Lejlighedsvis juni 2006

| LEJERBOS NYHEDSBREV | NR. 5 | MAJ-JUNI 2006 |

Lejlighedsvis

FARVEL OG GODDAG TIL LANDSFORMÆND LANDSREPRÆSENTANTSKABSMØDE 2006 STORE RENGØRINGSDAG INTEGRATION I BOLIGOMRÅDER TIL KAMP MOD GHETTOISERING KONFLIKTFRIT OMRÅDE I MJØLNERPARKEN PENTHOUSELEJLIGHEDER LEJERBO KOLDING GØR DET IGEN...

NATURLEGEPLADS I FLINTEMARKEN LEJERBOAFDELINGER I TEATERFORESTILLING TROFASTE ÆRESGÆSTER NY BOLIGPORTAL I NÆSTVED BREV FRA EN BEBOER LEDERSEMINAR MED FSB OG BOLIGKONTORET DANMARK INDVIELSE AF NYT SENIORBOFÆLLESSKAB

Mogens Ples

ner Mathia

sen vinker

farvel

Kenneth Høer overrÌkker Bent Bundgaard en fyldepen til fremtidi

g brug i Lejerbo

G

Mogens Plesne

2

r Mathi

anche frem ve asen viser sin pl

d receptionen de

n 5. maj i Kristia

niagade

den offi Gæster ved

cielle godd

-recepti ag-og-farvel

Bent Bundgaard,

on

Birgitte Raaschou

-Nielsen og Moge

ns Plesner Mathias

en

Farvel og goddag

TIL LANDSFORMÆND Ved en festlig lille seance den 5. maj 2006 i kantinen på Kristianiagade fik den afgående landsformand Mogens Plesner Mathiasen lejlighed til at takke Lejerbos personale for det gode samarbejde gennem årene.

Personalet kvitterede omvendt med at forære Ples en stor planche med en række fotos taget gennem de senere år ikke mindst i forbindelse med de mange rejsegilder, spadestik mv., som Ples deltog i.

– goddag til Bent Bundgaard og farvel til Ples naturligvis. Det var et flot arrangement med besøg fra en række samarbejdspartnere, organisationsbestyrelsesmedlemmer mfl.

Næstformanden fra Lejerbos hovedbestyrelse Kenneth Høfler tog sig af ”goddag-og-farvel-talerne” og i den forbindelse overrakte han den nye landsformand en fyldepen, som han kan bruge til de mange papirer han skal underskrive i sit fremtidige virke for Lejerbo.

Lejerbos nye lan Bent Bun dsfomand dgaard

Den 1. juni 2006 var der den mere officielle goddag-og-farvel-reception

3

Landsrepræsentantskabsmøde 2006 Den 10. maj 2006 afholdt Lejerbo sit ordinære landsrepræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand. I lighed med sidste år blev mødet ledet af dirigent John Refsgaard. Han åbnede mødet med de sædvanlige formelle konstateringer såsom, at mødet var lovligt indkaldt og beslutningsdygtigt, idet 161 (og lidt senere på dagen 162) af de i alt 197 stemmeberettigede medlemmer af landsrepræsentantskabet var mødt op.

Landsformand Mogens Plesner Mathiasen indledte med at afgive beretning for 2005.

Udlejningssituationen Den 1. maj 2006 havde Lejerbo 69 ledige familieboliger – der gav lejetab. Det er selvfølgelig ikke godt, men det kunne let være meget værre. Landsformanden orienterede om de mange initiativer, Lejerbo har taget til at få vendt udviklingen. Vi har nedsat huslejer, vi har holdt åbent-husarrangementer, vi har markedsført boliger på nettet, i radiospot og i aviser mv.

Lejerbo er derfor ikke så hårdt ramt som andre i branchen.

Ved udgangen af april måned var der på landsplan ca. 1.900 ledige boliger.

Det økonomiske resultat Landsformanden noterede sig med tilfredshed, at han i sin sidste periode som landsformand for Lejerbo kunne være med til at aflevere et regnskab for 2005, der viser et overskud på 8,1 mio. kr. og et budget for 2006, hvor det er lykkedes at holde stigningen i administrationshonoraret på et absolut minimum – nemlig under 2, hvilket betyder et administrationshonorar på 2.580 kr. pr. lejemålsenhed i 2006.

4

Hjemmesider til alle Den enkelte afdeling kan faktisk også selv gøre noget for at markedsføre sig over for omverdenen. Landsformanden gjorde opmærksom på de lokale hjemmesider, der er et udmærket værktøj, hvor man kan vise billeder fra afdelingen og gennem billeder og tekst informere om, hvad der sker af spændende ting og meget andet.

Det er der da også mange, der har valgt at gøre. Der er nu over 400 brugere repræsenteret i 117 afdelinger og 41 organisationsbestyrelser med adgang til hjemmesiderne.

I lighed med sidste års repræsentantskabsmøde var der i pauserne mulighed for at besøge Lejerbos stand, hvor man kunne få mere at vide om de lokale hjemmesider.

og aktiviteter, hvor folk kommer hinanden ved, hvor man hygger sig, føler sig tryg og snakker sammen. Derfor var det med glæde, at landsformanden kunne fortælle, at hovedbestyrelsen i december besluttede at genåbne den såkaldte aktivitetspulje, der støtter initiativer/arrangementer, der kan medvirke til at skabe ”rum for liv” i Lejerbos afdelinger.

VM2 Vm2 betyder varmemestersystem nr. 2. Herom kunne landsformanden bl.a. fortælle, at de ejendomskontorer, hvor det har været nødvendigt, har fået nyt og tidssvarende IT-udstyr, og kurserne i brugen af systemet kører frem til sommer.

Nyt domicil Landsformanden udtrykte stor glæde over, at han den 20. april kunne sætte spaden i jorden på den grund ved Gammel Køge Landevej, hvor Lejerbos kommende domicil skal opføres.

Byggeaktiviteten Om byggeaktiviteten fortalte Ples, at Lejerbo ved årsskiftet havde afleveret 507 enheder, 805 enheder var under udførelse og 583 enheder var under planlægning.

Over halvdelen af de afleverede enheder var familieboliger (54), men det blev også til 100 ungdomsboliger (20), 81 ældre- og plejeboliger (16) og 35 forskellige bofællesskabsboliger (7).

Boligforliget – kampen om lejernes penge Landsformanden orienterede også om finanslovsforhandlingerne fra efteråret 2005, hvor regeringen jo havde blikket rettet mod Landsbyggefondens midler.

Landsbyggefondens investeringsramme er for længst brugt op. Mange boligafdelinger står i kø og venter på nødvendig hjælp fra Landsbyggefonden. Der er behov for et kvalitetsløft både i vanskeligt stillede afdelinger, men også i afdelinger, hvor boligerne bliver utidssvarende, hvis der ikke kommer nye midler til et kvalitetsløft.

Landsformanden og den øvrige hovedbestyrelse var ikke afvisende over for, at den almene sektor i et vist omfang skal være med til at løfte en del af finansieringen af det nye byggeri. Det har også været formålet med i 1967 at etablere Landsbyggefonden. Men det var landsformandens holdning, at det er en samfundsopgave at finansiere nye ældre- og plejeboliger, og det er denne type boliger, der kommer til at udgøre størstedelen af nybyggeriet i årene fremover.

Den høje byggeaktivitet vil dog næppe fortsætte ret langt ud i fremtiden. I stedet forventer Lejerbo at arbejde en hel del med at få moderniseret en række af vores lidt ældre boliger rundt om i landet.

I sin beretning lagde landsformanden samtidig vægt på, at der også var lyspunkter. I stedet for nedskæring af midler til renovering, er der i 2006 til 2008 tilført årligt 625 mio. kr.

Derudover er der afsat 600 mio. kr. til særlige indsatser i vanskeligt stillede boligafdelinger. Heraf kan 200 mio. kr. bruges til huslejenedsættelser.

Landsformanden fortalte i den forbindelse, at Lejerbo ved årsskiftet havde renoveringer under udførelse for 391,6 millioner kr. og renoveringer under planlægning for næsten halvanden milliard kroner.

Salg af boliger

Genåbning af aktivitetspuljen I Lejerbo satser vi meget på at få skabt rum for liv i boligafdelingerne. Vi vil have boligafdelinger, hvor der er liv

Om regeringens salgsordning for almene boliger kunne landsformanden orientere forsamlingen om, at ordningen nu er blevet gjort permanent i de udsatte boligområder.

Med andre ord vil man I de boligafdelinger, som falder ind under kategorien, fremover kunne tilbyde lejerne og personer som ikke bor i boligafdelingen, at købe bolig

» 5

«

efter de bestemmelser, som gælder for den midlertidige forsøgslovgivning om salg af boliger til lejerne.

Om situationen for salg af boliger i den almene sektor - herunder også Lejerbo – fortalte formanden, at der har været interesse for emnet i en håndfuld boligafdelinger.

Uanset om det er hos Lejerbo eller andre boligorganisationer i Farum, Herlev eller Albertslund, så er der klare tegn på, at der hvor interessen hos lejerne er størst, er i de velbeliggende og attraktive boligafdelinger.

Det er en udvikling, som landsformanden ikke ønsker, at Lejerbo skal medvirke til. Det er ikke Lejerbos opgave.

Lejerbos opgave er tvært imod at skaffe gode, attraktive og velbeliggende boliger til alle - også dem som af den ene eller anden grund ikke kan eje deres bolig.

Landsformanden understregede samtidig, at der med den nuværende aftale ikke afgives økonomisk eller juridisk selvstændighed. Hvis det på et tidspunkt skulle blive aktuelt, så vil det naturligvis være et anliggende for Lejerbos repræsentantskab at tage stilling til, om man ønsker en sådan udvikling.

På den baggrund glædede Ples sig også over, at der i de organisationer eller repræsentantskab, hvor spørgsmålet om salg af boliger har været bragt op, også er opbakning til den holdning.

Oplagte emner til fremtidigt samarbejde kunne være en fælles boligportal med over 70.000 boliger, indkøb af nyt lønsystem, samarbejde om uddannelse, boligsociale opgaver, kommunikation og sekretariatsfunktioner.

Lige nu afventer man en afgørelse fra Østre Landsret i sagen om salg af AAB’s boliger i Farum kommune – en afgørelse hvor der skal tages stilling til de helt grundlæggende spørgsmål ”hvem ejer boligerne, er det organisationen eller den enkelte afdeling”? og ”er regeringens salgslovgivning grundlovsstridig”?

Efter sin beretning benyttede den tydeligt bevægede landsformand lejligheden til at sige en stor tak til tidligere og nuværende medlemmer af repræsentantskabet for den fantastiske støtte og opbakning, som han har fået gennem alle årene. Som Ples udtrykte det, ”arbejdet med at bringe Lejerbo dertil, hvor vi er i dag har bestemt ikke været en enkeltmandspræstation. Uden opbakning fra både medarbejdere og beboerdemokrater havde det ganske enkelt ikke været muligt – og det vil jeg også gerne sige en stor tak for”.

Strategisk samarbejde Afslutningsvis glædede landsformanden sig over den nyligt underskrevne strategiske samarbejdsaftale mellem Lejerbo, Boligkontoret Danmark og FSBbolig – en aftale der træder i kraft den 1. juli 2006. Det er et landsdækkende samarbejde, som dækker stort set hele landet. Godt 70.000 boliger, 170 boligorganisationer og over 1.500 boligafdelinger.

Den strategiske samarbejdsaftale mellem Lejerbo, Boligkontoret Danmark og FSBbolig blev underskrevet

6

Samarbejdet løber i første omgang til udgangen af 2008.

Til den tid må man så vurdere, om samarbejdet skal udvikles yderligere, og om der er basis for at gå videre. Det afgørende for landsformanden og hovedbestyrelsen er blot, at samarbejdet kommer til at ske under politisk kontrol. Det vil være formandskaberne for de tre boligorganisationer, som skal sikre fremdriften i samarbejdet, og som skal sikre, at samarbejdet er i tråd med de tre organisationers baglande.

I kraft af sit fortsatte engagement i beboerdemokratiet i Lejerbo Rødovre håber den afgående landsformand dog, at han fortsat vil kunne følge med i repræsentantskabets arbejde nogle år endnu.

Som en lille sjov tak for samarbejdet fik landsformanden overrakt en stok fra Harald Søndergaard formand i Lejerbo Tinglev.

BERETNING FRA ADMINISTRATIONEN Administrerende direktør Palle Adamsen orienterede bl.a. forsamlingen om, hvordan det står til med antallet af besøgende på Lejerbos hjemmeside. Vi nærmer os ca. 30.000 besøgende pr. måned, så det er efterhånden en rigtig stor indgangsvinkel til Lejerbo. Af samme grund arbejder Lejerbo i øjeblikket på at få lavet en ny og mere tidssvarende hjemmeside.

Direktøren orienterede i lighed med sidste år også om, hvor meget positiv omtale Lejerbo har haft i medierne i løbet af det seneste år. Vi får langt størsteparten af vores positive PR i de lokale medier, hvilket viser, at rigtig mange af vores afdelinger er dygtige til at få fortalt deres gode historier – og det er vigtigt for Lejerbo.

Direktøren fortalte, at man kan opgøre den positive omtale i en såkaldt estimeret annonceværdi. Det er den værdi, som vi skulle have betalt i annoncer for at få den samme mængde omtale. Sidste år var denne værdi ca. 3 millioner kr. og i år var den ca. 3,5 millioner kr. Så det er jo en pæn stigning, der tyder på, at Lejerbo bliver bedre og bedre til at få de gode historier ud.

Derudover fortalte direktøren lidt om Lejerbos engagement i digitalt byggeri, hvor al udveksling af informationer i et byggeprojekt foregår via internettet. Det reducerer omkostningerne og øger samtidig tilgængeligheden.

Direktørens forventninger til fremtidens nybyggeri er dog ikke så store. Fra 2008 regner Lejerbo med kun at skulle bygge ca. 200 boliger om året. Derimod vil renovering af eksisterende afdelinger komme til at fylde meget fremover.

Hvor meget vil bl.a. afhænge af, hvor mange midler vi kan hente i Landsbyggefonden. I øjeblikket har Lejerbo på vegne af 51 afdelinger søgt om midler fra fondens 600-mio. kr.-pulje.

Afslutningsvis var direktøren lidt inde på fraflytningsprocenten i Lejerbo. Den er 14,54  svarende til 4455 frafl ytninger om året. Det er en stigning på 1000 fraflytninger årligt. Siden 2002 er fraflytningsprocenten steget med ca.

25 pr. år.

Mogens Plesner Mathias på talerstolen

REGNSKAB OG BUDGET Efter Palle Adamsens indlæg var det økonomidirektør Annette Anderssons tur til at gennemgå regnskab og budget for forsamlingen, og det vil vi egentlig ikke komme nærmere ind på her, idet det fremgår af Lejerbos beretning for 2005, der er omtalt andetsteds i bladet, og som kan hentes på hjemmesiden.

VALG AF NY LANDSFORMAND Den store begivenhed på årets landsrepræsentantskabsmøde var helt sikkert valget af ny landsformand. I alt 161 stemmeberettigede var mødt op, og kandidaterne var Leif Flemming Jensen, Bent Bundgaard og Gunnar Sørensen, der alle tidligere selv har præsenteret sig her i bladet. Efter første stemmeafgivelse var resultatet, at Bent Bundgaard (58 stemmer) og Gunnar Sørensen (62 stemmer) skulle videre til omvalg. Leif Flemming Jensen fik 40 stemmer. I omvalget fik Bent Bundgaard 84 stemmer mod Gunnar Sørensens 73 – dermed blev Bent Bundgaard Lejerbos nye landsformand.

» 7

«

Valget af Bent Bundgaard betød samtidig, at der så efterfølgende skulle vælges en ny næstformand for ”vest”. Det blev Kenneth Høfler fra Ålborg uden modkandidater.

På valg til hovedbestyrelsen var også Erik Gemmer (Hvidovre), Aksel Borresen (BKB) og Anny Borch Jensen (Stevns), der alle blev genvalgt uden modkandidater.

Derudover skulle der også vælges to medlemmer af hovedbestyrelsen for valgkreds 3. Her stillede Lars Bak (Randers) og Bent Jakobsen (Kolding) op og Lillian Mortensen var villig til genvalg. Efter valget blev stemmerne opgjort til henholdsvis 84, 83 og 126. Dermed blev Lillian Mortensen og Lars Bak valgt.

Endelig skulle der også vælges seks suppleanter. Her blev Jørgen Knudsen (Rødovre) og John Frimann (Brøndby) valgt til henholdsvis første og anden suppleant for valgkreds 1. For valgkreds 2 blev det Connie Birkholm (Birkerød) og Finn Holten (Køge), der blev henholdsvis første og anden suppleant. For valgkreds 3 blev Bent Jacobsen (Kolding) og Annette Andersen (Møldrup) valgt som henholdsvis første og anden suppleant.

Som en vigtig del af sit indlæg understregede Bent Madsen, at sektoren også bliver nødt til at kigge sit eget fondssystem efter i sømmene, for som det er skruet sammen i dag, så bliver midlerne ikke fordelt i forhold til behov, men i stedet i forhold til oprindelig finansieringsform for opførelsen af afdelingerne. Det vil sige, at mange afdelinger med hårdt brug for resurser indbetaler mange flere midler til fondene end mange af de velfungerende afdelinger. En mere retfærdig fordeling kunne f.eks. forgå ved, at en større del af indbetalingerne til de lokale dispositionsfonde røg over i Landsbyggefonden, der jo netop fordeler midler efter behov. I skrivende stund har BL netop udgivet et debatoplæg om dette, som er værd at kaste et blik på. Oplægget er sendt ud sammen med juni-udgaven af Boligen og kan også hentes på www.bl.dk.

Bent Madsen gjorde det klart for forsamlingen, at det er den allervigtigste boligpolitiske diskussion i årtier, som vi står over for i øjeblikket.

Bent Madsens forventning til regeringens udvalgsarbejde er dog, at det formentlig bliver udskudt til en gang efter sommerferien, selvom den oprindelige deadline var den første juni 2006.

Nå ja, og så blev revisionen (KPMG) genvalgt.

Integration og boligpolitisk arbejde BESTYRELSESKONFERENCE Dagen efter repræsentantskabsmødet blev der traditionen tro afholdt en såkaldt bestyrelseskonference. Første mand på talerstolen var Bent Madsen, tidligere cheføkonom og nu vicedirektør i BL.

Den almene sektors fremtidige finansiering Bent Madsen var inviteret til at fortælle forsamlingen om fremdriften i regeringens udvalgsarbejde om den almene sektors fremtidige finansiering. Desværre var det ikke meget nyt, Bent kunne orientere om, idet BL stort set ikke er blevet inddraget i arbejdet.

Bent kunne dog ret tydeligt forklare, hvad der vil ske, hvis regeringen får held til at gennemføre nogle af deres oprindelige planer. Det har vi skrevet så meget om her i bladet, så det vil vi ikke referere nærmere.

8

Efter Bent Madsen var det tidligere socialminister Karen Jespersens tur til at holde et indlæg. Det gjorde hun under overskriften integration og boligpolitisk arbejde, hvor hun bl.a. gav udtryk for, at en god integration kræver et værdifællesskab, og at vores sektor er fantastisk vigtig, når det gælder integration.

Karen Jespersen henviste til en undersøgelse, der ifølge hende viste, at antallet af indvandrere, der ikke føler sig som danske skulle være over 50. Så det var hendes budskab, at der skal arbejdes med at få disse til at føle sig som danskere, og i den forbindelse har vi jo alle et ansvar.

Ifølge Karen Jespersen kræver en god integration, at danskerne står fast på frihedsværdierne, at regeringen fører en stram udlændingepolitik, at man siger fra over for religiøse særkrav og at danskere i højere grad begynder at blande sig med folk med anden etnisk baggrund end lige dansk.

Efter Karen Jespersens indlæg var der en del spørgsmål, hvilket afledte en god debat.

Ledelse på dansk Bestyrelseskonferencen sluttede af med, at alle de tilstedeværende med et godt nudansk udtryk ”fik sig en ordentlig en på grineren”. Emnet kunne ellers have været alvorligt nok, og sine steder stak det da også frem, at alting ikke er lutter lagkage og morskab på dette område efter Niels Villemoes, oplægsholderens, mening. Han kom ganske vidt omkring startende med Danmarks fødsel, som efter Villemoes udsagn kunne dateres til præcis d. 23.4.923 – Danmark i tusind år, som der jo står i højskolesangbogen i udgaven fra 23.4.1923. Herefter fortalte han den ”virkelige” historie om, hvordan danskerne fik dannebrog i slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219.

Endelig nåede Niels Villemoes frem til det store moderne gennembrud i 1958, hvor det daværende EF blev dannet, og hvor Danmark blev til det land, vi kender i vore dage.

Med supermarkeder, motorveje til den heftige vareudveksling, TV, EDB, turisme og ungdomskultur. Med det moderne gennembrud forsvinder det, vi kalder samfundets sammenhængskraft, ganske gradvist – eller sammen-

Tidligere socialminister Karen Jespersen

hængskraften antager nye og hidtil ukendte former. Det er også det, der hedder ”udvikling”, som Villemoes påpegede.

Vi lever nu til dags i et samfund præget af voldsomme og gennemgribende forandringer. Det gælder både med hensyn til familien, og alle de følelser der er knyttet til denne, det gælder erhvervslivet og økonomien – tænk bare på ordet ”globalisering”, det gælder foreningslivet, hvor samfundets borgere varetager deres fælles interesser – det mærker vi meget til i den almene boligsektor, og så til sidst med hensyn til den offentlige sektor, som formodes at skulle forene det alt sammen i det, som vi bredt kalder velfærdssamfundet.

Det kalder alt i alt på lederskab – og meget gerne på dansk.

Villemoes gav nemlig ikke udtryk for at have ret meget til overs for alle de smarte og skiftende amerikanske ledelsesteorier.

Villemoes’ indlæg var en rigtig god og morsom afslutning på en spændende bestyrelseskonference.

Vicedirektør i BL, Bent Madsen

161 stemmeberettigede deltog i landsrepræsentantskabsmødet

9

10

Lona Fernandez

Nyttig viden om

INTEGRATION I BOLIGOMRÅDER De boligsociale problemer fylder stadig mere i hverdagen for formænd og afdelingsbestyrelser. Et nyt Lejerbo-kursus, der afholdes til september, tager udfordringen op. Her kan beboervalgte udveksle erfaringer og få ny inspiration Lona Fernandez er en af Lejerbos mange ildsjæle. Hun er uddannet korrespondent i spansk, uddannet kok og er nu ”arbejdsfri” efter 20 slidsomme år som taxa-chauffør i København. Men timer i døgnet er der stadig for få af, når man skal passe godt på ”sit” boligområde. Hun nøjes ikke med at ”regere” fra sit bestyrelseskontor. Hun er med allevegne. Når børnene råber for højt på legepladsen, når boligområdets børn er på vej ud i kriminalitet, og når politiet skal tilkaldes for at skabe ro og orden. Hun kan finde på at invitere beboere til ”samtaler”, når bestyrelsen holder møder. Åbenhed og tolerence er noget hun går meget ind for, men hvis familier via deres adfærd og brug af boligområdet dominerer for meget, så siger hun stop!

Vigtige erfaringer ”Det er vigtigt, at der er en afbalanceret social og etnisk balance i et boligområde. Hvis denne tipper over, går tingene ud af kontrol. Som bestyrelse må man være på mærkerne og blande sig i udviklingen – ellers går det galt.”

