DN magasin Natur & Miljø No. 5 2011

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 51 · okt. feb. 2011 2011

interview morten dd

” Det er en stor fejl, at man tror, at landbrug og natur kan sameksistere”

tema

Natur i byen – Til gavn for klimaudfordringer, biodiversitet og Folkesundhed 1

En tur i teatret?

Culturel har altid et godt forslag.

Med Culturel giver du noget tilbage til klimaet, hver gang du bruger strøm.

Culturel.dk giver dig overblik og indblik i de gode oplevelser og den gode energi.

Læs om handlekraftige mennesker, nye fællesskaber og kulturelle tendenser i Culturel.

Culturelshop.dk byder på tusindvis af spændende bøger

Kultur og energi SEAS-NVE har skabt Culturel for dig, som værdsætter kultur og kulturoplevelser mindst lige så højt som naturen.

Med Culturel får du GlobalEnergi og dermed støtter du automatisk Klimafondens arbejde for nye vindmøller, hver gang du bruger strøm. Samtidig bliver du medlem af vores handlefællesskab, hvor du får rabatter på kulturoplevelser, faritradevarer og gode bøger.

Culturel strømføres af Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE.

Tilmeld dig på culturel.dk/dn

Danmarks nye klima- og kulturbevægelse.

For alle, der vil gøre en forskel i hverdagen.

2 | Tilbud N a t u r & til M i lDanmarks j ø | n r. 5 | 2 0Naturfredningsforenings 11 medlemmer: Tilmeld dig på www.culturel.dk/dn senest 31. december 2011

og modtag som velkomstgave, Al Gores bog, Vores Valg – til en værdi af 349 kr.

: Nye grønne

Naturens stemme |

muligheder P

å naturens vegne er der god grund til at glæde sig over det nyligt overståede folketingsvalg. For første gang i mange år er der nemlig kommet et bredt grønt flertal på Christiansborg, og det, forventer vi, vil udløse en række nye grønne dagsordener.

Vi er særligt udfordret på naturen i Danmark. Som andre lande mister vi biologisk mangfoldighed, men fordi vi er et af de lande i EU, der har mindst natur, og samtidig er verdens mest intensivt dyrkede landbrugsland, har vi brug for en ekstraordinær indsats.

Derfor ser vi frem til mere ambitiøse vandplaner, hvor det nye politiske flertal lover mere end dobbelt så stor reduktion af landbrugets kvælstofudledning,

mens der er håb om næsten en tredobling af antal kilometer vandløb, der nu skal forbedres. Vi har særligt fokus på løftet om, at der nu lægges op til et politisk opgør med de frivillige aftaler med landbruget, der jo aldrig har indfriet aftalerne om blandt andet at udlægge randzoner eller nedbringe sprøjtegiftforbruget.

Opgøret med de frivillige aftaler indebærer også, at en reel beskyttelse af den enestående natur i Tøndermarsken for første gang er inden for rækkevidde. Og vi vil holde et vågent øje med, at løftet om, at de lempelser i planloven, der tillader byggeri i kystnærhedszonen, nu rulles tilbage.

Det er hjerteblod for Danmarks Naturfredningsforening, når mere end ti års kamp for en national natur-

plan endelig kan blive en politiske dagorden på Christiansborg. Planen er nemlig afgørende for at sikre en målrettet og ambitiøs indsats for Danmarks natur, og et afgørende vendepunkt for årtiers negative udvikling.

Vi ser også frem til, at løftet fra valgkampen om en samlet stærk naturlov indfries.

Vi forventer nybrud på klimaområdet og arbejder for en helhjertet satsning på energirenoveringer og konkrete tiltag for at udfase olie og gas.

Men i Danmarks Naturfredningsforening viser 100 års erfaring, at tingene ikke sker af sig selv. Derfor lover jeg, at DN vil være en stærk medspiller og en stedse årvågen vagthund, der sikrer, at de mange grønne løfter bliver til mere end bare tomme løfter. 

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

Bevar naturen Og tjen lidt ekstra Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Samtidigt tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

Bliv medlemstegner hos danmarks naturfredningsforening Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.: 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job

3

e-mail: nm@dn.dk Telefon: 39 17 40 00 Ansvarshavende: René la Cour Sell e-mail: rlcs@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Martin Dennis, MediaMovers Annoncesalg: Frontmedia tlf.: 48 22 44 50, e-mail: natur@frontmedia.dk

Side 10

MILJØMÆ R

KN

N OR D I

SK

ING

N

541-004 TRYKSAG

Tryk: Stibo Graphic A/S ISO- og Emas-certificeret Papir: GraphoMatt.

atur i byen. Ofte forbindes naturen med noget fjerntliggende og utilgængeligt. Men naturen findes også lige uden for gadedøren. Læs, hvordan naturen i byen gavner folkesundheden, biodiversiteten og løser klimaudfordringer.

Kontrolleret oplag: 136.297 i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010.

I denne Udgave ser vi på

Forsideillustration: Territorium Tur-redaktør: Sofie Richter Bruhns e-mail: ture@dn.dk Faste deadlines for indberetning af ture Nr 1 udkommer 1. feb. dækker perioden 7. feb. - 6. apr. Indberetningsfrist: 7. dec. 2010 Nr 2 udkommer 1. apr. dækker perioden 7. apr. - 6. jun. Indberetningsfrist: 7. feb. 2011 Nr 3 udkommer 1. jun. dækker perioden 7. jun. - 6. aug. Indberetningsfrist: 7. apr. 2011 Nr 4 udkommer 1. aug. dækker perioden 7. aug. - 6. okt. Indberetningsfrist: 7. jun. 2011 Nr 5 udkommer 1. okt. dækker perioden 7. okt. - 6. dec. Indberetningsfrist: 7. aug. 2011 Nr 6 udkommer 1. dec. dækker perioden 7. dec. - 6. feb. Indberetningsfrist: 7. okt. 2011.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Direktør: René la Cour Sell Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 315 kr. og 195 kr. for pensionister.

DN Butikken: Lone G. Møller e-mail: butik@dn.dk Der er ingen vareekspedition på foreningens adresse.

Salg af varer sker kun gennem postordre.

4 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2011

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

natur i byen. Instinktivt vælger jeg altid en grøn rute, når jeg spadserer fra min daglige arbejdsplads til møde i midtbyen. Det er et under, det kan lade sig gøre at finde grønne parker og åndehuller midt i hovedstaden. Det giver ro, og samtidig føles det som om, der pustes blidt til den gnist, der holder livet i gang. Undersøgelser viser da også, at det grønne gavner folkesundheden, forkorter rekonvalescensen og nedsætter stressniveauet. Men det positive stopper ikke her. Det grønne kan være effektive løsninger på klimaskabte udfordringer – først og fremmest de forøgede vandmængder. Natur i byen giver liv og gavner biodiversiteten. Så hvorfor har vi ikke mere af det? Eller, hvordan får vi mere af det? Det og meget andet får du svar på i temaet om natur i byen. Læs med fra side 10.

Naturens egen stand-up-komiker Morten DD er ude med riven i vores interview. Landbruget, som vi kender det i dag, og naturen kan ikke sameksistere, siger han. Der skal gives mere plads, og der skal etableres korridorer mellem naturområderne. Kun således kan der igen blive plads til for eksempel billernes konge, eghjorten, som Morten DD kigger efter, hver gang han er i skoven. Og netop eghjorten tegner vi et portræt af i naturportrættet. Kom tættere på eghjorten på side 20 og Morten DD på side 26. God fornøjelse med magasinet.

indhold |

Side 26 Naturstand-up-komiker og naturnørd. Mød Morten DD og hans syn på natur. Side 26

Naturens stemme

3

42

Nye grønne muligheder

Nyheder og noter

6

Løs, send ind og vind

Sidste nyt fra naturens verden

De 7 dødssynder

8

44

Eksperter udpeger de værste naturtiltag

Tema: Natur i byen

10

De mange og store samfundsgevinster Naturportrættet: Billernes konge. Side 20

Billedgalleriet Naturportræt: Eghjort

20

45

26

Skarp naturdebatør

DN’s historie

46

Naturen på tallerkenen

48

32 38

Hasselnøddernes forvandling

Familien i naturen

40

Portræt af en ildsjæl Peder Størup – naturlobbyist

Ture og arrangementer Kom ud i naturen med din lokalafdeling

1991-2010 100 års jubilæet. DN 1991-2010. Side 32

Bøger Nye bøger om natur og miljø

Billernes konge

Interview: Morten DD

Direktøren har ordet Guld og grønne skove

18

Send dit bedste billede og vind

Naturen på kryds og tværs

56

Butikken Køb med medlemsrabat

Find svampe med Naturkatapulten

Med Naturkatapulten på svampejagt Side 40

5

nyttige om LANDBRUGET

63% af Danmark er landbrugsjord.

Hele 92 procent af den jord er under plov, hvilket gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i verden.

Halvdelen af de fisk, der fanges i Nordsøen smides ud igen, fordi de er for små, forkerte eller kvoterne er opbrugt. Den engelske kok Hugh Fearnley-Whittingstall har startet en europæisk underskriftsindsamling mod dette gigantiske spild af fiskeressourcer på www.fishfight.net. Her kan du støtte kravet om stop for udsmid.

85% er den andel af forbruget af sprøjtegifte i Danmark, som landbruget står for.

1273 drikkevandboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte, er blevet lukket i årene 1999 til 2009. I næsten halvdelen af disse var grænseværdien overskredet.

blev der i 2010 langet økologiske varer over disken for i Danmark.

Det er en fordobling på fem år. De sidste par år har især frugt og grønt trukket statistikken op.

30% flere vilde plante- og dyrearter boltrer sig på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord.

6 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

EU’s katastrofale fiskeripolitik skal ændres Den fælles EU-fiskeripolitik har haft alvorlige konsekvenser for de fiskebestande, den skulle beskytte. De fleste vigtige fiskearter er stærkt overfiskede, og der er et enormt ressourcespild i udsmidet af små fisk og uønskede og ulovlige arter. Kvoter omgås, og sorte fisk landes og undergraver fangststatistikkerne. EU tillader fiskeri uden konsekvensvurderinger og laver tvivlsomme fiskeriaftaler med tredjelande for at skaffe adgang for EU’s overskydende fiskefartøjer. Samtidigt anvendes i stigende grad store, energikrævende og destruktive fiskeredskaber. EU understøtter

ligefrem det ubæredygtige fiskeri med subsidier til eksempelvis brændstof. Det skal der gøres noget ved, og det gør DN! DN vil sammen med grønne søsterorganisationer i OCEAN2012 arbejde for en bæredygtig reform af fiskeripolitiken i 2012. Bæredygtighed indebærer bl.a.:  Reduktion af fiskeflådens overkapacitet i forhold til mængden af fisk.  Skånsomme fiskemetoder, både i forhold til uønsket bifangst og i forhold til påvirkning af havbunden, skal favoriseres.  Forbud mod udsmid.

Læs mere på www.dn.dk/fiskeri

Taxaselskab sætter strøm til vognparken Taxakørsel med god samvittighed over for naturen er måske lige rundt om hjørnet. Danmarks største taxaselskab 4x35 har nemlig planer om helt at droppe diesel inden for de kommende 10 år. Allerede fra næste år vil det være muligt at bestille en eldreven taxa, når 4x35 indsætter 30 eltaxaer i København, og i 2020 skal hele vognparken være skiftet ud med

elbiler, hvis planen holder.

Lige nu er selskabet i gang med at undersøge forskellige modeller og ladeteknologier. Det største problem for elbilerne er stadigvæk rækkevidden, og det gælder selvfølgelig også, når de skal bruges som taxaer.

Projektet har fået 600.000 kroner af Energistyrelsen til de indledende faser, som startede i maj i år.

nyheder | noter

Fra vores egen verden:

Grøn transport. Ella Maria Bisschop-Larsen og René La Cour Sell – henholdsvis præsident og direktør i Danmarks Naturfredningsforening – foran DN’s nye el-bil.

Snorkelsti indviet Stier i landskabet er et velkendt fænomen, men siden august har naturinteresserede også kunnet følge en sti under vand på bunden af Kronborgbugten ved Helsingør. Ved at svømme rundt mellem en række undervandsposter bliver man guidet gennem havets oplevelser, så det kræver blot snorkeludstyr og badetøj at gå på opdagelse i en del af naturen, de færreste ser. ”Snorkling er en fantastisk måde at opleve naturen under vand, men ofte kan det, for

den uerfarne, virke lidt svært og utilgængeligt og måske også lidt farligt at tage ud og snorkle et ukendt sted. Det håber vi at kunne ændre på med snorkelstien,” fortæller naturvejleder Michael Hansen.

Bag initiativet står Bustergruppen, der er en interessegruppe af professionelle naturformidlere og Helsingør Kommune, mens Øresundsakvariet har stået for den praktiske del med at anlægge stien.

Snorkelstien blev indviet i august og er en del af et større kystformidlingsprojekt.

DN kører grønt

DN triller nu frem i forreste række, når det kommer til klimavenlig transport. En ny elbil gør det nemlig muligt for medarbejderne at bevæge sig ud i verden på mere miljøbevidst vis. Med elbilen kan de ansatte undgå taxature og andre køreture i benzinbiler. Elbilen fra Citroën har en rækkevidde på 150 km pr. opladning, og den udleder under halvt så meget CO 2 som benzinog dieselbiler. Det er energiselskabet SEAS NVE, som stiller elbilen til rådighed for DN.

Natur er bare et areal, der endnu ikke er udnyttet til by, vej eller landbrug!

Naturen er presset og adgangen til grønne områder er mange steder begrænset. Ålborg er et eksempel på en by, der mod vest har rekreative områder med værdifuld natur. Men nu vil et forslag om et nyt motorvejsprojekt lukke Ålborg inde og afskære befolkningen fra store naturoplevelser.

Ifølge forslaget skal motorvejen gå tværs igennem Østerådalen, som byrådet Ålborg har investeret et betydeligt beløb i at natur-

genoprette. Forbindelsen vil gennemskære enten Lindholm eller Egholm.

Men der findes et alternativ. Det sidste forslag går øst om Aalborg centrum og er en udvidelse af den eksisterende tunnel. Danmarks Naturfredningsforening mener, denne løsning på de trafikale problemer i Ålborg er den mest skånsomme for natur, miljø og de mange borgere i Aalborg. Læs mere på www.dn.dk/transport

Motorvejsprojekter. Vejdirektoratet opererer med tre forslag til en udvidelse af vejkapaciteten i Ålborg. DN mener, at forslaget markeret med grønt er det mest skånsomme for naturen.

7

miljølovgining

Kommunalreformen og Grøn Vækst er dødssynder mod naturen Danmarks Naturfredningsforening har bedt ni anerkendte naturog miljøeksperter om at hjælpe med at vurdere hvilke love, der gør mest skade på natur og miljø, og eksperterne er ikke i tvivl: Kommunalreformen og lovpakken ”Grøn Vækst” er ubetinget blandt de største synder, som politikerne har begået mod naturen og miljøet. ord Af janni brixen foto scanpix

I

løbet af sommeren har Danmarks Naturfredningsforening bedt en følgegruppe af natur og miljøeksperter om at gennemgå alle de væsentlige love og forvaltningsmæssige tiltag om miljø, landbrug, fødevarer og trafik, som er blevet fremlagt og vedtaget i Folketinget siden januar 1993, hvor den første Poul Nyrup Rasmussen-regering trådte til,

8 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

og lige til valget blev udskrevet i august 2011.

Perioden dækker altså over otte år med rødt folketingsflertal og ti år med blå regering. Desuden er en række ”undladelsessynder” inddraget i arbejdet – altså lovgivning som Danmarks Naturfredningsforening og eksperterne i følgegruppen mener, at politikerne burde have gennemført i den samme periode.

For hver af de syv dødssynder, som landets regerende politikere har begået mod miljøet og den danske natur, peger Danmarks Naturfredningsforening og følgegruppen desuden på de løsninger, som politikerne nu bør sørge for at få gennemført. Se hele listen over synder og undladelsessynder, begrundelser og forslag til løsninger på www.dn.dk/syndermodnaturen ■

Landbrug | lovgivning

de syv dødssynder  G røn Vækst vedtaget 2009, 2010 og 2011.  Kommunalreformen vedtaget 2005 (trådt i kraft 2007).  Afskaffelsen af en række økonomiske virkemidler i perioden 2001-2011, som har fjernet incitamenter til at udvikle det danske samfund i bæredygtig retning. Herunder vedtagelsen af en række jyske motorveje i 1993 og i årene 2002 til 2010, samt Frederikssundsmotorvejen, vedtaget 2006 og 2009.  M anglende strategi for udvikling af den danske transportsektor og manglende nyinvesteringer i kollektiv trafik.

Herunder vedtagelsen af en række jyske motorveje i 1993 og i årene 2002 til 2010, samt Frederikssundsmotorvejen, vedtaget 2006 og 2009.  M anglende handling og implementering af en række EU- og internationale forpligtelser og manglende lovgivning på baggrund af i FN konventionens anbefalinger. Herunder manglende gennemførelse af EU’s habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv, vandrammedirektiv og Natura 2000-regler, samt manglende lovgivning som følger op på FN konventionen om Biologisk Mangfoldighed fra 1992 og manglende handling på Wilhjelm Rapportens anbefalinger fra 2001.

Se løsningerne:

For hver af de syv dødssynder, som landets regerende politikere har begået mod miljøet og den danske natur, peger følgegruppen desuden på de løsninger, som politikerne nu bør sørge for at få gennemført. Se hele listen over synder og udeladelsessynder, begrundelser og ekspertgruppens forslag til løsninger på www.dn.dk/syndermodnaturen

 M anglende kortlægning og overvågning af Danmarks natur og miljø. Især vedrørende de naturværdier, som befinder sig uden for de udpegede naturbeskyttelsesområder.

Politikerne bør vedtage en stærk og overordnet lov, som varetager naturens, miljøets og biodiversitetens interesser - både i skov og åbent land, i ferskvand og i havet. En lov, som sikrer at værdifuld natur ikke kan ødelægges, og som ikke kan gradbøjes efter den til enhver tid siddende regerings umiddelbare behov.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident DN

Danmarks Naturfredningsforenings følgegruppe består af:  V ivian Kvist Johansen, forskningschef, Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU Life.  Peter Esbjerg, professor i landog havebrugszoologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU Life.  E llen Margrethe Basse, professor, dr. Jur. i miljøret og offentlig forvaltning, Aarhus Universitet.  M artin Lidegaard, formand for klimatænketanken Concito.  Per Christensen, professor i miljøplanlægning, Aalborg Universitet.  Peter Pagh, professor i miljøret, Københavns Universitet.  H enrik Sandbech, tidligere direktør, DMU, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.  Rasmus Ejrnæs, biolog, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.  Peder Agger, professor (em.) i miljøplanlægning, RUC, medlem af Danmarks Naturfredningsforenings forretningsudvalg og formand for DN ´s planfaglige udvalg.

 M anglende prioritering af havet og manglende overvågning og status for Danmarks marine naturværdier.

9

TEMA

Vi skal have mere natur i byen til gavn for folkesundhed, biologisk mangfoldighed og klimaudfordringer. Læs mere i temaet ...

Når byer inviterer naturen indenfor

Dansk Arkitektur Center står bag hjemmesiden www.sustainablecities.dk, der beskriver eksempler på bæredygtige byer i verden. Natur & Miljø bringer et lille udpluk.

ORD Maria Lykke Andersen Fotos Scanpix illustration peter nielsen 10 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2011

tema | natur i byen Projektet smitter af på borgernes vilje til at passe på miljøet. Når affaldet under køkkenvaskene forlader lejlighederne, bliver det sorteret. 70 procent af skraldet bliver genanvendt.

københavn Lommeparker - grønne åndehuller

Mængden af regnvand, der forlader området til rensningsanlæg, er reduceret med 60 procent. Resten bliver absorberet af beplantning på tagene eller fordamper i mængder, der svarer til 325.000 fyldte badekar.

København har en vision om i 2015 at blive verdens miljømetropol - den hovedstad i verden, der har det bedste storbymiljø. Inden for de næste syv år vil kommunen skabe 14 lommeparker og plante 3.000 træer for at skabe grønne områder, gader og forbindelser. En lommepark er en lille offentlig park, typisk mindre end 5.000 m².

Projektet er finansieret af blandt andre Malmø kommune og den svenske stat. Den totale investering er 106 millioner danske kroner.

London, England 2.012 grøntsagshaver i 2012

London sætter fokus på bæredygtighed. Regeringen har startet et såkaldt ”Capital Growth”projekt for at opmuntre Londonborgere til at etablere økologiske grøntsagshaver i byområder med ledige arealer såsom skolegårde, plejehjem, ubrugte jernbanegårde, kanalbredder, boligområder og flade tage på beboelses- og erhvervsbygninger. Borgerne får 1.000 pund til hvert tagområde, der laves om til en have.

Augustenborg – en øko-bydel i Malmø Bydelen Augustenborg har siden 1998 forvandlet sig fra at være en ghetto i socialt forfald til en grøn, klimatilpasset bydel med øget biodiversitet og beboere, der går op i at passe på miljøet.

New York, USA Fra højbane til park

I juni 2009 åbnede The High Line et sammenhængende grønt parkforløb på konstruktionen af en tidligere højbaneforbindelse på Manhattan. Stien oven på den gamle togbane udgør en 2,3 km grøn korridor. 210 forskellige plantearter er blevet plantet, hovedsageligt vilde engplanter. De indbyggede bænke og andre konstruktioner består af certificeret træ.

Curitiba, Brasilien Den grønne hovedstad

Indbyggerne i millionbyen Curitiba har 16 parker, 14 skove og over 1.000 grønne offentlige områder at boltre sig på. Miljølovgivningen beskytter den lokale vegetation. For at bevare plantearterne producerer byens Sekretariat for Miljø 150.000 endemiske sætteplanter, 16.000 frugttræer og 260.000 blomsterfrø. Derudover bliver 350.000 sætteplanter plejet i en botanisk have og tre drivhuse.

ORD Maria Lykke Andersen foto malmø stad

G

rønne tage, regnvandsbassiner og kanaler, 30 haver og en voksende bestand af planter og dyrearter har været med til at bringe den svenske bydel Augustenborg i Malmø ud af ghettoens dødvande.

Boligområdet hedder i dag Eco-Staden Augustenborg og er blevet til ved et samarbejde mellem Malmø Kommune og boligselskabet MKB. Inden forvandlingen var boligblokkene plaget af en socialt belastet beboersammensætning og hyppige oversvømmelser af kældre og skolegårde.

Et utilstrækkeligt afløbssystem, en lerholdig jordbund og et stigende antal asfalt-belagte arealer kunne ikke håndtere voldsomme regnmængder.

Vandproblemet er nu løst.

Flere dyr og mindre arbejdsløshed At projektet er en succes viser sig

også på det sociale område. Blandt andet ved et iøjnefaldende fravær af graffiti og hærværk. I dag passer beboerne på deres bydel. ”Der er desuden sket en stigning i beboernes indkomstniveau, og 30 procent flere beboere end før er i arbejde,” siger Trevor Graham, leder af byens afdeling for bæredygtig livstil.

