
1 minute read
Nye ’heste’ i Hørgården og Urbanplanen
Du har nok bemærket, at Politiets Ryttersektion hver uge er forbi på stierne med deres store, stolte heste.
Men nu skal vi også vænne os til at se en anden slags ryttere i området. For Københavns Politi har opgraderet vognparken - bl.a. med nogle nye elektrificerede cykler, som kan køre op mod 45 km/t. I det daglige kører betjentene i samme tempo som andre cyklister på cykelstierne, men de nye cykler giver dem mulighed for at kunne eftersætte både cyklister på el-cykler og tilmed også bilister, samt at tilbagelægge større afstande med mindre trafik hurtigere. Når de kører så hurtigt, er de ekstra opmærksomme. ’Din Betjent’ har et særligt kendskab til lokalområdet. Betjentene arbejder for at styrke trygheden og løse lokale problemer, der optager beboerne. De er derfor også i tæt kontakt med beboere, virksomheder, skoler, ungdomsklubber og andre institutioner,.
Advertisement
Du er altid velkommen til at hilse på betjentene fra Din Betjent, som altid er klar til at lytte til bekymringer eller tips, som kan være relevante.
