1 minute read

Rifbjerg og Ansari har mere tilfælles end du tror

Med en ny, gratis lydvanding bliver lytterne introduceret for nærværende fortællinger fra Amager gennem de seneste 100 år med alt fra Klaus Rifbjergs Amagerbrogade til Morten Papes Urbanplanen og Haidar Ansaris Hørgården.

Forfatter, underviser og podcaster Mette Post Riggelsen har været en tur på Amager og finde både klassisk og moderne Amager-litteratur. Det har hun sat sammen til lydvandringen

Advertisement

Amagerfortællinger, som i dén grad er værd at dykke ned i, mens du kommer på en rejse gennem øens litteraturhistorie på over 100 år.

Under gåturen, som kommer forbi Klaus Rifbjergs Sundby og Amagerbrogade, kommer vi også igennem 1990’ernes Urbanplanen med Morten Pape og 2010’ernes Hørgården med Haidar Ansari. De to forfattere tegner et billede af deres kvarterer i en tidslomme, som engang var, og hvor meget har ændret sig siden.

Det kan anbefales at tage turen til Amager og høre www.amagerfortællinger.dk med egne høretelefoner. Det eneste det kræver er tid, en mobiltelefon, som kan gå på nettet og lysten til at udforske - uanset om du er 13 eller 83 år. Turen varer sammenlagt cirka to timer - men den kan også tages i bidder. Som Mette Post Riggelsen selv siger:

- Jeg er superstolt af det her projekt og glæder mig til, at det skal ud og leve, siger hun.

Hør selv Mette Post Riggelsen fortælle mere om vandringen i linket ovenfor og hør hele den imponerende fortælling på www.lydskolen.dk/ amagerfortællinger1. Det er gratis at benytte Amagerfortællinger.

This article is from: