Husdyrhold i almen boliger by Boligselskabet Lejerbo

Husdyr

Udgivet februar 2005

Udgiver:

KAB - Bygge- og Boligadministration Vester Voldgade 17 1552 København V Telefon: 33 63 10 00 Telefax: 33 63 10 01 E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Tekst: Birthe Houlind Tegninger: Frank Hjorhöy Layout: Susanne Grenaae Tryk: XPonCard

Forord En undersøgelse har vist, at over 1 million husstande har et eller flere kæledyr. En række af disse dyrejere bor i en almen boligafdeling. I en almen boligafdeling er det beboerne, der selv beslutter, om man må have husdyr eller ej. I denne pjece beskriver vi de juridiske rammer for husdyrhold, herunder hvad man forstår ved begrebet husdyr, og hvordan man træffer beslutning om husdyr i boligafdelingen. Pjecen omhandler også de særlige forholdsregler, der gælder for specielle typer af dyr, og indeholder endvidere en kort beskrivelse af sanktionsmulighederne i de tilfælde, hvor et husdyr giver problemer i boligafdelingen. Pjecen henvender sig til både beboere og bestyrelsesmedlemmer, ligesom den indeholder nyttige oplysninger for ansatte på ejendomskontorene. Det er vores håb, at vi med denne pjece kan styrke kendskabet til de forhold, der gør sig gældende, når det handler om husdyr i almene boliger.

Kjeld Poulsen Formand

Jesper Nygård Adm. direktør

Indholdsfortegnelse Hvad er et husdyr? ................................................................................... 5 Hvem bestemmer, om man må have husdyr? ........................................... 7 Husdyrtilladelse i praksis........................................................................... 9 Ansvar for husdyr................................................................................... 10 Specielle situationer ............................................................................... 11 Hvad gør man, når husdyrene skaber problemer? .................................. 12 Bilag ...................................................................................................... 15

Hvad er et husdyr? Det vil næppe være muligt at udarbejde en fyldestgørende liste over alle de dyr, der vil kunne indgå i begrebet husdyr. Der er nogen dyr, som man må holde i en almen bolig uden at have en husdyrtilladelse. Det er således ikke nødvendigt at indhente husdyrtilladelse, når man anskaffer en guldfisk i en bowle. At det så kan være en god idé at sikre sig, at familieforsikringen dækker en eventuel vandskade, er en anden sag. Omvendt er der dyr, som man under ingen omstændigheder må have i en almen bolig, selv om de sprogligt set falder ind under definitionen på husdyr. Det gælder f.eks. høns, grise og geder. Kerneområdet for husdyr, som reguleres i boligafdelingens husorden, er hunde og katte. Imidlertid er husdyrsbegrebet blevet udvidet kraftigt gennem de senere år på grund af mere eksotiske dyrs indmarch hos de danske dyrehandlere. Varaner, kamæleoner, slanger og andre krybdyr indgår nu som husdyr på linie med de mere traditionelle husdyr som hund og kat. Også et dyr som tam-ilderen er blevet meget populært som husdyr. Justitsministeriet har udarbejdet en bekendtgørelse om særlige dyr, herunder slanger og lignende. Reglerne stiller strenge krav til indretning af bure og lign. Disse regler findes som bilag 2 i pjecen. Tilsvarende er der i Danmark forbud mod særligt farlige hundetyper af racen Pit bull terrier og Tosa. Bekendtgørelsen om disse to hunderacer ses i bilag 3.

I øvrigt må det afgørende for, om der kræves husdyrtilladelse eller ej, være, om dyret på nogen tænkelig måde kan være til ulempe for de øvrige beboere eller ejendommen, herunder på grund af lugt, støj, udseende eller væremåde. Som udgangspunkt beror afgrænsningen mellem tilladte og ikke-tilladte husdyr dog ikke på husdyrets størrelse eller færden i det ene eller andet element, men på boligafdelingens vedtagelser om husdyrhold.

Hvem bestemmer om man må have husdyr? I en almen boligafdeling vil spørgsmålet om husdyr typisk være reguleret i en husorden. Det er afdelingsmødet, der beslutter, hvad husordenen skal indeholde og det er derfor også afdelingsmødet, der fastsætter reglerne for, hvilke og i givet fald hvor mange husdyr beboerne må have. Husordenen fastsættes ved almindelig stemmeflertal. Afdelingsmødet kan dog beslutte, at den endelige afgørelse af spørgsmålet skal ske ved en urafstemning i boligafdelingen. En urafstemning er en skriftlig afstemning blandt alle afdelingens beboere. Det er lidt af en smagssag, hvor detaljeret husordenen skal være på dette område. F.eks ses det ofte, at der i en boligafdeling er tilladelse til at holde kat, men ikke hund, eller til at holde 1 hund eller 2 katte osv. Det kan være en god idé at lave en positivliste, således at husordenen nævner de tilladte dyr - og antallet heraf - og således at øvrige husdyr ikke er tilladte. Som nævnt er der typer af dyr, som må være tilladte i en almen bolig, selv om der generelt er forbud mod husdyrhold i boligafdelingen. I denne kategori hører guldfisk i bowle, hamstere og fugle i bur. Når der er tale om lidt større dyr, bliver det straks lidt mere tvivlsomt. Der har kun været enkelte retssager om spørgsmålet, men boligretten har i to forskellige sager fastslået, at såvel kaniner som den efterhånden meget populære tam-ilder falder ind under begrebet husdyr, som kræver tilladelse. Sagerne er omtalt i bilag 5. Det er ikke alene dyrets art, der kan have betydning for, om en tilladelse er nødvendig. Også antallet kan spille en rolle. Selv om man godt kan holde en enkelte undulat uden tilladelse, er dette ikke ensbetydende med, at man også kan have 1520 fugle. Her vil man lægge vægt på hensynet til de øvrige beboere og eventuelle gener fra dyrene.

