
1 minute read
Medlem af Ligeværd Fagligt Forum
Som skole, uddannelsessted, socialøkonomisk virksomhed eller anden organisation kan I søge om at blive medlem af Ligeværd Fagligt Forum.
Det er et medlemskab for institutioner, hvor ledelse og medarbejdere får et netværk med andre institutioner, der arbejder professionelt for og med unge med særlige behov.
Advertisement
Som medlem får I som institution:
• mulighed for at deltage i politikudviklingen i Ligeværd
• professionel sparring med kollegaer
• tilbud om kurser og konferencer
• mulighed for at udvikle pædagogik og kompetencer gennem Ligeværds Pædagogiske Dialogforum
• adgang til den lukkede gruppe ”Ligeværd Fagligt Forum” på Facebook, hvor medlemmerne har en ivrig sparring med hinanden.
Ligeværd Fagligt Forums formål er:
• At fremme ligeværdigheden i alle livets forhold for medborgere med særlige behov, begrundet i boglige, sociale, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder samt at medvirke til, at samfundet rummer ligeværdige muligheder for den enkelte
• At koordinere, støtte og styrke medlemmernes indsatser for at forbedre skole-, uddannelse-, beskæftigelses- og boligforhold for børn, unge og voksne med særlige behov
• At sikre det fagprofessionelle perspektiv i Ligeværds politiske arbejde.
Optagelse i Ligeværd Fagligt Forum
• Enhver skole, uddannelsessted, virksomhed eller organisation, der tilslutter sig foreningens formål og idegrundlag, kan ansøge om optagelse.
• En optagelse som medlem af foreningen sker efter ansøgning til bestyrelsen, der kan fastsætte generelle og konkrete optagelseskriterier.
Gå ind på www.ligevaerd.dk/blivmedlem/som-professionel eller ring 86 20 85 70