148
Sektion 02
22
SJÆLSMARK KASERNE Morten Stenak Sjælsmark er den ene af fire hærkaserne opført i starten af 1950’erne som et led i genopbygningen af forsvaret efter 2. Verdenskrig og Danmarks indtræden i NATO. Det er en funktionelt vellykket mønsterkaserne og en uddannelsesmaskine, hvor mere end 60.000 soldater har aftjent værnepligt. Kasernen er karakteristisk ved, at belægningsbygningerne i røde og gule mursten ligger i en blød bue, der strukturerer hele anlægget. Opgør med den stive symmetri Indtil 2. Verdenskrig blev hærens kaserner opbygget strengt symmetrisk med en prægnant hovedbygning omkranset af længebygninger, der lukkede sig om et indre gårdområde til eksercits og opstillingsplads. Anlæggene skulle symbolisere magt og disciplin. I de nye kaserner fra 1920’erne og 1930’erne blev gårdområderne mere grønne, hvilket var med til at mildne den militære karakter, f.eks. Næstved Kaserne. I 1950’erne begyndte Bygningstjenesten at bygge fire store regimentskaserner til hæren i Hvorup, Varde, Holstebro og Sjælsmark. Her gjorde man op med den traditionelle, stive symmetri.
Sjælsmark Kaserne set fra vest mod øst. I baggrunden Øresund. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste 2013.
Mangel på arbejdskraft De fire hærkaserner blev alle opført som traditionelle murstensbyggerier, men det var vanskeligt at skaffe tilstrækkelig faglært arbejdskraft. Forsvarsministeriet indgik derfor overenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening og De Samvirkende Fagforbund om særlig transport- og
indkvarteringsgodtgørelse til arbejdere med bopæl mere end 7 km fra byggepladsen. Desuden gav forsvaret værnepligtige murersvende mulighed for at tage orlov og hjælpe med det militære kasernebyggeri, indtil det var fuldført i 1955. En ny garnisonsby I det småbakkede skovrige terræn nord for Sjælsø opførtes Sjælsmark Kaserne. Den blev bygget i 1952–1954 som hjemsted for et nyt artilleriregiment, der blev udflyttet fra Bådmandsstræde Kaserne og Avedørelejren. Sammen med nabokasernerne i Sandholm fra 1909 og Høvelte fra 1940 blev Sjælsmark anlagt som ny “garnisonsby” på bar mark, der symbolsk afløste Hørsholms historiske betydning som soldaterby for garderhusarer og dragoner i 17- og 1800-tallet. Øvelsesterræn og kaserneområde blev eksproprieret i 1951. De 111 hektar udgjorde de væsentligste dyrkningsarealer for den nærliggende landsby Sjælsmark. Kasernen kostede dengang 18 millioner kroner at opføre.