Ã…RSBERETNING & REGNSKAB 2017
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
3
KO P E N H AG E N F U R TOG M A R K E DSA N D E L E I 2 017
4
P E LS – E T BÆ R E DYGT I GT N AT U R M AT E R I A L E
P E LS E R F R E M T I D E N S BÆ R E DYGT I G E M AT E R I A L E 8
W E L F U R – C E RT I F I C E R I N G A F DY R E V E L FÆ R D E N
15
S LOW FAS H I O N S K A L A F LØS E FAST FAS H I O N
15
BÆ R E DYGT I GT P E LS D ES I G N
16
O H ! BY KO P E N H AG E N F U R
18
DA N S K M I N K AV L E R C I R K U L Æ R B I OØ KO N O M I
21
P E LS E N S M I LJ Ø PÅV I R K N I N G S K A L D O K U M E N T E R ES
22
KO P E N H AG E N F U R S PA R E R PÅ E N E RG I E N
P E LSSA LG E T 2 0 17 28
P R I S E N PÅ M I N KS K I N D ST EG I SVÆ RT M A R K E D
30
KO P E N H AG E N F U R ØG E D E O M SÆ T N I N G E N
34
O M KOST N I N G E R OG I N V EST E R I N G E R
36
EG E N K A P I TA L OG K A P I TA L K R AV
37
U D LO D N I N G T I L M E D L E M M E R N E
40
U D E N L A N DS K E S K I N D ST Y R K E R DA N S K E AV L E R ES FO R R E T N I N G
42
KO P E N H AG E N F U R – E N A R B E J DS P L A DS I VÆ KST
44
N Y E POT E N T I A L E R I M A R K E D E T
47
KO P E N H AG E N F U R C E M E N T E R E R FØ R E R POS I T I O N E N
48
KO P E N H AG E N F U R OG N O RG ES P E LS DY R A LS L AG I H I STO R I S K A F TA L E
50
SWA K A R A – BÆ R E DYGT I G P E LS FRA NAM I BIA
53
PA N DA E R N E KO M M E R
54
KO P E N H AG E N F U R STØT T E R D E DA N S K E O L-A M B I T I O N E R
R EG N S K A B 56
1
H OV E D - OG N ØG L E TA LSOV E RS I GT, R ES U LTATO PGØ R E LS E OG BA L A N C E
2
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
KOPENHAGEN FUR TOG MARKEDSANDELE I 2017 Kopenhagen Fur og de danske minkavlere kom generelt godt igennem 2017, selvom det på nogle områder var et svært år. Gennemsnitsprisen på minkskind endte under produktionsprisen, men der var lyspunkter undervejs i auktionssæsonen, som pegede frem mod bedre balance i markedet. Gennemsnitsprisen på danske minkskind steg fra 235 kr. i 2016 til 262 kr. i 2017.
det fra 3 mio. kr i 2016 til 125 mio. kr. i 2017 Derfor kan Kopenhagen Fur udlodde 113 mio. kr. til andelshaverne. De danske minkavlere er generelt velkonsoliderede, og fastholdelsen af den danske produktions størrelse, viser de danske minkavleres gode konkurrenceevne. Auktionshuset Kopenhagen Fur har også vist sin styrke med en stigende markedsandel af de skind, som sælges gennem de internationale pelsauktioner. Siden 2013 er markedsandelen vokset fra 54 til 61 procent. Det har været ventet, at den aktuelle situation på pelsmarkedet ville forandre konkurrencesituationen de fire internationale auktionshuse imellem. Det afspejles i Kopenhagen Furs vækst, men også i opløsningen af det amerikanske auktionshus ALC ved indgangen til 2018. Der er nu tre internationale auktionshuse med Kopenhagen Fur som den suverænt største spiller.
