Bækkenleddet nr. 1 2020 by lene pilegaard

Bækkenleddet Nr. 1 december 2020 33. årgang

BÆKKENSMERTER.DK

Bækkenleddet

INDHOLD

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Lene Pilegaard lenepilegaard43@gmail.com

Nyt fra bestyrelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 3

Nr. 1 december 2020

Øvrige redaktion: Nina Fischer-Nielsen fnnina76@gmail.com Layout: Hanne Bennike www.hr-offset.dk Forside og akvareller: Lene Pilegaard / Hanne Bennike Oplag: 600 stk.

Til workshop med Bækkensmerter.dk. . . . . . . . . . . . .side 5 Mit møde med foreningen Bækkensmerter.dk . . . . . . .side

Workshop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 TEMA - Livet med smerte:

”Jamen, du er jo stærk mor”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

Smerte -den usynlige lidelse med det ukendte sprog. . . side 16

At vokse gennem smerte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 19

Viden er nøglen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 23

Bevidst nærvær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 28

ISSN: ISSN: 1601-8931 (papir) ISSN: 2446-0214 (online)

Kroppen kompenserer - den proprioceptive sans . . . . . side 32

Træk vejret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 40

Valgt på delegeretforsamling april 2020

Hold dit bækken stabilt med en god balance . . . . . . . .side 42

Formand: Jane Vilhelmsen

Bog på vej. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 48

Næstformand: Lene Pilegaard

Telefonrådgivningslinje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 50

Træning af vestibulærsansen . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 38

Jeg ved, hvordan du har det. . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 46 Medlemskontingent 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 49 Arrangementer i Bækkensmerter.dk . . . . . . . . . . . . . side 52

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Nina Fischer-Nielsen Nita Seeger Irene Pedersen Suppleanter: 1. suppleant: Nina Helt Nielsen 2. suppleant: Maria Holm Revisor: Nita Seeger Birgitte Madsen (revisorsuppleant) Telefonrådgivningslinie: Se oversigt i bladet og på: www.baekkensmerter.dk Medlemsskab: info@baekkensmerter.dk

Bækkenleddet nr. 1/2020

Bækkensmerter.dk Spiren 49 9260 Gistrup info@baekkensmerter.dk www.baekkensmerter.dk Bækkensmerter.dk’s formål: At oplyse, vejlede og rådgive personer med bækkenrelaterede smerter/ bækkenløsning. At opbygge og vedligeholde et landsdækkende netværk for foreningens medlemmer.

NYT FRA BESTYRELSEN Coronavirussen lukkede Danmark ned – og ingenting har været som det plejer. Blandt andet har vi måtte holde delegeret forsamling over mail og det fungerede godt. Foreningen kørte videre fuldstændigt på normal vis, da vi alle i forvejen arbejder hjemmefra. Så både ekspedition af nye medlemmer og telefonrådgivningen er åben. Workshop Glostrup 2020 Årets workshop blev afholdt d. 12. september på Glostrup Parkhotel og vi var 42 deltagere. Det var som sædvanlig en spændende dag, hvor der blev sat fokus på forskellige behandlingsområder, hvor hver især har deres styrke indenfor behandling af bækkendysfunktion. I år deltog følgende behandlere: • Jonas Lauridsen, Osteopat • Niels Henriksen, Kiropraktor (certified Chiropractic Extremety Practitioner) • Karin Cappelen, Strukturel integration), KMI (kinesis Myofascial Integration), Kraniosakral terapeut, • Magnus Petersen, Manuel behandler, Sports-, zone- og kropsterapeut • Camilla Birkebæk, som har en master i træning og fitness. Desuden er Camilla Birkebæk diætist. Lidt om ansøgninger og økonomi Vi har i 2020 søgt 3 puljer, og vi har allerede fået udbetalt fra 2 af puljerne. Midler fra driftspuljen fra

Sundheds- og ældreministeriet, forventes at kunne komme til udbetaling i december 2020. Vores økonomi og likviditet er god. Hjemmeside Vores hjemmeside er fortsat meget velbesøgt og vi havde i årets start ca. 16.000 sidevisninger om måneden. Ny blog på hjemmesiden Vi har fået en blog på vores hjemmeside og vi vil fremover invitere gæsteskribenter til at skrive på bloggen. Det kan være forskelligt indenfor områderne sundhed, smerter, kost, træning og om problematikker med bækken og hofter. Hvis du sidder inde med god viden, du gerne vil dele med andre og ønsker at være gæsteskribent, bedes du skrive til Lene Pilegaard info@baekkensmerter. dk. Lige nu ligger der indlæg om ”hvad er bækkenløsning” og ”kejsersnit og bækkensmerter” og der er mange flere spændende indlæg på vej. Medlemstilgang Vi har fortsat en jævn strøm af nye medlemmer, så vi har stadig meget travlt på telefon-rådgivningslinien. Vi har på nuværende tidspunkt fået over 100 nye Bækkenleddet nr. 1/2020 3

medlemmer i 2020, så vi forventer totalt set samme medlemstilgang som i 2019. Dette flow af nye medlemmer passer os fint, for vi har ikke kapacitet til at klare flere, da de fleste benytter sig af telefonrådgivningslinjen efter indmeldelse. Vi har fået mange mænd med i foreningen i de forløbne år, for mænd kan i lige så høj grad blive ramt af bækkenproblemer som kvinder. Dog er det jo i sagens natur ikke graviditet og fødsel, der ligger til grund for deres problemer, men det skyldes ofte uheld og/eller arvævsproblematikker. Ligeledes har vi fået flere sundhedsprofessionelle med i foreningen og vi er glade for, at der er øget interesse for deling og formidling af viden om årsager, sammenhænge og behandling af bækkenproblemer. Telefonrådgivningslinjen Vi har stadig travlt på rådgivningslinjen, som primært skyldes de mange nye medlemmer. Vi er begyndt kun at lave samtaler efter forudgående aftale, og erfaringsmæssigt giver det giver nogle bedre samtaler, for begge har god tid og ro til en samtale, der er forberedt. Vi er i 2019 begyndt at lave en anonymiseret statistik over samtaler, hvor vi har et overblik over, hvor mange samtaler vi har, hvilken tid der bruges og overblik over køn, alder og den skønnede primære årsag til bækkenproblemer. Det giver os et godt overblik over vores tidsforbrug af vores frivillige arbejde og tegner et billede af, hvem der er de typiske medlemmer af foreningen, der har brug for vores hjælp. Spørgeskemaundersøgelse Vi har igennem de seneste år set et meget stort (mellem 70-80 medlemmer pr. år) frafald af medlemmer – også nogle, der kun har været medlem i et år. Det er tungt administrativt for os og vi aner ikke altid begrundelsen og årsagen til, at så mange melder sig ud – ofte efter kun et års medlemskab. Vi fik i foråret hjælp fra en konsulent på Aalborg universitet til at lave et spørgeskema og stå for en spørgeskemaundersøgelse, så vi forhåbentlig ad den vej kunne få mere viden om, hvorfor der er så mange medlemmer, der vælger at melde sig ud efter kort tid. Vi ville også gerne vide mere om, hvad vores eksisterende medlemmer synes de får ud af deres medlemskab. Den endelige rapport er ikke udarbejdet endnu,

Bækkenleddet nr. 1/2020

men fælles for svarene fra både de eksisterende medlemmer og de udmeldte, er, at størstedelen har været og er yderst tilfredse med den service, som foreningen tilbyder. Den endelige rapport får vi efter redaktionens afslutning, så dette er bare en foreløbig konklusion og et overordnet billede. Velkomsthæftet der er ved at blive til en bog - Og juni nummer udgave af Bækkenleddet der udgik Velkomsthæftet blev redigeret færdigt i foråret 2018. Ved et travlt arbejdsmøde i Sønderborg i februar i år gik vi i gang med at redigere hæftet. Undervejs voksede det ud af hæftestørrelse og det næste, der kommer fra os, er en noget større udgave med mange flere sider. Det ender med at blive bogformat – hvilken størrelse og om det bliver med hard- eller softcover, er vi ikke enige om endnu, på samme måde som vi ikke har besluttet os for en titel endnu. DERFOR kom der ikke noget blad i postkassen i juni, som der ellers plejer, da vi har valgt at bruge vores kræfter og økonomi på bogen i stedet for. I fremtiden vil der også kun komme et blad om året – netop bladet der udkommer i december. Årsagen er, at vi på et bestyrelsesseminar i november 2019 besluttede følgende: Udsnit fra bestyrelsesseminaret november 2019: Der er mangel på frivillige hænder – derfor diskuterede vi meget, hvad vi kunne skrue ned på. Vi besluttede i enighed, at Bækkenleddet, som er en stor arbejdsopgave for Lene, skal skæres ned til 1 fysisk blad om året. Det bliver så til gengæld på flere sider end hidtil. Fremover vil Nyt fra bestyrelsen mm komme på mail i løbet af året.

Pas på jer selv og hinanden i denne svære tid – hvor knus og et godt håndtryk er forbudt!! Dette var ordene fra Jane Therese Vilhelmsen Formand for Bækkensmerter.dk

TIL WORKSHOP MED BÆKKENSMERTER.DK Af Elsebeth Gydesen, medlem af Bækkensmerter.dk

Jeg er en 46-årig kvinde, der har lidt af bækkensmerter i 13 år. Disse opstod efter bækkenløsning i min sidste graviditet og et haleben, der brækkede under fødslen af min søn i 2007. Jeg har igennem årene gået hos forskellige fysioterapeuter, akupunktører og massører. Alle behandlere er kommet frem til, at det bare er noget, jeg skal lære at leve med. Jeg har hyper mobile tendenser i min krop, men er 46 år og er ikke parat til at blive sat i bås som kronisk smertepatient. I marts måned 2020, havde jeg et job, hvor jeg skulle løfte et tungt transportbånd mange gange daglig, og jeg skulle stå og scanne i en kold lagerhal på et hårdt betongulv. Efter få dages arbejde fik jeg et skred i mit bækken, blev sygemeldt og fyret. Jeg er stadig sygemeldt pga. dette. Min mand, der jo har hørt på mine smerter i alle disse år, fandt en dag i foråret frem til foreningen bækkensmerter.dk - og mente det var noget for mig. På det tidspunkt i marts måned, havde jeg bare så store smerter, så jeg sagde bare ja, til at han kunne melde mig ind, så fik jeg da fred for ham. Efter et par uger i et kæmpe smertehelvede, hvor lægen bare puttede flere smertestillende præparater oveni og deraf følgende bivirkninger - tog jeg mig sammen til at læse om foreningen. I mellemtiden havde jeg også modtaget velkomstpakken. På hjem-

mesiden fandt jeg en oversigt over telefonrådgivere. Jeg faldt straks over en i Ålborg, for hun vidste noget om genoptræning og behandler. Grunden til jeg valgte hende, var genoptræningsdelen. I marts måned lukkede alt jo ned, også svømmehal, som jeg har haft fantastisk gavn af de sidste år og jeg vidste, at min krop trængte til at blive trænet. Da jeg fik ringet til rådgiveren, var det en fantastisk oplevelse. Hun kom med nogle forslag omkring genoptræning og vigtigst af alt kom hun også med nogle telefonnumre på behandlere og nogle hun kunne anbefale. Hun nævnte en osteopat, en kiropraktor og en C.C.E.P-behandler. Efter telefonsamtalen, overvejede jeg behandlerne - men på det tidspunkt havde jeg så ondt, så jeg ikke kunne sidde i en bil andet end 10 min. Og da den tætteste på var i Køge, skrinlagde jeg projektet. Hen over sommeren fik jeg færre smerter og kunne trappe lidt ned med smertestillende, efter flere konsultationer hos en osteopat tæt på min bopæl. Da vi nåede til start august fik jeg taget mig sammen til at melde mig til workshop i september. Her var foreningen så sød og tilbyde mig en overnatning, for på det tidspunkt kunne jeg kun sidde ½ time ad gangen og helst ikke som chauffør, da jeg havde det bedst med halvt liggende stilling.

Bækkenleddet nr. 1/2020 5

Da dagen oprandt til workshop, valgte jeg at køre med det offentlige, for jeg kunne ikke selv køre så langt uden 8 pauser. Da jeg ankom, havde jeg ufattelig ondt. Jeg var spændt på at hilse på jer fra foreningen og tænkte måske nok, at jeg ville finde et par stykker at snakke med - måske mest min telefonrådgiver. Det gik dog over al forventning; alle virkede bare så hjertelige og jeg kom til at snakke med rigtig mange forskellige – ikke så meget min telefonrådgiver, men måske næste gang.

Workshop i bækkenforeningen blev for mig = omsorg Elsebeth Gydesen

Selve workshoppen startede med formiddagskaffe med brød til og det var skønt efter en længere tur fra Falster til Glostrup – under kaffen kom nogle fra bestyrelsen hen og bød hver enkelt velkommen. Vi fik også navneskilte og så var der tid til at veksle nogle ord med dem, man stod sammen med. Lige så stille trak forsamlingen ind i salen og man fandt sig en plads. Der var både siddepladser, ståpladser og liggepladser. Bestyrelsen opfordrede til, at man skiftede til en liggende eller stående plads undervejs. Bare lyt efter, hvad kroppen har brug for, var udmeldingen. Tænk jer at have mulighed for at stå eller ligge under et møde, uden der bliver set skævt til en – det var bare så befriende.

Bækkenleddet nr. 1/2020

Inden behandlerne kom på programmet, fik hvert medlem en mentor fra bestyrelsen. Denne mentor skulle drage omsorg for hver sine medlemmer, og sørge for at vi havde det godt og ikke følte os udenfor. Ja workshop i bækkenforeningen blev for mig = omsorg. Så blev det tid til at de 5 forskellige behandlere skulle præsentere sig selv. Og så skulle de på slap line, ved at komme med ”diagnoser” og behandlingsstrategier hos en frivillig person. Hun havde forinden fortalt sin sygdoms- og behandlingshistorie. Det var oplysende og interessant. Men det bedste kom efter en lækker frokost. Godt mætte, var der mulighed for, at vi kunne afprøve op til 3 behandlere i løbet af eftermiddagen. Jeg var så heldig at afprøve en kiropraktor, en personlig træner og en KMI-behandler (Strukturel integration / Kinesis myofasciel integration). Jeg havde allermest gavn af KMI-behandleren, som fik fikset mit haleben, så jeg kunne sidde ned resten af dagen, uden store smerter. Jeg går stadig hos hende, for halebenet faldt lidt tilbage, men hun er ved at finde nøglen og låsen til mine smerter. Så jeg er meget taknemmelig for, at min mand meldte mig ind i foreningen, og at jeg blev taget godt imod, og ikke mindst at jeg kom med på workshop. Da jeg tog hjem fra weekenden, følte jeg mig beriget, lettet og fuld af håb for fremtiden. Så jeg skal med til næste år – hvad med dig?