Sådan opfatter afdelingsformand Lona Fernandez sin og bestyrelsens rolle i Lejerbos bebyggelse på Ingemannsvej

på Frederiksberg, tæt ved grænsen til Nørrebro i København. For at få mere viden om, hvordan man kan tackle problemerne i udsatte boligområder, har hun tilmeldt sig det nye Lejerbo-kursus ”Boligsociale Erfaringer”, der løber af stablen den 29. september i Vejle. Her håber hun på at kunne dele erfaringer med andre i Lejerbo, der har praktiske erfaringer med integration og arbejdet med at fastholde det gode image.

Kulturel indsigt Lona Fernandez mener, at integrationsproblemerne bliver større og større, og at det er vigtigt, at bestyrelser og varmemestre arbejder tæt sammen på basis af en fælles viden og erfaring om, hvordan man tackler problemerne på tværs af de forskellige etniske og religiøse grupper. ”I nogle bebyggelser får problemerne lov til at vokse folk over hovedet. Det er et stort problem. Selv her på det fredelige Frederiksberg med en bebyggelse på 60 lejemål, har vi meget at slås med, og hvis ikke vi gør noget, så flytter de velfungerende beboere.”

» 11

«

Hun mener, at bestyrelser og varmemestre bør have mere indsigt i kulturforskelle, religiøse traditioner og være enige om, hvordan husordenen og reglerne holdes i hævd. Der skal handles - helst her og nu - når problemerne opstår.

Problemerne løses ikke på bestyrelsesmøder, der afholdes med flere ugers mellemrum.

Klare regler I byggeriet på Ingemannsvej er der kort imellem ord og handling. Lona Fernandez kan sagtens finde på at tage fat i en enlig mor, der ikke har nok opsyn med sine børn. ”Det kan ikke passe, at beboerne ikke kan sidde i fred på deres altaner på grund af, at ét barn ”larmer som en sirene”.

Børn får ofte lov til at løbe flere timer uden vådt eller tørt.

Når de kaster sten rundt på parkeringspladsen, hvor er så moderen henne? Hun skal da holde øje med dem fra sin altan!”

Lona Fernandez mener, at børn skal have lov til at lege, men at der mange steder findes forældre, der har givet op.

Det kan være til stor gene for de øvrige beboere.

Vær med til at opsamle og diskutere boligsocial viden og erfaringer fra hverdagen i Lejerbos bebyggelser...

12

Hvis en større børnefamilie bor i en lille lejlighed, vil der ofte ske det, at børnene opholder sig meget på fælles-arealerne og kommer til at dominere boligområdet. Hvornår bør en bestyrelse gribe ind og sætte grænser for familier, der fylder for meget i boligområdet? Skal man stramme reglerne i afdelingens husorden? Og hvordan får man overhovedet kommunikeret reglerne ud, så alle forstår og accepterer dem?

Her og nu Som afdelingsformand har Lona jævnlig kontakt med SSP-folk. Hun snakker med lokalpolitiet eller gadepiloterne, der laver opsøgende arbejde eller tager fat i en kontorchef i socialforvaltningen. Hun går altid efter cheferne for at være sikker på, at der sker noget. Over for de lokale SFOinstitutioner har hun forlangt, at børnene bliver længere tid i SFOen, så de ikke kommer for tidligt hjem og laver ulykker, fordi de keder sig.

Som afdelingsformand føler hun sig nødsaget til at sætte grænser for alle dem, der ikke selv kan se, at de via deres

BOLIGSOCIALE ERFARINGER - kursus nr. 36 Der er stadig ledige pladser (kursus for beboervalgte)

Tid og sted Weekend-kursus 29. september - 1. oktober, Hornstrup Centret, Vejle

Kursusindhold Kommunikation på tværs af både etniske, religiøse og sociale skel mellem beboere? Vær med til at opsamle og diskutere boligsocial viden og erfaringer fra hverdagen i Lejerbos bebyggelser. Kurset handler om boligsociale erfaringer i Danmark, om erfaringerne med integration i boligområder, og om de udfordringer bestyrelserne står over for. Kulturelle forskelle og ligheder – hvor sætter vi grænserne, og hvad kan boligområderne gøre for at få et godt image? adfærd og opførsel er til gene for de øvrige beboere i bebyggelsen. Lejerbos standard-breve har - ifølge Lona - ikke den store virkning. Det er den direkte kontakt, der betyder noget.

Se i øvrigt Lejerbos kursuskatalog.

Tilmelding kan ske til Joan Weischer på telefon 35 25 85 2

På Ingemannsvej har man flere velintegrerede indvandrer-familier. Men der er også nogle, som ”fylder meget”.

Bebyggelsen huser - efter aftale med kommunen - to ”krisefamilier” og psykisk syge, så Lona er meget opmærksom på, at den etniske og sociale balance ikke skrider. Derfor har hun tæt kontakt til kommune og boligselskab, så der ikke anvises beboere uden bestyrelsens viden.

Der er meget at se til, når man også skal tage vare på bebyggelsens omdømme og image, og det er noget Lona hele tiden har med i sine overvejelser. Imaget må ikke blive negativt.

Nye kompetencer

”Du skal have god forstand på mennesker, og du må ikke tale ned til folk, men med folk, og der skal foregå en ligeværdig kommunikation.”

For Lona Fernandez er der mange spørgsmål og mange forskellige svar. Hvor skal man sætte grænser, hvis der skal skabes rummelige boligområder med plads til alle? Hvad betyder forskelle i kulturel og religiøs baggrund for den måde, man kan indrette fællesskabet på? Spørgsmål er der mange af. Og der er endnu flere svar.

Men hvad er det så for nogle kompetencer, der er brug for i sådanne boligområder?

Af Kim Tverskov

13

GHETTOISERING Til kamp mod ghettoisering I de næste fire år får integrationen i hovedstaden et spark fremad.

Københavnske politikere vil fjerne de såkaldte ghettoer ”Om fire år skal København kun have to såkaldte ghettoer. Det er et langt, sejt træk at få flere beboere i disse områder i arbejde og få flere beboere med job ind, men jeg satser hårdt på at opnå resultater på dette område.”

Det var et af de centrale budskaber, som den nye integrationsborgmester i Købehavns Kommune, Jakob Hougaard (S), lancerede på et pressemøde den 22. maj i forbindelse med offentliggørelsen af den hidtil mest omfattende integrationsplan i en kommune i Danmark.

Folk i arbejde Et af de centrale elementer i den omfattende plan er, at man i en periode vil stoppe for tilgang af kontanthjælpsmodtagere i fem områder – Tingbjerg, Mjølnerparken, Aldersrogade, Akacieparken og Lundtoftegade.

Samtidig vil man give flyttehjælp til ressourcesvage beboere, der ønsker at flytte.

Hensigten er at skabe en bedre fordeling af kontanthjælpsmodtagerne

14

Ritt Bjerregaard og Muhammed Aslam

i de øvrige almene boligområder og at få det private udlejningsbyggeri til at stille lejligheder til rådighed for kommunen.

Beboerformand i Mjølnerparken, Muhammed Aslam, er meget tilfreds med den nye integrationsaftale. ”I

»

Jakob Hougaard

15

I København står halvdelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk uden for arbejdsmarkedet.

Hver tredje ung med anden etnisk baggrund under 25 år er hverken i uddannelse eller i arbejde.

I Mjølnerparken er 58,5 procent af beboerne over 18 år uden for arbejdsmarkedet. De tilsvarende tal for Akacieparken og Aldersrogade er henholdsvis 52,6 procent og 53,7 procent.

I de almene bebyggelser i Københavns Kommune er der i gennemsnit 40 procent beboere af anden etnisk herkomst end dansk.

I 15 procent af de almene bebyggelser er andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk over 80 procent, og i visse bebýggelser er andelen tæt på 100 procent.

55 procent af alle unge med anden etnisk baggrund end dansk forlader folkeskolen med så svage læsekompetencer, at de vil have væsentlige problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse.

16

«

Mjølnerparken har vi igennem årene taget rigeligt med socialt ansvar. Nu må andre tage over.

Aftalen vil betyde, at ressourcesvage familier og børn vil blive løftet op, når de flytter til boligområder, hvor der bor flere ressourcestærke mennesker.

Børnene får et bedre liv og de stimuleres, når de leger med andre ressourcestærke børn i gården.”

Nye initiativer Forliget er indgået mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale og er delt op i flere aftaler, bl.a. en ”visionsaftale”, som angiver integrationstiltag flere år frem og en mindre aftale om de konkrete indsatser i 2007.

Ifølge ”Beskæftigelsesaftalen”, som er en del af forliget, vil Københavns Kommune etablere jobpatruljer, der skal drage ud i boligområderne for at opsøge folk uden arbejde. Patruljerne vil have et jobtilbud med og vil tilbyde sprogundervisning ved siden af jobbet. Der skal ansættes 10 jobkonsulenter, som skal koordinere det opsøgende arbejde i boligområ-

derne. Samtidig ønsker politikerne, at der blandt Københavns Kommunes ca.

45.000 ansatte skal være flere ansatte med anden etnisk baggrund end dansk, og man vil oprette nye stillinger og sætte fokus på integration i den kommunale ledelse.

I planen ligger desuden aftaler om oprettelse af heldagsskoler i de udsatte områder, mentorordninger for udsatte unge og et mål om, at der højest må være 50 procent børn af anden etnisk baggrund i en skoleklasse.

Formanden for Integrationsrådet i København, Khalid Alsubeihi, er meget tilfreds med de nye tiltag. ”I årevis har man snakket og snakket, men nu er der fremlagt konkrete initiativer på mange områder. Integrationsrådet har været meget aktivt i forhold til at rådgive politikerne, der har fulgt op på mange af vores forslag.

Det lover godt for fremtiden.”

Attraktive områder Et af de store spørgsmål er, om der er tilstrækkeligt med ressourcestærke danske familier, der ønsker at flytte ind i de belastede boligområder. I et boligområde som Mjølnerparken er der årligt mellem 40 og 50 fraflytninger, og det er både folk med og uden arbejde, der flytter.

Muhammed Aslam ser optimistisk på mulighederne for at ændre beboersammensætningen på længere sigt.

Men han ser dog problemer i, at en 4-værelses lejlighed i Mjølnerparken i dag koster ca. 7.000 kr. (inkl. varme og el).

”I afdelingsbestyrelsen kunne vi godt tænke os at få tilskud til at nedsætte huslejen, da vi frygter, at den høje husleje vil forhindre familier i at flytte ind.

Vi har mange projekter i gang, og hvis vi skal ud og låne penge for at kunne medfinansiere nye projekter, risikerer vi at få stigende huslejer.”

Mod diskrimation Integrationsaftalen indeholder også aftaler om oprettelse af en ombudsmandsfunktion, der skal holde øje med, om nydanskere diskrimineres.

Det hilses som et ”skridt i den rigtige retning” af flere indvandrertalsmænd, selvom institutionen ingen beføjelser får.

Oprettelsen af denne funktion vil synliggøre, at der rent faktisk foregår diskrimination i nattelivet, ved jobansættelser eller ved blot at holde de etniske borgere ude, mener Khalid Alsubeihi. ”Når politikerne hele tiden snakker om de etniske minoriteter som et problem og de unge som kriminelle, så får de en oplevelse af, at de ikke er en del af samfundet. Der er mange unge, som opfører sig ordentligt, som har gjort deres pligt og har fået en god uddannelse, men de bliver alligevel diskrimineret. Denne aftale er et vigtigt skridt og et signal om, at det danske samfund vil diskrimination til livs og vil skabe et bedre samfund for alle.”

Af Kim Tverskov

Formanden for Integrationsrådet i København, Khalid Alsubeihi

17

STORE RENGØRINGSDAG Tordenskjolds soldater til kamp mod svineriet Lørdag den 6. maj kl. 14 slog aktivitetshuset i Flintemarken dørene op for at samle beboerne til kaffe, kage… og rengøring af udeområderne. Et dusin voksne mødte op, og det var lidt skuffende i betragtning af, at der sidste år deltog et halvt hundrede beboere.

