Kapitel 09
Illustration af den hemmelige tunnel mellem Kastellet og Ejbybunkeren, som Det fri Aktuelts tegner Lars Julsgård Thomsen forestillede sig den, 10. juni 1988. Den hemmelige tunnel er aldrig fundet. Lokalt omtales Ejbybunkeren fortsat som “Lyttebunkeren.”
Plakat fra Kvindefredslejren i Ravnstrup.
Indkaldelse til fredsdemonstration i Odense, hvor opstillingen af to HAWK-eskadriller vakte lokal bekymring i 1980’erne. Plakaten findes nu på Møntergården i Odense. Foto: Jens Gregers Aagaard.
Et andet eksempel er fra juni 1988. Da udkom tidsskriftet Socialistisk Information med et spektakulært temanummer om en 10 km lang hemmelig tunnel under København. 30 m under jorden kørte elektriske tog i to spor mellem FE’s hovedkvarter på Kastellet og Ejbybunkeren på Vestvolden i Rødovre. Fra Ejbybunkeren aflyttede flere hundrede efterretningsfolk
49
angiveligt såvel udenlandske ambassader som danske statsborgere. Den opsigtvækkende historie, der blev taget op af stort set samtlige landsdækkende medier, var meget nøje timet med en igangværende diskussion om kontrollen med efterretningstjenesterne. Og den tjente tilsyneladende formålet. Allerede godt fjorten dage senere vedtog Folketinget, at der skulle nedsættes et kontroludvalg, der førte tilsyn med FE og PET. Nye militære installationer vakte også lokal bekymring hos naboerne, der frygtede, at naboskabet ville gøre dem til angrebsmål, hvis 3. Verdenskrig brød ud. Det oplevede forsvaret bl.a. på Fyn. Her førte lokale protester til, at opstillingen af to HAWK-eskadriller på øvelselsterrænet ved Højstrup, der var blevet vedtaget i 1982, først blev endelig ført ud i livet i 1987. Bekymringen ramte også i Finderup vest for Viborg under byggeriet af Bunker 7, der var under belejring af Kvinder for Fred fra september 1984 til juni 1985. Under stor mediebevågenhed trængte deltagerne i kvindefredslejren flere gange ind på det militære område.