MIT MØDE MED FORENINGEN BÆKKENSMERTER.DK Af Sara Vestergaard, medlem af Bækkensmerter.dk

Jeg blev medlem af foreningen bækkensmerter.dk i påsken 2020 efter at have døjet med bækkensmerter i over et år. Jeg havde stødt på hjemmesiden tidligere i mit forløb, men så ikke mig selv som én med kroniske smerter. Fordi jeg ikke vidste bedre, forbandt jeg ordet “kroniske” med noget, der aldrig vil gå væk. Det er et stærkt ord. Efter mere end et år var jeg nu kommet dertil, hvor jeg havde svært ved psykisk at håndtere de mange begrænsninger, mine smerter giver mig. Blandt andet fordi jeg følte, jeg løb panden mod en mur i junglen af behandlere. Jeg havde famlet lidt rundt i blinde og prøvet forskellige uden bedring. Jeg var lige startet hos en ny osteopat, som jeg havde fået anbefalet gennem en bekendt, men var nervøs for, at hvis han nu ikke kunne hjælpe mig, så havde jeg faktisk ikke flere kort på hånden. Jeg anede simpelthen ikke, hvilken ny søgning på nettet, der kunne gøre, at jeg fandt den rigtige behandler. Tankerne om måske at skulle acceptere at leve med disse kroniske smertetilstande gjorde, at jeg havde svært ved at håndtere de daglige udfordringer. Søgningen på nettet blev nu rettet fra “bækkensmerter” til “kroniske bækkensmerter” og “kroniske smerter” i håb om, at jeg kunne finde en form for terapi eller nogen, der kunne hjælpe mig med at håndtere

det at leve med smerterne. Jeg stødte igen på bækkensmerter.dk, og det var nu mere klart for mig, at det var her, jeg skulle prøve søge hjælp. Jeg meldte mig straks ind i foreningen og kunne ikke vente med at komme til at snakke med en rådgiver. Kort efter jeg kom hjem fra påskeferie landede velkomstpakken i min postkasse, med en god stak magasiner. Jeg gik i gang med at bladre og læse enkelte artikler og fik et håb om, at her var der nogle mennesker, der kunne hjælpe mig. For emnerne spændte vidt mellem de fysiske og psykiske udfordringer, der er ved kroniske bækkensmerter. Og der var hjælp at hente. For pludseligt kunne jeg snakke med nogen, der selv har prøvet det, og som

Pludseligt kunne jeg snakke med nogen, der selv har prøvet det, og som har mange års erfaring med medlemmerne, der har været igennem lignende og mange anbefalinger til behandlere. Sara Vestergaard,

Bækkenleddet nr. 1/2020 7

har mange års erfaring med medlemmerne, der har været igennem lignende og mange anbefalinger til behandlere. Det var rart at få at få fyldt hånden op med kort på behandlere, der var gode indenfor bækkenproblematik, som ikke var fundet tilfældigt på nettet. Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle give op. For langt de fleste kan komme af med smerterne, når de får den rigtige behandling. Jeg fik også at vide, at det er okay at gå til flere behandlere på én gang, hvilket jeg ikke havde gjort indtil da. Jeg havde været meget loyal overfor de behandlere, jeg havde gået til, og givet dem 3-6 måneder hver. Derudover fik jeg en rigtig god snak om, hvad der er det bedste næste skridt for mig. Det var guld værd med den rådgivning. Det er det stadig. Mit håb blev tændt. Workshoppen Da der kom invitation til workshoppen, tilmeldte jeg mig straks og glædede mig til at skulle møde rådgiverne, andre med samme problemer, flere behandlere og bare have en dag i bækkenets tegn, hvor man ville blive forstået. Hen over sommeren var det en rutsjetur for mig med fremgang, tilbageskridt, fremgang og tilbageskridt. Når der har været fremgang, har jeg nogle gange tænkt: mon mine smerter vil være helt væk, når jeg kommer til workshoppen. Men nej, det var de ikke desværre. Det her kræver tålmodighed. Jeg har det med at sætte mig et tidspunkt ude i horisonten og tænke, at til den tid er jeg nok ovre mine smerter. Jeg er blevet skuffet gang på gang, men jeg har ikke lyst til at stoppe med det, da det giver mig håb og noget at holde fast i. Nu prøver jeg dog at tænke “til den tid er jeg måske smertefri”, men jeg ved godt, det ikke er sikkert. Der skal bare være et lille håb. Så kom dagen for workshoppen. Jeg mødte på Glostrup Parkhotel en masse forskellige mennesker, som alle virkede rare. Der var lidt morgenmad i foyeren og jeg fik kort hilst på de behandlere, jeg kendte, nogle af deltagerne, samt min rådgiver. Jeg havde meldt mig som case, hvilket betyder, at jeg skulle op på “scenen” foran de andre deltagere, dele min smertehistorie og blive gennemgået af de 5 behandlere, der var med. Jeg havde ikke været i tvivl om, at jeg gerne ville være case, fordi jeg synes det

Bækkenleddet nr. 1/2020

ville være rigtig interessant at blive undersøgt af behandlerne samtidigt og høre nogle forskellige vinkler og bud på årsagen til mine vedvarende smerter. To af behandlerne gik jeg i forvejen til, så det kunne måske også give værdi til deres arbejde, at de hørte hinanden og de andres vinkler og fund. Den eneste tvivl jeg havde haft var, om jeg nu var en interessant nok case. Jeg havde jo oplevet bedring (i bølger), og mon det bare gik rigtig godt på dagen for workshoppen og der ikke var så meget at komme efter. Men det var ikke tilfældet. Jeg var selvfølgelig spændt, faktisk ikke nervøs, men spændt på, hvordan det ville blive at være case. Efter en introduktion fra arrangørerne, var det min tur på scenen. Jeg satte mig på en stol, så jeg kunne kigge hen mod behandlerne og startede med at fortælle min historie.

Det var et rart og trygt forum at være åben i, da jeg vidste at mange af de tilstedeværende havde lignende ting at kæmpe med. Sara Vestergaard,

Behandlerne havde en masse uddybende spørgsmål. Heldigvis har jeg ikke sceneskræk, så længe jeg skal snakke om noget, jeg ved noget om, og da jeg jo skulle snakke om mig selv, var der ikke nogen problemer der. Det var et rart og trygt forum at være åben i, da jeg vidste at mange af de tilstedeværende havde lignende ting at kæmpe med. Jeg blev dog også lidt følelsesladet, især når jeg skulle fortælle om alle mine fysiske begrænsninger. Men det var helt ok, og det var rigtig rart at dele min historie og virkelig blive lyttet til af folk, der rent faktisk var interesserede i detaljerne. Behandlerne skulle nu kigge nærmere på mig. De bad mig om at gå frem og tilbage og andre simple ting. De snakkede løs om mange forskellige observationer. Jeg må indrømme, at der var så mange ting, at jeg til sidst var nødt til at lukke lidt af for det og bare være der. Heldigvis virkede det til, at de andre deltagere fandt det meget interessant.

Efter casen var det tid til frokost. Jeg oplevede dér og resten af dagen, at forskellige deltagere henvendte sig til mig og fortalte, at de kunne genkende mange af de symptomer og ting, jeg havde været igennem, hos dem selv. Dette på trods af, at årsagen til smerterne var noget andet. Det synes jeg er interessant. Efter frokosten var eftermiddagen sat af til individuelle samtaler med behandlerne. Man kunne skrive sig op til tre forskellige og få en kort snak og undersøgelse med dem. Jeg havde fået skrevet mig op nederst på listerne, så det var først sidst på dagen jeg kom til. Men det gjorde ikke så meget, da eftermiddagen for mig gik med at sidde og snakke med de andre deltagere, om deres forskellige oplevelser. Da jeg til sidst kom rundt til behandlerne, fik jeg samlet op på de ting, de havde fortalt under deres case gennemgang, og fik dermed nogle punkter med hjem, som jeg kunne arbejde med.

Til sidst en lille status her en måneds tid efter workshoppen, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg. Jeg har oplevet en stærk fremgang den sidste måned. Jeg tror, jeg er i gang med en rigtig god behandling (som startede lidt før workshoppen). Det er svært at sige præcist, hvad der har forårsaget fremgangen, når jeg har prøvet forskellige behandlinger gennem en tid. Mine tidligere behandlinger, gennem de seneste måneder har nok lagt et godt fundament, men jeg tror på, at jeg er et godt sted nu hos den rigtige behandler, og at jeg er på en roligt opadgående spiral. Forleden kontaktede en kvinde fra workshoppen mig. For at dele erfaringer. Vi havde en rigtig god snak. Det er dejligt at have et netværk af folk, som forstår én, som man kan række ud efter, hvis man har brug for at dele sine tvivl eller fremgange.

Sidst på dagen var jeg rigtig træt. Jeg havde booket en overnatning på hotellet, så jeg havde et sted at hvile mig lidt inden festmiddagen. Til middagen fik vi god mad og vin. Det var en sjov og hyggelig aften. Bestyrelsen havde sørget for mange indslag og sange, og det var skønt at opleve, både hvor rare og festlige de var. Alt i alt var det en god dag med mange forskellige indtryk. Jeg har taget flere ting med mig. Både samtalerne med de andre deltagere, råd fra behandlerne, samt én til to flere behandlingsmuligheder i tilfælde af, at jeg får brug for hjælp fra nogle nye.

Bækkenleddet nr. 1/2020 9

WORKSHOP

BÃ¦kkenleddet nr. 1/2020

BÃ¦kkenleddet nr. 1/2020 11

BÃ¦kkenleddet nr. 1/2020

LIVET MED SMERTE

BÃ¦kkenleddet nr. 1/2020 13

M E T

”JAMEN, DU ER JO STÆRK MOR!” Af Anne Grete Nielsen

I det meste af mit voksenliv har jeg følt mig som den svageste i vores familie. Derfor kom det bag på mig, da min datter en dag gav mig det modsatte perspektiv: ”Du er den, der har skullet klare mest, mor.” Endnu en af de dage Denne lørdag morgen var jeg vågnet med migræne. Dagen før havde jeg fået lændehold - ét ud af de mange, der har forfulgt mig i hele voksenlivet. Jeg kunne ikke sidde ned for smerter, min muskulatur i den ene side af ryggen var fuldstændig sammenspændt og trak mig skæv - en tilfældig bevægelse kunne sende smertejag gennem ryg og lænd.

ned og fik mig også kantet ud af bilen igen. Det har altid været et helvede at komme ud og ind af bilen, især de første dage med lændehold.

Det var så træls, så træls, så træls, at være denne ynkelige mor, der ikke bare kunne tage fat. Og så nu, hvor vi endelig havde fået huset sat til salg, havde jeg så mange smerter Jeg kendte situationen alt for godt: De næste mange på dagen, da det skulle vises frem. dage skulle slås ihjel med skiftevis at gå stille rundt i huset - ligge lidt - og gå stille rundt igen. Bevægelse og skift af stilling, i alle vågne timer, i hvert fald den næste uge. Måske afbrudt af en tur til kiropraktor, hvis jeg kunne få en tid til behandling, og hvis et familiemedlem kunne køre mig til kiropraktoren.

Ingen mulighed for hvile Men, denne lørdag kunne jeg ikke nøjes med at holde mig hjemme og gå forsigtigt rundt i huset. Vores hus var sat til salg og skulle fremvises ved frokosttid. Min mand var på arbejde - og jeg og børnene skulle gøre huset klar og derefter ud af klappen. Jeg tog smertestillende medicin for ryggen og migrænemedicin. Fik vores to børn i gang med at rydde op, ringede til min svigermor og hørte, om jeg måtte ligge på hendes sofa og trippe rundt i hendes hus. Fik kantet mig ind på forsædet af vores bil, som min søn kørte og jeg fik lagt mig på sædet, som var lagt helt 14

Bækkenleddet nr. 1/2020

Lige ved at tude Jeg var så tæt på at tude over det hele i bilen, men fik det holdt tilbage. Jeg tog mig sammen og forsøgte at føre en normal samtale med mine børn, som om det var en almindelig lørdag formiddag med en almindelig mor, der godt nok lå fuldstændig bagudlænet i bilen og næsten ikke kunne komme ud af bilen, da vi nåede frem. En mor, der ikke kunne sidde med ved bordet hos svigermor, men måtte bevæge sig rundt eller ligge. Jeg skulle bruge mange kræfter og samle al koncentration for at deltage i en samtale, der handlede om alt muligt andet end mine evindelige helbredsproblemer, som jeg havde dårlig samvittighed over at andre skulle besværes med hele tiden. Jeg vidste jo godt, at alle i stuen vidste, at jeg døjede med ryg og bækken. Det var der ikke noget nyt i, og det havde mildest talt fyldt nok i børnenes og familiens liv, synes jeg.

TE Da vi kørte hjem, udbrød jeg spontant i bilen: ”Jeg er så mega træt af at være sådan en ynkelig person, der altid fejler noget. Jeg er SÅ TRÆT AF DET.” Min datter Astrid på 20 år vendte sig mod mig og sagde: ”Jeg er med på, at du opfatter dig selv som svag, mor. Men du kan med lige så god ret opfatte dig selv som stærk. Du er den i vores familie, der har skullet klare mest.” Ordet ”stærk” brugt om mig? Jeg husker stadig fornemmelsen af at blive paf. Ordet ”stærk” var det mest overraskende for mig - og det mest provokerende og det ord jeg mindst forbandt mig selv med at være. Kunne Astrid ikke se, hvor ynkelig jeg var? Efter et pusterum kunne jeg mærke, at Astrids vinkel sagde mig noget. Især det sidste udsagn: Ingen i vores familie havde klaret så meget som mig.

I don’t think people realize how much strength it takes to pull your own self out of a dark place mentally. So if you’ve done that today or any day, I’m proud of you, En øjenåbner Det fik mig til at reflektere over, at jeg jo igennem mange år havde klaret, at få børn i daginstitution og senere i skole, selv om jeg havde haft ondt. Jeg havde klaret at stå for måltider og rent tøj og børnefødselsdage og aftaler med legekammerater. I lange perioder havde jeg også klaret et job med et bækken, der hver morgen var smertende og stift og krævede bevægelse og øvelser, inden jeg satte mig i bilen - øvelser igen om formiddagen, på en måtte, som jeg altid havde på mit kontor - og øvelser igen, inden jeg satte mig i bilen og kørte hjem om eftermiddagen. De andre tre - min mand og mine to børn - har også klaret deres. Forskellen er, at de ikke har haft smerter som følgesvend, de fleste af årets 365 dage. De andre tre har klaret hverdagens opgaver uden smerter - jeg har klaret dem med smerter. Det var det spejl, Astrid holdt op foran mig. Uden at gøre noget nummer ud af det. Hun sagde det bare som et ubestrideligt faktum.

Ensomheden Jeg har været bange for, at mine helbredsproblemer skulle fylde for meget. Både i min familie og sammen med venner og kolleger. Det har været et krævende projekt, og det har været ensomt. Ikke fordi, at familien eller veninderne ikke ville høre om det. Men det er ikke fedt at være den, der altid har helbredsproblemer. Og det er ikke nemt at sætte ord på, hvordan det har været i så mange år at skulle tage sig sammen, både fysisk og psykisk, for at kunne leve et så almindeligt liv som muligt. Eller hvordan det er at føle sorg over et uendeligt antal spildte dage, som er gået med sygdom, eller hvordan det har været at leve med med angsten for nye lændehold eller angsten for aldrig at få det bedre. At blive mødt med forståelse I første samtale med en telefonrådgiver i bækkensmerter.dk blev jeg spurgt om det med ensomhed. Det påvirkede mig meget at blive mødt i netop den følelse. Tænk at nogen vidste, hvordan det har været. At blive mødt i ensomheden gjorde for mig, at en indestængt klump kunne komme i bevægelse og blive anerkendt som en del af mig. Jeg skulle ikke længere bruge kræfter på at holde den inde. Jeg fik den indsigt, at det er almenmenneskeligt at føle sig alene i en situation som min, og at der findes andre mennesker, der har levet med mangeårige bækkensmerter, og som har oplevet det samme som mig. I dag, hvor jeg er 60 år, har jeg det fysisk bedre end jeg har haft i hele mit voksenliv. Det har givet mig et grundlag for at sammenligne en tilværelse med med kroniske bækkensmerter - og et liv næsten uden. Og jeg tænker i dag, at min datters analyse er rigtig: Jeg har været fysisk svag i store dele af mit liv - men jeg har også været stærk. Jeg vil tilføje, for egen regning: Hvis du lever et liv med smerter, så se på alt det, du alligevel klarer. Måske at have en god kontakt med dine børn - måske andre ting i hverdagen. Og vær stolt af det. Ingen andre end dig ved, hvor meget det kræver. Så vær stolt af dig selv …. og vis evt. denne artikel til dine nærmeste. Så de også får øje på, at du måske er den, der har klaret mest.