Prisen på minkskind toppede i 2013. Den meget høje pris på minkskind førte til en stærkt stigende produktion, som igen har ført til den igangværende priskorrektion. Produktionen af minkskind er nu faldende, og i 2017 blev der produceret knap 46 millioner minkskind i Europa og USA – et fald på næsten 10 millioner siden 2015. Den kinesiske produktion er i samme periode faldet ganske betragteligt, men de præcise produktionstal er præget af meget stor usikkerhed. Der er fortsat lagre i detailleddet, som mangler at blive omsat, før der igen opnås fornyet balance i markedet.
Udviklingen af Kopenhagen Fur skal afspejle de danske minkavleres interesser. Et stort og stærkt auktionshus tiltrækker skind. Skind tiltrækker kunder, og mange kunder i auktionssalen skærper konkurrencen med en positiv indvirkning på prisdannelsen. Kopenhagen Furs størrelse øger værdien af den danske minkproduktion, og derfor er det min ambition, at Kopenhagen Fur også i årene fremover skal være den globale leder i pelsbranchen.
Den danske produktion faldt i 2016 på grund af de store plasmacytoseudbrud i 2015/2016, men produktionen er nu tilbage på niveauet før plasmacytoseudbruddene på trods af den relativt lave pris på minkskind. Et samlet erhverv gik målrettet til bekæmpelsen for at holde de danske minkgårde sunde og sygdomsfri. Det slog mærkbart igennem på Kopenhagen Furs overskud i 2016, men den positive udvikling i plasmacytoseramte gårde og en stigende skindtilgang har øget overskud-
Tage Pedersen, bestyrelsesformand
3
PELS – ET BÆREDYGTIGT NATURMATERIALE Kopenhagen Fur har en vision om at være verdens mest bæredygtige pelshus. I sin natur er pelsdyravl cirkulær, fordi vi bruger afskær fra fødevareproduktion til foderet – det mindsker madspild – vi anvender alt fra minken til biodiesel og gødning, og selve pelsen har flere bæredygtige sider som et biologisk nedbrydeligt naturprodukt med en meget lang levetid. Og bliver man træt af pelsen undervejs, kan den sys om eller måske foræres til næste generation.
Vi producerer verdens fineste og bedste mink- og chinchillaskind, og garvningen skal også leve op til høje bæredygtighedsstandarder. Derfor er det i vores interesse, at vi påvirker branchen i en positiv retning, der understøtter vores mål om at udvikle den danske pelsproduktion. Sammen med vores internationale samarbejdspartnere, har Kopenhagen Fur iværksat et 2-årigt projekt, Fur’s Environmental Credentials, der afdækker den samlede miljøpåvirkning fra gård til færdig pels.
Der er en bred erkendelse af, at menneskeheden er nødt til at ændre på sin måde at forbruge, og pelsbran-
Det vil give os dokumentation for de mange bæredygtige kvaliteter i pels, og samtidig været et redskab vi kan bruge til at blive endnu mere bæredygtige.
DYREVELFÆRDEN ER AFGØRENDE FOR AT BLIVE VERDENS MEST BÆREDYGTIGE PELSHUS, OG DERFOR ER WELFUR-CERTIFICERINGEN AF DYREVELFÆRDEN EN AF GRUNDSTENENE I DEN FREMTID, VI ER VED AT FORME. chen har ét af svarene på, hvordan vi kan udnytte ressourcerne bedst muligt. Fremtidens økonomi vil nemlig blive baseret på brug og genbrug af ressourcer. Vi skal bruge den bæredygtige platform til at sikre, at pels er et naturligt valg for den bevidste forbruger med en stærk og entydig kommunikation om pels som bæredygtigt naturmateriale.
Dyrevelfærden er afgørende for at blive verdens mest bæredygtige pelshus, og derfor er WelFur-certificeringen af dyrevelfærden en af grundstenene i den fremtid, vi er ved at forme. Detailhandlen bliver mødt af kritiske forbrugere, som vil vide, hvad de lægger i indkøbskurven. Det gælder også pels, og derfor skal vi kunne dokumentere dyrevelfærden, og det kan vi med WelFur. Udrulningen er i fuld gang med besøg på danske og udenlandske gårde, og fra 2020 vil alle mink- og ræveskind solgt gennem Kopenhagen Fur være WelFur-certificerede.