Livet i bydelen er ikke bare blevet bedre, men også grønnere. ”Her er ænder på reder, flagermus, et rigt fugleliv, bistader på tagene og fisk i dammene. Stadig flere plantearter spirer frem,” siger afdelingslederen.

I 2001 lagde området tagflade til verdens første botaniske taghave. Det 9500 m2 store anlæg er placeret oven på Malmøs tekniske forvaltning og er åbent for offentligheden. Biologer har beregnet, at alene den Botaniske Taghave øger områdets biologiske diversitet med omkring 50 procent. 

11

Græs på midtbyens tage, hæk mellem fortov og kørebane og beplantede facader. Der findes ikke én enkelt løsning på klimatilpasning af danske byer. Til gengæld kan mange små og lokalt tilpassede initiativer løse flere udfordringer på én gang.

ORD henrik petersen

O

verfyldte kloakker og vand på veje og i kældre.

Sommerens oversvømmelser har aktualiseret diskussionen om klimatilpasning. Og ifølge professor Marina Bergen Jensen fra Skov og Landskab på Københavns Universitet er der ikke én enkelt løsning på klimaudfordringerne i de store byer. Det er mange små koordinerede og lokalt tilpassede initiativer, som skal løse byens problemer med regnvand.

Storbyen består i store områder af asfalt og sten. Samtidig er kloaksystemet ikke bygget til de voldsomme regnmængder. En af løsningerne er at arbejde mere med nedsivning og fordampning af vandet – blandt andet ved at lede vand ud på grønne p-pladser og grønne rekreative områder, som så er oversvømmet i en kort periode efter et skybrud.

Marina Bergen Jensen, professor ved Skov og Landskab på Københavns Universitet, modtog i 2009 Innovationsprisen på Life for et renseanlæg, der kunne rense spildevand fra rendestenen til krystalklart vand.

Naturen som løsning Det er her, naturen kommer ind i billedet. For hvorfor ikke løse flere udfordringer på en og samme tid? Klimatilpasninger er en oplagt mulighed til også at styrke biodiversiteten i byerne, sikre et lokalt ferskvandskredsløb og skabe flere lommer af natur med flora og fauna, som giver oplevelser. ”Man kan sågar etablere biokorridorer, hvor naturen i byen

12 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

hænger sammen med naturen på landet.

Men dér er vi slet ikke endnu,” fastslår Marina Bergen Jensen.

Hun vil i det hele taget ikke tegne et fast billede af en klimatilpasset by. Selv om græs på tagene i midtbyen, hæk mellem fortov og

Man kan sågar etablere biokorridorer, hvor naturen i byen hænger sammen med naturen på landet. kørebane, V-formet naturvandløb som leder vand væk, beplantede husfacader og bræmmer med græs i sidegaderne til strøget alt sammen kan være med til at skabe bedre mulighed for nedsivning og fordampning. ”Vi er stadig midt i en læreproces. En lang række forskellige fagfolk deler viden og koordinerer løsninger i samarbejde med kommunerne, forsyningsselska-

berne, ngo’er og private jordejere.

Visionen er at lade løsningerne og samarbejdet vokse nedefra og opnå viden og erfaring, som danske virksomheder senere kan eksportere til andre lande,” påpeger Marina Bergen Jensen.

Alle kan bidrage Kommunerne er, ifølge Marina Bergen Jensen, omdrejningspunkter, når klimatilpasninger skal koordineres. Men private kan også gøre meget. De kan håndtere regnvandet på deres egne grunde med regnvandsbassiner og nedsivningsområder i haven eller i baggården. Og de kan etablere grønne tage med beplantning, der kan optage regnvandet. Mange kommuner yder økonomisk tilskud til private løsninger, der bidrager til at få regnvandet koblet af kloaksystemet.

Men Marina Bergen Jensen understreger samtidig, at det er vigtigt at holde fast i, at byer er dynamiske og skal opfylde mange behov på én gang. ”Hvis vi glemmer, at byer er kulturelle og økonomiske centre, hvor folk også bor, handler, arbejder, transporterer sig og går ud og oplever, så er idéen om storbyen død. Byer skal være effektive, og de er frem for alt under konstant forandring ud fra befolkningens behov.” 

tema | natur i byen

Køkkenhaver i Saxogade På Vesterbro i København har en gruppe socialarbejdere sat sig for at give børn et forhold til naturen. Gennem sommeren har de små beboere passet deres egne grøntsager i to af Saxogades baggårde.

ORD Maria Lykke Andersen

E

n forårsmorgen i april 2011 dryssede børn fra Saxogade på Vesterbro bittesmå frø ned i deres hjemmelavede papirpotter. Solen strålede sit skarpe forårslys ned over forsamlingen af børn, der var fulde af forventning til frøenes kommende tryllerier. Forårsdagen var begyndelsen på et projekt, som Dialog Vesterbro havde sat i værk for to afdelinger under boligselskabet AAB. På opfordring fra beboerne. ”Det er vigtigt at give børnene et forhold til naturen. At stikke frø i jorden og se, hvad der kommer op er en del af det,” siger projektleder Bent Erik Krøyer.

Intentionen var også at få børnene til at bruge gården til andet end at lave ballade i.

Nye haver til næste år Hjemme i børnenes vindueskarme spirede livet snart op af potterne, og den sidste lørdag i april stod den på hårdt arbejde.

Omkring halvtreds børn og voksne samledes i gårdene for at skabe hver deres lille have ud af pallerammer på ca. 1 m 2. Sorte plastikposer, der var prikket hul i, blev lagt i bunden af kummerne, og derefter tog børnene fat i skovle og trillebør for at fylde muldjord i kasserne. Kimbladene fra vindueskarmene blev sat i, og nye blomster og grøntsager blev sået direkte i jorden. ”Børnene var gode til at passe hver deres lille have. Jeg havde ellers troet, at jeg skulle på arbejde hver lørdag gennem sommeren,” siger Bent Erik Krøyer.

De smås slid bar frugt. Frøene i potterne tryllede sig om til blandt andet gulerødder, rødbeder, tomater og ærter, og alt i alt har projektet været en succes. Står det til Bent Erik Krøyer, skal den gentages til næste år. ”Om det bliver i de samme kasser eller måske mere permanente haver, har vi endnu ikke besluttet.” ■

Dialog Vesterbro

- er et 4-årigt boligsocialt projekt, der startede i marts 2010. Projektet er støttet af Landsbyggefonden, Københavns Kommune, Boligselskabet AAB og to boligafdelinger.

13

Dyr i asfaltjunglen ORD Maria Lykke Andersen Flagermus: Afhængig af: F.eks. huse med hulrum, der er velegnede til flagermus. Både som ”ammestuer” til hunner med diende unger om foråret og sommeren og som dvalested om vinteren.

Hvor: Særligt skimmelflagermus er meget tæt knyttet til storbyen og specielt Storkøbenhavn.

Trusler: Ræve, katte og ugler samt menneskets brug af sprøjtegift mod flagermusenes føde – insekterne.

Plejekrav: Accepter skimmelflagermusenes tilstedeværelse på lofterne! De fleste andre 16-17 forskellige flagermusarter er knyttet til gamle, hule træer. Uden dem, ingen flagermus.

Mursejler: Afhængig af: Massive mængder insekter som myg og møl.

Hvor: Sommeren i byen genlyder altid af mursejlernes skrigende halse. Fuglen har så små fødder, at de kun lige kan bruges til at lande på gesimser, skråtage og lignende.

Trusler: Bysaneringer kan på længere sigt udgøre en trussel for arten, fordi mulighederne for at bygge gode reder i de ældre bygninger reduceres.

Plejekrav: Mursejleren er nem at få til at yngle i kasser, hvis de sættes op på baggårdenes vægge

14 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

For nogle dyr er bunker med grus og grimme murbrokker, forladte industrigrunde, loftsrum og tage højt over byens gader lig med rede- og levesteder.

Listen over dyr, der er i stand til at leve i byerne, kan blive længere: Grønbroget tudse, Strandtudse, Flagermus, Spidssnudet frø, Hvinand, Mursejler, Ræve, Spurvehøg, Duehøg, Markfirben, Husrødstjert, Vandrefalk, Bier, Fiskehejre, Muldvarp, Husmår, Pindsvin. lige oppe under tagskægget. Kasserne skal være lidt aflange og med ovalt indflyvningshul i et af de nederste hjørner.

Honningbier: Afhængig af: Blomstrende planter, bærbuske, frugttræer, pil og lindetræer i deres søgen efter pollen og nektar.

Hvor: Bistaderne skal stå et uforstyrret sted, der er lunt og rimeligt beskyttet mod vejr og vind.

F.eks. i læ på hustage.

Trusler: Mængden af blomstrende planter er faldende over stort set hele landet, men udviklingen i byerne er knapt så dramatisk.

Plejekrav: Som nybegynder er det nødvendigt med oplæring, før man stifter sin egen bifamilie.

Markfirben: Af hængig af: Sol- og stenrig bund, hvor varmen kan opsuges i løbet af dagen.

Hvor: Jernbaneterræner, motorvejsskråninger, grusgrave, stenbunker, hulrum mellem trærødder og gamle diger. I Næstved trives markfirbenet fint på den gamle ås midt i byen.

Trusler: Tilgroning af levestederne, idet krat og høje urter lukker lys ude og sænker jordtemperaturen.

Plejekrav: Væk med så meget plantemateriale som muligt på levestederne. 

tema | natur i byen

Boligas liste over bedste og værste omgivelser til boliger i storbyen

DN mere på banen i store byer DN barsler med en ny plan, der skal gøre det mere attraktivt for frivillige at gøre en indsats for naturen i Danmarks store byer.

Forsøget starter i København. ”Der skal være flere muligheder for at være frivillig i de store byer.

Derfor forsøger DN at udvikle nye former for aktiviteter for vores medlemmer, så de kan være med til at gøre en forskel,” siger Jens la Cour, projektleder i DN’s sekretariat.

For at opnå dette peger han på behovet for at møde flere af DN’s medlemmer, hvor de er, og med de begrænsede tidsressourcer de har. ”Medlemmer i dag ønsker at engagere sig og gøre en forskel, men de har brug for at vide, at det er inden for en begrænset tidsperiode, og så skal det helst give konkrete resultater,” forklarer projektlederen. ”De frivillige, vi ønsker at rekruttere til den nye type aktiviteter, skal ikke nødvendigvis være medlem af den lokale DN-bestyrelse. Den har i forvejen nok at forholde sig til i form af afgørelser på klagesager, dialog med kommunen og guidede ture.”

Derfor stiller Jens la Cour og kollegerne i hovedafdelingen sig til rådighed for by-afdelingerne med naturfaglig ekspertise og konkrete pakkeløsninger, som er nemme at gå til. Projektet begynder i København. 

Langvarige byggeprojekter (f.eks. metrobyggeri) Industri Togbane Motorvej Losseplads

Havudsigt Søudsigt Tagterrasse Kanaler Skov Park Grønne baggårde Grønne pladser og torve Træer i gaden Fredninger/fredede bygninger naturområder

Sådan kan byboere selv byde naturen velkommen

Vi har kun den mangfoldighed af flora og fauna, vi selv passer på, og vi afgør dermed selv, hvor tykke planteog dyreleksika vi giver videre til næste generation.

Biolog Jan Pedersen, DN

Hvorfor arbejde for flere plante- og dyrearter i byer?

Biolog Jan Pedersen, DN: ”Fordi artsrigdommen i resten af landet er så hårdt presset, at byernes bidrag hertil er vigtig. Vi har kun den mangfoldighed af flora og fauna, vi selv passer på, og vi afgør dermed selv, hvor tykke plante- og dyreleksika vi giver videre til næste generation. Hvis vi bliver ved med at sidde på hænderne, bliver bøgerne kun halvt så tykke.”

Byboere med adgang til baggårde, forhaver, villahaver, kolonihaver, tagterrasser og altankasser kan til enhver tid hjælpe naturen på vej. Her er et par tips.  Lad gerne grus- og stenbunker blive liggende og gro til.  Brug aldrig sprøjtegift.  Drop saltning nær træer og buske.

Brug grus i stedet.  Dyrk selv grøntsager i blottet og næringsrig jord.  Sæt fuglekasser op. Mejsekasser i baggården og tårnfalkekasser på høje vægge.  Hæld vand i permanente flader små pytter eller større bassiner - til tørstige dyr.  Hold høns i baggårdene. Overdækning og rottebekæmpelse er da nødvendig.  Plant frugttræer og bærbuske, evt. i kummer op ad husmure.  Sæt bistader op.  Placér fælles eller private kompostbeholdere med ”starterkultur” af orme og svampe.  Plant blomstrende krydderurter og forskellige etårige urter i altankassen. Særligt honningurt tiltrækker bier.  Dyrk generelt farvestrålende blomster. Det tiltrækker insekter.

15

Livskvalitet Grønne områder i byens oaser tager toppen Et nyt forskningsprojekt dokumenterer, at natur i byen bidrager til københavneres livskvalitet.

af stress

ORD Maria Lykke Andersen

ORD Henrik Petersen

E

n ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser dokumenterer, at natur som fugle i flok og løvduftende parker har stor betydning for københavneres livskvalitet.

Studiet indeholder interview med ca. 50 personer fra fire af Københavns forskellige bydele. Rapporten konkluderer blandt andet, at muligheden for naturoplevelser i en storby opfattes som en kvalitet i livet – som et privilegium, en rigdom, og som noget de interviewede helst ikke vil undvære.

Lettelse for stress ”Interviewpersonerne opfattede det at have adgang til grønne områder og natur som en lettelse for stress, forklarer en af forfatterne bag rapporten, seniorforsker Lars Kjerulff Petersen. ”Det medfører ikke bare sundhed, men også livskvalitet, at folk har dette frirum i hverdagen,” siger seniorforskeren.

Derfor slår Lars Kjerulff Petersen et slag for vigtigheden af, at der er tilstrækkeligt mange grønne oaser i de store byer, og at de er store nok.

Læs mere på www2.dmu.dk/Pub/FR814.pdf

Rapporten ”Bynaturen i hverdagslivet”

BynaTuren i HVerDagsliVeT Faglig rapport fra Dmu nr. 814

AU

2011

Danmarks miljøunDersøgelser aarHus uniVersiTeT

Undersøgelsen er et resultat af interview, observationer og besvarelser af spørgeskemaer.

De ca. 50 interviewede var bosat i Vanløse, Ydre Nørrebro, Christianshavn/Holmen og Sundby/ Ørestaden.

16 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

A

t rekreative områder i storbyen fremmer sundheden, ved de fleste. Hovedparten af byens motionister henlægger løbe-, cykel-, og vandreturen til de områder af byen, hvor der er mest natur og mindst trafik. Og de fysiske udfoldelser er med til at holde diabetes, hjerte-kar- sygdomme og kolesteroltallet nede og konditionen oppe for byens borgere.

Men de grønne oaser fremmer ikke bare den fysiske sundhed. En britisk undersøgelse viser nemlig, at der er stor forskel på at gå en tur i grønne omgivelser frem for indendørs i et motions- eller indkøbscenter. Derfor er den samlede sundhedseffekt faktisk større, når man motionerer i naturen. Og det er især den mentale sundhed, som styrkes ude i det fri. Følelsen af anspændthed reduceres f. eks med 71 procent ved en udendørs gåtur, mens den stiger med 50 procent ved en indendørs gåtur på samme længde og intensitet, viser undersøgelsen.

Generelt påvirker grønne områder byboernes indre stemning positivt via sanseindtryk, lys, luft og fravær af støj og trafik. På den måde sænkes stressniveauet generelt blandt storbyens mennesker. Tidligere undersøgelser fra Skov og Landskab viser, at jo mere populært et grønt område er blandt de lokale beboere, jo lavere er lokalbeboernes selvvurderede stress-niveau. ”De grønne områder tilbyder en pause fra byen og giver mulighed for at restituere og dermed nedbringe stressniveauet for byboerne. Og det behøver ikke være store

Ændring i følelsen af anspændthed (%) ved undendørs gåtur

Ændring i følelsen af anspædthed (%) ved indendørs gåtur  Lavere anspændhed  Højere anspændhed  Ingen Forskel Kilde: Mind ecotheraphy report 2007

grønne områder. Selv de små lommeparker kan fungere som gode oaser for afstressning”, siger ph.d.

Jasper Schipperijn fra Syddansk Universitet.

Mange små grønne områder i storbyen giver også den fordel, at de ligger tættere på, hvor folk bor. Og jo tættere på boligen et grønt område er, jo oftere benyttes det af de lokale beboere. Så lommeparker er en effektiv måde at afstresse beboerne i de byer, hvor pladsen er knap og eksisterende bebyggelse ikke giver mulighed for større anlæg. 

17

Krattet på Mols Naturskov, krat eller urskov har vi ikke meget af i Danmark. Den oprindelig skov uden menneskelig påvirkning er yderst sjælden, men et vildnis som dette - kan man kan være heldig at finde hist og her. Ikke langt fra Molslaboratoriet findes krattet, som i dag er en naturskov med bøg og egetræer. For hundrede år siden græssede kvæget på stedet, men marken fik lov til at vokse vildt, og nu findes et nærmest ufremkommeligt krat med et utroligt fugle- og insektliv. Jeg kan anbefale, at man følger Strandkærstien, som er en 4 km. lang rundtur med masser af forskellige naturformer inklusiv denne naturskov ikke langt fra Ebeltoft.

Tekst og foto Jesper Tønning

Send dit billede til Billedgalleriet og vind kr. 1000kr.

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø­gade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til kop@dn.dk. Skriv også en billedtekst på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel.

Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. oktober. Bladet udkommer den 1. december. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med varer efter eget valg for 1.000 kr. fra Danmarks Naturfredningsforenings butik www.dnbutik.dk.

18 |

Natur & o gM Mi il lj jøø

| | nnr.r. 55 | | 22001111

billedgalleriet |

Naturens puslerier I håb om at komme på skudhold af nogle dagsommerfugle på en ellers lidt grå og kedelig dag så jeg en grønåret kålsommerfugl sætte sig på et træ. Jeg fotograferede sommerfuglen og nåede at få gode 2-3 billeder. Glad og tilfreds gik jeg hjem og satte mig ved computeren: Nu skulle dagens høst vurderes.

Det viste sig, at billederne af sommerfuglen ikke rigtig fungerede. Til gengæld var billedet af træets bark, som ved et tilfælde var taget sekundet efter, sommerfuglen var lettet, virkeligt sjovt. Tit findes motiverne lige for øjnene af os, uden at vi venter det.

Farverig puslespilsbrikagtig bark.

Tekst og foto Kristian Poulsen Natur & Miljø beklager I sidste nummer af Natur & Miljø kom vi desværre til at skrive et forkert navn ud for Kristian Poulsens fine sommerfuglebillede.

19

Eghjorten, Europas største bille, er lavet af det stof, som myter bliver til af. Hvis denne kæmpe med de gevirformede kindbakker skal genindvandre i Danmarks natur, må lyset tilbage i skovene, og flere gamle træer skal have lov til at falde og rådne.

V

ord jan skriver foto Naturepl.com i er i den lyse løvskov, hvor krogede ege står som barkede kæmper præget af vejr, vind og tidens tand.

Det er juni og endnu længe til kronhjortenes brunst, der giver rungende brøl og dybde i de skove, hvor der er hjorte.

En stille kamp om hunnerne er dog allerede i gang blandt en anden slags hjorte, nemlig eghjortene.

En eghjorthun har med sine stærke kindbakker lavet et hul i egetræet, så træets nærende saft kan pible frem af såret og gære sukkersødt.

På den måde serverer hun et fristende måltid for sine bejlere.

20 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

Samtidig tiltrækker hun hannerne med sine egne duftstoffer.

Kom og kæmp og lad den bedste bille vinde, lyder budskabet.

Adskillige eghjorthanner ankommer sværmende til arenaen i egeskoven, og med ét er kampen i gang.

Den største af eghjortene er næsten ni centimeter lang med et imponerende gevir.

Der er nu ikke tale om et gevir i klassisk hjorteforstand, men om forlængede og knejsende kindbakker, der kan holde fast som en knibtang.

Nu løfter den store eghjort sin mindre rival op som en bryder, der får modstanderen fri af kanvassen, og så er det afgjort.

Sejrherrens gener med hans iboende styrke og egenskaber vil

naturportræt | snart få lov til at vandre videre i næste generation af eghjorte.

Vi befinder os i Skåne ved Eksholmssjön nær Svedala.

I fugleflugtslinie - eller skulle vi sige billelinie – er der kun cirka 50 kilometer til København.

Og afstanden til de sjællandske skove, der ligner egnede levesteder for eghjorten, er beskeden.

Men den er her ikke, Europas største bille. Eghjorten er fortsat erklæret uddød i de danske skove.

Den er endnu en drøm og et sagn fra en tid, der var engang. ”Det er slet ikke umuligt, at vi kan få eghjorten som fast beboer i den danske natur, men der skal både forarbejde og held til. Vi skal frem for alt have lyset tilbage i de danske skove, og vi skal levne mere plads til gamle træer og dødt ved, hvis vi skal øge chancerne for, at den store bille indfinder sig af egen drift,” siger biolog og ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen.

Han er ekspert i eghjorten, og han har haft konsulentopgaver for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Naturstyrelsen, der håber at kunne bane vejen for en genindvandring af skovens Goliath blandt biller.

Billernes konge uddør Men hvorfor døde eghjorten i grunden ud i Danmark? Den blev sidst indsamlet i 1954 fra Æbelø på Nordfyn, der var et af artens bedst kendte danske levesteder.

Det allersidste observerede danske eksemplar af eghjorten menes at stamme fra skovene ved Vejle omkring 1970.

En række faktorer skal i spil for at forklare eghjortens retræte fra de danske skove. ”Tilbagegangen begyndte allerede i 1800-tallet, da bønderne holdt op med at have deres husdyr gående i skovene. Tilgroning slukkede gradvist for løvskovenes lysåbne præg. Eghjorten trives bedst i åbne græsningsskove, hvor lyset kan nå ned i skovbunden, og hvor der er sydvendte skråninger

Eghjorten er i fremgang i Sverige, England og Tyskland, og den er vidt udbredt i for eksempel Frankrig og Italien.

På globalt plan er den ikke truet af udryddelse, men den store bille hører til en gruppe af arter, der kræver opmærksomhed, for den er sårbar over for ændringer i dens skovmiljø.

21

og gamle træer og rådne stubbe, som solen kan varme op,” siger Philip Francis Thomsen. ”Senere i historien begyndte man at fjerne løvskov og i stedet plante nåleskov. Skyggefulde, mørke granskove duer ikke til eghjorte. Det var også til ugunst for billen, at der gennem 1900-tallet i Danmarks skove blev gravet store mængder af stubbe fra eg og bøg op til brændsel. Eghjorten kom til at mangle levesteder. Det er helt afgørende for eghjorten, at hunnen kan lægge sine æg i den lune jord ved meterdybe trærødder og trøsket træ,” siger biologen.

Det er ikke nødvendigvis kun i gamle løvskove, at eghjorten kan leve og formere sig. Fra Sydengland og Belgien er der eksempler på, at eghjorte yngler i haver i kompostdynger. Også brændestakke, dynger af savsmuld og gamle frugttræer og hyldebuske har levnet levevilkår til eghjorten, om end disse levesteder hører til på kuriositeternes overdrev.

