6 Rejser&Kultur | Europa
Kristeligt Dagblad Lørdag 17. januar 2015
2 Folkets Hus eller diktatorens slot i Bukarest huser i dag blandt andet det rumænske parlament. – Foto: Scanpix.
På besøg i diktatorens slot Mens befolkningen sultede, brugte den rumænske diktator Nicolae Ceausescu milliarder på at opføre verdens næststørste bygning, Folkets Hus. Han blev henrettet, før paladset blev færdigt
rumænien Af Tobias Stern Johansen johansen@k.dk
Forestil Dem en balsal næsten på størrelse med tre håndboldbaner flankeret af marmorsøjler. Forestil Dem et enormt glasloft udsmykket med bladguldsbeklædt aluminium. Og forestil Dem et rødt tæppe, som vejer tre tons, og som kræver 30 mennesker for at blive rullet ud ved særlige lejligheder. Så har De et af de 1100 værelser, som findes i den tidligere rumænske diktator Nicolae Ceausescus palads. Det kommunistiske Rumæniens sidste præsident, som regerede 1965-1989, var prototypen på en skruppelløs diktator, der forfulgte enhver politisk modstander. Og hans prestigeprojekt, Folkets Hus, midt i hovedstaden, Bukarest, står som et monument over hans storhedsvanvid. På sin vis er der tale om et folkets hus, for det er bygget af det rumænske folk. 20.000 arbejdere, 1500 på hvert holdskifte, stod for byggeriet, som blev indledt i 1983 og fortsatte efter hans død. Paladset skulle fungere som Ceausescu-familiens officielle bolig og samtidig være hjemsted for regeringen. Fik diktatoren øje på noget ude i verden, han kunne lide, måtte han selv have det. Derfor sørgede han også for at få bygget den 3,5 kilometer lange Unirii-boulevard – Rumæniens svar på Champs-Élysées i Paris – som ender for foden af paladset.
Omtrent en femtedel af det gamle Bukarest blev ryddet eller flyttet for at give plads til Folkets Hus, som troner på en bakke over byen. Mindst et dusin kirker og andre religiøse bygninger blev jævnet med jorden, mens et mindre antal af gamle kirker blev flyttet. Det er den tungeste og dyreste bygning i verden, forlyder det. Kun overgået i størrelse af det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Hvor meget Folkets Hus har kostet, er usikkert, men nogle taler om, at byggeriet i perioden 1984-1994 kostede, hvad der i dag svarer til cirka 25 milliarder kroner. Indenfor i det nyklassicistiske gigantpalads byder en engelsk guide på en to timers rundvisning, som svarer til en gåtur på to kilometer – så har man set fem procent af paladset. Den resterende del huser i dag blandt andet det rumænske parlament og et kunstmuseum. Efter Ceausescus fald og kommunismens sammenbrud ønskede mange rumænere at få bygningen ødelagt. Men det ville koste mere end at færdiggøre byggeriet, fortæller guiden. Mængden af marmor er enorm. En million kubikmeter – svarende til lastrummene i to supertankere – er der gået til paladset. Og næsten lige så meget træ. Alle materialer stammer fra Rumænien, siges det. Derudover 220.000 tæpper, 2800 lysestager og 3500 tons krystal til de mange enorme lysekroner. Paladset sluger lige så meget
strøm som en mindre by, og det årlige elektricitetsforbrug koster mere end 11 millioner kroner. Værelserne er udsmykket forskelligt. Et er for eksempel indrettet i tysk renæssancestil, et andet i korintisk stil med marmorsøjler. Mange sale i paladset står dog tomme, fordi diktatoren ikke nåede at få dem indrettet, og nogle af salene er bygget, så akustikken får klapsalver til at vare længere, end de rent faktisk er. Ceausescu var altid bange for, at hans taler ikke vakte jubel nok. Marmortrapperne nåede at blive bygget om tre gange, fordi trinene var for høje. Diktatoren ville ikke kigge ned, men var samtidig bange for at falde på trapperne, når han skulle gå med panden løftet.
Det var fra en balkon på Ceausescus bygning, at diktatoren i december 1989 blev konfronteret med folkets vrede. Revolutionen brød ud, netop som byggeriet nærmede sig sin afslutning. I Rumænien udviklede revolutionen sig betydeligt blodigere end i andre østeuropæiske lande. Ceausescu gav ordre til at skyde ubevæbnede demonstranter i byen Timisoara, masseprotesterne bredte sig, og Ceausescu måtte sammen med sin hustru, Elena, flygte fra hovedstaden med helikopter. Parret blev få dage efter fanget af politiet i Targoviste, dømt til døden af en militærdomstol og henrettet ved skydning første juledag 1989. Mange betragter
2 Mange af paladsets store sale står stadigvæk tomme. Ceausescu nåede ikke at færdigindrette dem inden sin død. – Foto: Tobias Stern Johansen.
Andre seværdigheder i Rumænien 33Middelalderborgen Bran i UKRAINE Transsylvanien er kendt som MOLDAVIEN Draculas slot og tæt knyttet til UNGARN myten om den bloddrikkende RUMÆNIEN greve. Rumæniens egen historiBran ske Dracula, Vlad Tepes, en ualTargoviste mindelig brutal krigsfører fra Bukarest 1400-tallet, som fik tilnavnet BOSNIEN SERBIEN Dracula (søn af djævelen), har BULGARIEN aldrig sat sine ben på Bran. MONTENEGRO Han boede derimod i Poenari, en borgruin cirka 40 kilometer fra Bran. 33Rumænien er et skatkammer af gamle kirker og klostre. Mest fascinerende er nok klosterkirkerne i Bukovina i det nordlige Rumænien, som både indeni og udenpå er smykket med 500 år gamle fresker med motiver af Jesu liv, engle og dæmoner, Himmel og Helvede. 33Donau-deltaet i Dobrogea i det østlige Rumænien er det største og bedst bevarede blandt de europæiske floddeltaer. Det er opført på Unesco’s Verdensarvsliste og har en enestående fuglebestand med flere end 300 arter. 33Landets middelalderbyer, især de idylliske, tyskinspirerede Sibiu og Brasov, er også et besøg værd.
retssagen som en ren skueproces. Militærkomplekset i Targoviste, stedet for diktatorens fald, fungerer i dag ligesom Folkets Hus som museum – omend væsentligt mindre prangende. Værelset, hvor ægteparret Ceausescu boede i dagene inden henrettelsen, står intakt med metalsenge, tæpper for vinduerne og det kommunistiske rumænske flag med den røde stjerne hængende på væggen. Selve ”retssalen”, et værelse ved siden af, ligner med sine primitive krydsfinérborde og stole et skoleklasseværelse fra 1950’erne. Skudhullerne kan stadig ses i muren udenfor. Det samme kan kroppene, hvis man bruger sin fantasi. Omrids af hvid maling på asfalten viser, hvordan diktatorparret faldt efter skuddene. Ceausescu faldt om med ansigtet vendt mod himlen. En åbenlys tilfældighed, som alligevel diskuteres af mange rumænere, fortæller museets pedel og guide, 52-årige Aurel Budti. De vil gerne tro, at diktatoren vendte sig mod himlen for at bede om tilgivelse for sin brøde.