Dyrk
dine egne spirer
Du behøver ikke ty til supermarkedets hylder, når spirer skal gøre dine måltider lidt lækrere og sundere. Du kan faktisk ret nemt dyrke dine egne hjemme i køkkenet. Ni trin er alt, der skal til, og du kan putte friske spirer i alt fra børnenes madpakker til salaten til aftensmaden. Vi har hentet inspiration fra friskespirer.dk, hvor du kan læse meget mere om, hvordan du kan dyrke spirer derhjemme.
1. Vælg dine spirefrø
Ligesom med andre grøntsager og mad i det hele taget, så vælg økolo gisk. Gå heller ikke ned på kvalitet, da det sikrer, at du opnår den bedste spi reevne, dine spirer vokser hurtigt, og du behøver heller ikke holde øje med spirerne hele tiden.
2. Afmål dine spirefrø
Mængden af frø og spirebakken skal passe sammen. Spirerne vokser bedst, hvis der hverken er for mange eller for få i bakken.
3. Læg frøene i blød
Væk dine spirefrø. Når spirerne er tør re, så ligger de i naturlig dvale, men efter 2-12 timer i vand vågner de og begynder at spire.
4. Op i bakken
De fugtige spirer er nu klar til at spire. Hæld dem op i bakken, og skyl frøene rene med køligt vand.
5. Hvor skal de stå?
Ikke i mørke eller direkte sol. Indirek te lys som fx på køkkenbordet er det mest oplagte sted til dine spirer.
6. Skal skylles to gange dagligt
Spirerne skal være en smule fugtige. Det sørger du for ved blot at skylle dem to til tre gange dagligt med koldt vand.
7. H vornår har de den rette størrelse?
Nogle spirer har blot en lille hvid rod, hvor andre dyrkes, indtil små blade viser sig. Det kommer helt an på spi rens type.
8. Helt rene spirer i din mad
Nu er spirerne næsten klar til at spise, men først skal de være helt rene. Skyl dem i et citronbad først, og de er nu helt klar til at blive nydt rå i maden.
9. God hygiejne til dine spirer
Spirerne skal have et 100 pct. rent hjem, så inden du sætter nye spirer i bakken, så skal bakken være helt ren.
God fornøjelse med spiredyrkningen, og husk, at du kan få meget mere viden på friskespirer.dk.
SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.
// 21