Kopenhagen Fur skaber bæredygtige løsninger. Helt lavpraktisk er vi i 2017 begyndt at sælge overskudsvarme fra vores nedkølingsanlæg til Glostrup Forsyning, som kan opvarme 1.000 parcelhuse om året. Det giver mening, at man ikke bare lukker varme ud, når det kan bruges til opvarmning af boliger. Vakuumpakning af skind, som sparer energi til nedkøling, er også en del af indsatsen, og i de kommende år vil vi iværksætte flere andre initiativer, som giver mening både ud fra en betragtning om bæredygtighed og økonomi. De to skal ikke være modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger.
Når WelFur er en realitet, bliver vi den første husdyrgren, der certificerer en produktion ikke bare ud fra de fysiske forhold, dyrene lever under, men også efter adfærd og faktisk trivsel. Det er unikt, og det er af stor værdi i forhold til modehusenes og forbrugernes ønsker om at træffe ansvarlige valg. Jesper Uggerhøj, adm. direktør.
4
Ã… RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
5
Den engelske designkomet Edward Crutchley samarbejdede med Kopenhagen Fur Studio om to minkstyles til London Fashion Week Men's Wear.
6
WELFUR – CERTIFICERING AF DYREVELFÆRDEN I 2017 blev en milepæl i den europæiske pelsbranche nået med starten på udrulning af WelFur-certificering af europæiske pelsdyrgårde. Og fra 2020 sælger Kopenhagen Fur kun mink- og ræveskind fra gårde, hvor dyrevelfærden er WelFur-certificeret.
PROTOKOLLEN FOR MINK Der er arbejdet med WelFur siden 2009. Al videnskabelig litteratur er gennemgået for at kunne opbygge de bagvedliggende faglige protokoller og syv europæiske universiteter har været involveret i processen. Som minkavler skal man igennem tre WelFur-vurderinger på gården – én for hver af de tre perioder i minkens cyklus:
WelFur er kulminationen på et omfattende og kompromisløst arbejde med at lave en forskningsbaseret og uafhængig velfærdscertificering baseret på EU-standarden WelFare Quality®. Dyrevelfærden er en vigtig del af Kopenhagen Furs arbejde mod at blive verdens mest bæredygtige pelshus, og derfor er WelFur en af grundstenene i den fremtid, Kopenhagen Fur er ved at forme. Detailhandlen bliver i stigende grad mødt af bevidste forbrugere, som vil vide, hvad de putter i indkøbskurven. Det gælder naturligvis også pels, og derfor skal pelsbranchen kunne dokumentere dyrevelfærden. Det kan branchen med WelFur.
· Sæson 1: Avlsdyr om vinteren · Sæson 2: Hunner med hvalpe om foråret · Sæson 3: Hvalpe i vækstsæsonen om efteråret På den måde bliver hele minkens livscyklus dækket, og det giver en dækkende vurdering af velfærden indenfor den samlede årscyklus på en minkgård.
WELFUR ER ET KOMPROMISLØST VÆRKTØJ TIL CERTIFICERING AF DYREVELFÆRD
Velfærden på gårdene vurderes ud fra 22 velfærdsparametre, som tilsammen dækker de 12 velfærdskriterier, der igen udgør de fire velfærdsprincipper i Welfare Quality® - EU’s standard for, hvordan man bedømmer dyrevelfærden på besætningsniveau.
Projektet omfatter 3.500 europæiske mink- og rævegårde. Det er en samlet europæisk pelsbranche, med Kopenhagen Fur som initiativtager, der står bag. Brancheopbakning er afgørende for projektets succes. WelFur-vurderingerne er i fuld gang ude på gårdene og kører på sit andet år. De bliver foretaget af certificeringsvirksomheden, Baltic Control, som har stor erfaring med at certificere dyrevelfærd. De første danske minkgårde har i løbet af 2017 haft minimum et WelFur-besøg.
