Krydsfelt 46 by X Krydsfelt

De dtu-studerendes blad

46. udgave 29. april 2010

krydsfelt .dk

3-4 Roadrunners ræser deruda’ 5 Mangler rektor samarbejdsvilje?

8-9 På tur med DTU’s stolte skib Dana

tem a

r e s l e d n i f p o e k s n Da

12-13 Reportage fra det kold

e bord

1 // krydsfelt no. 46

Langt på literen

/Laura munkø, redaktionssekretær/

24 picture of the month by Pf-foto – the Photo club at Dtu aPril

12-13 14 15 16 18 20 20 21 22 23 24

12 danske opfindelser

lidt.

sø s

Dana sejler fra langeliniekaj i strålende sol. Med ombord er 14 potentielle kandidat-studerende fra DTU og KU til DTU Aquas kandidatuddannelse i Akvatisk videnskab og Teknologi.

12 // krydsfelt no. 46

Tilbage i 1946 Tæt ved buffeten sidder to ældre damer og konverserer. Så vidt vi kan høre, eftersom vi adskillige gange er i nærheden, nu hvor de har placeret sig lige ved maden, kommer de vidt omkring. Fotografen spørger venligt, om han må tage et billede af dem. Det gør tilsyneladende indtryk. Nogen tid efter går snakken om deres optræden i diverse medier i hvert fald stadig. ”Ja, sidst jeg var i avisen, var i ’46”, lyder det fra den ene. Madtraditioner holdes i hævd Madmor tager en stor slurk cola bag baren og vi får en snak om Cafe Samsøs traditioner. Vi er ikke så mange samlet til frokostbuffet denne dag, men det er nu ikke normen. ”Næ, i går var her helt fyldt,” siger hun med en lille hovedrysten. Lørdag og søndag er da heller ikke de eneste dage, hvor knurrende maver kan tilfredsstilles. Om torsdagen er der også traditionel dansk mad på menuen; skipperlabskovs, stegt flæsk og hamburgerryg med stuvet spinat er noget af det, der er på plakaten i april. Madmor fortæller, at maden anrettes på fade, der stilles på bordet – til deling blandt bordets gæster. Det er jo næsten ligesom at være derhjemme, tænker man. Og der

er uden tvivl nogle, der har tilbragt mange søndage her på Cafe Samsø. Stemningen er i hvert fald varm, og rundt omkring os tales og grines der lige så højt og længe, som man ville gøre hjemme i sin egen stue – vi antager dem for at være velbevandrede stamgæster. Uden spørgsmål eller brok går rygerne udenfor. Vi har en enkelt ryger i selskabet, der spørger efter ild hos de gråhårede herrer, der med en smøg i mundvigen iler til med hjælp. ”Nå, sikke en gentleman du er”, siger den ene. ”Ja ja, jeg har jo mange års erfaring i det”, griner den anden hæst og højt. Med den salut forlader vi også Cafe Samsø. ”Cafe” er måske lidt misvisende, hvis du også er blevet vant til skinny latte og udenlandske livstilsmagasiner i bladholderen. Men hvis du vil prøve et lille stykke Danmark, synes vi bestemt, at Cafe Samsø er et besøg værd. Prisen – og beliggenheden – taget i betragtning uddeler vi glad og gerne fire kokkehuer til den gode danske opfindelse: Det store kolde og lune bord.

foto: trygve aabye dam

Dtu’s library - taken arounD the enD of June 2009 PhotograPher: kolDo saez De bikuña salinas Photo was taken with a nikon f60 on b&w ilDforD 125 film with a 35-80mm f/4.0 lens

Vi selv er novicer, men det betyder ikke, at vi ikke kan tage for os af retterne. Der køres et stort kvantum af rugbrød med pålæg ned – flæskestegens svær knases og hver mad pyntes sirligt. Hønsesalat, roastbeef, rullepølse, varme deller og medister. Et kig på tallerknerne og det kommer for lyset, at vi vist har fået smagt samtlige ting fra bordet, hvor alt er anrettet pænt og appetitligt. Damerne bag baren tjekker rutineret fadene, når de da ikke skænker øl til mændene ved bordet bag os, hvor blot et venligt blik og et nik er nok til, at de venlige damer ved, hvad der efterspørges. Store fadøl og små skarpe bliver bragt i en fart.

/Af Jonas Larsen, Krydsfelt/

ved sorteringsbånDer er livlig aktivitet på DTU’s forskdet i fiskelaboratoriet bachelorstuderende ningsskib Dana. 14 øjnene op, da 700 fra DTU og KU spærrer fisket med trawl, er kg fisk, som netop vælter ned af slisken

/af laura munKø, KrydSfelt/

Velkendt værtshusstemning Ingen i vores lille selskab har tømmermænd på denne søndag, hvor solen brager ind ad vinduerne og afslører et værtshus, der ligner de fleste værtshuse: Brunt og bekendt – en spillemaskine og en veludstyret bar. Cafe Samsø har eksisteret siden 1913 og her er nogle gæster, der færdes meget hjemmevant.

24 // krydsfelt no. 46

UDerenDe s sT Tår T il

SamSø er KattegatS perle. men Cafe SamSø befinder Sig langt fra minder om forblæSte færgeoverfarter og Sommerlige CyKelture. Her er der Kultur – på den jævne måde.

Karrysild, lun leverpostej, sprøde fiskefileter og en stærk ost. Og så er der alt tilbehøret, der er en indlysende del af det hele: Agurkesalaten, rødkålen, pickles, peberodscreme med mere til. Det er det store kolde bord – med lunt – vi taler om her. Cafe Samsø ligger på Østerbro i København og har måske byens ældste tradition for det store kolde og lune bord. I weekenden kan man gå til fadene, indtil man skammer sig for den rørende pris af halvtreds kroner. I vinduet hænger en to år gammel artikel fra dagbladet Politiken, der under overskriften ”Tømmermændenes skadestue” rapporterer fra Cafe Samsø, hvor både maden og den gode betjening får rigtigt pæne ord med på vejen. Måske var det endda noget, der kunne overtale de unge mennesker, der normalt plejer den tømmermændsramte krop med en fedtet pizza, til at restituere med danskernes madmæssige arv: Gris i lange baner.

På lAngelinieKAjen TiTTer forårssolen freM, og 14 forvenTningsfUlDe bAChelorsTUDerenDe frA DTU og KU sTår KlAr Til AT MønsTre DAnMArKs sTørsTe hAvforsKningssKib DAnA. TogTeT går frA KøbenhAvn, oP igenneM øresUnD og KATTegAT og enDer i hirTshAls. UnDervejs sKAl Der fisKes MeD TrAwl- og bongoneT, 700 Kg frisKfAngeT fisK sKAl sorTeres og UnDersøges, og eKKoloDDer UnDer sKibeT vil Afsløre, hvor fisKesTiMerne befinDer sig. AnleDningen er, AT DTU AqUAs KAnDiDATUDDAnnelse i AKvATisK viDensKAb og TeKnologi nU hAr KørT i eT år. foTo : Morten Aagaard Krogh og Charlotte Malassé

/Af ChArloTTe MAlAssé, joUrnAlisT, DTU AqUA/ ”Nu kommer de,” råber Christian fra DTU Miljø. Alle står klar i gummistøvler, regnbukser og blå plastichandsker, da slisken åbnes og tusindvis af fisk vælter ind på sorteringsbåndet i fiskelaboratoriet på DTUs havforskningsskib. ”Vi laver en grovsortering først. Fladfisk for sig, sild og torsk for sig. Og pas på fjæsingen, den stikker og er giftig,” siger den erfarne biologassistent Susanne Hansen, mens 14 par øjne stirrer fascineret på de sprællende fisk. Hvor mange forskellige arter findes der mon her midt i Kattegat? Kandidatuddannelse kombinerer biologi, matematik og teknologi Hele 10 bachelorstuderende fra DTU Miljø, to fra diplomuddannelsen i kemi og bioteknologi og to fra KU er taget på togt med Dana for at høre mere om kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi, som udbydes i fællesskab af DTU og KU. Uddannelsen kombinerer fag i biologi, matematik og teknologi, så man populært sagt uddanner biologer, som kan regne, og ingeniører som ved noget om biologi. Det er den tværfaglighed, som erhvervet, der ansætter kandidaterne bagefter, efterspørger. ”Der er et stort behov for folk, der kan beregne, hvad

klimaforandringerne vil betyde for fiskebestandene, og der er brug for ingeniører, der kan designe fremtidens anlæg til fiskeopdræt, som både tager hensyn til effektivitet, miljø og fiskesundhed,” fortæller Helge A. Thomsen fra DTU Aqua, som har været med til at udvikle den nye uddannelse. Fremtidens fiskeriingeniører Cecilie fra DTU Miljø er den første, der får fat i en stor jomfruhummer. ”Mmm, kan den bruges til sushi?”. ”Kan man skære fileter ud af denne torsk?,” spørger en anden. Med erfarne biologer i laboratoriet lærer de hurtigt at kende forskel på de mange arter. Sild og brisling ligner til forveksling hinanden, men ved at glide en finger langs bugen, kan man mærke, at silden er helt glat, mens brislingen

Dana ligger ved DTU’s forskningsskib er netop ankomDet kajen i hirtshals. med 14 potentielle met fra København fra DTU og KU til DTU kandidatstuderende i Akvatisk Aquas kandidatuddannelse videnskab og Teknologi.

13 // krydsfelt no. 46

8 // krydsfelt no. 46

er ru. Rødspætte, ising og skrubbe er ved første øjekast heller ikke nemme at kende fra hinanden, men biologassistenten afslører særlige kendemærker, der gør det lettere at skelne mellem arterne. I lytterummet viser togtleder Karl-Johan Stæhr, hvordan ekkolodder under skibet har foretaget akustiske målinger af biomassen i det område, hvor trawlen netop er blevet trukket igennem, og lagret de data på computeren. De data, sammenholdt med undersøgelser af fangsten i fiskelaboratoriet, giver en viden om en given bestand, og den viden er en forudsætning for at kunne sikre et bæredygtigt fiskeri. Amalie fra KU får fornøjelsen af at iklæde sig sikkerhedshjelm og redningsvest og bliver sluppet ud på fiskedækket, hvor vinden suser

godt i regnbukserne. Det er buldermørkt nu, men to projektører viser vej. Sammen med forsker Hannes Höffle, skal hun hive bongonettene op, som har indsamlet plankton. Herefter vil mikroskopet afsløre planktonets mylder af liv, der danner grundlaget for hele havets fødekæde. ”Sig til, når I ser en fiskelarve, så skal jeg forsøge at afgøre, hvilken fisk, den bliver til,” lover Hannes Höffle. Men selv en garvet forsker må ty til lærebogen og blive os svar skyldig. Teknologien bag fiskeredskaber Selvom det er en stor og anderledes oplevelse at være på feltarbejde på et havforskningsskib midt i Kattegat, vækker besøget på dag 2 på DTU’s nordligste afdeling i Hirtshals også begejstring. ”Jeg er overrasket over den teknologi, der ligger i udvikling af fiskeredskaber,” siger en af de studerende fra DTU Miljø. Rikke Frandsen, som forsker i fiskeriteknologi, har netop fortalt om forskernes arbejde med at udvikle skånsomme og selektive fiskeredskaber, som kan sortere fangsten under vand, så truede arter og små fisk kan slippe fri

Kristine Duelund Vilsgaard, Thomas Grønkjær, Torsten Kolby, DTU Miljø, og Isabella Lindstrøm Larsen, KU ”Vi har alle fire fulgt kurset Akvatisk Natur og Miljøforvaltning på DTU Aqua,” fortæller Kristine. ”Der er så mange fag at vælge imellem, og togtet her er en rigtig god mulighed for at få en bedre fornemmelse af, hvad man laver på Aqua,” synes Thomas. ”Først syntes jeg, det handlede meget om fisk, men der er også rigtig meget teknologi og miljø og bæredygtighed i det,” konkluderer Torsten. ”Jeg skriver bachelorprojekt på LIFE (Det Biovidenskabelige Fakultet på KU, red.) om alger på rev, men nu synes jeg, det er vildt interessant med fisk og fiskeri, og den betydning fisk har for vores føde på verdensplan,” siger Isabella.

igen. Og i den store prøvetank viser hun, hvordan man tester forskellige redskaber, så man f.eks. kan undgå at få torsk i nettet, når man fisker efter rejer.

Kandidatuddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi • Eneste kandidatuddannelse i Danmark, der bygger bro mellem akvatisk biologi, matematik og teknologi • Uddanner specialister, som kan bidrage til at løse fremtidens globale problemer inden for klima, miljø og fødevareforsyning • Grundlæggende fag er marin- og ferskvandsøkologi, oceanografi, akvatiske ressourcer, fysiologi og matematisk biologi • Teknologisk specialisering inden for akvakultur, fiskerividenskab, havforskning eller forvaltning af akvatiske ressourcer og økosystemer • Henvender sig til bachelorer på ingeniøruddannelsern e og de naturvidenskabelige uddannelser • Udbydes af Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med Københavns Universitet Få mere at vide på aquascience.dtu.dk

Bæredygtig udnyttelse og Kontakt opdræt Studieleder Helge A. Thomsen, tlf. 20 48 62 64, hat@aqua.dtu.dk ”Hvorfor opdrætter vi fisk i Leder af udannelsessekretariate t Nina Qvistgaard, tlf. 40 bure?,” spørger flere forun48 77 90, niq@aqua.dtu.dk dret, da de bliver vist rundt i DTU Aquas store anlæg til fiskeopdræt. ”For at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på fisk fra en voksende befolkning,” forklarer kortlægge bestanden af bl.a. sild. Og Karlforsker i akvakultur, Peter Skov. Især de studeJohan er selvfølgelig med som togtleder for rende på DTU Miljø spidser ører, da de hører, bl.a. at foretage akustiske bestandsmålinger at der bliver taget 100-125 liter grundvand ved hjælp af ekkolodder. Men bachelorerne ind i sekundet i de såkaldte modeldambrug, er gået fra borde i denne omgang med tanker hvor man opdrætter regnbueørreder og laks. om måske at blive fremtidens fiskeriingeniøMen 95 % af vandet bliver recirkuleret. Andre rer. er mere interesserede i det anlæg, hvor der forskes i foder til guldbrasen. 70 % af udgifDer er mange fiskearter – her ses en lille torsk. i Kattegat terne ved opdræt af fisk går nemlig til foder. Snart stævner Dana ud i Norskehavet for at

Amalie Dahl, biologi, KU ”Jeg vil ikke kun lave gummistøvlefeltarbejde. Jeg savner rigtigt feltarbejde, så denne tur er lige mig. Jeg har altid sejlet og har bl.a. været med på togt på Georg Stage. Men jeg vil rigtig gerne arbejde på Dana en gang,” smiler Amalie. Hun sprang beredvilligt i overlevelsesdragten, da den skulle demonstreres under sikkerhedsbriefingen på Dana.

9 // krydsfelt no. 45

kolofon Krydsfelt Udgivet af Foreningen for udgivelse af studenterblad ved DTU  Anker Engelundsvej 1  DTU Bygn. 101E, 1., lokale 120c 2800 Kgs. Lyngby redaktion@krydsfelt.dk www.krydsfelt.dk +45 77 42 44 17 Krydsfelt er magasinet for de studerende på DTU  med et  oplag på 4.000 Redaktørernes træffetid Hver fredag kl. 9-11 i bygning 101, 1. sal, lokale 120c.

2 // krydsfelt no. 46

Ansvarshavende chefredaktør Jonas Nørholm Larsen 29 85 54 17

Tryk Bogense Bogtrykkeri ApS ISSN: 1604-8482

Redaktionssekretær Laura Jennifer Munkø 61 31 44 17

Artikler og billeder Indlæg til Krydsfelt bringes i det omfang, som pladsen tillader. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i, forkorte eller afvise indlæg. Alle indlæg skal være forsynet med navn, e-mail og telefonnummer samt evt. andre relevante oplysninger. De sendes på redaktion@krydsfelt.dk og skal være i almindelige tekstbehandlingsformater, mens evt. billeder eller grafik mailes som selvstændige JPG i den højest

Design og layout Trygve Aabye Dam 28 68 83 79 Foto Alle billeder tilhører Krydsfelt, hvis andet ikke er angivet. Forsidefoto Trygve Aabye Dam

bilen skal under kørsel blandt andet stoppe i 10 sekunder, og manøvrere lidt a la en normal bils formåen. Rundt om i værkstedets båse står dele af dette års modeller, der i starten af maj skal konkurrere på en racerbane i Tyskland – ikke langt fra den berømte bane i Nürnberg i øvrigt.

10-11 studerende til søs

Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opfinDelser iKKe meget på danmarK fylder i en tid, Hvor danSKHed en verdenSKortet. men Spiller Knytter Sig til den, Kigge nærog de værdier, der tide at rolle, er det på Større og Større politiKere tog patblev opfundet før både mere på noget, der vi Kommer omKring n og KampHunden. ent på KoloniHave i 00’erne, Hvor danmarK Store Kolde bord. Kanoner, man SeKSløberen og det (og iKKe den SlagS ren Kanon-febe eller ”forbillvar grebet af men i meningen ”retteSnor” de 12 vigtigSte opfinSKyder Spurve med, lavet en Kanon over én? ede”), blev der ogSå dag Kommer til få dit navn på Sådan n en dig med inSpiratione delSer. måSKe du at du SKal forlySte dem indtil da SyneS vi, , Hvoraf nogle af opfindelSer liv, at end iKKe fra andre gode, danSKe beStanddel af voreS et Slag over. i dag er en Så faSt Hjerte Springer det meSt patriotiSKe det måSKe værd at Hylde dem og netop derfor er

I et værksted på DTU tænkes der i fremdrift. Konstruktion, rullemodstand og personvægt er faktorer, der er afgørende, når man gerne vil køre langt på literen. Netop det, er noget som holdet bag DTU Roadrunners drømmer om, når de tager til Tyskland for at forsvare sidste års resultater i Shell Eco-marathon.

mulige opløsning (under 1 mb godtages ikke) Annoncer Dansk Mediaforsyning ApS: annonce@krydsfelt.dk Kommende udgivelser Krydsfelt 47 udkommer d. 27. maj 2010, deadline: 6. maj 2010 kl. 12 Krydsfelt 48 udkommer d. 26. august 2010, deadline: 5. august 2010 kl. 12

”Båååååååt” lyder det pludseligt. I værkstedet i bygning 414 handler det om biler. Hornet der bryder de ellers så sagte borelyde i værkstedshallen er vel nok det nærmeste, man kommer en normal bil. For det er ikke helt normale biler, der fremstilles hos DTU Roadrunners. Holdet bag forsøger år efter år at optimere de køretøjer, der sendes af sted til udlandet, for at slå rekorder og vinde titler til DTU. Opgaven er enkel: Kør så langt som muligt, på så lidt brændstof som muligt. Det brændstof der anvendes, er miljøvenligt, så overordnet set, er der altså et praktisk og symbolsk formål med konkurrencen: At vise miljøvenlige alternativer til nutidens biler. Biler fra tidligere års konkurrencer hænger på væggene i værkstedet, og prototypebilen (PT), der er en af de to klasser, som Roadrunners anvender i konkurrencen, leder tankerne mod noget, der nærmere er en form for rumkapsel, end en egentlig bil. Lang, smal og elegant hænger den der på væggen, og ved siden af hænger den mere ”bil-agtige” Urban Concept-model, der både i køreegenskaber og i udseende minder mere om en normal bil end prototypeklassen. I UC-klassen (Urban Concept) er DTU regerende mestre, og

Et praktisk kursus I værkstedet møder jeg Mikkel, der er en af de få studerende, der har været med på holdet før. I år er det tredje gang, at Mikkel, der kommer fra DTU Elektro, er med til at maksimere bilernes ydeevne. ”De tidligere års viden er helt afgørende, når vi skal udvikle bilerne,” fortæller Mikkel. Bag Roadrunners-projektet er et kursus, der vægter det praktiske højt, hvilket i sidste ende resulterer i de konkurrence-mindede biler. Kurset har en fast vejleder og en forskningsassistent tilknyttet – deres funktion er først og fremmest at give råd og vejledning under vejs, men som udgangspunkt er det op til de studerende selv at kontrollere forløbet fra idéer på et whiteboard til de konkurrencedygtige bilers kørsel til Shell Eco-marathon. ”Jo tættere vi kommer på det endelige løb, jo mere flader strukturen ud,” fortæller Mikkel om organisationen bag. Da holddeltagerne presses i forhold til deadline, er det i slutningen af processen kun de mest nødvendige møder der afholdes – ”ellers må folk selv tage de nødvendige beslutninger,” forklarer Mikkel. Holdet bag DTU Roadrunners skal inden konkurrencen i Shell Eco-marathon stå for en række ting, som ikke kun inkluderer produktionen af bilerne. Der skal arbejdes

med PR, teambuilding og organisationsstruktur – arbejdsprocesser, som for mange er nye områder af uddannelsen på DTU. Vigtigst er dog arbejdet med bilerne, og her må de studerende trække på al den viden, de besidder. Mikkel fortæller, at tværfaglighed er helt afgørende for,

at bilerne kan nå det niveau, som holdet ønsker, så der trækkes på en masse forskellig viden under vejs. Rullende modstand Da Mikkel og en anden fra holdet placerer prototypebilens skal på det chassis, der skal bære bilen, afføder det et naturligt spørgsmål: Hvad kræver det af den enkelte kører at ”ligge” i bilen? Mikkel forklarer, at prototypebilen er ret speciel, da en lav vægt er en forudsætning