For at undgå sådanne sager, hvor der er tvivl om, hvad et forbud mod husdyr omfatter, kan det være en god idé at indføje i husordenen, hvilke dyr man må holde helt uden tilladelse og antallet heraf. I øvrigt kan det være en god idé, at afdelingsmødet giver afdelingsbestyrelsen bemyndigelse til at dispensere fra forbudet i ekstraordinære tilfælde. En sådan dispensationsmulighed skal vedtages på et afdelingsmøde. Det ses jævnligt, at afdelingsmødet i en boligafdeling beslutter, at det ikke længere er tilladt at holde husdyr. En sådan beslutning har virkning fremover, og de beboere, der har anskaffet sig et dyr i henhold til en tidligere tilladelse, kan beholde dette - men kan ikke anskaffe sig et nyt.

Husdyrtilladelse i praksis Selv om det er tilladt at holde husdyr i en boligafdeling, betyder det ikke, at man uden videre kan anskaffe sig alle de dyr, man har lyst til. Det er boligorganisationens ansvar, at der hersker god orden i ejendommen. For at alle beboere, der ønsker at holde husdyr, kender betingelserne herfor, må man etablere et system med tilladelse i hvert enkelt tilfælde. En husdyrtilladelse er et tillæg til den almindelige lejekontrakt. Tilladelsen kan f.eks. også indeholde krav om, at en kat skal være steriliseret/kastreret og øremærket. Hvis du som beboer ønsker at anskaffe dig et husdyr, skal du derfor først henvende dig på ejendomskontoret for at få en konkret tilladelse. Det er vigtigt. Uden tilladelse kan du i sidste ende miste din bolig eller være tvunget til at skaffe dig af med et elsket husdyr.

Ansvar for husdyr Hvis det er tilladt at holde husdyr, er dette forhåbentlig forbundet med glæde og fornøjelse for dyrets ejermand. Hertil kommer dog, at dyreholdet også er forbundet med et vist ansvar: • man har ansvar overfor dyret, der har krav på en god og forsvarlig pasning • man har ansvar overfor naboerne, der ikke kan være tjent med et larmende/lugtende husdyr, der forstyrrer deres dagligdag • man har ansvar for de skader, dyret forvolder af den ene eller anden grund. Hundehold er særligt reguleret i hundeloven. Som hundeejer har man et såkaldt objektivt ansvar. Det betyder, at man er ansvarlig for alt, hvad hunden laver, uanset om man er skyld i dette eller ej. Dette er jo et meget vidtgående ansvar, og derfor er der også et lovmæssigt krav om, at hunden altid skal være forsikret, jf. hundelovens § 8. Hundeloven findes som bilag 1 i pjecen. Udover hundeloven gælder der også en lokal politivedtægt. Den vil normalt også have regler for hunde, f.eks. at: • hunde ikke må opholde sig på offentlige legepladser • hunde på gader og offentlige anlæg (parker m.m.) skal føres i snor • hunde ikke må forvolde skade på beplantninger (f.eks. slippes løs i bede).

Specielle situationer Førerhunde og lign. Selv om der i en boligafdeling er forbud mod at holde husdyr, vil det altid være tilladt for en blind person at have en førerhund. På tilsvarende måde bør man give en beboer lov til at holde en såkaldt servicehund, der hjælper handicappede med forskellige gøremål, selv om det i øvrigt ikke er tilladt at holde hund i den pågældende boligafdeling.

Dyr på besøg KAB bliver undertiden stillet spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt at have et husdyr på besøg, selv om man ikke må holde husdyr i boligafdelingen. Der vil altid være tale om en konkret vurdering. Som udgangspunkt omfatter et forbud mod dyr også dyr på besøg - i hvert fald hvis der er tale om længerevarende besøg. Boligretten har flere gange taget stilling til spørgsmålet. Retspraksis på området er beskrevet i bilag 5.