22 |

Natur & Miljø

Larve i fem år For det er i skovens underverden, at eghjorten lever det meste af sit liv. I hele fem år er den larve med levested i et virvar af trærødder.

Når larven har forvandlet sig til Europas største bille, sværmer den aktivt omkring og forplanter sig i løbet af bare en god sommer-

|

n r. 5

|

2 0 11

måneds tid, hvorpå billeballet er forbi. Eghjorten dør og falder ned i skovbunden, hvor man lang tid efter kan finde resterne efter den i form af de store gevirer. ”Dan-

Senere i historien begyndte man at fjerne løvskov og i stedet plante nåleskov. Skyggefulde, mørke granskove duer ikke til eghjorte mark udgør eghjortens grænse mod nordvest, og vores skovnatur er et udkantsområde for arten, der på den måde er ekstra sårbar over for ændringer i miljøet,” si-

ger Philip Francis Thomsen.

Biologen har også fasanen mistænkt for at repræsentere en pind til eghjortens danske ligkiste.

Den indførte hønsefugl, der er sat ud som jagtobjekt i mange danske skovområder, æder masser af insekter og padder. Den tunge, meget synlige og kødfulde eghjort er et let bytte for fasaner.

Også kragefugle kan tage mange eghjorte, hvilket ikke betyder noget i store livskraftige bestande. Men i randområder kan prædation måske bidrage til at give en art dødsstødet.

I 2008 lød der en opsigtsvækkende melding fra Hareskoven ved København. Eghjorten er tilbage i den danske natur, hed det sig. Men sandsynligvis har der været tale om en indslæbt eghjort. ”Der skal larver på bordet, før vi med sikkerhed kan sige, at eghjorten er genindvandret i Danmark. Og i tilfældet fra Hareskoven og en god håndfuld andre

Eghjorthanner er aggressive, og de slås, straks de ser hinanden. Kindbakkerne, ’geviret’, er så kraftige, at det kan høres på afstand, når to konkurrenter støder sammen i kamp. Ligesom i kronhjortenes verden kan små hanner af eghjorte liste sig til at parre sig med hunnerne, mens de store og stærke strides.

23

For flere århundreder siden fandtes eghjorten formentlig i de fleste østdanske skove. Sjælland bød dengang på flere lokaliteter med eghjorte, ligesom Klinteskoven på Møns Klint var en af øernes sidste faste levesteder for den store bille. De bedst dokumenterede og seneste danske lokaliteter for eghjorte er dog Æbelø nord for Fyn og de østjyske skove omkring Silkeborg, Vejle og Strandhuse ved Kolding.

Også skove ved Odder og Horsens figurerer som levesteder mod slutningen af 1800-tallet, da den store nedtur for arten allerede var indledt. Desuden har Bornholm formentlig været et af de seneste levesteder for eghjorten.

meldinger rundt omkring i landet var der intet, der tydede på, at billen havde et fast levested og var ved at grundlægge en bestand,” siger Philip Francis Thomsen, som påpeger, at han meget gerne vil tage fejl i denne sammenhæng.

Hvis eghjorten skal blive dansk på ny, skal den højst sandsynligt komme fra bestandene i Sydsverige eller fra skovene syd for Hamborg, der udgør billens nordligste tyske levesteder.

I teorien ville den kunne flyve selv, men i reglen bevæger en eghjort sig kun omkring to kilometer ad gangen, når den sværmer i den korte, lyse sommertid.

Hvis heldet er ude, kan vejr og vind måske bringe eghjorte til

Danmark, men sandsynligvis er det mennesket, der skal give billen en billet til vores natur. ”For nogle år siden fandt en dreng i Odense en levende eghjort, der sad fast i gitteret på en lastbil, som kom fra Tyskland.

Det er ikke umuligt, at eghjorten på den måde kan genindvandre ved menneskets hjælp, men der skal et usandsynligt held til,” siger Philip Francis Thomsen, der kalder eghjorten for et af de mest æstetiske dyr, han nogensinde har set.

Tilsyneladende er den klodset, men alligevel elegant. Den er statelig og smukt dæmpet i sine farver. Et ikon fra Europas insektverden.

Eghjorten begynder som et underjordisk æg, der klækker og bliver til en larve, der lever cirka en halv meter nede i jorden af trøsket træ i fem år, inden larven forpupper sig i en oval kokon på størrelse med et hønseæg.

Eghjorten er kun puppe i få uger, hvorpå insektet er færdigudviklet. Men billen bliver i sin kokon vinteren over og bryder først frem og ud i dagens lys ved midsommertid. Fra udlandet er der eksempler på, at en enkelt stor bøgestub har huset cirka 1.500 larver af eghjorte. Billen er ganske produktiv, bare levevilkårene er til det.

24 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

Søges:

Glade amatører Haves:

Johan Skullman vil hjælpe dig med at håndtere situationer, som du aldrig før har befundet dig i.

Vores udstyrs- og friluftsekspert har 30 års faglig erfaring med udeliv i forskellige klimaer, så der findes få personer, som kan måle sig med hans friluftsfærdigheder.

Et 330 kilometer langt eventyr nord for polarcirklen

a b

Fjällräven Polar starter i Signaldalen (a) ved Norges ishavskyst, og turens mål ligger i det svenske Jukkasjärvi (b), 330 kilometer længere sydpå.

Din bedste ven i fire døgn.

Kenth Fjellborg, en af Sveriges mest erfarne hundespandsførere, vil vise dig, hvordan du styrer hans elskede hunde gennem den vilde arktiske tundra.

Vil du opleve en af Europas sidste vildmarker sammen med os? Med det rigtige udstyr og den rigtige viden kan flere komme til at opleve den fantastiske natur nord for polarcirklen.

Under Fjällräven Polar viser vi, hvordan man kan nyde vinterkulden og finde vej gennem vildmarken.

Din opgave bliver at køre et hundespand gennem en imponerende natur i et tilsyneladende ugæstfrit vinterlandskab.

Du navigerer selv dine hunde, og overnatningerne sker i telt eller

under åben himmel, med hunde og nordlys som selskab.

På hele turen er vi lige ved hånden for at guide og dele vores viden med dig om, hvordan udelivet om vinteren kan være både behageligt og sikkert.

Deltagerne både stemmes ind og håndplukkes, og hvis du bliver antaget, venter der fire eventyrlige døgn, tværs over den arktiske tundra.

Du kommer til at opleve storslåede og unikke miljøer, du kommer til at lære en masse om friluftsliv (måske

også om dig selv?), og du får minder og venner for livet.

Ansøg på vores hjemmeside

Gå ind på vores hjemmeside www. fjallraven.dk, og overbevis os og det danske folk om, at netop du skal få lov at følge med..

Her kan du også se en kort film om Fjällräven Polar.

Hvis du ikke har tid til at følge med i år, er du velkommen til at kigge på andres ansøgninger og stemme den frem, som du synes skal få lov til at komme på sit livs eventyr.

Håber, vi ses i Signaldalen i april.

Se filmen om Fjällräven Polar, og ansøg på wwwfjallraven.dk

25

Til grin for naturen ord Eva Frydensberg Holm fotos territorium

Det var ungdommens fuglekiggeri, der fik hans øjne op for naturens magi. Siden har han fået mennesker til at græde, råbt og skreget på landsdækkende TV og smidt gymnasielever ned i kokasser. Naturvejleder Morten DD er villig til at gøre det meste for at videregive sin begejstring for naturen – og for at åbne danskernes øjne for den natur, der skriger på at blive passet bedre på.  26 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2011

27

 Side 26-27: Morten Dewald Drøgemüller Hansen på pynten af Vejle Fjord, hvor Staksrode Skovs bøgetræer vælter ud over havet. Her er det muligt at betragte Østjyllands største fugletræk.

et var en august morgen i 1991.

Det var dagen før, Morten Dewald Drøgemüller Hansen skulle forlade sin fødeby Vejle for at studere biologi i Århus. Og som sædvanlig var han på udkig efter et sted, hvor han kunne betragte fuglene tage deres efterårsafsked med Danmark. Et kig på kortet gav ham en idé om, at Rosenvold på den nordlige del af Vejle Fjord ville være et godt valg. Og det var det. ”De kom i stimer – svaler, skovpibere og gule vipstjerter. Det var magisk. Og samtidig var det helt grotesk, at jeg opdagede stedet med det ene ben på vej væk fra egnen.

Hele min barndom havde jeg jo cyklet rundt i egnen. Først for at fiske og senere for at se på fugle.”

han flere gange, end han kan tælle, taget toget fra Århus til Horsens, mens hans medstuderende sad til forelæsning - og derfra videre på cyklen ud til spidsen for at sidde time efter time med kikkerten i hånden og opleve fuglene tage deres rejse over himlen. Eller for at gå på skattejagt med insektsugeren i skovbunden blandt bøgetræerne. Altid alene. Det er nemlig i selskabet med sig selv, han møder det intense. Det fundamentale. Det magiske. Alt det, naturen er for ham.

Ingen undskyldninger ”Når jeg sidder med mig selv en morgen, hvor det hele vågner, giver det mening. At betragte en flok bysvaler - og vide, at om to måneder er de væk og flyver rundt

Det er en stor fejl, at man tror, at landbrug og natur kan sameksistere.

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.

Hvis naturen ligger som små frimærker i en stor matrix af landbrugsland, dør den.

Alene med fuglene Morten DD er ikke til at tage fejl af på Vejle Banegård. Godt to meter rager han op i luften, den dedikerede naturvejleder, fugleelsker og insektnørd – kendt fra blandt andet DR 1’s program ”Bidt af Naturen”.

Kikkert og kamera hænger som vanligt om halsen, fødderne er plantet i et par solide, velbrugte vandrestøvler. Ansigtet har en kulør, der ikke skaber associationer til en regnfuld sommer.

Han har været i gang siden klokken fem i morges – med fuglekigning ved sin ungdoms naturperle. ”Det har været en fantastisk morgen. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage,” griner han, mens vi kører mod fjorden.

Nok var Morten DD længe om at opdage Rosenvold, men siden har

28 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2011

i Sydafrika. Det er livgivende. Det har altid raget mig en papand at se det, de andre ser.”

Vi er nået rosenvold og er på vej ud mod de lerede skrænter på stranden ud for Staksrode Skov, hvor de strandvaskede træstubbe slanger sig skulpturelt langs kysten.

Morten DD hiver fat i sin kikkert, kigger op mod de mørke skyer og er i nogle minutter helt stille.

”Der er flere, der har sagt, at jeg er svær at tale med, fordi jeg hele tiden er opmærksom på, hvad der sker omkring mig,” siger han efterfølgende.

Morten DD er med egne ord en nørd. Det har han altid været. ”I gymnasiet var der ingen, der så på fugle, og det med nørden blev nærmest et brand, men jeg har aldrig skjult min hobby eller været flov over den. Jeg har et motto, som jeg har stjålet fra en ven: Ingen undskyldninger! Det er os, der har ret, og de andre, der ikke har set lyset. Det er næsten lidt religiøst.”

Han smiler. ”Altså bortset fra, at religiøse mennesker forklarer verden med en gud. At anerkende, hvor fantastisk naturen er, plejer jeg at sige, skal der en naturvidenskabsmand til.”

Han griner igen. Højt og smittende.

En journalist skrev engang, at det karakteristiske ved Morten DD var, at han ikke er bange for at blive til grin. Han ved godt, det er hans force.

Lort og snelopper huskes I et afsnit af programmet ”Bidt af Naturen” på DR 1 fik seerne mulighed for at opleve Morten DD lave det, han kalder det helt store show. I seks graders frost og efter at have ledt hele dagen finder han endelig en sneloppe. Han råber, hopper, kaster sig på knæ i sneen og slår en latter op, der siden er vandret via YouTube og Facebook. ”Hvis jeg har en mission, så er det at videregive min begejstring for naturen. Og her er jeg villig til både at bruge og misbruge mig selv. Information ryger ind ad det ene øre og ud ad det andet, men kaster jeg en gymnasieelev ned i en kokasse – og råber: ”Du må aldrig mere se en kokasse uden at tænke på, hvor mange biller, der lever nede i den”, så kan det være, at det sidder fast – fordi det er overraskende, og fordi de risikerer at få lort på fingrene.”

Han holder en pause – og tilføjer:

interview | Morten Dewald Drøgemüller Hansen ”Jeg ville nok ikke være lige så sjov, hvis det handlede om udenrigspolitik eller sex. Men inden for natur-stand-up har jeg et rum, fordi jeg har viden, fordi ingen andre har indtaget det, og fordi jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker om mig.”

I sit arbejde som blandt andet naturvejleder på Naturhistorisk Museum i Århus er det især gymnasieelever, han hiver med ud i naturen. Det er en god alder. Det er her, de unge begynder at reflektere og finde identitet.

Ryd Østerild En gul-sort larve forsøger at bestige en af de mange træstubbe der på grænsen mellem strand og skov. Morten DD betragter den, griber forsigtigt fat og kaster den ind i skoven. ”Den var vist kommet på afveje.”

Morten DD er typen, man ville beskrive som en rar, lun jyde, men han har også holdninger til det, han beskæftiger sig med. ”Der er mennesker, der har grædt efter en diskussion med mig.

Men jeg mener, at vi er nødt til at være lidt skarpe i stedet for hele tiden at søge konsensus. Ellers sidder vi fast i noget socialdemokratisk middelklasse-leverpostej, hvor vi mener, alt er lige godt.”

Noget, der kan få Morten DD til at fare i flint, er, når folk siger, at der ikke findes en definition på god og dårlig natur – at det bare afhænger af natursyn. ”Det er jo noget sludder. Vi har en robust definition. God natur er natur, der tager lang tid at erstatte, når den er ødelagt. En højmose, der har brugt 2.000 år på at udvikle sig, er mere værd end en brakmark. Og et 700 år gammelt egetræ er bedre natur end et 100-årigt. Det kan selv den mest konservative skovejer forstå.

Det er også derfor, jeg ikke fatter, at man kan være imod at fælde Østerild Klitplantage oppe i Thy. Det er da genialt. Det er en røvsyg plantage, som er plantet i et kæmpestort, unikt klithede-landskab. Vi har en klar definition på god natur – og den er vi nødt til at gå efter.” 

29

løb, jordens undergang og store sammenhænge. Mens naturhistorien og viden om arterne nærmest blev anset for den sorte skole. Det betød, at der blev truffet nogle meget dårlige beslutninger for dansk natur, men også at man tabte en hel generation på gulvet. ”Gik man i skole i 70’erne, har man så godt som intet sprog om naturen. Og det er dæleme nødvendigt, hvis man skal opleve den og engagere sig i den.”

Mere plads Plads er for Morten DD det største problem for dansk natur. Og stod det til ham, trak vi nogle helt andre linjer på Danmarkskortet – linjer, der klart fortæller, hvor der skal være natur, og hvor der skal være landbrugsjord: ”Det er en stor fejl, at man tror, at landbrug og natur kan sameksistere. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Hvis naturen ligger som små frimærker i en stor matrix af landbrugsland, dør den.

Og det er lige så fejlagtigt at tro, at økologisk landbrug giver natur, der batter. Mark er ørken – også på økologiske landbrug. Og også selv om to sommerfugle er flere end én.”

Morten DD forærede gerne landbruget alle de flade arealer mellem de østjyske ådale, en god bid af de pandekageflade heder i Vestjylland, de store markflader på Fyn, Sjælland og det flade Lolland. Der er god landbrugsjord. Der kan de få store marker, og der kan de for hans skyld gødske så meget, de vil. Bare han får de kuperede terræner – Møn, Odsherred, Søhøjlandet og Djursland blandt andet.

Det er nemlig her, vi har den største biodiversitet og det bedste udgangspunkt for bedre natur. ”Og så skal landmændene i øv-

30 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2011

rigt blande sig uden om naturforvaltningen. De ved ikke noget om natur, og derfor er det også helt absurd at sætte dem til at pleje et §3-område med sjældne planter.

Endda uden at fortælle dem, hvordan de gør det. Landmænd skal dyrke afgrøder, og det kan de for min skyld gøre, som de vil – på de flade arealer. Det interessante er, at det er den prioritering, landbruget selv har efterspurgt i mange år.”

Omstøbningen af Danmarkskortet skal ske ved, at staten opkøber landbrugsejendommene i ’naturzonerne’, når de er til salg.

Han skuer ud mod horisonten – og konstaterer henkastet, at det bliver regn om ti minutter. ”Jeg er jo dejligt befriet for at have mange kasketter på og kan tillade mig at have fokus udelukkende på biodiversiteten. Man kan sige nok så meget om, at al miljøog naturpolitik hænger sammen.

Men biodiversiteten bliver altid den lille, når vi blander energipolitik, folkesundhed og æstetik ind i det. Det kan man jo også se hos DN – biodiversiteten drukner i klima, affald og alt muligt andet.”

Ifølge Morten DD er det særligt 70’erne, vi kan tilskrive det manglende fokus på biodiversiteten. Her gik det hele op i kreds-

Et håb om eghjort Telefonen ringer. Det er en af vennerne. Han vil dele, at han har set en sørgekåbe i sin have. Morten DD lyder ikke uimponeret. ”Det er klart. Det at finde planter og se på fugle ville aldrig være det samme, hvis man ikke havde nogen at dele det med. Jeg kan huske engang, hvor jeg fandt en overdrevsløber. Alle, jeg forsøgte at ringe til, var på ferie. Så føler man sig sådan lidt uforløst.”

På et område skiller Morten DD sig dog ud fra biolog-vennerne.

Hvor mange af dem er skrappe til at opdage helt nye arter, er det endt med at blive hans speciale at finde arter, man troede, var uddøde. Blandt andet fandt han for nogle år siden en månetorbist på Samsø, som alle havde afskrevet.

Og i alle de år Morten DD er kommet på nordsiden af Vejle Fjord, har han haft en særlig mission: At finde en eghjort. Det er ikke lykkes, og det ærgrer ham. ”Det betyder jo, at de har ret i, at eghjorten er væk. At vi aldrig får den at se igen.”

Morten Dewald Drøgemüller Hansen, kendt som Morten DD  Født i Vejle 1972  1991 Student fra Rødkilde Gymnasium.  1999 Uddannet biolog fra Århus Universitet.  2000-01 Naturvejleder ved Skagen Odde Naturcenter, Skagen.  2001- Naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, Århus.  Morten DD bor i Nørre Snede i Midtjylland med sin kone og tre børn.

Hvis alle var som vores læsere, ville økologiske høns ikke have tid til at gå frit omkring.

Postboks 188, 1006 København K

Kom i bæredygtigt selskab i 4 uger. Gratis.

Det er ikke, fordi vores læsere spiser flere æg end andre. De spiser bare flere af de økologiske.

Ifølge statistikken står økologi og bæredygtighed over dobbelt så højt* på deres indkøbsliste som hos andre. Det smitter af. Både på miljøet og på vores dækning af det.

Vil du oplyses og udfordres af en avis, der sætter en ære i altid at gå et spadestik dybere? Prøv et gratis og uforpligtende abonnement, der stopper af sig selv efter 4 uger.

Besøg Information.dk/4ugergratis, ring 70101930, SMS ‘TILBUD’ til 1241 eller udfyld kuponen.

Navn Adresse Postnr./By Telefon

N&M

E-mail *IndexDK/Gallup Marketing 1.H 2009 Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder til 01.11.2011 og gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger.

Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

31

Danmarks Naturfredningsforening

i naturens tjeneste i 100 år 5. del: 1991-2010 ORD Søren Olsen foto scanpix med flere illustration roald als

32 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

DN | 100 ÅR Det tyvende århundredes sidste årti blev én lang optur for dansk natur og stort set også for DN. Først kom der en ny naturbeskyttelseslov og så en topmoderne jagt- og vildtforvaltningslov. Desuden begyndte det danske landskab at få en masse nye blå pletter i form af genoprettede søer, vådområder og slyngede vandløb. Men det nye århundredes første årti blev til gengæld en nedtur for dansk natur. DN blev taget af finansloven og var lige ved at miste retten til at rejse fredningssager. Men midt i dette tog DN hul på en nødvendig diskussion om ”Fremtidens natur i Danmark” med udgivelsen af et bogværk med denne titel.

”Kun alt for sjældent har foreningen haft reel anledning til at udtrykke ros og anerkendelse over for politiske beslutninger af betydning for Danmarks natur og miljø,” siger Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Svend Bichel, i et nummer af Natur & Miljø i 1992, og han fortsætter: ”Det varmer mig om hjertet at kunne gøre det over for miljøministeren og et stort flertal i folketinget i anledning af den nye lov om naturbeskyttelse. 1. juli er loven i kraft. Fra den dag får danskeren bedre muligheder for at nyde naturen. Fra den dag vil vi efterhånden få mere og dejligere natur at nyde.”

Naturbeskyttelsesloven af 1992 afløste den tidligere naturfredningslov, men også naturforvaltningsloven og sandflugtsloven.

Loven havde især til hensigt at beskytte de vilde dyr og planter, samt deres levesteder, hvorved biotopbeskyttelsen med ét blev markant forbedret. Ferske enge og overdrev over 2.500 kvadratmeter, svarende til 50 meter på hver led, var nu beskyttet.

Også moser, heder, strandenge og strandsumpe over de 2.500 kvadratmeter blev nu beskyttet.

De specielle naturtyper, som for eksempel sten- og jorddiger, kom også ind under lovens beskyttelse. Desuden skulle der nu være en

2 meter bred dyrkningsfri bræmme langs vandløb og søer. Loven gav også tilladelse til at cykle i skovene og færdes på markveje og stier i det åbne landskab.

Desuden gav den nye lov mulighed for at sætte en fredning i gang med det formål at skabe mere natur, hvilket betød, at en fredning som noget nyt kunne indeholde bestemmelser om genskabelse af ødelagt natur. Så herefter ville fredninger både kunne sikre et område for fremtiden, men også betyde, at forsvundne naturværdier genoprettes.

Naturbeskyttelsesloven er blevet lettere revideret flere gange, blandt andet i 2004, hvilket fik stor betydning for DN’s ret til at rejse fredningssager. Fra da af skulle man gøre op, hvad en fredning ville koste, før man rejste sagen. DN skulle udarbejde budgetoverslag, som myndighederne fik i høring i fire uger, hvorefter sagen kunne rejses. Denne ændring betyder, at DN ikke længere kan rejse akutte fredningssager, de såkaldte ”ambulancesager”, fordi en fredningssag nu skal sendes til høring først. Desuden må en sagsbehandling almindeligvis kun tage to år.

Køkkenbordsforliget Den næste større, historiske sejr for naturen var en ny jagtlov, der trådte i kraft den 1. april 1994, og

som kom til at hedde ”Lov om jagt og vildtforvaltning”. Navnet skyldes DN’s præsident, Svend Bichel, der ønskede at understrege, at de vilde dyr ikke kun skal betragtes som jagtobjekter. Loven resulterede i oprettelsen af en række nye

HISTORIEN I SEKS DELE Følg Søren Olsens rejse gennem DN’s første 100 år, og få til sidst et indblik i fremtiden.

Del 1: 1911-30 Del 2: 1931-50 Del 3: 1951-70 Del 4: 1971-90 Del 5: 1991-10 Del 6: 2011 og fremtiden.