Men den gang var der rigtig meget affald i boligområdet som følge af flere års renovering af tage, facader og lejligheder. Overalt i buskadserne flød

det med plasticposer, engangsflasker og papir, og man fik da også fyldt næsten to store containere med affald, fortæller afdelingsformand i Flintemarken, Gorm Worsaae.

I år blev den lille skare opdelt i tre mindre rengørings-teams, der fordelte sig i området. Her kunne man heldigvis konstatere, at de grønne mænd allerede havde været forbi de kritiske områder, så ”Store” Rengøringsdag blev til ”Lille” Rengøringsdag. Men det var alle dog godt tilfredse med.

Af Kim Tverskov

18

19

PENTHOUSELEJLIGHEDER – ja, hvorfor ikke?

En tagrenovering på otte boligblokke på Manøvej blev til et større byggeprojekt med 82 penthouselejligheder. De første 26 lejligheder er nu ved at blive lejet ud.

Det var ikke lige penthouselejligheder beboerne havde i tankerne, da de for nogle år siden tog hul på diskussionen om det utætte tag på Manøvej i det sydlige Næstved.

Da forretningsfører Mogens Nielsen havde regnet på prisen til et nyt tag, begyndte han at lege med den tanke, at hvis nu man byggede en hel ny etage, så ville man ikke blot få et nyt tag, men også nogle flere lejligheder. ”Det startede med diskussioner på vores afdelingsmøder, hvor vi kunne konstatere, at det gamle bølgeeternittag var blevet utæt, så jeg fik nogle priser hjem og fandt ud af, at vi måske kunne få mere for pengene, hvis vi også byggede lejligheder. For når der er flere lejemål om at betale de fælles udgifter, vil projektet på længere sigt skabe en besparelse på den fælles drift til gavn for beboerne.”

Stor indflydelse

Den let buede tagprofil er ikke alene en arkitektonisk smuk løsning, men en konstruktion, der sikrer at lejlighederne ikke får skrå vægge.

For de lidt ældre Da lejlighederne har altan, brede døre og er handicapvenlige med elevatorer, er de velegnede som ældreboliger.

Derfor udlejer Lejerbo - med godkendelse fra kommunen – fortrinsvis lejlighederne til interesserede over 50 år, fortæller Mogens Nielsen. ”Med den nuværende interesse kan vi se, at de nye lejligheder er et attraktivt tilbud for parcelhusejere, der gerne vil flytte i lejebolig. Det vil styrke boligområdet, da det vil få en endnu bedre beboersammensætning end i dag.”

Af Kim Tverskov

Afdelingsbestyrelsen blev hurtigt overtalt, og i slutningen af 1996 indkaldte den beboerne til et ekstraordnært afdelingsmøde, hvor beslutningen blev taget. Et byggeudvalg blev siden etableret med bestyrelsesmedlemmer, varmemester og nogle interesserede beboere, og de fik stor indflydelse på den videre proces, fortæller afdelingsformand Aase Løvenholdt. ”Vi har været ude og kigge på byggerier, arbejdet i workshops og deltaget i mange byggemøder, så vi har haft stor indflydelse på valg af projekt, materialer og tagløsninger. Vi har i processen haft tre forskellige arkitekter inde i billedet, før vi endelig faldt for tagløsningen med den buede profil.”

Afdelingsformand Aase Løvenholdt og forretningsfører, Mogens Nielsen

20

PENTHOUSELEJLIGHEDER I NÆSTVED 26 nye lejligheder, bestående af 2, 3 og 4 rums lejligheder i tagetagen. Størrelsen af lejlighederne varierer fra ca. 70 kvadratmeter til 105 kvadratmeter. Lejlighederne er alle med altan, god udsigt, og enkelte har spisekøkken. Fra lejlighederne er der adgang til en svalegang med elevatorer.

I alt bygges 82 lejligheder, der færdiggøres etapevis frem til sommeren 2007. Huslejen er ca. 800 kr. pr. kvadratmeter.

21

Verdenskort på spisebordet

22

Fristsvævende bord og stole i køkken - anderledes men næppe særlig praktisk

Lejerbo Kolding gør det igen, igen…igen!

De er gode til det der med at gøre opmærksom på sig selv i Kolding – det kan ingen der læser Lejlighedsvis i hvert fald være i tvivl om.

Nu har de så gjort det igen. I dagene fra den 21. til den 23. april var der inviteret til åbent-hus-arrangementer. Man havde taget tre nyrenoverede lejligheder i højhusbebyggelsen Fjordparken og ladet seks designstuderende fra Kolding Designskole indrette lejlighederne. En lejlighed på henholdsvis 8., 10., og 12. sal blev fuldstændig forandret.

Så blev der holdt åbent-hus, hvor tv-værtinde og indretningsarkitekt Mille Fly fra tv-programmet ”Fra skrot til slot” samtidig gik med rundt i lejlighederne og kommenterede de studerendes påfund.

Her følger nogle af designernes egne kommentarerne til de anderledes indretninger.

Multifunktionel indretning rettet mod udsigten Ulla Faartoft (30) og Dorthe Jensen (30) har i deres indretning af en atelierlejlighed i to plan taget højde for den lidt sparsomme plads. Det har blandt andet betydet, at møblerne er gjort multifunktionelle og meget fleksible Sengen har således fået indbygget nogle gigantiske skuffer, og et par store sækkestole gør det ud for en sofa. Da

sengen er på hjul, kan både seng og sækkestole nemt flyttes rundt i lejligheden.

Udsigten fra lejligheden er fantastisk, og derfor passer sengens højde med, at man liggende i den kan nyde den smukke udsigt over Kolding. På samme måde er et svævende spisebord designet med tanke for at kunne nyde den frie udsigt, uden at øjet generes af altanens rækværk.

Væggene er dekoreret med lange græsstrå fra nederste til øverste etage for at få 1. salen og stueetagen til at hænge sammen.

Penthouselejlighed med fantastisk udsigt I Tine Nordahl Grosen (28) og Helene Holm Sparwaths (25) indretning af penthouselejligheden på 12. sal har det selvfølgelig været den storslåede udsigt over fjorden, de grønne områder til lystbådehavnen og Kolding by, der har været temaet.

Farver og motiver fra planteverden går igen, for at fremhæve naturens rolige og afslappende rytme. Men udsigten til bylivet og byens puls er også repræsenteret i lejlighe-

» 23

Torben Krogh i dialog med Lissa Mathiasen

«

Bent Jacobsen bød velkommen til åbent hus

den. Bylivet og naturen står så at sige side om side både inde i lejligheden og lige udenfor den.

Den store penthouselejlighed skal forbinde beboernes liv i byen og naturen.

En lejlighed indrettet med ord Kristine Mandsberg (22) og Vibe Lundemark (26) har i deres indretning af en atelierlejlighed taget udgangspunkt i ord - ord der skal få beboerne til at tænke over lejlighedens rammer. Over lejlighedens muligheder og funktioner.

Inspirationen til indretningen er hentet fra Lars Von Triers film ”Dogville”. Tape på gulvet markerer, hvor møbler står.

Men det er op til den enkelte beboer at se dem.

Forestil dig, når du går igennem døren, at lejligheden er indrettet med dine egne møbler. Lad dig inspirere af de flotte farverige mønstereffekter og find evt. inspiration til en anderledes indretning hjemme hos dig selv.

Elisebeth Gerner Nielsen

Per Bødker Andersen

del kendte gæstede arrangementerne og sagde samtidig mange rosende ord om hele forløbet af renoveringsprocessen i Fjordparken og området i øvrigt. Det gjorde formanden for Folketingets boligudvalg f.eks., Lissa Mathiasen, tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen mfl.

Rigtig mange mennesker var da også mødt op til åbenthus-arrangementerne, der foregik over flere dage, og som ud over lejlighederne i Fjordparken også omfattede de helt nye boliger på Tvedvej ca. et minuts gang fra Fjordparken.

Alene på åbent-hus-dagene blev der udlejet 12 boliger.

Projektet i Fjordparken blev til i et samarbejde mellem Lejerbo Kolding og BRF-Kredit. Under overskriften ”På tværs” engagerer BRF-Kredit sig i at styrke trivselen i almene boligområder via samarbejder på tværs i lokalmiljøet. Tidligere har bl.a. Lejerbo Haslev haft glæde af et tilsvarende samarbejde. Man kan læse mere om dette ”På tværs” på BRF-Kredits hjemmeside www.brf-dk eller på Lejerbos egen hjemmeside.

Opfølgende temadag Stor medieinteresse og mange besøgende Som man kan fornemme på billederne, så kom der bestemt nogle spændende dage ud af denne event, men måske endnu mere interessant….det afledte selvfølgelig en HEL del rigtig positiv medieopmærksomhed. Også en

Sengen med de store skuffer og den gode udsigt

24

Den 16. maj inviterede Fjordparken og Lejerbo Kolding så til en opfølgende temadag under overskriften ”En bydel i forandring”, hvor en række indlægsholdere fortalte forsamlingen om hele processen bag en så omfattende renovering til ca. 200 mio. kr. Det foregik i Fjordparkens aktivitetshus, og der var bestemt et pænt fremmøde.

Indretning inspireret af Lars Von Triers film ”Dogville”

I baggrunden ses indretningsarkitekt og TV-værtinde Mille Fly

Mange interesserede deltog i den opfølgende temadag om renoveringsprocessen i Fjordparken - en temadag der blev ”skudt i gang” af Kolding kommunes borgmester Per Bødker Andersen og administrerende direktør Palle Adamsen

Temadagen blev skudt i gang af Lejerbos administrerende direktør Palle Adamsen og Kolding Kommunes borgmester Per Bødker Andersen, der jo har været en vigtig samarbejdspartner i hele forløbet.

Af deltagerlisten kunne man se, at der bl.a. var mødt en del repræsentanter op fra andre boligafdelinger boligorganisationer eller selskaber, der står over for lignende store renoveringsprojekter.

Socialminister Eva Kjer Hansen var inviteret til at holde et indlæg om, hvorvidt det nytter at bruge så mange kræfter på problemramte områder, men hun meldte desværre afbud.

Til gengæld var formanden for bygherreforeningen, Knud Erik Busk, mødt op for at fortælle lidt om processen med byggeriet af DR-byen.

Herefter gennemgik projektledere, entreprenører, rådgivere mfl. den tekniske del af processen.

Boligkonsulent Karen Sommer Møller fra Lejerbo i Kolding fortalte om det beboerdemokratiske arbejde i renoveringsprocessen, om samarbejdet med pressen og Lene Hjorth fra BRF-Kredit orienterede om projektet ”På tværs”.

Efter de mange indlæg fik forsamlingen mulighed for en guidet rundvisning i området.

25

Konfliktfrit område i Mjølnerparken MENS MANGE BØRN BENYTTER MULIGHEDEN FOR AT LÅNE LEGETØJ FRA IDRÆTS OG LEGETØJSCONTAINEREN, KNIBER DET MED AT FINDE FRIVILLIGE TIL AT HOLDE CONTAINEREN ÅBEN

Den 4. marts i år fik 1200 børn en forsinket ”julegave”, da Lya - med støtte fra lokale beboere - åbnede en tung dør ind til den seks meter lange idrætsog legetøjscontainer, der er fyldt med legesager: Sjippetorve, hulahopringe, rokkebaljer, rulleskøjter, kastekurve og fodbolde, men også hockeymål og bobspil og meget mere. Legetøjscontaineren har flere funktioner i Mjølnerparken, fortæller boligsocial medarbejder Lya Moestrup. ”Der er konfliktfrit område omkring containeren. Her kan børnene føle sig trygge, da vi griber ind, hvis der opstår problemer. Vi forsøger at sætte kollektive lege- og idrætsaktiviteter i gang og at skabe hold på tværs af nationaliteter og kammeratskaber. Vi håber, at de på den måde lærer at tage ansvar og at acceptere hinanden.”

Projektet er vigtigt, da børn i Mjølnerparken ofte ses drive rundt i større børneflokke i flere timer uden voksenkontakt.