Hvad gør man, når husdyrene skaber problemer? I langt størstedelen af boligafdelingerne er husdyrholdet ikke forbundet med problemer. Undertiden involveres KAB dog i sager, hvor naboer eller andre generes af husdyr. I dagligdagen støder vi i KAB og på ejendomskontorerne især på 3 slags problemer med husdyr: • En hund er adfærdsforstyrret, og den gør hele tiden. Larmen generer naboerne. Hunde er ofte alene hjemme. Den er måske samtidig en stor hund, og når den kommer ud, så opfører den sig på en måde, der skræmmer andre mennesker. • Boligen ødelægges eller bærer kraftigt præg af husdyr, og det medfører store efterregninger ved flytninger. • En beboer skaffer sig flere og flere katte - måske fodres vilde katte også. Det giver kattejammer (slagsmål) om natten og måske virkelig grimme lugtgener fra boligen. Sådanne situationer er der taget højde for i lovgivningen. Den almene lejelov indeholder flere forskellige sanktionsmuligheder overfor ulovligt eller generende husdyrhold. Ulovligt husdyrhold kan få konsekvenser for lejeforholdet, selv om der ikke er gener forbundet med husdyrholdet.

Når der opstår et problem med husdyr, så er det i første omgang værd at forsøge at tale med dyrets ejer. Hvis det ikke hjælper, må ejendomskontoret inddrages. Hvis konflikten ikke kan løses lokalt, kan man rette henvendelse til KAB. Det er i første omgang inspektøren, som tager sig af husdyrproblemer, men i enkelte sager kan det blive nødvendigt at inddrage beboerklagenævnet eller boligretten. Men før det sker, skal beboeren have en skriftlig advarsel. Beboerklagenævnet kan give beboeren en betinget opsigelse. Det betyder, at beboeren får lov at blive boende i lejemålet på betingelse af, at husdyret fjernes. Beboerklagenævnet kan også vælge at give beboeren en advarsel. Boligorganisationen kan vælge selv at opsige lejemålet med 3 måneders varsel, hvis beboeren ikke fjerner husdyret. Hvis beboeren protesterer imod opsigelsen, skal boligorganisationen lægge sag an ved boligretten, hvis man ønsker at fastholde opsigelsen. Boligorganisationen kan også i særligt grove tilfælde vælge at ophæve lejemålet. Det betyder, at lejemålet skal fraflyttes med det samme. Hvis beboeren ikke flytter, ender sagen i boligretten, som så skal bedømme, om forholdet er tilstrækkeligt alvorligt til, at beboeren skal miste sit lejemål. Man kan læse nærmere om sådanne typer af sager i KAB’s værktøjspjece nummer 8 om husorden.

450.000 familier i Danmark har hund, og tilsammen har de 550.000 hunde, viser tal fra Danmarks Statistik. 370.000 familier sværger til katte, og mange familier nøjes ikke kun med at have én kat: Der findes 650.000 katte i de danske hjem. Andre familier, og det er ca. 110.000, har både hund og kat. (Ritzau, januar 2005)

I de ca. 200 KAB-administrerede boligafdelinger må der holdes - kat : - hund: - både hund og kat:

78 afdelinger 70 afdelinger 68 afdelinger

Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C Tlf.: 33 28 70 00 Fax: 33 25 14 60 E-mail: db@dyrenes-beskyttelse.dk Hjemmeside: www.dyrenes-beskyttelse.dk

Bilag Bilag 1: Lov om Hunde Bilag 2: Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. Bilag 3: Bekendtgørelse om forbud mod hold af særligt farlige hunde Bilag 4: Ansøgning om husdyrtilladelse i KAB-administrerede ejendomme Bilag 5: Retssager om definitionen af begrebet husdyr

Bilag 1

Lov om Hunde §1. Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om mærkning, registrering og gebyr og om udformningen af skiltet, j f. stk. l. Justitsministeren kan herunder bestemme at mærknings- og registreringsordningen skal administreres af en eller flere private organisationer, og at besidderen af en hund skal give de nødvendige oplysninger samt indbetale gebyr til disse organisationer. Stk. 3. Politiet kan lade en hund mærke og registrere for besidderens regning, hvis hunden i strid med stk. 1 ikke er mærket og registreret. § 2. Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom i kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan tilladelse kan kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet forsvarligt, og tilladelsen kan til enhver tid tilbagetages. § 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, såfremt hunden bærer skilt som nævnt i § l, stk. l. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning eller fremlysning har fundet sted, indløser ved at betale de udgifter,

Bilag 1

som optagelsen har medført, kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren hvis han melder sig inden 3 måneder og godtgør sin ret, og ellers statskassen. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afhændelse af optagne hunde. Stk. 2. I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de i stk. l nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af færdselshensyn kan bestemmes, at hovedreglen i stk. 1,1. pkt. uden for de der nævnte områder skal komme til anvendelse for bestemt angivne veje eller ejendomme. Stk. 3. Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over 15.000 indbyggere skal schæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere, buldogge, boksere, newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois’er, leonbergerre, skotske hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår, pointer, setter, griffon), krydsninger af disse racer samt enhver større hund, der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres i bånd eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelserne gælder ikke hunde, der benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber o. lign., eller jagthunde, der af en person, der har fuldt herredømme over dem, anvendes til jagt inden for den i jagtloven fastsatte jagttid. Stk. 4. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det besidderen af en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om. Stk. 5. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes til bevogtning af pladser. Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at bestemmelserne i stk. l, l.pkt., og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2 udfærdigede politivedtægter fraviges for et begrænset tidsrum. § 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen pålæg om at holde hunden indelukket eller, hvis denne foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne.

