, og så spørge ’virkelig?’, som om, at du ved noget, han ikke ved. Den uskyldige vil slet ikke fange de her ting, men den skyldige vil begynde at føle sig lidt utilpas,«siger Christian Vandsø. Han forklarer, at den skyldige typisk vil uddybe sin forklaring for at overbevise dig. Du kan derefter stille uskyldige spørgsmål. Du interviewer for eksempel en cykelrytter, der er mistænkt for at have været et andet sted, end han har fortalt. Her kan du opdigte en løgn om det sted, cykelrytteren påstår at have været. Du kan for eksempel spørge ind til en frygtelig snestorm, som slet ikke har fundet sted. Hvis han bekræfter din opdigtede historie, ved du, at han lyver.
Underbevidstheden afslører løgneren Underbevidstheden arbejder hurtigere end hjernen, og det er underbevidstheden, der udsender microexpressions. En løgner kan aldrig lyve uden at vise mikroudtryk, hvis han ved, at han lyver. Tror han derimod fuldt og fast på løgnen, er der ingen tegn at finde. »Da Anders Fogh for eksempel fortæller, at Danmark vil gå ind i Irakkrigen på grund af masseødelæggelsesvåben, viser han ingen tegn på at lyve. Det vil sige, at da han holder den tale, tror han fuldt og fast på, at der er masseødelæggelsesvåben i Irak og på alt det, CIA har fortalt ham. Så man kan aldrig afsløre en løgner, der selv tror på det, han siger,« fortæller Christian Vandsø.
Pas på! Nu kan det godt være, at du tænker, at de her microexpressions lige er sagen, og du næsten ikke kan vente med at komme i gang. Men der er nogle ting, du skal være opmærksom på. Når du kan spotte en løgner, gælder det ikke kun kilder. Det gælder også familie, venner og kæresten. »Det er ikke fedt at sidde og snakke med konen, når du kan se, at hun lyver. Der bliver løjet for os utrolig tit, og man mister måske troen på det gode i mennesker,« fortæller Christian Vandsø. Men man skal huske på, at det ikke altid er
løgnen, man afslører. Teknikken kan lige så vel bruges til at sikre sig, at kilden taler sandt.
Lixen vil ikke opfordre dig til at opdigte historier for at tjekke, om din kilde lyver. Det er for egen regning, hvis du alligevel har lyst til at gøre brug af netop denne teknik. camso08@student.sdu.dk sotho08@student.sdu.dk
FAKTA - Microexpression kan oversættes til mikroudtryk.Det er et ansigtsudtryk, der varer en femogtyvendedel af et sekund. - De blev opdaget i 1960’erne af William Condon, som begyndte at studere videoklip billede for billede. Her fandt han uoverensstemmelser mellem det, folk sagde, og de udtryk, de viste. - Den førende forsker er amerikaneren Paul Ekman. Han er konsulent på den amerikanske serie ’Lie to me’. - Christian Vandsø er cand.scient og har forsket i microexpressions i otte år. Han holder foredrag om emnet. Du kan læse mere om ham på www.microexpressions. dk. - På www.kortlink.dk/746n finder du en test i at genkende de syv forskellige grundansigtsudtryk. - Paul Ekman har lavet en række dvd’er, som du kan bruge til at træne dig op i at spotte microexpressions. De kaldes ’Microexpression training tool’ eller METT. - Christian Vandsø kan ikke sige noget om, hvor lang tid det tager at træne sig op. Det er individuelt hvor lang tid, det tager, og man skal huske at holde det ved lige.
- Det er ikke kun Pinocchios næse, der vokser, når han lyver. Blodtilførslen til næsen øges nemlig på grund af adrenalin, når man lyver.
Hvis din kilde sidder stiv som en istap, tyder det på, at han lyver. Mangel på gestikulation er nemlig et tegn på, at kilden er bange for at afsløre med sit kropssprog, at han lyver.