De fire gårde i Mjølnerparken er forholdsvis små, og to af gårdene har ingen legepladser til de mange børn, så der er mangel på legeredskaber, fortæller Lya, som er på evig jagt efter frivillige, der kan holde containeren åben.

Container-lånerkort En af de frivillige hedder Basem Khatib.

Han har tidligere arbejdet i en børnehave og har boet i Mjølnerparken i de sidste 12 år.

26

”Der er mange børn her i Mjølnerparken, så det er godt, at der bliver lavet aktiviteter for børnene. Vi har ikke mistet noget legetøj. To små cykler blev dog væk sidste år, men det var, fordi børnene ikke havde forstået, at de skulle levere dem tilbage. De troede, de kunne beholde dem hele tiden.”

Med undtagelse af vinterpausen i januar og februar har Basem været trofast med hver lørdag og søndag siden projektet startede op i efterårsferien sidste år.

For at holde styr på udlånet er der sidste år blevet udleveret 300 lånerkort med et barne-foto og en forældreunderskrift. Dette kort skal børnene vise, hvis de ønsker at låne legetøj fra containeren. I dag kører man ikke udlånet så stramt, så man nøjes med at skrive børnenes navne op på en liste.

En af brugerne er Anarim på 8 år, der er glad for at bo i Mjølnerparken, fordi der er så mange børn hun kan lege med.

Basem Khatib (i midten) har som frivillig gjort et stort arbejde for at få projektet i gang. Han er selv far til fire børn i Mølnerparken.

”Vi har brug for endnu flere frivillige.

Der er både brug for folk, som udlåner legetøj og andre, der kan sætte idrætsaktiviteter i gang.”

Lya Moestrup lægger ikke skjul på, at det er lidt op ad bakke at finde nok frivillige til projektet. ”Vores erfaring med frivillige i Mjølnerparken er rigtig god. I den første periode fra oktober til januar sidste år har der ikke en eneste gang været problemer med at holde åbent. Det er meget vigtigt, at der er kontinuitet i legetøjscontaineren, så børnene ved, at den holder åbent som lovet. Men vi mangler stadig frivillige.”

Nye gårdanlæg

Lya Moestrup sjipper meget med børnene i Mjølnerparken, der har fået finansieret projektet via Integrationsministeriet. Containeren på 6 meter er købt hos Maersk for den nette pris af 19.000 kr. plus moms.

Mangler frivillige ”Jeg kommer næsten hver gang og låner skøjter og hulahopringe. Ved containeren møder jeg mine venner og kan lege med ting, jeg ikke selv har.”

Lejetøjscontaineren holder åbent i ferier og hver lørdag og søndag fra kl.12 til 15, hvis der er frivillige nok til at holde containeren åben, fortæller Basem Khatib.

Lya har en ambition om, at containeren også skal holde åbent på hverdags-eftermiddage, og at containeren kan danne udgangspunkt for flere børne- og ungeaktiviteter, f.eks. fisketure, løbe- eller cykelture eller fodboldudflugter til Fælledparken.

Sidste år fik Mjølnerparken renoveret gård 1 og gård 2, og i år kommer turen til gård 3 og 4. Legetøjscontaineren står mellem gård 2 og gård 3, og der er nu skabt en dialog med Witraz-arkitekterne om integration af container-aktiviteterne i den videre gårdrenovering.

Af Kim Tverskov

27

Naturlegeplads i

FLINTEMARKEN Efter flere års tovtrækkerier blev en ny legeplads indviet lørdag den 6. maj i Vedbæk

Det kan gå grueligt galt, hvis man ikke har de nødvendige tilladelser fra de offentlige myndigheder, inden man sætter en ny legeplads op i et boligområde.

Det har Lejerbo-bebyggelsen i Flintemarken erfaret, da man hverken havde fået byggetilladelse eller fået skrevet legepladsen ind i lokalplanen, inden den blev sat op. Derfor bad myndighederne efterfølgende boligområdet om at pille den nye legeplads ned. Den var tilmed ikke populær blandt alle beboere, da placeringen mellem to store boligblokke gav megen larm og

28

uro, og når børnene kravlede til tops i legestativerne, kunne de kigge lige ind i lejlighederne.

Misforståelser imellem boligområdet og myndighederne har også spillet ind, og de der har været tættest på begivenhederne vil hævde, at den kedelige historie udviklede sig til den mest medie-omtalte legeplads i Lejerbos historie.

Men heldigvis er det nu historie, og en ny afdelingsbestyrelse med Gorm Worsaae i spidsen, kunne den 6. maj - sammen med boligområdets børn

og voksne - glæde sig over at kunne indvie en lovlig legeplads. ”Jeg er rigtig glad for, at vi i dag kan indvie den nye legeplads. Dermed kan vi lægge den gamle sag bag os og se fremad. Jeg er sikker på, at den nye legeplads vil blive til glæde for de fleste og til gene for de færreste,” siger Gorm Worsaae, der mener, at naturlegepladser giver børnene anderledes pædagogiske og fysiske udfordringer og provokerer dem til at bruge deres fantasi.

Af Kim Tverskov

29

Lejerbo-afdelinger i

Billede tekst

30

teaterforestilling

Grill, sommerfest og hoppeborg i Sjællandsgade

Pigegruppen fra Aldersrogade kom også forbi og dansede folkedans. Det så mægtig godt ud.

en gruppe rumvæsener, som angreb jorden, og som ikke kunne se forskel på sort og hvidt.

I nogle af Lejerbos afdelinger på Nørrebro havde man i marts måned travlt med at arrangere en teaterforestilling på Sjællandsgade Skole. Masser af tilskuere var mødt op. Der var 36 forældre og fire pædagoger/lærere fra skolen. Derudover deltog ca. 50-60 børn/unge samt deres halvstore søskende fra afdelingerne.

Anden del af stykket handlede om, hvordan en lille prinsesse løste opgaver, som hun havde fået af sin afdøde dronning – opgaver der gik ud på, at hun skulle bringe solen ind på slottet.

Første del af teaterstykket ”Prinsessen og solen” handlede om konflikterne der foregår i skolerne mellem børn/ unge, hvor det blev understreget, at det er vigtigt at stå sammen, når nogen eller noget truer vores sameksistens. I forestillingen var der tale om

Løsningen blev, at hun rev de tykke mure ned, så solen kunne komme ind i slottet. Muren skulle symbolisere de fordomme, som mange har i forhold til hinanden – en mur som, hvis den bliver nedbrudt, kan give plads til os alle.

En stor tak til vores frivillige beboer Walid, som har knoklet i et halvt år med at undervise pigerne en til to gange om ugen. De voksne hyggede sig mindst ligeså meget som børn/ unge gjorde.

I det hele taget sker der meget i afdelingerne på Nørrebro.

Den 27. maj var der således sommerfest for afdelingerne med to kæmpe grill’er, hvor der blev grillet dejlig mad, som afdelingernes kvindeklub havde lavet. I dagens anledning var der også lejet en hoppeborg, så også de mindste kunne have det sjovt.

Ramazan Tas Boligsocial medarbejder

31

Hans og Edit har fået tilsendt gæstebilletter til 40 års jubilæet på Manøvej. De har boet i byggeriet igennem alle årene - lige siden de første lejere flyttede ind.

ÆRESGÆSTER TROFASTE ÆRESGÆSTER I foråret fik Hans og Edit Kofoed en særlig invitation fra afdelingsbestyrelsen på Manøvej. De skal i juni – sammen med beboere fra otte andre lejemål – være æresgæster ved byggeriets 40 års jubilæum. Årsagen er, at de har boet i byggeriet igennem alle årene, og det er der en naturlig forklaring på, fortæller Edit og Hans. ” Vi er stadig utroligt glade for at bo her, hvor der er fred og ro, og hvor vi altid har mødt venlige naboer. Vores børn er vokset op herude, og de har haft det godt. De har altid haft mange børn at lege med og her er ikke megen kriminalitet og ballade.”

I alle årene har de boet på Manøvej nr. 28, stuen til venstre, hvor de har boet med deres fem børn.

Trappevask Edit har - som hun selv udtrykker det - altid været ”hjemmeløbende”, mens Hans har skaffet pengene som typograf på Næstved Tidende. I de 42 år, han var ansat, ”overlevede” han tre direktører, inden han gik på pension i 1992. ”Vi boede i fem år på første sal i et 2-families hus i Næstved.

De første år havde vi det godt, og vi fik hurtigt fire børn.

Men så flyttede en anden familie ind.

Den nye lejer beklagede sig over vores børn, og når de gik ned ad trappen, åbnede lejeren ofte døren og smed en vaskeklud ud på trappen for at vaske trappetrinene efter dem.”

32

Ren luksus På et tidspunkt havde de fået nok. På Lejerbos kontor i Næstved fik de tilbudt en lejlighed på første sal i det nye byggeri på Manøvej, men da man erfarede, at de havde fire små drenge mellem et og seks år, fik de tilbudt stuelejligheden i nr. 28. De slog straks til, og det har de ikke fortrudt, fortæller Edit. ” Vi var lykkelige. Det var rigtig godt at komme herud, hvor der var lige ret for alle. Og tænk engang. Vi flyttede ud i en hel ny lejlighed med to børneværelser! Det var den rene luksus.”

Pludder og pløre Det var i november 1966. Den gang lå byggeriet som det yderste hjørne af Næstved med naturen og kornmarker lige uden for døren. Men der var hverken lokal skole, indkøbscenter eller legepladser, fortæller de. ”Vi husker den første tid som et område fyldt med mudder og pløre og en masse mennesker, der gik rundt i gummistøvler.”

Huslejen var kun 450 kr. om måneden, og det svarede til godt og vel en ugeløn på Næstved Tidende. Siden kom en lille pige til, årene gik, og børnene flyttede.

I dag bor de som pensionister stadig på Manøvej. De følger med i livet i bebyggelsen.

Af Kim Tverskov

NY BOLIGPORTAL I NÆSTVED Et samarbejde mellem boligselskaberne og Næstved Kommune har nu resulteret i, at der lanceres en ny portal for boligsøgende i Næstved.

På adressen www.naestved-bolig.dk kan man finde alle de nødvendige oplysninger om kommunens almene boliger - uafhængigt af det enkelte boligselskab. Den nye portal blev præsenteret ved en officiel indvielse den 1. juni 2006 i Næstved Kommunes byrådssal.

Lejerbo har gennem noget tid udviklet et portal-værktøj, der giver mulighed for, at kommuner kan vise alle deres

almene boliger fra et samlet sted på internettet. På den nye ”Næstved-portal” kan også findes boliger fra Suså Kommune, Holmegård Kommune, Fladså Kommune og Fuglebjerg Kommune.

Portalen er seneste skud på stammen i Lejerbos portalløsning til fælles præsentation af almene boliger.

Også Holstebro Kommune har gavn af portalen, hvor de på adressen www.holstebro-bolig.dk har samlet oplysninger om de almene boliger i kommunen.

33

BREV fra en beboer I ”Lejlighedsvis” nr. 2 for februar 2006, opfordrer man læserne / lejerne til at skrive og tilkendegive sine meninger, og den opfordring vil jeg så benytte mig af.

Jeg har længe haft en mistanke / formodning, grænsende til vished om, at boligbevægelsen, som ellers prøver at fremstå upolitisk, er inficeret af socialdemokratiet ligesom fagbevægelsen.

Det blev på det nærmeste bekræftet af forsiden på Lejlighedsvis med et kæmpefoto af Ritt Bjerregaard med et 4 siders interview inde i bladet.

Hun benytter sig af enhver lejlighed til at komme i medierne, og ikke altid i et lige flatterende skær.

Hun har, ifølge pressen, lige brugt 430.000 kroner uden at spørge borgerrepræsentationen, på dørmåtter og postkort påtrykt Københavns websted; endnu et udtryk for hendes promovering af sig selv.

Men også andre ting gør, at jeg tror at mine iagttagelser er rigtige.