Bilag 1

Justitsministeren kan, for så vidt det drejer sig om hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård eller på anden måde, dispensere fra denne bestemmelse i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er taget ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene. § 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet. Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst. § 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade. Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politimesteren, i København politidirektøren, 1) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, eller 2) træffe afgørelse om at lade hunden aflive. Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, kan give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2, nr. l, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller på mark. Stk. 4. Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. l, eller stk. 3 overtrædes, kan politimesteren, i København politidirektøren, træffe afgørelse om at lade hunden aflive. Stk. 5. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne ved at lade en hund aflive, jf. stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen. Stk. 6. Overflyttes hunden til en anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne om et efter stk. 2, nr. l, eller stk. 3 givet pålæg.

Bilag 1

§ 6 a. På politiets anmodning er besidderen af en hund forpligtet til at medvirke til en sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, inden der træffes afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden. Stk. 2. Besidderen kan forlange, at der foretages en hundesagkyndig undersøgelse som nævnt i stk. l, inden politimesteren, i København politidirektøren, træffer afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden. Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne ved den hundesagkyndige undersøgelse, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen. § 6 b. Politiet kan beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truffet afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, om aflivning af hunden, og hvis der træffes afgørelse om, at hunden skalaflives, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes. Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en beslutning truffet efter stk. l. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med. Stk. 3. Klage over politiets beslutning om at anbringe hunden i pension har ikke opsættende virkning. Stk. 4. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen. § 6 c. Fristen for at klage over en afgørelse truffet af politimesteren, i København politidirektøren, efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 2, Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre justitsministeren bestemmer andet. § 6 d. Det er forbudt for en ejer eller besidder at lade en hund deltage i hundekampe. Det er endvidere forbudt at afholde hundekampe.

Bilag 1

§ 7. Det er forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde. § 8. Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. Op lyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller helt bortfalde. Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. l. Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med assurandørsocietetet nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk.2. § 9. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselsskabet, skal selskabet tilsige besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2. Stk. 2. Den, der tilsiges efter stk. l, kan ved fremsættelse af begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham. § 10. Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i henhold til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges tiltalte. Sådan påkendelse kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf. Hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen. Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i

Bilag 1

sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i straffesager. Stk. 3. Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hunds besidder, skal tillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge rettergangsbøder og sagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet i den borgerlige retsplejes former. Sagsgenstandens værdi fastsættes i så fald ved dommen. §11. Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt, anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den indankede sag, tillige som part under anken, for så vidt erstatningsspørgsmålet tages under påkendelse. Stk. 2. Den i retsplejelovens § 996 omhandlede adgang til anke i den borgerlige retsplejes former står åben for enhver, der for så vidt angår erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen. I henseende til anke er en i medfør af § 10, stk. l, sket særskilt påkendelse afstraffe- eller erstatningspåstanden at betragte som en selvstændig dom. Retsplejelovens § 995, sidste stykke, finder ikke anvendelse i de her omhandlede sager. § 12. Med bøde straffes den, der overtræder § l, stk. l, § 2, § 3, stk. l, 1.-3. pkt., § 3, stk. 3-5, § 5, § 6, stk. l eller 6, § 7, § 8, stk. 2, eller et i medfør af § 4 eller § 6, stk. 2 eller 3, givet pålæg. Stk. 2. På samme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undlader at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen. Stk. 3. Med bøde eller fængsel i indtil l år straffes den, der overtræder § 6 d. Stk. 4. Med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder straffes den, der beskæftiger sig personligt med hunde, uanset at vedkommende er frakendt retten hertil, j f. § 12 a, stk. l.

Bilag 1

Stk. 5. Med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der med kendskab til, at en person er frakendt retten til at beskæftige sig personligt med hunde efter § 12 a, stk. l, overlader en hund i den pågældendes varetægt. Stk. 6. I forskrifter, der udstedes i henhold til § l, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne. § 12 a. Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for et strafbart forhold frakendes for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågældende 1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr, 2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr, 3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp eller 4) har afholdt hundekampe. Stk. 2. Er retten til at beskæftige sig med hunde frakendt for længere tid end 5 år efter stk. l, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun tilbagegives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at beskæftige sig personligt med hunde efter bestemmelsen i stk. l, kan generhvervelse inden frakendelsestidens udløb kun ske ganske undtagelsesvis. § 12 b. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 12 c. Refusion af omkostninger afholdt i medfør af § l, stk. 3, § 6, stk. 5, § 6 a, stk. 3, og § 6 b, stk. 4, tillægges udpantningsret.