En omvendt Dalgas

Den danske natur er kun en skygge af sig selv, og for at rette op på det udgav DN i 2004 en vision med titlen ”Fremtidens natur i Danmark”. Her gives anvisning på, hvordan områder med natur og skov kan fordobles fra 20 til 40 pct. af Danmarks areal. En række kort viser, hvordan naturgenopretning af 100 steder i landet vil skabe flere og større naturområder. De mange konkrete forslag til et naturnetværk er fremsat i tæt samarbejde med faglige eksperter og DN’s lokalkomitéer. Der skal ikke længere vindes flere dyrkede marker og plantager, men mere natur – altså en omvendt Dalgas!

 Naturen i Danmark I 2004 barslede DN med en samlet fremtidig naturplan, hvis fornemste sigte var, at naturen skulle hænge sammen. På kortet her til venstre ses naturområderne som grønt.

33

reservater med ”jagt- og færdselsfri kerneområder” i en stor del af de fuglebeskyttelsesområder, som er udpeget efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Dette har givet et af de bedste reservatsystemer i verden.

Alle partier i folketinget, bortset fra et enkelt, stod bag den nye jagtlov. Men det bedste var, at samtlige organisationer, der har med dansk natur at gøre, støttede loven, som var et resultat af det såkaldte køkkenbordsforlig. Et historisk forlig, som DN havde stor indflydelse på, sammen med Dansk Ornitologisk Forening, jagtorganisationerne og Friluftsrådet. Faktisk er det sådan, at en friluftsorganisation ikke kan blive medlem af Friluftsrådet, medmindre den støtter forliget.

Offensiv stil Svend Bichel, præsident for DN 19841996, fik i den grad DN i medierne.

Sammen med David Rehling , der var direktør i DN i samme periode, forenede de videnskabeligt velbegrundede ytringer med en offensiv mediestrategi.

TIDSLINJE Danmarks Naturfredningsforening 1991-2010 Fortsættes i næste nummer

1992

Forliget medførte store forandringer både i dansk vildforvaltning og på det mentale plan mellem forligsparterne. Årtiers konfrontation mellem naturfredere og jægere blev afløst af dialog og forhandlinger. Denne proces blev kickstartet, da ornitologernes førstemand, Christian Hjorth, i sit vestjyske køkken serverede frikadeller for jægeren Kristian Raunkjær. Snart blev de to ”kristian’er” enige om at køre over til DN’s præsident, Svend Bichel, der boede i nærheden, for at sætte miljøpolitisk handling bag deres samtaler.

Samtidig var Friluftsrådet ved at nedsætte et jagtlovsudvalg, men da formanden, Ole Løvig Simonsen, hørte om køkkenbordssamtalerne, bakkede han initiativet op og sendte en dame. Nemlig Friluftsrådets næstformand, Jane Lund Henriksen. Hun fik udvidet forligskredsen med Dansk Skovforening og landbrugets organisationer, og samtalerne foregik nu mere officielt i Vildtforvaltningsrådet.

Den 1. oktober 1991 kunne Vildtforvaltningsrådet aflevere et gennemarbejdet forslag – kaldet ”Den blå betænkning” på grund af sit blå omslag – til miljøministeriet. Da alle parter var blevet hørt og nået til enighed, kunne miljøministeren skrive forliget direkte ind i den nye jagt- og vildtforvaltningslov, der blev en såkaldt rammelov.

Naturbeskyttelse under angreb Ikke alle var tilfredse med den nye lov, som faldt sammen med

Danmarks første Naturbeskyttelseslov vedtages.

Loven indeholdt bestemmelser om naturfredning og beskyttelse af naturtyper.

Et forbilledligt samarbejde mellem naturfredere, ornitologer, jægere og friluftsfolk fører til en ny og moderne jagt- og vildforvaltningslov.

1994

34 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2011

fusionen af de daværende tre jagtforeninger til Danmarks Jægerforbund. Især strandjægerne følte sig forrådt, og på offentlige møder om de nye reservater var der højrøstede protester. Således udviklede et grundlovsmøde på Rømødæmningen i 1995 sig til et tusindtalligt protestmøde, og farverige personer som Krudt Peter, Hønse Åge og Sø Peter skabte store overskrifter og kunne samle i hundredvis af modstandere.

Vreden var vendt mod Skov- og Naturstyrelsen, DN, DOF og det nye jægerforbund, og en mindre jagtforening, der var modstander af køkkenbordsforliget, opstod.

Visse politikere, som håbede at kunne svække DN’s indfydelse på dansk natur- og miljøpolitik, vejrede nu morgenluft. I 1997 rumsterede Venstre, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet med planer om, at DN skulle fratages retten til at rejse fredningssager og til at klage over afgørelser i fredningssager.

Men dette blev afvist af den socialdemokratiske miljøminister, Svend Auken, som i et svar i folketingssalen, på spørgsmålet om DN’s indflydelse, henviste til god, dansk tradition: ”En ophævelse af foreningens ret til at rejse fredningssager vil derfor indebære en væsentligt indskrænket indsats på naturbeskyttelsesområdet, og en meget uheldig begrænsning i befolkningens engagement i naturbeskyttelsen.”

Men med regeringsskiftet i november 2001, hvor Venstre og Det Konservative Folkeparti kom til, blev venstrepolitikeren

DN melder sig ud af Friluftsrådet på grund utilfredshed med manglende åbenhed over for medlemsorganisationerne.

1995

1996

Poul Henrik Harritz bliver præsident for DN frem til 2006 og forsøger at fremme natursagen med dialog.

DN | 100 ÅR

Hans Christian Schmidt indsat som miljøminister. Under mottoet ”Mere miljø for pengene” skulle miljøministeriet (som oppositionen i Svend Aukens tid havde kaldt ”miljøimperiet”) slankes, og alverdens råd og udvalg skulle nedlægges. Det kom blandt andet til at gå ud over det gamle, statslige Naturrådet, der under navnet Naturfredningsrådet var blevet oprettet med vedtagelsen af Danmarks første naturfredningslov i 1917.

De nye miljøpolitiske toner

Mariager Fjord rammes af alvorligt iltsvind, og Vandmiljøplan II vedtages efter pres fra DN.

1997 2002

20

04

ramte også DN, som siden 1925 havde været på finansloven med et årligt støttebeløb fra staten til fredningsarbejdet. Selvom det egentlig blot var et mindre beløb (i 2001 var det på 1,2 millioner), besluttede regeringen at fjerne tilskuddet. Af større betydning var det, at miljøministeren ville fjerne foreningens unikke ret til at rejse fredninger. Planen var, at DN i stedet skulle rejse fredningssager sammen med en myndighed eller med andre grønne organisationer. Det kontroversielle forslag

Den 28. maj udkommer DN’s vision for fremtiden med ”Fremtidens natur i Danmark”, og den 12.

DN’s landsseptember afholdes dækkende affaldsNaturens Dag for indsamling afholdes første gang. for første gang og flere tusinde deltagere gør Danmark lidt renere.

DN fjernes fra finansloven, og miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) vil gerne fratage foreningen retten til at rejse fredningssager.

2005

blev dog senere trukket tilbage, men indirekte havde DN fået en advarsel.

Nu var det dog ikke sådan, at den nye miljøminister ikke interesserede sig for naturen. Faktisk holdt han af at gå ture i skoven. ”Jeg går ikke på jagt, men jeg er lystfisker som amatør”, sagde han også. Især børnene havde hans opmærksomhed: ”Det er ingen hemmelighed, at jeg har givet det topprioritet fra starten af, at naturpolitikken skal målrettes meget mod børn og unge, så de

Modstander Hans Christian Schmidt, miljøminister 2001-2004, fjernede DN fra finansloven.

Ministeren forsøgte også at fratage DN retten til at rejse fredninger. Men det mislykkedes.

Maria Bisschop-Larsen bliver DN’s præsident og stiller krav til landbruget om naturvenlig drift.

2006

Ved Svend Aukens død den 4. august mistede Danmark en af sine mest engagerede natur- og miljøforkæmpere.

2009

35

Svend Gunnarsen Auken (1943-2009) Aarhusiansk politiker, folketingsmedlem fra 1971 til sin død, formand for Socialdemokraterne 1987-1992, minister i flere perioder og miljøminister 19932001. Søn af lægerne Gunnar og Kirsten Auken og bror til politikerne Gunvor Auken og Margrete Auken. Han var alle tiders mest ambitiøse miljøminister, der både tog det første spadestik til genopretningen af Skjern Å og fik en række kolonihaver fredet. Han satte tydelige fodaftryk i såvel EU’s som verdens miljø- og klimaarbejde.

Knud Dahl (f. 1923) Forfatter og tegner, der i større stil har skrevet om fredede områder. Hans første guider førte læseren ”Langs Gudenåen” og ”Langs Susåen”. De malende og informative ”Strejftog gennem fredede egne på Øerne” (1961) og ”Strejftog gennem fredede egne i Jylland” (1962) er klassiske værker. Størst betydning fik dog ”Fredede områder i Danmark”, der kom i syv udgaver mellem 1972 til 1994.

Han bor i dag i et fredet område med udsigt til Tystrup-Bavelse Søerne på Midtsjælland.

36 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

får bedre mulighed for at komme ud i naturen.” (Information 1. april 2004).

Det sidste var formentlig årsagen til, at han året før havde bevilget Sommersted Skole (hvor han havde været viceskoleinspektør) i Sønderjylland et økonomisk tilskud til en såkaldt økobase.

Men denne sag og et par andre lignende sager medførte dog, at Rigsrevisionen i november 2004 gav ham en næse af en anseelig størrelse for magtmisbrug. Med skarp kritik pegede rigsrevisionen på, at miljøministeren havde brugt statens penge til projekter i sin hjemkommune og de borgerlige miljøordføreres valgkredse.

Vagtskifter i DN’s top De sidste 20 år har medført flere skift i DN’s topledelse, både af foreningens demokratisk valgte præsident og af direktøren.

Efter 12 år på posten som præsident trådte Svend Bichel tilbage i 1996, og da David Rehling ønskede at holde samme år, blev den 44-årige cand. mag. Lone Johnsen ny direktør.

Lone Johnsen blev i 2000 afløst af den 53-årige cand. scient. Gunver Bennekou, som kom fra en stilling som kontorchef for Miljøstyrelsens Pesticidkontor. I næsten otte år administrerede hun foreningens anliggender, men på grund af det øgede pres på natur og miljø fandt DN’s ledelse, at der var behov for en mere udadvendt og offensiv indsats.

Som følge heraf ansatte man den 45-årige cand. scient. soc. René la Cour Sell, der i en årrække var en synlig direktør for Rådet for Sikker Trafik. René la Cour Sell har indført årsplaner med klare og konkrete målsætninger og der er formuleret klar politik på DN’s vigtigste områder, hvilket gør, at foreningen fremstår mere tydelig.

I perioden 2007-2011 er antallet af DN-historier i medierne da også fordoblet hvert år.

I 1996 vandt journalist Poul Henrik Harritz fra Svendborg et kampvalg om præsidentposten, med 119 stemmer mod Flemming Thorning-Lunds 85 stemmer.

Harritz slog til lyd for, at præsidenten atter skulle være DN’s ansigt udadtil, og at DN’s arbejdsform skulle være mere dialog end konfrontation. Det forhindrede ham dog ikke i at bringe foreningen på kollisionskurs med Aage V. Jensens Naturfond i flere fredningssager om sårbar natur.

DN ønskede, i øvrigt sammen med Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen, at give offentligheden fuld adgang til Æbelø nord for Fyn og Tofte Skov i Lille Vildmose. Begge ejes af Aage V. Jensens Naturfond. DN vandt den første sag, men tabte den anden.

Den private naturfond blev da heller ikke fornærmet, men finansierede udarbejdelsen af værket ”Fremtidens natur i Danmark”, der indeholder DN’s vision for fremtiden. Med et forord af Poul Henrik Harritz.

Trods den flinke fynbos venlige tilgang til naturbeskyttelsesarbejdet, så forsvandt en masse medlemmer ud af foreningen. I manges øjne havde den ”sejret ad helvede til – godt”. For nu at citere den gamle LO-formand Thomas Nielsen. I 1996 havde DN 230.000 medlemmer, og da Poul Henrik Harritz stoppede i 2006, var tallet nede på 140.000.

Ella Maria Bisschop-Larsen overtog posten som præsident midt i danmarkshistoriens største omlægning af det natur- og miljøpolitiske område.

Dette skyldtes kommunereformen. DN blev tilpasset de nye forhold, så lokalkomitéerne fortsat kunne være en aktiv medspiller i de nye kommuner. Indadtil ønsker hun at styrke det lokale arbejde, og af landbruget kræver hun kvalitetsfødevarer produceret på en naturvenlig måde.

Den sexede affaldskampagne Lad os slutte denne føljeton om DN’s 100 års historie i det mere muntre hjørne, med beretningen om dengang DN’s årlige kampagne for indsamling af affald løb helt af sporet og gav genlyd i alverdens medier. Det er historien om DN’s guide til sex i den frie natur!

DN | 100 ÅR

Midt i april 2007 skulle DN afvikle sin tredje affaldsindsamling, og i den anledning deltog kampagneleder Lene Midtgaard i et satireprogram i radioen med Huxi Bach i DR’s Mondo. Til at begynde med blev der snakket om affald og især om problemer med dåser i naturen, og stemningen var hyggelig.

Radioværten spørger så, hvad man ellers kan lave i naturen, ud over at samle affald, og den friske DN-medarbejder svarer, at den da kan bruges til romantiske stævnemøder! Hvorefter hun fortsætter: ”Vi har da også overvejet at lave en pjece om romantiske steder i naturen, som danskere kan besøge med picnickurv og det hele.”

Det skal understreges, at ordet sex ikke på noget tidspunkt blev brugt. Men da Lene Midtgaard dagen efter står i Fælledparken i København i forbindelse med affaldssamlingen, ringer den første journalist for at høre nærmere.

De romantiske stævnemøder er nu blevet til sex.

De første par dage var DN’s topledelse med på idéen, og de mere vittige medarbejdere ville gå videre med idéen og begyndte at tale om mulige forlag og sponsorstøtte til sådan en bog. Men på tredjedagen rullede historien i en sådan grad, at samtlige ansatte i presseafdelingen sad og talte i telefon med journalister fra hele Europa.

Samtidig blev DN kimet ned af medlemmer, der ville melde sig ud på grund af ”sådan noget svineri”, og den offentlige debat påpegede, at det var ulovligt og blufærdighedskrænkende at dyrke sex i det fri. Da historien var ude af DN’s kontrol, var der kun en måde at lukke den på, og det var at påstå, at det hele skyldtes en misforståelse, og at man ”ingen planer havde om at arbejde for sex i naturen”.

Men hvordan gik det så med DN’s affaldsindsamling det år?

Det var jo den, der var anledningen til hele miseren. Ja, det gik slet ikke så dårligt, for faktisk blev der indsamlet mere end dob-

belt så meget som året før. Nemlig 178.606 kg affald, heraf 170.463 dåser. Samme år kom DN i både Svikmøllen og Blæksprutten, og det er jo lidt af et ridderslag. DN bliver i øvrigt hvert forår ringet op af Ekstra Bladet og BT, der lige skal høre om denne her sexguide.

Så et og andet er der sket, siden DN blev stiftet for 100 år siden, tilbage i den bornerte klunketid. 

Sex i naturen En frisk bemærkning i et radiointerview gjorde på få øjeblikke DN bemærket i den ganske verden, og således også i Svikmøllen.

Til kampvalg for naturen!

Der var engang, hvor DN’s præsident kunne sidde på sin post gennem flere valgperioder på tre år, men i de seneste årtier er det blevet stadig mere almindeligt med kampvalg.

Det skyldes formentlig, at udfordringerne på det natur- og miljøpolitiske område er blevet stadig mere komplekse, og at meningerne om, hvordan de skal løses, er mangfoldige.

Men det er ikke altid, foreningens normalt søde naturvenner forstår at bevare den gode tone under et kampvalg.

Da Ella Maria Bisschop-Larsen første 3-årige periode udløb i 2009, blev hun udfordret af Michael Stoltze, som fik 66 stemmer mod hendes 138 stemmer. Valgkampen var da også hård og brutal. Eller som der står i referatet, så havde valgkampen ikke ”været værdig for foreningen”. Derfor vedtog forretningsudvalget, at der skulle udarbejdes regler for, hvordan man fører valgkamp i DN. De vil være klar i april 2012, når der igen skal være præsidentvalg.

37

Gode nødder Hasselnødder var tidligere lidt af en folkeforlystelse. Købstædernes befolkning og de lokale husmænd fik lov at forsyne sig på skovejernes arealer – oftest dog mod en afgift. Der blev samlet store mængder hasselnødder ind, for haslen var et almindeligt og værdsat træ, hvis ved kunne anvendes som tøndebånd, gærdselsmateriale og til småværktøj.

38 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

find det spis det | Naturen på tallerkenen Natur & Miljø bringer naturen helt ind i køkkenet og derfra ned i vores maver. Vi ser på hvilke ingredienser, man selv kan indsamle i naturen afhængigt af årstiden, og hvordan de kan tilberedes til en lækker ret.

orD Søren espersen foto Scanpix, Brian Mortensen

Kernerne blev anvendt i bagværk og i konfekt, ikke mindst til jul.

Allerede i 1790 blev de sine steder anvendt til fremstilling af madolie. Og så kunne man spille med dem. Finder man en nød med to kerner aftaler man på en bestemt dag at sige ”filipine” til den anden part. Den, der først siger ”filipine”, har vundet og får en i forvejen aftalt præmie. Det kunne være opvasken!

Hvor finder du dem?

Hasselen finder man hyppigt i lysåbne skove på god jord, i krat og hegn eller i skovbryn. Det er en 3-6 meter høj busk med mange stammer og gråbrun bark med hvide porer. Bladene har dobbelt savtakket rand og kirtelhåret stilk og underside. Hunblomsterne sidder i nøgler, 1-5 sammen.

Hanblomsterne er lange, hængende rakler, der blomstrer allerede februar-marts. Nødderne er 1,5 – 2 cm og sidder i fligede haser.

De modner september-oktober.

Ofte har nøddesnudebillen været på spil først. Sidder nødden fast i hasen, eller har den et lille, cirkelrundt hul, er skallen tom.

Sådan gør du.

Har du fundet en god nøddebusk med mange nødder, og er tiden omkring 1. oktober kan du ryste

nødderne ned. Læg evt. et fintmasket net eller et gammel lagen under busken. Så er de nemme at samle op. Pil haserne af, og sortér de ormædte fra. Friske hasselnødder er en særlig delikatesse. De kan spises allerede fra midt i september. Senere kan man forsigtigt tørre nødderne ved svag varme på trådbakker eller i gamle nylonstrømper. Garagen eller drivhuset er perfekte til opbevaring, men pas på musene.

Friske eller ristede hasselnødder er gode i en salat til røget laks: Kog 1½ dl perlebyg 20 min. i 3 dl vand med salt. Bland med æbletern og lidt blegselleri- og spinatblade. Vend en dressing af lidt rapsolie med lidt citronsaft og citronskal, honning, salt og peber i, og server sammen med tynde skiver røget laks og et godt brød.

Du kan også lave din egen nutella. Rist 250 g hasselnøddekerner gyldne i ovnen ved 160 grader i 10 – 15 min. Kom 250 g mørk 70% og 150 g lys chokolade i små stykker i en foodprocessor sammen med 200 g honning. Kør! Tilsæt op til 3½ dl kogende vand, til du har en glat creme. Spis!

Hvor blev nødderne af?

Hasselnødder blev spist af maglemosefolket for 8.000 år siden.

I Ertebølletiden, ”dyrkede” man hassel. Man brugte de lige stave til bygning af fiskegærder og til fremstilling af fiskeruser. Op til vor tid fremstillede man tøndebånd til bl.a. smørdritler af stavene. Man brugte dem til de mange gærder omkring haver og marker.

Ofte dannede buskene levende hegn på jorddigerne. Vidnesbyrd herom er de mange stævnede hasselbuske og ”båndkæppeskove”.

Når hassel skæres ned, stævnes, skyder træet med en mængde tyndere kviste fra roden, så træet bliver buskagtig i væksten med ensartede stokke. Mellem buskene udviklede floraen sig til en af de artsrigeste biotoper, vi kender.

Tit finder man i skovene rester af gamle hasselhegn eller gamle båndkæppeskove, hvor hasselbuske bliver skygget væk af høje træer eller går til af ælde, fordi de ikke stævnes som før. Dermed forsvinder et vigtigt kulturhistorisk element i skoven – og både vi og egernet får færre nødder. 

Nødderøver.

Nøddesnudebillen gnaver hul i hasselens unge nødder for at lægge æg. Af ægget fødes en larve, der æder løs af nødden og til sidst gnaver sig ud for at falde til jorden.

Larven ligger i dvale i et par år, inden den forpuppes.

39

På tur med Naturkatapulten.dk Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder for hele familien på www.naturkatapulten.dk

Naturoplevelser i svamperiget ord Ole laursen foto Joachim Rode

E

 En kurv fyldt med skovbundens svampe giver naturoplevelser for alle sanser.

40 |

Natur og Miljø

|

fter et regnskyl i sensom meren f yldes skovbunden med mys t i s k e p a dde h at t e .

Kantareller, mælkehatte, støvbolde, f luesv ampe, rørhatte, skørhatte og andre svampe i fantastiske former og forunderlige farver maser sig i løbet af få timer op gennem visne blade.

I det sene efterår kan I stadig hente lækre spisesvampe i naturens fadebur. Svampe kan bruges til mange ting, og der er knyttet sjove og skæve historier og myter til svampene, som hverken er dyr eller planter, men har deres helt eget rige – svamperiget med 8.000-10.000 arter i Danmark.

fundet. Madpakke og noget at drikke, hvis det er en lang tur.

Klar – parat til svampejagt Svampejagt kræver ikke meget udstyr. Tøj og fodtøj til vejret, kort over området og en f lad kur v til svampene. Måske en kniv og gerne en bog til at bestemme, hvilke svampe I har

Svamperegnbue Svampe har mange smukke farver. Prøv at finde svampe i så mange far ver som muligt. Når I kommer tilbage, kan I lægge svampene op i en ”svamperegnbue”. Hvem finder den største

n r. 5

|

2 0 11

Kanonsvampe I kan hente gode ideer i skoletjenestens nye under visningsbog ”Kanon Natur – Svampe”. Bogen har viden, aktiviteter og oplevelser med de 12 svampe fra Danmarks Naturkanon. Den kan købes eller læses gratis på www. dn.dk/skoletjenesten.

I bogen kan I blandt andet finde opskriften på garnfarvning med svampe, en stenalderlighter, svampeblæk, svampestuvning, tørring af svampe, hjemmelavede vokshatte, dyrejagt i svampene og meget mere.

familieoplevelser | svampe  Der gror svampe i løvskove og nåleskove, men også på græsplæner, marker, fodboldbaner og i krat. Nogle svampe kan I finde hele året. Det gælder for eksempel mange af poresvampene, der vokser på træer.

svamp? Hvem finder f lest forskellige?

Find dem med næsen Hvis I ikke er for sarte, kan I finde en moden stinksvamp i skovbunden, hvis I bruger lugtesansen. Lugten er en vammel og stærk mellemting mellem g ylle og rådnende døde dyr. Fluerne elsker lugten og spreder svampesporerne med både f lueklatter og slim på benene.