Indikatorerne er udvalgt ved at gennemgå tidligere omfattende forskning og gennem grundige diskussioner mellem forskere inden for området. Alle indikatorer er blevet vurderet i forhold til deres validitet (hvor godt afspejler de minkenes velfærd), troværdighed (hvor gentagelige er de mellem samme og forskellige personer) og anvendelighed (kan de anvendes i praksis med rimelige omkostninger).
Når WelFur er implementeret, bliver pelsbranchen den første husdyrgren, der certificerer en produktion ikke bare ud fra de fysiske forhold, dyrene lever under, men også efter adfærd og trivsel. Det er helt unikt.
8
WelFur måler dyrevelfærden 3 gange i løbet af en årscyklus
10
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
V E L FÆ R DS P R I N C I P P E R , - K R I T E R I E R O G - I N D I K ATO R E R I W E L F U R M I N K
PRINCIPPER
1
2
3
4
KRITERIER
INDIKATORER
1
Fravær af længerevarende sult
Er der for tynde mink?
2
Fravær af længerevarende tørst
Har minkene adgang til egnet drikkevand? Virker drikkeniplen, og er den ren?
3
Komfort ved hvile
Har alle mink adgang til redekasse? Er redekassen tør, ren, uden skarpe kanter og uden lopper?
4
Temperaturmæssig komfort
5
Bevægelsesfrihed
6
Fravær af skader
Har minkene sår eller skader?
7
Fravær af sygdom
Hvor mange mink døde i løbet af perioden? Er der syge mink? Er der mink med diarré eller bevægelsesproblemer?
8
Fravær af smerte pga. management
Er der velfungerende metoder til aflivning af minkene ved pelsning eller ved sygdom og skade?
9
Udfoldelse af social adfærd
Indhuses minkene enkeltvis, parvis eller i grupper i vækstperioden? Hvordan er procedurerne ved fravænning?
10
Udfoldelse af anden adfærd
Udviser minkene stereotyp adfærd? Har minkene berigelse i burene? Har minkene pelsgnav?
11
Gode menneske/dyr relationer samt positive følelser
Er dyrene frygtsomme eller nysgerrige? Hvor ofte og hvor længe håndteres minkene?
GOD FODRING
GOD INDHUSNING
GOD SUNDHED
HENSIGTSMÆSSIG ADFÆRD
11
Er burene beskyttet mod vind, direkte sol og varme? Er redekassen isoleret, fri for træk, og er der adgang til strøelse?
Er der tilstrækkelig plads i burene?
OM WELFUR Det er pelsdyrerhvervet selv med Fur Europe i spidsen, der har taget initiativ til at få indført fagligt korrekte målemetoder som redskab til at dokumentere dyrevelfærden hos pelsdyr. Det gælder ikke mindst den høje velfærd på de danske minkgårde. WelFur er funderet i forskning, og WelFur-målemetoden for mink er gennemarbejdet på Aarhus Universitet i samarbejde med seks andre europæiske universiteter. En god WelFur-score giver den enkelte avler solidt grundlag for med god samvittighed og stolthed at dokumentere høj dyrevelfærd på gården.
CERTIFICERINGEN
WelFur er også et styrings-redskab for avleren, hvilket hjælper til at forbedre produktionen og skindkvaliteten.
•
Vurderingen af hver gård foretages af en auditør fra en uafhængig certificeringsvirksomhed.
•
Vurdering foretages efter minkens årscyklus med vurdering af avlsdyr (januar/ februar), vurdering i hvalpetiden (maj/juni) og i vækstperioden før pelsning (september/oktober/november).
•
Vurderingen foretages ud fra fire overordnede principper: god fodring, god indhusning, god sundhed og hensigtsmæssig adfærd.
