En aften jeg aldrig glemmer

Af Sofie Olesen

Jeg sidder her Jeg føler mig overset Jeg bestiller noget mad Det gør de to andre også Den ene sidder overfor den anden sidder ved siden af mig Så hende der sidder overfor setter sig ved siden af os Smager det godt Ja Mere bliver der ikke sagt til mig Så jeg føler mig rigtig dum de snakker og snakker om hvad Forskellige ting jeg har hørt før Så de snakker ikke til mig Jeg kommer kun med nogen kommentarer til det de siger Jeg følger mig noget dum Ved at sidde her Så går musikken i gang Da vi er færdige med at høre musikken, tror jeg at vi skal sidde og snakke om hvad vi synes om musikken Men der bliver ikke sagt andet ind skal vi ikke gå Jeg havde håbet på at vi kunne sidde og få en kop kakao Men der blev ikke sagt noget Så de sagde skal vi ikke gå Så gik vi Hvor skal vi gå hen Det fandt vi aldrig ud af Så vi går hen til rådhuset Der er brosten Det er lidt svært at gå her Så jeg tror jeg går denne her vej Og går ned og tager bussen hjem De siger bare hej hej Og går videre Jeg blev godt nok skuffet At de ikke sagde Vi går lige med så kan vi lige gå og snakke ned til bussen Men nej det gjorde de ikke De sagde bare hej hej Og gik Jeg blev godt nok skuffet og ked af det Så det vil jeg altid huske For evigt

Sofie Olesen arbejder deltid på Ligeværds sekretariat og er den medarbejder, som har været hos Ligeværd i længst tid.