3 // krydsfelt no. 46

Foto : Jonas Larsen

Stopfyldt mave på gammeldags vis Gode danske idéer patentkanonen XFM ANMELDER Lyngby og Risø – to alen af (næsten) samme stykke voxpop sudoku kort nyt s-huset kalender picture of the month

www.Pf-foto.Dk

Fra hvor jeg sidder, kan jeg næsten få øje på en himmel. Den er blå, nej, vent, den er grålig, måske mere hen i det udefinerbare blå-grå. Skyerne farer henover den og forhindrer mig i at få tid nok til at finde ud af, præcis hvilken nuance den danske himmel har i dag. Og på få linjer fik jeg så også opsummeret noget meget dansk: Vi taler meget om vejret og det er aldrig rigtigt til at regne med. Efter en lang, streng vinter føles foråret som en kærkommen lejlighed til at sætte pris på det land, mange af os er født i og som for langt de flestes vedkommende vil være hjem for altid. Det bliver i hvert fald lidt nemmere, når man ikke skal kæmpe sig igennem dynger af sne, hvert skridt ikke tages med fare for en vandret landing og mørket ikke sænker sig allerede før, man er kommet hjem fra uni. Efter næsten 10 år som ”københavner” synes jeg ikke, at der er noget bedre end København på den tid af året, hvor cykelpiger og -drenge kommer ud af deres hi, hvor Kongens Have står stolt og grøn, byens fortovscafeer er fyldt til bristepunktet og stemningen er let og lys – og hermed ikke et ondt ord om alt det danske, der ikke er københavnsk! Det er bare sådan, jeg helst vil vise udenlandske venner og bekendtskaber det land, som jeg desværre ikke synes, altid er lige nemt at være stolt af. De skal helst måbe ved synet af en Christianiacykel, som kan transportere en hel familie. De skal synes, det lyder sødt (og lidt fjollet), når vi bruger vores hilsen (”hej”) to gange, fordi det er ment som en farvelhilsen (”hej-hej”). De skal dåne ved synet af alle de gamle, historiske bygninger, som for dem bliver indbegrebet af Danmark. Og hvis de så meget som vover at vrænge af rugbrød, så vanker der! Det er lige til The Oprah Show – men det er også de danske opfindelser, som har den største plads i mit hjerte: Danskernes innovative tilgang til praktiske udfordringer, det danske sprog med alle dets finurligheder, vores lange historie og den traditionelle mad, som kan virke så kedelig og gedigen – og som jeg ikke vil undvære for noget andet køkken i verden! Bare husk at sige mere ”hej” end ”hej-hej” til dem, der gerne vil komme tættere på alt det danske – så kan det ikke gå helt galt!

3 5 6 8-9 10-11

Tema: danske opfindelser

Picture of the month

I Danmark er jeg født...

Langt på literen Frihed under autoritet PF-side 14 studerende står til søs Kickstart din idé!

Indhold

for, at den overhovedet kan køres. Vejer man for meget, knækker bunden simpelthen. 50 kg er det, som køreren i PT-klassen må veje. Det gør, at det som oftest er kvinder, der agerer liggende Schumacher i bilen. Da vægt er så afgørende i forhold til den samlede kørsel, vælges bilens kører med omhu, og holdet har i opstartsfasen søgt den helt rette kører. Man har på holdet taget en lidt alternativ draft-teknik i brug – et mandligt holdmedlem har været til samtlige fester på DTU, for at finde den helt rette kører. ”Det virker måske lidt akavet, når man spørger pigerne om deres vægt til en fest. Det har affødt lidt spøjse situationer, men det bliver naturligvist mere ok, når formålet med det meget direkte spørgsmål forklares.” I UCklassen er vægtgrænsen på 70 kg, så også her er vægten afgørende. Gaffatape og pit-kontrol Kørervægten er ikke den eneste vægtfaktor. Også bilen selv er afgørende, når de sidste meter skal hentes på banen. Bilerne er støbt i værkstedet på DTU, og stort set alt er produceret af de studerende og de hjælpende ansatte i DTU’s værksteder. En carbon-konstruktion gør, at bilerne er så lette som muligt, og små detaljer kan i sidste ende være afgørende, når bilerne skal levere resul-

taterne på banen. Mikkel fortæller, at han et år fandt ud af, at der, grundet ufuldendte løsninger, var anvendt tre ruller gaffatape i den ene bil. ”Det betød 1½ kg ekstra, og det er en bonusvægt, der kan afgøre om vi vinder eller ej”. Under løbet er der en række funktioner, der varetages af de 30 holdmedlemmer, der tager af sted til Shell Eco-marathon. I pitten skal der, inden de officielle løb, optimeres på bilernes ydeevner; en ting der kræver fuld koncentration. ”Når det hele kører, er man super fokuseret. Når man sidder i madteltet, så sluger man bare sin mad, og man har kun en ting i hovedet: ”Hvad skal jeg ned og lave om lidt i pitten”. Når vi så kommer hjem til Danmark efterfølgende, er vi fuldstændig smadrede,” fortæller Mikkel. Alt omkring konkurrencen foregår dog ikke kun i pitten. Som en motor-fikseret festival er der også tid til sjov og hygge – blandt andet bor deltagerne i medbragte telte, lidt a la campinglivet på eksempelvis Roskilde Festival. Mikkel fortæller, at holdet bruger meget tid på at se de andre holds kørsler, for herved at se på andres taktik, kørsel og resultat i konkurrencen. Langt de fleste kørsler går fint, men Mikkel fortæller, at han en gang har oplevet en kører fra et andet hold, der crashede i sin bil – dette fører til det næste spørgsmål: Hvordan er sikkerheden i bilerne?

Dehydrering Mikkel fortæller, at et af de væsentlige krav, for at deltage i konkurrencen, vedrører sikkerheden. Der er krav til elementer som kørerdragten og bremseanordninger. I prototypeklassen bliver der hurtigt varmt, 50-60 grader, når solen bager og banen afgiver varme. Det uheld, som Mikkel så, skyldtes netop, at køreren besvimede på grund af dehydrering. ”Da hun så også fik ødelagt noget i bremsen, måtte hun køre direkte med siden ind i betonvæggen for at stoppe bilen – lidt som man ser det i Nascar. Vi har dog ikke haft nogle uheld – endnu,” siger Mikkel, mens han banker under værkstedsbordet. Inden længe pakkes alt udstyret på lastvogne, og så går turen til Tyskland. I en lejet bus kører holdet fra DTU sammen med studerende fra Aalborg Universitet af sted, og selv om man er konkurrenter kan man altså sagtens dele transportomkostningerne. AU er den eneste danske konkurrent til DTU, og indtil videre er det DTU, der fører internt i den konkurrence. Mikkel forklarer, at holdet fra DTU satser på at sætte en ny rekord, der skal slå den nuværende verdensrekord, der pt. tilhører et team fra Schweiz. ”Vi satser på en 10 procents forbedring i forhold til sidste år, og vi håber, det er nok til at vinde”. Når holdet er tilbage i Danmark den 8. maj, vil det så vise sig, om de kan føje endnu en pokal til samlingen – og måske også en verdensrekord.

DTU Roadrunn ers Miljøvenlige bi ler, der kører på alternative stofsformer, bl brændandt andet br int og demityl Kurset udbyde æter. s hver t år på DT U Kursus nr: 4134 2 Økobil Faglige foruds ætninger: 4184 2 (2,5 point EC kan tages sidel TS), som øbende Ellers ingen kr

av om specifikk e studieretnin

ger Der arbejdes he n imod turen til Shell Eco-m der i år af hold arathon, es i Tyskland I Eco-maratho n stiller DTU’s team i år op i Pr klassen og i Ur otot ypeban Concept-k lassen.

4 // krydsfelt no. 46

læ

v e r b ser

Frihed under autoritet /Af Mikkel Ørum Wahlgren, studernde ved DTU Elektro, Tilknyttet DTU Roadrunners/Økobilen/ Jeg har af flere omgange været tilknyttet et af DTU’s store projekter: Roadrunners/ Økobil-projektet. Projektet var sidste år arrangeret i sammenhæng med et besøg af Hans Kongelige Højhed Prins Joakim – et arrangement skabt af Shell DK på DTU’s område. I den forbindelse er rektor Lars Pallesen kommet med en række udtalelser, der ikke er faldet i god jord hos Shell. Det drejer sig om udtalelser vedrørende Aalborg Universitets deltagelse i Shell Eco-marathon – udtalelser, der favoriserer DTU som studiested, og som ikke stemmer overens med et arrangement som Shell Eco-marathon – et arrangement, der bl.a. bygger på udfordringer og netværk mellem studerende på tværs af lande og uddannelsesinstitutioner. Shell er i skrivende stund ved at forberede et nyt arrangement, som i første omgang skulle afholdes i Botanisk Have. Placeringen skal foregå på ”neutral grund”, for ikke at favorisere et af holdene og/eller de universiteter, som de enkelte hold repræsenterer. Et spørgsmål om eksponering Idéen med arrangementet er, at holdene får en chance for at vise deres biler - og mest af alt deres sponsorer frem for pressen. Dette er rent faktisk en af de største muligheder, holdene har for at eksponere deres sponsorer for den danske presse. Når løbet i Tyskland starter, skal de danske hold konkurrere med 250 andre hold – ikke kun i konkurrencen, men også i eksponeringsøjemed. Dette faktum er skrevet ind i sponsoraftalerne med Roadrunners’ sponsorer, så bliver det danske arrangement

ikke afholdt, vil i hvert fald vi, Roadrunners, have et problem med vores sponsorer.

Problemer med fremtidens projekter Sidste melding, som Roadrunners har fået fra rektor, er, at Botanisk Have ikke er neutral grund, da det er på Københavns Universitets område. Dette er meldt tilbage til Shell, som i sidste øjeblik har fundet en alternativ placering for arrangementet. Sørens Automobile Museum i Nærum er stedet, hvor vi kan være – hele arrangementet har dog været mere end tæt på at gå i vasken, grundet problemstillingen omkring rektors udtalelser. Mellem linierne har Roadrunners indtil nu haft det indtryk, at Lars Pallesen ikke har villet lade holdet og bilerne tage til sponsor-arrangement, så længe det ikke er på DTU’s grund. Det har vi så fået lov til nu, men det er ret så sent i processen, hvilket ikke er tilfredsstillende. En usikkerhed som denne er ikke god for et projekt som Roadrunners. Sponsorerne bliver ikke hængende, hvis man ikke behandler dem ordentlig, og et usikkert forløb, som det vi har oplevet denne gang, gavner ikke billedet af vores projekt for eftertiden. Mange af deltagerne blandt dette års Roadrunners havde tænkt sig at møde op til arrangementet uden bilerne, hvis et endeligt forbud havde været aktuelt. Fri vilje er nu engang svær at slå ned! Vi har indtil nu frygtet for fremtidige tab af støtte fra sponsorer. Projektet kan ikke eksistere uden sponsorerne og hvis Roadrunners/DTU kommer i uføre med Shell DK, ja, så mister vi meget hjælp, støtte og måske endda helt muligheden for at deltage i

Shell Eco-marathon fremover. Grundet rektors udtalelser vil Shell nu fremover ikke afholde lignende arrangementer på DTU, og årsagen til, at vi alligevel får et fremvisningsarrangement, bygger alene på, at Shell selv har henvendt sig til DTU, for at få Roadrunners med til arrangementet – nu med biler vel at mærke. Havde Shell ikke gjort det, havde tingene set anderledes ud. De studerende frem for alt Min utilfredshed går på, at rektor kan styre et projekt, og det uden at tænke på konsekvenserne for os studerende, som selv styrer hele projektet fra bunden. Styring af et projekt som vores gavner ikke spor; rektors udmeldinger er fremført for at styre PR-billedet af DTU i en krig med de andre universiteter rundt om i landet. Jeg kan sagtens se vigtigheden af promovering, men promoveringen bør ikke ødelægge projekter inden for murene – eksempelvis vores. Roadrunners kan prale af at være et af de store projekter på DTU, der faktisk promoverer DTU både i forhold til ind- og udland, og med fremtidige DTU-studerende in mente. Roadrunners har blandt andet deres helt egen stand til alle DTU’s åbent-husarrangementer. Her stiller holdet op frivilligt, så vi er altså selv aktive i promoveringen af projektet, og hermed også DTU. Selvfølgelig vil rektor styre os, det ved holdet af erfaring, men tidligere har det ikke betydet, at holdet fik deres frihed frarøvet – det har vi været mere end tæt på denne gang!