•
Vurderingen foretages ud fra en repræsentativ stikprøve på 120 burrum (90 burrum i periode 3) af gården fordelt på 20 sektioner, der er baseret på individuelle gårdforhold som mink- og burtype osv.
•
En vurdering tager nogle timer.
•
En WelFur-certificering kræver tre besøg, ét i hver periode.
•
Når en gård er certificeret, skal certificeringen vedligeholdes med én årlig vurdering.
•
Det er yderligere en forudsætning for certificering, at gården overholder de europæiske regler om indhusning (med særlig fokus på burstørrelser og antal dyr pr. bur) og den nationale lovgivning om pelsdyrhold.
WelFur giver forbrugerne en garanti for dyrenes velfærd.
OM BALTIC CONTROL WelFur-vurderingerne foretages af certificeringsvirksomheden Baltic Control, som er en virksomhed med 35 års erfaring, ISO 9001-certificeret og akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) i henhold til DS/EN 17065 og DS/EN 17020 og medlem af samt i bestyrelsen for International Federation of Inspection Agencies (IFIA). Baltic Control har stor erfaring med at certificere dyrevelfærd. Dyrevelfærd er sammen med bæredygtighed og fødevarer og foder virksomhedens kerneområder, og de udfører certificeringer inden for stort set alle landbrugsdyr. Baltic Controls dyrevelfærdscertificeringer tæller blandt andet: · DANISH grise · Englandsgrise · Antonius · DANISH Transportstandard · QS · Dansk Kalv · Dyrenes Beskyttelses velfærdskoncepter · Coops velfærdskoncepter · Pelsdyr – WelFur
12
Pels er slow fashion og et svar pü nutidens miljøudfordringer.
14
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
SLOW FASHION SKAL AFLØSE FAST FASHION Brug og smid væk-kulturen er en integreret del af modebranchen. Nye varer kommer hele tiden i butikkerne, og vi bruger tøjet i ganske kort tid. Det trækker store ressourcer og ifølge Erhvervsstyrelsen, er mode- og tekstilindustrien én af de mest forurenende i verden kun overgået af blandt andet stål- og kemikalieindustrien.
Pelsbranchen er i sin natur en del af slow fashion-bevægelsen. En pels er en livsinvestering, som holder vinter efter vinter, og som i mange tilfælde går i arv. Bliver man træt af en pels, kan den sys om, og går en søm op, så bliver pelsen repareret, fordi den er for dyrebar til blot at blive smidt ud, som en vanlig vinterfrakke ville blive det. Undersøgelser har vist, at et almindeligt stykke tøj i gennemsnit kun får lov til at blive 2,5 år i garderoben, mens levetiden for en pels er omkring 30 år i garderoben. Det tæller på miljøregnskabet.
Mode- og tekstilindustrien står derfor overfor store udfordringer, hvor forretningen skal omlægges til cirkulære modeller, hvor materialer genbruges, og hvor trækket på klodens ressourcer bliver væsentligt sænket. Der er bred enighed om, at modebranchen skal den vej, og at forbrugerne skal vende sig fra fast fashion mod slow fashion. Begrebet slow fashion dækker på sin vis over gammeldags dyder, hvor enhver ansvarlig husholdning sørgede for at sokker blev stoppet og ikke bare smidt ud, når der gik hul. Genbrug og reparation mindsker ressourceforbruget.
Den samlede pelsbranche er derfor godt positioneret til at indgå i fremtidens miljørigtige tøjforbrug. Det arbejder Kopenhagen Fur på at synliggøre overfor modebranchen og forbrugerne, så pelsbranchens cirkulære forretningsmodel kan komme yderligere i spil og øge Kopenhagen Furs bæredygtige forretning.
