
1 minute read
LIGEVÆRD for børn, unge og voksne med særlige behov
Foreningen Ligeværd arbejder med at skabe ligeværdige muligheder for børn, unge og voksne med særlige behov og deres forældre.
Vi gør det sammen med kommuner, organisationer, frivillige, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Advertisement
Ligeværd er ikke en diagnoseforening, men en forening med fokus på udfordringer på alle livsområder for mennesker med særlige behov.
Foreningen har tre foreninger, som tilgodeser forskellige målgrupper:
• Ligeværd Forældre og Netværk – for forældre og pårørende
• Ligeværd Fagligt Forum – for efterskoler, højskoler, frie fagskoler, specialskoler og uddannelsessteder
• Unge for Ligeværd (UFL) – for unge med særlige behov, der har deres egen forening
Ligeværd favner alle livsområder og arbejder på at sætte aftryk i de politiske dagsordener, der har betydning for mennesker med særlige behov, og at arbejde konstruktivt for at finde nye veje og løsninger i samarbejde med såvel enkeltpersoner, foreninger og myndigheder.
Ligeværd er en forening i konstant og vedvarende dialog med omverdenen på alle vigtige livsområder for mennesker med særlige behov:
• Skole
• Uddannelse
• Beskæftigelse
• Boliger
• Netværk og samarbejde
• Sociale aktiviteter og fritidsliv
• Forskning i udvikling af løsninger
Det er Ligeværds DNA at arbejde for at gøre en reel og mærkbar forskel. Det er det, vi er sat i verden for.

