Kapitel 06
Set fra jorden forekommer Bunker 1137 helt kolossal. Foto: Thomas Tram Pedersen 2009.
Flyvertaktisk Kommando i Karup I 1955 fik Flyvevåbnet en samlet operativ kommando, Flyvertaktisk Kommando, som skulle overvåge og kontrollere dansk luftrum. Under Flyvertaktisk Kommando sorterede derfor dels radarstationer og varslingsanlæg, dels flyvestationerne, der havde de operative fly. Flyvevåbnets struktur blev ligesom Søværnets gradvist tilpasset samarbejdet med NATO-partnerne fra sidste halvdel af 1950’erne, og Flyvertaktisk Kommando indgik fra 1961 i NATO-strukturen gennem AIRBALTAP, som havde til huse samme sted. Begge myndigheder etablerede sig i den sydlige del af Flyvestation Karup med udgangspunkt i den meget store Bunker 1137. Bunkeren blev bygget på den daværende Fliegerhorst Grove (Karup) i 1943 til at lede det tyske jagerforsvar i Danmark. Bunkeren måler 62 x 48 m og er i tre etager. I alt blev der anvendt 39.000 m³ stålarmeret beton til bygningen, som har 3,5 m tykke ydervægge og et 6 m tykt tag. Englænderne havde i 1945 forgæves forsøgt at sprænge bunkeren, og en del af interiøret blev ødelagt. Bunkeren rummede Flyvertaktisk Kommandos administration og planlægningsafdelinger foruden selve den operative ledelse i
87
bunkerens store operationsrum, hvor man døgnet rundt holdt styr på lufttrafikken i dansk område på baggrund af observationer fra Flyvevåbnets radarstationer. Bunker 1137 rummede samtidig krigshovedkvarteret for BALTAP, som først i 1985 kunne flytte til sit eget hovedkvarter i Finderup. Tilsvarende lå BALTAPs administration i kontorbygninger umiddelbart ved siden af Flyvertaktisk Kommando, hvor også chefen for Forsvarets Operative Styrker havde sine kontorer, idet han samtidig var chef for BALTAP. Mens en stor del af den overordnede ledelse forblev i Københavnsområdet med bl.a. Forsvarskommandoens placering i Vedbæk, flyttede forsvarets og NATOs operative ledelser vestpå – på større afstand fra truslen i øst, da København og Sjælland på grund af de geografiske og strategiske forhold var i fare for at blive afskåret. De militære hovedkvarterer kom på denne måde til at indgå i den tyngdedannelse, som opstod i forsvarets opmarchområde i Midt- og Nordjylland.