Bækkenleddet nr. 1/2020 15

M E T

SMERTE

– den usynlige lidelse med det ukendte sprog Af Lene Pilegaard

Smerte kan ikke ses eller måles, og den behøver ikke altid at skyldes en skade eller sygdom. Tusindvis af danskere i alle aldre lever med smerter hver eneste dag uden at ”fejle noget”. Man skønner, at alene i Danmark er der over 800.000 mennesker, der lever med kroniske smerter. Smerte er svær at italesætte og både i pressen, fagbøger og almindelig tale oplever man, at begreber som ”smertereceptorer” og ”smertenerver” fejlagtigt anvendes. Der findes ingen smertereceptorer eller smertenerver ligesom der ikke findes et smertecenter i hjernen. Traditionelt anskues smerte som et symptom på et problem, der kan identificeres og løses. Sygdommen behandles med medicinske midler, og forsvinder. Hvis der stadig er smerter, forklares de medicinsk som følgevirkninger af det oprindelige problem. Der er altså en klar forventning, til at smerte altid har en årsag. 16

Bækkenleddet nr. 1/2020

TE Smerte uden diagnose Der er desværre rigtigt mange, der lider af kroniske smerter, hvor man ikke kan finde en skade eller fysisk årsag ved hjælp af de diagnosticeringsmetoder, vi har til rådighed i dag. Det betyder ikke, at der ikke er en årsag til smerten, men at vores redskaber til at finde årsagen ikke findes endnu. Det gør ikke smerterne mindre virkelige, tværtimod, da det påvirker præcist lige så negativt eller mere som, hvis det var smerter, hvor man kunne finde en årsag. Disse uforklarlige smerter er nogle gange værre, fordi man som smerteramt ofte bliver misforstået af omgivelserne og måske mødes med ”du skal da bare tage dig sammen”, ”du skal bare træne mere”, ”du skal da også bare tabe dig” osv., som de fleste med kroniske uforklarlige smerter sikkert er blevet mødt med. Den manglende forståelse gør det endnu sværere at leve med de uforklarlige smerter og de smerteramte bliver ofte stigmatiseret og kan føle sig skyldige over alt det, de gør og ikke gør. Usynligt handicap Kroniske smerter er tilmed ofte et usynligt handicap, som der hverken i behandlingssystemet, det sociale system eller i befolkningen som helhed er nogen god forståelse for. Smertepatienten møder ustandseligt krav om at ”tage sig sammen” og fungere normalt, som om de ikke netop i forvejen typisk anstrenger sig til det yderste herfor uden held. Alle disse uheldige følgevirkninger tærer på den enkeltes ressourcer og betyder yderligere psykiske stress-faktorer, der oftest vil forværre smerteoplevelsen. Din smerte foregår i hovedet! Ikke dermed sagt at det er noget man finder på. Al smerte er reel og foregår i hjernen – ingen hjerne – ingen smerte. Alle der fortæller dig, at det er noget du har med dit hoved eller er psykosomatisk, underforstået at det ikke er reel smerte, forstår ikke fysiologien bag. Hvad smerte IKKE er Det hjælper mange med at forstå, hvad smerte IKKE er. For mennesker med kroniske smerter lader det til, at følgende fire punkter kan have indflydelse på, hvordan de lever med smerten

• Smerte måler ikke vævskade • Smerte påvirkes af en lang række biopsykosociale faktorer • Forholdet mellem smerte og vævenes tilstand bliver mindre forudsigeligt, desto længere smerten har stået på • Smerte kan ses som bevidsthedens reaktion, når hjernen konkluderer, at kroppen er i fare

Det er faktisk hverken nødvendigt eller tilstrækkeligt for styrken af smerte, at den skal være forårsaget af en oplevelse, begivenhed eller skade på væv for, at der er sammenhæng med, hvordan smerten faktisk føles. Ingenmandsland Når smerten ikke kan forklares med en diagnose, bliver smerten til problemet i sig selv, og udfordrer den traditionelle opfattelse af, at smerte altid har en årsag, der kan identificeres. Den smerteplagede havner i et ingenmandsland, idet man hverken kan defineres som syg eller rask. Som smerteramt uden diagnose risikerer man at blive defineret som psykisk syg, hypokonder eller ekstremt opmærksomhedskrævende. Sygerollens paradoks Et væsentligt dilemma opstår for den kronisk smerteramte. På den ene side har man brug for andres accept af, at man har smerter, både fordi man har behov for forståelse for de ting, man ikke længere er i stand til, og fordi smerten ikke kan undgå at have en stor betydning for ens identitet. Smerten italesættes således for at man kan kommunikere ens problemer til andre, og for at man kan italesætte sin nye virkelighed og bedre selv komme overens med den. Men italesættelsen foregår på en knivsæg, fordi ved at italesætte smerten udsætter man sig for en risiko: At man bliver opfattet som irriterende og hypokonder af andre. Vi forventer, at smerte forsvinder, men det gør den ikke altid. Vi forventer, at de mennesker, der rammes, formår at skubbe smerten i baggrunden og leve et ”normalt” liv alligevel. Det sker langt fra altid. For

Bækkenleddet nr. 1/2020 17

M E T

nogle betyder det, at de misunder folk med synlige lidelser. Kroniske smerteramte uden diagnose falder udenfor kulturen, fordi de ikke passer ind i de normer, der eksisterer omkring det at være syg eller rask, og fordi smertens vedholdenhed på en gang skræmmer, irriterer og undrer menneskene omkring den smerteramte.

Kronisk smerte vækker andre menneskers ængstelse Der er generelt stor bekymring blandt kroniske smertepatienter i at blive set som psykisk syg. Hvis smertepatienter i andres øjne har fordele af at være syge, holdes de ansvarlige for deres egen smerte. Selvom der for nogle kan være en form for fordele ved at være syg (f.eks. en følelse af øget omsorg) er de ofte uvillige til at diskutere det, fordi de er bange for at blive set som psykisk syge. Den legitime smerteoplevelse Spørgsmålet om skyld er vigtigt, fordi det kan have stor betydning for vores selvopfattelse. Generelt set kan man sige, at det at blive opfattet som syg af omverdenen forudsætter, at den smerte eller sygdom, man oplever, forstås og anerkendes af andre. Gør den det, tilegnes man den legitime rolle som syg eller som smertepatient. Opnår man ikke denne legitimitet omkring sine smerter, mistænkeliggøres man derimod, og følelsen af ikke at blive taget alvorligt, kan til sidst smitte af på ens egen opfattelse af smerterne: Måske er det mig, der er skør? Vi risikerer dermed at sætte os selv i den situation, at vi gør alle de ting, vores krop siger, vi ikke kan, men som vi indirekte eller direkte får at vide, at vi godt kan, fordi vores smerter ikke er reelle, legitime. Skal man tale om smerten eller ej? Der er altid en fare for, at den smerte man fortæller om, anses for at være mindre slem end man siger. Men skjules smerten isoleres man, fordi man fremstår på falske forudsætninger. Således kan smerte have store sociale omkostninger. Fordi smertepatienten udfordrer den sociale orden, kommer der negative sanktioner. Lægebesøg og besøg på jobcenter ender ofte i stigmatisering.

Bækkenleddet nr. 1/2020

Den stoisk udholdende, der aldrig klager selv, høster rent kulturelt stor anerkendelse, men for at vide at nogen er stoisk udholdende, skal man vide, at de har store smerter. Italesættelse af smerte indebærer således et paradoks. Smerten bliver et æstetisk problem, hvis den opfattes som overdreven. Man kan således få sympati eller fordømmelse afhængigt af, hvordan smerten kommunikeres - eller hvordan den opfattes. Lader man sig ikke mærke med sin smerte, beundres man. Problemet er, at for at andre skal vide, at man har smerter, skal man fortælle om det. Smerten er således et dobbelt paradoks: Det er en privat erfaring, der afhænger af en social handling for at gøre den synlig for andre; og samtidig kan den selvsamme handling gøre folk mistænksomme overfor smertens realitet.

At vokse gennem SMERTE

Af Lene Pilegaard

Nogle gange gør livet ondt – nogle gange ryster det os så meget, at det kan virke helt umuligt at komme op igen. Når vi gennemlever en smertefuld oplevelse, er det både en intens følelsesmæssig belastning og en proces. Vi skal finde al vores styrke frem for at komme ud af krisen igen. Det handler om at vokse gennem smerte. Faktisk er det et valg at forblive i smerten. Hvis vi synker og bliver i vores lidelse, går vi glip af en indre rejse, der kan ende med accept, forståelse og personlig udvikling. ”Smerten er ikke for at få dig til at lide. Smerten er til for at gøre dig mere bevidst. Og når du er bevidst, så forsvinder tristheden”. Osho Den eksistentielle lidelse er nøglen til heling, livskvalitet og sundhed Til næsten alle tider har mennesket fremstillet lidelsen som et af livets mest grundlæggende vilkår. Alligevel befinder vi os i dag i en kultur, der rummer en stigende tendens til at gøre efterstræbelsen om det gode og lykkelige liv til et ultimativt krav. Vi udstiller os selv, når vi er bedst på Facebook, Instagram mfl. Vi prøver hele tiden at præsentere os selv som idealet på de ærketyper, vi netop idealiserer. Men ingen er perfekte! Vi oplever alle modgang, sorger og selvom vi måske anser os selv for følelsesmæsssigt stabile, oplever vi også at have ”grimme følelser” som vrede,

jalousi og misundelse! Vi lider – og nogle gange lider vi mere end andre gange. Vi kan forbedre vores liv, vi kan udvikle os. Vi kan blive mere kærlige, seksuelt velfungerende, mere dejlige og tiltrækkende, mere værdifulde for os selv og hinanden. Men vi kan ikke blive det uden at hele uden at forbedre vores grundlæggende eksistentielle tilstand. Og det handler om at mærke sine livssmerter, både de gamle fortrængte og de nuværende, og forstå deres betydning; Hvad skal vi lære af lidelsen? For lidelsen er den store læremester. Og uden eksistentiel lidelse, ingen læring.

Bækkenleddet nr. 1/2020 19

M E T

Vi kan hele fra dybet af vores eksistens ved at lære os selv at kende og ved at finde forståelse og kærlighed i forhold til os selv. Når vi gør det, forbedres vores lykke, vores helbred og vores generelle funktionsevne radikalt. Vi finder pludselig talent, som vi ikke anede vi havde. Vi finder, at vi har gaver, vi kan bruge til at blive værdifulde i verden. Men uden at hele går det ikke. At vokse gennem smerte Når vi oplever den mest ødelæggende smerte, så opdager vi vores skrøbelighed. Samtidig sætter vi os i en position, som kan hjælpe os med at opdage vores værdi og hvor vi kan vokse gennem smerte. Dybt i vores eksistens rummer vi store skjulte ressourcer, der passende kan beskrives med ord som visdom og livsglæde og livsenergi. Det handler om forbedring af livskvalitet gennem personlig udvikling. Vores bevidsthed er måske det mest karakteristiske træk ved vores helbred, og bevidstgørelse er nøglen til bedre eksistentielle valg, personligt ansvar og dermed forbedring af livet. Tackling af kroniske smerter og inddragelse af spiritualitet? Smerteramte er altid påvirket af både deres fysiske og psykiske tilstand foruden de sociale forhold, og dette har stor indflydelse på, hvordan den smerteramte lever med smerten. Kroniske smertepatienter bliver ofte misforstået og ofte bliver deres smerte ikke set i anden sammenhæng end den bio-psyko-sociale. Ud over den bio-psyko-sociale påvirkning har på det enkelte menneske, følger der for det meste også en eksistentiel eller spirituel krise med, og dette overses desværre nogle gange i behandlingsforløb, hvor der arbejdes med smertetacklingsstrategier. Det kan skabe voldsomme reaktioner og modstand fra smertepatienter, når ideen bringes på banen om, at man selv har mulighed for at påvirke smerteoplevelsen ved at inddrage spirituel tankegang. Men jeg tror, at en form for spirituel heling kan have god effekt for nogle og indgå som en vigtig del blandt en stor samling af andre værktøjer, der kan inddrages i en behandlingsplan, når det drejer sig om at skulle blive bedre til at tackle livet som kronisk smerteramt. Målet er at hjælpe de smerteramte til at forbedre deres velbefindende og livskvalitet, og at få formindsket smerteoplevelsen. At fjerne smerten helt er svært at

Bækkenleddet nr. 1/2020

opnå, men livet som smerteramt indebærer både en fysisk smerte og i lige så høj grad en psykisk smerte, som involverer tanker, men også på det ”sjælelige plan”, så derfor kan det give god mening at inddrage den ”åndelige del”.

Hvad er spiritualitet? Spiritualitet er komplekst og består af mange dimensioner i et menneskes liv og erfaringer. Det involverer overbevisninger, opfattelser, tanker, følelser, erfaringer og adfærdsmæssige aspekter. • Tanker, overbevisninger og opfattelser indeholder blandt andet “søgen efter mening, mål, formål og sandheden” i vores liv. • Erfaringer involverer også følelser af håb, kærlighed og tilknytning, indre ro, balance, at blive trøstet og få støtte. • Adfærd involverer måden, hvorpå man reagerer udadtil i relation til ens ”åndelige tro” og ens indre åndelige tilstand.

Post-traumatisk vækst Du kender sikkert PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), men vidste du, at der også er noget, som hedder Post Traumatisk Vækst? (Post Traumatic Growth (PTG). Livskriser og traumatiske begivenheder kan være invaliderende, men nogle mennesker er faktisk i stand til at bruge dem positivt. Det at bearbejde og forløse et traume kan bevirke, at man får nye perspektiver på sig selv og livet, og at man oplever en personlig transformation – fra at have været et offer til at være en overlever.

Livskriser og traumatiske begivenheder kan Der findes desværre ingen magiske veje til heling af være invaliderende, men nogle mennesker et traume, og det tager den tid, det tager. For manges vedkommende er det flere år. Utålmodighed er såleer faktisk i stand til at bruge dem positivt. Posttraumatisk vækst er således den subjektive oplevelse af positive personligheds- og livsforandringer, der skyldes traumatiserende oplevelser af den ene eller anden slags. Normalt reagerer mennesker på en krise i fire faser: Chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering. Det er i de sidste faser, at der kan opleves posttraumatisk vækst, som oftest er karakteriseret ved: • • • • • •

Øget personlig vækst Øget selvværd og tillid Bedre, dybere og mere stabile relationer Ny forståelse af meningen med livet Nye muligheder, værdier og prioriteringer Spirituel udvikling

Væksten skyldes ikke, at man har oplevet og overlevet noget traumatisk, men fra måden man har fået bearbejdet og forløst traumet på, og som har medført, at man over tid er kommet frem til nogle sundere, mere virkelighedsnære forestillinger om sig selv og verden, hvor man har lært at acceptere, hvortil ens fysiske og psykiske kapacitet går.

Jeg har været en heldig mand i livet, intet var nemt for mig

Sigmund Freud

Det tager lang tid – vær tålmodig Heling af et traume er et ikke spørgsmål om pludselig en dag at vågne op og være fundamentalt forandret og have det godt. Det er snarere en langsommelig proces, hvor man skridt for skridt erhverver sig nye, mere livsduelige kompetencer – ikke som traditionelle færdigheder – men mere som måder at tænke, forstå, føle og sanse på. Når traumet begynder at miste sin magt, fordi man begynder at kunne rumme sin egen livshistorie, bliver man generelt mindre bange, og når man er mindre bange, kan livet åbne sig for en. På trods af alt det, som måtte være sket i ens liv, er der stadig tid tilbage til at gå efter det, man ønsker – og når angsten letter, tør man bedre ønske.

des den værste modstander for bearbejdnings- og helingsprocessen.

