FOKUS: FORTÆLLENDE JOURNALISTIK
LIXEN | december 2014 | 17
Journalistikkens enfant terrible Journalistik kan være alt fra nøgtern nyhedsjournalistik til følsomme portrætter. Eller det kan være flippet gonzojournalistik om vilde udskejelser, der sender læseren på chokerende og fascinerende rejser. Lixen giver her en lille guide til læseren, der gerne vil lære gonzojournalistikken lidt bedre at kende. torcykelløbet Mint 400, hvilket man først finder ud af ret sent.
Jens Jakob Kjær Hansen, 3. semester
Hunter S. Thompson (19372005) anses af flere for at være ophavsmanden bag ’gonzo-journalistikken’ – journalistikkens uartige dreng, der bryder de gængse regler og normer. Når en journalist laver gonzo, er vedkommende selv en aktiv spiller i historien. Alt der hedder objektivitet er lagt på hylden, og historien fortælles gennem journalistens egne øjne. Thompson er manden bag ’Fear and Loathing in Las Vegas’ fra 1972. Et ikonisk stykke gonzojournalistik, der handler om ham selv og hans advokats rejse til Las Vegas for at dække mo-
Journalistdoktor på syre Inden da og i resten af bogen handler det om de udskejelser, som Hunter S. Thompson, eller ‘Journalistdoktoren’ som han kalder sig, har med sin kollega. Det er udskejelser med stoffer, spritracerkørsel i udlejningsbiler, lemfældig omgang med skydevåben og meget andet. Thompson udtalte selv engang, at han »hadede at være en fortaler for stoffer, alkohol, vold og sindssygdom, men de havde altid virket for ham.« Tak for kaffe! Med over 200 sider er Hunter S. Thompsons ’Fear and Loathing in Las Vegas’ et længere stykke journalistk, men helt sikkert læsningen værd.
Gonzojournalistikken findes også under vores hjemlige himmelstrøg. Her følger tre eksempler på spændende, dansk gonzo. 24 hæsblæsende timer i Tbilisi Nicolai Frederik Bonnén Rossen. Børsen. 2013 Denne gonzos handling udspiller sig i Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvor en dansk journalist besøger en af sine ungdomsvenner. Snart er han vidne til en improviseret vildtjagt fra bagsædet af en firhjulstrækker, hvor mafiøse georgiere skyder efter de dyr, de kan få øje på, imens bilen tæsker afsted i alt for høj fart på en smadret bjergvej. Kort tid efter er han til en fest blandt rigmænd og modeller, som er ved at ende med et masseslagsmål. Dårligt er han kommet over den oplevelse, før han selv med nød og næppe bliver reddet ud af en overensstemmelse med en skydegal, lunefuld georgisk rugbyspiller, der i aftenens anledning har farvet håret gult.
Liebe an der Autobahn Mads Brügger. Trykt i bogen ‘Klovnekrigen’ 2013. Første udgivelse: 1998. Handlingen udspiller sig på den tyske Autobahn, hvor Mads Brügger har en mission: Han skal opklare, hvad der foregår på de motorvejsbordeller, som ligger spredt i stort antal ud over landet; men der er et twist. Han ikke er alene. Han har sine venner med på tur, og de deler sig op i to hold. Det ene hold kigger på motorvejsmuseer og andre uskyldige ting, det andet hold går på opdagelse for at finde ting, der er knap så uskyldige. Derfor deler teksten sig flere gange op i to uafhængige spor – et til de sarte, et til de hårdføre. Man kan også læse alle afsnit og møde både småkyniske bedemænd, skumle truckere, racistiske bordelmuttere, ækel tysk fastfood med mere. Alt imens historiens nazistiske vingesus blæser diskret i baggrunden.