5 // krydsfelt no. 46

Faglighed og beskæftigelse efter uddannelse er to modsætninger Har du et højt fagligt niveau på din uddannelse, er der mindre chance for, at du kommer i job, når uddannelsen er ovre. Dette er der lagt op til i et nyt politikpapir fra Danske Studerendes Fællesråd. /Af Søren Vang Fischer, Uddannelsespolitisk koordinator, PF/

”De videregående uddannelser bør tage et medansvar for at studerende kommer i beskæftigelse. Det er ikke nok at sikre et fagligt højt indhold – uddannelserne må også være kvalificerende til beskæftigelse.” Hvis man kigger på den sidste sætning, læser man noget, der burde skurre grimt i enhver DTU-studerendes ører. Der er her lagt op til en modsætning imellem dét at have stor faglig viden og at kunne komme i job bagefter. Det kan godt være, at det er tilfældet, såfremt man læser syrisk oldtidshistorie med nordisk filologi som sidefag, men man burde så i stedet overveje berettigelsen af disse uddannelser, fremfor at lægge op til en mulig degradering af samtlige uddannelser. Evner er afgørende Det kan godt være, man synes, at matematik er kedeligt og fysik er svært, men det er ens evner inden for disse områder, der sætter en i stand til at udføre de opgaver, man bliver stillet overfor, når man engang er færdig. Hvis ikke man kan løse bjælkeligningen og ikke har hørt efter i materiale- og styrkelære, kan man

ikke konstruere en cykelarena, der ikke bryder nærmest spontant sammen. Studerende ved DTU er kendt for deres fagligt høje niveau, og det er netop dette, der gør dem mere attraktive end billige ingeniører fra Indien og Kina ifølge Lars Goldschmidt fra Dansk Industri som udtaler: ”Det er vigtigt, at man under uddannelse får banket al den svære faglige viden ind, som det er muligt, de mere ”bløde” kompetencer kan man altid lære bagefter”. Så fremfor at lægge op til, at man skal forringe uddannelser for at få folk i arbejde, burde man måske kigge mere på, hvad samfundet har brug for og så begrænse optaget på f.eks. kognitiv semiotik (læren om tegn) og eskimologi. Personligt kan jeg i hvert fald ikke se, at vi som ingeniørstuderende kan godtage en formulering, der vil muliggøre en forringelse af uddannelserne. Det er derfor mit klare mål at sørge for en alternativ formulering til denne del af dokumentet, hvis dette skal kunne godkendes. SU og alder Det andet politikpapir omhandler SU, og indeholder følgende formulering: ”Der er ingen dokumentation for at mindre SU skaber hurtigere studerende. Tværtimod er studerende der løber tør for SU langsommere, da de arbejder mere ved siden af studiet. Vi mener derfor at studerende skal have mulighed for at modtage SU under hele uddannelsesforløbet.” Der skal selvfølgelig ikke herske nogen tvivl om, at jeg selv ikke har særlig meget lyst til at miste min SU, men dette ændrer jo ikke ved,

at formuleringen omgår sandheden, og i det store hele er en løgn. Der er vist ikke mange, som er i tvivl om, at vi i Danmark får verdens højeste uddannelsesstøtte. Ifølge ovenstående skrivelse burde dette jo så også betyde, at vi i Danmark er dem, der er hurtigst til at uddanne os. Desværre viser de nyeste tal fra OECD, at Danmark indtager en lidet flatterende 4. plads over dem, der er ældst, når vi er færdiguddannede. Det er således kun i Finland, Tyskland og Sverige, at man er længere om at tage sig en videregående uddannelse. Gennemsnitsalderen for kandidatstuderende ramte i 2008 29,5 år, mens det for bachelorer lå på 24,7. Igen kan vi dog som ingeniørstuderende bryste os af at være bedre end alle de andre, idet vores medianalder lå på henholdsvis 26,5 og 23,8 for kandidat og bachelor. Det der i stedet skal stå i afsnittet for at lave det faktuelt korrekt er, at vi i Danmark har flere, som opnår en videregående uddannelse end i de andre lande. Vi indtager på den konto nemlig en 5. plads over de lande, der har flest uddannede mellem 25 og 34, kun overgået af New Zealand, Korea, Holland og Norge. Det er derfor mit oplæg, at også formuleringen i dette dokument ændres således, at det bygger på empiriske data og ikke på selvopfundne fakta fra personer, der ikke har forstået konceptet med at formulere konklusioner på baggrund af fakta.

Så er IAK stadig den billigste a-kasse for dig.

x=26736-13736+368 Klik ind på iak.dk/blivmedlem

Gratis studiemedlemskab sikrer dig

FOTO: PF

Når der fra den 16-18. april bliver afholdt politikkonference i Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er det med to nye politikpapirer, der skal til afstemning. Det ene omhandler arbejdsløsheden blandt dimittender, mens det andet drejer sig om SU. I papiret omkring arbejdsløshed kan man læse følgende omkring uddannelse:

Færdig med din uddannelse inden for det næste år? PF-siden er udelukkende udtryk for PFs egne holdninger. Redaktionen påtager sig intet ansvar herfor.

Polyteknisk Forening varetager interesserne inden for social- og uddannelsespolitiske områder for de studerende ved Danmarks Tekniske Universitet. Foreningen driver desuden S-Huset og er ansvarlig for studiestarten på både diplom- og civiluddannelserne. Se mere: www.pf.dk

x=13.368 – det tjener du med et gratis studiemedlemskab af IAK.

Du får altså en måneds dagpenge – i 2010 svarer

det til 13.368 kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned, før de kan få dagpenge.

Et gratis studiemedlemskab i IAK er en mulighed for dig, som

• studerer til ingeniør • er under 29 år

• har mindst 1 år tilbage af dit studie • har et studiejob.

Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse meget mere om studiemedlemskabet.

dk og Løs en ligning på iak.

vind biografbilletter

– du har chancen hver uge.

Ingeniørernes A-kasse

6 // krydsfelt no. 46

7 // krydsfelt no. 46

e d r e u n d t e stå s r til

net ved sor ter ingsbå Der er livlig aktivit skoriet på DTU ’s for det i fiskelaborat bachelors tuderende ningsskib Dana. 14 700 rrer øjnene op, da fra DTU og KU spæ er fisket med trawl, kg fisk, som netop vælter ned af slisken

sø s

Dana sejler fra Lan geliniekaj i str ålende sol. Med ombor d er 14 potent ielle kandidat- studer end e fra Aquas kandidatudda DTU og KU til DTU nnelse i Akvatisk Videnskab og Tek nol ogi.

På Langeliniekajen titter forårssolen frem, og 14 forventningsfulde bachelorstuderende fra DTU og KU står klar til at mønstre Danmarks største havforskningsskib Dana. Togtet går fra København, op igennem Øresund og Kattegat og ender i Hirtshals. Undervejs skal der fiskes med trawl- og bongonet, 700 kg friskfanget fisk skal sorteres og undersøges, og ekkolodder under skibet vil afsløre, hvor fiskestimerne befinder sig. Anledningen er, at DTU Aquas kandidatuddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi nu har kørt i et år. Foto : Morten Aagaard Krogh og Charlotte Malassé

/Af Charlotte Malassé, journalist, DTU Aqua/ ”Nu kommer de,” råber Christian fra DTU Miljø. Alle står klar i gummistøvler, regnbukser og blå plastichandsker, da slisken åbnes og tusindvis af fisk vælter ind på sorteringsbåndet i fiskelaboratoriet på DTU’s havforskningsskib. ”Vi laver en grovsortering først. Fladfisk for sig, sild og torsk for sig. Og pas på fjæsingen, den stikker og er giftig,” siger den erfarne biologassistent Susanne Hansen, mens 14 par øjne stirrer fascineret på de sprællende fisk. Hvor mange forskellige arter findes der mon her midt i Kattegat? Kandidatuddannelse kombinerer biologi, matematik og teknologi Hele 10 bachelorstuderende fra DTU Miljø, to fra diplomuddannelsen i kemi og bioteknologi og to fra KU er taget på togt med Dana for at høre mere om kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi, som udbydes i fællesskab af DTU og KU. Uddannelsen kombinerer fag i biologi, matematik og teknologi, så man populært sagt uddanner biologer, som kan regne, og ingeniører som ved noget om biologi. Det er den tværfaglighed, som erhvervet, der ansætter kandidaterne bagefter, efterspørger. ”Der er et stort behov for folk, der kan beregne, hvad

ib Dana ligger ved DTU ’s for skningssk er netop ankomt De . als tsh Hir kajen i e n med 14 potentiell me t fra Københav og KU til DTU DTU fra nde ere tud kandidats nnelse i Akvatisk Aquas kandidatudda . ogi nol Tek og Videnskab

8 // krydsfelt no. 46

igen. Og i den store prøvetank viser hun, hvordan man tester forskellige redskaber, så man f.eks. kan undgå at få torsk i nettet, når man fisker efter rejer.

Kandidatuddannelse i Ak vatisk Videnskab og Teknologi • Eneste kandidatudda nnelse i Danmark, der bygger bro mellem akvatisk biologi, ma tematik og teknologi • Uddanner specialiste r, som kan bidrage til at løse fremtidens globale problemer inden for klima, miljø og fødeva reforsyning • Grundlæggende fag er marin- og ferskvands økologi, oceano grafi, akvatiske ressource r, fysiologi og matematis k biologi • Teknologisk specialiser ing inden for akvakultur , fisk erividenskab, hav forskning elle r for valtning af akvatiske ressourcer og økosystemer • Henvender sig til bac helorer på ingeniørudda nnelserne og de naturvidenskabelige udd annelser • Udbydes af Danmarks Tekniske Universitet i sam arbejde med Københavns Universitet Få mere at vide på aqu

ascience.dtu.dk

Kontakt Bæredygtig udnyttelse og Studieleder Helge A. Tho msen, tlf. 20 48 62 64, hat @aqua.dtu.dk opdræt Leder af udannelsessek retariatet Nina Qvistgaar d, tlf. 40 48 77 90, ”Hvorfor opdrætter vi fisk i niq@aqua.dtu.dk bure?,” spørger flere forundret, da de bliver vist rundt i DTU Aquas store anlæg til fiskeopdræt. ”For at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på fisk fra en voksende ud i Norskehavet for at kortlægge bestanden befolkning,” forklarer forsker i akvakultur, af bl.a. sild. Og Karl-Johan er selvfølgelig med Peter Skov. Især de studerende på DTU Miljø som togtleder for bl.a. at foretage akustiske spidser ører, da de hører, at der bliver taget bestandsmålinger ved hjælp af ekkolodder. 100-125 liter grundvand ind i sekundet i de Men bachelorerne er gået fra borde i denne såkaldte modeldambrug, hvor man opdrætter omgang med tanker om måske at blive fremtiregnbueørreder og laks. Men 95 % af vandet dens fiskeriingeniører. bliver recirkuleret. Andre er mere interesserede i det anlæg, hvor der forskes i foder til Der er mange fiskea rter i Kattegat – her ses en lille tor guldbrasen. 70 % af udgifterne ved opdræt af sk. fisk går nemlig til foder. Snart stævner Dana

9 // krydsfelt no. 46

Kickstart din idé!

