Livtag # 3 2013

Page 12

T

smertebehandling // LIVTAG #3 – 2013

En femtedel af alle voksne danskere har kroniske smerter, og tallet er stort set det samme i hele Europa. En smerte defineres i Danmark som kronisk, når den har stået på i over seks måneder.

Det hele menneske

– tema om smertebehandling Mange PTU'ere har kroniske smerter, derfor var det også temaet på foreningens sundhedsdag i 2012, og derfor håber vi med dette tema om behandling af kroniske smerter at kunne inspirere både de PTU'ere og behandlere, som ikke kunne deltage i sundhedsdagen, og de som deltog men gerne vil vide mere. Alle de behandlere, som vi har talt med i forbindelse med artiklerne til temaet, er enige om én ting, nemlig at det afgørende for kroniske smertepatienter er at nå det punkt, hvor de selv styrer smerterne og ikke lader sig styre af dem. Fagfolkene giver desuden alle udtryk for, at en effektiv behandling af kroniske smerter altid involverer både den rigtige medicinering og andre former for behandling, som kan variere alt efter den enkeltes behov og lyst.

Der kan skrives rigtig mange artikler om smertebehandling, men vi har til dette tema valgt at interviewe en læge, en mindfulnessinstruktør, en leder af et smertecenter, en fysioterapeut, to musikterapeuter og nogle patienter. Første del af temaet kan du læse i dette nummer. Anden del kan du læse i Livtag nummer 4, der udkommer i september. Skulle du som læser sidde med nogle erfaringer, du gerne vil dele med andre læsere eller med en idé til en spændende artikel, som vi måske kunne lave en anden gang, hvor vi igen tager emnet smertebehandling op, er du meget velkommen til at skrive til Kira Orloff på kso@ptu.dk God læselyst


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.