Den forholdsvis nye forskning i posttraumatisk vækst bringer megen optimisme med sig, fordi den dokumenterer, at heling af selv alvorlig traumatisering er mulig, og fordi den peger på faktorer, som er virksomme for helingen – bl.a. social støtte, gode relationer, meditation, yoga, psykoterapi og ikke mindst accept. Accept af, at det som er sket, er sket, og at det naturligvis har indvirkning på ens liv, men at man godt, med hjælp og støtte, kan finde en måde at leve med det på, som giver mere lethed og glæde. Smerte er uundgåeligt, lidelse er valgfrit Lidelsen er nøglen til heling af livet; Først når livssmerte og eksistentiel lidelse bliver en naturlig del af livet, kan vi hele vores eksistens og blive lykkelige, talentfulde, sunde og velfungerende. Men når det kommer til, hvordan man tackler modgang, eksistentiel krise, og sorg så er vi tilbage til, hvor vi som individ har nogle valgmuligheder til, hvordan vi kommer igennem kriser. Det enkelte menneskes bevidsthed afgør sagen Udover det, så vil de nye værdier, som den enkelte inddrager i sit liv og accepterer, også forstærke og forbedre modstandsdygtighed for fremtidige kriser. Man opdager typisk styrker og karaktertræk, man ikke vidste man havde. Når det kommer til stykket, så er det vores attitude, der har magten til at gøre os ulykkelige eller lykkelige. Den store risiko er, at vi måske ikke kan håndtere det. Måske ender vi op med at have en attitude, der nærer lidelsen; at beklage sig, føle sig som offer, blive bitter, ønske hævn, fastlåshed og stolthed. Det kan måske hjælpe med at forstå, at smerte er en uundgåelig proces i livet, og at det er vigtigt, at man kan vokse ved at forstå, hvad vi oplever på en berigende måde.

Når du går gennem helvede, så bliv ved med at gå Churchill

Bækkenleddet nr. 1/2020 21

M E T

Penge og rigdom gør dig ikke lykkeligere Livstilsforskningens store paradoks gennem de sidste årtier har været, at det ikke har været muligt at vise nogen som helst sammenhæng mellem livskvalitet og faktorer som årsindkomst, uddannelsesniveau, boligstørrelse og en lang række af de faktorer, som et moderne menneske, ellers forbinder med livskvalitet. Forskere som Ventegodt kunne ud fra en stor undersøgelse konkludere, at det først og fremmest var folks egne holdninger til livet, sig selv og omverdenen, der bestemmer såvel livskvalitet og helbred såvel som folks generelle funktionsevne. Penge og materiel rigdom har derfor kun lidt med sagen at gøre. Så hvad er vigtigt for et menneskes trivsel? Man kunne vælge at tænke i mere filosofiske baner og sige, at det handler om at vælge at tage ved læring af livets vanskeligheder - at mennesket radikalt kan forbedre sit liv alene gennem udvikling af sin bevidsthed. At lære sig selv og sit livsformål bedre at kende kan være en del af vejen til at blive mere bevidst om den eksistentielle del af sig selv.

Mange af os er overbeviste om, at vi alle har ubegrænsede ressourcer for heling og helbredelse, som kan kaldes frem, når vi får den fornødne opmærksomhed, respekt og omsorg. Måske er berøring, kærlighed og nærvær i det lange løb mere effektivt end selv de bedste piller? Måske spiller de valg, som vi bevidst eller ubevidst træffer i vores hverdag, en afgørende rolle for, om vi er syge eller raske?

Du bliver hvad du tænker, er der nogen der siger - den der siger: Jeg kan - og den der siger: Jeg kan ikke - får begge to ret.

Kilder: Ventegodt, Søren m.fl, . ”Det svære liv”, en artikelsamling, Aarhus Universitetsforlag, 2015 Riff, Torben: Giv Slip, 2016 Grinstead, Dr. Stephen: Examining The Role of Spirituality In Chronic Pain Management https://udforsksindet.dk/posttraumatisk-vaekst-laer-af-din-smerte/ Hass, Michala: Bouncing Forward – Transforming Bad Breaks into Breakthroughs Graham, Linda: Bouncing Back – Rewiring Your Brain for Maximum Resilience and Well-Being http://ingeholmaps.dk/2017/01/02/post-traumatic-growth/

Bækkenleddet nr. 1/2020

VIDEN ER NØGLEN

Vejen til at blive bedre til at tackle smerter går gennem øget viden om smertemekanismen Af Lene Pilegaard

Ny forskning – ny viden I løbet af de sidste 20 år er der kommet meget ny viden om hjernen, smerteneurologi og vi ved nu, at der er en masse ting man selv kan gøre for at få færre smerter – uden brug af medicin og uden bivirkninger. Det handler om at forstå og lære om smertemekanismen. At forstå hvor mange ting, der har medindflydelse på smerteoplevelsen og som er medvirkende til smerteoplevelsen. At lære at kunne ændre nogle af disse ting er en del af vejen for at få et bedre liv med færre smerter. De fleste mennesker har en fejlagtig opfattelse af, hvad smerte er: At smerten opfanges i kroppen via smertenerver, der sender signalerne via særlige smertebaner til et særligt smertecenter i hjernen og at den primære forståelse skal findes i vævet og kroppen. Det er imidlertid en helt forkert opfattelse Hele din krop indeholder millioner af sensorer, der konstant sender meddelelser/signaler til hjernen om situationen og tilstanden i kroppen og omgivelserne. Disse signaler er helt simple elektroniske signaler/impulser. Din krop har masser af disse sensorer spredt

over det hele: Led, muskler, ligamenter, og huden, som også indgår i hele bindevævssystemet. Vores bindevæv er fyldt med sensorer og vores største organ. Disse mange sensorer sender konstant trillioner af signaler til hjernen. Nogle sensorer responderer på om det er varmt eller koldt, andre responderer, når der er vævsskade, stræk eller tryk og de trigger, at der sendes signal til hjernen eller hvis der sker kemiske forandringer, for eksempel ved mælkesyre eller inflammation i vævet.

Disse signaler er IKKE smertesignaler! Smerte er noget ganske andet. Smerten laves af hjernen – 100% af tiden – uden undtagelser Dette betyder, at der kan være faresignaler, endda mange, men at der stadig ingen smerte føles. Du kan have en skade og stadig ingen smerte føle. Eksempel med sportsfolk, der får en skade under en konkurrence, som fortsætter og først bagefter finder ud af, at de har en voldsom skade.

Bækkenleddet nr. 1/2020 23

M E T

Smerte er fantastisk Det er et meget kraftfuldt og genialt beskyttelsessystem – også så det endda kan forårsage, at der ingen smerte føles i nogle situationer. Din hjerne laver smerten Det er din hjerne, der laver smerten, når den konkluderer, at din krop er i fare og at du skal agere og reagere for at undgå det, der er årsagen til smerten for derved at undgå yderligere skade og beskytte dig. Smerten er et signal om at ændre adfærd – at du skal gøre noget – eller at du skal ophøre med at gøre noget. Det er et stort og kompliceret biologisk system, som endda kan forårsage, at der kan føles smerte fra en kropsdel, der ikke længere er der, som for eksempel med fantomsmerter fra amputerede kropsdele.

Din krop kan altså ikke sende smertesignaler til hjernen – kun alarmsignaler og impulser. Smerte laves i hjernen. En vigtig ting at forstå er konceptet og ideen med fare/alarm Der er ingen smertenerver, ingen smertesensorer, ingen smertefibre i din krop. Der er sensorer, der kan opfatte og registrere forandringer i din krop og omgivelserne og sende alarmsignaler til din hjerne. Hjernen ”lytter” til disse signaler, vurderer dem i sammenhæng med den nuværende situation/kontekst sammenholdt med tidligere erfaringer og vil enten lave smerte eller ikke. Hvad er så kontekst? Din kontekst kan være det sted, du befinder dig, din situation og nuværende omgivelser, sammen med dine overbevisninger, kulturel baggrund, sociale- og familiære situation, værdier, hukommelse, erfaringer, følelser etc. Alt i alt giver konteksten en unik mening i relation til dine tidligere erfaringer og følelser.

smerteoplevelse. Er du misinformeret om fareniveauet, vil du automatisk blive beskyttet således, at aktiviteter og andre former for påvirkninger, der på ingen måde er farlige for dig, kan resultere i stærkere smerter eller smerte i det hele taget. Dine helt unikke nøgler Hvis du ønsker at formindske dine smerter og bedre være i stand til at tackle dem, har du brug for en strategi, der retter sig mod hjernen og ikke kun kroppen. For at formindske smerten er det nødvendigt, at formindske sandsynligt bevis for fare og øge sandsynligt bevis for sikkerhed. Vi kan stimulere hjernens eget medicinskab og mekanismer. Først og fremmest er det vigtigt, at du har en grundlæggende forståelse af smertemekanismen. Derefter at arbejde aktivt med tacklingsstrategier og at distrahere hjernen, så ”den glemmer alt om smerten”. Forskel¬lige ”nøgler” kan åbne og lukke for medicinskabet i din hjerne. Det er forskelligt fra menneske til menneske og du har dine helt egne nøgler, der kun virker for dig.

Udgangspunktet er, at mennesker, der lærer at forstå smerte også bedre kan lære at leve med smerte med en reduceret smerteoplevelse og bedre er i stand til at tackle den. Viden er nøglen En af nøglerne er at forstå, hvorfor dine smerter ikke vil skade dig, men at din hjerne benytter smerte til at beskytte dig for enhver pris og til at informere dig om skade. Når du er klar over mekanismens hovedformål og virkemidler, vil du lettere være i stand til at arbejde aktivt og bevidst med at udvælge fare-reducerende aktiviteter og arbejde kognitivt med tanker og følelser. At få sat de ”gode neurotransmittere” i spil og minimere ”fareneurotransmittere” er en del af at få ”åbnet for hjernens eget medicinskab” via bevidst og kognitiv tankevirksomhed.

Grundlæggende Vil din hjerne forårsage, at du føler smerter, når den konkluderer, Sæt gang i hjernens eget medicinskab Smerte påvirkes af en lang række forhold, som ikke at du er i fare. Smerter er altid virkelige Så længe du, din hjerne og nervesystem tror der er fare på færde, vil du blive beskyttet i form af øget

Bækkenleddet nr. 1/2020

kun har med den fysiske påvirkning at gøre. Smerte er en fantastisk beskyttelsesmekanisme, og hjernen er så sofistikeret, at den inddrager alt, hvad der kunne være potentielle trusler – måske også ”trusler”, der ikke er reelle.

TE Smerteoplevelsen påvirkes i den grad også af tanker og følelser, ting, som du tænker, tror og gør og alt dette er med til at danne og aktivere neurotransmittorer, som igangsætter en masse processer i din krop og hjerne. Neurotransmittorer er for eksempel dopamin, serotonin og gruppen af endorfiner, der er med til at dæmpe smerten.

Alt hvad der tilvejebringer et sandsynligt bevis for ”fare” eller ”sikkerhed” har indflydelse på din smerteoplevelse Eksempler på ”sandsynligt bevis på sikkerhed” • At få at vide at der findes videnskabeligt bevis for en behandlingsmetode, der med stor sandsynlighed kan hjælpe dig • At lave en aftale med en behandler, der højst sandsynligt kan hjælpe dig • At du ved, at du ikke er den eneste i denne situation • At have familie og venners støtte og support • At få smertestillende behandling, der virker – i hvert fald for en stund

Det kan være en god ide at definere dine egne ”sandsynlige beviser for fare eller sikkerhed”. At få dem beskrevet. Brug gerne post-it på en opslagstavle eller andet Endo = Indre – hvor du deler dem op i ”fare” eller ”sikFine = Morfin kerhed”. Du ved bedst, hvad der er dine Du kan ved at blive bedre til at styre og kontrollere situationer, der tilvejebringer følelser af dine tankeprocesser, følelser og adfærd have en stør- ”fare” og ”sikkerhed”. re indflydelse på, din ”smertebremse” og din ”smertespeeder”.

Du vil føle smerte, når din hjerne konkluderer, at der er større sandsynligt bevis for, at din krop er i fare end der er sandsynligt bevis for, at din krop er i sikkerhed. Forskellige ”nøgler” kan åbne og lukke for medicinskabet i din hjerne og da smerte er en helt personlig og subjektiv oplevelse, er de nøgler, der virker for andre ikke nødvendigvis de samme, som gælder for dig. Det gælder om at blive bevidst om de helt unikke nøgler, der kun virker for dig. Eksempler på ”sandsynligt bevis på fare” • At høre at ”der ingenting er at se på en scanning og der intet i vejen med dig – så din smerte ikke er reel • At læse i avisen at renten stiger • At tro på at du ender i en kørestol • At vende tilbage til det sted, hvor du kom til skade • At få en diagnose, som lyder rigtig slem, uden egentlig at vide, hvad det betyder

Det kan f.eks. være • Ting du hører, ser, smager, lugter, rører ved • Ting du gør • Ting du siger • Ting som du tænker og tror • Steder du tager til • Mennesker i dit liv • Ting der sker i og med din krop Men husk det er alt sammen i relation til kontekst. Dine post-it sedler vil blive din mulighed for at tænke over, hvad der sker – hvad der kan gøres og post-it sedler kan ende med at blive kasseret og nye komme til hen ad vejen. Men brug det som et redskab til at hjælpe med en bedre forståelse og tackling af, hvad der sker for din hjernes vurdering og dermed, hvornår den igangsætter, at du skal føle smerte.

Smerte er meget mere end blot en diagnose og resultatet af nogle tests – det er, hvordan du selv tackler og agerer.

Bækkenleddet nr. 1/2020 25

M E T

Kroniske smerter - alarmsystem på overarbejde Kroniske smerter kan ofte ikke alene tilskrives fysiske skader på kroppen, men stammer ofte fra forandringer i vores nervesystems måde at fortolke disse signaler på. Med andre ord er nervesystemet øget følsomt og fastholdt i at beskytte et område, selvom en eventuel vævsskade er helet så godt som muligt. Dette kan medføre, at vores naturlige alarmsystem reagerer for ofte, for hårdt og uden nogen åbenlys årsag.

Jo længere tid dit nervesystem har beskyttet dig ved at sende ”faresignaler”, jo bedre er det blevet til at gøre det. En anden måde at tænke over det på er, at nerverne, der formidler faresignaler til din hjerne, bliver mere sensitive og kan lettere aktiveres og hjernecellerne, som er med til at danne ”neurotags” og neurale netværk har også lettere ved at ”antænde”. Pludselig er du mere sensitiv over for signaler, som du ikke tidligere var – for eksempel ved berøring, tryk, kulde og varme. Ting, der ikke gjorde ondt tidligere, gør pludselig ondt: at tage brusebad f.eks.

Det er ikke så svært – alle kan være med Tanken om at skulle lære noget om smertefysiologi og smertevidenskab kan afskrække mange. Du har måske den opfattelse af, at det er alt for svært at forstå, og måske giver du op, inden du overhovedet har prøvet. Prøv i stedet at betragte det som ny og vigtig information, som du skal bruge for at være i stand til at forstå og tackle din situation bedst muligt, øge livskvalitet og få sænket dine smerter. Denne nye viden danner også grund for vigtige beslutninger, som du kan træffe nu eller i fremtiden, og derfor har du brug for denne nye viden om smertemekanismen. Et vigtigt mål med at forstå smertefysiologien er at bruge det, der kaldes ”dyb læring”, hvor information bevares og forstås og kan anvendes på aktuelle og kommende problemer. Kun ved at lære om, hvad man skal gøre, men ikke hvorfor, kan betragtes som ”overfladisk” eller ”overfladelæring”, og det giver ikke nødvendigvis anledning til, at man kan opnå gode og varige ændringer i forhold til smertelindring og forbedring af livskvalitet. Det er først, når information både huskes erfares, at det kan integreres med holdninger og overbevisninger. At nå til en dyb læring er mere en proces end noget man decideret skal kunne huske udenad. Så giv ikke op – vær tålmodig.