/Af Jonas Larsen, Krydsfelt/ Hvad er en god idé egentligt og hvordan kommer man fra tanke til handling? Michael Bak, der er National Manager for Venture Cup har i flere år beskæftiget sig med besvarelsen af netop det spørgsmål. Venture Cup er en international iværksætterkonkurrence, og Michael Bak har i kraft af sit arbejde en masse knowhow om dét at være ny iværksætter – den knowhow deler han ud af her. Tænk ud af boksen ”Det er afgørende, at man forsøger at tænke på noget af det, man ikke er ”vant til”,” forklarer Michael Bak om den grundlæggende idéudvikling, der altid er nødvendig, når en studerende vil i gang med iværksætteriet. I opstartsfasen kan det være sundt at undersøge det endelige produkts markedspotentiale. Det betyder ifølge Michael Bak, at man allerede i idéfasen må granske fremtidens muligheder; hvad kan den konkrete idé og et fremtidigt produkt i forhold til det etablerede marked? Det er et af spørgsmålene, som man bør stille sig selv. Det er givtigt at spørge sig selv og andre, ”om der er behov for det her”, fortæller Michael Bak om denne tidlige analysedel af en iværksætters opstartsproces. Markedspotentiale, konkurrencedygtighed og behov hos forbrugeren er nøgleord i opstarten, men et unikt produkt er ikke nok. Der skal motivation og gejst til, før man sidder med det færdige og altså også forarbejdede produkt. ”Man skal holde sig for øje, at man i starten knokler 80 timer om ugen – vel at mærke uden at få en krone for det. Man skal altså i udgangspunktet ikke starte, fordi man vil tjene en masse penge. Man skal gøre det, fordi man simpelthen ikke kan lade være,” fortæller Michael Bak. Et crash er ikke kun negativt Der er jo for enhver iværksætter en risiko: Hvad nu, hvis det ikke går? ”Som de siger i USA: Du

10 // krydsfelt no. 46

skal prøve at crashe, før du for alvor kender til det at være iværksætter,” siger Michael Bak, der godt ved, at det er hårdt arbejde at starte egen virksomhed – specielt som ung studerende. En del af hans job består i at finde og guide studerende, der med en god idé i hovedet måske kan forsøge sig som iværksættere i Venture Cupkonkurrencen. Her skal de studerende arbejde med det givne produkts potentiale, blandt andet set i økonomisk øjemed. En del af iværksætterdrømmen kan resultere i succes, men omvendt også i et ”crash”, en tur ned og skrabe bunden, men det er ifølge Michael Bak ikke et element, der nødvendigvis vælter hele fundamentet. At et projekt sejler mod grund giver, ifølge Michael Bak, altid nogle erfaringer, som man senere kan tage ved lære af og bruge positivt i andre sammenhænge. Skal man dele med de andre? Men hvad så, hvis du sidder med Idéen? Skal du strø om dig med din gyldne viden, eller omvendt holde kortene tæt ind til kroppen? Michael Bak anbefaler, at man deler sin idé med andre. Fortæl ikke alle de præcise detaljer – i stedet kan man i overordnede træk fortælle om grundtankerne bag sit projekt – en taktisk tilgang til idéudviklingen, der måske ender ud i et makkerskab, der kan øge kvaliteten af det endelige produkt. Igennem taktik kan man sikre, at andre ikke løber med et potentielt patent. ”Det at starte en virksomhed er lidt som at gå i seng sammen. Man er rigtigt meget sammen med den eller dem, man deler projektet med, og man får en hel masse oplevelser sammen,” fortæller Michael Bak om det partnerskab, der ofte opstår, når flere studerende indgår i en iværksætterproces sammen. Han vægter desuden et godt team højt, når studerende bryder frem som nye i iværksætterverdenen – så kan man trække på hinanden både fagligt og socialt, når der er tryk på kedlerne. Ofte er tværfaglighed også en fordel, så idé-

erne vokser på grund af diverse fagligheder. Michael Bak fortæller, at han i Venture Cupsammenhænge ofte møder studerende, der er nået langt med deres idé, fordi de har krydset de faglige grænser. For de DTU-studerende er det ofte erfaringen med markedet, der kan hentes ind via tværfagligheden. Fokus på markedet ”Hos os (Venture Cup red.) så vi gerne, at man på DTU var endnu bedre til at inkorporere markedsføring i undervisningen.” Michael Bak nævner enkelte kurser og undervisere på DTU, der er gode til at minde de DTU-studerende om vigtigheden af markedsføring, men generelt så han gerne, at de DTU-studerendes færdigheder inden for dette område blev endnu bedre. ”De DTU-studerende er rigtig gode til at arbejde med produktløsning, men jeg så gerne, at de også blev bedre til at se produktanvendelsen som et led i processen,” fortæller Michael Bak. Han understreger dog samtidig, at han er yderst begejstret for den mængde af ny viden, der konstant genereres fra DTU. ”Den nye viden skal bare anvendes bedst muligt, og det ville et øget fokus på konkurrence og markedsføring hjælpe med til at forbedre.” Venture Cup Venture Cup bruges af mange som en art sparringspartner grundet den fulde diskretion, der eksisterer under forløbet. Din idé bliver altså ikke nappet, når du indleverer. Ifølge Michael Bak er de personer, der behandler konkurrencematerialet, dybt kvalificerede folk, der selv har erfaring med dét at starte egen virksomhed. ”Uanset hvad, så får alle respons, og vi har 100 procents diskretion,” fortæller Michael Bak, der også fremhæver det aspekt, at flere deltagere vender tilbage flere år i træk, fordi de lige ”skal pudse en idé af eller se, om noget holder”. Kvaliteten af idéen er ofte afhængig af, hvem der står bag.” Man brænder jo ingen chancer, og det at sende sin idé ind, er jo et

gratis skud,” fortæller Michael Bak om dét at ansøge til Venture Cup konkurrencen. Mange vil i deres arbejdskarriere stå over for projektledelse – det stifter man blandt andet bekendtskab med som deltager i ivæksætterkonkurrencen. I det lange løb er det oftest de deltagere i konkurrencen, der lægger flest kræfter i, der når længst – også efter konkurrenceforløbet. ”De, der vil noget med deres idé, er også

dem, der får mest ud af at deltage,” fortæller Michael Bak. Krisen er ingen hindring På trods af finansiel krise og mangel på arbejde, kan det i øjeblikket være ret så lukrativt at starte et iværksætterprojekt. Michael Bak fortæller, at Venture Cup, på trods af krisen, har mærket en fremgang i ansøgertallet. Specielt fremhæver han muligheden for at

Venture Cup • Er en iværksætterkonkurrence for universitetsstuderende • Se mere på www.venturecup.dk

skabe et stærkt team, som en af grundene til, at flere og flere forsøger sig som iværksættere under krisen. ”Mange dybt kompetente folk går i øjeblikket ledige, og har de ikke et job i sigte, ja, så kan det jo være, at de hopper med på vognen, og bliver en del af et nyt og spændende projekt,” forklarer Michael Bak. Krisetid og studenterliv er altså ingen hindring, når bare idé og vilje er til stede.

dimittend

gør din karrierevej nemmere

Få gode råd om: seminaret

”

seminar

Forår 2010

I efteråret 2009 gennemførte Krydsfelt en spørgekemaevaluering af bladet blandt tilfældige DTU-studerende. Den viste os, at der heldigvis er mange DTU’ere, der er interesserede i at beet redaktionelt uafhængigt medie på DTU. hvordan du skriver envare god ansøgning Mange efterlyste også mere debat og ytrede hvad du kan Forvente at Få i løn ønske om, at Krydsfelt nærmer sig det indhold, hvornår og hvordan du Får penge Fra a-kassen som bringes i Universitetsavisen (KU). Debatten står I – læserne – for. Synes I, at der er noget, der hvilke Fælder der kan være i ansættelseskontrakten skal bringes til debat, vil Krydsfelt meget gerne formidle det, ligesom I altid er velkomne til at skrive til redaktionen på baggrund af artikler sted og tid (arr. nr.) eller temaer. Universitetsavisen på KU står for mange universitetspressefolk som et forbillede. DTU, Lyngby: Desværre er det en utopi at tro, at en så lille Torsdag d. 15. april kl. 9.30-12.30 (101077) redaktion som Krydsfelts kan måle sig med KU’s Mandag d. 19. april kl. 9.30-12.30 (101079) professionelle ni mand store skrivende redaktion, der har et kæmpe driftstilskud i ryggen. Tirsdag d. 27. april kl. 9.30-12.30 (101083) Krydsfelt vil meget gerne til stadighed bidrage til at binde DTU’s universitetsbefolkning samIDA, København men – men det går ikke uden hjælp fra netop Mandag d. 10. maj kl. 9.00-12.30 (101108) befolkningen og fra de velvillige annoncører, der hver måned bidrager økonomisk til at få Krydsfelt på gaden. Redaktionen er lille og har brug for, at studerende (og ansatte) er med til at gøre Krydsfelt til et medie på DTU, der bider fra sig. Her er også plads til sjov og ballade, men et studentermagasin skal netop være de studerendes og afspejler derfor de input, de studerende leverer.

Det er ikke korrekt, at debatindlæg afvises ved døren

Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar. På dimittendseminaret får du gode råd om dine muligheder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen. Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden.Velkommen. Vi byder på sandwich med mere undervejs.

tilmeld dig nu på ieF.dk eller ring 33 18 48 18

11 // krydsfelt no. 46

FOTO: Venture Cup

er afgørende, hvis du som stuBåde kreative idéer og handlekraft på dit CV. Michael Bak, National derende skal skrive iværksætter fortæller her om, hvordan du k, Manager i Venture Cup i Danmar går fra idémager til iværksætbedst muligt styrker din idé, så du stet og gode erfaringer, som du ter – et spring der giver hår på bry kan tage med dig videre ud i livet.

Michael Baks gode råd til iværksættere 1. Tal med nogen om din idé. Gem ikke nødvendigvis på din idé, men vend den med andre. 2. Find ud af, hvad du selv er god til. Det, der ikke er din spidskompetence, bør du lade en anden om – en, der kan styrke din idé på sigt. 3. Snak med kunder og tal med folk, du ikke kender, men som har tilknytning til dit virksomhedsområde.

ndelser Danske opfindelser Danske opfindelser Danske opfindelser Danske opf ikke meget på Danmark fylder nskhed en i en tid, hvor da M t. te or sk en rd iller en ve ter sig til den, sp yt kn r de r, ie rd nærog de væ t på tide at kigge de er e, ll ro g re større og stør før politikere to et nd fu op ev bl r g mere på noget, de og kamphunden. Vi kommer omkrin n or ve hv ha ni e, . I 00’ern patent på kolo store kolde bord t de og slags n re be lø n (og ikke den både seks re be fe nno ka et af snor” Danmark var greb spurve med, men i meningen ”rette 12 er t en kanon over de kanoner, man skyd ve la så og r de ev ), bl få dit navn eller ”forbillede” en dag kommer til du ke ås M r. se el dig med vigtigste opfind du skal forlyste at , vi s ne sy da af il opfindelser, hvor på sådan én? Indt ke ns da , de go e andr res liv, inspirationen fra st bestanddel af vo fa så en er g da i et nogle af dem e hjerte springer sk ti io tr pa t es m t ke værd at at end ikke de derfor er det mås p to ne Og . er ov slag hylde dem lidt.

e v a m t d l Stopfy s i v s g a d l e m m a g på Samsø er Kattegats perle. Men Cafe Samsø befinder sig langt fra minder om forblæste færgeoverfarter og sommerlige cykelture. Her er der kultur – på den jævne måde.

/Af Laura Munkø, Krydsfelt/

12 // krydsfelt no. 46

hjemmevant. Vi selv er novicer, men det betyder ikke, at vi ikke kan tage for os af retterne. Der køres et stort kvantum af rugbrød med pålæg ned – flæskestegens svær knases og hver mad pyntes sirligt. Hønsesalat, roastbeef, rullepølse, varme deller og medister. Et kig på tallerknerne og det kommer for lyset, at vi vist har fået smagt samtlige ting fra bordet, hvor alt er anrettet pænt og appetitligt. Damerne bag baren tjekker rutineret fadene, når de da ikke skænker øl til mændene ved bordet bag os, hvor blot et venligt blik og et nik er nok til, at de venlige damer ved, hvad der efterspørges. Store fadøl og små skarpe bliver bragt i en fart. Tilbage i 1946 Tæt ved buffeten sidder to ældre damer og konverserer. Så vidt vi kan høre, eftersom vi adskillige gange er i nærheden, nu hvor de har placeret sig lige ved maden, kommer de vidt omkring. Fotografen spørger venligt, om han må tage et billede af dem. Det gør tilsyneladende indtryk. Nogen tid efter går snakken om deres optræden i diverse medier i hvert fald stadig. ”Ja, sidst jeg var i avisen, var i ’46”, lyder det fra den ene. Madtraditioner holdes i hævd Madmor tager en stor slurk cola bag baren og vi får en snak om Cafe Samsøs traditioner. Vi er ikke så mange samlet til frokostbuffet denne dag, men det er nu ikke normen. ”Næ, i går var her helt fyldt,” siger hun med en lille hovedrysten. Lørdag og søndag er da heller ikke de eneste dage, hvor knurrende maver kan tilfredsstilles. Om torsdagen er der også traditionel dansk mad på menuen; skipperlabskovs, stegt flæsk og hamburgerryg med stuvet spinat er noget af det, der er på plakaten i april. Madmor fortæller, at maden anrettes på fade, der stilles på bordet – til deling blandt bordets gæster. Det er jo næsten ligesom at være derhjemme, tænker

man. Og der er uden tvivl nogle, der har tilbragt mange søndage her på Cafe Samsø. Stemningen er i hvert fald varm, og rundt omkring os tales og grines der lige så højt og længe, som man ville gøre hjemme i sin egen stue – vi antager dem for at være velbevandrede stamgæster. Uden spørgsmål eller brok går rygerne udenfor. Vi har en enkelt ryger i selskabet, der spørger efter ild hos de gråhårede herrer, der med en smøg i mundvigen iler til med hjælp. ”Nå, sikke en gentleman du er”, siger den ene. ”Ja ja, jeg har jo mange års erfaring i det”, griner den anden hæst og højt. Med den salut forlader vi også Cafe Samsø. ”Cafe” er måske lidt misvisende, hvis du også er blevet vant til skinny latte og udenlandske livstilsmagasiner i bladholderen. Men hvis du vil prøve et lille stykke Danmark, synes vi bestemt, at Cafe Samsø er et besøg værd. Prisen – og beliggenheden – taget i betragtning uddeler vi glad og gerne fire kokkehuer til den gode danske opfindelse: Det store kolde og lune bord.

FOTO: Trygve Aabye Dam

13 // krydsfelt no. 46

r e é d i e k s n a d G– soekdsleøber, stålvask og stomipose ILLUSTRATIONS: ironicsans.com

nok til Spekulerer du nogensinde på, om de idéer du render rundt med, er gode gode de af blevet er der hvad på, du tænker Eller sig? at få hæftet et patent på e kroged llets 1800-ta både g omkrin vi kommer Her om? hørte idéer, du engang bønder og brintpillen – en opfindelse fra DTU.

/Af Laura Munkø, Krydsfelt/ Isterningeposen og klaphatten. Det er to gode, danske opfindelser og måske også dem, folk hurtigst kommer i tanke om, når talen falder på danske opfindelser. I dag er det god praksis for Ole Opfinder at patentbeskytte sit produkt, hvis han ellers kan komme forbi de bureaukratiske barrierer. Ellers kan det gå på samme vis, som det gjorde for den danske ingeniør og opfinder Holger Møller Hansen. I 1951 opfandt han en fiberoptikløsning, som blev præsenteret for en række store danske virksomheder og institutioner. Men han fik aldrig patentet. Det gik i stedet til den japanske Olympus-koncern i begyndelsen af 1970’erne. Historien fortæller, at patentet havde helt den samme ordlyd som det, de danske myndigheder havde afvist 20 år tidligere. Og hvor mange ved, at æren for højspændt dramatik og værdige skydevåben i cowboyfilm egentlig burde have tilfaldet en dansker? Peter Rasmussen opfandt i 1800-tallet seksløberen og viste den fornøjet frem til kongen og militæret. Kongen gav ham et ridderkors for ulejligheden, men militæret trak på skulderen. Det, man havde i forvejen (bagladeren), var godt nok, mente man. Samuel Colt blev den, der løb af med æren for opfindelsen af revolveren, for i 1836 fik han patent på skydevåbenet i England, Frankrig og USA. Endelig kunne landsbybørnenes forfædre sikkert have endt deres dage noget mindre krumbøjede og medtagede, hvis P. L. Birks kartoffeloptagningsmaskine var blevet sat i produktion i første halvdel af 1800-tallet. Maskinen var hånddreven, men fungerede i øvrigt efter samme princip som nutidens moderne kartoffeloptagere. Den gode idé var til at overse, mente man åbenbart på hans tid. Nyt er ikke altid godt nok Vejen til at få optaget et patent kan være meget lang. Der er et meget langt regelsæt på området og kravet om ”opfindelseshøjde” kan være bare én blandt mange ting, der får en opfinder in spe til at opgive. At din opfindelse har opfindelseshøjde betyder, at den skal adskille sig væsentlig fra, hvad der er kendt på tidspunktet, hvor du ansøger om dit patent.

Patent- og Varemærkestyrelsen giver selv et godt eksempel på noget, der opfylder kravet om, at det skal være noget helt nyt – men som ikke kommer forbi kravet om opfindelseshøjde: Et eksempel på en ide, der ikke har opfindelseshøjde, er at man med et tryk på en knap, der styrer en lille motor, skal kunne åbne eller lukke skuffen på sin vaskemaskine. Sådan et produkt har ikke tidligere været solgt eller markedsført, og er heller ikke beskrevet i litteraturen. Det er altså nyt. Det har imidlertid ikke opfindelseshøjde. For vi kender jo allerede løsningen fra andre almindelige apparater: En båndoptager har for eksempel allerede sådan en skuffe. Ikke desto mindre stiger antallet af danske patenter støt. For ti år siden blev der udstedt 1200-1300 patenter om året. I dag nærmer tallet sig 2000. Men er det så Einstein-typen, der sidder på kvistværelset dag ud og dag ind og nørkler med lodder og kolber, der render med patenterne? Ikke nødvendigvis. Forklaringen på de mange patenter skal nok findes i, at der i dag er en øget bevidsthed i dansk industri om, at det er vigtigt at beskytte sine produkter. Og så er der jo som bekendt rigtigt meget ny viden og innovative kræfter rundt omkring på landets universiteter. Mange af de løsninger, der ender med at blive patenterede, kommer fra det teamwork, som i dag findes på universiteterne og i de forskningstunge virksomheder. Hvad blev der af brintpillen? Et godt eksempel på et patent, der tog sin start på DTU, er brintpillen. Selvom den i dag lever et mere stille og tilbagetrukket liv end dengang, nyheden om den ramte alverdens aviser og tidsskrifter for fem år siden, er kemiprofessor Claus Hviid Christensens arbejde et sublimt eksempel på, at han og hans team opnåede verdensberømmelse – og en patentering – ved at tænke ud af boksen. De fem forskere, DTU og Seed Capital placerede rettighederne til ammoniak-lageret, som brintpillen i virkeligheden er, i selskabet Amminex i 2005. Amminex fik en professionel bestyrelse med industrimanden Mogens Hugo som formand. I 2006 tiltrak selskabet

venturekapital og fik opgraderet den daglige ledelse med en kommerciel orienteret administrerende direktør. Fra slutningen af 2007 – og med udflytningen fra DTU – gik det hurtigt med Amminex’ succes. Det pudsige ved historien er, at brintpillen ikke er drivkraften. Det er derimod lagring af ammoniak. Vi taler i bund og grund om den samme teknologi, men en helt anden anvendelse. Så ”brintpillen” blev til ”lagring af ammoniak”. Det viste sig nemlig, at der var stærkere drivkræfter og kortere tid til markedet ved at benytte opfindelsen til at lagre ammoniak. Forenklet sagt kan løsningen sprøjtes ind i udstødningen på køretøjer for derved at reducere NOxemissioner. NOx er kvælstofoxid, der udledes fra blandt andet el- og varmeproducerende anlæg samt transportsektoren. Gassen er stærkt ætsende og giftig, og bidrager væsentligt til dårlig luftkvalitet i byerne. Motivationen for at bruge Amminex’ produkt er lovpligtige reduktioner af emissionerne i både EU og USA. Det har naturligvis gjort forskellige parter meget interesserede i, hvordan udledningen kan mindskes. Kort efter brintpillens lancering vandt forskerne prisen som ”Månedens patent”, så den fundamentale teknologi holdt vand. Kun anvendelsen blev anderledes i praksis. Amminex har for eksempel indgået kontrakt med den førende, nordamerikanske lastbil- og motorproducent, Navistar, så Amminex nu leverer ASDS-teknologi (Ammonia Storage and Delivery System) til reduktion af farlig NOx i udstødningen fra dieselmotorer. Den attraktive brændstoføkonomi i dieselkøretøjer kan dermed udnyttes fuldt ud uden kompromis med luftkvaliteten i byerne. Og det er samtidigt historien om, hvordan en opfindelse kan føre en hel masse (penge) med sig!

patentkanonen I foråret 2006 fik Patentog Varemærkestyrelsen og Teknologisk Institut lavet en kanon over de 12 vigtigste danske opfindelser. Det er en liste, der i høj grad fokuserer på de økonomiske aspekter ved opfindelserne. Det betyder blandt andet, at H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen ikke er med. Heller ikke astronomen Tycho Brahes arbejde er kommet med. Listen ser i prioriteret rækkefølge sådan ud:

1 Telegrafonen: Valdemar Poulsen, 1898. Gjorde det muligt at gemme lyd vha. magnetisme. Forløber for båndoptageren. Princippet bruges også i bl.a. disketter og harddiske.

2 Højttaleren: Peter L. Jensen, 1915.

3 Tørbatteriet: Wilhelm Hellesen, 1880’erne. Hellesen opfandt en måde at gøre væsken sej, så batteriet let kunne transporteres og bevæges. Grundlagde i 1887 batterifabrikken Hellesen.

4 Insulin: August Krogh, omkring 1920. Det var ganske vist ikke Krogh selv, der opfandt insulinet, men han forbedrede fremstilling af insulin på afgørende vis. Hans arbejde førte til oprettelse af en virksomhed, som senere kom til at indgå i Novo Nordisk.

5 Stomiposen: Elise Sørensen, 1953. En engangspose, der klæbes fast til kroppen. Bruges hvis man ikke kan komme af med sin afføring på almindelig vis.

6 Legoklodsen: Udviklet af Lego-virksomhedens kreative afdeling under ledelse af Godtfred Kirk Christiansen, 1950’erne. Det særlige er ikke selve klodsen, men den måde klodserne hænger sammen på.

7 Carlsbergs gær: Emil Christian Hansen, 1870’erne. Udviklede en måde at producere rent gær (Saccharomyces Carlsbergensis). Dette gær bruges endnu i dag til fremstilling af pilsnerøl, ikke kun på Carlsberg, men i hele verden.

8 Minerydningsplanten RedDetect: Virksomheden Aresa, 2004. Planten skifter farve fra grøn til rød, når den påvirkes af udsivende stoffer fra landminer og anden ammunition.

9 Brintpillen: DTU, 2005. Udviklet af et forskerteam under ledelse af Claus Hviid Christensen. En ammoniakholdig pille, der løser problemet med at transportere brint. Når ammoniakken frigives, omdannes den til brint.

r e s l e d fin Stålvasken: G. A. L. Thorsen, 1950’erne. Stålvasken er lavet (presset) ud af et stykke rustfrit stål. Før stålvasken brugte man vaske af støbejern.

Fiberskopet: Holger Møller Hansen, 1951. Et instrument der kan overføre billeder direkte til øjet vha. optiske fibre.

Tonefilmen: Axel Petersen og Arnold Poulsen, ca. 1920. Verdens første fremvisning af tonefilm skete på Palads Teatret i København i 1923. Kilder Teknologirådet Amminex.net Patent- og Varemærkes tyrelsen

14 // krydsfelt no. 46

15 // krydsfelt no. 46

ANMELDER FM X

Konsulentjob med udsigt.

PoweRpop til folket og foråret St. Vincent, Okkervil River og Beirut gæster canadisk indie-super-powerpop-gruppes femte udspil. Pladen er for dig, der vil muge ud i vintermørket og kickstarte foråret! /Af Lars Mikkel, studievært på HEX, Radio XFM på DTU/ The New Pornographers har eksisteret siden 1997, og er i de seneste år blevet betragtet som værende en regulær supergruppe. Det er ikke tilfældigt. Bandet tæller blandt andet den alternative countrysangerinde Neko Case og indie-gavflaben Dan Bejar fra Destroyer. Som ekstra krydderi i påskesnapsen medvirker navne som Beirut, St. Vincent og forsangeren fra Okkervil River på et album, der på papiret ligner årets plade. Mine forventninger var derfor tårnhøje, og jeg var spændt på at høre, hvad sådan en veritabel indie-dream kunne finde på af narrestreger. Forløsningen syntes dog at udeblive, men ved flere gennemlytninger sniger gruppens femte udspil sig dog virkelig ind på en. Plads til blæsere Kernemedlem og bærende sangskriver A.C. Newman har til denne plade skrevet ni af pladens 12 sange, og han viger ikke et sekund fra den velkendte formel. Det er simpelt og catchy, men albummet byder også på hårdtslående riffs. Guitaren er dog ofte trukket en anelse tilbage i lydbilledet, og det giver plads til blæsergruppen The Dap-Kings. Cello og piano driver lydbilledet frem, og tilsammen skaber de, med kor og vekslende sangere, et meget massivt og kraft-

fuldt udtryk. På næsten hver skæring rejser der sig et bombastisk cello-riff på slaget et – det sker stort set hver gang. Power i flere varianter Det er uden tvivl powerpopland vi befinder os i, og på enkelte numre dukker der også deciderede senhalvfjerdser-powerriffs op og blander sig med kammerpop, progpop og fløjteanthems. Som modvægt til den meget svulstige lyd besidder sangene til gengæld en stor lethed og sødme leveret med en livskraft, der er foråret værdigt. Man bliver sgu lidt glad i låget af den her plade, der ikke egner sig til regulær lytning, men derimod nærmere som et soundtrack til den travle cykeltur om morgenen eller et roadtrip med vennerne. En forårets knaldperle Alt i alt føjer Together sig fint ind i rækken af The New Pornographers’ albums – uden dog at ville det helt store. Gæsterne lægger sig også umærkeligt ind i den velkendte lyd, som om de var fuldgyldige medlemmer af bandet, og de leverer alle en solid kollektiv indsats. Kender man deres tidligere albums, er der ikke meget nyt at komme efter, men nye fans kan roligt starte her. Jeg kan kun anbefale småskøre forårsromantikere at tjekke denne knaldperle af en popplade ud. Der er plads til at fløjte og skråle med og til at spille luftguitar og råbe ”Hell yeah, fuck you winter!”. The New Pornographers : Together udkommer 4. maj 2010 på Matador Playground

Er du til rådgivning på toppen af dansk erhvervsliv? Du kan stadig nå at blive en del af Danmarks stærkeste konsulentteam. Søg jobbet på www.karriere.deloitte.dk. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

16 // krydsfelt no. 46

17 // krydsfelt no. 46

alen af (næsten)

samme stykke

Mød en beslutsom studerende, der trodsede, hvor han egentligt hørte hjemme, og fulgte med sin vejleder til en ny arbejdsplads. Risø DTU virker måske fjernt for mange af de DTU-studerende, der føler sig hjemme i Lyngby, men for Knud Sørensen har fordelene været mange.

FOTO: Risø DTU

L– toyngby og Risø

/Af Laura Munkø, Krydsfelt/ Knud Sørensen er 26 år og fysikstuderende på DTU. Arbejdet med specialet, der foregår på DTU Fotonik, er dog ikke henlagt til DTU i Lyngby, som måske nok stadig betragtes som det ”rigtige” DTU. I 2006 besluttede regeringen at etablere færre, men stærkere universiteter og som et led heri at indlejre sektorforskningen i universiteterne. For DTU’s vedkommende betød det, at Danmarks Fødevareforskning, Forskningscenter Risø, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Rumcenter og Danmarks TransportForskning blev en del af Danmarks Tekniske Universitet. For de ansatte betød det omrokeringer og for de studerende betød det nye muligheder. I 2008 skete der endnu mere på fusionsfronten. Blandt andet skete der det, at COMDTU fusionerede med tre forskningsgrupper på Risø og skiftede navn til DTU Fotonik, Institut for Fotonik. Hovedsædet er på DTU i Lyngby, men tre forskningsgrupper har fortsat aktiviteter på Risø ved Roskilde. Og det er netop her, at Knud Sørensen befinder sig indtil afleveringen af specialet i slutningen af juni. Vejleder var udslagsgivende På Risø DTU vrimler det ikke med studerende. For Knud lader det ikke til at have haft en

betydning. ”Egentlig fulgte jeg bare med min vejleder. Han blev ansat på Risø DTU og da jeg kunne se, hvad jeg ville med mit projekt, og jeg også har det personligt godt med min vejleder, var det faktisk ret nemt.” Miljøet er et andet på Risø, end det er på den gammelkendte matrikel i Lyngby. Knud peger på, hvad den væsentligste forskel er: ”Man indgår jo i en forskningsinstitution, som fungerer som en virksomhed. Forskningen har et klart defineret formål. Den skal munde ud i et produkt, som industrien kan være interesseret i. Meget af det, man ellers forsker i på DTU i Lyngby inden for mit område, har en helt anden tidshorisont. Man kan da godt blive lidt træt af øvelser, der handler om noget, der måske er virkelighed om 20 år,” tilføjer Knud med et lille smil. Stort plus, lille minus Selvom Knud egentligt ikke hører hjemme på Risø, da hans institut organisatorisk hører under universitetet i Lyngby, tager han del i den slags fordele, som Risø tilbyder. Så Knud nævner hurtigt et stort plus ved, at specialeskrivningen foregår ved Risø: ”Jeg skriver et eksperimentalt speciale, så det var oplagt for mig at tage et sted hen, hvor mulighederne

for netop eksperimentelle forsøg er store og gode. Mulighederne for den slags laboratoriearbejde er ikke i samme grad til stede på DTU i Lyngby.” Til gengæld er der heller ikke helt de samme muligheder for socialt samvær og studenteraktiviteter – det er en mangelvare på ”Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi”, som er undertitlen på Risø DTU. Knud har fundet sin egen løsning på det problem: ”Jeg har aftalt med min vejleder, at jeg tager nogle dage om ugen i laboratoriet på Risø og så er jeg enten hjemme eller på universitetet i Lyngby de resterende dage.” På den måde kan Knud selv opsøge de studenteraktiviteter, som ikke eksisterer på Risø. Rent fagligt er der bestemt ikke noget at udsætte på Risø DTU, mener Knud: ”Når man skriver speciale, bliver man selvfølgelig altid lidt skarpere på, hvad det er, man kan, men jeg mener helt sikkert, at mine måneder på Risø har gjort mig endnu skarpere.” – For Knud, der bor i Søborg, er ulempen ved Risø af mere praktisk art: ”Transporten... tja, det tager over en time, og der er ikke en direkte busforbindelse derud for mig. Men jeg har haft sommerferiejob på Risø, så jeg vidste også på den led, hvad jeg gik ind til.”

VI HAR UDFORDRINGERNE – hvis du har evnerne

FOTO: Martin Juhl Jørgensen

! ø s i R

Danmarks infrastruktur får brug for ingeniører

INGENIØR I ARKIL

• Der skal rettes op på mange års manglende vedligeholdelse og efterslæb.

FUNDAMENT FOR FREMTIDEN I et moderne samfund er en effektiv og gnidningsløs infrastruktur afgørende – både for konkurrencedygtigheden og for sammenhængskraften. Infrastrukturen er det fundament, vi skal bygge vores fremtid på.

• Og vi skal have anlagt fundamentet for fremtidens grønne samfund. • Et enigt Folketing investerer fremover mere end 90 milliarder kroner i Danmarks infrastruktur. • Over hele Danmark skal kloaknettet udvides til at klare klimaforandringernes monsterregn.

Infrastruktur er det grundlag, ethvert samfund hviler på. Veje, broer, jernbaner, havne, kloaknet, vandforsyning, elforsyning, tele- og datakommunikation – alt sammen ting, vi bruger hver dag og tager for givet. Lige indtil det en dag ikke virker. Allerede nu er myldretidens bilkøer så lange, at de koster samfundet millioner i tabt arbejdsfortjeneste og unødig forurening.

EN FREMTID I ARKIL I ARKIL har vi bygget infrastruktur siden 1943 – både i Danmark og i udlandet. Vi har været med, siden asfalten kom frem, og trillebøren var entreprenørens vigtigste redskab. Og vi har været med til at udvikle en stor del af de moderne teknologier, der har revolutioneret vores branche.

Som ung entrepriseleder i Arkil vil du meget hurtigt komme i situationer, hvor du skal træffe konkrete beslutninger på en arbejdsplads. Så er du selvstændig, opfindsom og ansvarlig, har du overblik og lyst til at lede – og nyder du at få jord under neglene? Så er det dig, vi gerne vil bygge vores fremtid på! VI GØR DIG TIL SPECIALIST Vi ansætter også nyuddannede ingeniører. Gennem efteruddannelse og den erfaring, du får fra det daglige arbejde, gør vi dig til specialist i infrastrukturprojekter. Du er meget velkommen til at kontakte Linda Jepsen på lj@arkil.dk for at høre nærmere.

Arkil er en børsnoteret entreprenørkoncern med aktiviteter indenfor asfalt- og anlægsopgaver, individuelle miljøopgaver, vejservice og fundering. Vi beskæftiger ca. 1.700 medarbejdere og har en omsætning på ca. 2,4 mia. kr. 65 procent af omsætningen stammer fra det danske marked, hvor Arkil er landsdækkende med kontorer i både København, det øvrige Sjælland, Fyn og Jylland. Hovedkontoret er beliggende i Haderslev og aktiviteterne udføres via afdelinger og datterselskaber i Danmark, Tyskland, Irland og Sverige. Læs mere om koncernen på www.arkil.dk

18 // krydsfelt no. 46

19 // krydsfelt no. 46

ANLÆG : ASFALT : BRO & BETON : FUNDERING : KABEL : MILJØTEKNIK : RAIL : VEJSERVICE : WWW.ARKIL.DK

kort

p o p x Vo Denne måneds voxpop:

nyt

Hvad er det allerbedste ved Danmark? FOTO: Jonas Larsen

Lyt NU! gæster Templet i Lyngby den 23. april 2010 Mettte Baaring Steffensen, 22 år, Civil, DTU Byg.

Det er, at der ikke er naturkatastrofer – ok, der er lidt småjordskælv en gang imellem, men ikke i Haiti-kaliber. Så jeg er glad for, at der er stille og roligt. Ellers vil jeg fremhæve kongehuset, som jeg er stor tilhænger af! Jeg er nok mere til gossipdelen end det ”samlende” på den front.

Thomas Jensen, 21 år, Civil, DTU Byg.

Tobias Madsen, 22 år, Civil, DTU Byg.

Bjørn Thorup, 22 år, Civil, DTU Byg.

Jeg vil fremhæve det danske velfærdssystem. Det er rart, at man kan hjælpe alle, uden at alle og enhver skal forsikre sig ud af alting. For mig er det rigtig vigtigt, at alle har lige adgang til uddannelse, sundhedsystem osv., så velfærdssamfundet er en rigtig god ting ved Danmark.

Sommeren i Danmark! De lune sommeraftener, hvor man kan sidde ude længe. Når man sidder med grillen og hygger en lun aften – det er dejligt. Og så er det rart, at den danske sommer ikke er forbandet varm, men varm på den behagelige måde.

Kollegielivet. Jeg bor selv på kollegium, og det er rart, at man både har muligheden for at være alene på sit værelse, men også sammen med de andre, som man bor med. Vi mødes på køkkenet, hvor det sociale fællesskab er super godt! Desuden er der en masse sjove aktiviteter og udvalg, som er med til at skabe et sjovt miljø på kollegiet.

Lyt NU! er Lyngby-Taarbæk Kommunes musikalske talentudviklingsforløb for de unge musikere, der har de rette kompetencer - og indstillingen til at gøre noget ved deres musik. Lyt NU! giver unge musikere adgang til et netværk af både professionelle musikere og musikbranchefolk. Formålet er at styrke den rytmiske talentmasse ved at knytte kontakt mellem unge talenter og kompetente rådgivere. De deltagende bands og solister udvælges i foråret 2010 ved et showcase på Templet fredag d. 23. april 2010. Alle er velkomne – og der er gratis entre! Fire upcoming bands vil optræde: The national Shutup: http://www.myspace.com/thenationalshutup Le Clé: http://www.myspace.com/lecle Jabb: http://www.myspace.com/jabbdk We are agents: http://www.myspace.com/theagentsaudio Se mere på: http://l-y-t.nu/ (lMunkø)

Ka’ du SUDOKu? 9

8 3 7 1 2 9

4 9 2 3 1 6

5 8 6 7 9 4

3 7 1 5 8 2

2 6 9 4 7 1

1 7 4 3 2 5 8

7 4 1 5 8 9 6 3

20 // krydsfelt no. 46

LØSNING: 8

Her op til eksamen er det kommet for en dag, at underviserne på landets universiteter føler sig presset til at lade de studerende bestå eksamen. Det skyldes, at universiteterne i dag modtager offentlige bevillinger per bestået studerende. Ifølge Danske Studerendes Fællesråd er det endnu et eksempel på, at finansieringen af landets universiteter skal op til revision, hvis kvaliteten skal sikres. Hele 1/3 af underviserne føler, at universitetsledelserne presser dem til at prioritere gennemførelse af eksamen højere end det faglige niveau (jf. en elektronisk rundspørge foretaget af Morgenavisen JyllandsPosten d.26. marts 2010). Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, udtaler: ”Der er et historisk finansieringsproblem på landets universiteter. Det er derfor på tide at se på nye muligheder og gøre op med princippet om at tildele penge efter beståede eksamener. Det tvinger universiteterne i knæ og svækker kvaliteten”. Danske Studerendes Fællesråds konkrete forslag til en ny finansieringsmodel er: ”Vi foreslår, at det er antallet af studieaktive eller studerende, som går til eksamen, der skal udløse pengene. Det er nemlig centralt, at universiteternes økonomi ikke må afhænge af, om studerende består eksamen eller ej”, siger Mikkel Zeuthen. (rRex)

9 6

DSF anbefaler ny finansieringsmodel for at sikre uddannelseskvaliteten

Sådan spiller du: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

21 // krydsfelt no. 46

Kalender april/maj 2010 mandag

tirsdag

onsdag

torsdag

fredag

lørdag

Søndag

Forskningens Døgn: En rejse i rummet planeter og stjerner. DTU Space, Egevænget 6, Helsingør

DTU

Så er der igen årsfest på DTU. Det betyder livemusik, fest og meget mere. Her får du programmet for aftenen – se, hvem der spiller og få et indblik i, hvor meget der gøres for, at årsfesten 2010 bliver helt speciel.

/Af Peter Tofte, S-Husformand/

Så er programmet til årets største, mest prestigefyldte og sjoveste fest offentliggjort! Udover Abba Jam og Sweethearts (bands for det modne publikum) kommer VETO og fyrer op for festen d. 7. maj med en gang elektronisk rock! Det er samtidig første gang, at VETO giver koncert på DTU. Dagens program starter kl. 17.00 med den officielle del, hvor blandt andet PF-formanden og rektor skal på talerstolen. Efter den officielle del er der dækket op til 2.800 spisende gæster med en treretters menu, og kl. 21 åbner dørene i Oticonsalen. Kl. 22 åbnes dørene i sportshallen for de yderligere 1.200 gæster, for hvem musik og bal er i højsædet.

Fejlfri afvikling Årsfesten er et stort samarbejde på alle leder og kanter. Scenelys står for den tekniske del af produktionen til årsfesten, der repræsenterer fem scener, hvoraf sportshallen har flere set-up. Scenelys er en uundværlig del af årsfesten og rummer mange års erfaring på netop årsfesten. Dette er et vigtigt bidrag for at få en fejlfri afvikling. PolyJoint Booking står for al booking af bands og koordinerer i tæt samarbejde med Scenelys, for at få programmet og de tekniske udfordringer på plads. Dette samarbejde sker ligeledes til Joints (de rigtigt store fester i S-Huset, red.) og FredagsRock i S-Huset, men årsfesten skiller sig ud. Dels er bandet større og så er der ikke bare et, men ti orkestre, bands og artister fordelt på fem forskellige scener. Det vigtigste aspekt til årsfesten er tidsplanen. Tidsplanen løber på minuttakst til ballet, men under den officielle del er det sekunder, der kan være på tale for at få afviklingen til at løbe 100 % fejlfrit. Fantastisk fest! Årsfesten 2009 bag tæppet opnåede netop en fejlfri afvikling og var til stor ros. Derfor ligger ansvaret på alles skuldre, så vi igen kan opnå et fantastisk resultat. Som S-Hus-formand, booker og Scenelysrepræsentant vil jeg gerne ønske alle en rigtig god fest!

Krydsfelt 46 udkommer

29 Fysikaften på DTU Fysik kl. 17.00, bygn. 311, 1. sal

Sidste undervisningsdag

30 DTU’s Årsfest

Kr. Himmelfartsferie

Alumnenetværket afholder 40-årsjubilæumstræf, bygn. 101, kl. 12.30-21

Pinseferie

20 Krydsfelt 47

Vil du have noget med i Krydsfelts kalender? så send en mail med begivenhed inkl. dato til kalender@krydsfelt.dk. Uden for kalenderen: D. 5.- 23. januar: Treugersperioden D. 8. januar: Krydsfelt har deadline, frist for at stemme på Årets DTU-fyr og -pige D. 29. januar: Krydsfelt nr. 34 udkommer

22 // krydsfelt no. 46

St. Bededag

FOTO: Trygve Aabye Dam

Ypperlig årsfest Til grund for dette ligger otte måneders arbejde i projektgruppen – gruppen, der står for årsfesten. Projektgruppen er den gruppe, der lægger idégrundlaget og udfærdiger det endelige program – for så også til sidst at afvikle årsfesten med et mål for øje: At opnå det ypperligste! Projektgruppen består af de relevante personer fra DTU og PF. Campusservice er en stor del af projektgruppen ved koordinering af alt fra strømforbrug til lokalefordeling. Fra PF sidder formanden med henblik på de studerende. Herudover er S-Husets afdelinger

repræsenteret: Scenelys, PolyJoint Booking, S-Hus-bestyren og S-Hus-formanden.

S-Hus-siden er udelukkende udtryk for S-Husets egne holdninger. Redaktionen påtager sig intet ansvar herfor.

n e t s e f s År på

n , at m a r. rer ved d ansva t funge e e m d n r u e f d m he Sa g i l u m rer kombine Blair - Tony

23 // krydsfelt no. 46

Picture of the month

by PF-Foto – the photo club at DTU www.pf-foto.dk april

24 // krydsfelt no. 46

DTU’s Library - Taken around the end of June 2009 Photographer: Koldo Saez de Bikuña Salinas Photo was taken with a Nikon F60 on B&W Ildford 125 film with a 35-80mm f/4.0 lens