I SIDSTE ENDE ER DET BEDSTE, VI KAN GØRE, AT BRUGE TØJET I LÆNGERE TID – OG KØBE FÆRRE NYE TING. Seniorlektor, Patsy Perry, Fashion Marketing, University of Manchester på videnskab.dk
BÆREDYGTIGT PELSDESIGN Designskolen Kolding har forsket i pelsens bæredygtige potentiale. Et forskerteam har i rapporten ”Fur and Sustainability – a Design Perspective”, beskrevet hvordan eksisterende praksisser omkring design og brug af pels giver rigtig god mening i et bæredygtighedsperspektiv. Især set ud fra pelsens lange levetid og den måde både designere, buntmagere og forbrugere ser pels som noget særligt værdifuldt. Dette giver sig udslag i, hvordan pels ofte går i arv, gemmes og passes særligt på, omsys og repareres eller sælges som vintage.
Med afsæt i forskningsrapportens anbefaling om at stimulere designere til at arbejde med bæredygtige principper i design-fasen, har Designskolen Kolding og Kopenhagen Fur i et fælles samarbejde udviklet en række metodekort med konkrete værktøjer der hjælper designere til at tænke bæredygtighed ind i designfasen. Metodekortene er blevet afprøvet og testet gennem to designprojekter, der resulterede i en kvindekollektion skabt af Maj Wiboe-Engelmark og en herrekollektion skabt af Mille Marie Jensen.
15
OH! BY KOPENHAGEN FUR
Sandalerne lavet i samarbejde med H2O og Freja Wewer solgte 3.500 eksemplarer i forudbestillinger på under fem dage.
Oh! by Kopenhagen Furs målsætning er at inspirere pelsbranchen til at bruge pels på en ny måde for at skabe et større kundegrundlag. Det kom i 2017 til udtryk gennem et meget succesfuldt og omtalt sandal-projekt udført sammen med Freja Wewer og H2O. Der blev solgt over 3.500 par sandaler på bare fem dage ved lanceringen.
produktporteføljen yderligere til at inkludere både huer, halstørklæder, frakker, jakker og andet overtøj foruden de klassiske kategorier, tasker og charms. I januar 2018 åbnede Oh! by Kopenhagen Fur den københavnske modeuge med en præsentation af kollektionen efterår/vinter 2018. Kollektion bestod af både overtøj og accessories med detaljer i pels, og som noget nyt også helpelse.
I oktober blev Oh! by Kopenhagen Furs første frakkekollektion The Coat Collection lanceret. En kollektion, som markerede overgangen fra at være et accessories-mærke til at være et bredere pelsmærke. For de kommende sæsonener vil Oh! by Kopenhagen Fur forsætte med at have stor fokus på overtøj og udvikle
Siden starten er antallet af solgte enheder vokset fra 5.000 de første år til 30.000 i 2017. Væksten ventes at fortsætte i de kommende år, hvor salgsfokus fortsat er på Skandinavien samt Kina og Japan.
16
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
Oh! by Kopenhagen Fur åbnede Copenhagen Fashion Week i januar 2018, hvor helpelse indgik i kollektionen for første gang.
17
DANSK MINKAVL ER CIRKULÆR BIOØKONOMI
Kopenhagen Fur og de danske minkavlere var inviteret som case og det gode eksempel, da Miljø- og Fødevareudvalget holdt høring på Christiansborg i maj 2017. Emnet var cirkulær bioøkonomi, som handler om, hvordan vi bliver bedre til at udnytte biomasse til bæredygtige højværdiprodukter og løsninger.
Sådan sker der en evig cirkulation, som bidrager til, at alt det der er tilbage fra den primære produktion indgår i en nyt værdiforøgende cyklus med minken i centrum. Det går altså intet til spilde. Og der er konstant fokus på at udvikle nye metoder, hvor resterne fra minken kan være med til at skabe merværdi.
Minkproduktionen er bygget op over en cirkulær bioøkonomi. Det betyder, at alt fra minken bliver brugt, ligesom minken selv indgår i et større cirkulært system.