Andre duftende svampe: Anistragthat og anissavblad dufter af lakrids. Kugleknoldet fluesvamp lugter af rå kartofler. Stor løghat lugter af hvidløg. Pelargonie-slørhatten dufter af blomster. Kokosmælkehat dufter af kokos.

Svampeviden Det er en af de svage gifte i den

røde fluesvamp, der har givet svampene deres navn. I gamle dage blev svampen brugt som fluedræber. Hatten blev mast sammen med noget sukker i en skål, der kunne stilles i vinduet.

Svampenes frugtlegemer kaldes for paddehatte, fordi man i gamle dage troede, at padderne (frøer og tudser) sad i læ under svampene, når det regnede.

Tøndersvampen er blevet brugt til at lave et materiale, der minder om ruskind. Ærkebiskoppen i Freiburg fik en hel præstedragt af tøndersvamp. Stoffet blev også brugt til både huer, tøfler og varme underskørter.

En kæmpestøvbold producerer det største antal ”børn” for et levende væsen i naturen. Kæmpestøvbolden kan indeholde 17 billioner (17.000.000.000.000) sporer. 

 Når I er på svampejagt, er det altid en god ide at finde en base.

Basen kan ligge et centralt sted, der er nemt at finde, og hvor der er lyst og dejligt.

På basen kan I mødes, samle svampene og måske lave en udstilling.

Få flere ideer til naturoplevelser med svampe på www.naturkatapulten.dk

41

Vind 500 kr. til brug i DN’s butik

5 2011

træ

Ballade

Vækst

klappe

tal

rex

1

ø

3

bindeord klokke

omdømme

Belgien

42 |

mødte klasse

Italien navn

6

2

4

3

5

6

Find løsningerne til spørgsmålene og overfør så bogstaverne til felterne i diagrammet forneden. Derved fremkommer en natursang. Løsningen læses lodret under pilen.

14

4

44

23

45

33

25

24

8

48

40

2

14

39

50

11

Om noget som hører nutiden til?

11

26

51

38

30

43

18

En sognepræst ved en domkirke?

27

16

28

42

49

21

12

19

51

Hvad kalder man en mand, der ikke er gift, når han bliver tredive?

22

10

15

2

5

47

31

29

11

Hvad hed Norges konge fra 1957 - 1991?

34

9

32

7

En person som optræder med at synge?

F.eks. Keld Heick.

19

13

11

35

24

3

25

6

36

38

Ø i Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby?

10

46

1

45

9

28

Hvad kalder man en person, der vanemæssigt er vågen til sent ud på nætterne? Det kunne være et fuglenavn.

11

8

33

20

4

17

41

37

11

3

28

4

5

6

7

8

29

30

31

32

33

|

n r. 5

Natur & Miljø

|

2011

5

holme nord

1

Hvad hedder sproget i Thailand?

27

erik birk unge

ødemark

Hvad er det for en frugt, der kan lande i ens turban?

Frugten er rund med en orange skal

26

4

figur træ navn

Hvad kan en keramikskål også kaldes?

2

Karakter tone

Meter frø

Rolling udsende

Løsning:

1

fisk mill.

tone

østrig

vækst

Gæt en natursang

2

dyr

stor by

Løsningen på “Gæt en natursang” i sidste nummer var “Gårdsanger”. Vinder blev Mikkel Høegh Post, København.

Løsningen på “Krydsord” var “Rokade”. Vinder blev Anne Marie Rasmussen, Stenstrup.

træ

brint tordne

Lars Von ......

Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.

Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 500 kr. til DN’s butik. Sidste frist for indsendelse er den 15. oktober. Vinderne får direkte besked.

afsnit

9

10

34

35

11

12

36

37

13

38

14

39

15

40

16

41

17

42

18

43

19

44

20

45

21

46

30

22

23

47

24

48

25

49

50

51

Greenland Parka Inspireret af en klassisk og tidløs Fjällräven-model, der allerede blev lanceret i 1972. Greenland Parka er fremstillet i robust g-1000-stof, let foret og lang, så den varmer skønt over bag og lår.

Findes både i en herre- og damemodel.

Vejl. pris 2.199,-

Luhkka Cape Knælang cape med hætte i vandtæt g-1000 med let syntetisk for. Praktisk alene som en efterårsjakke eller som overtræksjakke om vinteren.

Vejl. pris fra 1.999,-

Nuuk & Yupi Vejl. pris 3.199,-

Sådan holder du dig varm denne vinter

Greenlad Winter Jacket En af Fjällrävens store klassikere til vinterbrug.

Tidløs model med pilefor på indersiden, der vil tjene dig i mange år, takket være det holdbare g-1000.

Findes både i en herre- og damemodel.

Vejl. pris fra 1.999,-

Yupik til mænd og Nuuk til kvinder er to gedigne vinterparkaer, der varmer skønt, også over ryg og lår. Det er perfekt vintertøj til omskifteligt vejr, da Hydratic-membranen beskytter mod vind og væde samtidig med, at Supreme Micro Loft-fyldet holder dig varm selv ved meget lave temperaturer. Yupik har en aftagelig hætte, mens Nuuk har en fast.

Begge hætter har desuden et blødt fleecefor og en kant i Arctic Fur (vores egen udviklede syntetiske pels), som beskytter dig mod vind og sne. Begge jakker har mange praktiske lommer, både rummelige

lommer med læg og lommer til medieafspiller. Indvendigt finder du blandt andet en lomme til telefon og to store netlommer.

Vi har mange andre skønne vinterjakker. Se dem på www.fjallraven.dk

Fenix Outdoor Danmark henviser til nærmeste forhandler på tlf.: 8620 20 75 eller på www.fjallraven.dk Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

43

Direktøren har ordet

: Guld og

grønne skove I

Danmarks Naturfredningsforening ved vi godt, at folketingsvalg er ensbetydende med alskens løfter om guld og grønne skove. Det er nu efter valget, at vi for alvor skal holde de til enhver tid siddende politikere fast på løfterne, og det gør vi i DN ved en målrettet indsats, hvor vi anviser velbegrundede løsninger.

Vi opererer på alle niveauer. Vi holder møder med politikerne for at få mest mulig indflydelse på deres politik. Vi sætter den grønne dagsorden i pressen for også at få borgerne til at stille grønne krav til deres folkevalgte.

Indsatserne sker med udgangspunkt i velunderbyggede og målrettede analyser, som sekretariatets biologer, geografer, landskabsarkitekter osv. løben-

de udarbejder i samråd med eksterne eksperter. Vi tager for eksempel vores energipolitik, skovpolitik og landbrugspolitik med ind i samtlige regeringskontorer, fordi natur, miljø og klima skal tænkes ind i hver eneste politik, hvad enten den kommer fra Finansministeriet, Socialministeriet eller Miljøministeriet.

Det er ikke kun DN's opfattelse, men også en del af kravene i de internationale aftaler, vi har indgået blandt andet under biodiversitetstopmødet i Nagoya sidste efterår og senest i EU regi.

Som et eksempel på et indsatsområde, der giver gode synergieffekter, er omlægningen af 400.000 hektar l a n d br u g s j or d til natur eller naturvenlig drift. Og naturen skal hænge sammen, for således giver det mest for pen-

gene, når det gælder om at løfte den biologiske mangfoldighed, mens specielt de marginale jorder ved dyrkningsophør vil binde store mængder CO 2. Ved at udlægge jorderne til natur eller ekstensiv drift vil de samtidig dæmme op for den dyre kvælstofforurening fra de dyrkede marker. Se det, er der både økologisk og økonomisk ræson i!

Det er den type grøn tankegang, vi vil holde politikerne op på i visheden om, at et grønt statsregnskab ikke blot vil give grønne arbejdspladser og nye grønne teknologier, men også være en klog investering i den natur og det miljø, som vi alle skal leve af - også i morgen. På den måde kan vi få både guld og grønne skove. 

Af René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening

E-mail gav tur i luftballon Ghita Jonas fra Kalundborg skal snart opleve Sjælland fra luften. Hun blev nemlig den heldige vinder af gavekortet til en tur i luftballon, som Danmarks Naturfredningsforening lokkede med i sidste nummer af Natur og Miljø. Her opfordrede vi alle til at oplyse deres e-mail-adresse og deltage i konkurrencen om en tur i skyerne. ”Jeg blev simpelthen så glad, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet.

Jeg har ønsket mig sådan en tur i årevis,” siger Ghita Jonas, der har været medlem af DN i 18 år.

Godt 200 deltog i konkurrencen og tilmeldte deres e-mail-adresse.

Derfor modtager de nu vores ugentlige nyhedsbrev, som indeholder masser af interessante nyheder, tilbud om spændende ture og aktiviteter og meget andet.

Selvom turen i luftballonen er væk, kan du stadig tilmelde din e-mail og modtage vores nyhedsbrev på: www.dn.dk/email

44 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 011

medlems-info |

Bøger om natur og miljø Af: Søren Olsen

Fra kloster til kloster Den Danske Klosterrute er en ny vandrerute, der går fra Helsingør gennem landet til Frederikshavn og undervejs forbinder klostre og kirker. Ruten går ad gamle kirkestier og småveje gennem nogle af Danmarks smukkeste egne. Senest i bogserien, der bliver på 10 bind, er ruten fra Helsingør til Roskilde beskrevet i to bind.

De er meget velskrevne og proppet med praktiske oplysninger, også om spise- og overnatningssteder. Kortmaterialet er helt fantastisk, og et godt register hjælper læseren til at finde rundt i den informationsmættede guidebog. Jens Kristian Krarup: Den Danske Klosterrute, Fra Helsingør til Slangerup, 224 sider, 299 kr., Fra Slangerup til Roskilde. 232 sider, 299 kr. (Unitas Forlag).

Naturfotos af en anden verden Fotobøger fra smukke landskaber bliver let clichéfyldte, med billeder af storladne udsigter og smukke solnedgange. Men det gælder ikke de billeder, der tages af fotograf og forfatter Ivars Silis, som nu i flere årtier har leveret fotos til magasiner som amerikanske National Geographic og tyske GEO. Fotobogen ”Disko – den blå bugt” er en medrivende og poetisk beskrivelse af landskab, natur, dyr og mennesker. De flere hundrede fotos af livet i og omkring Diskobugten på Grønlands vestkyst er et resultat af to års intensiv fotografering.

Man fornemmer, at naturens samspil og livets mangfoldighed i dette område er under voldsom forandring. Ivars Silis Disko - den blå bugt. 256 sider, 400 kr.

(Gyldendal).

Danmark är inte ett land man i vanliga fall förknippar med vandringsturer men inget kan vara mer fel. Från Skagen i norr till Dybbøl i söder finns natursköna områden med höjder som sträcker sig upp mot himlen.

Vandringsturerna som presenteras i boken tar dig genom täta skogar, över fält med sikt så långt ögat kan nå och till vackra insjöar och fjordar. Naturligtvis kan du även gå på ”topptur”.

Turerna varierar i längd och beskrivs med både text och karta.

Vandringsturer på

Författaren, Roger Pihl, som är norrman och en van fjällvandrare, har upptäckt hur njutbart det är att vandra i det helt annorlunda landskapet i Danmark. Här får du ta del av hans erfarenheter.

Vandringsturer på

JYLLAND

JYLLAND Roger Pihl

Vildmarksbiblioteket www.vildmarksbiblioteket.se

jylland_omslag.indd 1

Rundt om Øresund Den nordjyske naturjournalist Søren Skov har besøgt Nordsjælland (med Vestamager og Saltholm) og det vestlige Skåne og skrevet en yderst appetitvækkende bog om en lang række naturområder her. Såvel teksten som de mange fine fotos strutter af begejstring, og man kan næsten ikke vente med at følge i hans fodspor.

Bogen er først og fremmest velegnet til læsning, når man mangler inspiration, mere end en praktisk guide. Et register og nogle kort ville dog have været en hjælp. Søren Skov: Naturen rundt om Øresund. 243 sider, 250 kr.

(Gyldendal).

Guide til danske fyrtårne Der er noget fascinerende ved fyrtårne, som er rejst med et og samme formål, men dog er vidt forskellige.

Af indlysende årsager ligger de ofte i øde – og meget smukke – områder.

Og sikke en udsigt man får, hvis man yderligere kan komme op i dem. Flere er åbne om sommeren. ”Danmarks fyrtårne og fyrskibe” er en stærkt revideret udgave, men billederne er dog stadig af svingende kvalitet. Heldigvis er teksten om fyrtårnenes historie og besøgsmuligheder i topklasse. En god bog at have med på naturudflugter.

Ove Hermansen: Danmarks fyrtårne og fyrskibe. 216 sider, 298 kr. (Billesø & Baltzer).

Den sunde have Der er ingen hokuspokus ved økologisk havebrug, men det kræver en god vejledning. Man kan få de flotteste, sundeste og bedste afgrøder ved at følge naturens egne principper. Men skal dog være lidt mere opmærksom end ved almindeligt havebrug, understreges der i bogen ”Økologisk have – selvforsyning til husbehov”. En vigtig detalje er det såkaldte sædskifte, hvilket der gives konkrete forslag til.

Bogen har gode fotos og flotte illustrationer af den dygtige botaniske tegner, Kirsten Tind. Jens Juhl & Sølva Falgren: Økologisk have – selvforsyning til husbehov. 188 sider, 228 kr. (Koustrup & Co.).

3/9/2011 12:57:19 PM

Vandreture i Jylland Den norske vandringsmand Roger Pihl har tidligere skrevet ”Guide til Danmarks bjerge”, hvilket skabte en hel bevægelse (se www.bestigbjerge. dk)! Nu har han udgivet en lille guide til 30 dejlige naturområder i Jylland, fra Skagen Klitplantage over Himmelbjerget til Dybbøl. Teksten er veloplagt, med nye vinkler og rimelig gode kort.

Bogen fås dog (foreløbig?) kun på svensk, hvilket trækker en stjerne fra i karakteren. Men det er da sjovt med en nordmand, der skriver om jyske naturområder på svensk! Roger Pihl: Vandringsturer på Jylland. 157 sider, 150 kr. på adlibris.com. (Vildmarksbiblioteket).

45

Holdninger har vi jo alle.

Men det er handlinger, der flytter noget.

46 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

ildsjæl | PEDER STØRUP

Naturens frie lobbyist

Målet er at få ændret lovgivningen og få gjort opmærksom på, at det står rigtig skidt til med beskyttelsen af naturen. ord sune falther foto poul madsen

V

i sidder i gårdhaven mellem stuehus og staldbygninger, som kan dateres adskillige 100 år tilbage. Solen skinner, sommerfuglene flakser, stokroseidyl og summende bier i baggrunden. ”Det er nu ikke bier – det er Jyllands-Ringen. Der er træning,” griner Peder Størup.

Morten Korch-skilderierne har begrænset holdbarhed i nærheden af den 38-årige naturelsker. Her i haven i Skellerup lidt uden for Silkeborg er det ikke bare lyden af bier, der får et skud reality fra Peder Størup – det gør så mange andre ting også.

Han kigger eksempelvis ikke ned for at undgå at træde på en larve eller blomst, når han skridter hen over markerne. Og er fuldstændig ligeglad med, om det er et x-træ eller en y-busk, der står der: ”Man behøver ikke vide alt for at være glad for naturen. Man kan fint have respekt for en plante uden at vide, hvad det er for en,” siger Peder Størup.

Lagde livet om Han har akut allergi over for løftede pegefingre, som skal diktere, hvordan man holder af naturen.

Han gør det på sin måde, og han kæmper for den på sin måde. Det har landmandssønnen gjort siden 2008, hvor omlægningen af støtte betød, at en stribe braklagte marker nu blev pløjet om – til ingen verdens nytte: ”Det var jo de magreste jorder, der var braklagt. I mellemtiden havde der udviklet sig fantastisk natur, men det var man ligeglad med nu. Det hele blev pløjet op. Det

var der, jeg besluttede mig for at gøre noget mere ved det”, siger Peder Størup.

Så han sagde sit job som reklamefotograf op og lagde sit liv om.

Hvor det før var naturen, der kunne få en hånd i fritiden, så blev det nu omvendt: ”Økonomien må ikke være en stopklods for indsatsen. Jeg arbejder kun det, der skal til for, at jeg har råd til at gøre det her uden at gå konkurs! Resten af tiden bruger jeg på at gøre noget for naturen. Det giver mere mening for mig,” siger Peder Størup, som også tjener penge gennem udlejning og støtte fra fondsmidler.

Baggrunden som fotograf er ham til fin hjælp: ”Jeg har været god til visuelt at vise, hvad vi mister. Det har gjort det klart, at der ikke blot er tale om en politisk holdning, men om et reelt problem,” siger han.

Fra god natur til dårlig mark Resultaterne har betydet øget opmærksomhed omkring blandt andet mangelfuld naturbeskyttelse i Danmark og konsekvensen af den afviklede braklægningsstøtte, som har medført, at masser af god natur nu igen er kommet under plov: ”Det sker til trods for, at det var de områder, landmanden helst kunne undvære, da han i sin tid skulle udpege dem. Det er den magre jord, den våde eng eller den forblæste bakke – steder, man ikke kan dyrke landbrug, men hvor naturen kan trives fantastisk. Og nu pløjes det hele så op. Det er en stor skam,” siger Peder Størup.

Han kæmper sin kamp på hjem-

mesiden Naturbeskyttelse.dk, som han selv administrerer og styrer og er ”eneste” aktive medlem af – for skulle han være en forening, kunne han ikke arbejde så meget med det, han gerne vil: ”Jeg vil helst være mig selv, og jeg er meget bevidst om ikke at blive koblet sammen med andre, når jeg agerer som Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk. Jeg samarbejder meget gerne, men jeg er ikke af den gamle naturskole, hvor jeg skal afstemme mine holdninger. Jeg vil selv kunne bestemme uden at skulle tage hensyn til politiske agendaer. Deri ligger en stor frihed,” siger Peder Størup, som dog også er medlem af DN og aktiv som bestyrelsesmedlem i Silkeborg-afdelingen: ”Når jeg bare er mig selv og ikke skal have det store maskineri med, så kan jeg iværksætte undersøgelser uden at skulle have det afstemt med baglandet først.”

Et andet element ved den lille organisation er hastigheden. Han har foretaget lynhurtige indsatser for naturen – fået tv-stationerne ud med det samme, mens landmanden pløjer et beskyttet naturområde op: ”Mit væsentligste mål er at få ændret lovgivningen og få gjort befolkningen og politikerne opmærksomme på, at det står rigtig skidt til med beskyttelsen af naturen i Danmark. De største sejre har derfor været at få mediedækning omkring den manglende naturbeskyttelse, så der efterfølgende blev afsat 36 mio. kroner på finansloven til at få undersøgt, hvordan vores ’beskyttede’ naturarealer har det,” siger Peder Størup. 

Man må ikke blive skuffet, hvis man ikke får skulderklap for at gøre noget for naturen. For det får man ikke. Der er stort set ingen respons, siger Peder Størup. Læs mere om DN Favrskov på www.dn.dk/ favrskov

47

Demokrati, indflydelse og gode resultater for naturen Efteråret er årsmøde-tid. Her indkalder DN’s 95 lokale afdelinger til møder over hele landet, hvor du som medlem kan høre om alle de spændende lokale aktiviteter. I mange tilfælde er der også arrangeret foredrag eller ture i forbindelse med årsmødet Grøn demokratisk forening

Hjælp naturen

Årsmødet er din mulighed for at blive aktiv i DN og få indflydelse på Danmarks største grønne organisation.

DN er nemlig en demokratisk forening, hvor alle medlemmer kan stille op og blive valgt ind i den lokale afdelingsbestyrelse og få indflydelse lokalt og nationalt.

Du behøver ikke at sidde i en bestyrelse for at hjælpe naturen. Der er masser af opgaver, der skal løses. Nogle afdelinger har brug for en, der kan lave et nyhedsbrev. Andre steder er der brug for en vagthund, der vil tale naturens sag over for myndighederne, eller for en, der vil arbejde for bæredygtige løsninger i kommunen.

Mød op til årsmødet og hør, hvordan du kan være med. Se bagerst i bladet eller på www.dn.dk/aarsmoeder

REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND www.dn.dk/albertslund Årsmøde. Mandag d. 24. oktober kl.

19-22. Mødested: Langagergård, Gammel Landevej 48, 2620 Albertslund. DN-Albertslund indkalder til årsmøde efter vedtægterne. Vi begynder med et oplæg om Albertslunds natur- og miljøpolitik v/ Leif Pedersen, miljø- og planudvalget. Herefter ordinært årsmøde.

Læs mere på www.dn.dk/albertslund.

Info: Poul Evald Hansen, tlf. 31 70 43 62, pevh@poulevaldhansen.dk ALLERØD www.dn.dk/allerod Årsmøde. Søndag d. 23. oktober kl. 1417. Mødested: Barresøgård, Slangerupvej 29, Lynge. Mødet starter med et lysbilledforedrag ved Alf Blume, der vil vise en række af sine bedste billeder under temaet: ’Til lands, til vands og i luften’.

Derefter generalforsamling ifølge vedtægterne.

Få mere info om mødet i Allerød Nyt i ugen op til mødet, eller kontakt Lokalafdelingens formand Lars Juel Sørensen på tlf. 22 78 27 26 eller e-mail: barresoe@gmail.com Amager www.dn.dk/amager Årsmøde. Tirsdag d. 29. November kl. 19.30-22. Mødested: Kedelhuset, Bag Wiedergården, Kirkevej, Dragør. Kontakt: Bent Larsen, 32532478, amager@dn.dk BORNHOLM www.dn.dk/bornholm Natsværmere ved Bro. Fredag d. 7. oktober kl. 18.30-21. Mødested: P-pladsen ved Bethesda. Natsværmere i skumringen. Leder: Morten Top-Jensen. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, jsbutzbach@gmail.com

48 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

Årsmøde. Torsdag d. 24. november kl.

19.30-22. Mødested: Hotel Fredensborg.

Kontakt: Jørgen Butzbach, 56951770, jsbutzbach@gmail.com BRØNDBY www.dn.dk/broendby Ma ndag-morgen- slentreture.

Mandage kl. 9-11.30. Mødested: P-pladsen ved Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris: 20 kr. Husk kaffe/te.

Info: Bent Balle-Petersen, tlf. 40 89 90 63.

10/10: Brøndbyøstervej.

17/10: Strandporten.

24/10: Vestskoven, Lilleskolen.

31/10: Vallensbæk Mose, Mosehuset.

7/11: Vikingelandsbyen, Risby.

14/11: Hareskoven, Skovlyst.

21/11: Ishøj, Ådalen.

28/11: Arken.

5/12: Brøndbyskoven, Voldgaden.

12/12: Julemøde, Strandens

Forsamlingshus.

EGEDAL www.dn.dk/egedal Svampetur i Ganløse Ore. Søndag d. 2. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen midtvejs på Christianshøjvej.

Turen går til området omkring Lange Sø.

Info: Søren Vinding, tlf. 48 18 47 82, sjvinding@webspeed.dk Årsmøde. Torsdag d. 17. november kl.

19.30-21. Mødested: Ryttergården i Ganløse. Årsmøde afholdes i henhold til lovene. Nærmere om arrangementet i lokalaviserne. Info: Jørgen Bengtsson, j.bengtsson@email.dk FREDENSBORG www.dn.dk/fredensborg Sort sol over vadehavet. Lørdag d.

1. oktober kl. 6.30 til Søndag d. 2. oktober kl. 19. Mødested: Nivå 6.30 / Kokkedal 6.45 / Fredensborg 7.00 / Frederiks-

sund 7.45. Turen gennemføres i samarbejde med DN Frederikssund. Vi kører fra Nordsjælland lørdag morgen, og efter et besøg på Danfoss Universe på Als beundrer vi om aftenen de store stæreflokke i marsken. Søndag besøger vi vadehavsøen Mandø. Læs mere på hjemmesiden. Tilmelding: senest d. 22/9 til Dennis Jæger / Ove Scheel, tlf. 49 14 74 55 / 47 31 67 19, fredensborg@dn.dk Fugletur til Vestamager. Søndag d. 30. oktober kl. 10-15. Mødested: Nivå Station kl. 10, Vestenden af Ugandavej på Amager kl. 11. Småfugletrækket er ved at være overstået, mens bestanden af andefugle er forøget med trækkende og rastende ænder, lappedykkere og skalleslugere. Mest markante er dog rovfuglene. Turleder er Arne Christensen. Læs mere på hjemmesiden. Info: Dennis Jæger, tlf. 49 14 74 55 / 40 44 47 19, fredensborg@dn.dk FREDERIKSBERG www.dn.dk/frederiksberg Sort Sol over Vesterhavet. Fredag d. 7. oktober kl. 7 til søndag d. 9. oktober. Mødested: Sjælør St. Sort sol er betegnelsen for de store stæreflokke, der samles ved solnedgang for at gå til ro i sivskovene. Den nye Nationalpark, sammen med nationalparken syd for grænsen, er nu den største mellem Sicilien og Nordkap med sine mere end 5.000 km2, og intet andet sted i verden findes der små uinddigede øer, som ved stormflod bliver oversvømmet, og hvor beboerne må lægge deres huse på selvbyggede høje, for at undgå drukning.

Det landskab er målet for turen, og 2 aftener med chance for ”Sort Sol”. Vi bor på Badehotel ”Dagebüll ” 100 m. fra strandkanten, så tidevandets rytme kan betragtes. Pris: 2.950 kr. enkeltværelse / 2.850 kr. pr. person i dobbeltværelse (inkl. hotel, overnatning, sejltur til va-

dehavsøen Hooge, entre til museet og biografen, alle måltider ex. drikke). Turguide: Thyge Enevoldsen og Viggo Wolters. Tilmelding og betaling: hurtigst muligt til Viggo Wolthers, tlf. 38 19 14 56 / 25 78 23 13, wolthers@privat.dk. Betaling på giro 613 2480 eller netbank: 1551 6132480. Ørnetur til Skåne. Lørdag d. 22. oktober kl. 8.30-17.30. Mødested: Sjælør Stationsplads. Skånetur med ornitologen John Speich, som hidtil har kunnet vise os netop de steder, hvor konge- og havørnene holder til. Chancen for at se kron- og råvildt, samt vildsvin er til stede. Tilmelding: senest d. 15/9 til Viggo Wolthers, tlf. 38 19 14 56 / 25 78 23 13, wolthers@privat.dk Årsmøde. Tirsdag d. 25. oktober kl. 1921. Mødested: Gule Villa, Dirch Passers Allé 2, 2000 Frederiksberg. Årsmøde - I tilknytning til mødet vil der være et indlæg fra DN’s sekretariat om biodiversitet i byområder - 2010 var FN’s biodiversitetsår, og hvad er der sket herefter? Info: Michael Vendelbo, tlf. 23 34 78 10, miv@dn.dk Skånetur. Lørdag d. 19. november kl.

9-17.30. Mødested: Sjælør St., hjemkomst samme sted. Vi besøger den smukke, fredede Fyledal, nu hvor hav- og kongeørnene nordfra er på plads omkring søerne. Hvis vejret tillader, også områderne omkring Krageholmsøen og Sövdesøen. Vi har mulighed for at opleve store flokke af gæs, rød glente og flere dyrearter. Dagen slutter med et besøg på Sjöbo Kaffestuga, som er med i prisen. Turleder: ornitolog John Speich, og der vil også falde nogle ord, om de tidligere danske slotte og herregårde undervejs. Pris: 400 kr. voksne / 300 kr. børn under 12 år. Husk madpakke samt fornuftig påklædning. Tilmelding: Viggo Wolthers, tlf.

38 19 14 56 / 25 78 23 13. Betaling: senest 1/10 på bankgiro 613 2480 eller Netbank: 1551 6132 480.

Ture | Region hovedstaden FREDERIKSSUND www.dn.dk/frederikssund Årsmøde. Tirsdag d. 11. oktober kl. 19.

Mødested og program: se hjemmesiden.

FURESØ www.dn.dk/furesoe Årsmøde. Torsdag d. 27. oktober kl.

19.30-22. Mødested: Hareskov Bibliotek, Salen, Poppel Allé 12, 3500 Værløse (5 min. fra Hareskov St.). Borgmester Ole Bondo Christensen kommer og fortæller om Furesø Kommune som grøn kommune, hvorefter der er debat. Derefter generalforsamling efter gældende love med valg til bestyrelsen. Info: Alf Blume, tlf. 24 27 12 04, furesoe@dn.dk GLADSAXE www.dn.dk/gladsaxe Svampetur i Lille Hareskov. Lørdag d. 29. oktober kl. 13-16. Mødested: Skovlyst, Skovlystvej 2, Værløse. Vi går en tur igennem Lille Hareskov for at se hvilke svampe, vi kan finde. Få tips om hvilke svampe, der er gode spisesvampe. Få dine fund analyseret, så du undgår en evt. kedelig oplevelse. Biolog Poul Evald Hansen guider os igennem turen. Medbring kurv, kniv og evt. en lille børste. Tilmelding: senest d. 28/10 på annette@hovedpuden.dk Årsmøde. Tirsdag d. 22. november kl.

19-22. Mødested: Højgården, Bagsværd Hovedgade 274. Fra ca. kl. 20 natur-relevant arrangement. Annonceres senere på www.dn.dk. Der serveres forfriskning.

Kontakt: Kurt Loftkjær, 45889466, GLOSTRUP www.dn.dk/glostrup Kulturnatten. Lørdag d. 29. oktober kl. 11-14. Mødested: Hestetorvet, Glostrup Shoppingcenter. Kom og mød os i centeret og se udstillingen om fredede områder. Kom og få en snak med os om vores indsats samt om natur og miljø i Glostrup.

Info: Carsten Pedersen, tlf. 40 74 34 82, Carsten_pedersen@net.telenor.dk Årsmøde og byøkologi. Torsdag d.

3. november kl. 19-21. Mødested: Glostrup Gl. Præstegård, Hovedvejen 134, Glostrup. Årsmøde i hht. Vedtægterne.

Efter årsmødet bliver temaet: Byøkologi i Glostrup, Muligheder og begrænsninger for at spare på energien og give mere plads til naturen. Der er fri adgang, og foreningen byder på en kop kaffe. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40 74 34 82, Carsten_Pedersen@net.telenor.dk HALSNÆS www.dn.dk/halsnaes Svampetur i Tisvilde Hegn. Søndag d. 2. oktober kl. 13-16. Mødested: Ppladsen ved Stængehus. Kør mod ”P-stranden” fra den store P-plads på Nyhusvej, tag 1. vej til højre i rundkørslen i skoven og fortsæt til Stængehus. Der vil blandt andet blive talt om svampes positive og negative virkninger på skoven, samt de indsamlede svampes spiselighed eller giftighed. Medbring: svampekurv, kniv, evt. svampebog.

Turen ledes af Søren Fisker og Ingelise Kahl.

Info: Søren Fisker, 47 74 94 72

1. søndag i advent – skovtur. Søndag d. 27. november kl. 10-12.

Mødested: P-pladsen ved indgangen til Auderød Skov (Nordhusvej). Vi samler grønt og andre materialer i skoven til adventskrans og juledekorationer. Der vil på turen blive fortalt om skoven netop nu. I samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland. Søren Fisker og O.A.K. Nielsen fra DN- Halsnæs. Kontakt: oak@privat.dk HELSINGØR www.dn.dk/helsingoer Cykeltur gennem 3 fredede områder. Søndag d. 9. oktober kl. 10-15. Mødested: Snekkersten Station ved cykelforretningen. Cykeltur gennem Meulenborg skoven, Færgevejskilen, Rørtangkilen og Kelleriskilen. Medbring mad og drikke til midtvejspausen. Benyt lejligheden til at få mere at vide om de store fredninger i Helsingørs omegn. Info: Bent Nielsen, tlf.

49 22 27 23, benthn@stofanet.dk Årsmøde. Søndag d. 13. november kl. 14-17. Mødested: P-pladsen ved Flynderupgård. Årsmøde, der kl. 14 indledes med en rundvisning i den fredede Rørtangkile. Derefter kl. 15.30 årsmøde i Flynderupgårds Nellemannstue (over Folkestuen). Dagsorden med bl.a. formandens beretning og valg til bestyrelsen. Info: Bent Nielsen, tlf. 49 22 27 23, benthn@stofanet.dk HILLERØD www.dn.dk/hilleroed Årsmøde. Tirsdag d. 22. november. kl. 19.30-22. Mødested: Kedelhuset, Fredensvej 12C. Efter årsmødet indlæg ved forfatter, biolog Flemming Rune kendt fra TV. Kontakt: Jens Kromose, 4821 0834, jfkromose@hotmail.com HØRSHOLM www.dn.dk/hoersholm Årsmøde. Onsdag d. 16. november kl.

19.30-22. Mødested: Kammerrådensvej 15, store mødesal. Kl. 19.30: Offentligt foredrag: Hørsholm som klima- og naturkommune v/ borgmester Morten Slotved. Kl.21: General-

forsamling, dagsorden ifølge vedtægterne.

Info: Peter Skat Nielsen, tlf. 45 86 62 31.

KØBENHAVN www.dn.dk/kobenhavn Årsmøde. Tirsdag d. 1. november kl.

18-21. Mødested: Masnedøgade 20, Kbh. Ø. Årsmødet, hvor du kan møde bestyrelsen og høre om årets bedrifter, så som fredningen af Kløvermarken, Vestkilen og mange andre spændende projekter og arrangementer. Er du medlem, kan du også stille op til valg og blive aktivt bestyrelsesmedlem. Som aktivt bestyrelsesmedlem kan du få indflydelse på natur og miljø i byen. Du kan også melde dig som løst medlem af bestyrelsen, hvis du har lyst til at bidrage til naturprojekter på mere løs basis. Der vil være lidt lækkert til maven og ganen. Info: Erik Jacobsen, tlf.

36 46 26 67, erikmjacobsen@get2net.dk LYNGBY-TAARBÆK www.dn.dk/lyngby-taarbaek Årsmøde. Mandag d. 14. november kl.

19.30-22. Mødested: Lyngby Rådhus på Lyngby Torv i kantinen på 5. Sal. Borgmester Søren P. Rasmussen vil indlede årsmødet med at fortælle om sine visioner for naturen i Lyngby-Taarbæk frem til 2020. Info: Hans Nielsen, tlf. 45 88 94 55, hans@nielsen.mail.dk RØDOVRE www.dn.dk/roedovre Klimaudfordringerne - hvad gør vi? Få ideer ved besøg på Avedøre Spildevandscenter. Tirsdag d. 11. oktober kl. 18-20. Mødested: Spildevandscenter Avedøre, Kanalholmen 28, Hvidovre.

Ved besøget på spildevandscentret får vi nye ideer til, hvad du og jeg kan gøre for bedre at håndtere fremtidens klimaudfordringer, de større og større mængder regnvand. Vi ser ”regnhaven” drøfter nedsivning, faskiner, udbygning af kloakkker mv. Læs mere på www.spildesvandscenter.dk. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13 Årsmøde Rødovre + foredrag om Det tabte land. Mandag d. 24. okto-

ber kl. 19-22. Mødested: Højnæsvej 63, 2610 Rødovre. Foredraget giver en storstilet og afslørende afdækning af kampen om den danske natur og dens dramatiske forarmelse gennem de seneste 250 år. I denne periode har landskabet ændret sig mere end i de samfulde 10.000 år, der gik forud. Læs mere på www.baeredygtighed.dk/. Tilmelding: senest d. 24/10 til Anne-Mette Ibsen, tlf. 50 56 51 83, amdi@ email.dk Besøg på Bispebjerg Krematorium mv. Tirsdag d. 15. november kl. 1012. Mødested: Frederiksborgvej 125, 2400 København NV. Oplev krematoriet på Bispebjerg Kirkegård, som er et af de nyeste og mest miljøvenlige. Københavns kirkegårdsrundviser vil fortælle og vise rundt. Derefter vil der være mulighed for at se Grundtvigskirken og evt. købe en kop kaffe i Cafe Bjergstuen. Info: Peder Pedersen, tlf. 36 70 05 40.

Juledekorations- og Hyggeaften på Rødovregaard. Tirsdag d. 22. november kl. 19-22. Mødested: Rødovregaard, Kirkesvinget 1, (bag Rødovre Kirke, bus 15). Lav dine egne juledekorationer med Grethe Pedersen som instruktør. Vi hygger med konfekt, julekager, kaffe og the. Pris 30 kr. pr person.

Ingen tilmelding. Kontakt: Jann Larsen, 36 41 06 13.

Juletur til Sønderby Kro. Lørdag d. 26. november kl. 10-17. 30. Mødested: Rødovre St. Deltag i vores berømte, traditionsrige juletur med bus til en idyllisk landsbykro. I år går turen til Sønderby Kro i Hornsherred. Her får vi i hyggelige omgivelser serveret det store, lækre danske julebord med alt, hvad dertil hører af lækkerier. Der er også sørget for julesange på turen og julegaver. Som altid vil der være indlagt et besøg undervejs, og der vil være mulighed for at købe en juleblomst på hjemturen. Pris: 315 kr. p.p. (inkl. bus, guide og julebuffet). Tilmelding: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13. Opgiv navn, adresse, tlf. nummer, evt. mail, og antal

Høstpicnic på Sydhavnstippen Tag familien og picnickurven med til Sydhavnstippen søndag den 2. oktober kl. 10-14, når partnerskabet ’Tippen Syder’ igen inviterer til høstpicnic. Sammen høster vi vilde æbler og havtorn, oplever hyrdehundene i arbejde og ser områdets græssende naturplejere - fårene - blive klippet. Ved mininaturskolen holder vi bagefter picnic, presser æblerne til most samt laver søde desserter med områdets bær og frugt over bål sammen med Nikolaos Strangas, dessertkok på Strangas Cakeaway og Era Ora. Der vil også være smagsprøver og gode tips til de hjemmelavede dramme ved Dragør Drambrygger Laug. Supplér picnicen med lidt godt fra dit eget køkken og medbring selv service samt saks (til at klippe havtorn med). Gratis arran-

gement som ikke kræver tilmelding - man møder bare op. Gennemføres også i regn.

Se programmet på www.sydhavnstippen.dk Mødested: Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19.

Bil: Gode parkeringsmuligheder.

Tog: Tag toget til Sjælør st. og gå 10 min.

Bus: 10 eller 3A. Arrangør: Partnerskabet Tippen Syder

49

REGION SJÆLLAND GULDBORGSUND www.dn.dk/guldborgsund Mandagsgåture. Mandage kl. 10-12.30.

Mødested: se nedenfor. Vi går en tur på 6-8 km, og oplever naturen på alle årstider. Få lidt god motion, samt hyggeligt socialt samvær. Husk travesko, tøj efter vejret, kaffe/the m.v. Se mere på www.bricksite.com/lykke-faa-ud-at-gaa. Info: Arne Boesen, tlf. 54 86 41 11 / 40 52 61 44.

3/10: Frostrup Skov nord for Kettinge, Frostrupvej - hjørnet i skoven!

10/10: Gedser Odde, Parkering ved Gedser Odde.

17/10: Keldskov syd for V. Ulslev, Skyttehuset på Keldskovvej.

24/10: Ny Kristineberg nord for Nykøbing, Hjørnet efter Ny Kristineberg.

31/10: Idalund, øst for Sakskøbing, Idalund avlsgård.

7/11: Maltrup Skov, bag Sakskøbing, ned ad vejen ved Mertz, Stenstrupvej.

14/11: Roden Skov øst for Nysted, Skovriddergården for enden af Skovstræde.

21/11: Oustrup Skov ved Tingsted, Tingsted Kirke.

28/11: Bangs Have I Maribo, P-plads ved restaurant “Bangs Have”.

5/12: Hesnæs Havn, havnen I Hesnæs.

HOLBÆK www.dn.dk/holbaek Årsmøde. Tirsdag d. 8. november kl.

19-22. Mødested: Vandrerhjemmet, Ahlgade 1. Holbæk afdeling holder årsmøde i Vandrerhjemmets store kursuslokale.

Vi arrangerer et aktuelt indlæg med adgang for alle. Herefter afholdes det formelle årsmøde. Se mere på dn.dk/holbaek. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk KALUNDBORG www.dn.dk/kalundborg Svampetur. Søndag d. 2. oktober kl. 13-15.30. Mødested: Bjergsted forsamlingshus. Tag med på jagt efter de gode spisesvampe. Biolog Peter Jannerup, som selv er en habil svampejæger, vil guide os igennem mangfoldigheden af skovens svampe. Husk kurv, evt. svampebog og godt fodtøj. Samkørsel fra mødestedet til lokaliteten. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, c.clausen@ofir.dk Ulstrup mølle – natur- og kulturtur. Søndag d. 30. oktober kl. 1315.30. Mødested: Røsnæsvej 365, Kalundborg. Besøg på Ulstrup Mølle, hvor vi vil få et indblik i møllens drift og historie fortalt af møllersvenden. Ulstrup Mølle står på en bakke med udsigt over det flotte landskab på Røsnæs. Derefter gåtur langs stranden, hvor vi kigger efter spændende sager. Tilmelding: senest d. 23/10 til Lene Jørgensen, tlf. 59 29 39 96, lene.joergensen@adr.dk Årsmøde på Reersø. Søndag d. 20. november kl. 13-16.30. Mødested: Reersø Kro, Strandvejen, 4281 Gørlev. Årsmøde 2011. Guidet gåtur i den gamle bydel på Reersø v/Jon Mortensen, årsmøde iht. vedtægter. Borgmester Martin Damm vil tale over et aktuelt emne. Kaffe og kage.

Har Du lyst til at være aktiv, så hører vi

50 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

meget gerne fra dig. Info: Susanne Ladefoged, tlf. 58 86 07 75, kalundborg@dn.dk Juletur på Vesterlyng. Søndag d.

4. december kl. 13-16. Mødested: Lamahus, Højstedvej 5, Eskebjerg. Juletur for hele familien på Vesterlyng. Tjek vores hjemmeside for yderligere info. Kontakt: Carsten Clausen, 59500011, c.clausen@ ofir.dk KØGE www.dn.dk/koege Årsmøde. Tirsdag d. 8. november kl.

19-21.30. Mødested: Det Grønne Hus, Vestergade 3C, 4600 Køge. Årsberetning og valg af bestyrelse. I anledning af DN’s køb af Allindelille Fredskov indleder vi med et orkidéforedrag af Niels Faurholdt, der vil lægge hovedvægt på den smukke Flueblomst. Forvaltning og pleje af skoven vil også blive diskuteret. Info: Henrik Petersen, formand, tlf. 56 65 68 75, heller.petersen@webspeed.dk LEJRE www.dn.dk/lejre Succes-Svampetur. Søndag d. 2. oktober kl. 14-16. Mødested: P-Pladsen v for Aunstrup Modtagecenter. Guidet tur med Ulrik Søcthing og Hans Jessen. Info: Erling Svendsen, tlf. 46 40 80 27, erlingsvendsen@post.tele.dk LOLLAND www.dn.dk/lolland Årsmøde Maribo/Holeby LK. Onsdag d. 12. oktober kl. 19-19.30. Mødested: Kajakklubben, Refshalevej 52, 4939. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Resten af arrangementet holdes sammen med DN Lolland. Info: Carsten Drejer, tlf. 54 78 24 72, lolland@dn.dk Årsmøde i DN Lolland. Onsdag d.

12. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Kajakklubben, Refshalevej 52, 4939. Bestyrelsen opfordrer alle interesserede til at møde frem og deltage i debatten. Kom med ris og ros til afdelingsbestyrelsen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Eventuel oplægsholder oplyses senere. Info: Ole Westerholt Jørgensen, tlf. 54 60 26 13, lolland@dn.dk ODSHERRED www.dn.dk/odsherred Årsmøde: Børn og unge - oplevelser i naturen. Torsdag d. 27. oktober kl. 19-21. Mødested: Højby Skole, Lyngvej 3, 4573 Højby. DN Odsherreds årsmøde tager udgangspunkt i vores skoleprojekt, hvor nøgleord har været børn, naturoplevelser og samarbejde. Oplæg ved repræsentant for hhv. Højby Skole og De Gule Spejdere. Herefter ordinært årsmøde. Info: Svend-Aage Petersen, tlf. 38 60 61 00, sabi@dlgmail.dk ROSKILDE www.dn.dk/roskilde Svampejagt, æblerov og fællesmad. Søndag d. 2. oktober kl. 10-15.30.

Mødested: P-pladsen ved Låddenhøj 45, Roskilde Vest. Svampejagt, æblerov og fællesmad. Spadseretur på ca. 8 km i samarbejde med bl.a. Dansk Vandrelaug.

Overskuddet går til specialarbejderkur-

ser til unge i Uganda. Vi går gennem Margrethehåb til Skjoldungestien, Boserup Skov og Sct. Hans og samler svampe, bær, frugter og spiselige planter. I bofællesskabet Kæphøj laver vi mad i fælleskøkkenet (en del er indkøbt i forvejen).

Med på turen og i madlavningen er Bjørn Petersen, naturvejleder, DN, samt kok og smagsdanner Claus Angelo Brandt. Pris: 100 kr. Tilmelding: senest d. 30/9 til Karen Ingrid Schultz, tlf. 26 39 34 31. Årsmøde: 100 år og stadig aktiv. Onsdag d. 26. oktober kl. 19-22. Mødested: Cafe Berk på Trekroner Torv ved Trekroner Station. På årsmødet fejrer vi, at DN har været på naturens side siden 1911. Mød foreningens direktør René la Cour Sell, der fortæller om foreningens historie og nutidige rolle, hør om lokale aktiviteter og vær med til at tegne fremtiden i DN-Roskilde.

Info: Susanne Balslev Nielsen, DN-Roskilde, tlf. 24 21 01 20, sbalslev@youmail.dk Tur til Bolund. Torsdag d. 3. november kl. 13.30-15.30. Mødested: Oplyses ved tilmelding. Bolund halvøen lige nord for Risø er geologisk meget interessant – både den flade bakke ude i fjorden med brinker, så man kan se jordlagene, og det drag, der efter Istiden er dannet mellem vore dages Frederiksborgvej og bakken. Info: dnrostil@ gmail.com. Tilmelding: se hjemmesiden.

