Kapitel 16
125
Det karakteristiske slangetårn gør kasernen synlig på stor afstand. Tårnet blev anvendt til at tørre våde brandslanger. Foto: Morten Stenak 2013.
Ruinbyen i Næstved blev opført før udviklingen af den såkaldte standardruin, og den adskiller sig derfor en smule fra andre tilsvarende byer. Næstved voksede gennem perioden op omkring kasernen og gjorde det stadigt sværere at holde brandøvelser på grund af røggenerne. Foto: Thomas Tram Pedersen, 2012.
Tegningen af standardruinen, som Forsvarets Bygningstjeneste udviklede i slutningen 1950’erne, og som blev opført på de fleste af Civilforsvarets kaserner. Her en ruin fra CF-kasernen i Allinge. Tegning: Forsvarets Bygningstjeneste.
Kasernen Civilforsvarskorpsets kaserne i Næstved ligner på mange måder de tilsvarende militære kaserner, der blev opført i perioden. Kasernen blev bygget i 1955 som et lavt betonelementbyggeri, hvor kun de gule murede gavle lyste en smule op. Kasernen kan rumme ca. 250 værnepligtige og omfatter selvstændige kvarterbygninger med belægningsstuer til hver 12 mand, en cafeteriabygning, bygninger med undervisningslokaler og en gymnastiksal med udendørs idrætsbane. Centralt i hele kasernens layout ligger det store garageområde med tre lange garagebygninger og et værksted til kolonnens mange udrykningskøretøjer. I fredstid fungerede kasernen også som udrykningsstation, og kolonnen blev jævnligt kaldt ud til støtte for de lokale brandværn ved større brande og ulykker. Øvelsesplads Et af kasernens karakteristiske træk er det høje, gule murede slangetårn, som fandtes på alle Civilforsvarets kaserner og blev benyttet til at tørre brandslanger efter indsats og øvelser.
Et andet særkende er ruinbyen umiddelbart ved siden af kasernen. “Byen” omfatter en række ruiner opført til formålet og placeret, så de svarer til et lille udsnit af en gade i en typisk dansk by. Her kunne mandskabet øve indsats, brandslukning og redning af personer fra et typisk indsatsområde, som man ville møde i en krig, hvor en hel gade eller bydel kunne være ramt og stå i flammer. Hvis krigen kommer Civilforsvarets hjemsendte værnepligtige kunne hurtigt genindkaldes. Fredtidsstyrken kunne på denne måde hurtigt forøges betragteligt med op imod 100.000 mand i de kommunale civilforsvarsstyrker og 10.600 mand i det statslige civilforsvarskorps. CF-kasernen i Næstved skulle i tilfælde af en mobilisering også stille en ekstra kolonne, og den skulle udrustes med materiel fra kolonnens mobiliseringsstation i Glumsø, hvorefter hele styrken skulle sendes ud til indkvartering på gårde i det sydsjællandske område, hvorfra den kunne rykke ud til indsats.