FOKUS:TROVÆRDIGHED
LIXEN | september 2012 | 15
Journalister uden beskyttelse Advokat, politimand, sygeplejerske, civilingeniør og apoteker. Listen af beskyttede titler er lang, men journalist er ikke en af dem. Dansk Journalistforbund mener ikke, at en beskyttet titel vil hæve troværdigheden. I stedet vil titlen forhindre andre faggruppers bidrag til nyhedsmedier.
Jane Bruun Elkjær
Når du læser en artikel, kan du ikke være sikker på, at personen bag håndværket har brugt tid på den journalistiske skolebænk. Titlen som journalist er nemlig ubeskyttet. Det betyder, at alle kan kalde sig for jour-‐ nalist. Næstformanden for Dansk
Journalistforbund, Lars Werge, erk-‐ ender, at foreningen ikke kan forhin-‐ dre ikke-‐journalister i at præsentere sig som journalister. »Grænsen mellem journalist og ikke-‐journalist er lydende. Og det gør det svært at skelne imellem. At kalde sig journalist er nemlig ikke det samme som at sige, at man har fået en journalistisk uddannelse eller er medlem af Dansk Journalist-‐ forbund,« understreger han. Siden 1970 har danskere kunne uddanne sig til journalist. Førhen var det kun muligt at blive journalist gennem mesterlære eller ved at læse journalistik på et tre måneders kur-‐ sus. Ifølge næstformanden hænger den journalistiske historik sammen med den ubeskyttede titel. »Faget har en lang tradition for, at nyhedsmedierne ofte ansatte personer uden en journalistisk uddannelse. Det er først i de senere år, at uddannelsen for alvor er blevet institutionaliseret,« fortæller Lars Werge og påpeger, at skrevne artikler
fra ufaglærte er en af de fasttømrede traditioner. Ufaglærte bidrager til journali-‐ stikken Dansk Journalistforbund følger nyhedsmediets lange tradition. Foreningen stiller krav til, at med-‐ lemmernes hovedindtægt skal være journalistisk arbejde, men ikke at de skal være uddannede journalister. »Vi er en fagforening, der går ud fra jobbet og ikke uddannelsen. Herved kan alle bidrage til det journalistiske arbejde. Det er også en af årsagerne til, at det ikke er en beskyttet titel,« forklarer næstformanden. Hvis Dansk Journalistforbund derimod kun stillede krav til en journalistisk uddannelse, måtte de sige farvel til mange af deres med-‐ lemmer. »Vi har mange medlemmer med an-‐ dre uddannelser end journalistiske. De kan være akademisk uddannede eller skolelærere, der er begyndt at skrive journalistiske værker,«
forklarer Lars Werge. Ifølge næstformanden er der gode eksempler på folk, der bidrager til journalistikken fra andre uddan-‐ nelser. »Rune Lykkeberg, som er redak-‐ tionschef for Information, og Niels Lunde, der er chefredaktør på Børsen, har ikke en journalist-‐ uddannelse. Det er jo ikke fordi, de ikke er med til at højne kvaliteten i journalistikken, bare fordi de ikke er journalistisk uddannede.« Lars Werge understreger, at en ud-‐ dannelse i journalistik er en god ga-‐ ranti for at opretholde og have et højt journalistisk niveau. Han erkender dog, at der altid vil være arbejds-‐ givere, læsere, seere eller lyttere, som afgør, om niveauet er godt nok. Højt niveau giver troværdighed Ifølge næstformanden er et højt journalistisk niveau med til at øge nyhedsmediernes troværdighed. For Lars Werge har uddannelse og udførelse af jobbet en betydning
for niveauet af det journalistiske produkt. »Der er ingen tvivl om, at jo mere samvittighedsfuldt journalister følger deres arbejde, eller jo bed-‐ re forberedt de er uddannelses-‐ mæssigt, jo færre fejl vil der være i nyhedsmediet.« Hvorvidt den ubeskyttede titel kan være med til at sænke det journalis-‐ tiske niveau i manglen af håndværks-‐ kvaliteten, er for Lars Werge ikke det samme. »Vi vil gerne arbejde i retningen af, at det at være medlem af Journalist-‐ forbundet er et kvalitetsstempel. At man ved, at når man taler med en, som præsenterer sig som journalist og er medlem af Dansk Journalist-‐ forbund – så er det en kvalitet i sig selv«, forklarer han og fortsætter: »Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have mere monopol på, hvem der kan kalde sig journalist, men vi må også erkende, at det kan vi ikke«. jaelk12@student.sdu.dk
Sjuskede journalister skader troværdigheden Når journalister laver stave- og sprogfejl i deres arbejde, går det udover trovædigheden. Især på nettet hober fejlene sig op.