Forstå så meget som muligt, hvad der forårsager smerte, ikke kun hvad du skal gøre ved det. Husk: Viden er en vigtig nøgle til at opnå bedre smertetackling. Du kender sikkert begrebet: No Pain, No Gain – måske man i stedet for skulle kalde det: Knowing Pain, or No Gain?

Bækkenleddet nr. 1/2020

Læs mere: I bogen Smerte er fantastisk får du forklaringerne bag smertemekanismen forklaret på en let og forståelig måde. Bogen er rigt illustreret og alt forklares undervejs. Bogen indeholder desuden mere om smertesensibilisering, hvorfor hjernen skal inddrages, om placebo og hvordan hele den eksistentielle del også er påvirket, herunder af tab af identitet, livet med smerte og om sorg, skam, skyld. Bogen gennemgår desuden principperne bag kognitiv tankegang/terapi. Du kan læse meget mere om bogen her: www. smertererfantastisk.dk. Her findes også nogle af kapitlerne fra bogen som podcasts. Bogen kan købes i alle danske boghandlere, direkte ved forlaget og lånes på biblioteket.

Kilde:

Moseley, L. and Butler, David: The Explain Pain Handbook, Protectometer, 2015, Noigroup Moseley, L. and Butler, David: Explain Pain, 2003, Noigroup Moseley, L. and Butler, David: Explain Pain Supercharged, 2017, Noigroup Pilegaard, Lene, Smerte er fantastisk, 2019, Forlaget Dolores Illustrationer: Lene Pilegaard

Bækkenleddet nr. 1/2020 27

M E T

BEVIDST NÆRVÆR

Af Lene Pilegaard

Bevidst nærvær kan ikke sikre et problemløst liv, men kan gøre det lettere at rumme kriser og problemer. Vi overser ofte følelsernes betydning og undertrykker mange af de smertelige reaktioner på vores ikke helt perfekte virkelighed. Følelser, der undertrykkes, gør knuder i os, og mange gange bliver vi først symptomer kvit, når der åbnes op for de fortrængte følelsesmæssige smerter.

Hvad er mindfulness? Mindfulness stammer oprindeligt fra buddhismen, og er mere end 2500 år gammel. Mindfulness er en færdighed, som kan trænes på lige fod med f.eks. at spille et instrument eller løbe et maraton. Mindfulness-træningen består af mindfulness meditation enten siddende, liggende, stående eller gående. Mindfulness er at være bevidst opmærksom, på at acceptere det, der er. Målet er at være til stede lige nu og her, og at observere tankestrømmen, kropslige sansninger, følelser, indtryk og impulser. Og alle disse observationer kan man lære at møde med venlighed, accept og en ikke-evaluerende holdning. Altså, at observere det hele uden at dømme. F.eks. er tristhed bare et øjebliks tristhed, og lader man det ikke fylde og styre, vil det passere, og en ny følelse vil opstå.

Bækkenleddet nr. 1/2020

TE Vi rummer skjulte ressourcer Vi rummer store skjulte ressourcer, der passende kan beskrives med ord som visdom og livsglæde og livsenergi. Det handler om forbedring af livskvalitet gennem personlig udvikling. Vores bevidsthed er måske det mest karakteristiske træk ved vores helbred, og bevidstgørelse er nøglen til bedre eksistentielle valg, personligt ansvar og dermed forbedring af livskvalitet. Vi søger efter lykken, og at opnå en form for balance, sikkerhed og en følelse af, at vi har alting under kontrol. Men livet går ikke altid, som vi forventer og ønsker. Nogle gange havner vi i kriser af forskellige slags – f.eks. omfatter en personlig krise næsten altid et tab – andre gange står vi foran et svært valg. Andre gange mister vi nogen eller noget og uforudsete begivenheder tvinger os til at ændre, kæmpe og gøre alt, hvad vi kan for at undgå at miste os selv. Følelser og tanker om fremtiden og fortiden kan ende med at blive et virvar af kaos og tvivl. Uanset om det er en eksistentiel krise eller krise i forhold til vores livsmål og lykke, har det indflydelse på vores humør og adfærd. Men vi har de indre ressourcer for at komme væk fra denne tilstand og følelsesmæssig ustabilitet. Her kan bevidst nærvær i form af mindfulness være med til, at vi kan få et nyt perspektiv, der giver os mulighed for at genvinde kontrol, balance og at kunne vokse. Kan modgang være en gave? Modgang kan være en kæmpe udfordring, men også begyndelsen på forandring, der kan bringe os fremad, men det kræver, at vi accepterer udfordringen og forandringen. Personlig krise, uanset om vi kan lide det eller ej, sker for stort set alle mennesker. Vi lever i en tid med konstant forandring og usikkerhed. Det, der i dag er sikkert, kan være usikkert i morgen. At være forberedt på forandring er en uvurderlig psykologisk ressource. Lad det være din motor af styrke og vid, at bag enhver krise er en mulighed. Modgang er en naturlig del af livet og modgang kan betragtes som en form for gave, der kan bringe os et andet sted hen. ”Gaven” kan dog være grimt pakket ind og i situationens alvor kan det virke helt forfærdeligt og uoverskueligt og man tænker bestemt ikke, at det er en ”gave”.

Uden krise er der ingen udfordringer, uden udfordringer er livet en rutine, en langsom smerte. Uden krise er der ingen fortjeneste

Albert Einstein

Det er ikke for at slippe for følelser Mange mennesker forestiller sig, at bevidst nærvær vil befri dem for de følelser, der gør ondt. Især hvis man er oprevet, ked af det og bekymret, kan drømmen om at slippe for følelser virke ret attraktiv. I virkeligheden har mindfulness den modsatte virkning, da du jo øver dig i at være opmærksom på det, der nu engang foregår i sindet på et givet tidspunkt. Er du i rigtig god kontakt med dine følelser bliver du almindeligvis mere følsom. Du vil blive bedre til at lægge mærke til, hvad det er for en følelse, der gemmer sig bag facaden.

Det man søger at undertrykke, dukker op igen Sindet reagerer på en interessant måde, når vi forsøger at fortrænge tanker og følelser. Derfor må man hele tiden bruge psykisk energi på (normalt ubevidst) at holde en bestemt del af sindets indhold uden for bevidstheden. Når tanker, følelser eller lyster så kommer for tæt på bevidstheden, bliver man ængstelig. Vores kæmp-flygt instinkt bliver aktiveret som en reaktion på ængstelsen for, at det uønskede skal trænge igennem til bevidstheden. Det nytter ikke noget at fortrænge ubehagelige tanker og følelser, men i stedet arbejde på at acceptere alt det sindet rummer, både godt og ondt. Det er ikke personligt Bevidst nærvær / mindfulness har også en anden fordel, for metoden lærer os både at tolerere vores følelser og forstå, at de er upersonlige. Når du iagttager de følelser, der opstår under meditation, fokuserer du på, hvordan de opleves i kroppen. Du forstår de spændinger, der knytter sig til vrede og angst, fornemmelsen i halsen, brystet og øjnene, når du er ked af det, den lethed om hjertet, der følger med glæde. Når du viser dine følelser opmærksomhed, bliver ”jeg-et” en biting. Du oplever ikke ”min vrede” men ”vreden”, kærligheden, angsten, glæden,

Bækkenleddet nr. 1/2020 29

M E T

jalousien, nedtryktheden eller begæret, der opstår i kroppen. Efterhånden som du tror mindre på dine sædvanlige tankefortællinger, bliver det meget lettere at tolerere hele spektret af følelser. Selv negative følelser kan faktisk blive interessante – du ser dem komme og gå – kamme over og forsvinde igen. De kan sammenlignes med andre tilstande i kroppen, som en kløe eller en smerte. Det ændrede perspektiv gør dig mere fleksibel i reaktionen på følelserne. Hvordan? Brug sanserne Tag dine sanser i brug og koncentrer dig om, hvad du sanser. Fordyb dig i nuet i det, du sanser. Det kan være solens varme på din kind, duften af årstiden, at mærke vinden, duften af nyslået græs eller af andet f.eks. af et æble – smagen af et stykke chokolade. Fordyb dig i, hvad du sanser.

Andre fordele ved mindfulness • Mindfulness meditation kræver ikke noget særligt udstyr, og det kan trænes hvor som helst. • Mindfulness er en væremåde, som kan integreres i din hverdag i de daglige gøremål. • Med mindfulness meditation holder du dig selv i form mentalt. • Du oplever måske også, at det du troede var glædesfyldt, faktisk er fuldt af kvaler, men at du kan hente glæden op fra nye kilder. • Mindfulness er at leve et bevidst liv, hvor det er dig, der tager de valg, du ønsker. Du vælger selv med din frie vilje, hvor du vil hen i dit liv. Det betyder, at du kan skabe en hverdag med menings-fyldt indhold, og som derved kan føre til større taknemmelighed, selv for de små ting i livet.

Som eksempel kan du også blive opmærksom på, at tanker bare er tanker og ikke nødvendigvis en gyldig sandhed. Tanker om fortiden er f.eks. bare tanker i nuet om fortiden. Og bekymringer om fremtiden er bare bekymrende tanker i nuet om fremtiden. Gennem mindfulness meditation kan man lære sig selv bedre at kende og blive mere bevidst om, hvordan man har det, og hvad man har behov for. Altså, det modsatte af at køre på autopilot og være åndsfraværende. Når man lærer sig selv bedre at kende, vil man naturligt blive bedre til at møde andre mennesker, som de er. Derigennem udvikler du en naturlig omsorg for dig selv og for andre mennesker, som gør det lettere og mere glædesfyldt at være sammen i både private og arbejdsmæssige sammen-hænge.

Mindfulness gør det nemmere at acceptere alle ens oplevelser og følelser og giver Hvorfor mindfulness? Ved at være bevidst, nærværende i nuet med en ac- ikke kun plads til de behagelige. cepterende, venlig og ikke dømmende holdning til dig selv, andre og dét, der er, vil du opleve at livet bliver meget lettere og mere glædesfyldt. Du træner din koncentration, så du får overblik og indre stilhed til at tage flere fornuftige beslutninger.

Gennem træningen af sindet, bliver du meget bedre i stand til at kontrollere dine tanker og følelser, så de ikke kontrollerer dig.

Bækkenleddet nr. 1/2020

Mindfulness øvelser Her er nogle eksempler på helt grundlæggende mindfulness øvelser. Sæt dig evt. for at gøre øvelserne hver dag i 1-2 måneder, og se hvad der sker. Rigtig god arbejdslyst! Bodyscan Handler grundlæggende om at mærke kroppen så præcist som muligt med en venlig og nænsom indstilling til dig selv. Du skal ikke forsøge at komme i en

TE bestemt stemning eller forsøge at slappe af – faktisk skal du bare være opmærksom på selve oplevelsen af kroppen i nuet uden at vurdere og dømme. Når hovedet er fuldt af tanker og bekymringer, er det godt at slippe tankerne ved at vende opmærksomheden mod kroppen. Du kan ligge, sidde eller stå op under en bodyscan. Har du tendens til at falde i søvn, så prøv at lave en bodyscan med åbne øjne, så du får lys på nethinden. OBS: Der er ikke en bestemt virkning af bodyscan, så bare læg mærke til virkningen, når du har lavet bodyscan mindfulness øvelsen – uden at dømme. Åndedrætsmeditation Åndedrætsmeditation er en klassisk mindfulness-meditation. Den er effektiv på mange områder, fordi den

forbedrer koncentrationsevnen, den virker stressreducerende, beroligende, afslappende, indsigtsgivende, den øger din bevidsthed og meget mere. Den kan laves enten gående, stående, siddende eller liggende. Hvis du sidder ned, når du laver øvelsen, kan du lettere holde dig vågen og du kan måske også bedre mærke de spændinger, der måske er i nakke, skuldre, ryg og mave. Det lyder måske umiddelbart absurd, at man skulle ønske at mærke spændingerne? Men det er en måde at blive opmærksom på, om man passer godt nok på sig selv – ved at få mere fokus på kroppens signaler. Du kan finde utallige videoer og instruktioner på nettet – herunder Youtube.com. God fornøjelse med at finde den eller de instruktioner, der passer dig bedst.

Live the moment

Bækkenleddet nr. 1/2020 31

KROPPEN KOMPENSERER -den proprioceptive sans

Af Lene Pilegaard

Alle kroppens strukturer har indflydelse på hinanden og kroppen er rigtigt god til at kompensere for ubalancer og fejlstillinger. Det kan føre til mange problemer og smerter, som oftest ikke ses i sammenhæng. Kroppen kompenserer ved hjælp af nogle sanser - blandt andet den proprioceptive sans og der er en stærk sammenhæng mellem denne sans og, hvordan vores fysiske kropsdele er repræsenteret i hjernen. Kroppen er rigtigt god til at kompensere, når der er bækkendysfunktion. De fleste oplever smerter alle mulige steder alt efter, hvor og hvordan kroppen vælger at kompensere. Den ene har smerter i et knæ, den anden i hofter - den tredje i SI-led og måske symfyse, nakke eller kæbe. Hver eneste med bækkendysfunktion har sin egen unikke problematik og der kan være mange årsager og kombinationer af årsager. Det, der er godt for den ene og har hjulpet denne, er ikke nødvendigvis det rigtige for en anden - selv hvis symptomer er nogenlunde ens, kan det skyldes vidt forskellige årsager. 32

Bækkenleddet nr. 1/2020

Hvad er proprioception? En simpel analogi til at forstå proprioception er, at anse det som hjernens kort over kroppen. I hjernen er hver del af kroppen organiseret på en måde, så de repræsenterer de forskellige kropsdele. Området består af en gruppe neuroner, som befinder sig i en tynd stribe lige over øret og kaldes homunculus (engelsk betegnelse og betyder ”lille menneske”).

Hver del af kroppen har et separat område af hjernen dedikeret til bevægelse og sansning af denne kropsdel. Så vi har fysiske hænder og vi har virtuelle hænder i hjernen – altså dele af hjernen, der repræsenterer størrelse, form og placering af vores hænder. Den del af homunculus, der repræsenterer det motoriske område i hjernen, kontrollerer bevidste bevægelser. Modsat dette område findes det sensoriske område, som er ansvarlig for at modtage signaler fra kroppen, der kommer fra berøring, træk og tryk, temperatur mv. Hjernen vil endda afsætte plads til repræsentere livløse objekter, som vi har brug for at sanse og kontrollere, såsom de redskaber vi bruger, en blyant, et stykke værktøj, en tennisketcher osv. Bedre kropskort giver bedre bevægelse Da hjernen bruger kropskortene til at træffe beslutninger om, hvordan du bevæger dig, er det indlysende, at bedre og mere detaljerede kropskort, resulterer i bedre og mere præcise bevægelser. Derimod vil bevægelse blive mere usikker, hvis kropskortene er uklare eller slørede.

Kropsdele, der har større krav til bevægelighed, fylder mere i hjernen. For eksempel er vores hænder i stand til at udføre yderst indviklede og detaljerede bevægelser og fornemmelser, og de er repræsenteret i et relativt stort område i homunculus. Derimod vier hjernen meget lidt plads til kortlægning af kropsdele, som ikke bliver bevæget så meget og ikke har brug for stor sansekapacitet, som f.eks. midten af ryggen eller vores albuer.