For eksempel er der i bladet ”Urban” den 6. marts 2006 en kommentar af Erik Bjørn Møller som er pressechef i Boligselskabernes Landsforening og tidligere spindoktor for Mogens Lykketoft.

Han tager tydeligt socialdemokraternes side i diskussionen om kakkelbordene, meningsmålingerne og Helle Thorning Schmidt og socialdemokratiets nedtur.

Det kan man synes om eller ej, jeg gør det ikke, dels fordi jeg synes, at socialdemokraterne igen-

34

nem tiderne har sat sig på alt for meget i dette samfund, dels fordi jeg absolut ikke deler socialdemokraternes politiske syn.

Når man læser ”Lejlighedsvis” så får man et positivt indtryk af, at det går så godt, så godt i Lejerbos afdelinger, hvilket mildest talt er at omgå sandheden med letsindighed.

Der er i mange afdelinger problemer med udlændinge eller efterkommere af sådanne, og i skrivende stund er der netop kommet en ny rapport fra politiet som viser, at 75 af al kriminalitet i aldersgruppen 18 – 25 årige kommer fra disse grupper. Komisk nok blev de relevante myndigheder chokerede over disse tal, men os andre, som i årevis har følt os generede af disse befolkningsgrupper, blev ikke spor forbavsede.

Man har som målsætning at, lejlighederne skal afspejle sammensætningen af befolkningen, og da udlændinge eller efterkommere heraf udgør ca. 8 – 10  af befolkningen har man langt overskredet denne målsætning. I min opgang med 15 husstande er der 5 husstande med udenlandsk baggrund, hvilket er 1/3 og således for mange, og sådan er det også i de andre opgange her i afdelingen, og ikke mindst i mange andre afdelinger.

Så man producerer stadig ghettoer, selv om målsætningen er at afskaffe dem.

Desuden har man den målsætning at blande såkaldt stærke og svage familier, og jeg skal love for, at det er sket i denne afdeling med en overvægt af svage.

BREV TIL LEJERBO

Disse ovennævnte grupper har ikke rigtig forståelsen af at bo i en almennyttig bolig, og de rettigheder, men især pligter som følger hermed. De opfører sig som om, de boede i eget hus uden at tage hensyn til medbeboere, især er nabostøj ret generende.

Ved de sidste 5-6 fraflytninger af danskere er der i stedet flyttet udlændinge ind, og da nogle af disse ikke engang kan tale dansk, eller taler et meget dårligt dansk, må jeg gå ud fra, at de er ankommet til landet for nylig, og så kommer jeg til at tænke på ventelisterne; bliver de mon omgået, således at de penge som bl. a. undertegnede har betalt i årevis er spildt?

Så nu har jeg udlændinge over mig, under mig og ved siden af mig.

Jeg har boet her siden afdelingen blev oprettet for snart 23 år siden, og jeg kunne skrive en tyk bog om mine mange år i denne afdeling, og det er ikke alle ”oplevelser”, der er positive, tværtimod.

Det spænder lige fra flere selvmord, bordel, kidnappere, enlige mødre, retarderede, til afdelingsbestyrelsesmedlemmer der er løbet med beboerkassen og ikke betalt for skader, de har pådraget lejligheden.

Det er som om Frederiksberg Kommune har brugt denne afdeling til at afsætte deres sociale tilfælde i, og man kan sige, at et sted skal sådan nogle mennesker jo være, men når det går for vidt, burde Lejerbo gøre indsigelser og fortælle kommunen, at det ikke er hensigtsmæssigt for andre beboere.

På vort sidste beboermøde blev der fra flere beboeres side klaget over, at afdelingen efterhånden har fået et forsømt og sjusket præg over sig; især gårdhaven er meget forsømt, og hvis man går en såkaldt marktur, som jeg gjorde forleden, så får man et chok, når man ser, hvad nogle beboere bruger deres haver til.

Kælderen er også et kapitel for sig, hvor nogle nærmest bruger deres kælderrum som skraldespand. Men jeg kan da godt se, at det er vanskeligt fordi man kommer ind på det private område.

Det kan også være svært at få repareret eller udskiftet faste ting i lejlighederne, og nok skal man spare, men når f. eks. håndvask og toiletskål er 23 år gamle, så trænger de til at blive udskiftet, også selv om det kun er kosmetisk.

Hvis jeg havde haft kendskab til ”udviklingen” i denne afdeling, ja, så var jeg aldrig flyttet ind.

Men det er svært at spå, især om fremtiden, og jeg kan da heller ikke klandre Lejerbo for alle de ting, der er sket.

Jeg tror ikke på, at mit indlæg bliver optaget i ”Lejlighedsvis”, så derfor er dette brev også sendt til Lejerbos direktør for at gøre ham opmærksom på nogle ting.

Flemming Bryde Suppleant til afdelingsbestyrelsen i afdeling 254

Vi har lige haft en sag, hvor vi heldigvis fik udsat en familie som på trods af adskillige henvendelser, både mundtlige og skriftlige, fra andre beboere, her i blandt undertegnede, ikke ændrede adfærd.

Denne familie nåede så at ødelægge gulvtæppet i opgangen og ridse en postkasse og en entredør som en slags afskedshilsen.

35

Kommentar til Fl. Brydes indlæg Som mangeårig afdelingsformand i afdeling 254 føler jeg trang til at tage til genmæle overfor Flemming Brydes indlæg om forholdene i afdeling 254 beliggende Vodroffsvej 53, 1900 Frederiksberg, idet jeg vil undlade at kommentere hans insinuationer om, at Lejerbo skulle være inficeret af Socialdemokraterne.

Jeg har som Flemming Bryde boet i afdelingen fra den var nyopført i 1983 og har fra siden første afdelingsmøde været valgt til afdelingsbestyrelsen og i mere end 20 år været formand for samme.

Flemming Bryde har en evne til at manipulere med tingene. Når han i sit indlæg gør opmærksom på, at der bor

36

5 familier med anden etnisk baggrund end dansk i hans opgang, er det en sandhed med svære modifikationer.

Det er korrekt, at der bor 5 familier med udenlandsk klingende navn, hvoraf en del er af polsk herkomst. Nu er det jo sådan, at der i forrige århundrede indvandrede en del polakker til Lolland/Falster, hvor de arbejdede i roerne. Efterkommerne af disse polakker har naturligt spredt sig i det øvrige danske samfund, og det er muligvis nogle af dem, at Flemming Bryde i dag har som naboer. Det er imidlertid helt urimeligt og på grænsen til det injurierende at sammenkæde disse mennesker i vor afdeling, der er i arbejde som taxavognmand, dommerfuldmægtig, translatør mv. med en statistik over en overrepræsentation i

kriminalstatistikken for så vidt angår 2. generationsindvandrere. Det er efter min mening både usselt, med stærkt racistiske undertoner og har ingen relation til den virkelighed, som Flemming Bryde er en del af. Jeg har kun kendskab til 2 familier i afdelingen, der ikke er af europæisk oprindelse. Heraf er den ene højtuddannet og underviser bl.a. udenrigsministeriets personale i arabisk, medens jeg hver morgen, når han skal på arbejde før kl. 7, har fornøjelsen af at hilse på den anden, der kommer fra et mellem-østligt land som flygtning. De øvrige 39 lejemål i afdelingen er beboet af ”Hansener” og ”Jensener”.

Flemming Bryde angiver videre, at en målsætning skulle være at blande

SVAR FRA LEJERBO

såkaldte stærke og svage familier. I vor afdeling er der 45 lejemål, og jeg ved ikke, hvem det er Flemming Bryde karakteriserer som svage. Karakteristisk ved dem med udenlandsk klingende navn er, at de alle er i arbejde, ligesom dem med gode gamle danske efternavne, medens de resterende er pensionister som Flemming Bryde selv. Jeg er ikke bekendt med, at der er én eneste arbejdsløs familie i ejendommen, så i den henseende ligger afdelingen klart under landsgennemsnittet.

Flemming Bryde nævner videre nogle af de oplevelser, han har haft gennem de knap 23 år, han har boet i afdelingen. Vi har gennem de 23 år haft eksempler på de tilfælde han nævner, men vi er jo som alle andre almene

boligafdelinger omfattet af Frederiksberg Kommunes anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed, og når vi ser på de eksempler Flemming Bryde nævner, er der da også for størstedelen af tilfældenes vedkommende tale om personer/familier anvist fra Frederiksberg Kommune, men det er ikke min opfattelse, at Frederiksberg Kommune generelt bruger afdeling 254 til at afsætte de sociale tilfælde, men de sociale tilfælde skal nu engang have et sted at bo, og så må vi også tage det med i vor afdeling. Vi har haft en del psykisk syge, hvilket jeg for en årrække siden havde et indlæg om på landsrepræsentantskabsmødet på Nyborg Strand. Gennemgående er de psykisk syge ikke noget problem, så længe de får deres medicin – jeg vil gå så vidt som til at sige tværtimod, for fra dem får man da altid en venlig hilsen.

Vi har i afdelingen i mange år haft grønne planter i indgangspartierne og Lejerbos årsplakater hængende indrammet i opgangene. Det har bevirket, at vi så at sige er sluppet for hærværk – for filosofien har været, at kommer du ind et sted, hvor det ser pænt ud, afholder du dig fra at lave hærværk. På de årlige markvandringer gennemgår vi afdelingen; vi følger vort vedligeholdelsesskema, og afdelingen er på

ingen måde forsømt, omend jeg må medgive, at den nuværende varmemesterordning med en områdevarmemester har bevirket, at der er visse områder på fællesarealet, der trænger til en indsats.

I afdelingen har vi kendt Flemming Bryde i mange år, og vi ved, at han har en mening om alt – ikke altid lige sagligt begrundede, hvilket hans mange indlæg i Frederiksberg-Bladet også vidner om.

Med min kommentar vil jeg gerne ramme en tyk pæl igennem, at der skulle være problemer af nævneværdig art i Lejerbos afdeling 254 – tværtimod har vi igennem næsten 23 år haft en afdeling, hvor der har været en god nabokontakt; en interesse for afdelingen, hvilket afspejler sig i at op mod 40  af lejemålene møder op til det årlige afdelingsmøde, så jeg kan kun tage Flemming Brydes indlæg som et surt opstød, hvor han ikke har tænkt over, hvorledes de 5 ”udenlandske” familier i hans opgang vil føle det, når de læser hans indlæg.

Gunnar Sørensen Afdelingsformand i Afdeling 254 og næstformand i Lejerbos hovedbestyrelse.

37

SVAR FRA LEJERBO

Lejerbos formand svarer tikere, som havde noget væsentligt at sige – enten om boligpolitikken her i Danmark eller om andre relevante emner. Senest vores socialminister, Eva Kjer Hansen og lidt længere tilbage med Bertel Haarder – begge gode venstrefolk som næppe kan beskyldes for at promovere socialdemokratisk tankegods. Lejerbo er med andre ord ikke en socialdemokratisk dækorganisation. Artiklen med Ritt Bjerregaard var i Lejlighedsvis, fordi den handler om 5000 billige boliger til almindelige mennesker.

Først og fremmest til dig Flemming Bryde: Jo, naturligvis bliver dit indlæg da optaget i Lejlighedsvis. Så meget mere som, at du i dit brev er inde på nogle af de problemer, som optager rigtig mange af beboerne i de almene afdelinger i disse år. Både i Lejerbos afdelinger og i alle de andre almene boligafdelinger.

I dit brev gør du – helt fair – opmærksom på, at du ikke bryder dig om Socialdemokratiets politiske syn og heller ikke bryder dig om, at ”socialdemokraterne igennem tiderne har sat sig på alt for meget i dette samfund”.

Dette fordi Lejerbo i februar-udgaven af Lejlighedsvis havde sat et billede af Ritt Bjerregård på forsiden og gengivet et interview med hende inde i bladet.

Når nu du har boet i Lejerbo i 23 år, så kan du sikkert huske, at vi har haft lignende stort opsatte artikler med poli-

38

Men når alt det er sagt, så har du da ganske ret i, at Lejerbo har mange afdelinger, hvor der bor mange udlændinge og deres efterkommere.

