Kapitel 06
85
Forsvaret opererer med helt særlige titler til mandskab med specialiserede funktioner. Her en navneskiltet på Kryptokustodens kontor i SOKs bunker i Havreballe Skov. Foto: Morten Stenak 2013.
Indgangen til Søværnets Operative Kommandos operationsbunker i Havreballe Skov ved Marselisborg i Aarhus. Foto: Thomas Tram Pedersen 2013.
Sendeanlæg Frederikshøj ved Marselisborg rummede Søværnets Operative Kommandos kommunikationscentral og var også indrettet i en ombygget tysk bunker. Foto: Morten Stenak 2013..
Søværnets operative hovedkvarter i Aarhus Søværnets kommandostruktur udviklede sig op i gennem Den Kolde Krig med et stigende samarbejde med Storbritannien, Norge og Vesttyskland. Fra 1961 blev Søværnets organisation i såvel fredstid som krigstid indpasset i NATOs struktur og i den fælles østersøkommando BALTAP. Søværnets Operative Kommando blev skabt som en ny national kommandomyndighed, og på regionalt niveau forestod fem og senere tre marinedistrikter kontrollen med de enkelte afsnit af dansk farvand. Samtidig flyttede en stor del af Søværnets skibe ud til flådestationerne i Frederikshavn og Korsør, som også skulle fungere som baser for NATO-fartøjer. Søværnets Operative Kommando havde i fredstid en række operative styrker under sig. Det drejede sig dels om Søværnets skibe,
marinedistrikterne og de to søforter; Stevnsfort og Langelandsfort og hele den tilhørende kommunikationsstruktur. Samtidig havde Søværnets Operative Kommando en række administrative opgaver. Kommandoen havde en stab på omkring 200 medarbejdere, som dels forestod sagsbehandling og operativ planlægning, dels bemandende kommandoens operationsrum, som døgnet rundt holdt et overblik over al skibstrafik i de danske farvande. I Aarhus indrettede Søværnets Operative Kommando sig særligt i to store tidligere tyske bunkere i Havreballe Skov ved Marselisborg. Den ene af bunkerne indeholdt blandt andet et stort operationsrum med gallerier og et stort oversigtskort til at vise skibsbevægelser. Bunkerne blev ombygget i 1960’erne med blandt andet trykdøre og nye gasanlæg, så de bedre kunne modstå angreb med atomare og kemiske våben. Igen i slutningen af 1980’erne blev de to bunkere ombygget for bedre at kunne huse funktionerne, men også for at give medarbejderne bedre arbejdsforhold i de underjordiske anlæg, som til forskel fra mange andre kommandoanlæg altid var bemandet. Foruden de to bunkere rådede kommandoen over kontorfaciliteter på Aarhus havn og en række tjenesteboliger og indkvarteringsfaciliteter til mandskabet. De to bunkere ville i tilfælde af en krig udgøre Søværnets Operative Kommandos krigshovedkvarter, mens den overordnede ledelse af søforsvaret i det danske område ville overgå til NATO-myndigheden NAVBALTAP, som indtil 1976 var placeret i Kiel og siden i Karup. I tilknytning til anlægget ved Marselisborg havde Søværnet et stort radioanlæg med en ombygget tidligere tysk bunker til sende- og modtagefaciliteterne. Tilsvarende anvendte Hærens Vestre Landsdelskommando en tidligere tysk bunker ved Thors Mølle i samme område som sit krigshovedkvarter.