Kapitel 10
Kampvognspor i sandet. Udsigt fra Kirkebjerge over øvelsesterrænet på Kallesmærsk hede. Det ældste af forsvarets øvelsesområder i forbindelse med Hærens Kampskole i Oksbøl. Foto: John V. Jensen 2013.
Centurion kampvogn i Oksbøl 1987. Foto: Hærens Kampvognsskoles Mediecenter.
En af de mere end 60 tidligere landejendomme med de påmalede vinduer, der dominerer indtrykket omkring Børsmose, Grærup og Vejers. Foto: Morten Stenak 2013.
Behov for en udvidelse af øvelsesterrænet I begyndelsen af 1950’erne modtog Danmark Centurion-kampvogne fra USA i våbenhjælp. Kampteknikkerne ændrede sig så meget, at et større og mere sammenhængende øvelsesterræn blev påtrængende. Indførelsen af bæltekøretøjerne gjorde øvelserne i civile områder mere komplicerede og for visse enheder også umulig. Man rådede ganske vist allerede over 4000 hektar land primært på Kallesmærsk Hede, men længere mod nord havde arealet en uhensigtsmæssig form. Særligt ved lokaliteterne Grærup og Vejers var der en flaskehals, som besværliggjorde de taktiske øvelser, hvor bl.a. de nye kampvogne krævede stadig mere plads. Forsvaret ønskede derfor en udvidelse af øvelsesterrænet på bekostning af de to små samfund på 5–6 huse hver, men derudover ville omkring 200 landejendomme, huse og sommerhuse og endnu flere mennesker blive berørt af udvidelsen (Ipsen 1979).
ØVELSESPLADSER VED FORSVARET Træning med nye våben og større troppestyrker kræver god plads. Ved de nye kaserner rundt om i landet blev der derfor anlagt nye øvelsespladser. Pladserne havde en række elementer, der gik igen ved dem alle, så man kunne træne forskellige taktiske situationer: • Veje, vandløb, levende hegn og andre typiske danske landskabselementer • En skydebane til håndvåben • En skydebane til morterer og tunge maskingeværer • En træningshus til bykamp • Et gaskammer til træning af brug af gasmasker • Forskellige kørespor til træning af terrænkørsel Øvelsespladserne gav ikke mulighed for at træne med flere hundrede mand på én gang. Her kunne man anvende Oksbølområdet. Ved større øvelser med andre NATO-styrker måtte man dog flytte helt til øvelsesområderne Grafenwöhr og Munster i Tyskland, som strakte sig over meget store områder og kunne rumme flere tusinde soldater.
101
Ekspropriationen bliver en realitet På egnen gik der i flere år rygter om, at en betydelig ekspropriation var nært forestående. Det var dog først i mod slutningen af 1964, at Folketingets Finansudvalg bevilligede de nødvendige midler til terrænudvidelsen og dermed gav grønt lys for “ekspropriationen af Eventyrets land”. På “fandens fødselsdag” d. 11. december 1966 fandt den første formelle besigtigelse sted. Konsekvenserne af planerne var store, og forslaget ville omfatte knap 2000 hektar. I alt blev omkring 60 landejendomme, godt 40 helårsbeboelser, omkring 115 sommerhuse samt ca. 170 sommerhusgrunde eksproprieret (Ipsen 1985). Dertil kom to købmandsforretninger, Vejers skole, Mosevrå kirke, en telefoncentral, to restauranter samt Bordrup kro. Mere end 300 ejere og 30 lejere blev berørt af ekspropriationen, der i alt løb op i 45 millioner kr. (Ploug og Jepsen 2006).