90'erne
Dansk film
BOOMEDE
i 1990’erne
- men det går altså også rigtig godt i dag, siger producer Vibeke Windeløv.
VIBEKE WINDELØV (f. 1950), Producer ved Windelov/ Lassen Production
Der kom nye spillere på banen i 1990’erne. Zentropa og Nimbus Film var vel de største. Det skabte en ny dynamik. Det hele blev også mere internationalt. Norden var helt oppe på dupperne, når det gjaldt om at finansiere Lars von Triers film. Men der skete også en europæisering af branchen. Finansieringen kom ikke længere kun fra Danmark. Det betød også, at vi heller ikke kun brugte danske skuespillere. 68 — KULTURMINISTERIET 50 ÅR
FOTO: MARTIN BUBANDT
Da jeg begyndte i 1970’erne, var det instruktørerne og ikke producerne, der fik pengene. Der var i det hele taget ikke mange producere. Det var noget værre rod. De gamle producenter lavede knap nok budgetter, og hvis de endelig gjorde, var det “opfundet” på en halv time og helt ubrugeligt som arbejdsregnskab. Filmskolens værdi i forhold til den danske filmbranche kan ikke overvurderes. Professionalismen er unik. Alle på Filmskolen, fra lydteknikere til producere, er jo blevet skolet i filmhistorie og fortællekunst. Filmskolen har udlært nogle enormt dygtige folk. Mogens Rukov lærte sine elever at tage publikum alvorligt. Det var meget “publikum interesserer mig ikke”agtigt i 1980’erne. Det mest interessante lige nu er vores dokumentarfilm. Fridthjof Film formåede at få mere end 100.000 i biffen til Armadillo. Eva Mulvads dokumentar The Good Life gik også i biografen og bliver nu til et teaterstykke. New Danish Screen starter helt nye talenter op på nettet.
Nogle danske film bliver set af langt flere udlændinge end danskere. F.eks. blev Lars von Triers Dancer in the Dark fra 2000 set af ca. 203.000 danskere, mens næsten 1,2 mio. franskmænd købte billet til filmen, og godt 385.000 tyskere gjorde det samme.
Kilde: www.ffa.de og www.boxofficemojo.com