Foredrag om restaurering af forurenede søer. Onsdag d. 9. november kl. 19-21. Mødested: Roskilde Bibliotek. Foredrag om stofomsætninger i ferskvandssøer af professor Henning Jensen, SDU. Foredraget vil særligt beskæftige sig med de praktiske erfaringer omkring sø-restaurering, hvilke muligheder er der, og hvad er fordele og ulemper ved metoderne. Info: Bjarne Jensen, jensenab@mail.dk SLAGELSE www.dn.dk/slagelse Årsmøde. Tirsdag d. 8. november kl.

19-22. Mødested: Slagelse. Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden. Info: Kaj Nielsen, tlf. 41 66 07 48, k.erdmann@ stofanet.dk SOLRØD www.dn.dk/solroed Årsmøde. Tirsdag d. 8. november kl.

19-21. Mødested: Solrød Aktivitetscenter. Årsmøde i Aktivitetscenteret, mødelokale 2+3. Solrød Center. Info: Jens Garde, tlf.

56 13 13 54, jensgarde@webspeed.dk SORØ www.dn.dk/soroe Livet i Broby Vester skov igennem en menneskealder. Onsdag d.

12. oktober kl. 19.30. Mødested: Kongsgården, Strandvejen 11, Sorø. Søren Gustavsen har i samarbejde med Børge Mortensen lavet en film om livet i skoven gennem en menneskealder. Det er gratis, men kaffe/the og kage kan købes. Arrangeres i samarbejde med Kongsgården. Årsmøde. Onsdag d. 26. oktober kl. 1921.30. Mødested: Salen i Kultur- og Fri-

tidshuset på Frederiksvej i Sorø. Mødet indledes med oplæg og debat. Se omtalen i Sorø Avis i oktober. Dagsorden ifølge vedtægter. Info: Eva Nielsen, tlf. 57 83 36 58, parnasvej36@gmail.com STEVNS www.dn.dk/stevns Årsmøde og foredrag om Marsvin. Tirsdag d. 8. november kl. 19-22.

Mødested: Erikstrupskolen, Kronhøjvej 4, 4660 Store Heddinge. Foredrag om marsvin i Østersøen af en biolog fra SAMBAH - derefter årsmøde. Læs mere på dn.dk/ stevns. Info: Inge Ambus, tlf. 56 26 73 32, inge.ambus@fasttvnet.dk VORDINGBORG www.dn.dk/vordingborg Årsmøde. Søndag d. 2. oktober kl. 1416.30. Mødested: Viemose Forsamlingshus, Viemosegade 7, 4771 Kalvehave. Vi starter med et foredrag om ”Naturbeskyttelse i ind- og udland” med tilbehørende billeder af biolog og formand Martin Vestergaard. Selve årsmødet starter kl. 15 med beretning og valg til bestyrelsen. Info: Ivan Ingemansen, tlf. 51 34 99 14, ivan@ingemansen.dk

Østerild Klitplantage: Oplev skovens dybe, stille ro inden vi mister den Søndag den 23. oktober kl. 10-12. Mødested: den dobbelte rasteplads på Gl. Ålborgvej (hovedvej 569) i Østerild Klitplantage. Vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, Poul Hald-Mortensen, leder os gennem den skov, der stadig står, og fortæller om mangfoldigheden af liv i skoven. Vi snakker om placeringen af de syv megamøller og de mindst 9 høje stålmaster med over 100 tynde stålbarduner, der skal stå i en 2,5 kvadratkilometer rydning i skoven. Turen er ca. 5 km. Tilmelding venligst til medlemsservice@dn.dk eller tlf. 3917 4040, sidste frist onsdag den 19. oktober 2011.

Ture | Region nordjylland REGION NORDJYLLAND FREDERIKSHAVN www.dn.dk/frederikshavn Årsmøde. Torsdag d. 10. november kl.

19-21. Mødested: Maskinhallen, Skolegade 8, 9900 Frederikshavn. Nærmere beskrivelse følger senere. Info: Eigil Olesen, tlf.

29 11 86 98, torpolesen@gmail.com HJØRRING www.dn.dk/hjoerring Årsmøde. Onsdag d. 2. november kl.

19-22. Mødested: Salen, Skolegade 4, Hjørring. Dagsorden iflg. vedtægterne.

Nærmere program følger. Info: formand Jørgen Jørgensen, tlf. 98 92 42 43, hjoerring@dn.dk JAMMERBUGT www.dn.dk/jammerbugt Morgentur med havfugletræk.

Lørdag d. 1. oktober kl. 8-11. Mødested: P-pladsen v/Ellidsbøl Strand. I tilfælde af dårligt vejr til havfugleobservationer, går vi en tur i klitterne og V. Thorup Plantage, hvor vi bl.a. ser efter småfugle.

Læs mere på hjemmesiden. Info: Christian Larsen, tlf. 98 26 86 63 / 28 76 42 79, christianlarsen@bierstedaf.dk MORSØ www.dn.dk/morsoe Årsmøde. Lørdag d. 12. november kl.

14-16. Mødested: Skarregård, Feggesundvej 53, Sejerslev, 7900 Nykøbing. Gammel slægtsgård, nu ejet af Morsø Kommune og en del af Morslands Historiske Museum. Info: Doris Schouboe, tlf. 23 49 26 28, dschouboe@mail.tele.dk REBILD www.dn.dk/Rebild Årsmøde. Onsdag d. 23. november kl.

19-22. Mødested: Kulturstationen, Skørping. Detaljer om arrangementet annonceres i lokalaviserne. Kontakt: Anette Bruun Hansen, 26375266, rebild@dn.dk THY www.dn.dk/thy Årsmøde i Nordthy LK. Torsdag d.

27. oktober kl. 19-22. Mødested: Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter årsmødet er der et arrangement, som annonceres senere. Info: Poul Sivertsen, tlf. 97 92 69 10, thy@dn.dk Årsmøde i Sydthy LK. Onsdag d. 2. november kl. 19.30-22. Mødested: Restaurant ”Købmandsgaarden”, Doverodde. Ved mødet vil der være en debat om, hvorledes Sydthy kan blive repræsenteret, når Sydthy og Nordthy fra 2012 efter forretningsudvalgets ønske skal lægges sammen til een afdeling.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Poul Alstrup, tlf. 97 95 90 27, thy@dn.dk AALBORG www.dn.dk/aalborg Fugletur til Store Vildmose. Lørdag d. 12. november kl. 13-17. Mødested Vodskov Kirkes p. plads. Vi kører i privatbiler ud i Store Vildmose og ser på fugle. I november passerer der masser af pibe/ sangsvaner samt flere forskellige gæs området. Store Vildmose kan rumme Nordjyl-

lands største forekomster af kortnæbbede gæs i det sene efterår og i vintermånederne. Alt efter hvor god vandstanden er ved Ry å, er der gode chancer for andefugle og rovfugle i området. Husk kaffe.

Info: Svend Erik Mikkelsen, tlf. 61607361.

REGION MIDTJYLLAND FAVRSKOV www.dn.dk/favrskov Svampetur i Hinnerup. Lørdag d.

15. oktober kl. 10-12. Mødested: Hinnerup Bibliotek og Kulturhus. Den traditionelle Svampetur i Hinnerup. Guide: Biolog Lea Marie Svendsen fra Sønderborg - der sorterer de giftige fra! Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njs@io.dk Svampetur i Hadsten. Lørdag d.

15. oktober kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Vester Skovvej/Klammose Huse, 8370 Hadsten. Guide: Biolog Lea Marie Svendsen fra Sønderborg - der sorterer de giftige fra!

Læs mere på hjemmesiden. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njs@io.dk Svampetur i Hammel. Søndag d.

16. oktober kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Naturbørnehaven Klintholm, Vadstedvej 110, Hammel (samme indkørsel som Midtjysk Rideklub). Guide: Biolog Lea Marie Svendsen fra Sønderborg - der sorterer de giftige fra! Læs mere på

hjemmesiden. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njs@io.dk

øl/vand, kaffe og kage. Info: Ole Primdahl, tlf. 97 44 24 19, primdahl@vip.cybercity.dk

HEDENSTED www.dn.dk/hedensted Årsmøde. Tirsdag d. 22. november kl.

19.30-22. Mødested: Bondes Spisegård, Løsning. Spændende indlæg før eller efter årsmødet, mere om det på Hedensteds hjemmeside. Kontakt: Martin Fritzner, 75673249, fritzner@mail.tele.dk

Fotoudstilling: Fredede områder.

1. november-30. november. Mødested: Holstebro Bibliotek. I løbet af november måned udstiller DN nogle flotte billeder af fredede områder i anledning af 100 års jubilæet. Se nærmere tidspunkt i Holstebro Onsdag i uge 43 eller på hjemmesiden. (Der kommer en større udstilling i 2012). Info: Ole Primdahl, tlf.

97 44 24 19, primdahl@vip.cybercity.dk

HERNING www.dn.dk/herning Årsmøde. Tirsdag d. 25. oktober kl. 1922. Mødested: Kulturellen, Nørregade 7, 7400 Herning. Debatoplæg for Herning kommunes naturpolitik. Ved Erik Skibsted. Derefter årsmøde. Info: Leo Lisby, tlf. 97 13 63 73, langfrom@mail.dk HOLSTEBRO www. dn.dk/holstebro Årsmøde. ”Krydderurter - pift til haven og maven”. Mandag d. 31. oktober kl. 19-22. Mødested: Aktivitetscentret, Danmarksgade, 7500 Holstebro (loftrummet). Spændende lysbilledforedrag ved haveskribent Anders Bech, Holstebro.

Om hvordan man dyrker, finder og anvender urterne. Se også vores hjemmeside.

Vi ser meget frem til at møde nogle af afdelingens 1.300 medlemmer. Der bydes på

HORSENS www.dn.dk/horsens Fremtidens landbrugsuddannelse/landbrug og Årsmøde. Torsdag d. 13. oktober kl. 17-21. Mødested: Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, 8700 Horsens. Rundvisning på Bygholm landbrugsskole. Orientering om hvordan landmænds uddannelse bliver i fremtiden. Afsluttende med debat. Kl. 19 er der spisning.

Pris for ikke-medlemmer kr. 110 kr. (gratis for medlemmer), herefter årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne. Læs mere på hjemmesiden. Info: Henrik Nordstrøm, tlf.

76 69 82 00, teamholmedal@mail.dk LEMVIG www.dn.dk/lemvig Årsmøde. Tirsdag d. 22. november kl.

19-22.25. Mødested: Noatun, Industrivej

Dyrt at tryne en fredning Lille Vildmose Efter en tre år lang sag med afsæt i Danmarks største fredede landområde, Lille Vildmose i Himmerland, har Retten i Aalborg vægtet hensynet til naturen og underkendt godsejeren og industrilandmanden Arne Thomsen, Kongstedlund Gods Aps. Han skal nu betale 435.806,44 kroner til Aalborg Kommune og de samlede sagsomkostninger på godt 160.000 kroner.

Forhistorien er, at godsejeren i foråret 2008 handlede stik imod fredningen af Lille Vildmose ved at jordbehandle, gødske og tilså et areal, som han havde fået en millionerstatning for at lade stå urørt med henblik på naturgenopretning til højmose.

Ulovlighederne, der fandt sted klos op ad Tofte Mose, som er den bedst bevarede højmose i det nordvesteuropæiske lavland og en af verdens mest truede naturtyper, blev konstateret af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Aalborg.

Sagen blev straks anmeldt til naturmyndigheden Aalborg Kommune, som den efterfølgende tid kom ud for obstruktioner og chikanerier i området, da godsejeren trods klare påbud nægtede at fjerne den ulovlige kunstgødning og slette sporene efter de afgrøder, der var sået stik imod fredningen.

Det endte med, at kommunen måtte hyre en entreprenør til at udføre det nødvendige arbejde og derpå sende en regning til den usamarbejdsvillige godsejer, der kvitterede ved at rejse en retssag mod Aalborg Kommune og Naturog Miljøklagenævnet, der bakkede kommunens håndtering af sagen op.

Sagen er nu foreløbigt slut med afgørelsen fra Retten i Aalborg, der slår fast, at naturens instanser har haft loven på deres side i hele forløbet. ”Det er grotesk, at en godsejer kan hyre en advokat til at mudre en klar sag til, som det er sket i Lille Vildmose-fredningen. Fra sagens begyndelse i maj 2008 har det været soleklart for alle naturkyndige, at godsejeren handlede ulovligt. Det har været lige så klart, at Aalborg Kommune som naturmyndighed har handlet lige efter bogen, ligesom Natur- og Miljøklagenævnet har bakket kommunen op, som det skal,” siger Søren Chr. Jensen, formand for DN i Aalborg.

Arne Thomsen, Kongstedlund Gods Aps, har anket afgørelsen fra Retten i Aalborg til Vestre Landsret.

51

53. Offentligt debatmøde om naturen i Lemvig og den biologiske mangfoldighed.

Paneldeltagere med lokalkendskab. Derefter årsmøde. Kontakt: Jens Johan Brogaard, 97820489, br@lemvig-gym.dk NORDDJURS www.dn.dk/norddjurs Årsmøde. Onsdag d. 9. november kl.

19.30-22. Mødested: Pavillonen, Kærvej Grenaa. Info: Lars Sloth, tlf. 86 32 58 94, norddjurs@dn.dk

REGION SYDDANMARK ASSENS www.dn.dk/assens Årsmøde. Onsdag d. 16. november kl.

19-22. Mødested: Hjemstavnsgården i Gummerup. Årsmøde med foredrag af museumsinspektør, cand.phil. Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer: Bronzealderfyrster med internationalt netværk – nye fund fra Sydvestfyn. Info: Johannes Jacobsen, tlf. 64 47 14 86, johannesjacobsen@webspeed.dk

RANDERS www.dn.dk/randers Årsmøde. Lørdag d. 5. november kl.

14-16.30. Mødested: Randers Golf Klub Himmelbovej, 8920 Randers NV. Vi går først en tur på golfbanen og hører om, hvordan man passer og plejer banen.

Selve årsmødet starter kl. 15.00. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Hans Skytte, tlf. 86 46 61 21, hansskytte@sol.dk

ESBJERG www.dn-esbjerg.dk Sort sol. Fredag d. 7. oktober kl. 1821.30. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Henrik Præstholm, tlf. 82 43 06 55.

SKANDERBORG www.dn.dk/skanderborg Svampetur i Kolskoven. Lørdag d.

1. oktober kl. 13-15.30. Mødested: P-plads v.

Kollens Mølle. Hovedvægten er på spiselige, letgenkendelige svampe. Medbring gerne kurv og kniv. Turen, der varer ca. 3 timer, slutter med en svampeudstilling, hvor de fundne svampe gennemgås. Husk kaffe og påklædning efter vejret. Info: Hans Gravsholt, tlf. 86 95 41 55 hagra@gefiberpost.dk

Sort sol. Fredag d. 14. oktober kl. 17.4521. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Bodil Krenzen, tlf. 75 46 10 35.

SKIVE www.dn.dk/skive-salling Årsmøde. Onsdag d. 23. november kl. 19.30-22. Mødested: Ny Skivehus, Odsgaardvej 15A, Skive. DN’s landbrugsfaglige medarbejder Thyge Nygaard kommer med et oplæg til debat om landbrug. Alle er velkomne. Derefter afholdes årsmøde for medlemmer.

Kontakt: Anni Oppelstrup, 2893 1072, a.e.oppel@vip.cybercity.dk STRUER www.dn.dk/struer Svampetur og årsmøde. Søndag d.

2. oktober kl. 13.30-17. Mødested: Naturskolen Kjærgårds Mølle. DN-Struer inviterer til en svampetur i Klosterheden Plantage i forbindelse med årsmødet i afdelingen. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius@gmail.com

Sort sol. Lørdag d. 8. oktober kl. 1821.30. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Henrik Præstholm, tlf. 82 43 06 55.

Sort sol. Lørdag d. 15. oktober kl. 17.4521. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Bodil Krenzen, tlf. 75 46 10 35.

Sort sol. Søndag d. 16. oktober kl. 17.4521. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Bodil Krenzen, tlf. 75 46 10 35.

FANØ www.dn.dk/fanoe Årsmøde. Tirsdag d. 1. november kl.

19.30-21.30. Mødested: Nordby skole.

Kom til årsmøde og drøft DN’s arbejde på Fanø og i Nationalpark Vadehavet. Info: Britt Schak Hansen, tlf. 75 16 27 61, dn@ fanoe.dk FREDERICIA www.dn.dk/fredericia Årsmøde. Onsdag d. 9. november kl.

19-21.30. Mødested: Restaurant Oven Vande. Årsmøde. Nærmere information følger og kan ses på www.dn.dk/ fredericia. Info: Karsten Enggaard, tlf.

75 94 31 66, fredericia@dn.dk.

VIBORG www.dn.dk/viborg Årsmøde. Onsdag d. 26. oktober kl. 1922. Mødested: Gudenåvej 22a, Bjerringbro. Info: Vagn Dissing, tlf. 86 67 50 25, Viborg@dn.dk

FAABORG-MIDTFYN www.dn.dk/faaborg-midtfyn Årsmøde. Torsdag d. 27. oktober kl.

19-22. Mødested: Ringe Bibliotek. Nærmere omtale af årsmødet i dagspressen.

Dagsorden i følge vedtægterne. Info: Birgit Bjerring, tlf. 32 15 11 45 / 23 86 87 72, birgitbjerring@yahoo.dk

ÅRHUS www.dn.dk/aarhus Skal grise være selvlysende?

Onsdag d. 12. oktober kl. 19. Mødested: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skal grise være selvlysende? Hør Preben Bach og Klaus Sall tale for og imod GMO. Entre: 40,- Medlemmer: 30,- Tilmelding: senest d. 5/10 til Anna Eklöf, tlf. 86 27 70 88, anna.ekloef@gmail.com

KERTEMINDE www.dn.dk/kerteminde Det tabte land/ ved Kjeld Hansen. Tirsdag d. 25. oktober kl. 19-21.30.

Mødested: Ullerslev Kultur- og Idrætscenter, Skolevej 2, 5540 Ullerslev. Foredrag med forfatter & journalist Kjeld Hansen. ”Det tabte land” Arrangeres i samarbejde med DN-Nyborg. Info: Tonny Jack Nielsen, tlf. 65 95 16 81, kerteminde@dn.dk

52 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

KOLDING www.dn.dk/kolding Årsmøde. Tirsdag d. 8. november kl.

19-21.30. Mødested: KUC, Ågade 27, 6000 Kolding. Årsmøde i DN-Kolding. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Uffe Paaske, tlf. 22 82 44 89, paaske@paradis.dk NORDFYN www.dn.dk/nordfyn Årsmøde. Tirsdag d. 8. november kl.

19.30-22. Mødested: Bogense Hotel. Mød op til årsmødet, og hør, hvad der er sket i afdelingen i det forløbne år. Efter årsmødet vil DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen holde foredrag: Kampen om arealerne, herunder om retten til naturen. Info: Kurt G. Holm, tlf. 65 96 48 11, kurtgholm@gmail.com NYBORG www.dn.dk/nyborg Det Tabte Land: Foredrag med forfatter og journalist Kjeld Hansen. Tirsdag d. 25. oktober kl. 1921.30. Mødested: Ullerslev Kultur- og Idrætscenter, Skolevej 2, 5540 Ullerslev.

Foredraget giver en storstilet og afslørende afdækning af kampen om den danske natur og dens dramatiske forarmelse gennem de seneste 250 år. Kaffe og kage kan købes på stedet. Arrangeres i samarbejde med DN Kerteminde. Info: Charlotte Mcainsh, tlf.

51 90 05 87, mcainsh@privat.dk Årsmøde. Tirsdag d. 8. november kl.

19-22. Mødested: Ullerslev kulturhus, Skolevej 2, Ullerslev. Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 1 uge før mødet. Sendes til nyborg@dn.dk eller Assensvej 14, 5853 Ørbæk. Efter mødet er der lysbilledforedrag om ugler, falke og padder på Østfyn - hvad kan den enkelte forbedre i sin have. Info: Pia Ellegaard Jørgensen, tlf. 25 37 30 42, nyborg@dn.dk ODENSE www.dn.dk/odense Fra urskov til ager - fotoforedrag. Tirsdag d. 22. november kl. 1921.10. Mødested: Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense.

Fra urskov til ager – et glimt af planternes Danmarkshistorie v. økolog og fotograf Jørgen Mathiasen. Hør om de smukke planter i landskabet, fra urtidens vilde natur over oldtidens kornmarker med enkorn, spelt og dværghvede til nyere tid. Kontakt: Jørgen Mathiasen, 65 96 44 84.

SVENDBORG www.dn.dk/svendborg Årsmøde. Tirsdag d. 15. november kl. 1922. Mødested: Multihuset, Gl. Skårupvej 3, Boldklubben Stjernens lokaler. DN’s fredninger gennem 100 år v/ Ella Maria BisschopLarsen. Valg af ny bestyrelse samt let anretning af øko-oste. Info: Christina Åkerman, tlf.

62 20 56 21, christina.akerman@mail.dk SØNDERBORG www.dn.dk/soenderborg Årsmøde. Mandag d. 14. november kl.

19-22. Mødested: Sønderborghus. Der afholdes årsmøde på Sønderborghus,

hvor DN er vært ved en kop kaffe. Se de lokale aviser og vores hjemmeside for nærmere detaljer. Info: Finn Lindhart, tlf.

74 43 32 03, finn@lindhart.com TØNDER www.dn.dk/toender Årsmøde. Mandag d. 24. oktober kl.

19-22. Mødested: Oplyses senere. Info: Søren Eller, tlf. 74 72 36 50, toender@dn.dk VARDE www.dn.dk/varde Årsmøde: ”Vi skaber selv fremtidens natur”. Onsdag d. 9. november kl. 19-22. Mødested: Annonceres senere på dn.dk og i ugeaviserne. Årsmødet indledes med foredraget ”Vi skaber selv fremtidens natur” ved forfatter Kjeld Hansen.

Herefter årsmøde ifølge vedtægterne.

Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk VEJEN www.dn.dk/vejen Årsmøde. Torsdag d. 3. november kl. 19.30-22. Mødested: Foreningshuset, Byagervej 1, 6650 Brørup. Kom og hør spændende historier om Baldersbæk og manden Holger Petersen, der stod bag de mange Københavnerplantager på egnen. Det er historiker Holger Grumme, som fortæller og viser billeder. Efter oplægget er der årsmøde efter foreningens vedtægter. Info: Mogens Kjær Poulsen, tlf. 75 39 62 75, jette.lange.poulsen@gmail.com VEJLE www.dn.dk/vejle Familiesvampetur i Munkebjerg Skov. Lørdag d. 1. oktober kl.

14-16. Mødested: Den første P-plads ved Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125.

Turen starter med en kort introduktion til svampe, hvor vi kigger på de vigtigste grupper af spisesvampe og giftige svampe. Medbring kurv og kniv. Turleder: Lars Kromann-Larsen. Arrangør: VejleBørkop lokalkomite. Info: Uffe Rømer, tlf.

50 57 16 27, ufferomer@gmail.com Årsmøde i Jelling-Grejs lokalkomite. Onsdag d. 2. november kl. 19.3022. Mødested: Bredagerskolen i Jelling.