Dette er Øgro et eksempel på. Det er et organisk gødningsprodukt, som blev lanceret i 2017. Øgro består blandt andet af kødbenmel fra mink, og så bærer gødningen det officielle europæiske miljømærke, EU-blomsten, og kan således både bruges på konventionel såvel som økologisk jord.
Resterne fra fødevareproduktionen - kylling, fisk og gris - bliver omdannet til minkfoder, og det mindsker madspild. Pelsen fra minken, som spiser foderet, bliver til beklædning, mens minkens krop og fedt blandt andet indgår i produktionen af gødning og biodiesel. Gødningen bruges til korn og planter, som landbrugsdyr kan spise. Landbrugsdyr bliver til kød, og resterne fra kødproduktionen bliver til minkfoder.
18
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
HOS KOPENHAGEN FUR BRUGER MAN HELE DYRET OG FÅR NOGLE HØJKVALITETSPRODUKTER, DELS PELSEN, MEN BESTEMT OGSÅ KROPPEN, FEDTET OSV., SOM KAN CIRKLE RUNDT, SÅ VI FÅR UDNYTTET MINKEN PÅ DEN BEDST MULIGE MÅDE. Pia Adelsteen (DF), formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
19
BEDRIFT
GENANVENDELSE OG BORTSKAFFELSE
GARVNING
BRUG SLID REPARATION, GENBRUG
FREMSTILLING
ENGROS, DETAILHANDEL DISTRIBUTION
Den internationale pelsbranche har igangsat et ambitiøst miljøprojekt med inspiration fra uldbranchen, der skal kortlægge og dokumentere miljøpåvirkningen fra pelsproduktion og -forarbejdning.
20
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
PELSENS MILJØPÅVIRKNING SKAL DOKUMENTERES
Menneskets fodspor på miljøet er blevet et vigtigt emne i samfundet, fordi vi bruger flere ressourcer, end vi har til rådighed. Forbrugerne vil derfor i stigende grad vide, hvordan de produkter, de køber, påvirker miljøet. Herunder er der stor fokus på modesektoren, der er præget af et stort ressourceforbrug. Det er derfor vigtigt for Kopenhagen Fur, at der er solid dokumentation for de mange bæredygtige sider ved pels.
MILJØPÅVIRKNINGEN FRA PELS MÅLES BLANDT ANDET UD FRA FØLGENDE PARAMETRE:
De internationale samarbejdsorganisationer Fur Europe og International Fur Federation (IFF) har skudt et projekt i gang, Fur’s Environmental Credentials (FEC), der skal dokumentere, hvor miljøvenlig pels er som materiale - fra vugge til vugge. Projektet har blandt andet skelet til uldsektoren, som havde udfordringer med misinformation i samfundet, men som med stor succes fik lavet en forskningsbaseret udredning af ulds miljøpåvirkning. Både uld og pels er naturprodukter, der i udgangspunktet er bæredygtige.
1: EL/ENERGIFORBRUG, 2: VANDFORBRUG OG AFFALD, 3: FØDEVARER, 4: KEMISK ANVENDELSE, 5: EMISSIONER, 6: TRANSPORT/BRÆNDSTOF 7: GENBRUG, GENAN- VENDELSE OG AFFALDS HÅNDTERING
Projektet er påbegyndt i midten af 2017 og løber over to år. Det fokuserer hovedsageligt på pelsdyrbedrifterne, garvning og fremstilling. Resultatet bliver en dynamisk videnskabelig model over pels’ fodaftryk på miljøet, og den har både eksterne og interne formål: Modellen skaber gennemsigtighed, som hjælper forbrugerne til et oplyst valg, og samtidig giver den værktøjer til at påvise områder med potentiale for forbedring. Branchen kan derfor målrettet arbejde på en endnu højere grad af bæredygtighed.
fra vugge til vugge. Uldsektoren havde en udfordring med misinformation om branchens CO2-aftryk. Uld er et tekstil, der ligesom pels kommer fra en 100 procent naturlig fiber, og som konkurrerer med andre naturlige fibre, men også med syntetiske fibre som nylon og polypropylen. Dyrerettighedsaktivister spredte misinformation om uld, så modeproducenter og influencere i modebranchen fik den misopfattelse, at kunstprodukter var mere bæredygtige end uld fra naturen – det fik uldforbruget til at falde til skade for miljøet. Uld udgjorde omkring fem procent af tekstilerne i modemarkedet, men det tal er nu voksende.