Bilag 1

§ 13. Denne lov træder i kraft den l. januar 1938. Samtidig ophæves lov nr. 127 af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade, forårsaget af hunde. § 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven træder i kraft den 1. juni 2003 Givet på Christiansborg Slot, den 28. maj 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Lene Espersen

Bilag 2

Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. I medfør af § 4, stk. 1, § 10, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som ændret ved § 20 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde § 1. Denne bekendtgørelse gælder for hold af de i bilag 1 og 2 nævnte dyrearter samt andre dyr, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for 1) hold af dyr i zoologiske haver m.v., for hvilke der i medfør af dyreværnslovens § 17, stk. 3, er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse, 2) erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr, drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr, for hvilke der i medfør af dyreværnslovens § 18, stk. 2, er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse, 3) hold af dyr i cirkus, varieteer og lignende virksomhed omfattet af dyreværnslovens § 17, stk. 2, eller 4) landbrugsmæssigt og anden erhvervsmæssigt hold og opdræt af dyr, for hvilke der er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse. Stk. 3. Justitsministeriet kan i særlige tilfælde undtage anden hold af dyr helt eller delvist fra denne bekendtgørelse. § 2. Ved dyreanlæg forstås i denne bekendtgørelse enhver form for afgrænset område som akvarier, terrarier, bure, indhegninger og lignende, der er særligt indrettet til dyrehold.

Bilag 2

Kapitel 2 Forbud mod hold af visse særlige dyr § 3. Der må ikke holdes dyrearter, som kan frembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse. Hold af andre særlige dyr Almindelige bestemmelser § 4. Hold af dyrearter omfattet af bilag 2 til denne bekendtgørelse samt andre dyrearter, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, skal opfylde bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 5-15. § 5. Dyrene skal sikres forsvarlige forhold, således at hensynet til dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses. Stk. 2. Kun dyr, der ikke tilføjer hinanden skade, må holdes sammen. Opstår der vedvarende indbyrdes aggressioner eller stress, skal de pågældende dyr adskilles. § 6. Dyrene skal have adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så dyrene kan opretholde normal aktivitet og adfærd. Lysintensiteten skal reguleres, så den ikke medfører ubehag for eller skade på dyrene og således, at dyrene kan følge artens naturlige døgnrytme. Indretning af dyreanlæg § 7. Dyr skal holdes i dyreanlæg, der til enhver tid opfylder de krav, der følger af bestemmelserne i §§ 8-14. § 8. Dyreanlæg skal i størrelse og indretning tilgodese dyrenes behov for bevægelse og naturlig udfoldelse.

Bilag 2

§ 9. Dyreanlæg skal indrettes således, at dyrene ikke kan undvige, og ingen udenforstående personer kan påføres skader. Stk. 2. Gitre, net og andre anordninger skal være konstrueret og tilpasset således, at dyrene ikke kan trænge gennem mellemrum, kile sig fast eller tilføjes skader. Materialer og befæstninger i gitre, net og andre anordninger skal være tilpasset dyrearternes størrelse, fysiske styrke og eventuelle gnavetilbøjelighed. Stk. 3. Placeres dyreanlæg ved siden af hinanden, skal de konstrueres og anbringes således, at dyrene ikke udsættes for stress eller skader hinanden. Stk. 4. Holdes flere dyr i hyldesystemer, skal disse være udformet, så gødning og lignende affald ikke kan forurene lavere placerede områder, hvori der holdes dyr. § 10. Holdes dyr i udendørs dyreanlæg, skal dyrene have adgang til læskure eller bygninger, hvor alle dyr samtidig kan søge hvile. Stk. 2. I udendørs anlæg, der er placeret direkte på jorden, skal jordbunden være drænet, så den ikke bliver mudret i hele sin udstrækning under normale vejrforhold. Stk. 3. Indeholder udendørs dyreanlæg gravende dyr, skal hele anlægget have et nedgravet net eller på anden måde være sikret, så dyrene ikke kan grave sig ud. Stk. 4. Adgang til udendørs volierer skal ske gennem sluse eller andet rum. § 11. Elektriske installationer i dyreanlæg skal være afskærmet eller placeret således, at de er utilgængelige for dyrene. § 12. Dyreanlæg skal være indrettet således, at hvert dyr har mulighed for en uforstyrret og naturlig indtagelse af foder og frisk vand. § 13. Klimaet i et dyreanlæg skal være tilpasset den enkelte dyrearts behov. Ventilation i dyreanlæg skal være tilstrækkelig og må ikke medføre unødig træk. § 14. Dyreanlæg skal være udformet således, at tilsyn og pasning kan ske uden besvær.

Bilag 2

§ 15. Tilsyn skal ske mindst en gang daglig og på en måde, så dyrene ikke voldes unødige gener. Stk. 2. Rengøring og udskiftning af bundmateriale skal ske med sådanne intervaller, at der opretholdes en god hygiejnisk standard. Vand til vandlevende dyr skal have en passende kvalitet og renses løbende med pumpe og filteranlæg eller udskiftes efter behov. Kapitel 3 Straf § 16. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der overtræder § 3, § 4, jf. §§ 5-15, eller § 19, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning. Stk. 2. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes endvidere den, der overtræder de betingelser, der i medfør af § 18 gælder for en tilladelse udstedt i medfør af § 17, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 4 Overgangsbestemmelser m.v. § 17. Personer, som på tidspunktet for ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse lovligt er i besiddelse af et eller flere af de i bilag 1 nævnte dyr, kan fortsat holde disse med politiets tilladelse, hvis 1) der indgives anmeldelse til politiet om dyreholdet senest 3 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse, 2) dyrene mærkes eller på anden måde entydigt identificeres, således at de til enhver tid kan genkendes, og 3) der træffes foranstaltninger, således at dyrene ikke kan formere sig.