Dagsorden iflg. vedtægterne. Foredrag annonceres på www.dn.dk/jelling og i Jelling Lokalavis. Info: Westy Esbensen, tlf.

75 87 17 99, westy@jellingnet.dk Årsmøde i Egtved-Give lokalkomite. Mandag d. 28. november kl. 19-22.

Mødested: Vingsted Historiske Værksted, Vingstedvej 58, Bredsten. Kontakt: Anne Birgitte Levisen, 75 86 58 69, vejle@dn.dk AABENRAA www.dn.dk/aabenraa Årsmøde. Onsdag d. 9. november kl.

19.30-22. Mødested: Nygadehuset, Nygade, Aabenraa. DN Aabenraa afholder årsmøde. Der annonceres inden mødet om foredragsholder om Aabenraas natur.

Info: Per Kleis Bønnelycke, tlf.

74 67 67 67, kleis@mail.dk

Arrangementer på Skovsgaard 2011 Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 62572666 og e-mail mkp@dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland.

Læs mere om Skovsgaard på www.skovsgaardgods.dk og www.danmarksnaturfond.dk Deltagelse i ture og arrangementer er gratis, når der er betalt entré til Skovsgaard: Voksne 60 kr., børn og unge under 18 år samt medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening har gratis entré.

Arrangementer i skolernes efterårsferie Mandag d. 17. oktober til fredag d. 21. oktober Åbent naturværksted Skovsgaards naturværksted er åbent alle hverdage i efterårsferieugen fra kl. 10 til kl.

16. Ud over aktiviteterne i Kys Frøen, er der følgende særlige ferieaktiviteter på programmet:

• • • •

oglefolk og bladfeer – Lav fantasidyr af naturens materialer.

K orn til brød – Kværn korn til mel og bag dit eget brød K Uld til bold – Lav din egen bold af kartet fåreuld Hjem til havens fugle – Lav fuglekasser

Onsdag den 19. oktober kl. 16-21 SKOVGAARDNATTEN Aktiviteter for hele familien: Snit roelygter, lav stoftryk med kartofler, lav fantasidyr af naturens materialer, lyt til flagermus, tag med på rundvisning i Skovsgaards mørke gemakker og meget andet.

Naturværkstedet er åbent for aktiviteter fra kl. 10.

NYT FRA SKOVGAARDEN

Kys Frøen og kom tættere på naturen Alle dage fra 1. maj til 23. oktober 2011.

Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 9 forslag til aktiviteter: • • • • • • • • •

Vandhullets vanvittige væsner - På opdagelse i vandhullerne Skatte fra fortiden - GPS-jagt Få fod på sporet - Lav gipsaftryk Fang fuglefløjt - Optag fuglestemmer Korn til kage - Kværn en pandekage De gode og de onde - Markens nytte- og skadedyr Godter fra grøftekanten - Vilde frikadeller Heksetricks - Tryghed og trivsel Krible-krable - kravl i krattet

Rigtig god tur - I er på egen hånd og bestemmer selv tempoet!

Læs mere på www.kys-froen.com

Fang katten Natur og kunst er sovs for sanserne – og endnu kan det nås at opleve eftersommerens kunstudstilling på Skovsgaard, hvor kunstnerne Alfio Bonanno og Henriette Lorentz fylder de gamle højloftede sale med malerier og installationer.

Store dele af udstillingen, der har titlen ”Fang Katten”, er inspireret af Skovsgaards natur og historie – og selvfølgelig af den tidligere ejer, frøken Fugledes store kærlighed til katte.

Pladsen foran Skovsgaards hovedbygning er ligeledes prydet af fantasifulde installationer lavet i Alfio Bonannos foretrukne materialer: natursten og store krogede træstammer.

Udstillingen kan endnu opleves i skolernes efterårsferie fra den 15.-23. oktober: hverdage kl. 10-16 (onsdag til kl. 21), weekender kl. 11-16.

53

Strømlund udlejes til ferieophold

Ferieidyl på

Skovsgaard Ferieidyl på Gods Skovsgaard Gods

Danmarks to Danmarks Naturfond Naturfond har har to idylliske idylliske feriehuse feriehuse på på SkovsSkovsgaard Sydlangeland. gaard Gods Gods på på Sydlangeland.

Deligger liggerved vedPåøskoven Påøskoven, tæt De tæt ved smukt ved stranden stranden ii et smukt og og af- afvekslende vekslende landskab. landskab. Påøgaard Påøgaardhar (billedet) (billedet) 160 m2har med160 8 2 og 12 sovepladser. m Og har sovepladser, og Lundstedet Lundstedet har sovepladser.

85 m2 med 4Pri85 m2 med 4-6 til 6 sovepladser. ser fra 2000 pr. uge. 10% rabat fra 2.400 kr. pr. uge. tilPriser medlemmer.

10%rabat til medlemmer.

Yderligere information: Yderligere information: Tranekær Sommerhusudlejning, Danmarks Tranekjær tlf: 62 59Naturfredningsforening 15Sommerhusudlej45, Bibi Munkholm e-mail: anita@hanbergs.dk. ning, tlf.: 62 59 15 45, Telefon: 22 34 50 06 e-mail: anita@hanbergs.dk E-mail: bim@dn.dk

www.dn.dk/paaoegaard

Se mere på

www.dn.dk/paaoegaard

Naturens Dag tryllebandt danskerne Mere end 64.000 danskere tog ud i den forunderlige natur på Naturens Dag, der tilbød over 200 arrangementer overalt i landet. Dertil kom 80.000 børn, der i hele ugen op til Naturens Dag den 11. september gik på opdagelse i det grønne. I alt deltog mere end 144.000 danskere i Naturens Dag. Naturens Dag har i år haft vand som tema, og oplevelserne har haft tilbud som fisketure, sejlture, dyk i åen, vanddyr under lup og krabbefangst. Livet i og ved vandet vækkede alle sanser og gav danskerne spændende oplevelser med vand i hele Danmark.

Stor tak til alle der var med til at gøre Naturens Dag til en succes.

I 2012 foregår Naturens Dag søndag den 9. september for alle og i uge 36 for skoler og institutioner.

Læs mere på www.naturensdag.dk

54 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2 0 11

Skaf et medlem

*

Så er vi endnu flere, som sammen tager naturens parti.

Sådan gør du:

1. Ring til tlf. 39 17 40 40.

2. Mail til medlemsservice@dn.dk 3. Eller tast www.dn.dk/skaf-et-medlem

* Et medlemskab koster kun 315 kr. pr. år

Vi kvitterer med vores populærest e gave: Naturkalen deren 2012

Du skal oplyse:

1. Det nye medlems navn og adresse.

2. Dit eget navn, adresse og medlemsnummer, som står over dit navn på medlemsbladet.

Så sender vi et girokort til dig.

Sådan får du gaven:

Straks vi har modtaget kontingentbetalingen fra dig, sender vi dig en velkomstkuvert i det nye medlems navn, lige klar til at give som gave sammen med Naturkalenderen 2012.

Du kan naturligvis også vælge at beholde Naturkalenderen selv.

- så let er det!

55

butik

1A

medl. pris

139,-

© Foto: Morgend

is, Trehøje,

Mols Bjerge:

Jesper Tønning.

Tekst af Bo

Håkansson

Med Naturkalenderen hjemme på væggen kan du nyde Danmarks smukkeste natur måned for måned - hele året igennem. 2012 udgaven er nu på gaden. Køb den til dig selv eller som gave til en anden naturelsker, og husk at overskuddet fra Naturkalenderen 2012 går direkte til vores arbejde for at beskytte Danmarks natur.

Meld dig NOR DI

541

SK

www.dn.dk eller

tlf. 39 17 40 40

Du har brug for

naturen. Og den

har brug for dig!

469

© Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk © Foto: Bert Wiklund

MILJØMÆ

Tryksag

SK

NING

Meld dig ind på

541

NOR DI

RK

ING

Miljøregistreret (EMAS reg. nr. DK-000084)

ind på

www.d n.dk eller

tlf. 39

17 40 40

Du har

brug for

n. Og den

har brug

for dig!

nature

Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

RK

NING

DK-00008 4)

.dk

Miljøregistreret (EMAS

2012

KN

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf. 39 17 40 40

469

reret (EMAS

reg. nr.

NDEREN © Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk © Foto: Niels Thye

Æ

469

© Foto: © Bert Foto:Wiklund Bert Wiklund /bwfoto Miljøregist

MILJØM

LE N AT U R K A

MILJØMÆ R

K IS

Tryksag

Tryksag

541

NOR D

Helge næs ved Århus En sneklæ Bugt Stevns Klint dt og forblæ vores st hyld før så Stevns Klint er et af de få steder i Danmark, hvor man kan gå langs med jordlag fra dinosaurernes tid. Klinterne består i høj grad af kalken i et jorddig almind lignen elige fuglea e på Helge de. Når fra små dyr, bryozoer. Få steder ved klinten kan man se fiskeleret, hvis relativt høje indhold af grundstoffet iridium vidner om det enorme rter – agerh næs ved diger. Diger jorden er sneÅrhus ønen. metoernedslag, som var medvirkende til at udrydde dinosaurerne for 65 millioner år siden. En meget fjern slægtning til dinosaurerne har og isdæk og læheg Bugt i Agerh en vinter ønen skifte ket, er n er vigtig solned r ikke til e for dyren det svært at vintercamou gang. Smuk finde føde, e i landbr t, men men der flage, ugslan også barske men må dskab kan være et, også vilkår for finde skjul forblæ om vinter en af ste bare for rovdy en. plette r i buske r af jord og ved for eksem pel

reg. nr. DK-000084)

km i timen.

overvintrende vandrefalke ved klinten. Vandrefalken holder udkig fra klinten, men angriber duer og småfugle ovenfra med mere end 200 i stedet etableret sig på klinten: Vandrefalken. I nogle år har et par ynglet på Stevns. Men også om vinteren kan man være heldig at se Den seksplettede køllesværmer på okseøje Den seksplettede køllesværmer er på listen over truede sterrige enge og arter, men findes overdrev. Larven i Høvblege på Møn. lever på ærteblomstred vinge, dels fra de Den voksne køllesværmer e urter, f.eks. kløver. køllelignende følehorn. findes på blomNavnet har den dels fra de tydelige seks pletter på hver

medl. pris

89,-

2

3

Samkøb af kalender og postkort. Varenr. 3061 ikke medl. 295,medl. pris 219,-

1B

Alle fem titler

299,-

4 1A Naturkalenderen 2012 og postkort Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område.

Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet.

39,5x50 cm.

Varenr. 3881.

Ikke medl.: Kr. 175,Medl. pris: kr. 139,-

Vi sender gerne Naturkalenderen til udlandet. Se priser og hvordan på www.dnbutik.dk

1B Postkort, 12 stk. Dobl. m/kuverter: Varenr. 3883.

Ikke medl.: Kr. 119,Medl. pris: kr. 89,-

3 Jubilæumskopper Højde: 7 cm. Diameter: 7 cm. Indhold: 17 cl. Tåler maskinopvask. Sælges i sæt af to stk. Red Haren: Varenr. : 3745.

56 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2011

2 Danmarks Fredede Områder Den ultimative turguide til de smukkeste naturområder i Danmark. Opdelt efter landsdele og forsynet med gode landsdelskort og lokalkort, så man let kan cykle ud og nyde naturen.

424 sider Indbundet.

Varenr. 1299. Ikke medl.: Kr. 299,Medl.pris: kr. 199,-

Rig Natur: Varenr. : 3746.

Rent Vand: Varenr. : 3747.

Ikke medl.: Kr. 299,Jubilæumsmedl.pris: Kr. 249,(Pr. sæt. af 2 stk.)

Alle 6 kopper: Varenr. 3748.

Ikke medl.: Kr. 895,Jubilæums-medl.pris: Kr. 599,( 3 forskellige sæt af 2 stk.)

4 Danmarks Natur Danmarks Natur er en serie på fem titler i en serie, som er lettilgængelige og overkommelige håndbøger, der beskriver og illustrerer de mest almindelige dyr og planter, du kan finde i den danske natur.

Insekter: Varenr. : 3729.

5 Fugle i haven: Varenr. : 3730.

Vilde planter: Varenr. : 3731.

Svampe: Varenr. : 3732.

Fugle i landskabet: Varenr. : 3733.

Pris pr. stk: Kr. 69,Køb alle fem titler med medlemsrabat: Varenr. 3734. Ikke medl.: Kr. 345,Medl. Pris: Kr. 299,5 Danmarks Dejligst - 100 fredninger Coffeetablebook indeholdende 100 smukke fotografier fra de skønneste danske naturområder krydret med historier fortalt af kendte danskere. 224 sider i format 20x30cm – hardcover.

Varenr. 3885.

Ikke medl.pris: kr. 199,Medl.pris: kr. 179,-

a

b

C D

e

a

b

D

6

7 E

C

9

8 6A Ortlieb Ultimate5 M Plus Styrtaske Vandtæt styrtaske. Let at på- og afmontere og kan laves til en skuldertaske på ingen tid. Kan låses. Indvendig lomme, to ydre mesh lommer med lynlås og refleks. H:21. B:23. D:14 cm. 7 L, 680g Varenr. 3753. Ikke medl.: Kr. 650,Medl. pris: kr. 599,6B Ortlieb Back- og Front Roller Plus Cykeltasker Cykelbagtasker med vandtæt rullelukning.

Lynhurtig montering, som med et tag i bærehåndtaget klipses af og på bagagebæreren. Refleks og bærehåndtag. Sæt med 2 stk.

Backroller: H:42. B:32. D:23 cm. 20 liter, 840 g. Varenr. 3751.

Ikke medl.: Kr. 1000,- pr. sæt.

Medl. pris: kr. 899,- pr. sæt.

Frontroller: H:30. B:25. D:14 cm. 12,5 liter, 720 g. Varenr. 3752.

Ikke medl.: Kr. 800,- pr. sæt.

Medl. pris: kr. 719,- pr. sæt.

6C Ortlieb Officebag Vandtæt cykeltaske til hverdagsbrug.

Lynhurtig montering, som med et tag

i bærehåndtaget klipses af og på bagagebæreren. Skulderrem, så du nemt kan tage den med. Kan indeholde A4 mapper og bærbar computer. Diverse lommer.

Medium: H:30. B:40.D:10 cm. 13 L. 1470 g. Varenr. 3756.

Ikke medl.: Kr. 700,Medl. pris: kr. 619,Large: H:30. B:40. D:17 cm. 21 L. 1730g. Varenr. 3757.

Ikke medl.: Kr. 850,Medl. pris: kr. 769,6D Ortlieb Sling-It Vandtæt og polstret skuldertaske med 2 indvendige lommer. Meget egnet til sikker transport af bærbar computer.

Medium: H:36. B:36. D:14 cm. 698g 17 L.: Varenr. 3754.

Ikke medl.: Kr. 700,Medl. pris: kr. 619,Large: H:38. B:39. D:15 cm. 848g. 22 L Varenr. 3755. Ikke medl.: Kr. 750,Medl. pris: kr. 669,6E Ortlieb Dry Bag PS10.

Vandtætte og superlette poser med en forstærket bund, så du kan organisere

din bagage – og holde den tør. Toppen rulles mindst tre gange og lukkes med spændet.

1,5L: H: 8. B:38.D:12 cm. 28g Varenr. 3758. Ikke medl.: Kr. 90,Medl. pris: kr. 79,3L: H:15. B:44.D:14 cm. 36g Varenr. 3759. Ikke medl.: Kr. 100,Medl. pris: kr. 89,7L: H:27. B:55.D:17 cm. 48g Varenr. 3760. Ikke medl.: Kr. 125,Medl. pris: kr. 99,12L: H:32. B: 67.D:21 cm. 62g Varenr. 3761. Ikke medl.: Kr. 140,Medl. pris: kr. 119,22L: H:42. B: 83.D:26 cm. 86g Varenr. 3762. Ikke medl.: Kr. 150,Medl. pris: kr. 129,7 Plakater Mål: 70x100 cm.

Rovfugle: Varenr. 2046.

Havens fugle: Varenr. 2045.

Svampe: Varenr. 2047.

Sommerfugle: Varenr. 2048.

Ferskvandsfisk: Varenr. 2320.

Saltvandsfisk: Varenr. 2330.

Ikke medl.: Kr. 149,Medl.pris: Kr. 129,-

8A Redekasse til spætte Varenr. 3139. Ikke medl.: Kr. 259,Medl.pris: Kr. 229,8B Egernhus Varenr. 2175. Ikke medl.: Kr. 425,Medl.pris: Kr. 389,8C Foderhus: Varenr. 3802. Ikke medl.: Kr. 379,Medl.pris: Kr. 349,8D Redekasse til gråspurve Varenr. 3157. Ikke medl.: Kr. 329,Medl.pris: Kr. 299,8E Sommerfuglehus Varenr. 2177. Ikke medl.: Kr. 139,Medl.pris: Kr. 119,9 Skræmmefugle Opklæb skræmmefugle på dine vinduer og red mange fugleliv.

En pakke indeholder to røde og to sorte rovfuglesilhoutter. Opsætningsvejledning medfølger.

Varenr. 1969.

Ikke medl.: Kr. 89,Medl.pris: Kr. 59,-

57

Sådan handler du 1. Bestil online på www.dnbutik.dk Bestil og betal direkte over sikker netforbindelse med Dankort eller Visa. Det er nemt og sikkert.

2.Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen.

SPAR 300,-

3. Check: Medsend udfyldt check sammen med bestillingskuponen.

4. Netbank: Overfør beløbet til vores konto i Danske Bank Reg. 4180 konto 642 2330. Send bestillingskuponen med posten, og påfør, hvad betalingen er mærket med.

Butikken fremsender ikke varer uden forudbetaling, så der kan ikke bestilles varer pr. telefon.

SPAR 600,-

Spørgsmål: Ring tlf. 31 19 32 22, hverdage mellem kl. 10-15.

Eller mail til butik@dn.dk Leveringstid: Vi leverer varerne hurtigst muligt, typisk inden for 4-5 dage, men i travle perioder kan der gå op til to uger.

Vi benytter Post Danmark med omdeling direkte til dit hjem eller arbejdsplads.

11

Bytteret: Du har 30 dages fuld retur- og bytteret på alle varer. Hvis en vare har en fejl eller er fejlekspederet, betaler vi dine fragtudgifter, når du har returneret den. Levering kan ske, så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

Send bestillingskuponen i en lukket kuvert til: DN Butik, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

10

Husk at vedlægge porto- og eksp. gebyr: Betalingsform Dankort, Visa, check, netbank

Medlem Kr. 45

Ikke medlem Kr. 69

"

SPAR 400,-

Bestillingskupon Medlemsnr. (Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet)

12

Navn: Adresse: Postnr./By: Tlf., dagtimer:

13

E-mail:

daNKORT- og visaBETALING Dankort nr.

Kontrolcifre

58 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2011

Dato: 5 8 |

Gyldigt til

|

N a t uUnderskrift: r og Miljø n r. 2

|

2010

I alt at betale Porto- og eks. gebyr: 45/69kr.

Str.

Jeg støtter Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for naturen med kr.:

12 Steiner 8x22 Kikkerten, du har med overalt! Praktisk og elegant lommekikkert i nyt, moderne design. Modellen er udstyret med en ”skridsikker” gummibeklædning de steder, hvor man holder kikkerten.

Vægt: 231 g Varenr. 3750. Ikke medl.pris: Kr. 999,- Medl.pris: Kr. 599,-

14 Steiner SkyHawk 8x42 og 10x42 Kikkertserie til det aktive udeliv - ideel til fuglestudier.

Kikkert, hvor man får rigtigt meget for pengene.

Bak4 prisme og fuldt multicoatede linser. Specielbehandlet optik sikrer høj kontrast, skarpe og farveægte billeder. Ny nærfokus-funktion gør, at man hurtigt kan skifte fra uendeligt til nærfokus på 2 meter. Grebssikker gummiarmering. Regntæt. Skrå øjestykker, som kan klappes ned. Leveres i taske.

8x42: Vægt: 635 g Varenr. : 2305. Ikke medl.pris: Kr. 3.299,Medl.pris: Kr. 2.799,10x42: 770 g Varenr. : 2304. Ikke medl.pris: Kr. 3.499,Medl.pris: Kr. 2.299,-

Varenavn

11 Focus Spottingscope 20-60x60 Spottingscope med forstørrelse 20-60x60.

Ideel til fuglestudier, hvor man ønsker at komme tæt på.

Super udsigtskikkert, som leveres med et højt stativ klar til brug. Varenr. 3768.

Ikke medl.: Kr. 1.599,- Medl.pris: kr. 999,-

13 Kowa kikkert BD - 8x42 Specielt udviklet til at indfange store naturoplevelser i alt slags vejr. Helt nyudviklet kikkert i højeste kvalitet, som grundet en ny C3 coatning ikke blot giver klare og skarpe billeder, men også en perfekt farvegengivelse og kontrast.

Fasekorrigeret Roof-prisme, fuldt multicoated optik, opskruelige øjestykker, grebssikker gummiarmering, vandtæt og dugfri. Leveres med taske. 745 g Varenr. : 3818. Ikke medl.pris: Kr. 3.499,Medl.pris: Kr. 2.999,-

Antal

10 Focus Aquafloat kikkert Solid konstruktion, enkel og nem at stille skarp.

Kikkerten har en gedigen gummiarmering og maksimum lysstyrke om dagen såvel som i nattetimerne.

Aquafloat-kikkerten har indbygget præcisionskompas med natbelysning. BaK-4-prismerne er med til at give de bedste betragtningsbetingelser om natten. Kikkertens linser gengiver motiverne med en fantastisk opløsning og brillians. Kikkerten er 100% vandtæt og nitrogengasfyldt. Leveres med etui. Vægt 1200 g Varenr. 3766.

Ikke medl.: Kr. 1.299,- Medl.pris: kr. 999,-

Varenr.

14

Stk./pris kr.

I alt kr.

Afkryds her, hvis adressen er til dit arbejde/erhverv

Tilbud til Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer: Gratis abonnement på GlobalEnergi et helt år – værdien er 150 kr.

Tilbud gælder frem til 31. dec. 2011 for nye kunder hos SEAS-NVE.

Tilmeld dig direkte på www.seas-nve.dk/dn

GlobalEnergi – en ren beslutning Klimaet har brug for flere vindmøller på landkortet.

GlobalEnergi handler om at give noget tilbage til naturen, hver gang du bruger strøm.

Med GlobalEnergi tager du aktivt stilling til at bidrage til nye ved­ varende energianlæg via dit strømforbrug.

Dit ekstra bidrag overfører SEAS­NVE ubeskåret til Klimafonden, der har til formål at investere i og opføre vedvarende energianlæg.

Det er din garanti for, at din indsats skaber mere vedvarende energi.

• GlobalEnergi følger dit elforbrug og er bagudbetalt.

• Det er gratis at skifte til GlobalEnergi – og det er nemt.

• Klimafonden er en selvstændig og uafhængig fond, der investerer i og opfører nye vedvarende energianlæg.

• SEAS­NVE er Danmarks største andelsejede energiselskab.

• Læs mere og tilmeld dig på www.seas-nve.dk/dn

Klimafonden anbefales af: 59

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

2 |

Natur & Miljø

|

n r. 5

|

2011