Og også – ikke mindst i det Storkøbenhavnske område – afdelinger, hvor beboersammensætningen giver anledning til problemer. Men det er ikke korrekt, at det er Lejerbos mål at skabe ghettoer. Tværtimod. Men de regler for udlejning af de almene boliger, som nu har været gældende siden 1992, har ikke levnet Lejerbo mulighed for at ”sortere” i ventelisterne – og godt for det.

Vi ønsker ikke, at Lejerbo skal sortere eller fravælge beboere, der hedder noget andet end Jensen eller Pedersen. På dette følsomme område er der regler, og dem følger vi.

Din antydning af, at Lejerbo ”omgår” ventelisterne til fordel for ikke-etniske danskere (eller hvad vi nu skal kalde

disse mennesker) vil jeg derfor også kalde ”uden grund i virkeligheden” – ja den grænser nærmest til det absurde. Hvorfor i alverden skulle vi dog risikere Lejerbos gode navn og rygte og risikere både dom og straf ved at favorisere udlændinge? Det går over min forstand.

Du har en hel del mere at sige om dine naboers opførsel – det skal jeg undlade at kommentere her. Blot glæder det mig at konstatere, at du ender dit brev med ordene ”jeg kan da heller ikke klandre Lejerbo for alle de ting, der er sket.” Tak for de ord og igen: Tak for dit indlæg!

Med venlig hilsen

Bent Bundgaard Lejerbos Landsformand

LEDERSEMINAR med FSB og Boligkontoret Danmark Den 23. maj 2006 blev der afholdt et fællesseminar for alle lederne i FSB, Lejerbo og Boligkontoret Danmark. Formålet med seminaret var, dels at give lederne mulighed for at hilse på hinanden, men også at sætte sig sammen og finde frem til nogle områder, hvor det kunne være oplagt at samarbejde i fremtiden.

energi og nybyggeri, Udlejning, Markedsføring og administration og så Økonomi.

Efter en kort introduktion fra formænd og direktører blev lederne sendt ud i syv grupper – en for Drift, HR-løn, IT-portaler og infrastruktur, Kommunikation, Teknik, miljø,

De tre direktører vil nu sætte sig sammen for at finde de mest oplagte forslag til samarbejde og prioritere disse, så man kan komme i gang hurtigst muligt.

Der kom en del forslag fra de enkelte grupper – stort set alle grupper opfordrede desuden til løbende information til medarbejderne om fremdriften i samarbejdet.

39

Kassegilde i Hillerød

BEGIVENHEDER

Den 22. maj holdt Lejerbo Hillerød ”kassegilde” i forbindelse med ombygningen af Følstrup til 39 plejeboliger og et servicecenter. Boligerne laves af Jytas på en fabrik i Galten, og hver lejlighed består af 2 kasser.

Blandt ”kassegilde-talerne” var bl.a. organisationsformand for Lejerbo Hillerød, Bruno Vilborg, og socialudvalgsformand i Frederiksborg Amt, Hans Andersen.

Åbent hus i Sluseholmen Den 28. april var der inviteret til åbent hus i Sluseholmen, hvor der var mulighed for at få et kig på også Lejerbo Københavns kommende andel af projektet.

Under overskriften ”Fra byggeplads til bydel” var også kommende beboere inviteret til at se deres fremtidige boligområde nærmere an.

Åbenthus i Holbæk Den 22. april var det så Lejerbo Holbæks tur til at holde åbent hus. Det skete på Konsul Beyers Allé i ved Lejerbos omfattende byggeri i Lundestrædet i Holbæk.

Der er tale om 27 nye familieboliger og 13 ældreboliger – mange med en rigtig god udsigt. Vejret var flot, og åbent-hus-dagen var absolut velbesøgt, så mon ikke der blev lejet en hel del boliger ud denne dag?

40

Spadestik i Valby Den 20. april tog Lejerbos daværende landsformand, Mogens Plesner Mathiasen, det første spadestik til Lejerbos kommende domicil på Gammel Køge Landevej i Valby. Også den administrerende direktør deltog i graveriet.

Rejsegilde i Kolding Den 11. maj var der inviteret til rejsegilde for renoveringen af den sidste blok i Fjordparken. En afdeling der vel næppe behøver yderligere omtale. I sin tale til håndværkerne og resten af de forsamlede glædede organisationsformand for Lejerbo, Kolding Bent Jacobsen, over det gode resultat indtil nu og håber det fortsætter.

Åbenthus i Dragsholm Den 1. april inviterede Lejerbo Dragsholm til åbent hus i afdelingen på Hyldvej i Fårevejle Stationsby. Der er 21 boliger på mellem 66 og 96 m2 - opført som tæt/lav bebyggelse.

41

NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN

Seneste møder var den 20. april 2006, den 10. maj 2006 og den 13. juni. Næste møde forventes afholdt den 24. august 2006.

42

Ny formand for Lejerbo Aalestrup Direktøren kunne med dyb beklagelse medde- ”Det boligsociale forum i Lejerbo” og vil være forankret i en styregruppe, der skal sikre det le hovedbestyrelsen, at den tidligere formand videre arbejde. Formålet er at få en rød tråd i for Lejerbo Aalestrup, Richardt Gundersen, er det boligsociale arbejde og få en afgrænsning afgået ved døden. Hovedbestyrelsen beslutaf Lejerbos og kommunens roller i den samtede efterfølgende at udpege Bent Bundgamenhæng. ard som nyt bestyrelsesmedlem for Lejerbo Aalestrup.

Stor søgning til aktivitetspuljen Profilering af byggerier og Lejerbo Hovedbestyrelsen godkendte et nyt oplæg fra kommunikationsafdelingen til, hvordan vi sikrer en mere effektiv fremtidig profilering/ markedsføring af Lejerbo og vores byggerier.

Oplægget fokuserer på større ensartethed i markedsføringen fremover.

Ansøgninger om støtte fra Landsbyggefonden Administrationen orienterede om, at Lejerbo har indsendt ansøgninger om støtte fra Landsbyggefonden på vegne af i alt 51 boligafdelinger. Hovedparten af de ansøgte beløb skal gå til aflønning af en ressourceperson, der kan være i afdelingen og hjælpe beboere og bestyrelser med at lave en række tiltag, der kan få afdelingen til at udvikle sig i en mere positiv retning.

Hovedbestyrelsen blev orienteret om, at der har været mange ansøgninger om støtte fra aktivitetspuljen. Den første kvote er opbrugt, men der er stadig midler tilbage til ”anden runde”, hvor ansøgningsfristen er 1. august.

Nyt domicil Byggeriet er i gang. Forventet aflevering er 20. april 2007.

Varmemestersystemet VM2 Undervisningen er snart afsluttet, men endelig udrulning forventes først i august.

Lejerbos mission, vision og målsætninger

Rådgivningsorgan om integration

Administrationen havde lavet et oplæg om dette, der blev drøftet. Hovedbestyrelsen drøftede b.la. om det videre arbejde med at få defineret nogle korte og præcise visioner og målsætninger skal lægges i demokratiudvalget.

Hovedbestyrelsen besluttede, at Lejerbo bør have et forum, der kan samle alle de gode erfaringer med integrationsprojekter og øvrige projekter i vanskeligt stillede afdelinger i Lejerbo, og som afdelinger og andre vil kunne trække på i fremtiden. Det kommer til at hedde

Torsdag den 24. august Tirsdag den 19. august Onsdag den 8. november Tirsdag den 5. december

Mødedatoer resten af 2006

Indvielse af nyt SENIORBOFÆLLESSKAB Den 27. april var der inviteret til indvielsesfest for Lejerbo Frederiksværks nye seniorbofællesskab Arresølund i Vinderød.

Hanne Seider

for seniorbofællesskabet Hanne Seider var meget tilfreds med den nye afdeling, hvortil der allerede er folk på venteliste.

Det er ikke så underligt, når man ser, hvor hyggeligt der ser ud til at være i området – afstanden til Danmarks Lækre boliger med små haver til

Her er der gravet ud til en lille sø

Der var et pænt fremmøde til det festlige arrangement, og formanden

Et meget smukt boligområde med eget lille springvand

største sø Arresø er bestemt også overkommelig. Det nye seniorbofællesskab har dog planer om at lave deres helt egen sø i området, men denne var altså ikke lige færdig ved selve indvielsen. Et enkelt springvand var der dog allerede etableret.

BLINFO Nr. 25 Nr. 24 Nr. 23 Nr. 22 Nr. 21 Nr. 20

Henlæggelse til dispositionsfond Kooperationens barselfond (Koop-Barsel) Forslag til Repræsentantskabets møde 7. juni Statistiske nøgletal Alkohol og éngangsvederlag Lønstatistik 2005 for ejendomsfunktionærer

Meddelelserne kan læses på BL’s hjemmeside www.bl.dk 43

INFO

Personaleinfo Personaleinfo Administrative medarbejdere: Tillykke til: • Niels Andersson, Forvaltningsgruppen i København fylder 50 år den 21. juni 2006 • Lis Svendsen, regionskontor i Holbæk fylder 50 år den 6. juli 2006 • Frank Høyer Jensen, byggeafdelingen fylder 50 år den 24. juli 2006 • Gitte Rugaard, forvaltningsgruppen i København fylder 50 år den 27. august 2006 • Inger E. Olsen, regionskontoret i Herning, 10 års jubilæum den 5. august 2006 • Anja Vester, fritidsservice, 10 års jubilæum den 19. august 2006 Farvel til: • Nydiani Maria Briones pr. 31. juli 2006

Ejndomsfunktionærer: Tillykke til: • Lars Kondrup, gårdmand i afd. 92-0, Horsens, 10 års jubilæum den 15. juni 2006 • Simon Justesen, varmemester i afdl. 604-0 BKB, 25 års jubilæum den 1. juli 2006 • Kurt Haagensen, gårdmand i afd. 154-0, Køge, 25 års jubilæum den 1. august 2006 • Allan Obel Thomsen, varmemester i afd. 272-0, Hvidovre, 25 års jubilæum den 1. august 2006 • Michael B. Poulsen, varmemester i afd. 45-0, Farum, 25 års jubilæum den 24. august 2006 • Ole Flemming Hansen, gårdmand i afd. 363-0 m.fl., Holbæk 50 år den 26. maj 2006 • Hugo Andersen, varmemester i afd. 606, BKB 50 år den 28. juni 2006 • Kaare Kjær-Madsen, kontormedhjælp i afd. 463-0, Kbh. 60 år den 1. juli 2006 • Svend Erik Jensen, varmemester i afd. 18-0, Nakskov, 60 år den 3. juli 2006 • Bjarne Rasmussen, gårdmand i afd. 238, Århus, 60 år den 5. august 2006 • Preben Christiansen, varmemester i afd. 218-0, København, 60 år den 7. august 2006 • Zvonko Ilievski, gårdmand i afd. 253-0 Frederiksberg, 50 år den 10. august 2006 • Flemming Madsen, gårdmand i afd. 601-0, BKB, 60 år den 21. august 2006 • Kjeld Thomsen, gårdmand i afd. 608-0, BKB, 50 år den 23. august 2006 • Karsten Fjellerad, gårdmand i afd. 365-0, Aalborg, 50 år den 25. august 2006 • Freddy Kvist, varmemester i afd. 49-0, Hvidovre har den 11. maj 2006 bestået ejendomsserviceteknikeruddannelsen.