Her er en illustration i form af en mand, hvor de fysiske kropsdele svarer til størrelsen af deres virtuelle modstykke i hjernen.

En anden indikation af, at kortene er afgørende for koordination er, at de rent faktisk bliver større, når de udsættes for større krav og mere bevægelse. For eksempel er den del af en musikers hjerne, som registrerer og styrer fingrene, observerbart større end hos en person, der ikke bruger hænderne så meget. Slørede kropskort kan forårsage smerte Nøjagtige kort har også stor betydning for, hvordan hjernen registrerer sanseindtryk. Smerteforskere har fundet ud af, at de kan skabe smerter hos forsøgspersoner ved at skabe usædvanlige sensoriske illusioner igennem spejle eller andre tricks med vores opfattelse.

Bækkenleddet nr. 1/2020 33

Disse illusioner skaber en slags sensorisk mismatch, og resulterer i en konflikt i de oplysninger, som repræsenterer hjernens kort. Resultatet er ofte smerte. På baggrund af disse og andre studier, mener mange eksperter, at huller, pletter eller andre unøjagtigheder i kroppens kort kan være en væsentlig medvirkende faktor i mange kroniske smertetilstande og at bearbejdelsen af disse problemer er en ud af mange måder at behandle smerter på. HVORFOR KOMPENSERER KROPPEN? For at skåne og kompensere for smertepåvirkede muskler og led i for eksempel bækkenet, vil kroppen automatisk kompensere ved at bruge andre muskler. Dette kan føre til overbelastning og skævvridning andre steder i kroppen, hvorved man kan få smerter i andre led og muskler. For eksempel kan man få nakke- og kæbesmerter på grund af fejlstillede led i bækkenet eller hofteleddene.

Det betyder at, hvis fundamentet, som er bækkenet, er skævt, vil kroppen hælde til den ene side, men hovedet vil via ovennævnte sanser sørge for balance i forhold til omverdenen. Kroppen vil også forsøge at få rygsøjlen til at være lige fra lænden op til nakken. Kroppen kompenserer og roteres sådan, at den har nogenlunde ligevægt til begge sider, så hovedet sidder lige. Dette skaber en s-formet ryg, som kommer på grund af rotation af facetleddene i ryggen. Det kan skabe ledlåsninger hele vejen op til nakken.

Vestibulærsansen er den sans, som sørger for, at vi kan holde balancen. Sanseorganet befinder sig i det indre øre og indeholder en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges. Den vestibulære sans registrerer bevægelser og hovedets position i forhold til omverdenen.

Proprioceptorer sidder i høj grad i ledbånd, lige fra ankel, knæ, hofte kæbe osv. Det er en På grund af disse sanser vil hovedet altid rette del af et større feedback system, hvor musk- sig lige i forhold til omverdenen, så man ikke står med et skævt hoved til en af siderne. lerne skal kunne koordinere en bevægelse. Grunden til, at kroppen automatisk kompenserer, hænger tæt sammen med 3 sanser: Den proprioceptive sans registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til hinanden og tyngdekraften ved hjælp af receptorer beliggende i muskler, sener og led. Den proprioceptive sans reagerer på ændring i træk og tryk i muskler, sener og led. I leddene sidder der mange proprioceptorer – for eksempel er der mange i kæbeleddet, hvor de registrerer leddets position i forhold til resten af kroppen. Den vestibulære sans registrerer bevægelser og hovedets position i forhold til omverdenen. Vestibulærsansen er den sans, som sørger for, at vi kan holde balancen. Sanseorganet befinder sig i det indre øre og indeholder en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges. Den visuelle sans, som er selve synet, er med til at placere os i forhold til omgivelserne. Ved hjælp af disse sanser vil hovedet altid rette sig lige i forhold til omverdenen.

Bækkenleddet nr. 1/2020

SMERTE PÅVIRKER BEVÆGELSESMØNSTRE Måden hvorpå mennesker med funktionsnedsættelse og smerter reagerer på, har stor indflydelse på, hvordan bevægelsesmønstre bliver og udleves. Dette påvirker graden af funktionsnedsættelse mere end ved udelukkende at kigge på den bio-mekaniske dysfunktion som årsagen til bevægelsesmønsteret som enkeltstående problem. Der vil ofte opstå en form for funktionsnedsættelse i muskler eller kropsdele, som på grund af smerter og kompensatoriske bevægelsesmønstre ikke bliver brugt eller bruges uhensigtsmæssigt. Hvis der er kroniske smerter, er det også med til at påvirke kroppen på det strukturelle plan – det vil sige muskler, sener, led og at der sker forandringer i de måder og strategier, som bruges til bevægelser i dagligdagen. En af de vigtigste forandringer er tab af præcise bevægelsesfærdigheder; Det vil sige evnen til at kunne udføre en aktivitet med præcision, hurtighed og koordination. Det kan f.eks. betyde, at man har svært ved at skulle tilpasse sig ændringer i underlaget, man går på, holde balancen og at have kontrol over sin krop. Det vi forventer er, hvad vi får Ofte skyldes ændringer i bevægelsesmåder, at vi ubevidst forventer smerte ved bestemte bevægelser.

Denne forventning og forudsigelighed gør, at det ikke altid er det, vi forventer, der skal ske, rent faktisk er det, der sker – især i sammenhæng med smerteoplevelser. Det kan endda være forventning om smerte eller en aktivering af neurale sammenhænge og mønstre, som kan afstedkomme en hæmmet bevægelse eller en smerteoplevelse udelukkende baseret på en forventning uden, at der rent faktisk er den reelle påvirkning på vores krop. Sensorisk hukommelsestab Hvis du undlader at bevæge dig på en bestemt måde i en længere periode eller bevæger dig ”forkert” eller hæmmet, hvis du for eksempel har haft smerter igennem længere tid, mister du evnen til præcist at sanse og kontrollere forskellige bevægelser. F.eks. noget så simpelt som at gå ”rigtigt”. Dette kaldes sensorisk hukommelsestab og hjernens kropskort bliver mere uskarpe.

som nedsætter risikoen for skader og overbelastninger. Man ved, at der er en sammenhæng imellem balancen og funktionen af muskler og led. Balancetræning tvinger kroppens svage muskler til at arbejde med – og det i sig selv hjælper kroppen på vej til at blive rettet op og skaber større balance imellem musklerne indbyrdes. Hvis du har en dårlig holdning, er nogle muskler for korte og andre for lange – det kan balancetræningen hjælpe til med at rette op på. Balancetræning vækker de muskler, som har været i dvale.

Use it or lose it En anden måde at miste kvaliteten af kropskort er at komme til skade. Smerte reducerer hjernens evne til at bearbejde proprioceptiv information fra et skadet område, og man gætter på, at det er for at prioritere beskyttelsessignalerne. Faresignalerne fortrænger de proprioceptive signaler. Når du har haft smerter, skade eller været inaktiv i en periode giver det derfor god mening at træne og genoptræne proprioception. Når en bestemt kropsdel eller bevægelser bruges gentagne gange på en koordineret og opmærksom måde, sker der faktiske fysiske og observerbare ændringer i den del af hjernen, som styrer denne kropsdel og bevægelse. Dette er blandt andet en del af grunden til, at du bliver bedre, når du øver dig i noget. Selvfølgelig er alle bevægelser ikke lige effektive til at stimulere kroppens kort. Bevægelser, der er mest tilbøjelige til at føre til ændringer i kvaliteten af kropskortene, er dem, der er nysgerrige, undersøgende, nye, interessante, rige på sanseindtryk, langsomme, blide, opmærksomme og ikke-smertefulde.

Proprioceptiv træning Proprioception bedres ved: Neuromuskulær træning, som kan bestå af balancetræning, træning af det indre korset= chore stability, koordinationstræning og strækøvelser. BALANCETRÆNING BETALER SIG Først og fremmest giver det en større stabilitet og mulighed for gode og hensigtsmæssige bevægelser,

Glem ikke synssansen Synet betyder alt. Det er den suverænt vigtigste sans og forudsætning for, at vi kan bevæge os effektivt. Hvis dit syn ikke fungerer optimalt, vil din hjerne mangle troværdige oplysninger om verden omkring dig, og det har større konsekvenser, end de fleste umiddelbart forestiller sig. Bl.a. vil det have betydning for dit bevægemønster, din kropsholdning, din styrke og smidighed. Dit syn kan være udfordret af en genetisk bygningsfejl eller sygdom. En hjernerystelse kan også have påvirket det negativt. Det samme kan små briller, der virker som et lille bur for dit syn og betyder, at du ikke spontant bruger dine øjne alsidigt. Computerarbejde er heller ikke godt for synet. Det er utrolig ensidigt for dit syn at kigge i en computerskærm fra nøjagtig samme vinkel og afstand dagen lang. Det giver ikke dit syn og din øjenmuskulatur nogen form for afveksling eller udfordring, og så forsvinder evnen til at mestre alle de andre kompetencer, øjet har.

Bækkenleddet nr. 1/2020 35

Træn dine øjne At have et godt syn består af rigtig mange færdigheder, bl.a. hvor godt du koordinerer dine øjenbevægelser i alle retninger. Om din evne til at opfatte dybder og afstande. Det handler også om, hvor godt du ser, hvad der foregår i yderpolerne af dit synsfelt, imens du fokuserer andre steder (det perifere syn). Og om hvor hurtigt du kan omstille dig fra at se kort og langt, f.eks. fra bilen foran til dit speedometer. Der hjælper briller ikke alene. Synstræning er øvelser, der forbedrer funktionen af øjnenes muskler. Den har til formål at give øjnene de bedste forudsætninger for at tilføre hjernen vigtige oplysninger om verden omkring dig. Derudover handler synstræning også om at træne hjernen og gøre den bedre til at bruge og integrere de oplysninger, der kommer ind. Hvordan kan jeg træne mit syn? En enkel og vigtig øvelse er Near-Far Focus, som går ud på at lade øjnene fokusere på noget, der er langt væk. Du kan også prøve at holde en kuglepen eller andet ud foran dit ansigt i strakt arm og føre kuglepennen langsomt hen imod dine øjne, samtidig med

at du holder fokus. Også at træne dit perifere syn kan gøres ved hjælp af kuglepennen, der igen føres i strakt arm fra højre mod venstre og retur. Her træner du både synet og samtidig også øjnenes evne til at kunne ændre stilling fra højre til venstre og at følge et objekt i bevægelse. Du kan eventuelt få en til at føre kuglepennen for dig. Løft regelmæssigt igennem dagen blikket op fra pcskærmen, og find et fokuspunkt længere væk. Du kan også gå en tur i frokostpausen, hvor du ud over frisk luft, får vigtig distancetræning af øjnene. Her kan du gøre øvelsen mere avanceret ved hurtigt at flytte dit fokus imellem korte og lange distancer. Et minut af denne øvelse i ny og næ er meget effektiv for dit syn. Høresansen På samme måde som synssansen er vigtig for ens bevægemønster, kan høresansen påvirke vores bevægelser. Hvis man f.eks. har nedsat hørelse på det ene øre, kan man have en tendens til ubevidst at vende det ”gode øre” i retning af hvor der tales, og kan derfor få en skæv kropsholdning. Så høresansen er ligeledes vigtigt at få kontrolleret i forbindelse med optimering af bevægelsesmønster.

Du kan læse mere om ”hjernens kropskort” i artiklen: Den virtuelle krop i hjernen, som er i Bækkensmerter.dk’s velkomsthæfte og i bogen: Smerte er fantastisk, af Lene Pilegaard

Bækkenleddet nr. 1/2020

BÃ¦kkenleddet nr. 1/2020 37

TRÆNING AF VESTIBULÆRSANSEN Der er en tæt sammenhæng mellem, hvordan det indre øre relaterer til dine øjne, og alt hvad der har med bevægelse at gøre. Vores øjne følger normalt, det vi har fokus på, selvom vi bevæger os. Det er vestibulo-okulær refleksen, der gør, at vi kan bevæge os uden at miste fokus. Det er normalt noget, vi bare gør automatisk uden at tænke over det. Sansen har en stor betydning for den måde, vi bevæger os på og derfor kan det give mening at forbedre og træne vestibulo-okulær refleksen. Vestibulo-okulær refleksen (VOR) ses når hovedet bevæges til siden, så vil øjnene bevæge sig med samme hastighed, men modsat rettet, hvorved billedet forbliver skarpt på retina. Bevægelsen styres reflektivt, men kan undertrykkes af bevidste følgebevægelser.

Øvelsen går ud på, at du, mens du holder fokus på at holde A’et skarpt for dig, skal bevæge din næsetip i en af liniernes retning. Hvis A’et bliver sløret, så sæt farten ned. Det vigtige er, at A’et bliver ved med at stå skarpt, selvom du bevæger næsetippen i en af liniernes retning. Hvis A’et bliver sløret, når du bevæger hovedet for langt i liniens retning, så nøjes med at bevæge hovedet, indtil A’et ikke længere kan ses helt klart. Lav denne øvelse 3-5 gange for hver af de 8 linier. Hvis du bliver svimmel, mens du står og laver øvelsen, kan øvelsen også laves siddende. Flyt papiret så det er i hoved højde. Hvis du synes det går forrygende, så kan du øge øvelsens sværhedsgrad ved at, f.eks.: • Stå med begge fødder samlet • Med en fod lige foran den anden som, hvis du stod på en linie

Øvelsen På næste side ser du en figur med streger, hvor der i midten er et stort A. Klip siden ud og hæng den op på væggen med noget tape (malertape) ca. i dit hoveds højde. Stil dig med ca. 1,5 – 2 meters afstand. Kig på bogstavet A og sørg for, at du har godt skarpt fokus på bogstavet og det står helt klart. Det vigtige er ikke, at du står i en helt bestemt afstand af figuren, men at du kan have dit syn sådan, at A’et står fuldstændigt klart.

Bækkenleddet nr. 1/2020

• På et ben Det vigtige er, at hver af de 8 linier følges en ad gangen. Denne øvelse kan virke utrolig simpel, men jo mere du øver, jo mere vil din balance forbedres og din evne til at holde fokus skarpt. Du kan langsomt øge tempoet jo bedre du bliver og måske også lave bevægelse, så den følger 2 linier i fuld længde, så der kun er 4 bevægelsesskift i stedet for 8.

VOR Chart

Bækkenleddet nr. 1/2020 39

TRÆK VEJRET!

Af Nina Fischer-Nielsen

For nyligt købte jeg mig til at forløb hos en personlig træner. Et stykke tid inde i forløbet satte hun mig til at lave vejrtrækningsøvelser, fordi hun kunne se, at jeg trak vejret i den øvre del af min torso. Jeg øvede mig i at trække vejret med mellemgulvet, og kunne hurtigt opleve en effekt på mit generelle velvære. Daglige vejtrækningsøvelser og en generel større opmærksomhed på at huske at trække vejret, er blevet en del af min hverdag og mit daglige træningsprogram. Denne artikel er ment som en opfordring til at overveje vejrtrækningsøvelser som en del af arbejdet hen imod større bevægelsesfrihed og større psykisk velvære. Hvad sker der, når vi trækker vejret? Når vi trækker luft ned i lungerne, bruger vi musklerne i mellemgulvet og brystvæggen. Området omkring mave og ribben udvider sig, og der trækkes ilt ned i lungerne. Herfra transporteres der ilt til alle kroppens celler. I processen dannes affaldsstoffet kuldioxid, der føres tilbage til lungerne og føres ud sammen med udånding. Den optimale vejrtrækning Den optimale vejrtrækning udføres ved at bruge mellemgulvets muskler, og kendetegnes ved dybe, rolige vejrtrækninger. Ved hård fysisk aktivitet eller nervøsitet bliver vejrtrækningen dog ofte hurtigere og mere overfladisk, hvilket konkret betyder, at man trækker vejret ved hjælpe af muskler i brystkasse og hals. Denne form for vejrtrækning kan give en række spændinger, og stjæler i øvrigt den beroligende effekt, den dybe vejrtrækning har.

