__MAIN_TEXT__

Page 1

5 – 2011

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU ¦MBOETGPSFOJOHFOBGQPMJP.-USBGJL.PHVMZLLFTTLBEFEF

SYNSTRÆNING HJALP LENE side 8

Se dine nye rådgivningstilbud side 20

Når kæresten bliver hjælper side 35


BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

VI TILBYDER: t t t t

(SBUJTSFLSVUUFSJOH 7JLBSTFSWJDF -FETBHFPSEOJOHFO )FMIFETM“TOJOHFOUJMIKMQFPSEOJOHFS

t t t t

#PSHFSTUZSFUQFSTPOMJHBTTJTUBODF #1"

4QFDJBMQEBHPHJTLTU“UUFPSEOJOH 414

4SMJHUUJMSFUUFMBHUVOHEPNTVEEBOOFMTF 456

"MMFBENJOJTUSBUJWFPQHBWFSSFMBUFSFUUJMPWFOTUÌFOEF

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København

Århus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk


I

INDHOLD

AL

22

bevægelse tæller 44

Synstræning hjalp Lene 8 Efter to piskesmæld har Lene Stentsøe haft stor glæde af synstræning Problemer med synsfunktionen har store konsekvenser Rymarvsskadedes tilknytning til arbejdsmarkedet Hvordan ser det ud med tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en rygmarvsskade?

11 14

Nu kan du få mere rådgivning Læs om de nye rådgivningsmuligheder, PTU tilbyder dig som medlem

20

Whiplashforskningen rykker markant

22

En status på rygmarvsskader og behandling

28

Når kæresten bliver hjælper

35

Al bevægelse tæller Årets Forsknings- og Sundhedsdag handlede om den aktive og sunde livsstil for folk med rygmarvsskader

44

35 Hvert nummer Leder Portræt PTU’s Erhvervspartnere Opgavesiden Medlem til medlem Værd at vide Brevkasse Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 6 13 18 27 30 32 41 46


PTU’s advokatgruppe

NĂĽr NĂĽr ulykken ulykkenererude... ude...

Personskade Personskade Gitte Møller Iversen

Muligheden for erstatning kan vÌre afgørende økonomien, Mulighedenfor for büde erstatning kan vÌre fremtiden og büde familien. afgørende for økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og fü en vurdering Kontakt os, og fü en vurdering af din sag, sag,eller ellerlÌs lÌsmere mere af din püpü www.personskade-erstatning.dk. www.personskade-erstatning.dk.

Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere ./'3#350'3' Grove & Partnere 317'#350'3' HjulmandKaptain ,6./#0&#25#+0 Kirk Larsen - Ascanius +3-#34'04%#0+64

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Rikke Lenette Omme . Skjern Esbjerg Herning. Skjern Esbjerg .. Herning . Tlf. www.kirklarsen.dk www.kirklarsen.dk . Tlf. 7070 22 22 66 66 60 60

Anne Katrine Bay

Erstatning og forsikring

Erstatning for personskade Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERDUKOMMETTIL SKADE  SĂ?KONTAKTSPECIALISTERNE

!DVOKAT34%%.%2)+3%.( !DVOKAT0/5,2!3-533%.( !DVOKATERNE34/2%4/26

- vi har vi specialiseret os i: kan hjĂŚlpe dig

=345#50+0)4-3#77'&6.:--'3 =!.:--'4(134+-3+0)'3

Vi er specialiserede indenfor: Kontakt Karina Kellmer, ='3410(134+-3+0)'3 š arbejdsskader Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, Vi har tilknyttet egen speciallÌge. šfritidsulykker Bo Hansen, Christina Sørensen šfWj_[djikader AnkerHenrik Laden-Andersen Tal med Karina Kellmer, Lingsieeller Jensen, Uhrenholdt, špensionsforsikringer pü tlf. Arne 7015 1000. Marianne Fruensgaard, John Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Âą2(53# 4%, &!8

7 7 7 ! $ 6 / + !4 % 2 . % n 3 4 / 2 % 4 / 2 6    $ + SĂ?BESÂ’GVORESHJEMMESIDEOGLÂ?SOM HVORDANSPECIALISTER IERSTATNINGSRETVEDRÂ’RENDEPERSONSKADERKANHJÂ?LPEDIGVIDERE

ADVOKATRÅDGIVNING - nür skaden er sket Elmer &&Partnere yder rüdgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmül efter enom personElmer Partnere har 5 erfarne kan rüdgive alle skade, uanset om den erefter opstüet arbejde ellerDet i fritiden. Vi overfor reprÌsenterer vÌsentlige spørgsmül en pü personskade. gÌlder modudelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmÌgtige, parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. LÌs studenter og 6 sekretÌrer, der arbejder med dette retsomrüde. Vi har igennem mere pü www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange ür ført et stort antal retssager; ogsü i Højesteret, og har opnüet stor viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

ELMER & PARTNERE A D V O K A T E R

A D VOK A T AKTIESELSK AB

TELEFON 3367 6767

STO R E KO N G E N SG A D E 23 B A G H U S ET . 12 6 4 K B H K

TELEF A X 3367 6750 W W W. E L M E R - A D V. D K

HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatďŹ rma med 110 ansatte, heraf 24 i vores højt ¡specialiserede afdeling for erstatningsog forsikringsret. Aalborg Hjørring ¡ SĂŚby ¡ Frederikshavn ¡ Skagen LĂŚs mere om os pĂĽ70 www.hjulmandkaptain.dk Tlf. 15 10 00

888'345#50+0)442'%+#.+45'0&mail@70151000.dk HjulmandKaptain

32 ĂĽrs erfaring

GROVE & PARTNERE

§

"  Kontorets advokater har gennem en ĂĽrrĂŚkke specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskĂŚftiger os i dag nĂŚsten udelukkende med disse retsomrĂĽder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rĂĽdgivningskomitĂŠ i European Whip-lash Association.

#0-500?.#&4 st.< @$'0*#70 '.'(10



<#9



 @&142A*,'//'4+&'08ww.grove-partnere.dk /#+.)2)317'2#350ere.dk


LI

LEDER 00MJWUBH#5 – 2011

5

NY REGERING – NY HANDICAPPOLITIK? Den 15. september gik vi danskere til valg. I den forbindelse gør vi os alle overvejelser om hvem, vi deler mest holdning med inden for områder som økonomi, sundhed, forsvar, miljø, EU og mange flere. For PTU’s medlemmer er et område særligt vigtigt – holdningen til mennesker med handicaps rettigheder og vilkår. PTU er partipolitisk neutral, og derfor er denne leder ikke et ridt igennem de forskellige partiers programmer på området, men en gennemgang af nogle af de forventninger, vi i PTU har til det nye Folketing og i særdeleshed til den nye regering.

Danmark bør ikke halte bagefter I skrivende stund er den nye regering ved at blive dannet, og Folketinget kan igen trække i arbejdstøjet. PTU ønsker først og fremmest, at den handlingsplan for handicapområdet, den afgåede regering ville fremlægge, bliver fremlagt med en klar plan for, hvorledes Danmark forventer at opfylde FN’s Handicapkonvention. Det kunne passende ske ved, at der blev opsat nogle tydelige og realistiske mål for, hvordan der sikres tilgængelighed til offentlige bygninger, det offentlige rum og til butikker, arbejdspladser samt sundhedsklinikker. Det ville klæde Danmark jllfbuibmuffgufsfumboetpnTqbojfoq det område. OsubmfogbmefsqLpowfoujpofo-tfs det naturligt at fremhæve den såkaldte Tillægsprotokol, der giver danskere ret ujmbulmbhfpwfscsveqLpowfoujpofo til FN’s komité for overvågning heraf. Det er PTU’s klare forventning, at den

nye regering tager skridt til at tiltræde protokollen i tråd med det beslutningsforslag, den som opposition fremsatte i 2009. Den manglende tiltrædelse er ikke bare pinlig i forhold til svenskerne, der har tiltrådt protokollen, men det er også en usaglig forskelsbehandling i forhold til børneområdet, hvor Danmark har tiltrådt en tilsvarende protokol. Det må den nye regering få rettet op på.

Retsikkerheden er på spil Det næste, regeringen herefter bør tage fat på, er kommunernes ønske om at udstrække selvstyret så langt, at de i egen forvaltning vil have lov at sætte Folketinget og Ankestyrelsen ud af kraft og selv beslutte rammerne for ydelser og reducere borgernes klageadgange. Det er retssikkerheden, der er på spil her, og det er vigtigt, at det sikres, at en lavkonjunktur ikke resulterer i, at rettigheder og retssikkerhed ofres. PTU er altid gået forrest i forsvaret for retssikkerheden og argumenteret for, at borgernes retssikkerhed og sikring af klagesystemet som en del heraf burde være mindst lige så afgørende for kommunerne som overholdelse af budgetterne. PTU hilser derfor også de borgerrådgivere velkomne, som nogle kommuner er ved at etablere, men opfordrer Folketinget til at vedtage oprettelsen af borgerrådgiverfunktioner således, at lokale sparehensyn ikke kan afskaffe dem igen.

med kommunernes økonomi, er en tryg finansiering af PTU’s bilafdeling. Denne aktivitet føler PTU en ganske særlig forpligtelse til at drive, idet vi besidder en unik og uundværlig viden og erfaring i forhold til indretning og afprøvning af handicapbiler samt køreskole for fx senhjerneskadede. Det er et tilbud, der ikke kun kommer PTU’s medlemmer til gode, men også andre mennesker med handicap og ikke mindst kommunerne. Men økonomien i aktiviteten er særdeles trang og bekymrende for aktivitetens fremtid, hvorfor PTU indtrængende opfordrer den nye regering til at sikre denne samfundsnyttige aktivitet en tryg finansiering ved fx at placere bilafdelingen på finansloven.

12

PTU er optimistisk og ser positivt på de fremtidige tiltag på handicapområdet, men der er ingen tvivl om, at PTU også har store forventninger til det nye Folketing og den nye regering. De kan begynde med at tage fat på de i denne leder nævnte punkter og dermed skabe en ny handicappolitik.

Janus Tarp Næstformand, PTU

Økonomisk sikring af PTU's bilafdeling Et helt særligt ønske, PTU har til den nye regering, og som også har sammenhæng

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf. 3673 9000, fax 3673 9029, livtag@ptu.dk, www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N., tlf. 7610 1143, fax 7610 1122, crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Willads Oplag 7.000 JTTOos/2:15.58:9 FGUFSUSZLNFELJMEFBOHJWFMTFUJMMBEU Næste nummer af Livtag udkommer 12.12.2011 Deadline: Redaktion 7.11.2011 Annoncer 7.11.2011


P

PORTRÆT 00MJWUBH#5 – 2011

6

Livtag har gennem det seneste 1½ år bragt en række medlemsportrætter. Dette er det niende og sidste i serien.


MJWUBH#5 – 2011

7

AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

Vi vurderer ofte hinanden ud fra bl.a. profession, handicap og pengepung. Men som mennesker rummer vi hver især meget mere.

Navn Martin Arboe-Rasmussen

Alder 39 år

Familie Cpstbnnfonfetjol¿sftufTjetfmq51sphfotups fransk Mastiff ved navn Thilde. De har endnu ikke børn.

Hvordan oplever du dig selv med dit bevægelseshandicap blandt ikke-handicappede? Jeg glemmer ofte fuldstændig, at jeg er handicappet. Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor jeg kommer i tanke om det – når folk kigger, eller når jeg er ude og handle, hvor det kan være lidt besværligt at få fat i varerne med min hånd, men det går. Jeg har jo bil, og den har PTU hjulpet mig med at få. Den giver mig en utrolig frihed. Jeg kører lige ned til havnen og henter friske fisk eller ud i skoven og går tur med hunden. Det er herligt.

Bevægelseshandicap Martin har et kunstigt ben fra knæet og ned (et såkaldt Cleg eller en Mercedes protese, som han kalder det), en arm amputeret over albuen og en arm med cross-operation, hvor man har opereret den anden hånd på. Han blev for fem år siden kørt over af et tog på en lille tysk station. Hans bukseben hang fast i trinbrættet, mens toget begyndte at køre. Han faldt ned under toget og mener selv, at han kun reddede livet, fordi han blev fløjet til et af verdens allerbedste hospitaler i Bochum i Ruhr-distriktet.

Uddannelse/job Arbejdede før ulykken som social- og sundhedshjælper samt handicaphjælper. Levede et ungkarleliv med masser af vagter og lange arbejdsdage for så at holde fri i perioder og rejse til bl.a. Himalaya for at trekke. Har desuden undervist i yoga. Får nu førtidspension og tager ud og holder foredrag for sundhedspersonale, sagsbehandlere og bandagister, ligesom han træner og svømmer flittigt hos PTU i Rødovre.

Interesser Fodbold – især Liverpool græder og griner han med og planlægger sammen med kæresten at tage over og se dem på hjemmebane. Desuden vil han genoptage arbejdet med musik, som han komponerer på computer. Læser, downloader (lovligt) amerikanske serier som Lost, hører P1, tager ud og møder mennesker og går tur med sin hund.

Hvad har været din største udfordring? Det er måske at genfinde den person, som jeg var en gang, så hele min identitet ikke kommer til at handle om sygdom. Phtnjol¿sftufTjetfm/Ivotujmmfstupsflsbwgpsbugefu bedste frem i mig, men sådan er det nok i alle parforhold, hvis man virkelig vil hinanden.

Hvordan har du forsøgt at løse det? Jeg har prøvet at leve så almindeligt som overhovedet muligt. Det skal ikke være sådan, at mine venner ikke tør klage over ondt i ryggen, fordi de straks tænker: “Åh nej, Martin har det jo meget værre.” Og med kæresten – det var nok egoet, der lige skulle trimmes lidt, og så skulle jeg turde at satse på et forhold.

Har du nogle idéer, du kan bringe videre? Vær dig selv, sats noget og lev livet.


P

PORTRÆT 00MJWUBH#5 – 2011

8

En af øvelserne gik ud på at kigge på en svingende bold, der var hængt op i dørkarmen.

Livtag har kigget nærmere på synstræning. Læs på de næste sider om Lene, der har haft stor gavn af en række øjenøvelser og om en klinik, der er specialister i synsfunktionen og som har stor erfaring med at hjælpe whiplashskadede.


MJWUBH#5 – 2011

9

SYNS-

TRÆNING HJALP LENE 31njovuufstcjmlÀstfmfscmfwfuujm51njovuufs fgufs-buMfofTufoutÀfibsw¿sfuujmlozuufufo synsklinik i et par måneder. En række simple øvelser har gjort hendes hverdag nemmere og givet hende mere glæde. Typiske, flakkende piskesmældsøjne. TebomÀeepnnfoiptefoofvspmph- iwpsMfofTufoutÀfcmfwvoefstÀhu/ “Jeg havde store problemer med svimmelhed, når jeg forsøgte at dyrke sport og blev meget hurtigt køresyg. Jeg kunne fx kun køre bil i 20-30 minutter. Hvis det regnede og vinduesviskerne kørte, fik jeg kvalme, fordi jeg havde ’glemt’, hvordan man så ’forbi’ dem. Jeg skulle bruge meget energi på at se og holde øje med trafikken” fortæller Lene, hvis radius derfor var begrænset til det, hun kunne nå på højst 20 minutter i sin bil. Også standarddansen, som har været en fast og stor del af hverdagen, siden Lene var fire år, kneb det med at gennemføre. “Der skal drejes meget rundt i en wienervals, og det kunne jeg slet ikke.

Jeg kunne højst holde til 20 sekunder af gangen, så måtte jeg stoppe,” siger Lene. Neurologen mente, synstræning kunne hjælpe Lene og anbefalede hende derfor at opsøge en synsklinik. Men inden Lene nåede til at få anbefalet synstræning, lå et langt forløb.

Balancetræning var godt MfofTufoutÀfÞlqjtlftn¿megps26s siden i forbindelse med et trafikuheld. Hun var deltidssygemeldt i et år og gik til forskellig slags behandling. Efter 1 år var hun i stand til at danse igen. “Jeg lavede en del balancetræning bl.a. i forbindelse med min dans, og det kunne holde min svimmelhed nede,” siger Lene. Men for fem år siden begyndte hun at få det værre i hele kroppen, og hun

AF Kira S. Orloff, journalist — FOTO Thomas Willads

var sygemeldt i kortere perioder. Hun måtte også have hjælp på sit arbejde for at kunne klare arbejdsopgaverne. “Min læge kunne efter utallige undersøgelser ikke finde ud af, hvad der var galt og syntes, jeg skulle søge om gmfltkpc/Tbnujejhifowjtufivonjhujm en smerteklinik,” fortæller Lene. Det viste sig, at hun havde udviklet fibromyalgi, formodentligt pga. konstante smerter efter sit piskesmæld.