Bilag 2

Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt. § 18. Politiets tilladelse efter § 17 er betinget af, at kravene i denne bekendtgørelses § 6 og §§ 8-14 er opfyldt, og at ansøgeren endvidere gør det antageligt, at kravene i § 5 og § 15 vil blive opfyldt. Stk. 2. Tilladelse kan endvidere betinges af, at ansøgeren opfylder visse nærmere angivne vilkår for holdet af det eller de pågældende dyr. Stk. 3. Politiet indhenter en udtalelse fra Rådet vedrørende hold af særlige dyr i forbindelse med politiets afgørelser efter stk. 1 og stk. 2. § 19. Dyr, der holdes med politiets tilladelse efter § 17 må ikke overdrages. Politiet kan dog tillade, at sådanne dyr eksporteres eller overdrages til godkendte zoologiske anlæg omfattet af § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse om godkendelse og tilsyn af zoologiske anlæg m.v. Stk. 2. Politiets tilladelse skal opbevares af besidderen og skal på forlangende forevises politiet. § 20. En tilladelse udstedt i medfør af § 17 kan tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange overtræder betingelserne herfor eller vilkår fastsat i medfør af § 18, stk. 2. § 21. Eksisterende hold af andre dyr end de i bilag 1 nævnte, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal opfylde kravene til dyreholdet senest 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Kapitel 5 Ikrafttrædelse § 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Bilag 2

§ 23. § 2 i bekendtgørelse nr. 187 af 7. august 1936 angående kontrol med rovdyr og visse større dyr ophæves. Justitsministeriet, den 12. december 2002 Lene Espersen /Anne Tønnes Bilag 1 Dyrearter omfattet af forbudet i bekendtgørelsens § 3 (dyrearter, som kan frembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde) Pattedyr (Mammalia) Kloakdyr: Næbdyr (Ornithorhynchus anatinus), alle arter af myrepindsvin (Tachyglossidae). Pungdyr: Koalabjørn (Phascolarctos cinereus), kæmpekænguruer (Macropus spp.), alle arter af vombat (Vombetidae) samt flyvepungegern (Acrobates spp., Petaurus spp., Schoinobates spp.), undtagen korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps). Insektædere: Alle arter, undtagen børstesvin (Tenrecidae spp.) og pindsvin (Erinaceidae spp.). Kaguanger: Begge Flagermus: Alle Gnavere: Bæveregern (Aplodontia spp.), bævere (Castoridae spp.), flyveegern (Petaurista spp., Biswamoyopterus spp., Aeromys spp., Eupetaurus spp., Pteromys spp., Glaucomys spp., Eoglaucomys spp., Hylopetes spp., Petinomys spp., Aeretes spp., Trogopterus spp., Belomys, Pteromyscus spp., Petaurillus spp., Iomys spp.), skælhaleegern (Anomaluridae spp.), hulepindsvin (Hystricidae spp.) samt træpindsvin (Erethizontidae spp.).

Bilag 2

Gumlere:

Alle arter, undtagen niringet bæltedyr (Dasypus novemcinctus). Skældyr: Alle arter. Jordsvin: Orycteropus afer. Rovdyr: Alle arter, undtagen domesticerede hunde og katte, manguster (Herpestinae spp.), genette (Genetta genetta), fennekræv (Fennecus zerda), domesticerede ræve (Vulpes vulpes), vaskebjørne (Procyon spp.), næsebjørne (Nasua spp.), mårhund (Nyctereutes procyonoides), fritte og tamilder (Putorius putorius) samt domesticerede former af mink (Mustela vison). Sæler: Alle arter. Hvaler: Alle arter. Uparrettåede hovdyr: Alle arter, undtagen domesticerede former. Parrettåede hovdyr: Alle arter, undtagen domesticerede former. Elefanter: Alle arter. Søkøer: Alle arter. Primater: Alle arter, undtagen egernaber (Callithricidae spp.). Fugle (Aves) Strudsfugle: Stormfugle: Pingviner: Lommer: Lappedykkere: Årefodede: Storkefugle: Flamingoer: Andefugle: Vestgribbe:

Alle arter, undtagen tinamuer (Tinamidae spp.). Alle arter. Alle arter. Alle arter. Alle arter. Alle arter. Alle arter, undtagen nathejrer, ibisser og skestorke (Treskiornithidae spp.). Alle arter. Hyrdefugle (Anhinidae spp.). Alle arter.

Bilag 2

Hønsefugle: Hoatzin: Tranefugle: Mågevadefugle: Steppehøns: Gøgefugle: Natravne: Sejlerfugle: Skrigefugle:

Hokkoer (Cracidae spp.). Opisthocomus hoazin. Alle arter, undtagen vandhøns (Rallidae spp.) og trompeterfugle (Psophiidae spp.). Alle arter. Pteroclidiformes spp. Gøge (Cuculidae spp.). Alle arter. Alle arter. Biædere (Meropodidae spp.).

Krybdyr (Reptilia) Skildpadder (Testudinata) Havskildpadder: Alle arter. (Cheloniidae, Dermochelyidae) Krokodiller (Crocodylia) Krokodiller (Crocodylidae), alligatorer (Alligatoridae) og gavialer (Gavialidae): Alle arter, undtagen Ostaeolaemus spp., Paleosuchus spp. og Alligator sinensis. Slanger (Serpentes) Snoge (Colubridae): Liansnog (Thelotornis spp.), boomslange (Dispholidus spp.) samt arter af snogeslægten (Rhabdophis). Giftsnoge (Elaphidae): Alle arter. Havslanger (Hydrophiidae): Alle arter. Hugorme (Viperidae): Alle arter. Grubeorme (Crotalidae): Alle arter. Jordhugorme: Atractaspis spp. og Macrelaps spp. (Aparallactinae) Kvælerslanger: Tigerpython (Python molurus), klippepython (Pythonidae, Boidae) (Python sebae), netpython (Python reticulatus) samt grøn anakonda (Eunectes murinus).

Bilag 2

Øgler (Sauria) Varaner (Varanidae):

Fisk (Pisces) Stenfisk: Hajer:

Komodovaran (Varanus komodoensis), båndvaran (Varanus salvator), papuavaran (Varanus salvadoiri), nilvaran (Varanus niloticus) samt centralafrikansk nilvaran (Varanus ornatus). Alle arter (Synanceia spp.). Tigerhaj (Galeocerdo cuvier), oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus), tyrehaj (Carcharhinus leucas), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), blåhaj (Prionace glauca) samt stor hammerhaj (Sphyrna mokarran).

Bløddyr (Mollusca) Blæksprutter (Dibranchiata): Blåringede blæksprutter (Hapalochlaea maculosa og Hapalochlaea lunulata). Leddyr (Arthropoda) Skolopendre (Chilopoda): Scholopendra gigantea samt Scholopendra heros. Skorpioner (Scorpiones): Androctonus spp., Buthus spp., Centruroides spp., Tityus spp., Hottentotta spp., Leiurus spp. samt Parabuthus spp. Edderkopper (Araneae): Atrax robustus, Phoneutria nigriventer, Loxosceles reclusa, Tegenaria agrestis, Latrodectus spp. samt Sicarius spp. Bilag 2 Dyrearter, som det er tilladt at holde under de i bekendtgørelsen nævnte betingelser (dyrearter, som kan skabe frygt eller er vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde) - ikke udtømmende Pattedyr (Mammalia) Insektædere:

Pindsvin (Erinaceidae spp.) og børstesvin (Tenrecidae spp.).

Bilag 2

Pungdyr:

Rovdyr:

Klippegrævlinger: Primater: Gumlere:

Flyvepungegern (Petaurus breviceps), Pungrotter/opossum (Didelphidae spp.) klatrepungdyr/pungræve, (Trichosurus spp.), kuskus (Phalanger spp.) og kænguruer (Macropodidae spp.). Næsebjørne (Nasua spp.), vaskebjørne (Procyon spp.) og mårhunde (Nyctereutes procyonides), ørkenræv (Fennecus zerda), genette (Genetta genetta) og domesticerede former af mink (Mustela vison). Alle arter. Silkeaber/egernaber (Callithricidae). Niringet bæltedyr (Dasypus novemcinctus).

Fugle (Aves) Alle arter, som ikke er omfattet af bilag 1, undtagen træduer (Columbinae), amazonpapagøjer (Amazona spp.), grå jacopapegøje (Psittacus erithacus), dværgpapagøjer (Agapornis spp .), nymfeparakit (Nymphicus hollandicus), australske parakitter (herunder undulat), ædelparakitter (Psittacula spp), kanariefugl (Serinus canaria), zebrafinke (Poephila guttata), mågefinke (Lonchura domestica) samt risfugl (Padda oryzivora). Krybdyr (Reptilia) Alle skildpadder, som ikke er omfattet af bilag 1. Alle krokodiller (Crocodylia), som ikke er omfattet af bilag 1. Alle slanger (Serpentes) og øgler (Sauria), som ikke er omfattet af bilag 1. Padder (Amphibia) Alle arter. Dog er hold af et begrænset antal ikke-voksne individer af lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø eller grøn frø ikke omfattet. Fisk (Pisces) Alle arter af saltvandsfisk og brakvandsfisk, som ikke er omfattet af bilag 1.

Bilag 3

Bekendtgørelse om forbud mod hold af særligt farlige hunde I medfør af § 10 og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991, fastsættes: § 1. Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt: 1) Pit bull terrier og 2) Tosa. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder tillige for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår. § 2. Personer, som den 1. december 1991 var ejere af de i § 1 nævnte hunde, kan dog fortsat besidde disse, såfremt der indgives anmeldelse herom til politiet senest den 1. februar 1992, og såfremt hundene forsynes med en øretatovering og steriliseres. Anmeldelse skal ske på en særlig blanket, der udleveres af politiet, og som på blanketten attesterer retten til at besidde de i § 1 nævnte hunde. Forinden indgivelse af anmeldelse til politiet, skal anmeldelsesblanketten forsynes med en erklæring fra en dyrlæge om, at øretatovering og sterilisation har fundet sted. Stk. 2. Den attesterede anmeldelse skal opbevares af ejeren og skal på forlangende forevises politiet. § 3. Hunde, som nævnt i § 2, stk. 1, må ikke overdrages. Hvalpe, der fødes af sådanne hunde efter bekendtgørelsens ikrafttræden, skal straks efter fødslen ved ejerens foranstaltning aflives af en dyrlæge. Stk. 2. Hunde, som nævnt i § 2, stk. 1, må kun holdes på ejerens bopæl. På steder, hvortil der er almindelig adgang, skal sådanne hunde føres i bånd af ejeren eller af en person over 15 år, der hører til ejerens faste husstand. Hundene skal tillige være forsynet med mundkurv.

Bilag 3

§ 4. Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde eller hæfte. Stk. 2. Hunde, der holdes i strid med § 1, aflives ved politiets foranstaltning. Det samme gælder hunde, som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ikke den 1. februar 1992 er indgivet anmeldelse, hunde, der overdrages i strid med § 3, stk. 1, samt hvalpe, som nævnt i § 3, stk. 1, der ikke er aflivet. Det samme gælder hunde, der i gentagelsestilfælde færdes i strid med reglerne i § 3, stk. 2. § 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1991.

Justitsministeriet, den 14. november 1991 Hans Engell / Jørgen Paulsen

Bilag 4

Bilag 5

Retssager om definitionen af begrebet husdyr Sag om kanin En sag fra Århus drejede sig om en beboer, der havde kanin i en ejendom, hvor der var forbud mod husdyrhold. Beboeren gjorde gældende, at en kanin må sidestilles med hvide mus og hamstre og derfor ikke var omfattet af forbuddet. Men boligretten mente, at kaninen var et husdyr, og derfor blev beboeren pålagt at fjerne den. Sag om ilder I en sag fra Rødbyhavn havde en beboer i en almen bebyggelse en tam-ilder (et 30 cm stort dyr.) I afdelingen var der forbud mod husdyr, men beboeren mente ikke, at ilderen var et husdyr og derfor ikke omfattet af forbuddet. Retten var af en anden opfattelse og pålagde beboeren at fjerne tam-ilderen, da den var omfattet af begrebet husdyr. Retssager om dyr på besøg I en sag fra 1975 opstod der problemer, fordi beboerens søn havde medbragt sin hund på et ferieophold hos forældrene. Boligorganisationen fik klager over hunden, som gøede, og rettede henvendelse til beboeren med anmodning om at få hunden fjernet. Beboeren gjorde imidlertid gældende, at hunden tilhørte beboerens søn. Det hele endte med, at beboeren blev opsagt, og retten lagde til grund, at sønnen besøgte forældrene med sin hund hver anden weekend og i kortere tid omkring højtiderne. Det fandt Vestre Landsret kunne sidestilles med, at der blev holdt hund i lejligheden, og beboeren blev dømt til at fraflytte lejemålet. I en anden sag fra 1978 kom retten i Brøndby til det modsatte resultat. En beboers mor kom på besøg 2-3 gange om ugen med en dværgpincher (en lille hunderace), men denne overnattede aldrig i lejemålet. Boligretten var af den opfattelse, at der ikke var tale om hundehold.

KAB - Bygge- og Boligadministration er et beboerstyret forretningsførerselskab, der ejes af en række storkøbenhavnske boligorganisationer. Vi administrerer cirka 35.000 lejemål i hovedstadsområdet. Vi arbejder for et levende beboerdemokrati, hvor beboeren er i centrum. KAB er med til at udvikle både nybyggeri og eksisterende boligområder. Få mere information om KAB på www.kab-bolig.dk Alle er velkomne til helt eller delvist at kopiere fra denne pjece, hvis der angives kilde. Tegninger og fotos i pjecen er beskyttet af normal ophavsret. Pjecen findes på KAB’s hjemmeside. Flere eksemplarer kan bestilles i Informationsområdet på telefon 33 63 13 70.

Dette hæfte er nummer 18 i KAB’s værktøjsserie

De øvrige pjecer i KAB’s værktøjsserie: Nummer 1: Nummer 2: Nummer 3: Nummer 4: Nummer 5: Nummer 6: Nummer 7: Nummer 8: Nummer 9: Nummer 10: Nummer 11: Nummer 12: Nummer 13: Nummer 14: Nummer 15: Nummer 16: Nummer 17:

Pressekontakt Budget Spilleregler for møder Dirigentens rolle Afdelingsbestyrelsens udgifter Beboerklagenævn Samarbejde og samspil Husorden Energi- og Miljøcentret Råderet Bygherre for et nybyggeri Urafstemning Bygherre for en renovering Byggesager - hvis samarbejdet ender i konflikt Adgang til en bolig Individuelle moderniseringer Kom indenfor - integration i boligområder