Bækkenleddet nr. 1/2020

Alle kan trække vejret - også smertepatienter Træk vejret kontrolleret Når vi trækker vejret, gør vi det som regel helt automatisk uden at tænke over det. Når vi f.eks. bliver stressede eller får smerter, stiger vejrtrækningens hastighed helt automatisk. Imidlertid kan man godt trække vejret viljestyret – til forskel fra f.eks. hjertets banken, som vi ikke kan påvirke direkte. Når vi går fra at trække vejret automatisk og uden at tænke over det, til at trække vejret med opmærksomhed, kan vi ændre vores vejrtrækning, så den – igen – bliver dyb, rolig og bevidst.

Vejrtrækning er således en af de funktioner, vi kan lade foregå automatisk, men som vi også har indflydelse på. Giv hjernen en pause Når vi trækker vejret kontrolleret, får hjernen mulighed for at tænke på andet end smerter og bekymringer. Den pause, hjernen derved får, kan være med til, at der foregår smertelindring eller sænkning af nervøsitet. Men der foregår også rent fysiologiske processer, der f.eks. hjælper os til at have en stærk kernemuskulatur, hvilket gør os stærkere i forhold til fysisk bevægelse.

Mange bruger også vejrtrækningsteknikker til at opnå en meditationstilstand og mindfulness og det kan være en vej mod at opnå bedre fysisk såvel som psykisk velvære Vi har samlet et udpluk af hjemmesider, hvor det er muligt at dykke mere ned i vejtrækningsøvelsernes univers. Vi håber, rigtigt mange får lyst til at se nærmere på, hvad vejrtrækningsøvelser kan bruges til i forhold til smertelindring og optimering af fysisk formåen. Søg selv videre – der ligger masser af viden tilgængelig på nettet.

Forslag til hjemmesider: https://mindhelper.dk/mental-fitness/traek-vejret-dybt/ https://dinryg.dk/vejrtraekningsoevelser https://netdoktor.dk/sunderaad/god_vejrtraekning.htm https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2018/2-halvaar/proev-vejrtraekningsoevelser-modgigtsymptomer/

Bækkenleddet nr. 1/2020 41

HOLD DIT BÆKKEN STABILT MED EN GOD BALANCE Af Camilla Birkebæk

Forskningen viser, at dårlig balance kan give dig lænd- og bækkensmerter, især hvis dine ledbånd omkring dit bækken er for løse. Hoften er kroppens center Hofteområdet består af flere knogler, hvor dit bækken er udgangspunktet. Det er hoftebenet og korsbenet, der tilsammen danner dit bækken. Korsbenet er forbundet til din rygsøjle – din lænd, og hoftebenene er forbundet via hofteskålene til dine lårbensknogler. Under gang skal vores ben kunne bevæge sig frem og tilbage, her kan du let se, hvor smidig og bevægelig, du er i dine hofteled. Sacro-illiaca leddet – forkortet S-I leddet, er et led som er sværere at se bevægelsen i. Det er det led, der forbinder de to knogler, hoftebenet og korsbenet. Leddet holdes bl.a. sammen med ledbånd, der er tynde senestrukturer, og som går fra knogle til knogle. Når vi står normalt eller sidder, er ledbåndene i hele bækkenet som regel løse. Hvis vi til gengæld går eller bærer på noget mens vi står, vil ledbåndene stramme op, fordi vægten presser nedad på korsbenet. Det giver en større stabilitet. Vægten bliver ført videre gennem bækkenet og til benene via vores hofteled. Ledbåndene er altså afgørende for hele underkroppens stabilitet. Hvis den støtte ikke fungerer som den skal, vil det kunne give problemer i bækken, lænd, knæ eller ankler. Din hjerne hæmmer dig Din hjerne er rettet mod én ting, og det er overlevelse. Det betyder, at langt størstedelen af vores sansers funktion er at give hjernen information om, om at alt i kroppen er ok. Oplever hjernen en trussel, vil den reagere med at spænde muskulaturen op. Fungerer dine S-I led ikke som de skal, vil hjernen reagere med at spænde muskler i området. Denne refleks kaldes den arthrokinetiske refleks. Den registrerer ledposition og ledbevægelse. Ikke nok med at hjernen reagerer med at stramme f.eks. din hoftebøjere op som reaktion på, at dine S-I led er dysfunktionelle, så hjernen reagerer også med at hæmme signalerne til musklerne, der er forbundet med leddet, hvilket i dette tilfælde er lår, haser og balder. Fungerer dit S-I led ikke optimalt, vil det betyde, at din kraftudvikling i balden og lår sænkes, samtidig med at din dybe hoftebøjer og dine in-

Bækkenleddet nr. 1/2020

derlår spænder op, hvilket gør din gang skæv og kan give dig smerter. Herudover vil din hjerne reagere kraftigt på en dårlig balance. Udover at du har nedsat aktivering af din kernemuskulatur, vil du med en nedsat balance have større risiko for at falde. En dårlig balance vil derfor aktivere din forskrækkelsesrefleks – en refleks, der spænder al muskulatur op, der bøjer og indadfører dine led. Dvs. du spænder konstant op i hoftebøjere, inderlår og haser samt skulder og nakkemuskulatur. Dette vil ofte gøre, at du ved hurtige, kraftige eller store bevægelser oplever smerter. Denne refleks kan være stærkere på den ene side end den anden. For lidt og for meget mobilitet Tidligere troede man ikke, at S-I leddet kunne bevæges. Det skal heller ikke kunne bevæge sig meget, men en glidende bevægelse på ca. 2 mm og en rotation på 3 grader er nødvendig under gang. Hvis begge led bliver stive og ubevægelige f.eks. pga. opspændt muskulatur, betyder det, at der er generel nedsat bevægelighed i hofteområdet. Det betyder, at din gang bliver vrikkende. Når et led er stift, betyder det også, at andre led skal kunne bevæge sig mere. Det gør typisk, at lænden kommer på overarbejde og lårbensknoglerne skal kunne flytte sig mere i hofteleddet. Det kan give rygsmerter og knæ-og lyskenproblemer. Ofte bliver forsiden af begge lår for stramme og den nederste del af ryggen for mobil som kompensation for den nedsatte bevægelse over korsbenet. Leddet kan også have for meget mobilitet. I forbindelse med graviditet og fødsel vil ledbåndene i bækkenet løsne sig som følge af hormonelle forandringer for at sikre lettere passage for barnet. Desværre er det ikke alle, der oplever, at deres ledbånd strammes op igen efter fødslen. Hoften bevæger sig nu op og ned som en model på en catwalk, hvilket i sidste ende giver svage haser, stramme hofte-bøjere og for-lår og svage balder. Det gør, at du overanstrenger nogle

muskler, hvilket kan medføre ryg- og bækkensmerter samt knæproblemer. Er du skæv og ude af balance? Hvis du er faldet på den ene hofte og/eller har meget dårligere balance på det ene ben end det andet, vil du have tendens til altid at dreje over det samme ben og dermed risikere overbelastning. Samtidig vil din kernemuskulatur og stabiliserende baldemuskulatur være svækket på den side, hvilket gør, at du spænder op i lænd og hoftebøjer. Du kan dermed komme i den situation, at det ene led bevæger sig for lidt, og der er stramme muskler i området, samtidig med, at det andet led bevæger sig for meget. Situationen kan også opstå, hvis du har tendens til at sidde meget med benene over kors – og altid det samme ben øverst. Det er ofte det led, som har for meget bevægelse, der gør ondt. På det andet strammes din lårmuskel og hoftebøjer op, og det giver dig en ujævn gang, hvor du ikke er i balance. Situationen kan give skæv ryg eller rotation fra lænden og opefter, hvilket kan give dig smerter. Hvad kan jeg gøre? Har du mistanke om, at et eller begge dine S-I led er låste, kan du tage til en osteopat eller kiropraktor og få det undersøgt. Et led, der bevæger sig for lidt, vil normalt kunne frigøres ved manipulation. Men situationen vil opstå igen, så længe du ikke ændrer dit bevægelsesmønster eller finder årsagen, og dem kan

der være mange af. Først og fremmest bør du teste din balance. Du bør kunne stå på et ben i 15 sekunder uden at miste balancen. Kan du sagtens det, men har stadig en stor forskel i balance mellem den ene og den anden side, kan det også betyde en del. Gentagne ensidige løft og bevægelser kan også give problemer. Bærer du f.eks. ofte dit barn på samme side eller bruger din højre arm meget mere end din venstre, kan det trække dig skæv, hvis du har for mobile ledbånd. Siddestillinger og arbejdsstillinger generelt kan også have en stor betydning. Træn din balance Da en god balance er afgørende for din aktivering af din kernemuskulatur og din bækkenstabilitet, er det vigtigt, at du dagligt laver øvelser for at forbedre din balance. Din hjerne opretholder din balance ved hjælp af tre sanser – dit syn, din stillingssans og din såkaldte vestibulærssans. De vestibulære sanseceller sidder i dit indre øre og fungerer som et vaterpas, der registrerer om dit hoved og din krop er i balance. For at træne din balance, bør du derfor dels arbejde med at udfordre din stillingssans ved at stå i en lidt ustabil stilling f.eks. med helt samlede fødder, med den ene fod foran den anden eller på et ben. Du bør også lave bevægelser for dit hoved. Du kan enten kigge op og ned eller dreje hovedet fra side til side. Du kan kombinere de to, så du f.eks. står med det ene ben foran det andet - hæl mod tå - og kigger op og ned. Det er vigtigt, at du udfordrer din balance tilpas, men ikke mister balancen. Er du ved at falde, spænder du op og får ikke noget godt ud ad øvelsen. Du kan godt svaje lidt under bevægelsen, men du må ikke mærke spænding i skuldrene. Gode øvelser Har du for slappe ledbånd, er det vigtigt, du arbejder med at styrke de omkringliggende muskler. Du skal altså arbejde med at træne dine stabiliserende baldemuskler. Det kan du med fordel gøre ved at lave forskellige øvelser på et ben. For eksempel kan du lave step up eller lunges. Lav altid kun bevægelserne i det bevægeudslag og tempo, der gør, at du kan lave dem uden smerter. Er du udfordret på balancen, er det vigtigt, at du støtter til en stol eller et gelænder i disse øvelser, så du kan fokusere på arbejdet med dine muskler. Vær altid meget opmærksom på, at dit knæ følger din fod, og at din fod, dit knæ og din hofte arbejder i en lige linje. Mangler du mobilitet kan du forsøge dig med nogle øvelser, der populært kaldes ”pelvic clock” øvelser. Læg dig på ryggen med bøjede ben og fødderne i

Bækkenleddet nr. 1/2020 43

Lunges med vægte. Du bør først tage vægte med i øvelsen, når du føler du har styrke og stabilitet til det.

Du kan også forsøge dig med en timeglasbevægelse. Stå med fødderne lige under hoften og rettet lige frem og bevæg dit hofteområde i cirkler ved at flytte bækkenet i en retning og hovedet den modsatte vej. Hovedet er hele tiden i forlængelse af din rygsøjle, og rygsøjlen bør ikke bøjes eller strækkes, men holdes neutral under hele bevægelsen. Lav 5-10 gentagelser hver vej. Du kan også forsøge at lave samme bevægelse med fødderne roteret indad eller udad. Har du nedsat bevægelse i det ene S-I-led kan det også være gavnligt for dig at have den ene fod og hofte roteret indad og den anden udad. Sørg for kun at arbejde i det bevægelsesudslag og med den hastighed, du føler behageligt. Det er vigtigt, at du sørger for at undgå smerte, da dine muskler ellers vil spænde op. Lav kun den eller de udgaver af øvelsen, som virker for dig.

gulvet og sørg for, at dine hofteben og dit kønsben er parallelle. Forestil dig nu, at du har et ur placeret på dit bækken. Du skal nu bevæge dit bækken i alle retninger udelukkende ved at bruge dine mavemuskler. Undgå at lave en stor bevægelse med dine ben og at bruge baldemusklerne. For at løsne dine S-I led er det især gavnligt at arbejde på tværs – altså kippe bækkenet fra kl. 3 til kl.9, eller arbejde diagonalt og kippe fra kl. 4 – kl. 10 og kl. 2 – kl. 8. Dit bækken skulle gerne kunne bevæges lige frit i alle retninger. HER KAN DU FINDE INSPIRATION TIL ØVELSERNE: pelvicclock.com og zhealtheducation.com. https://www.youtube.com/ watch?v=UfTf6FdJ2Aowww.pelvicclock.com https://zhealtheducation.com/ episode-196-low-back-pain-relief-drills/ - timeglasøvelsen

Kilde: 44

Farahnaz Emami 1, Amin Kordi Yoosefinejad 2, Mohsen Razeghi 3, 2018 Correlations between core muscle geometry, pain intensity, functional disability and postural balance in patients with nonspecific mechanical low back pain. Med Eng Phys Oct;60:39-46. Rubens A. da Silva,Edgar R. Vieira,Karen B. P. Fernandes et al, 2018: People with chronic low back pain have poorer balance than con trols in challenging tasks, Disability and Rehabilitation, Volume 40, 2018 - Issue 1

Bækkenleddet nr. 1/2020

Jeg hedder Camilla Birkebæk

Som fysisk træner tager jeg udgangspunkt i dig – dit liv, dine mål og dine behov. Jeg skræddersyr programmer, med bevægelser og øvelser, der gør dig stærkere, mere mobil og forebygger smerter, hvad enten, du har 5 minutter til rådighed derhjemme hver dag eller ønsker deciderede træningsprogrammer til fx styrketræning, løb eller cykling. Jeg arbejder ud fra konceptet ’træn for at kunne holde til.. at træne, at arbejde eller at holde til din hverdag’. Jeg arbejder med en lang række forskellige kunder, lige fra Parkinson og Sklerose patienter og klienter med kroniske smerter til løberen, der gerne vil forbedre sin tid på marathon eller en klatrer, der gerne vil til VM. Fælles for dem alle er, at de gerne vil have en krop, der kan præstere på det niveau, de ønsker – en krop i balance. Som diætist kan jeg supplere din træning med vejledning i en kost, der yderligere vil kunne støtte dig i at nå dine mål mod en stærkere og smertefri udgave af dig selv. Jeg er uddannet master i fitness og træning, professionsbachelor i ernæring og sundhed, coach og diplom i pædagogik. Jeg har efterfølgende bl.a. videreuddannet mig indenfor funktionel neurologi og bevægelsesteori, smerteteori samt motivation og vaneændring.

Bækkenleddet nr. 1/2020 45

Jeg ved, hvordan du har det! Af Lene Pilegaard

Vi har alle prøvet det: Både at være afsender og modtager af sætningen: ”Jeg ved, hvordan du har det”. Ordene bliver ofte brugt i sammenhænge, hvor man ønsker at tilkendegive sympati og empati og at vise, at man kan sætte sig ind i et andet menneskes situation. Ofte bruges udtrykket i forbindelse med store sorger, bekymringer og livskriser, sygdom etc. Men – der er ingen, der ved, hvordan du har det i virkeligheden – ingen der kan sætte sig fuldstændigt ind i et andet menneskes følelser og opfattelse af en given situation eller krise. Hvorfor gør vi det så? Når du siger: ”Jeg ved, hvordan du har det” til en, der lider, kan du nærmest invalidere det andet menneskes følelser. Det kan i første omgang virke som en empatisk handling, men ud fra et psykologisk synspunkt er det ikke altid det bedste valg. Det vi nok i virkeligheden forsøger på er, at vise anerkendelse, imødekommenhed og forståelse for et andet menneskes lidelse. Men det er du reelt ikke i stand til, for du har ikke adgang til den andens følelsesmæssige univers og det vil aldrig være det samme som dit eget.

når andre græder, fordi vi spejler os i dem og kan genkalde vores egne tidligere sorger og de følelser, der var knyttet til dem. Vi har også som menneskerace en universel måde at udtrykke følelser på via ansigtsudtryk og ud fra et evolutionært synspunkt er det ganske genialt, da vi har brug for andre for at kunne overleve. Det gør os dog ikke i stand til fuldstændig at kunne sætte os ind i og forstå andres følelser og forstå den andens virkelighed. Der er forsket meget i det, der kaldes ”spejl neuroner”, og det ser ud som om, at vi er udstyret med en evne, så vi kan bedre kan forstå andres følelser ved hjælp af aktivering af vores egne emotionelle systemer i hjernen.