Endnu et piskesmæld Undervejs i forløbet for at blive godkendt til fleksjob, pådrog Lene sig endnu et piskesmæld, som medførte, at svimmelheden kom igen, og hun følte, at hun gik på et gyngende gulv. Efter et par måneder mærkede hun mest svimmelheden, når hun dansede eller var til rygtræning. 1 år efter piskesmæld nummer to, sendte forsikringsselskabet Lene til den samme neurolog, som kommunen tidligere havde sendt hende til. Han kunne derfor nemt konstatere, at der ikke var sket en forbedring i hen-


P

PORTRÆT 00MJWUBH#5 – 2011

10 des øjenbevægelser og mente altså at Lene kunne have gavn af synstræning.

To måneder med sjove øvelser MfofwbsujmlozuufuLÀcfoibwotqsjwbuf synsplejeklinik i to måneder og kom på klinikken med 2-3 ugers mellemrum. “Hver gang jeg kom, fik jeg nye øvelser, som jeg ikke kunne gennemføre, når jeg fik dem udleveret. Men i løbet af 2-3 dage, hvor jeg havde trænet, blev det gradvist bedre,” fortæller Lene, der ligefrem nød træningen. “Det var rart, at det var nogle sjove øvelser, fordi det betød, at det ikke var surt at lave dem, men at jeg faktisk havde lyst til det. Det er også motiverende at kunne mærke, at det bliver cfesfebhgpsebh/Tbnujejhwbsefunf. get overskueligt at skulle lave øvelser 15 minutter om dagen,” fortæller Lene. En af øvelserne gik ud på at kigge på en svingende bold, der var hængt op i dørkarmen. Først skulle Lene stå med fødderne langt fra hinanden, og efterhånden som hun blev bedre, skulle hun samle benene mere og mere. Der var også nogle 3 dimensionelle øvelser på computeren, hvor øjnene blev udfordret med forskellige figurer. “Det gjaldt om at få flest mulige point, så der gik lidt sport i det for mig, fordi jeg skulle se, om jeg kunne slå mig selv fra gang til gang,” fortæller Lene.

kunne flytte hende mere. “Det var virkelig øv, men den positive udvikling fortsatte et par måneder efter, jeg stoppede med at lave øvelser,” siger hun. Behandleren fra synsplejeklinikken mente, at Lene kunne få det endnu bedre, hvis hun fandt en behandling, der kunne løsne hendes nakkemuskulatur. “Jeg prøvede akupunktur, og de små nåle i nakken har gjort, at jeg i flere uger på nuværende tidspunkt ikke har følt mig svimmel,” fortæller Lene.

Svimmelhed skal provokeres “Før jeg startede på synsøvelserne, var jeg ikke bevidst om, at jeg bevægede øjnene uhensigtsmæssigt, men efter træningen kan jeg mærke en stor forskel i min ebhmjhebh/NjofÀkofßbllfsjllf-oskfhtlbmtfqophfu-tjhfsMfofTufoutÀf/Ó TbnujejhnfebuMfofhsujmblvqvoluÀs-vegpsesfsivophttfmwtjotwjnnfm. hed, og målet er at kunne danse en hel turnering igen. “Jeg udfordrer hele tiden min balance og svimmelhed. Det er godt at provokere den, jeg skal bare stoppe før, jeg når til kvalmegrænsen, siger min læge. På synsklinikken lærte jeg, at hvis jeg bliver svimmel, skal jeg kigge på nogle helt lodrette eller vandrette flader, så går det langsomt over,” fortæller Lene. Det, der hele tiden har drevet Lene, er lysten til at stå på dansegulvet igen. I dag er Lenes svimmelhed i perioder så god, at hun kan danse op til tre minutters wienervals uden hverken kvalme eller svimmelhed. Det takket være synstræning og akupunktur i nakkemusklerne – samt en stor portion vilje. 

Hurtige fremskridt Lene er ikke i tvivl om, at øvelserne hjalp hende. “Jeg kunne mærke forskellen på flere måder. Jeg var mindre svimmel, kfhlvoofebotfxjfofswbmtj51tf. kunder i modsætning til 20 sekunder gÀstzotÀwfmtfsof/KfhlvooflÀsf51 minutter i bil uden at blive træt, hvor jeg før kun kunne køre 20 minutter, og jeg lagde ikke længere mærke til vinduesviskerne.” Efter et par måneder med øvelser fik Lene at vide, at træningen ikke

HVAD KOSTER DET? Et forløb på 8-10 uger hos en privat synsplejeklinik koster omkring 7/111.9/111lspofs)qsjtfotubnnfsgsbLÀcfoibwotqsjwbuftzotqmf. kflmjojl*/MfofTufotÀftgpstjlsjohibscfubmuifoeftcfiboemjoh-gpsej det var en læge (neurolog), der anbefalede, at hun ville have gavn af behandlingen. Der findes private synsplejeklinikker rundt om i landet, nogle fremhæver at have særlig forstand på piskesmæld.


MJWUBH#5 – 2011

11

Problemer med synsfunktionen har store konsekvenser AF Kira S. Orloff, journalist — ILLUSTRATION Essensen

Ved et piskesmæld lider nakke og halsmuskler overlast i forskelligt omfang, og nervevævet i hjernestammen er særlig udsat. Ligesom ved en hjernerystelse kan der også være skader andre steder i hjernen. De nervekerner, der er ansvarlige for styringen af øjenmusklerne, sidder i det område, der ofte er udsat i forbindelse med et piskesmæld. Beskadiges disse områder, tabes en del af styringen til øjenmusklerne, og du vil opleve symptomer som dobbeltsyn, slør, nedsat koncentrationsevne, læsebesvær og hovedpine. ÒHfofsfmulbonbotjhf-buiwjtefsfstlfuophfunfe hovedet under en ulykke, er der som regel også sket noget med synsfunktionen,” siger Torben Helstrup, der er neurooptometrist phjoefibwfsbgLÀcfoibwotqsjwbuftzotqmfkflmjojl/

Dobbeltsyn, dårlig balance, nedsat koncentrationsevne og hovedpine. Rigtig mange piskesmældsskadede lever med forskellige gener, der i høj grad påvirker deres hverdag. En del af generne kan ofte forklares med problemer med synet, og genoptræning af øjnene kan måske være med til at forbedre hverdagen. HVIS DU VIL HAVE UNDERSØGT DIN SYNSFUNKTION // Der er ikke ret mange i Danmark, der bruger samme fremgangsmåde, som de gør på Københavns private synsklinik. Kontakt evt. klinikken for at høre, om

Synstest er ofte utilstrækkelige

de mener, de kan hjælpe dig. Du kan også skrive til

De fleste, der har slået hovedet, vender i løbet af nogen tid tilbage til en normal tilværelse, men for en lille gruppe, er der vedvarende problemer, og en del af disse mennesker møder Torben Helstrup i sin klinik. Mange af dem har allerede været hos en optiker eller øjenlæge og fået at vide, at deres syn ikke fejler noget.

klinikken på deres hjemmeside www.privatsyn.dk. I deres forum kan du læse om andres erfaringer og benytte brevkassen til spørgsmål. Her finder du også øvelser, du kan udføre derhjemme.


P

PORTRÆT 00MJWUBH#5 – 2011

12 Øjnene styres af et komplekst system

“En øjenlæge eller optiker tjekker som regel kun, om patienterne ser klart eller uklart, og det er langt fra tilstrækkeligt, for der kan være meget andet galt. Det svarer til kun at undersøge hardwaren på en computer, der ikke virker,” siger Torben Helstrup. Han mener, at årsagen til langt de fleste synsforstyrrelser er meget mere kompleks og kræver langt grundigere undersøgelse. ÒTzofufstlpnqmfltu-bufofolfmuuftufmmfsupjllflbo afgøre, om der er synsforstyrrelser,” siger han. Ifølge Torben Helstrup fi ndes der en lang række test, man kan udføre for at afdække problemerne. “De test, vi gennemfører med folk, er meget tidskrævende og kræver lang tids øvelse. Måske er det noget af forklaringen på, at der ikke er ret mange, der laver dem,” siger Torben Helstrup.

Det er aldrig for sent at starte synstræning, men hvis man har haft en funktionsnedsættelse på synet i mange år, har man lært at kompensere ved for eksempel at spænde i øjnene. “Man kan have gavn af synstræning 5, 10 eller 15 år efter en skade er opstået, men har man ubevidst lært sig nogle kompensationstrategier, kan det forlænge træningsperioden” siger Torben Helstrup. Træningen løber over en længere eller kortere periode, afhængigt af hvilke problemer der er, og den målrettes de øjne, der skal trænes. Træningen kan bestå af øvelser, der stimulerer for eksempel fokusering, fiksering, ind- og udaddrejning af øjnene, balance, koordination og motorik. Undervejs i træningen justeres øvelserne, så de hele tiden passer til øjnenes niveau. “Træningen kræver meget af den, der skal udføre den, og det kan godt være rigtig hårdt, men sandsynligheden for, at man oplever forbedringer, vil jeg også vurdere til at være god,” siger Torben Helstrup. 

BEGRÆNSNINGER VED TERAPIEN // Dit helbred skal være stabilt. Den lægelige behandling skal være afsluttet eller velkontrolleret.

Gode erfaringer med synstræning Når en patient kommer til Torben Helstrup, bruger han ca. en time på at lave en funktionstest af øjnene. Her tester han blandt andet øjnenes udholdenhed, og hvordan synet fungerer i frem-tilbage dimensionen, som er hjernens værktøj til at bestemme kollisionskurs- og tid. Denne funktion skal hjernen bruge for at kunne beregne rum og tid, hvilket er nødvendigt for al færden. “Hvis der er en skade i sansegrundlaget til at bedømme frem-tilbage dimensionen, bliver øjnene meget anstrengte, og man oplever svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær og udtalt træthed,” forklarer Torben Helstrup. “Terapien, jeg anbefaler, er grundlæggende et erfaringsbaseret spekulationsprodukt, men den bygger på ren naturvidenskabelig tankegang og viden, og min erfaring er, at virkningen er mellem fair god og rigtig god,” siger Torben Helstrup, der gennem mange år har gode erfaringer med at behandle mennesker med piskesmæld.

Metoden stiller ret store krav til din selvdisciplin. Det er et reelt stykke arbejde, der skal udføres, og det kan være hårdt, hvis du i forvejen ikke har så meget overskud. Metoden anvender megen hjemmetræning, men du får naturligvis hjælp og støtte undervejs. I de letteste tilfælde løber behandlingen over ca. 8-10 uger og koster i nabolaget af 6.500-8.000 kroner. I middelkategorien ca. det dobbelte (både tid og penge). I svære tilfælde brydes behandlingen op i mindre enheder og kan løbe i lang tid. Ljmef;LÀcfoibwotqsjwbuftzotqmfkflmjojl-xxx/qsjwbutzo/el


MJWUBH#5 – 2011

13

ERHVERVSPARTNER Tpnfsiwfswtqbsuofsik¿mqfsejowjsltpnifeQUVnfebu skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom.

Sådan bliver du erhvervspartner Hvis din virksomhed er interesseret i at blive erhvervspartner, bedes du kontakte Rosendahls, Conny Rita Pallesen, der kan oplyse priser og betingelser: tlf. 7610 1143, crp@rosendahls.dk


F

FORSKNING 00MJWUBH#5 – 2011

14

RYGMARVSSKADEDES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET De to fysioterapeuter, Dorte Hoffmann fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Ellen Madsen fra PTU's RehabiliteringsCenter har i forbindelse med et masterstudie wfeTzeebotlVojwfstjufuvoefstÀhu-iwpseboefutfs ud med tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en rygmarvsskade her i Danmark. I denne artikel præsenterer de deres resultater.

SÅDAN GJORDE VI Undersøgelsen blev gennemført ved at benytte oplysojohfsgsbqbujfouebubcbtfsofqLmjojlgpsszhnbswtskader i Hornbæk og fra Vestdansk Center for Rygmarvsskader i Viborg samt oplysninger fra postomdelte spørgeskemaer. Med tilladelse fra Datatilsynet samt accept fra de ansvarlige klinikchefer indhentede vi de relevante oplysninger. Wjvewbmhufefqfstpofs-efswbsnfmmfn29ph75sq ulykkestidspunktet, og som var indlagt som nyskaefefjqfsjpefonfmmfn2/8/3116ph41/7/3121/ TqÀshftlfnbfujoefipmeutqÀshtnmpn ¦ tjuvbujpofoqvmzllftujetqvolufu ¦ bscfketujmlozuojohqefuujetqvolufutqÀshf. skemaet blev udfyldt ¦ ifmcsfe0mjwtlwbmjufu TqÀshftlfnbfucmfwtfoeuveujm32:qfstpofs-phefs wbsfotwbsqspdfouq84/Wjfslmbspwfs-buefslbo være nogle få, der ikke er registreret korrekt i patientdatabaserne og derfor ikke er kommet med i undersøgelsen.

AF Ellen Madsen, fysioterapeut og master i rehabilitering, PTU og Dorte Hoffmann, fysioterapeut og master i rehabilitering, Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg (tidl. Paraplegifunktionen)

I vores arbejde oplever vi, at nyskadede personer med rygmarvsskade blandt meget andet er optaget af deres muligheder og begrænsninger i forhold til fremtidig beskæftigelse og uddannelse. Derfor ønskede vi at finde ud af hvor stor en del af dem, som fik en traumatisk rygmarvsskade i en 5-års periode, der kom tilbage i arbejde eller i uddannelse, og hvor lang tid der gik. Vi valgte at koncentrere os om de personer, der havde pådraget sig en traumatisk rygmarvsskade altså dem, der fik skaden som følge af en ulykke. Det gjorde vi, fordi vi har en formodning om, at arbejdssituationen er anderledes for dem, der får rygmarvsskaden som følge af en sygdom, der udvikler sig over længere tid.

Udenlandske undersøgelser Der er ikke tidligere lavet landsdækkende danske undersøgelser på området, men studier fra andre vestlige lande viser, at mellem en tredjedel og op mod godt halvdelen vender tilbage til beskæftigelse. Den tid, der er gået fra på-


MJWUBH#5 – 2011

15 dragelsen af rygmarvsskaden til genoptagelse af arbejde er nfhfuwbsjfsfoef-nfoefshspgufßfsfs/Hfofsfmuwjtfs de udenlandske undersøgelser, at der er størst chance for at få arbejde, hvis man er ung ved skadens opståen, hvis man er mand frem for kvinde, paraplegiker frem for tetraplegiker, og hvis skaden er meget inkomplet. Desuden fremmer det muligheden for arbejde, hvis man har mindst en mellemlang uddannelse.

Figur 1 // BESKÆFTIGELSESSITUATION PÅ ULYKKESTIDSPUNKTET 13% 6% 11%

Lige adgang til arbejdsmarkedet Politisk og økonomisk er der meget stor bevågenhed omkring beskæftigelsessituationen i Danmark i øjeblikket, og jævnligt iÀsfswjpnujmubh-efstlbmtjlsfßfsfjbscfkef/Tbnujejhgbtu. slås det i FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap skal have samme rettigheder som andre borgere, med mulighed for fuldt ud at deltage i og være en del af samfundet. På trods af dette hører vi ofte, at det af forskellige årsager kan være svært for rygmarvsskadede at komme ud på arbejdsmarkedet, selv om de har et stort ønske om det. Umiddelbart er der i lovgivningen mulighed for støtte på flere områder, og derfor kunne det være relevant at undersøge barriererne for tilknytning til arbejdsmarkedet nærmere. Men eftersom vi ikke kender de faktiske beskæftigelsesandele for rygmarvsskadede i Danmark, valgte vi i første omgang at undersøge dette.

81&

I arbejde Under uddannelse/revalidering Midlertidigt ude af arbejde (arbejdsløs/sygemeldt) Permanent ude af arbejdsmarkedet (førtidspension/efterløn)

Gruppen af rygmarvsskadede 252 personer kom til skade inden for den 5 års periode, vi voefstÀhuf/Ifsbgwbs225joembhujIpsoc¿lph249wbsjoe. lagt i Viborg. Det betyder, at der var knap 15 personer melmfn29ph75s-efsÞlfousbvnbujtlszhnbswttlbefjEbo. nbslqs/2njmmjpoebotlfsfqs/s/Hfoofntojutbmefsfowbs52 år, og der var næsten 5 gange så mange mænd som kvinder. Der var næsten lige mange, som fik en tetraplegi (påvirkning fra halsdelen og ned) som en paraplegi (påvirkning fra brystdelen og ned). 29 % havde en inkomplet skade med qpufoujfmnvmjhifegpshbohgvolujpo/Efgmftuf-ofnmjh53&- wbslpnnfuujmtlbefvoefsusbotqpsujcjm-dzlfmnw/-45&wbs kommet til skade under fald, 12 % i forbindelse med sport og 12 % af andre årsager. Med hensyn til uddannelsesniveau var der en ligelig fordeling mellem ingen uddannelse/kort kursus, faglært/uddannelse under 3 år og en længere uddannelse over 3 år. På vmzllftujetqvolufuwbso¿tufo81&jbscfkef)tfgjhvs2/*

Yngre vender lettere tilbage til arbejdsmarkedet Vores undersøgelse viser, at på det tidspunkt, hvor spørgeskemaet udfyldes, var næsten 32 % i arbejde, halvdelen af dem uden særlig støtte, mens resten var i fleksjob eller under arbejdsprøvning (se figur 2). Næsten halvdelen var permanent ude af arbejdsmarkedet.

Figur 2 // BESKÆFTIGELSESSITUATION PÅ DET TIDSPUNKT, HVOR SPØRGESKEMAET BLEV UDFYLDT 58& 8% 13%

32%

I arbejde Under uddannelse/revalidering Midlertidigt ude af arbejde (arbejdsløs/sygemeldt) Permanent ude af arbejdsmarkedet (førtidspension/efterløn)


F

FORSKNING 00MJWUBH#5 – 2011

16

Hvis man udelukkende ser på dem, der var i arbejde, da eflpnujmtlbef-wbsubmmfumjeuiÀkfsf-jefu53&bgefnlpnj bscfkefph5-6&jveeboofmtf/ Det tog i gennemsnit ca. 1 år at komme i arbejde/uddannelse men med en meget stor spredning fra 3 måneder til 4s/Bgefn-efswbsjbscfkef-wfoeuftuÀstufefmfo)84&* tilbage til deres gamle arbejdsplads, og for dem tog det signifikant kortere tid at komme tilbage i arbejde end for dem, efslpnqfoozbscfketqmbet-ofnmjh:npe28nofefs/ TboetzomjhifefogpsbulpnnfjbscfkefwbstuÀstugpsbmdersgrupperne under 50 år, for mænd, for dem med uddannelse over 3 år og for dem med de mindst alvorlige skader. De allerfleste arbejdede på nedsat tid efter ulykken.

Tak til alle jer der har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet. Hele masterafhandlingen kan fås elektronisk ved henvendelse til dorte.hoffmann@Viborg.RM.dk eller ema@ptu.dk. Den kan også hentes på www.ptu.dk.

Mulighederne findes, men flere skal kende dem

Vi foreslår, at der tidligt foretages et arbejdspladsbesøg, hvor jobkonsulent og arbejdsgiver inddrages, så man bliver bekendt med hvilken hjælp, den rygmarvsskadede vil få brug for, og hvilke hjælpemuligheder og støttemuligheder, der Helbredet er bedst hos dem, der arbejder lovgivningsmæssigt findes. På spørgsmål om helbred/livskvalitet svarede 95 % af dem, For dem, hvor muligheden for tilbagevenden til tidligere der var i arbejde/uddannelse, at de havde et nogenlunde, arbejdsplads ikke er til stede, er det vigat rådgive om uddannelse og revaTilsammen bør det give anledning til, at spørgs- tigt lidering. Der vil selvfølgelig være en del målet om arbejdstilknytning får en mere central rygmarvsskadede, for hvem den bedste løsning er en pension. plads i rehabiliteringen. Denne undersøgelse sætter kun fokus på de traumatisk skadede, og vi ved ikke, hvordan det forholder sig for de rygmarvsskadede, der godt eller virkelig godt helbred, mens det kun var gældende har fået deres skade som følge af en sygdom. Der er behov gps75&bgefn-efsnjemfsujejhufmmfsqfsnbofouwbsvefbg for en sådan undersøgelse, ligesom der er behov for danske arbejdsmarkedet. Forskellen er signifikant. Undersøgelsen studier, der kvalitativt går i dybden med, hvilke fremmende siger dog ikke noget om, hvorvidt det er dem, der havde den og hæmmende faktorer der er i forhold til at komme ud på bedste livskvalitet, der fik arbejde, eller om de fik bedre livsarbejdsmarkedet.  kvalitet af at have et arbejde.

Hvad kan undersøgelsen bruges til? Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at under en tredjedel af dem, der pådrager sig en rygmarvsskade, får arbejde igen inden for denne 5-årsperiode. Det er en overraskende lille andel, når man tænker på alle de jobstøttemuligheder, der er i Danmark, og andelen er i den lave ende, sammenlignet med forholdene i andre vestlige lande. Denne og mange andre undersøgelser viser klar sammenhæng mellem livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsammen bør det give anledning til, at spørgsmålet om arbejdstilknytning får en mere central plads i rehabiliteringen. Vores erfaring er, at den nyskadede selv har svært ved at forestille sig et arbejdsliv efter ulykken, og derfor mener vi, at det er vigtigt, at de professionelle tydeligt tilkendegiver en optimisme mht. et fremtidigt arbejdsliv på den rygmarvsskadedes vegne, og at emnet fra starten inddrages i den langsigtede målsætning for rehabiliteringen.

Lovgivningen og muligheder for støtte ¦ Gmfltkpc.pseojohfo-tpnifowfoefstjhujmqfssoner, der har en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen. ¦ Mpwpnlpnqfotbujpoujmiboejdbqqfefjfsiwfsw ¥¥5ph6hjwfsnvmjhifegpsbot¿uufmtfbgfo personlig assistent i forbindelse med arbejde ¦ Mpwpnfoblujwcftl¿gujhfmtftjoetbut¥¥87 ph88hjwfsnvmjhifegps-bufoqfstponfe handicap kan få bevilget de hjælpemidler, der er behov for, både i forhold til arbejdsredskaber og til mindre arbejdspladsindretninger. ¦ Tfswjdfmpwfot¥225hjwfsnvmjhifegpsujmtlveujm handicapbil.


verden

En fuld af

muligheder

En Verden fuld af

Muligheder

Ny generation af dropfodsskinner! 5MLNWS][XsQVLQ^QL]MTTMWOWX\QUITMTÂŚ[VQVOMZPIZ^Q [SIJ\MVPMTVaOMVMZI\QWVIN LZWXNWL[[SQVVMZLMZINPRÂĽTXMZ LQ\[aOLWU[JQTTMLMWOJM^ÂĽOMUÂŚV[\MZ<QTLQOUMLLQIJM\M[ PIZ^Q[XMKQĂ&#x2026;S\]L^QSTM\MVZÂĽSSMIN VaM\aXMZ[SQVVMZLMZ [QLLMZMS[\MZV\XsLQV[SW ,]MZ^MTSWUUMV\QTI\SWV\IS\MW[# ^Q^QT[sOMZVMLMTM^WZM[^QLMV

Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk

s

s

s

1360 København K

2300 København S

Telefon +45 33 11 85 57

WWWEGMONT HSDK

2%30%+4 UDVIKLERHELEMENNESKER

%GMONT(Â&#x2019;JSKOLENTILBYDERENE STĂ?ENDE MENNESKELIGE FAGLIGE OGFYSISKERAMMER MIDTISKOV EN OG UD TIL VANDET KUN  KM FRA ÂąRHUS 6ORES MODERNE LYSEVÂ?RELSERERALLEHANDICAP EGNEDE %T SEMESTER INDEHOLDER STU DIETURE TEMAUGER KONCERTER FOREDRAG MM 6Â?LG MELLEM  ELLER  UGERS KURSUS FRA AUGUSTELLERETUGERSKURSUS FRAJANUAR

"ESÂ&#x2019;G$ANMARKSMEST RUMMELIGEHÂ&#x2019;JSKOLEPĂ? WWWEGMONT HSDK

%LLERPĂ? 6ILLAVEJ (OU /DDER 4LF MAIL EGMONT HSDK

3OLIDARITETq-YNDIGHEDq6Â?RDIGHED

Alt i kropsbĂĽrne hjĂŚlpemidler Vi er et solidt indarbejdet team med mange ĂĽrs erfaring i fremstilling af ortopĂŚdiske hjĂŚlpemidler.

SLAP AF I HĂ&#x2020;NDERNE NĂ&#x2026;R DU LĂ&#x2020;SER! LĂŚsepuden The Book Seatâ&#x201E;˘ er designet, sĂĽ du stort set kan lĂŚse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger. Med The Book Seatâ&#x201E;˘ slipper du for at belaste arme og skuldre. The Book Seatâ&#x201E;˘ er designet til lĂŚkker lĂŚsning.

Find den pĂĽ: www.bookseat.dk eller hos din lokale boghandler. Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidĂŠ!

Lundholmvej 7 ¡ 7500 Holstebro Fax: 97 42 74 43 ¡ mail@midtvest-ortopaedi.dk

www.midtvest-ortopaedi.dk ¡ 97 42 74 00


O

OPGAVESIDEN

00MJWUBH#5 – 2011

18 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

VINDERE

Løsningsord:

Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. præmie: Birgit Bomann 2. præmie: Vagn Dalsgaard 4/qs¿njf;LoveGpstcfsh Præmierne er: 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: T¦N¦M¦YM¦YYM

Tenerife

Navn: Hbef; Postnr.: By:

Løsningen indsendes senest den 21. november 2011. Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk.

HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau for personer med et funktionshandicap. HandiTours har også fået et tillægsnavn

Syd Afrika

FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer din rejse samme med din familie uanset alder og handicap. Ring til os få planlagt din næste ferie på 70227252 eller send en e-mail på info@handitours.dk HANDITOURS APS | FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B | DK-2700 BRØNSHØJ | DANMARK T L F : 7 0 2 2 7 2 5 2 | FA X : 7 0 2 2 7 2 6 2 | I N F O @ H A N D I T O U R S . D K | W W W. H A N D I T O U R S . D K


MJWUBH#5 – 2011

19

9

1 8 4 2 5 9 7 3 4 8 6 2 5 3 6 3 7 9 7 2 1 4 6

1 3 ]] 8 7 ]]]]]]]]] ]]]]]] _________ ]] ] 2] 8 _________ ]]]]]]]]] ]] ]]]] 6 ]]]]]]]] 7 ]]]]] 4 3 _________ ]]]]]]]]] ]]]]]] ]]]]] ]] ]] ] 4 9 ]]] 7] ]]]]]]]]] _________ ]] ]]]]]]]] ]]]]]] ]] ]]]]]] ]]] ]] 8 ]]]]] 7 ]]]]] 3 ]] 2 ]]] 5] ]]]]]]]]] _________ ] ]]]]]] ]] ]]]]]] ]]] 5 ]]]]]] 6 4 ]]]]]]]]] _________ ] ]] ]]] ]] ]]] ] 5 3 ]]]]]]]]] _________ ]]]]]] ]]] ]] ]]]]] ]]]] ]] ] 7 9 ]]]]]]]]] _________ ]] ]]]] ]]]] ]] ] 9 6 8 1 ]]]]]]]]] _________ ]] ] HÆRENHED

RUM. VALUTA

SPØGELNATIOSESNALITETSHISTOMÆRKE RIER

MENINGSMESTEREJETRÆUDVEKSFLAKKER SKAB STEDORD STYKKET LING

UMÆLENDE

AMORINER

SLURK

VALUTAHANDLEREN

AFSLUTNINGEN

DOMINERENDE

1

2

POST

VIRKELIG

OSTEN

GULBRUN FARVE

TRE I ANDEN RETNING ELEGANT DAGDRIVER

LEDDET PINDE

3

KYSSELYD PROPPET

POSTDISTRIKT ORNAMENT

UNDERHOLDNINGEN TILBEDE

SANGSTYKKE DANSK ANATOM

SUSER

PÅ VORES SIDE FORMGIVE

DYRET HUGGER

5

TIDSBESTEMME

PUFFENE TO ENS

HESTEN

FRA LIMERICK

MINDSKE SEJL

FNYSE

BESKYTTELSE

TANDHVALER

ASIAT

SJUSK

FREJAS MAND

TARVELIGT

KANTER

LYSSKY OPTRÆDEN

HELLIG BOG

ROMAN

LAND GRUNDIGE

EFTER SOL

SIGTE

4

INSTINKT

AUSTRALIEN

STANK

RETURTAST

6

STRYGER

SILKE

BØVSE VOKSBEHANDLER HILSEN

SEJE NYDELSESMIDDEL

7

TRAKTAT UNIFORMSHAT KLOVDYR

KØKKENREDSKAB BUNDT

8

REGNORMENE ENER ANSLOG

GRILLER


MJWUBH#5 – 2011

20

Nu kan du få mere RÅDGIVNING PTU ved fra flere medlemsundersøgelser, at en af de ting foreningens medlemmer lægger meget vægt på, er muligheden for at få kompetent rådgivning. Derfor har PTU gennem nogen tid arbejdet på at kunne udvide rådgivningspakken til dig som medlem. Nu er vi klar med nye tiltag.

KVSJEJTLWFKMFEOJOH

Vi skruer op for en succes PTU's advokatgruppe har gennem mange år givet juridisk vejledning og gode råd til PTU's medlemmer. Der er ofte travlt ved telefonerne, og derfor har PTU sammen med advokatgruppen vedtaget at udvide telefontiden. Fra d. 1. november kan du således ringe til PTU's juridiske vedledning hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00. Hvad vejledes der om? Den juridiske rådgivningen centrerer sig om emner, der vedrører din situation som handicappet og skadelidt. Rådgivningen er telefonisk og gratis. Hvis advokaten og du vurderer, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at gå videre med sagen, dvs. at advokaten skal påbegynde en egentlig sagsbehandling, skal advokaten have sine omkostninger dækket. Advokaten vejleder dig om omkostningerne, herunder om du har mulighed for at opnå retshjælpsdækning eller fri proces. Hvordan kommer jeg i kontakt med advokaterne? PTU’s advokater træffes hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00 qumg/4784:1:6

Hvem er PTU’s advokatgruppe? Den juridiske vejledning af PTU’s medlemmer varetages af advokater, som PTU nøje har udvalgt, og som vi ved har betydelig kompetence, navnlig inden for erstatningsretlige emner. Advokaterne er: ¦ Hspwf'QbsuofsfJ0T ¦ BewplbufsofTupsfUpsw27J0T ¦ FmnfsphQbsuofsfBewplbutfmtlbc ¦ BewplbuÞsnbIkvmnboe'LbqubjoJ0T ¦ BewplbutfmtlbcfuLjslMbstfo'Btdbojvt

QSJWBU°LPOPNJTLWFKMFEOJOH

Få hjælp til økonomien Fra den 1. november starter et helt nyt medlemstilbud, hvor du kan få uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. PTU har indgået samarbejde med Finanshuset i Fredensborg, som har stor erfaring i at yde uvildig og uafhængig økonomisk rådgivning til private og virksomheder. Hvad vejledes der om? Det kan være, du ønsker et grundigt, uafhængigt gennemsyn af din økonomi eller du er nytilskadekommen og har brug for at få overblik over, hvordan din økonomi ser ud, hvis din arbejdssituation fx ændrer sig. Blandt de spørgsmål, der kan melde sig er:


MJWUBH#5 – 2011

21

¦ ¦ ¦ ¦ ¦

Hvad er mit økonomiske råderum? Hvad sker der med min pensionsopsparing? Hvordan ændres mine forsikringsdækninger? Tlbmkfhpnm¿hhfnjofmo@ Hvordan skal jeg forvalte en eventuel erstatning?

Tilbuddet til dig som medlem G°STUFLPOUBLU;PTU’s medlemmer har uden beregning fri adgang til en indledende økonomisk telefonsamtale, hvor vejledningsbehovet og mulighederne afdækkes. IWPSO‚STLBMEFSS‚EHJWFT;Egentlig økonomisk vejledning gives kun, hvis Finanshuset i Fredensborg kan se, at vejledningen samlet set kan give dig en reel økonomisk gevinst eller en afklaring om dine økonomiske forhold. QSJT;Ifølge Finanshuset i Fredensborg varer et typisk formÀc5.6ujnfs/EfujoemfeftnfefunÀefphnvoefsvejfo skriftlig handleplan, hvorefter sagen lukkes. Prisen pr time er 2100 kr. inkl. moms. T¯SMJHSBCBUGPSQUV;TpnnfemfnbgQUVgsevfot¿smjh rabat på den første regning. Rabatten gives en gang pr medlem og udgør 2000 kr. inkl. moms.

Hvordan gør jeg brug af den økonomiske vejledning? Sjohbmmfiwfsebhfqumg/4784:1:6

MEDLEM TIL MEDLEM TELEFON

Ring til en ligesindet 1. oktober åbnede PTU’s nye medlem til medlem telefon. Dette tilbud adskiller sig markant fra PTU’s øvrige rådgivningspakke, da telefonen bliver betjent af frivillige medlemmer, der alle kender til det at leve med en skade eller livet som pårørende. Her har du altså muligheden for at få en snak om stort og småt med en ligemand/ligekvinde, der kan trække på egne erfaringer. Du kan ringe til en af de fire medlemslinjer for: ¦ Polioskadede ¦ Ulykkes- og rygskadede ¦ Xijqmbittlbefef ¦ Pårørende Hvordan kommer jeg i kontakt med en på medlem til medlem telefonen? Sjohiwfsnboebhphpotebhnfmmfnlm/28/11.31/11q umg/4784:1:6IfsfgufsuszllfsevejhwjefsfujmefoÀo. skede linje. 


F

FORSKNING 00MJWUBH#5 – 2011

22

Whiplashforskningen

rykker markant

“Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.”


MJWUBH#5 – 2011

23

Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske skader for at finde forklaringer på de smerter og andre gener, der plager nbohfxijqmbtisbnuf/Tebomzefsnfmejohfogsbefogfnufjoufsobujpobmf xijqmbtilpohsft-JXUD-efsjbvhvtutbnmfefgpstlfsfgsbifmfwfsefojMvoe/ AF Dorte Schmidt, journalist – FOTO PTU, Colourbox

Bedre billeder af skaderne Færre indlæg om psykosociale forklaringer på whiplashskadedes symptomer og masser af nye forskningsresultater, der koncentrerer sig om at finde de rent fysiske forklaringer på symptomer som smerter, svimmelhed, koncentrationsbesvær og træthed, der invaliderer mange whiplashramte. Tebomzefsefolpsufcftlsjwfmtfbgefojoufsob. tionale kongres fra Lars Uhrenholt, der er praktiserende kiropraktor, ph.d. og lektor ved Retsmedicinsk Institut på Århus Universitet. Han forsker selv i skader efter whiplashulykker og holdt derfor også oplæg om sine egne fund på trafikdræbte. Det viser sig nemlig, at trafikofre har skader, der ikke kan ses med en almindelig scanning.

HØJT FAGLIGT NIVEAU “Det faglige niveau var markant højere end på de tidligere konferencer. Og selv om det helt store gennembrud i forskningen endnu ikke er kommet, fik vi rigtig mange nye og meget brugbare brikker til det samlede billede. Dermed er vi også nået et skridt længere, når det gælder om at finde egnede behandlinger til patienterne,” siger han. Tbnnfpqmfwfmtfibsm¿hfObubmjbOjfmtfo-efsfs ujmlozuufujoufsfttfhsvqqfoQUVXijqmbti/ “Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. Og der var flere vigtige resultater, som tegner rigtig godt for fremtiden,” siger hun. Livtag har bedt de to eksperter om at vælge de vigtigste nyheder fra kongressen ud og give dem et par ord med på vejen. Resultatet kan du læse på de følgende sider.

Med nye former for scanninger fi nder flere og flere forskere små fysiske skader eller forandringer, der kan være årsagen til whiplashramtes gener. “Vi kommer med andre ord tættere og tættere på en situation, hvor alle må sige, at patienterne måske alligevel har sfu;Hfofsoffsjllfcbsfqtzlptpdjbmf/Efstlfssfougblujtl skader i brusk og væv, når man udsættes for en voldsom whiplashbevægelse,” forklarer Lars Uhrenholt, der glæder sig over opgøret med det gamle mantra: Når du ikke kan se skader på en scanning, er der heller ikke nogen. “Nu begynder vi at se flere og flere billeder af de skader, som whiplashpatienter har talt om i årevis. Dermed er vi også kommet tættere på at kunne besvare spørgsmål som: Hvorfor har jeg så ondt? Hvorfor husker jeg så dårligt? Hvorfor har jeg så svært ved at orientere mig i trafikken?” ÒTbnujejhlbowjjiÀkfsfhsbenÀefxijqmbtisbnuftpn de patienter, de rent faktisk er. For de har jo ret i, at noget er galt,” understreger han.

Skaderne er der Nogle af de nye metoder handler ganske enkelt om at scanne på en anden måde, end man plejer. I Danmark scanner man for eksempel ikke rutinemæssigt overgangen fra ryggen og til kraniet. Men med en ny scanningsteknik, hvor man scanner den øverste del af nakken fra flere vinkler, finder man skader i ledbånd og muskler. Også scanninger af patienter, der står eller sidder op i stedet for at ligge ned, viser nye billeder af nakkens tilstand.


F

FORSKNING 00MJWUBH#5 – 2011

24 “Det siger næsten sig selv, at når man står eller sidder, får man billeder af, hvordan rygsøjle, bruskskiver og hjernestamme se ud, når der også er vægt på. Det er der jo ikke, når man ligger ned,” forklarer Lars. Andre scanninger har afsløret, at strukturen i hals- og nakkemusklerne hos kroniske whiplashpatienter ændrer sig, så muskelvævet ændrer form og infiltreres af fedt. En af årsagerne er, at musklerne som følge af smerter ikke længere bruges, som de skal.

Billeder af smerterne Både Lars Uhrenholt og Natalia Nielsen peger på de nye forskningsresultater fra Uppsala Universitets Hospital, som noget af det mest spændende, der blev præsenteret på kongressen. Her er det nemlig lykkedes forskere at visualisere muskelsmerter. Når stoffet deprenyl sprøjtes ind i kroppen, samler det sig i det væv, hvor der er inflammationer, som kan gøre ondt. Derefter kan man ved hjælp af scanning se præcis, hvor smerterne opstår. På længere sigt vil metoden kunne afsløre, om patienter med kroniske smerter efter whiplash har inflammationer i nakkens muskler og led. Ifølge Lars Uhrenholt falder de svenske forskeres billeder af whiplashramtes smerter helt i tråd med hans egen forskning. “Mine resultater viser, at skaderne først og fremmest sker i nakkens facetled i de samme områder, hvor svenskerne nu kan påvise, at der er en inflammation og dermed måske også smerter,” siger han.

PWFSG°MTPNNFOFSWFS Forskningsforsøg fra Lund Universitet viser, at smerter i halsmusklerne får både muskler og nerver til at opføre sig underligt. Forskerne har fremkaldt smerterne kunstigt ved at give en indsprøjtning med saltvand og derefter målt muskler og nervers aktivitet ved hjælp af elektromyohsbÞ)FNH*/Phefuwjtfstjh-buefsfsuzefmjhgpstlfm på aktiviteten i den smertende halsmuskel og i den normale muskel på den anden side af halsen. Ikke alene er den smertende muskel længere om at komme i gang. Den tager også betydelig længere tid om at slappe af igen. I stedet bliver den ved med at trække sig sammen. Det kan være forklaringen på, at whiplashpatienter med kroniske smerter ofte også har problemer med balancen og har svært ved at koordinere bevægelser og orientere sig. For selv om patienten forsøger at slappe helt af i halsmusklerne, kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre. Nerverne bliver ved med at sende signaler ud, som ikke kan kontrolleres. Andre forskningsforsøg viser, at whiplashramte ofte lider af såkaldt central hypersensitivitet. Lidelsen opstår typisk efter en fysisk skade. Den kan nemlig udvikle sig til en slags overfølsomhed i nervesystemet, som betyder, at man kan få smerter alle mulige andre tufefsjlspqqfo/Tbnujejhsfbhfsfsnbowpmetpnuq selv den mindste smertepåvirkning og bliver typisk også ekstremt overfølsom over for kulde og trykpåvirkning.

EFUIBOEMFSJLLFPNQFOHF Det er en sejlivet myte, at whiplashramte bliver mere syge, hvis de også får økonomisk kompensation i form af erstatning for deres skader. Men i følge en analyse fra University of Queensland i Australien, er der ingen beviser for, at whiplashpatienter bliver mere syge, hvis de lægger sag an eller i det hele taget bruger retssystemet til at få erstatning for deres skader.


MJWUBH#5 – 2011

25

Et skridt på vej mod en egentlig diagnose

Vigtigt at få en prognose

“Jeg er begejstret ved udsigten til et nyt risikovurderingstztufn/XBE.tztufnfuubhfsvehbohtqvoluj-buevjllffs syg. Derfor kan det hverken bruges til at finde ud af, hvordan du eventuelt kan behandles, eller hvordan dine chancer Både whiplashramte og behandlere har længe været er for at få det bedre med tiden. Det kan det nye system trætte af det 16 år gamle WAD-system, der inddeler forhåbentlig, hvis det bliver en realitet,” siger Natalia, og whiplashramte i forskellige grupper. Og flere og flere understreger, at det er en stor fordel for patienterne at få en forskere har samme holdning. WAD-systemet duer prognose. ikke. Men nu er der håb forude. På Århus Universi“Det vil betyde, at patienten bedre kan planlægge sin tetshospital arbejder forskerne nemlig med et nyt og gsfnujejhflbssjfsf/Tbnujejhgstbhtcfiboemfsfojlpn. langt bedre system. munen et redskab, så der kan lægges en realistisk plan. Det samme gør behandlerne i sundhedsvæsenet,” siger hun og Allerede under åbningen af den internationale whiplashkonunderstreger, at et nyt system også vil fjerne den mistænkegres fastslog en af de videnskabelige formænd, amerikanesfoNjdibfmGsffnbo-bujoeefmjohttztufnfuXBEÐXijqmbti liggørelse, som mange whiplashpatienter mødes med overalt i systemerne. Assosiated Disorder, bør skrottes. “Hvis man har papir på sine skader og en prognose, er det et stort skridt i den Et nyt system vil også fjerne den mistænkeligrigtige retning,” siger hun.

gørelse, som mange whiplashpatienter mødes med overalt i systemerne.

Udviklingen af systemet blev i sin tid udviklet af en gruppe forskere, der ikke havde ret meget erfaring med skader efter whiplash. Deres arbejde fik økonomisk støtte af forsikringsselskaberne og er siden blevet kritiseret af både forskere og patienter. LjspqsblupsMbstVisfoipmuphm¿hfObubmjbOjfmtfofsfoj. ge i kritikken og ser det derfor som et stort skridt i den rigtige retning, at forskere fra Århus Universitetshospital med neuromphIfmhfLbtdijtqjetfo-ovfsqwfknfefuozutztufn/

I hvert fald kan man lige så godt vælge den mere logiske forklaring. Nemlig at det netop er på grund af det dårlige helbred, at patienterne søger kompensation. Buefumbohugsblbocfubmftjhbucmjwftzh-ibsBLGÐ BowfoeuLpnnvobmGpstlojohÐjÀwsjhuqwjtujfoboefo undersøgelse. Den viser, at selv om whiplashramte får erstatning for deres skader, er deres indtjening betydelig lavere end den, de ville have haft, hvis de ikke var blevet helt eller delvist uarbejdsdygtige efter en whiplashulykke.

Bedre diagnoser

Også Lars ser med glæde frem til et nyt system, der bygger på kliniske vurderinger af forskellige risikofaktorer. “For selv om ingen patienter går fra min konsultation uden en diagnose, som bygger på undersøgelser af for eksempel bevægelighed, følsomhed og andre objektive fund, så er det stadig meget svært at sige noget om, hvordan det vil gå patienten i fremtiden,” siger han. Det nye gradueringssystem, der har fået navnet Risk BttfttnfouTdpsfÐfmmfsqebotlsjtjlpwvsefsjohttdpsf-fs stadig kun en skitse. Det bygger på en række forskningsresultater, der viser, at man ved at foretage bestemte under-

10% af de whiplashskadede i Danmark oplever erhvervsevnetab. Ljmef;Xijqmbtigpstlojoh/el


F

FORSKNING 00MJWUBH#5 – 2011

26 BDDFQUFSEJOFTNFSUFS

søgelser af patienterne kort tid efter ulykken kan få en prognose for, hvordan helbredet sandsynligvis vil være et år efter ulykken. Patienten skal blandt andet undersøges for bevægelighed i nakken, styrke i nakken smerteintensitet, følsomhed over for kulde og følsomhed over for smertepåvirkning. Alt afhængig af resultaterne af undersøgelserne får patienten en bestemt risikoscore, der giver et billede af, hvordan det sandsynligvis kommer til at gå dem i fremtiden. Meningen er, at systemet kan bruges i whiplashforskningen og i behandlingssystemet – for eksempel på skadestuer og sygehuse samt hos praktiserende læger, kiropraktorer og fysioterapeuter. 

Når det gælder smertebehandling, er kognitiv terapi en udbredt behandlingsform. Formålet er blandt andet at ændre negative tankemønstre i positiv retning. Desværre får det mange til at føle skyld over deres negative tanker. De føler, at det er deres egen skyld, hvis de har det dårligt. Nu har psykologerne videreudviklet terapiformen til accepterende og engagerende terapi, som går ud på at hjælpe patienten til at acceptere tingenes tilstand. Tpnm¿hfnÀefsObubmjbOjfmtfofoefmtnfsufqbujfoufsphpqmfwfs-buefu kan hjælpe dem at bruge den meditationsform, som handler om at acceptere at “det er, som det er” og ikke lade sig styre af tankerne. Efter hendes mening lægger accepterende og engagerende terapi sig op ad det sammen. “Jeg forstår det sådan, at man både har en mindfulness del, hvor man lærer fuld opmærksomhed, og hvor man ser på sine tanker uden at lade dem styre sig, og en indsigtsdel, hvor man arbejder med sig selv. Man accepterer det, der er, og lader sig i mindre grad påvirke af, om oplevelser er positive eller negative – de er bare. It is as it is”. “Eller sagt på en anden måde: Det handler om at besøge sig selv, se hvad der foregår og derefter arbejde med de monstre, der plager en,” forklarer hun, der ser terapiformen som lovende. “Hvis man skal slippe fri for sine sorger og frustrationer, er det jo rigtigt, at man skal acceptere de ting, der ikke står til at ændre,” siger hun.

DSB Handicapservice GMFSFGPSTLOJOHTSFTVMUBUFS Du har på de forgående sider fået et meget lille indblik i de mange forskningsresultater, der blev præsenteret på den internationale whiplash kongres. Er du interesseret, finder du en gennemgang af alle joem¿hjKpvsobmpgSfibcjmjubujpoNfejdjof-Wpmvnf54- Issue 50. Artiklerne er på et højt fagligt niveau og meget svære at læse og forstå for almindelige mennesker. Du finder bladet her: www.medicaljournals.se/jrm/

Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6). Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region. I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer


MJWUBH#5 – 2011

27

TIL

Har du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer vil have gavn af, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det bedste tip med et af PTU’s nye flotte indkøbsnet.

Kom nemmere ind og ud af bilen Mange af os med dårlige ben, rygge og/eller nakker kan have svært ved at komme ind og ud af en bil. Jeg investerede i en drejeskive, men syntes ikke den fungerede helt godt. Jeg fandt på at lægge en lav, smal og ikke for hård skråpude ned i hulningen på sædet. Min skråpude har betræk, derfor lagde kfhfutuzllfOpo.Tmjq)efunbufsjbmf- man benytter under løse gulvtæpper) mellem sædet og skråpuden, så puden ikke kan flytte sig. Drejeskiven ovenpå og vupti, nu er sædet plant, og drejetljwfo gvohfsfs pqujnbmu" Tpn fltusb gevinst sidder jeg faktisk bedre. – Det er vigtigt, at skråpuden passer ned i sædet i både bredde og højde, man skal ikke sidde skråt. Man kan evt. få puden skåret til hos et skum-firma. Drejeskiver kan købes i de fleste forretninger, der sælger handicaphjælpemidler og hos FDM, de findes i ßfsftuÀssfmtfs/LÀcfo-efsibstbn. me størrelse som, eller er mindre end sædets dybde og bredde (skal også passe til måsen). Med håb om at det også kan hjælpe andre og venlige hilsner Lisbeth Løye Hejl

T°EQJHFT°HFT

SLAP AF I ARMENE MENS DU LÆSER M¿tfqvefo Uif Cppl Tfbu gpsnfs tjh efter underlaget, støtter din bog og giver dig mulighed for at læse – uden at ipmefwfecphfo/UifCpplTfbufstpn fomjmmft¿llftupm-efsfsgzmeunfeLsÀz. erkugler og vejer 250 g. Den er fremstillet i møbelstoffet Alcantara, som man kan rengøre med en fugtig klud og lidt sæbe. Læsepuden har en lille lomme på bagsiden til for eksempel læsebriller eller mobiltelefon. Læsepuden fås i mange forskellige farver og koster 299 kr. inkl. porto. Se mere om produktet på www.bookseat.dk

QJHT‚MFSFMMFS TOFL¯EFSUJMTLPFOF Vinteren står snart for døren, og det kan godt betale sig at være beredt. For kniber det med at stå fast, når der er sne og is, så er det måske værd at overveje at investere i snekæder til sko eller pigsåler. Der findes mange forskellige npefmmfs q nbslfefu/ Lbo gy lÀcft for 199 kr. i www.seniorland.dk. Du kan også købe pigsåler hos fodterapeuten på PTU (Fine). De koster 160 kr.

TÀe-wfomjhl¿smjh,¿smjhphdibsnf. sfoefgzs)51,*tÀhfsfoqjhf0lwjoef på passende alder til fælles oplevelser. Jeg bor i et hus i Roskilde. Jeg er motorisk handicappet (kan ikke løbe og jllfhtq¿ou,tu¿sluqhb/fousb. fikulykke). Efter sigende er jeg pæn og dibsnfsfoef )297 dn iÀk- 96 lh ,0.- blå øjne, mørkhåret). Derudover er jeg humoristisk, romantisk anlagt, altid i godt humør og nyder at forkæle dem jeg holder af og elsker. Jeg er veludeboofu- lwbmjufutcfwjetu ph l¿smjh , ærlig, en udpræget livsnyder. Om DU er handicappet eller ej, spiller ingen rolle, cbsfevfstÀe,¿smjhphwfomjhphibs lyst til at lære nye mennesker at kende. Kfhwjmhm¿efnjhujmbuiÀsfgsbEJH-t vi kan få os en chat og lære hinanden mere at kende og måske mødes, hvis der er basis for det og kemi mellem os. Tlsjwuszhu/ Skriv til kso@ptu.dk, som formidler kontakten.

Stå bedre fast med klister Jeg har læst om en, der har haft succes med materialet Turtle wax dækklister. Det er egentlig fremstillet for at øge dækkenes vejgreb i glat føre, men det virker så godt, at han gjorde forsøget at sprøjte det på sine løbesko for at stå bedre fast, når han mÀcfs q hmbuuf wfkf/ Tvddft/ Ntlf kan du også have gavn af at bruge dette “klister” på dine almindelige sko eller på kørestolens hjul, så du ikke glider på isglatte veje. Ghita


F

FORSKNING // LIVTAG #5 – 2011

28

EN STATUS PÅ RYGMARVSSKADER OG BEHANDLING AF Cathrine Guldberg og Claus Mejlby, medlemmer af interessegruppen PTU Rygmarv

Cathrine Guldberg og Claus Mejlby, som begge er rygmarvsskadede, var på vegne af PTU’s rygmarvsgruppe udsendt for at viderebringe indholdet på årets NoSCos konference i Göteborg.

380

personer deltog på årets konference, og vi var overraskede over, hvor få rygmarvsskadede der var blandt deltagerne. De få, vi mødte på konferencen, repræsenterede brugerorganisationer eller forhandlere. Måske deltagergebyr og det høje teknisk faglige indhold kan afholde mange rygmarvsskadede fra at deltage. Vi vil i denne artikel forsøge med brugerens øjne at give en kort beskrivelse af udvalgte emner fra de 3 intense dage med plenum og workshops. Dette års konference bestod af 4 overordnede budskaber: ‘What shall be done’, ‘What could be done’, ‘What could not yet be done’ og ‘What have to be done’.

Din forbrænding er lavere som rygmarvsskadet I lighed med den øvrige befolkning er overvægt og fedme blandt rygmarvsskadede et stigende problem. Anna-Carin Lagerström fra Spinalis i Sverige fremlagde resultaterne af sin undersøgelse af dette område. Og det var lidt skræmmende. 75 % af de rygmarvsskadede, der deltog i undersøgelsen, er overvægtige. For alle uanset handicap/ikke handicap øger overvægt risikoen for en række livsstilssygdomme, men som rygmarvsskadet har du en særlig udfordring i forhold til overvægt, idet din mobilitet nedsættes og bl.a. risikoen for slidskader på skuldre og arme øges – både her og nu og på længere sigt.

Som rygmarvsskadet er din forbrænding lavere pga. nedsat fysisk aktivitet, og det betyder, at du har større risiko for at blive overvægtig. Er du først blevet overvægtig, er det sværere at komme af med de overflødige kilo. Det er derfor vigtigt at lære nogle simple leveregler omkring sund livsstil og gerne i kombination med fysisk træning i det omfang, det er muligt pga. skaden. Som rygmarvsskadet forbrænder du ved almindelig fysisk aktivitet max. 1700 kcal om dagen, hvorimod gående/ ikke rygmarvsskadede med en aktiv hverdag, fx en håndværker, dagligt forbrænder ca. 3500 kcal. Eller rundt regnet dobbelt så høj forbrænding.

Indflydelse er vigtig for genoptræning Klinik for rygmarvsskadede i Hornbæk har foretaget en række studier af, hvordan den nylig skadede kunne tage større del og ansvar i deres egen genoptræning. Det viste sig, at det havde stor betydning for den rygmarvsskadede at have indflydelse på sin egen genoptræning, og for nogle var det faktisk en nødvendighed for at opnå optimale fremskridt. Følelsen af at have ansvar og kontrol gør patienten tryg. Ligeledes var det vigtigt, at familien blev inddraget. Studiet viste også, at på trods af det chok og den sorg, de fleste nylige tilskadekommende befinder sig i, var de alligevel i stand til at tage del i og være en aktiv del af deres egen genoptræning.

Telerehabilitation På Sunnaas Hospital i Norge har de indført ’Telerehabilitation’ som en standardservice for rygmarvsskadede. På grund af de store geografiske afstande kan den rygmarvsskadede således have videokonference med familie, venner, kommunen mv.,


LIVTAG #5 – 2011

hentes supplerende informationer i forbindelse med eventuel akut indlæggelse. Smerter er desværre meget udbredte blandt rygmarvsskadede. RTP har i det forløbne år brugt mange ressourcer på smerNoSCos er en forkortelse for Nordic Spinal Cord Society, tebehandling, og da neurogene som er en sammenslutning af behandlere i Norden, der insmerter er vanskelige at fjerne, er teresserer sig for forskning, behandling og rehabilitering det vigtigt, at den rygmarvsskaaf rygmarvsskadede. Den første NoSCos konference blev dede bliver fortrolig med og lærer afholdt i 1989 – også i Göteborg – og konferencen afholdes at håndtere smerten. Ifølge Guhvert andet år på skift i de nordiske lande. Den primære nilla Åhrén er øget kendskab det målgruppe for konferencen er behandlere, og indholdet i allervigtigste element i smerteforedrag og workshops omhandler forskningsresultater, håndteringen, men RTP har også statistikker og nye tiltag. udarbejdet en brugerguide og har oprettet selvhjælpsgrupper for Konferencen er ikke stedet, hvor nye forskningsresultater rygmarvsskadede. Sidst men ikke bliver offentliggjort, men mere udveksling af resultater, mindst forsøger RTP at påvirke projekter og erfaringer mellem de forskellige faggrupper. de svenske politikere til at samle I pauserne er der rig mulighed for at pleje og etablere nye behandlingen af de rygmarvsskanetværk og besøge forhandlernes stande. dede fra de nuværende over 30 enheder til 2-3 centrale enheder på landsplan. Det helt primære formål med centraliseringen er at øge patientsikkerheden og endvidere sikre, at relevante kompetencer er til stede for såvel akut behandling som efterfølnår de er på genoptræningshospitalet, men også med genopgende behandling og rehabilitering. træningshospitalet når de kom hjem. Der var positiv feedback fra kommunerne, da de følte sig mere parat og flere ting var koordineret, når den rygmarvsskadede vendte hjem igen. Forskning i stamcellebehandling På konferencens sidste dag havde professor ved Karolinska Instituttet, Åke Seiger et interessant indlæg om status og Mange rygmarvsskadede får sår fremtidsudsigterne for reparation af nervebaner ved hjælp af Pres på huden over længere tid er et stort problem for rygstamceller. Der er igangsat og gennemført en række forskelmarvsskadede. I Sverige har de i 2008 oprettet en ’Sårmodlige forskningsprojekter omkring anvendelse af stamceller tagning’ for rygmarvsskadede. De har siden 2008 haft 1680 i behandlingen af rygmarvsskadede, men det har desværre besøg af rygmarvsskadede med sår. Her har de haft rigtig endnu lange udsigter, før vi ser dokumenterede positive regod erfaring med produktet PolyMem, som er en sårbandasultater i kliniske forsøg. Der synes heller ikke at være nogen ge. For at forhindre udviklingen af sår er det yderst vigtigt, dokumenteret effekt af de forskellige behandlingstilbud, som at rygmarvsskadede jævnligt tjekker sig selv eller får hjælp tilbydes i Østen. Og det er vigtigt at notere sig, at de nuvætil at tjekke begyndende sår. rende forskningsprojekter med stamcellebehandling alene koncentrerer sig om nyskadede personer. Efter indlægget var Det sker i Sverige der en livlig debat om prioritering af stamcelleforskning på Claus Mejlby mødte i en af pauserne Gunilla Åhrén fra Perkonferencen. En repræsentant fra den norske rygmarvsorsonskadeförbundet RTP, som er PTU’s pendant i Sverige, for ganisation, LARS, mente, at stamcelleforskning burde have at høre lidt om, hvad der rører sig hos de svenske rygmarvsstørre prioritet på NoSCos konferencen, idet fremtidsudsigterskadede. I RTP er de største aktuelle projekter indførelse af ne var lovende. Omvendt mente klinisk professor Fin Bieringet sundhedskort, øget smertebehandling og centralisering af Sørensen, at stamcelleforskningen ikke måtte fylde for meget behandling og rehabilitering af de rygmarvsskadede i Svepå konferencen og tage plads fra anden relevant forskning, rige. Sundhedskortet er tænkt udstedt til alle rygmarvsskasom her og nu kunne tilgodese den brede skare af rygmarvsdede og skal indeholde oplysninger om den enkeltes skade skadede, som må indstille sig på at leve med skaderne.  og have henvisning til relevant hospital/læge, hvor der kan

HVAD ER NoSCos?


V

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #5 – 2011

30

VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

Aftenskole med muligheder Kunne du tænke dig at udfolde dine kreative evner? Hos IOF er bevægelseshandicap ingen hindring for kreativitet. IOF er nemlig en aftenskole for bevægelseshandicappede, der udbyder kurser i alt fra syning til EDB og yoga. Undervisningen er tilrettelagt sådan, at der kun er otte deltagere på hvert hold, så der er mulighed for at tage hensyn til alles behov. IOF’s aftenskoleaktiviteter foregår fire forskellige steder i Københavnsområdet, alt sammen steder, der er fuldt tilgængelige. Hvis du har behov for særligt udstyr til eksempelvis computerbrug, har IOF forskellige løsninger til rådighed. På samme måde er der også hjælpere til stede ved enkelte af undervisningsstederne, der står klar til at hjælpe ved ankomst, hjemkørsel, toiletbesøg og andet. Som noget nyt tilbyder IOF også en kørselsordning til de deltagere, der ikke selv kan finde transport til undervisningen. Udover aftenskolekurser arrangerer IOF også debataftener og spændende foredrag om alt fra sund kost til rejsefortællinger og politik. Læs mere om IOF’s aftenskolekurser og øvrige arrangementer på www.iof.dk.

@ HENNE STRAND FERIE Kunne du tænke dig en ferie ved stranden – uden besvær? Henne Strand Feries Bed and Breakfast tilbyder gæster med handicap en ferie i omgivelser, hvor alle kan være med. Henne Strand Feries Bed and Breakfast er anerkendt af godadgang.dk. Det er indrettet til alle former for handicap, men er dog ikke egnet for mennesker med astma og allergi, da det er muligt at tage sine kæledyr med. Servicehunde kan medbringes uden betaling. Lyder det som noget for dig og din familie, kan du læse mere på: www.hennestrandferie.dk

Ny tænketank skal fremme inklusion af handicappede i samfundet Vores samfund skal være bedre til at rumme mennesker med handicap, for at løse denne opgave nedsatte tidligere socialminister Benedikte Kiær en inklusionstænketank. Formålet med tænketanken er at skabe nogle solide rammer, så mennesker med handicap bedre kan blive inkluderet i dagligdagen. Det gælder både i daginstitutioner, i uddannelsessystemet, på arbejdspladsen, i kultur-, fritidsliv og i lokalsamfundet i øvrigt. Tænketanken rummer flere markante profiler, heriblandt skuespiller Lone Hertz og Stand-up komiker Jan Gintberg.

HANDICAPKONVENTIONEN I NYE KLÆDER Socialministeriet vil gerne udbrede danskernes kendskab til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. I den forbindelse er der blevet lavet fem film om forskellige af de temaer, som Handicapkonventionen omhandler. De kan alle findes på www.sm.dk. Målgruppen for filmene er mennesker med handicap og de medarbejdere, støttepersoner med flere, som hjælper og støtter mennesker med handicap i hverdagen. Sammen med filmene følger et idéhæfte med forslag til diskussionsemner, der kan være relevante at tage fat i, når man har set filmene. Som en del af samme indsats er der lavet en version af Handicapkonventionen på let dansk, som er nemmere for eksempelvis personer med kognitive handicaps at gå til. Socialt Udviklingscenter har desuden lavet en drejebog, som er et redskab til folk, der arbejder på et bosted, et beskyttet værksted, et dagtilbud mm. for voksne med udviklingshæmning. Den indeholder ideer og inspiration til, hvordan man kan sætte fokus på handicaprettigheder og starte en dialog om indholdet i handicapkonventionen. Drejebogen kan findes på www.sus.dk, og hvis du er interesseret i at bestille en DVD med handicapkonventionen på dansk tegnsprog, kan du sende en mail til: p-lex@sm.dk.


LIVTAG #5 – 2011

HANDICAPPEDE SKAL IKKE SELV BETALE FOR DE ANSATTES LØN I Køge kommune opkræver man udviklingshæmmede voksne op til 18.000 kr. for et fem dages ferieophold i et sommerhus på Falster. Halvdelen af pengene går til at lønne det personale, der er med på ferie. Køge kommune er blot et eksempel ud af flere kommuner, der er begyndt på den noget alternative finansiering. Handicaporganisationen LEV har fået foretaget en Gallup-undersøgelse, der viser, at tre ud af fire danskere mener, at en handicappet person ikke skal betale andet end sine egne udgifter til rejse, ophold og mad på ferien. Og af dem mener 13 procent ligefrem, at de handicappede slet ikke skal betale for noget som helst under sin ferie i f.eks. et sommerhus. Blot tre procent af de adspurgte danskere mener, at det er i orden, når flere kommuner som i dag lader de handicappede betale for personalets løn på ferier med de handicappede.

SPAR PÅ HANDICAP-BUREAUKRATIET De nordjyske kommuners fælles forum, Kommunekontaktrådet, KKR, har foreslået en besparelse på to procent på specialtilbud og bofællesskaber for voksne. Udgifterne på netop dette område er, ifølge KKR, steget eksplosivt. Det er ikke borgernes behov, der får udgifterne til at stige, mener Stig Langvad, landsformand for Danske Handicaporganisationer (DH). “Det er systemet, der er blevet langt mere bureaukratisk efter kommunesammenlægningerne,” påpeger han. En analyse, som konsulentfirmaet Deloitte sidste år lavede for regeringen og KL viser, at kun halvdelen af stigningen på området skyldes, at der er kommet flere brugere. Resten af stigningen tilskrives højere lønudgifter, administration, vikarer og vedligeholdelse. “Hvis besparelserne igen resulterer i tab af muligheder og ringere service overfor de borgere, der i forvejen har det svært, så er det helt uhørt,” understreger Stig Langvad. Tina French Nielsen (V), rådmand for ældre- og handicapområdet i Aalborg Kommune, mener ikke, at det er administration af området, der belaster økonomien på handicapområdet i Aalborg Kommune. “Vi har tværtimod sparet 100 millioner på administrationen, siden vi dannede den ny kommune,” siger hun. Brønderslev Kommune er ikke med på spareforslaget. “Jeg vil kæmpe imod forslaget med næb og klør”, siger Thomas Krog, der er formand for Brønderslev Kommunes socialog sundhedsudvalg. “Selvfølgelig skal vi i lighed med andre steder se på mulighederne for at spare på specialtilbud og bofællesskaber. Men vi vil ikke være med til en generel besparelse,” fastslår Thomas Krog.

OMBUDSMANDENS LIGEBEHANDLINGSRAPPORT FOR 2010 Folketingets Ombudsmand har siden 1993 haft det særlige ansvar at følge og føre tilsyn med ligebehandling af mennesker med handicap. Virkningen af hans arbejde igennem årene har været markant. Ombudsmanden og hans medarbejdere sætter fokus på Handicapkonventionen og skaber derved opmærksomhed om dens formål og indhold. Men hvad skete der i 2010? Når man sammenligner 2010 rapporten med de tidligere, er det meget tydeligt, at dens omfang (knap 90 sider) er væsentligt større end før. Men der er desværre ikke foretaget så mange flere forbedringer med hensyn til ligestilling det seneste år. Til gengæld er der rapporteret meget mere grundigt og fyldigt end tidligere. Det gode er, at mange ministerier og offentlige styrelser nu synes at vide, at Handicapkonventionen er trådt i kraft, og at man skal arbejde for at gennemføre den. Det dårlige er, at der kun er taget små skridt i den rigtige retning. Det er tegn på, at det bliver en meget langsommelig proces, og at man stadig ikke har valgt en overordnet strategi og heller ikke en landsdækkende plan. Der er dog optræk til, at Socialministeriet vil begynde på netop en overordnet strategi fra dette efterår – hele to år efter at konventionen trådte i kraft her i landet den 23. august 2009! AF NYE TILTAG KAN NÆVNES, AT: ¦ Pncvetnboefogsb2/kvmj3122ibsbotbufolÀsftupmtcsvhfs som deltidshandicapkonsulent – cand.jur. Anders J. Andersen – som siden 2009 har deltaget i handicapinspektioner. Dem har der været afholdt 25 af i 2010. ¦ Tpdjbmnjojtufsjfuibsmbwfufooziboemjohtqmbogpsifmfibodicapområdet. Planen skal udarbejdes over de næste godt 2 år og række 5-10 år frem. ¦ Sfutczhojohfsj23bgmboefut35sfutlsfetffscmfwfupnczhget og gjort tilgængelige. Der er ombygninger på vej i yderligere 7 retskredse. Arbejderne ventes afsluttet i 2013. ¦ Mfetbhfspseojohfoh¿mefsgsb2/bvhvtu3122bmmfsfktfs-ov også inden for samme takstområde. ¦ Jqfsjpefo3122.3127bowfoeft311njp/ls/qs/sqÀhfu tilgængelighed. Tilgængeligheden til 550.000 almene boliger kortlægges og lægges ud på en portal på nettet. ¦ QObuvstuzsfmtfotikfnnftjeffsefsgsbjsfut¿smjhu menupunkt “for handicappede”, som viser handicapegnede faciliteter for kørestolsbrugere. Naturvejledere kan give vejledning om lokale muligheder. ¦ EfshfoofngÀsftfogpstÀhtpseojohnfeefmfiboejdbqcjmfsj tre kommuner, som vil blive evalueret. Få mere information på

www.ombudsmanden.dk.

31


B

BREVKASSE // LIVTAG #5 – 2011

32

BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk

TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk

LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Klage over læge Jeg fik et smertefuldt piskesmæld for 15 år siden ved en trafikulykke. Den praktiserende læge, jeg havde på tidspunktet for ulykken, gik på pension for 3 år siden, og jeg fik så automatisk den læge, der overtog hans praksis. For et år siden valgte jeg imidlertid at skifte læge, for det er desværre aldrig gået godt mellem den nye læge og mig. Jeg synes ikke, at han har taget min sygdom og mine symptomer alvorligt. Han kom i flere tilfælde med nedladende og nedsættende kommentarer til mig. Men hvad der er endnu mere alvorligt er, at jeg mener, at han har brudt sin tavshedspligt ved at tale med andre om min sag. Det går helt anderledes med den nye læge. Vi har en god forbindelse. Det piner mig dog stadig at tænke på det 2-årige forløb med den gamle læge. Derfor vil jeg spørge, om jeg her bagefter kan klage over ham? Skal jeg klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og er der en forældelsesfrist? Kære medlem Indledningsvist vil jeg sige, at det er godt, at du har skiftet læge, når du ikke har følt dig hørt og respekteret af den gamle. Dernæst kan jeg oplyse, at en alment praktiserende læge i lighed med andre sundhedspersoner som hovedregel ikke må videregive oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger uden patientens samtykke. Dog skal man være opmærksom på, at en læge altid har mulighed for at videregive sådanne informationer, hvis det er nødvendigt for behandlingen. Jeg kan ikke ud fra det, du skriver, vurdere, om det er dét, der er tilfældet her. Hvis man mener, at en læge har brudt sin tavshedspligt, kan man godt indgive en klage over vedkommende. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn blev 1. januar afløst af

en ny klageinstans kaldet Patientombuddet, hvortil klagen indsendes. Der findes et klageskema på www.patientombuddet.dk (klage over sundhedsfaglig virksomhed). Der er dog også mulighed for at sende klagen til vedkommende region. Brud på tavshedspligten kan efter omstændighederne være strafbare. Klagen skal være indsendt inden 2 år efter, at man første gang fik mistanke om eller burde have fået mistanke om, at lægen havde brudt sin tavshedspligt. Klagen skal dog senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted. Det er mere kompliceret med hensyn til klagen over din forhenværende læges måde at tale til dig på. Man kan godt klage over en alment praktiserende læges opførsel (det almene serviceniveau), herunder vedkommendes måde at tale til patienten på. Klagen indsendes til den region, man hører under. Problemet er imidlertid her, at en sådan klage, jfr. Lægeforeningens Overenskomst om almen praksis, skal fremsættes inden 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab. For begge typer klagers vedkommende har man mulighed for at få hjælp og vejledning af pågældende regions patientkontor. Patientkontoret kan hjælpe med at få formuleret klagen eller sende den videre til rette myndighed. Patientkontoret kan også vejlede og informere om patientrettigheder mere bredt. Jeg vil således opfordre dig til at kontakte dit regionale patientkontor også for at høre, om der trods overskridelse af tidsfristen er et eller andet, man kan gøre i forbindelse med klagen over lægens opførsel. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU


LIVTAG #5 – 2011

33

TARMPROBLEMER Jeg har søgt på alle internetsider efter et hjælpemiddel for mine tarmproblemer efter polio. Mit meget store problem lige nu er, at jeg ikke kan få min mave til at fungere. Jeg har i årtier taget mange forskellige medikamenter for at hjælpe maven i gang hver morgen, men hver gang opdager jeg, at de er farlige i længden. Jeg bruger Senna baserede piller, jeg tager altid hørfrø, svesker og drikker meget vand. Desuden har jeg over en årrække taget ’Tarm i form’, som blev taget ud af produktionen sidste år, fordi de var farlige. Jeg har ikke flere ideer, derfor forsøger jeg at finde ud af, om der i verden er forsket i denne sag, og om man har fundet frem til en sikker løsning? Kære medlem Forstoppelse kan være et svært problem, som i den sidste ende kan påvirke ens livskvalitet, så det skal tages alvorligt. Har man forstoppelse, bør man i første omgang gøre, som du allerede har gjort, nemlig sørge for at drikke mindst 2 liter væske om dagen og sørge for at få tilstrækkeligt med fiber i kosten, f eks ved at supplere med hørfrø eller svesker. Et andet godt råd er at prøve at få nogle gode vaner i forbindelse med toiletbesøg. Regelmæssige tidspunkter, hvor der er fred og ro fremmer også processen. Nogle kan have glæde af at afsætte tid til toilet besøg efter morgenmaden, for da udløser indtagelsen af maden nogle reflekser, der understøtter peristaltikken. Hvis dette ikke er nok, må man, som du også gør, supplere med afføringsmidler. Afføringsmedicin falder generelt i to typer: en type, der virker ved at holde rigelig med væske i tarmen, så afføringen bliver blød, og en type der påvirker nervesystemet i tarmen til at give mere peristaltik. Den første type af medicin er ufarlig, og man kan ikke tage for meget af den. Eksempler på den slags medicin er Lactulose og Magnesia (Magnesiumoxid). De sidste år er der kommet endnu et præparat frem som i Danmark hedder Movicol. Den type af medicin, som påvirker nervesystemet, kan man få for meget af og bør derfor undgås i længden. En tredje mulighed er at supplere med forskellige indhældninger (som f eks Mikrolaks, eller olie indhældninger). Denne mulighed kan eventuelt kombineres med den første type af præparater. Er forstoppelse et stort problem på trods af, at man har prøvet alt ovenstående, kan man i den sidste ende bruge det, man kalder “højt skyl”. Det er en teknik, der er mest kendt til rygmarvsskadede, men ligeså godt kan bruges til andre. Det går ud på, at man nogle gange om ugen fører en særlig slange et stykke op i endetarmen, og skyller ud med vand. På denne måde skylles tarmen grundigt ren, og man kan have afføring 2-3 gange om ugen og slippe for problemer i den mellemliggende tid. Teknikken kræver, at man er ordentligt udredt af en læge først, og at man bliver instrueret af en særligt uddannet sygeplejerske. I Danmark er det Overlæge Klaus Krogh på Neurogastrologisk enhed i Århus, der er den bedste til at udrede og hjælpe personer med afføringsproblemer på grund af nervesygdomme. Håber at dette kan bringe dig lidt videre. Venlig hilsen Lise Kay, overlæge PTU

Er min sag forældet? For over 10 år siden var jeg udsat for en arbejdsulykke, hvor min arm kom til skade i en maskine. Jeg fik af lægen at vide, at man ville gå videre med min sag og anmelde den som en arbejdsskade. Jeg har imidlertid aldrig fået noget svar på sagen. Grunden til at jeg først er blevet opmærksom på det nu her så mange år efter er, at jeg jo dengang fik at vide, at sagen ville gå sin gang og sidenhen har jeg pga. skilsmisse mv. glemt alt om sagen. Er sagen for gammel nu og hvad synes du, at jeg skal gøre? Kære medlem Jeg vil foreslå, at du retter henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen for at få undersøgt, om der oprindeligt er oprettet en sag her og i givet fald bede om at få sagen genoptaget. Det er også en mulighed, at skaden oprindeligt alene er anmeldt til Arbejdstilsynet som en arbejdsulykke uden følger, eller at sagen er sendt til arbejdsgivers forsikringsselskab, som evt. har henlagt sagen. Hvis de ikke kan identificere sagen i Arbejdsskadestyrelsen, kan du selv anmelde sagen hertil. Der findes printbare blanketter på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, www.ask.dk. Der vil herefter blive truffet afgørelse om, hvorvidt der er mulighed for udbetaling af erstatning. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende oplysninger at vurdere, om sagen kan være forældet. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU


LIVTAG #5 – 2011

34

BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

DIN LOKALE LEVERANDØR AF HANDICAPBILER ŚĂŶĚŝͲŵŽďŝů͘ĚŬ

,ĂŶĚŝ DŽďŝů Ğƌ ĂŶŵĂƌŬƐ ĨƆƌĞŶĚĞ ŽƉďLJŐŐĞƌ ĂĨ ŚĂŶĚŝĐĂƉďŝůĞƌ͖ďĊĚĞŝŵčŶŐĚĞŽŐŬǀĂůŝƚĞƚ͘ &ƵŶĚĂŵĞŶƚĞƚĞƌǀŽƌĞƐĨƌĞŵƌĂŐĞŶĚĞ,ĂŶĚŝ&ůŽŽƌ ĂůƵͲŐƵůǀ͘/ŐƵůǀĞƚŬĂŶǀŝĨĂƐƚŵŽŶƚĞƌĞƵĚƐƚLJƌŽŐǀŝ ŬĂŶ ŵŽŶƚĞƌĞ ŇLJƚďĂƌƚ ƵĚƐƚLJƌ͘ Ğƚ ŐŝǀĞƌ ĨčƌĚŝŐĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌĂĨŚƆũŬǀĂůŝƚĞƚ͕ƐŝŬŬĞƌŚĞĚŽŐŇĞŬƐŝďŝůŝƚĞƚ͘ sŝďLJŐŐĞƌŚĂŶĚŝĐĂƉďŝůĞƌĞŌĞƌŝŶĚŝǀŝĚƵĞůůĞďĞŚŽǀ͘ ƵĨĊƌƚŽƚĂůƐĞƌǀŝĐĞĨƌĂĂĨƉƌƆǀŶŝŶŐĂĨƵĚƐƚLJƌƟůƵĚͲ ůĞǀĞƌŝŶŐĂĨĚĞŶĨčƌĚŝŐĞďŝů͘ůůĞǀŽƌĞƐĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ ŚĂƌ ŵĂŶŐĞ ĚĞŵŽͲďŝůĞƌ ƐĊĚĂŶ Ăƚ ĚƵ ŬĂŶ ƉƌƆǀĞ ƵĚƐƚLJƌĞƚŽŐŵčƌŬĞĞŌĞƌŽŵĚĞƚĨƆůĞƐƌŝŐƟŐƚĂƚ ďƌƵŐĞ͘

MED AFDELINGER I SEKS BYER ER DER ALDRIG LANGT TIL HANDI MOBIL

,ZE/E' <TE,sE   >  K Z'  Z /   &Z    Z / /  Z,h^

ϵϳϭϮϵϲϮϮ ϰϯϮϬϱϳϬϬ ϵ ϲ  ϵ ϲ  ϭ ϱϮϮ ϳ ϲ  ϴ ϴ  ϭ ϴϬϬ ϳ ϱ  ϵ ϯ  ϭϳϬϬ ϴϲϮϰϰϰϮϮ


35

NÅR KÆRESTEN BLIVER HJÆLPER

AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne


P

PORTRÆT // LIVTAG #5 – 2011

36

Da journalist Charlotte Skagen blev udsat for en trafikulykke, tog hendes mand plejeorlov. Men hvordan slipper man hjælperrollen igen og får kæresterollen tilbage? Når man træder ind i parret Skagens lejlighed på 2. og 3. sal i et ældre hus nær Odenses centrum, er man ikke i tvivl. Her bor to livsnydere. I hvert rum har en af væggene en kraftig farve som petroleum eller bordeaux, der er mange fine glasting fra de år, hvor parret boede og arbejdede på Bornholm, og så dufter der af hjemmebag. “Vi er glas-fetichister,” ler Charlotte, mens Klaus byder på mørk chokolade og espresso i sofaen til at starte på. Hun sætter sig i lænestolen på en skråpude og med det ene ben oppe. Det højre ben blev klemt i ulykken, så der samler sig væske, hvis det ikke kommer op, forklarer hun, da jeg spørger. Skråpuden er for hoften, som er skiftet ud et par gange i løbet af de fem år, der nu er gået siden trafikulykken i august 2006. “Hvis jeg fx skal lave marmelade, som er en passion for mig, så har jeg en vidunderlig ståstøttestol, og så smider jeg højre ben op i køkkenskuffen. Man må sno sig,” siger Charlotte. Ellers er det stadig mest Klaus, der står for madlavningen og selvsagt for indkøb, ja faktisk også for tøjvask, for Charlotte kan ikke komme det sidste stykke ned af den stejle trappe til vaskekælderen med en vasketøjskurv uden at være bange for at miste balancen. Men trappen op til lej-

indlæggelser har haft sit lille Trangia spritblus fra spejdertiden med og stået ude på hospitalets altan for at lave mad til de to. “Vi er lidt specielle på det punkt, men på grund af, at jeg også i mange år har haft en mild sclerose, så spiser jeg ikke fx almindelig hvede og mælkeprodukter, for jeg får det bedre af at lade være,” siger Charlotte. Deres lidt ukonventionelle forhold til mad har indimellem givet nogle problemer, men i det store hele er det gået fint. Alt gik i det hele taget nogenlunde fint indtil den dag ulykken skete den 4. august 2006. De var flyttet fra Bornholm til Odense, fordi Klaus havde fået tilbudt et job som fotograf og redigeringstekniker på TV2. Charlotte havde skiftet branche fra journalistik til undervisning og var vild med at læse retorik som fjernstudium. Hun havde godt nok sin sclerose at slås med, men det gik stille og roligt fremad.

Ulykken

Det var aften. De var på vej hjem fra et seminar på Sydfyn. Der var næsten ingen trafik, og de havde faktisk snakket om, hvorvidt der mon var landskamp, siden gaderne var så øde. Men så pludselig lød braget. “Jeg havde forestillet mig, at man ville nå at tænke, nu sker det. Men det nåede vi slet ikke. En bil uden lys kørte ud fra et kolonihavekvarter og lige ind Jeg havde forestillet mig, at man ville nå at os. Der var en bil mere involveret, men ikke et tænke, nu sker det. Men det nåede vi slet ikke. ieneste bremsespor. Ingen havde set ham,” fortæller Klaus. ligheden og mellem etagerne i selve lejligheden klarer hun Han viser mig et billede af deres smadrede Citroën fra efterhånden uden større besvær. Noget af det, der udover Fyens Stiftstidende dagen efter ulykken. Det er umiddelbart trætheden plager hende mest i dag, er, at hun ikke kan tåle svært at forestille sig, at personen på passagersædet kunne at være i rum med aktive mobiltelefoner eller computerslippe levende fra ulykken, for bilen er helt krøllet sammen i harddiske og al den slags elektronik. den side. Men personen var Charlotte, så det lykkedes. Hen“Det er noget, der er sket i forbindelse med ulykken, hvor des bækken havde 7-8 brud, og en masse sener og muskler jeg også fik tinnitus og mistede noget af hørelsen. Men jeg i den højre skulder var ødelagt, fordi hun ikke havde brækket kan sms´e, og Klaus har placeret harddisken til computeren kravebenet. i et rum for sig, så jeg kun har skærm og tastatur på konto“Lægerne siger, at jeg har knogler, der er lige så stærke ret,” forklarer hun. som en elefants. Det var både godt og skidt,” smiler hun.

Spejdermadlavning på hospitalet

Klaus i hjælperrollen

“Før ulykken skiftedes vi til at lave mad, men nu er Charlotte oftest for træt til det, og jeg har altid godt kunne lide at stå i køkkenet, så det er ikke noget problem,” siger Klaus. De to holder faktisk så meget af god mad fra ordentlige og helst økologiske råvarer, at Klaus under Charlottes mange

De kommende tre år kom i høj grad til at handle om operationer, hospitalsophold, pleje derhjemme og genoptræning bl.a. et tre ugers ophold på PTU, som ifølge Charlotte er det bedste, hun har oplevet. Før hun kunne få en hofteprotese, skulle bruddene først gro sammen. Da Charlotte så ende-


“Når jeg engang imellem har overskud til at lave mad og gøre det rigtig hyggeligt til Klaus kommer hjem, så bliver han så overstrømmende glad,” fortæller Charlotte.

lig fik sin protese, gik der stafylokokker i det, og hun måtte omopereres. Klaus husker tilbage på en af de episoder, hvor hun lå hjemme efter en operation. “Hun ringede til mig ude på TV2, fordi det blødte helt vildt. Da jeg kom, var alt sengetøjet rødt af blod. Jeg ville gå ned på vaskeriet med det, og så pludselig mig selv gå der på gaden i Odense med en taske fuld af blodige lagner. Det var underligt surrealistisk. Folk kunne tro, jeg var en morder,” fortæller han. Klaus var med på hospitalet så meget, han overhovedet kunne. “Det blev efterhånden naturligt for mig at hente Charlottes bækken og tømme det igen på hospitalet, for personalet havde jo altid travlt,” siger han “En af mine veninder har siden spurgt mig, om det ikke var underligt rent bogstaveligt at have sin kæreste til at tørre sig i røven, men det faldt mig ikke ind på det tidspunkt,” siger Charlotte. “Jeg gjorde bare det, der skulle gøres. Det var ren overlevelse. Vi skulle bare igennem tingene,” forklarer Klaus.

Tog plejeorlov Og at Klaus måske i virkeligheden var ved at gå ned med flaget af udmattelse, spottede en hjemmesygeplejerske på et tidspunkt. “Vi har haft nogle fantastiske hjemmesygeplejersker. En af dem spurgte mig en

dag, hvor hun var her for at skifte forbinding på Charlotte, om jeg ikke skulle søge om plejeorlov,” fortæller Klaus. Selv havde han slet ikke tænkt på den mulighed. Havde slet ikke haft overskud til at sætte sig ind i den slags tilbud. Men han greb straks idéen, ansøgte og fik bevilget et halvt års plejeorlov. “Det gav lidt ro. Men i dag kan jeg godt være i tvivl om, hvorvidt det burde have været en anden end mig,” siger Klaus. Charlotte er enig, for den meget lange periode med Klaus i hjælper/ plejer-rollen har gjort det svært for dem begge at finde tilbage til det at være kærester igen.


P

PORTRÆT // LIVTAG #5 – 2011

38

PTU ULYKKE OG NY TELEFONRÅDGIVNING Charlotte er medlem af interessegruppen PTU Ulykke. Gruppen vil blandt andet fokusere på rådgivning og hjælp til pårørende. Klaus og Charlotte har desuden begge sagt ja til at være med på den nye medlem til medlem telefon, som PTU åbnede 1. oktober. Her sidder Klaus og Charlotte, sammen med en gruppe andre frivillige, klar til at tale med medlemmer, der har brug for en snak. Se mere på side 20-21. Klaus skal tale med andre pårørende og mens Charlotte skal sidde på linjen for ulykkesskadede.

Men ingen af dem vil sige, at de har fortrudt. “Jeg havde ikke rigtig lyst til, at det skulle være andre end Klaus,” siger Charlotte. Og for ham virkede det helt naturligt. Men her to år efter, at Charlotte har smidt krykkerne og er blevet selvhjulpen med rigtig mange ting, skal de stadig arbejde intenst med rollerne.

Kemien til hjælp

Men hvad gør de rent faktisk for at få gang i livet som kærester, når de nu ikke vil lade sig nøje med det meget nære venskab? “Vi bruger viagra, og så udnytter vi den halve time, inden det virker, til at gøre det lidt festligt med tændte stearinlys, massage, kælen og måske et glas rødvin,” siger Charlotte. Det er den tid, de i dag prøver at finde Hun har talt en del med sin Tilbage til kærestetilbage til. Den tid hvor de følte sig svenske scleroselæge Birgitta rollerne Brunes om det. “Når jeg engang imellem mere som kærester og havde lyst til “Hende har jeg telefonkonhar overskud til at lave mad sultation med hver 14. dag, og og gøre det rigtig hyggeligt hinanden seksuelt. De arbejder på det. hun er fantastisk,” fortæller til Klaus kommer hjem, så Charlotte, som for øvrigt lige har oversat lægens nyeste bog bliver han så overstrømmende glad,” fortæller Charlotte. til dansk. “Det er rigtigt, og det er nok fordi, det minder mig om, En af de ting, Charlotte også har talt med sin læge om, hvordan det var en gang,” siger Klaus. er, at der jo også naturligt bliver skruet lidt ned for lysten, Det er den tid, de i dag prøver at finde tilbage til. Den tid når man som Klaus og Charlotte er i 50’erne, men at man hvor de følte sig mere som kærester og havde lyst til hinansagtens kan gøre nogle ting i parforholdet for at få lysten den seksuelt. De arbejder på det. Men hvordan gør man det? tilbage. Ud over viagra indimellem, så tager de begge to hor“Vi er gode til at tale om tingene. Helt tilbage i 2000 fik jeg moner, Charlottes hedder Estriol og skulle være så tæt på de min livmoder fjernet og troede, jeg skulle dø af kræft. Da fik vi naturlige som muligt. talt om nogle rigtig svære ting. Så der er ikke rigtig nogle tabuer mellem os. Det tror jeg er vigtigt nu,” siger Charlotte. “Men man skal arbejde bevidst for at komme ud af de Kristoffer og kolonihaven hjælper-/modtagerroller, for selv om Charlotte i dag selv klaSå er det tid til lidt frokost, som selvfølgelig serveres på rer den personlige pleje, så gør jeg flere praktiske ting end gammelt musselmalet porcelæn, for begge Charlottes bedfør, også flere end jeg måske behøvede. Der ligger en trygstemødre var nemlig porcelænsmalere på den Kongelige hed i de roller for os begge to,” siger Klaus. Porcelænsfabrik. Heller ikke på tallerkenerne mangler der noget. Jeg smager på Charlottes skønne hjemmelavede stik-


LIVTAG #5 – 2011

39 kelsbær- og hybenmarmelader til gedeosten på Klauses eget brød – selvfølgelig. Men hvor har de alle de bær fra til marmeladerne? “Nede fra kolonihaven som ligger fem minutter herfra på min trehjulede cykel,” forklarer Charlotte. Hun elsker havearbejde og må nogle gange blive i sengen en hel dag efter at have siddet på sin lugeskammel i haven og slet ikke haft lyst til at stoppe. Jeg må se et billede af haven, men vi kan ikke rigtig fi nde et, i stedet får jeg øje på flere billeder af en halvstor dreng. Hvem er han? “Det er Kristoffer, som Klaus er blevet voksenven for her for et par år siden. Han er en vigtig del af vores lille familie nu, for vi har ikke selv kunnet få børn,” siger Charlotte. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg er på besøg hos et par, der simpelthen har det som grundindstilling her i livet aldrig at give op.  “Jeg gør flere praktiske ting end før, også flere end jeg behøvede. Der ligger en tryghed i de roller for os begge to.”

Velvære i Polen, 1. - 4. december 2011 Få en rigtig god start på vinteren med hygge og velvære i Kolberg – kendt for sine kursteder kr. 1.995,Julestemning i Hitzacker, 8. - 11. december 2011 – inkl. tur til julemarkedet i Lüneburg, stemning og duft af brændte mandler ... kr. 2.750,Gardasøen i forårsstemning, 19. - 26. maj 2012 Skøn natur med vand, skov og masser af dejlig, ren, velgørende forårsluft kr. 9.375,Læs mere om ture på programmet på www.liftbusrejser.dk ...

TLF. 66 11 31 31 :::/,)7%865(-6(5'.‡,1)2#%(5*+2/'7'.


ANNONCEGUIDE

// LIVTAG #5 â&#x20AC;&#x201C; 2011

StĂĽr du og mangler en hjĂŚlper? SĂĽ ring til: Pia & Pernilles Handicapservice ApS

Vi kan hjĂŚlpe dig! Vi er et ďŹ rma, der rekrutterer og formidler hjĂŚlpere til handicappede. Vi dĂŚkker hele Danmark.

/VZVZ MrYK\OQ¤SW

Vi har en del ürs brancheerfaring og kan stü til dispostion, nür du har behov for det, indenfor følgende omrüder:

+ Almindelig formidlinger + BPA ordninger + Frit-valg ordninger indenfor Ìldrepleje + Konsulentordninger + Ledsagere + SPS ordning via SU styrelsen + Lønadministration + Serviceordning

)7( 3HK-VJ\Z7LVWSLV]LY[HNLHYILQKZNP]LYYVSSLUMVYKPN =PZ[rYRSHY[PSH[]HYL[HNLHS[PUKLUMVY)7(ISH! Ă&#x2021;<KM¤YKPNLSZLHMHUZ¤[[LSZLZRVU[YHR[LY Ă&#x2021;<KIL[HSPUNHMSÂĽU[PSKPULTLKHYILQKLYL Ă&#x2021;0UKILYL[UPUN[PS:2(;VNHUKYLSV]WSPN[PNLPUZ[HUZLY Ă&#x2021;-VYZPRYPUNHMKPULTLKHYILQKLYLTT

5`LTLKHYILQKLYLVN]PRHYLY -VJ\Z7LVWSLRHUVNZrOQ¤SWLKPNTLKH[Ă&#x201E;UKLU`LTLKHYILQKLYL ,UK]PKLYLYrKLY]PV]LYLUZ[VYZ[HIHM]PRHYLYKLYRHUOQ¤SWL]LK Z`NKVTVNMLYPLYOVZKP[MHZ[LWLYZVUHSL 9PUNZ[YHRZ,SSLYZLUK!1H)7([PS Âś-VY`KLYSPNLYLPUMVYTH[PVU =PZ[rYRSHY[PSH[OQ¤SWLKPNHSSLrYL[ZKHNLTLSSLT

P I A

P E R N I L L E S

Handicapservice ApS

â&#x2DC;&#x17D;

www.pphandicapservice.dk

Telefon 4369 28 48 Ă&#x2026;bningstider: Mandag til torsdag er det fra 8.30 til 16, fredag fra kl. 8.30 til 15

¡Om- og tilbygninger ¡Renoveringsarbejde ¡Forsikringsopgaver ¡Døre og vinduer efter mül ¡Maskinsnedkeri

¡Alufacader ¡Murerarbejde ¡Malerarbejde

Industrihegnet 8A ¡ 4030 Tune Telefon 4613 9191

www.moestrup.dk

Tlf. 75 88 16 22 ¡ www.daro.dk

PTUâ&#x20AC;&#x2122;s installatør


MEDLEMSSIDER

LIVTAG #5 – 2011

41

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region Hovedstaden fører tilsyn med RehabiliteringsCentret og at der er grænse for hvor mange behandlinger Centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i RehabiliteringsCentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og RehabiliteringsCentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. RehabiliteringsCentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Læs mere på www.ptu.dk

PTU HAR SPÆNDENDE MEDLEMSTILBUD 1. Rådgivning — LÆGERÅDGIVNING Ring til PTU’s læge tirsdag og torsdag orsdag mellem kl. 10.00-14.00 samt fredag mellem kl. 10.00-12.00 0-12.00 på tlf. 3673 9000 — JURIDISK VEJLEDNING –BEMÆRK UDVIDET ÅBNINGSTID ÅBNINGST NGSTID Ring til advokaten hver tirsdag irsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095. — SOCIALRÅDGIVNING G Ring til PTU’s socialrådgivere fredag ådgivere mandag til fre redag mellem kl. 9.0015.00 på tlf. 3673 9000. 000. — RÅDGIVNING OM M HJÆLPEMIDLER P OG BOLIGINDRETNING ING Ring til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag mand dag-torsdag mellem kl. 8.30-16.00 og fredag dag mellem kl. 8.00-15.00 8.00-15..00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VAL VALG ALG Ring til PTU Handicapbiler pbiler mandag-torsdag g mellem kl. 8.30-16.00 00 og fredag mellem kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 367 73 9000. — BREVKASSE Stil spørgsmål til PTU’s eksperter ksperter her i bladet eller på www.ptu.dk — BISIDDERORDNING Book en bisidder på www.ptu.dk/book dk/book — MEDLEM TIL MEDLEM TELEFONEN – NYT TILBUD Har du brug for at tale med nogen ’efterr lukketid’, kan du ringe og få en snak med et andet medlem, der sidder der klar ved telefonen. Uanset om du trænger til en snak eller du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at ringe til et andet medlem på linjen for: œ polioskadede œ ulykkes- og rygskadede œ whiplashskadede œ pårørende Ring til et andet medlem mandag og onsdag fra kl. 17.00-20.00 på tlf. 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje. — PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING – NYT TILBUD PTU tilbyder i samarbejde med Finanshuset i Fredensborg uvildig økonomisk vejledning. Ring alle hverdage på tlf. 3673 9095. Læs mere på side 20-21.


MEDLEMSSIDER

2. Information Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet fra en eller flere af PTU’s interessegrupper. Det er en god måde at få viden og følge med i, hvad der sker i PTU inden for netop din målgruppe: polio, rygmarv, ulykke, whiplash eller ung. Tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbreve

3. Interessevaretagelse PTU forsøger løbende at påvirke den aktuelle debat i pressen og at få indflydelse på de beslutninger, der træffes, ved at komme med relevante indlæg over for fx politikere og i pressen. — PTU I PRESSEN œ “Trods kørestolen og dyrk motion”, Vejle Amts Folkeblad den 6. oktober 2011. œ “Mere overskud i hverdagen”, Lokalavisen Hvidovre den 14. september 2011. œ “Børnelammelse hævner sig på voksne”, Skive Folkeblad den 10. september 2011 œ “Samfundscafé med mening”, Rødovre Lokal Nyt den 7. september 2011. œ “6 ud af 10 får post polio”, Ugeskrift for Læger den 5. september 2011. œ “Den 'glemte sygdom' står på lur”, Raskmagasinet nr 8 2011. œ “Livet efter ulykken”, Roskilde Avis den 24. august 2011 œ “Livet med lammelse kræver en stærk vilje og et positivt sind”, Hendes Verden nr. 31 2011. œ “Dobbelt ramt”, Fyns Stiftstidende den 13. august 2011. œ “Ingen hjælp til handicappede”, DR1 TV-Avisen den 7. august 2011, kl. 21 (21.07). œ “Svært for handicappede at få beviliget en bil”, DR P4 Radioavisen den 7. august 2011, kl. 17 (17.07). œ “Med hånden på speederen”, Motor nr. 7 2011. œ “Danmarks dyreste motionscykel”, Cyklister den 8. juni 2011. œ “Stop for forsøg”, TV2 Lorry den 7. juni 2011 kl. 22.20. œ “Seniorførtidspension det rene bluf”, Ekstra Bladet den 1. juni 2011, 1. sektion side 30. œ “Trængte forældre skal kæmpe for tilskud”, Jyllands-Posten den 24. maj 2011, Indland side 6. Du kan holde dig orienteret på www.ptu.dk, hvor du kan finde link til artikler og indslag.

4. Kurser og arrangementer Glæd dig til at modtage kredsenes aktivitetskalender for foråret 2012 sammen med næste nummer af Livtag.

5. Ferie og fritid PTU råder over seks velbeliggende, handicapvenlige feriehuse i Danmark. Som aktivt medlem af PTU har du hele året mulighed for at leje et af de seks feriehuse, der ligger på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. Se mere information om sommerhusene på: www.ptu.dk/feriehuse. Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller ring til 3673 9000

BLIV MEDLEM Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 145 kr. pr. halvår. 2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 195 kr. pr. halvår. 3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 120 kr. pr. år. Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.


- DIN MENTOR ER PÅ VEJ LOBPA’s mentorordning er et gratis tilbud til alle medlemmer. Din mentor er en erfaren BPA-bruger, som: O deler sine erfaringer med dig O støtter, sparrer og coacher dig O er klædt på til opgaven og har tavshedspligt



Ring og hør nærmere om LOBPA’s mentorordning på tlf. 7012 3012 LOBPA har kun én interesse og sag – velfungerende BPA med fuld selvbestemmelse! I LOBPA er omdrejningspunktet din hverdag og dit behov! LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA. LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår. LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og kompetent faglig vejledning. LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar på non-profit basis.

BLIV MEDLEM PÅ WWW.LOBPA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 7012 3012

RENAULT

SPECIALOPBYGNING AF

FIAT

HANDICAPBILER OG BUSSER

OPEL CITROÊN FORD

Vi opbygger og leverer alle bilmærker

Vi opbygger ALLE mærker!

At bygge handicapbiler er en tillidssag

Opbygning af Taxa og institutionsbusser.

Når du vælger auto-mobil.nu, kan vi garantere dig en handicapbil, Taxa eller institutionsbus, hvor alt skræddersyes præcist efter dine ønsker og mål - udført af velkvalificerede teknikere på ét af landets bedste værksteder. Vi leverer over hele landet. MERCEDES BENZ

VW

Os kender du... Christian Rosendahl

Per Zoëga

Ring til Christian Rosendahl eller Per Zoëga og få mere at vide på telefon 7542 0600.

Villy Veirup as . Industrivej 1 . 6760 Ribe 7542 0600 www.auto-mobil.nu


LIVTAG #5 – 2011

44

AL BEVÆGELSE TÆLLER AF Durita Dybczak, kommunikationspraktikant og Kira S. Orloff, journalist — FOTO PTU

Cykling, aerobic, skisport, styrketræning og svømning. Det er nogle af de sportsgrene, 51-årige Claus Mejlby bruger sin fritid på. Men helt så aktiv behøver man ikke være for at få en sundhedsfordel. Ifølge idrætsfysiolog Morten Zacho er det den generelle aktivitet i løbet af hverdagen, der er den mest afgørende. Lidt ekstra hver dag bliver til rigtig meget i længden.

Årets Forsknings- og Sundhedsdag, som PTU og RYK arrangerede i fællesskab, løb af stablen den 13. oktober. Omkring 250 deltagere mødte op for at blive inspireret af specialister inden for læge- og motionsverdenen. Årets tema var den aktive og sunde livsstil for folk med rygmarvsskader, og dagen bød på spændende foredrag og workshops om bl.a. senskader og livsstilssygdomme, optimal motion til alle og hvordan man håndterer problemer med vandladningen.

I 1980 var Claus Mejlby ude for en ulykke, der gjorde ham lam fra navlen og ned. Men fordi man sidder i kørestol, behøver man ikke ligge på den lade side. Tværtimod. “Jeg startede med svømning rimelig hurtigt efter ulykken. Jeg har altid været aktiv, så det faldt mig meget naturligt,” fortæller Claus. For andre kan det være svært at få motionen ind i dagligdagen, og for dem var Morten Zachos oplæg på årets Forsknings- og Sundhedsdag opløftende. Man behøver nemlig ikke svede i spandevis for at få sundhedsfordelene af at motionere. “Mange er ikke klar over, hvor meget guld der er at hente på de små ting i hverdagen,” sagde Morten Zacho og fortalte om flere forskningsresultater, der peger på, at det mest afgørende for ens sundhed er, at man generelt er aktiv i løbet af dagen. “Alle dagligdags bevægelser, som du ikke tænker på som træning, har afgørende betydning for din sundhed,” sagde Morten Zacho og opfordrede til, at deltagerne tænkte på at gøre ting manuelt frem for elektrisk. “Elektronisering af vores hverdag gør, at vi forbrænder 100-200 kalorier mindre i dag end i gamle dage, så husk på, at hver gang du slår et ekstra sving for at gøre et eller andet, er det lige ind på kontoen for bevægelse,” sagde han.

God mad kræver aktiv hverdag Claus Mejlby arbejder til daglig som finanschef i en større dansk virksomhed, men på trods af en travl hverdag bruger han omkring fem timer om ugen på sport. “Jeg kan godt lide at spise god mad – også med sovs. Som kørestolsbruger tager man tit nemmere på i vægt, fordi man sidder meget stille og ikke forbrænder på samme måde. Det er vigtigt for mig at holde vægten nede, så jeg kan beholde min bevægelsesfrihed. Og så bliver man så glad i låget af at være fysisk aktiv,” siger Claus.


LIVTAG #5 – 2011

45

“Pas på dine tanker, for de bliver til dine ord. Vær opmærksom på dine ord, for de bliver til din handling. Vær opmærksom på dine handlinger, for de bliver til vaner og vær opmærksom på dine vaner, for de bliver din skæbne.” Claus Mejlby bruger omkring fem timer om ugen på sport – han kan slet ikke lade være.

CITAT FRA CHRIS MACDONALD

Er du en aktiv sofakartoffel? Der er ifølge Morten Zacho ingen tvivl om, at det optimale er både at dyrke træning, hvor pulsen kommer op og samtidig være aktiv i hverdagen, men skal man vælge, tyder megen forskning altså på, at den aktive hverdag er vigtigst. “Undersøgelser har vist, at mennesker, der dyrker en halv times moderat motion om dagen, men som resten af den vågne tid er inaktive, stadig er i risikozonen for diverse livsstilssygdomme, selvom de tror, de er aktive. Dem kalder man for aktive sofakartofler,” sagde Morten Zacho og fortalte, at hvis du er ubevægelig mere end 1/3 af din vågne tid, er det sundhedsskadeligt og ligeså, hvis du ofte er inaktiv i lang tid uafbrudt. Argumenterne for at parkere bilen lidt væk fra dit bestemmelsessted og bevæge dig et par ekstra gange til kopimaskinen i løbet af arbejdsdagen er altså mange – og sundhedsfordelene store. Læs mere om Morten Zachos oplæg på www.motion-online.dk/ptu 

SUNDHED ER ANDET END MOTION OG BROCCOLI Chris MacDonald afsluttede Forsknings- og Sundhedsdagen med et underholdende og tankevækkende foredrag om sundhed – der ikke handlede om sundhed. I hvert fald ikke i traditionel forstand. Sund kost og motion giver ganske vist mere energi, men det er jo ikke noget værd, hvis du går rundt og er sur. Derfor skal man, ifølge Chris MacDonald, begynde et helt andet sted end ved broccoli og cykling – nemlig med at træne sin attitude. En positiv attitude giver godt humør og mere energi, men for at have en positiv attitude kræver det, at du fører en positiv dialog med dig selv og formår at se positivt på tingene. Hvis du er god til det, vil det afspejle sig i dine ord og handlinger. Chris MacDonald opfordrede til, at vi bliver bedre til at sige ’pyt’ i stedet for at blive irriteret over situationer, vi alligevel ikke kan gøre noget ved, og at vi øver os i at stoppe negative tanker, der kører i ring, inden de fylder for meget. For nogle mennesker er det nemt og naturligt at se positivt på tilværelsen, mens det for andre kræver vilje, hårdt arbejde og lang tid for blot at nå til, at den positive selvsnak fylder mere end den negative.

SKAL DU BLIVE BEDRE TIL AT SIGE ’PYT’? Hvis du sidder i en situation, hvor du bliver irriteret og tænker negative tanker, kan det nogle gange hjælpe at stille sig selv disse tre spørgsmål: œ Har jeg direkte kontrol over det her? œ Kan jeg lave om på det her? œ Vil det være livsafgørende om tre år? Hvis nej, så sig ’pyt’.


AKTUELLE KREDSARRANGEMENTER På de kommende sider finder du en kalender over de aktiviteter i kredsene, der er aktuelle i perioden frem til næste nummer af Livtag udkommer d. 12. december. Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog med Livtag nummer 3. Er kalenderen blevet væk, kan du få en ny ved at kontakte Mette Dankelev, mda@ptu.dk, 3673 9028. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at kredsarrangementerne er åbne for alle aktive medlemmer, også selv om de arrangeres i en anden kreds, end den du er tilmeldt i. Husk blot at tilmelde dig.

Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

PTU BORNHOLM

PTU NORDSJÆLLAND

PTU VESTSJÆLLAND

November-december

November-december

9. november

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Mortens Aften

PTU FREDERIKSBERG

PTU ROSKILDE

6. december

18. november

Julefrokost

Julefest

Tid: Tirsdag d. 6. december kl. 13.00 Sted: PTU’s kantine, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Senest d. 30. november til Birgitte Mejsholm: tlf. 3810 0891, mejsholm@privat.dk

Tid: Fredag d. 18. november kl. 18.00-ca. 22.00 Sted: Hotel Viby kro, Skolevej 1, 4130 Viby Sjælland Tilmelding: Senest d. 14. november til Lise Olsen: tlf. 4640 4675, lise.o@mail.dk eller Rita Block: tlf. 4619 4026, block@privat.dk

PTU KØBENHAVN 3. december Julefest Tid: Lørdag d. 3. december kl. 15.00-21.30 Sted: Bispeparken 17B, 2400 København NV Tilmelding: Senest d. 27. november til Torben Groth: tlf. 2984 6567, 28tvg51@live.dk

PTU KØBENHAVNS OMEGN 18. december Julefest Tid: Søndag d. 18. december kl. 13.3018.00 Sted: Omsorgscentret Rosenlund, Mørhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Senest d. 1. december til Birthe Klamer, tlf. 4453 0082, birthe-klamer@webspeed.dk

STORSTRØM 8. november Hvad arbejder handicaprådene i kommunerne med? Tid: Tirsdag d. 8. november kl. 19.00-21.00 Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg Tilmelding: Senest d. 1. november til Anne-Lise Rossau: tlf. 5444 6302, 2276 5417, arossau@hotmail.com 21. november Træning og sund livsstil i eget hjem Tid: Mandag d. 21. november kl. 19.00-21.00 Sted: Danhostel Faxe, Østervej 4, 4640 Faxe Tilmelding: Senest d. 14. november til Anne-Lise Rossau: tlf. 5444 6302, 2276 5417, arossau@hotmail.com

Tid: Onsdag d. 9. november kl. 18.00 Sted: Mørkøv Hallen, Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv Tilmelding: Senest d. 31. oktober til Kaja Brolykke Eiding, tlf. 4585 3516, kaja.eiding@os.dk

PTU FYN 23. november Julehygge og julebanko Tid: Onsdag d. 23. november kl. 17.00 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 9. november til Lisbeth Egeskov: tlf. 6595 8576, lisbethegeskov@hotmail.com Tilmeldingen er bindende. Oplys navn, telefonnummer og antal medlemmer/ ikke-medlemmer

PTU MIDT THY MORS 15. november Julefrokost Nykøbing Mors Tid: Tirsdag d. 15. november kl. 12.00 Sted: Skovparken, Østergade 37, 7900 Nykøbing M Tilmelding: Senest d. 10. november til Gerda K. Hansen: tlf. 9772 3489, 2395 2289, mormor@dlgtele.dk


LIVTAG #5 – 2011

47 PTU SYDVESTJYLLAND 26. november

4. december

17. november

Julefrokost Viborg

Julefrokost

Cafemøde i Silkeborg

Tid: Lørdag d. 26. november kl. 18.00 Sted: Restaurant Den Kinesiske Mur, Tingvej 15 st. tv., 8800 Viborg Tilmelding: Senest d. 21. november til Eggert Olesen: tlf. 3042 2834, eggertolesen@webspeed.dk

Tid: Søndag d. 4. december kl. 12.00 Sted: Bekendtgøres senere i separat indbydelse Tilmelding: Senest d. 25. november til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk

Tid: Torsdag d. 17. november kl. 15.0017.30 i lokale 2 Sted: Det nye medborgerhus, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf.8699 3058, 2226 8069, Kirstenkaroff@hotmail.com

29. november Julefrokost Bjerringbro Tid: Tirsdag d. 29. november kl. 12.00 Sted: Gudenåhusets Café, Realskolevej, 8850 Bjerringbro Tilmelding: Senest d. 24. november til Ghita Tougaard: tlf. 8664 3175, 2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com 8. december Julefrokost Skive Tid: Torsdag d. 8. december kl. 12.30 Sted: Hotel Strandtangen, Strandvejen 28, 7800 Skive Tilmelding: Senest d. 1. december til Ghita Tougaard: tlf. 8664 3175, 2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com

17. november Cafemøde i Aarhus

PTU SØNDERJYLLAND 3. december Andespisning og ris à l'amande m/mandelgave Tid: Lørdag d. 3. december kl. 12.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 25. november til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen-lindy@stofanet.dk

Tid: Torsdag d. 17. november kl. 15.0017.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 10. november til Jan Højegaard: tlf. 2048 7377, jan@hoejegaard.dk 26. november Julefrokost

PTU MIDTVEST JYLLAND

November-december

Tid: Lørdag d. 26. november kl. 13.0017.00 Sted: Cafeen, Lokalcenter Havkær, Mosealléen 1-3, 8381 Tilst Tilmelding: Senest d. 15. november til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058, 2226 8069, Kirstenkaroff@hotmail.com

19. november

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

1. december

PTU TREKANTOMRÅDET

Julefrokost Tid: Lørdag d. 19. november 2011 kl. 12.00 Sted: Lønborggård, Lønborggårdvej 1-3, 6880 Tarm Tilmelding: Senest d. 1. november til Poul Ipsen: tlf. 9735 1411 eller ptumidtvestjylland@gmail.com mærket “Julefrokost”

Foredrag: at rejse, er at sanse

PTU VENDSYSSEL November-december Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU ØSTJYLLAND

Tid: Torsdag d. 1. december kl. 19.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 21. november til Birte Mølgaard: tlf. 5356 3059, birte@molgaards.dk

9. november Cafemøde i Randers

PTU NORDJYLLAND 6. december Julestue Tid: Tirsdag d. 6. december kl. 19.00 Sted: Kultur og Foreningshuset, Trekanten Sebbersundvej, 2A 9220 Aalborg Ø Tilmelding: Senest d. 26. november til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, p.b@gvdnet.dk

Tid: Onsdag d. 9. november kl. 15.0017.30 i lokale 111 Sted: Randers Sundhedscenter, Vestervold 4, 8900 Randers C Tilmelding: Ingen – bare mød op!

Glæd dig til at modtage kredsenes aktivitetskalender for foråret 2012 sammen med næste nummer af Livtag.


LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 ¦ 2610 RØDOVRE ¦ XXX/QUV/EL

ID-NR.: 46544

HVEM ER PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: ¦ Gpscfesfwjmlsfofgpsqfstp. ner med alvorlige skader ¦ TuÀuufnfemfnnfsofhfoofn rådgivning, kurser og arrangementer ¦ TzomjhhÀsfphpqmztfpngps. eningens medlemmer

I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: ¦ ¦ ¦ ¦

Vmzllfttlbef Xijqmbtitlbef Szhnbswttlbef Qpmjptlbef

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

PTU har mulighed for igen i år at yde et begrænset antal julelegater til medlemmer med et aktivt medlemskab.

JULELEGAT 2011 Ved tildeling af legaterne tages der hensyn til ansøgerens økonomiske forhold.

Legatportionerne er på højst 750 kr. PTU skal modtage ansøgning om julelegat senest d. 23. november 2011. Nedenstående blanket udfyldes, klippes ud og sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Mærk kuverten ’julelegat’. Husk at vedlægge kopi af årsopgørelsen fra 2010. Ellers kommer du ikke i betragtning til julelegatet.

Ansøgning om julelegat Medlemsnummer: Cpr. Nr: Navn: Adresse: Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til:

Profile for UlykkesPatientForeningen

Livtag #5 - 2011  

Livtag nr. 5 2011

Livtag #5 - 2011  

Livtag nr. 5 2011

Profile for ksoptu
Advertisement