Bispebjerg Bakke

Page 38

Udfordringer og kompromiser Selv om man har været forudseende, har der dog alligevel sneget sig enkelte overraskelser ind i forbindelse med byggeriet af Bispebjerg Bakke. Torben Sørensen fortæller: ”Omkostningerne til de hjælpemidler og maskiner på byggepladsen, der er blevet brugt til at montere for eksempel tag og facader, er noget højere, end vi havde regnet med. Det skyldes primært, at almindelige hjælpemidler og maskiner ikke kunne bruges, fordi væggene er så krumme. Det er dog forholdsvis få steder, hvor tingene har været mere komplicerede, end vi kunne forudse. Men det gør alligevel ondt på økonomien. Som udgangspunkt er det NCC’s økonomi, det går ud over, men bygherrerne lider også under det”. Bygherrerne har tilført projektet ekstra penge undervejs, men har også været nødt til at acceptere enkelte forringelser. Det gælder for eksempel belægningen på vejene mellem husene. Her havde man

74

oprindeligt planlagt en klinkebelægning, men det kunne ikke lade sig gøre, og nu er man endt med grus. Bygherrerne kan så vælge senere at lave en anden belægning, hvis de vil. Og sådan er visionen løbende blevet tilpasset realiteterne. Når Bjørn Nørgaards og Jesper Holms kunstneriske ambitioner er stødt sammen med bygherrernes økonomiske velvilje, er også de blevet nødt til at ændre deres vision. Bjørn Nørgaard fortæller: ”Vi ville ikke have skillevægge i lejlighederne. Vi syntes, man skulle lade den enkelte lejer bestemme, hvor skillevæggene skulle stå, men det lykkedes ikke. Vi havde også nogle ideer om særlige krumme fliser til badeværelserne, men der blev økonomien for stram”. Flemming Borreskov siger om afvejningen af kunstneriske detaljer og økonomi: ”Kunstnere og arkitekter ønsker sig tit mere og mere, og der er man nødt til som bygherre at tvinge dem til at vælge. Derfor gav vi Bjørn Nørgaard en særlig pulje på seks millioner kroner, så han selv kunne prioritere. Det er langt fra

75


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.