Vi er naturligt tilbøjelige til at skabe kontakt til andre, men vi ved ikke altid, hvordan vi skal gøre det. Og som et paradoks er det, at vi gerne vil vise empati Vores hjerner er evolutionært indrettet via specifikke neurale mønstre, som udelukkende er dedikeret til at skabe kontakt med andre mennesker. Vi har en så stærk fornemmelse af andre, at vi faktisk kan føle deres følelser. De fleste af os har siddet og grædt over en sørgelig film eller en bog og vi kan også selv græde, 46

Bækkenleddet nr. 1/2020

og anerkendelse ved at bruge frasen: ”Jeg ved, hvordan du har det”, rent faktisk gør det modsatte, fordi vi ikke er bevidste om, hvad det egentlig er vi siger. I stedet for at anerkende den anden persons følelser og bekræfte dem, bekræfter du bare dine egne. Det er ikke til stor hjælp.

Når folk siger: ”Jeg ved hvordan du har det”, antage at to mennesker, der gennemgår det samme, også nødvendigvis oplever de samme følelser. Det er ved de det som regel ikke Der er ingen, der ved, hvordan du har det De kan have oplevet noget, der minder om det, du oplever nu, men ingen mennesker er ens og har de samme følelser i tilsvarende situation, som du måske selv har oplevet, da vi alle har forskellige baggrunde og liv bag os. En af årsagerne til, at brugen af sætningen: ”Jeg ved, hvordan du har det”, ikke er god at bruge, er fordi du ofte ikke engang selv ved, hvad det er du føler. Så når en eller anden nærmest tilfældigt slynger ud, at de udmærket ved, hvad det er, som du går igennem, er det ikke rigtigt. De fleste mennesker er ikke terapeuter eller eksperter i psykologi. Find ind til følelserne Grunden til at vi ikke kan sammenligne vores egne følelser med andres er, at følelser er knyttet til hukommelse og erfaringer. Det betyder, at vi lagrer vores minder relateret til følelser. Når vi fortæller om vores liv, vil den stemning vi er i, præge fortællingen. Følelser er også knyttet til vores værdier, livssyn, familie og kultur. Dårlig vane De fleste af os har fået den dårlige vane at formode ting i stedet for faktisk at spørge om det. Det er med stor sandsynlighed, fordi det kræver mindre af os tankemæssigt og hjælper os med hurtigere at få udtrykt en form for reaktion og handling. Det er meget nemmere at formode at du ved noget, baseret på den information, du allerede har. Forældre har også en tendens til at bruge frasen, men i virkeligheden kan de risikere, at de stiller sig i vejen for at få deres børn til at fortælle med deres egne ord, hvordan de oplever situationen og deres egne følelser og tanker.

Vær den, du er, og sig hvad du føler, fordi dem, som ikke vil dig noget, er ligeglade, og dem, som ikke er ligeglade, vil dig ikke noget Bernard Baruch

Hvad er så den bedste måde at skabe kontakt med en, som har det svært? For det første undgå at falde i fælden med at bruge frasen: ”Jeg ved, hvordan du har det” og ”det skal nok gå alt sammen”. Vær bevidst om, at det er forkert at

vigtigt, at man øver sig i at lytte på en god måde. Du kan for eksempel sige: ”Fortæl mig, hvad du føler”.

Det er dog ikke altid let at kunne sætte ord på og identificere de følelser, man har. Følelser er komplekse og mange gange kaotiske. At acceptere dem og forstå dem tager tid. Så det, mennesker har brug for, når de står i en svær tid med alle disse følelser, er støtte og tryghed. Nogle gange kan det være det bedste bare at sige: ”Jeg er her for dig”. I sidste ende er dit mål at være til stede og til at kunne være til at få fat på. Du må sigte efter at skabe en følelse af tryghed og intimitet, hvor det ikke forventes og hvor ingen kan dømme andres følelser. ”Det skal nok gå alt sammen” På samme måde som vi bruger udtrykket: ”Det skal nok gå alt sammen”. Igen en helt forfejlet måde at vise empati og forståelse. Man møder ikke det andet menneske i deres lidelse, men man nærmest ”cutter” forbindelsen. Det gælder om at finde frem til et sted at mødes i nuet og vise ægte anerkendelse og at møde det andet menneske, hvor det er netop lige nu. Er det svært? – ja… vi skal vænne os fra med at bruge de ovennævnte udtryk – de gør mere skade end gavn. I stedet for skal vi begynde at øve os i at være lyttende og hjælpe og ved at bare kunne ”være i en samtale” med et andet menneske.

DEN DER HAR BRUG FOR OMSORG OG FORSTÅELSE

ANERKENDELSE STØTTEPERSON

AT FINDE NUET

Den enkelte har aldrig med et menneske at gøre uden han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. K.E. Løgstrup

Bækkenleddet nr. 1/2020 47

BOG PÅ VEJ

om bækkensmerter, årsager og sammenhænge Velkomsthæftet der er ved at blive til en bog Velkomsthæftet udkom i foråret 2018. Allerede efter kort tid vidste vi, at der skulle mere med i hæftet næste gang, det skulle genoptrykkes. Ved et arbejdsmøde i Sønderborg i februar i 2020 voksede det ud af hæftestørrelse og det næste, der kommer fra os, er en noget større udgave med mange flere sider. Det ender med at blive bogformat. Under alle omstændigheder bliver det et værk, der kan bruges som opslagsværk og vi har et mål om at

videreformidle endnu mere af vores viden, som vi har samlet igennem mange år. Da vi får megen ros for velkomsthæftet, og vi ikke har ret mange eksemplarer tilbage af det, vil vi prøve at få bogen færdig primo 2021. Vi kan ikke nå det før. Vi arbejder stadig på højtryk Vi er endnu ikke blevet enige om en titel.

ALLE MEDLEMMER VIL FÅ TILSENDT BOGEN OG VI HÅBER I VIL TAGE GODT IMOD DEN

E ÆSE MER L U D N N: HER K A T I BOGE E D L O H OM IND

Bækkenleddet nr. 1/2020

Side . . . . . . . . . . e . . . . Sid . . . . . . . . . . . . . . . . . Side . . . . . . . . . . . ringer . . . . . . . . . . . t og fødsel . . a f r e s gen . . . idite Forenin . . . . . . . . . . . se med grav Side l . . e i d . . . . . Anatom erter i forbin ptomer på . . . . . . . . . . . Side ym . . . . . . . . nsm . . . . . . de s e . g k . k o . l . i æ t . . B er er . . . Si . . . . . e årsag nsmert . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hyppigarige bække . . . . . . . . . . kes . . . langv Side n påvir . . . . . . . . . . . m e p . . . . . p . o r . . k . . o r r . e l e . d k e . n ide k . H lemati rmis-s .y . . . . . . . . . . . . . . S b o . f o . i . r r i p n p e o i , t Hof ktion . . . . . . Side sfunkt dysfuntion . . . . . . . . og -dy . . . . . . . . . . . ide s g d n e i L n I s S flamma kenlø . . . S . . . . . af bæk f arvæv . . . . og in . . . . . . . e g e n t i r r e e c a sti . . . Sid er t sm Diagno e konsekvens ks – referere . . . . . . . . . . . Side rig . . . efle . . . . . . . . . Langva osomatiske r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . cer . . . . . . Den vis gsformer . . . . . . . . . rnen dlin Behan lle krop i hje e tu Den vir

Medlemskontingent Husk at betale dit kontingent for 2021

. Almindeligt medlemskab.................................... Sundhedsfagligt medlemsskab............................ Støttemedlemsskab........................................... Medlemmer der bor i udlandet (blad i papirformat)......... Medlemmer der bor i udlandet (blad i pdf format)..........

kr. kr. kr. kr. kr.

285-/år 350,-/år 100,-/år 325,-/år 75,-/år

* Medlemmer fra udlandet, herunder Grønland, Færøerne og Island med alt materiale i PDF-format

Betaling senest

FEBRUA

202

INDBETALING:

Kontonummer 1551 3634248 eller Mobilepay 86603 For betaling fra udlandet skal følgende benyttes: IBAN Nr. DK8330000003634248 SWIFT DABADKKK

GØR GERNE ALLEREDE BETALINGEN KLAR TIL OVERFØRSEL DEN 1.2 2021 I DIN NETBANK - SÅ ER DET GJORT

Bækkenleddet nr. 1/2020 49

TELEFONRÅDGIVNINGSLINJE • Har du spørgsmål • Har du brug for vejledning • Har du brug for at snakke om din situation • Har du brug for viden om Bækkensmerter.dk • Har du brug for viden om bækkenløsning/bækkendysfunktion • Eller noget andet i relation til bækkensmerter • Få adgang til vores netværk og viden om behandlere i Danmark Samtaler med rådgiverne er kun efter forudgående aftale. Som medlem kan du ringe, sende sms eller skrive til rådgiverne på listen for at aftale et tidspunkt for en samtale. Hvis du er i tvivl om foreningen er noget for dig og/eller vil vide mere om Bækkensmerter.dk, er du også velkommen til at ringe til en af rådgiverne, selvom du ikke er medlem af foreningen. Alle telefonrådgivere er medlemmer, der frivilligt og ulønnet støtter og vejleder andre med bækkenløsning / bækkendysfunktion og deres pårørende. Alle telefonrådgivere deltager mindst hvert andet år på et kursus, hvor der dels undervises i faktuel viden om bækkenløsning / bækkendysfunktion og behandlingsformer, og dels i, hvordan man vejleder, rådgiver og hjælper andre. Telefonrådgiverne er omfattet af tavshedspligt. Hvis du laver en aftale om et bestemt tidspunkt for en samtale, er det vigtigt at give besked, hvis du skulle være forhindret. Send gerne en sms til den rådgiver, du har lavet en aftale med. Vi sætter vores tid af til dig. Den første samtale som nyt medlem på rådgivningslinjen tager typisk 45-60 minutter - så sæt tid af. Hvis du har spørgsmål vedrørende træning kan du læse mere her: http://www.baekkensmerter.dk/gravidmed-baekkensmerter/traening-og-genoptraening.aspx Har du brug for at vide mere om juridiske forhold omkring social lovgivning henviser vi til en anden telefonrådgivningslinje, hvor der arbejder frivillige og ulønnede socialrådgivere og jurister. Det er gratis at rette henvendelse dertil: www.sr-bistand.dk

Bækkenleddet nr. 1/2020

NAVN / KONTAKT VIA

KONTAKT VIA

EMNER

Nita Seeger, Korsør 21 92 64 39 Støtte - Samtale Behandling C.C.E.P. behandling Alment om bækkenløsning /bækkendysfunktion Behandlingsforløb - den lange vej Bindevævsmassage Strukturel integration Verna Egelund, Svendborg 24 47 89 41

Alment om bækkenløsning /bækkendysfunktion Kroniske smerter - Støtte - Samtale

Niels Wagner drnwagner@gmail.com Kiropraktisk behandling - Biomekanik (sundhedsfaglig konsulent) Kroniske smerter - ”Skævt bækken” Kiropraktor, M.S.,D.C Hypermobilitet J ane Vilhemsen, Aalborg 28 50 11 61 Behandling - C.C.E.P behandling Osteopatisk behandling Strukturel integration / Rolfing Støtte - Samtale - Pilates - Cranio sakral terapi - Alment om bækkenløsning / bækkendysfunktion Langvarige behandlingsforløb Bindevævsmassage Vedr. medlemskab Lene Pilegaard, Sønderborg 29 71 51 45 Kronisk smerte-syndrom - Kroniske smerter Osteopatisk behandling - C.C.E.P Behandling Strukturel integration / Rolfing (KMI behandling) Alment om bækkenløsning / bækkendysfunktion Støtte - samtale Behandlingsforløb - den lange vej LDN Vedr. medlemskab Andet vedr. Bækkensmerter.dk Irene Pedersen, Aalborg 29 62 54 32 Fleksjob Indlæggelse og genoptræning på Gigthospital Varmtvandsbassin, Pilates og Stavgang Kronisk smertesyndrom Alment om bækkenløsning / bækkendysfunktion C.C.E.P behandling Støtte/samtale Læge Peter Apel, apel@dadlnet.dk Sundhedsfaglig konsulent

Kun kontakt via email og for medl. af foreningen Rådgivning om smertestillende medicin Rådgivning om smertebehandling herunder LDN Rådgivning om udtrapning af morfica

Læge Agnes Marianne Bruhn marianne.bruhn@dadlnet.dk Sundhedsfaglig baggrund - Viden om sygdom og 20 43 23 94 medicin - Behandling af bækkenproblemer Parforhold og seksualitet Fysioterapeut Nicolaj Egelund Egelundperformance@gmail.com Fysioterapeutisk behandling og forløb Nicolaj Egelund 30 70 90 41 Information omkring smerte og smertehåndtering Menneskets anatomi og fysiologi Bækkenleddet nr. 1/2020 51

Returadresse Spiren 49 9260 Gistrup

ARRANGEMENTER I BÆKKENSMERTER.DK

Vi blev desværre nødt til at aflyse telefonrådgivningskursus, der skulle have været afholdt i november 2020 på grund af Corona situationen. Vi håber på at kunne holde en erstatning for kurset i 2021, men indtil videre har vi ikke nogen dato fastsat, da situationen fortsat er meget usikker. 11.4.2021 Delegeretforsamling, Hotel Best Western Fredericia Ansvarlig: Nita Seeger – nita@zipp.dk Der bliver sendt nærmere information ud i begyndelsen 2021 11.9.2021 Workshop, Hotel Best Western Fredericia Ansvarlig: Lene Pilegaard – info@baekkensmerter.dk Der bliver sendt invitation ud i foråret 2021 6.11.2021 Telefonrådgivningskursus. Hotel Best Western, Fredericia Ansvarlig: Jane Vilhelmsen - Therese.stabbia@gmail.com Der bliver sendt nærmere information ud i løbet af sommeren 2021 Følg med på www.baekkensmerter.dk under ”kalender” og i vores facebookgruppe under ”begivenheder” for flere arrangementer efter redaktionens slutning.

Spørgsmål vedrørende medlemsskab Mail: info@baekkensmerter.dk eller telefon 29 71 51 45 Indmeldelse / Udmeldelse Via www.baekkensmerter.dk Medlemsskab af Bækkensmerter.dk Almindeligt medlemskab Sundhedsfagligt medlemsskab Støttemedlemsskab Medlemmer der bor i udlandet (blad i papirformat) Medlemmer der bor i udlandet (blad i pdf format) Kontoret Kontaktes via mail: info@baekkensmerter.dk Telefonrådgivning: Se på hjemmesiden under ”telefonrådgivning” Besøg også gerne www.baekkensmerter.dk

kr. 285,-/år kr. 350,-/år kr. 100,-/år kr. 325,-/år kr. 75,-/år.