Undskyld, kan De sige mig, hvor udgangen er Peter Sabroe. Trykt i bogen ‘Undskyld, men hvor er udgangen’ 1999. Journalist og forfatter Peter Sabroe skal skrive en reportage om Roskilde Festival i 1995. Det kører dog hurtig skævt – både i overført betydning, da projektet går galt, og i bogstaveligste forstand, da han selv bliver særdeles skæv efter at have røget en ordentlig kleppert af en joint. I omtåget tilstand stavrer han hen mod Orange Scene, hvor han har et interview, mens frygtsomme tanker om fyringer snart afløses af smukke minder. Minder om gamle dage, hvor brylcreme, som åbenbart lugtede af pot, var populært. Dengang da han var ung og ikke var en del af det borgerlige ‘to-tredjedels-Danmark.’ Da interviewet er i kassen, bliver han sat på en hård prøve: at finde udgangen til den civiliserede verden.
jensh13@student.sdu.dk
Den grænsesøgende gonzojournalist Mads Brügger var ikke engang fyldt 18, da han fik sit første gonzo trykt i magasinet Chili. Senere tog karrieren fart, og i dag er den 42-årige journalist kanalchef ved Radio 24/7.
Jens Jakob Kjær Hansen, 3. semester
Det første gonzo, han lavede, handlede om en flok danske singlemænd, der næsten alle hed Jørgen, som skulle til Polen for at skaffe sig en ung dame. Mads Brügger var med alene, da hans ældre kollega havde glemt sit pas og måtte vende om. Pludselig var der ballade. »Rejsearrangørerne kom til at lægge turen i påsken, der er en meget hellig højtid i det katolske Polen. Derfor var det stort set umuligt at støve polske damer op, som var friske på hyrdeti-
mer med danske Jørgener. Der udbrød hurtigt mytteristemning mod rejsearrangørerne, som blev truet med tæsk,« fortæller Mads Brügger. Det gik snart op for ham, at historien passede godt i gonzogenren: »Det er en form, der stiller store krav til indholdet. Det er også der, dansk gonzo som regel kommer til kort.« Liebe an der Autobahn Imens han arbejdede ved DR, startede han Magasinet Virus i 1998. Et ambitiøst magasin fyldt med innovativ featurejournalistik. Her skrev han blandt andet ’Liebe an der Autobahn’, der handler om tyske motorvejsbordeller. Idéen til historien kom ret tilfældigt.
»Jeg fandt et blad, der hed ’Liebe an der Autobahn’ på en tysk tankstation. Det var en topografisk guide til bordeller og sexklubber langs det tyske motorvejsnet. Jeg tænkte, det vil-
“
mener, det er en vigtig del af ens journalistuddannelse at læse andres værker. »Man skal læse helt vildt meget skønlitteratur. Ikke kun Hunter S. Thompson, men
Jo mere man læser, jo bedre en skribent bliver man; og er man ikke det, kan man hurtigt brænde nallerne (...) - Mads Brügger
le danne en god ramme om fortællingen. Desuden blev jeg inspireret af filmen Crash, der handler om mødet mellem det organiske, seksuelle og det liderlige, og stålet, asfalten og maskinen.« Vær en læsehest Det var langt fra første eller sidste gang, at Mads Brügger lod sig inspirere af andre. Han
også de store, klassiske forfattere og de glemte, ukendte forfattere. Jo mere man læser, jo bedre en skribent bliver man; og er man ikke det, kan man hurtigt brænde nallerne og lave noget gonzo, der falder tilbage på en som pinagtigt, som får folk til at tænke, hvorfor denne skribent skal sætte sig selv i centrum fremfor at fortælle, hvad der er sket.«
Stedsegrøn journalistik Selvom Mads Brügger er kendt for gonzo, har han også lavet meget almindelig journalistik. »Det meste journalistik, jeg har lavet, har været middle-ofthe-road journalistik. Jeg har arbejdet hos DR i næsten 12 år og har ikke lavet gonzo-journalistik fra morgen til aften, men når anledningen har været der til en personlig jeg-fortælling, så har jeg forfulgt det.« Gonzojournalistik kan noget helt særligt, når det rammer rigtigt, mener Mads Brügger. »Mange journalister mærker den smerte, som er, at de godt ved, at de beflitter sig med hakkelse i døgnets rejsestald, og det hele i morgen er glemt. De fleste journalister har en ambition om at lave noget, der har en blivende værdi, en stedsegrønhed. Det har gonzojournalistikken.« jensh13@student.sdu.dk