Goddag til: • Michael Kvist Nielsen, varmemester i afd. 259-0 m.fl. pr. 1. april 2006 • Henning Møller Pedersen, gårdmand i afd. 131-0 m.fl., Thisted pr. 1. april 2006

44

• Tommy Albinus Jørgensen, gårdmand i afd. 248-0 m.fl., København pr. 10. april 2006 • Kim Sloth Bechmann, afdelingsinspektør i afd. 25-0 m.fl., Frederiksværk pr. 15.april 2006 • Michael Dahl Frederiksen, gårdmand i afd. 608-0, BKB pr. 18. april 2006 • Kurt Jensen, gårdmand i afd. 331-0, Rødovre pr. 18. april 2006 • John Hansen, varmemester i afd. 8-0, Birkerød pr. 18. april 2006 • Uffe Jan Pedersen, gårdmand i afd. 102-0, Næstved pr. 1. maj 2006 • Lars Bo Lauridsen, gårdmand i afd. 75-0 m.fl. Herning pr. 1. juni 2006 • Mogens Sørensen, gårdmand i afd, 25-0 m.fl. Frederiksværk pr. 1. juni 2006 • Lars Nielsen, gårdmand i afd. 158-0, Aalborg pr. 1. juni 2006 • Hans Henrik Stradel, gårdmand i afd. 783-0, m.fl., København pr. 1. juni 2006 • Tine Elisa Aabald, gårdmand i afd. 535-0 m.fl., Holbæk pr. 1. juni 2006 • Brian Lind, gårdmand i afd. 345-0 m.fl. København pr. 6. juni 2006 • Claus Østergaard, varmemester i afd, 25-0 m.fl. Frederiksværk pr. 1. juli 2006 Farvel til: • Rasmus H. Sørensen, gårdmand i afd. 237-0 m.fl., Frederiksberg pr. 30. april 2006 • Tonny Lund, gårdmand i afd. 608-0, BKB pr. 30. april 2006 • Flemming Ib Jeppesen, gårdmand i afd. 126-0 m.fl.

Frederiksværk pr. 30. april 2006 • Fay Hansen, gårdmand i afd. 2-0 og 44-0, Hvidovre pr. 30. april 2006 • Henrik Frandsen, gårdmand i afd. 603-0, BKB pr. 1. maj 2006 • Bent A. Søndergaard, gårdmand i afd. 17-0 m.fl., Holstebro pr. 24. maj 2006 • Tim Tørnæs, leder af Fjordklubben i afd. 213-0 og 214-0, Kolding pr. 31. maj 2006 • Annie Olsen, køkkenleder i afd. 605-0 m.fl., BKB pr. 31. maj 2006 • Arne Wilhelmsen gårdmand i afd. 158-0, Aalborg pr. 31. maj 2006 • Svend Ramussen, varmemester i afd. 603-0, BKB pr. 31. maj 2006 • Leif Løfgren, varmemester i afd. 36-0, Borgergården pr. 30. juni 2006 • Christian Stonor Whitmore, gårdmand i afd. 187-0, Søllerød pr. 30. juni 2006 • Claus Samuelsen, varmemester i afd. 150-0, København pr. 30. juni 2006 • Heidi L. Needham, beboerrådgiver i Haslev organisationen pr. 30. juni 2006 • Karl Erik Jensen, gårdmand i afd. 13-0 m.fl., Randers pr. 31. august 2006 • John Leif Andersen, gårdmand i afd. 188-0 m.fl., Rønnede pr. 31. august 2006 I nye job: • Peder Michael Poetzch fra gårdmand i afd. 101-0 m.fl. Kolding til gårdmand i afd. 228-0 syd m.fl. Kolding pr. 1. april 2006 • Johnny Dan Nielsen, varmemester i afd. 60-0, Rødovre pr. 1. maj 2006 også varmemester i afd, 331-0, Rødovre • Jørn Holdt Nielsen, varmemester i afd. 213-0 m.fl. pr. 1. maj 2006 også varmemester i afd. 744-0, Kolding • Peder Bonde, varmemester i afd, 356-0, Nykøbing F. pr. 1. juni 2006 også varmemester i afd. 821-0 Storstrøm Amt.

ÅRSBERETNING

Lejerbos beretning 2006 På sit ordinære møde den 10. maj godkendte Lejerbos landsrepræsentantskab beretningen for 2005.

Beretningen indeholder en gennemgang af årets aktiviteter i Lejerbo – i tekst, billeder og tal.

Beretningen sendes ud til organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesformænd og varmemestre i Lejerbo. Hvis der skulle være andre, der er interesserede i at få et eksemplar af beretningen, er man velkommen til at kontakte redaktionen. Man kan også hente beretningen på Lejerbos hjemmeside www.lejerbo.dk

Lejerbos årsplakat 2006 Årets Lejerbo-billede er lavet af den unge billedkunstner Jacob Brostrup. Det er et oliemaleri på 135 x 125 cm, der forestiller et gademiljø.

Jacob Brostrup er født i 1973 og er oprindelig uddannet kok, men har også studeret på Danmarks Designskole fra 1998-2002. Jacob har blandt andet udstillet på Kunstnernes Sommerudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborgs Forårsudstilling og en række gallerier rundt om i landet.

På Galleri NB’s hjemmeside www.nbgal.dk kan man finde yderligere oplysninger om Jacob Brostrup og hans andre værker.

Traditionen tro har vi fået lavet en Lejerbo-årsplakat med Jacobs billede – lige til at hænge op i fælleshuset. Plakaten er gratis og kan bestilles ved at udfylde nedenstående kupon og sende den til Lejerbo, Kristianiagade 9, Postboks 2719, 2100 København Ø…så længe lager haves.

Jeg ønsker tilsendt

stk. årsplakat(er)

Navn Adresse Postnr.

By

45

Kursusoversigt 2006 Kursusoversigt Du kan læse mere om vore kurser i kursusprogrammet 2006. Har du ikke modtaget kursusprogrammet, kan du bestille det hos Joan Weischer i kursusafdelingen, tlf. 35 25 85 21.

KVALITET I ORG.BESTYRELSENS ARBEJDE - kursus nr. 42

GRUNDKURSUS FOR BEBOERVALGTE - kursus nr. 39

Tid og sted

Tid og sted

D. 27. – 29. oktober 2006 Munkebjerg Hotel, Vejle

Den 9. – 11. oktober 2005 Hornstrup Centret, Vejle

Deltagerkreds m.v.

Deltagerkreds

Medlemmer af organisationsbestyrelser i Lejerbo

Grundkursus for beboervalgte henvender sig primært til nyvalgte medlemmer af afdelingsbestyrelser og repræsentantskaber. Der vil på kurset blive lagt særlig vægt på, hvordan vi får afdelingsbestyrelsen til fungere i det daglige konkrete arbejde samt på samarbejdet mellem afdelingsbestyrelse, ejendomsfunktionærer og regionskontor.

Indhold Organisationsbestyrelsens medlemmer har som bekendt det økonomiske og juridiske ansvar for, at boligorganisationen administreres korrekt og rationelt. Sådan fremgår det af loven.

Men som formel leder af boligorganisationen har bestyrelsen også andre forpligtelser end bare det, at alle love og regler er overholdt. Der skal forhandles og træffes beslutninger i samarbejde med offentlige myndigheder, der skal sættes mål og tænkes i fremtidens udvikling og meget andet af lignende skuffe. Det kræver, at bestyrelsen og de redskaber, den benytter sig af, er helt up to date – derfor disse kurser om god selskabsledelse.

Undervisere og kursusledelse Palle Adamsen, administrerende direktør i Lejerbo, Dorte Thomsen, Konsulent. Erling Zimmermann er kursusleder og medunderviser

Indhold • Lejerbos opbygning – om de politiske beslutninger: Hvem bestemmer hvad?

• Hvor kan du hente hjælp fra administrationen til arbejdet i afdelingsbestyrelsen?

• Afdelingsmødet – hvad har beboerne indflydelse på, og hvordan får vi demokratiet til at fungere bedre?

• Afdelingsbestyrelsens arbejdsopgaver og muligheder • Lejerbos Fritidsservice – en hjælp til at skabe liv i din bebyggelse • Afdelingsbestyrelsen som ideskaber og igangsætter

Underviser og kursusleder Jørn Winther Jepsen (fritidskonsulent) og Erling Zimmermann (kursusafdelingen)

46

KURSER

NR. KURSUS

DATO

STED

LEDIGE PLADSER

29

Fraflytning og råderet

2.-3. september

Golf Hotel, Viborg

2

30

Ergonomi for ejd.funk.

6.-7. september

Odense Congress Center, Odense

5

31

Nye råderetsregler

12. september

Hotel Hvide Hus, Aalborg

25

33

Livreddende 1. hjælp

18. september

Beboerhus i Randers

5

34

Fyraftensmøde

21. september

Hotel Hvide Hus, Aalborg

19

35

Budget 1

22.-24. september

Hornstrup Centret, Vejle

Optaget

36

Boligsociale erfaringer

29.sept.-1.oktober

Hornstrup Centret Vejle

21

37

Lejerbo hjemmesider

30. september

Scandic Hotel, Kolding

16

53

Syn v/fra- og indflytning

2.-3. oktober

Scandic Hotel, Kolding

22

38

Beskæring

5. oktober

Beboerhus Næstved

9

39

Grundkursus for beboervalgte

9.-11. oktober

Hornstrup Centret, Vejle

31

40

Psykisk syge i boligområderne

13.-14. oktober

Golf Hotel, Viborg

28

41

Seniorbofælleskaber i Lejerbo

24. oktober

Hotel Frederik d. II, Slagelse

25

42

Kvalitet i org.best. arbejdet

27.-29. oktober

Munkebjerg Hotel, Vejle

17

43

Lejerbo hjemmesider

28. oktober

Hotel Frederik d. II, Slagelse

13

44

Syn v/fra- og indflytning

1.-2. november

Scandic Hotel, Hvidovre

19

45

Lejerbos servicemedarbejder

7.-9. november

Hotel Skjalm Hvide, Slangerup

12

46

Budget 2

10.-12. november

Hornstrup Centret, Vejle

47

Legemuligheder

11. november

Ingeniørfor.m.center, Kalvebod Br.

28

48

Boligafd. daglige drift

14.-15. november

Vingsted Centret, Bredsten

21

49

Fyraftensmøde

16. november

Scandic Hotel, Ringsted

39

50

Lejerbo hjemmesider

18. november

Scandic Regina Hotel, Herning

15

32

Grundkursus for nyansatte

21.-22. november

DSB kursuscenter, Nyborg

34

52

Dirigentrollen og afd.mødet

24.-26. november

Kursuscenter Røsnæs, Kalundborg

21

Kurser for ejendomsfunktionærer

Opdateret den 5. juni 2006

Kurser for beboervalgte

Optaget

Kurser for ansatte

47

Redaktionen Fra redaktionen

Lejlighedsvis for maj/juni måned er sent ude igen i år. Det er ved at blive en tradition, idet vi jo gerne vi dække så meget som muligt for de to måneder.

Maj/juni-udgaven af Lejlighedsvis er også et varsel om, at sommerferien står for døren.

Næste nummer udkommer i slutningen af august og bliver en beboerudgave - vi kalder den for juli/august-udgaven. Heri vil vi forhåbentlig være i stand til bl.a. at fortælle lidt mere om, hvad regeringens udvalg har fundet frem til med hensyn til vores sektors fremtidige finansiering.

Deadline for juli/august-udgaven er den 1. august 2005, så der er god tid til at komme med indlæg til redaktionen. Kontakt os, hvis I har nogle erfaringer, nye idéer, en god historie eller andet, som I mener kunne have interesse for andre i Lejerbo. Redaktionen er altid kontaktbar på tlf. 35 25 85 20 eller mobiltlf. 30 84 56 92 eller faxnr. 35 25 85 35, eller e-mail til kommunikation@lejerbo.dk, att. Jean-Pierre Sandberg.

I mellemtiden håber vi på godt vejr dér, hvor læserne måtte befinde sig.

Redaktionen ønsker hermed alle læsere en rigtig god sommer!

Lejlighedsvis udgives i 3.300 eksemplarer af: Lejerbo - Kristianiagade 9 - postboks 2719 - 2100 København Ø - Tlf.: 70 12 13 10 - Fax: 35 25 85 35 - E-mail: kommunikation@lejerbo.dk Redaktion - Ansv. Jean-Pierre Sandberg (Kommunikationschef) - Trine Askløf (Grafiker) - Trykt af Eks-Skolens Trykkeri ApS