Isabelle Mathiassen, 2. semester
Sinker og kriminelle. To ord, som journalister sjældent ønsker at blive kaldt. Men på Facebook viser sider som Sprogpolitiet og Dagens sprogsinke journalisternes værste stave-‐ og sprogfejl. Fejlene får ikke kun et smil frem på læben for sidernes følgere. De går også ud over journalisternes troværdighed. »Det giver en fornemmelse af, at journalisten ikke har interesseret sig for detaljerne. Hvis de ikke interesserer sig for detaljerne i kommaer, eller om det hedder ’ad’ eller ’af’, så kan læserne tvivle på, om de egentlig kan stole på indholdet,« forklarer Malene Bjerre, der har udgivet lere bøger om korrekt dansk og underviser i journalistisk sprog på Danmarks Journalisthøjskole. Bag Sprogpolitiets Facebook-‐side er et irma, som ejes af Rie Holdum. Hun er korrekturlæser og a holder sprogkurser for journalister og kommunikationsmedarbejdere. Rie Holdum er enig med Malene Bjerre i, at sproglige fejl skader journalisters troværdighed. »Det er helt surrealistisk, at så mange journalister har så dårligt styr på et af deres allervigtigste redskaber -‐ sproget. Det påvirker troværdigheden voldsomt. Hvem gider læse artikler, hvor journalisten ikke har gjort sig umage med at skrive?« spørger hun.
Fejlene lyder på nettet Malene Bjerre forklarer, at det især er på nettet, at læserne kan inde sproglige fejl i jour-‐ nalisternes arbejde. Ifølge sprog-‐ eksperten skyldes det den høje arbejdshastighed. »Journalisterne må simpelthen arbejde under nogle betingelser, der gør, at de slet ikke har tid til at tjekke teksterne igennem, for der er uhyrligt mange fejl,« understreger hun. Politikens korrekturleder, Per Lykke, og hans korrekturlæsere væbner sig hver dag med en rød tusch og retter sprogfejl i alle aviser. Derfor går det ham på, når Politiken bliver kritiseret for at lave mange fejl. Per Lykke så gerne, at korrekturafdelingen blev fri for de kommentarer, men samtidig har han svært ved at se, hvordan det skulle ændre sig. »Stavefejlene er vel betingelsen, når det skal gå så stærkt. Der er mindre tid til at tjekke den slags ting. I den bedste af alle verdener gjorde man det selvfølgelig. Så ville der sidde en og korrekturlæse hele tiden, men sådan er virkeligheden ikke,« siger han. Dårlig danskundervis-‐ ning og sjuskekultur Malene Bjerre mener, at journalister ofte træder sprogligt forkert, fordi de ikke har fået god nok danskundervisning i folkeskolen. »Jeg er selv seminarielærer, så jeg ved, at det også handler om mig selv – at vi alle sammen har interesseret os for noget mere
overordnet end den sproglige detalje. Men den sproglige detalje ender med at gå ud over helhedsindtrykket,« siger hun Rie Holdum fra Sprogpolitiet ser en ærgerlig tendens i jour-‐ nalistikken i dag, der kan spores helt tilbage til folkeskolerne, hvor journalisterne ikke har fået ordentlig sprogundervisning. »Der er opstået en sjuskekultur. Mange har sådan en ’herregud -‐ man forstår jo, hvad der står’-‐holdning til det. Men hvis man er journalist og tager sit fag alvorligt, så er det saftsuseme vigtigt at kunne formulere sig ordentligt og uden forstyrrende fejl,« betoner hun.
Håb for de håbløse journalister Efterhånden ser det dog bedre ud. Malene Bjerre oplever nemlig større opmærksomhed fra de studerende i sprogundervisningen, understreger Malene Bjerre. »Jeg tror på, at der er en stigende opmærksomhed på det. Folk er ikke ligeglade og synes, at det er vigtigt. Jeg oplever, at mine studerende rigtig gerne vil lære at sætte komma for eksempel.« Alligevel ser det ikke ud til, at journalister slipper for at blive leet
af på Facebook lige foreløbig, siger Rie Holdum. »Over 12.000 mennesker læser med på vores Facebook-‐side. Det viser jo, at rigtig mange mennesker lægger mærke til sprogfejlene i medierne -‐ især på netmedierne,« forklarer hun og fortsætter: »Vi har altid lagt vægt på at lave opslag med sjove fejl, for vi går sådan set ikke og er sure over sjuskeriet -‐ det giver jo masser af arbejde til os.« ismat12@student.sdu.dk
Illustration: Cordula Vorstrup Hahn