FEC-projektet har samme tilgang som certificeringen af dyrevelfærden, WelFur: Det skal være baseret på fagkundskab og reel viden. Der er et vedvarende pres med forudindtaget misinformation om pels og bæredygtighed, der for eksempel har ført til, at enkelte modehuse har fravalgt naturpels til fordel for pels af kunststof produceret af olie. Derfor er det vigtigt for Kopenhagen Fur og resten af den internationale pelsbranche at vise gennemsigtighed og at være i dialog med vigtige interessenter i pels- og modebranchen.
For Kopenhagen Fur og den internationale pelsbranche handler det om at tage ansvar og give forbrugerne mulighed for at træffe et velinformeret valg. Et valg, baseret på fakta om bæredygtigheden i naturprodukter.
Uldbranchen færdiggjorde sin udredning i 2016. Den kommer hele vejen rundt om ulds fodspor på miljøet
21
KOPENHAGEN FUR SPARER PÅ ENERGIEN 1.000 parcelhuse får nu varme fra Kopenhagen Furs overskudsvarme, som via en nyanlagt rørledning føres direkte til Glostrup Forsyning og derfra videre til villakvartererne i Glostrup. Det er blot ét af mange eksempler på, hvordan Kopenhagen Fur arbejder med at mindske energiforbruget og øge virksomhedens bæredygtige aftryk.
I perioden 2007 til 2016 steg den årlige mængde af pelsskind, som Kopenhagen Fur har opsorteret og solgt på de årlige pelsauktioner fra 16 millioner til 25,5 millioner. På trods af den store vækst i tilgangen af skind og den afledte aktivitet i virksomheden, er det i samme periode stort set lykkedes at holde el-forbruget stabilt på godt 6 millioner kWh. El-forbruget pr. 1.000 skind er således faldet fra 400 kWh. til 250 kWh. i perioden.
De ældste dele af Kopenhagen Furs bygninger er fra 1960’erne, men det 100.000 kvadratmeter store bygningskompleks består af knopskydninger, som er kommet til igennem årene i takt med Kopenhagen Furs vækst. Teknologi og bevidstheden om energiforbrug har udviklet sig markant siden Kong Frederik og Dronning Ingrid indviede bygningen, og derfor har Kopenhagen Fur gennem målrettede energirenoveringer og ved nybyggerier igennem de senere år opnået markante reduktioner af energiforbruget. Det er for eksempel sket gennem fornyelse af ventilations- og afkølingsanlæg, hvor energibesparelser er tænkt ind i projekterne.
Energibesparelser er en del af Kopenhagen Furs overordnede mål om at øge bæredygtigheden i virksomheden, og der vil også i de kommende år blive investeret i energiforbedringer for at nå virksomhedens bæredygtige vision.
FIGUR 12: ELFORBRUGET PR. 1 .000 OPSORTEREDE SKIND ER FALDET SOM FØLGE AF KOPENHAGEN FURS ENERGIRENOVERINGER kWh/1.000 skind 400 350 300 250 200 150 2007
2008
2009
2010
2011
22
2012
2013
2014
2015
2016
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
Glostrups borgmester John Engelhardt (tv.) åbner for Kopenhagen Furs overskudsvarme til Glostrup Forsyning sammen med Kopenhagen Furs adm. direktør Jesper Uggerhøj.
VAKUUMPAKNING AF SKIND SPARER ENERGI Skindene fylder mindre, og der er ikke samme krav til nedkøling, når ugarvede minkskind vakuumpakkes. Derfor er Kopenhagen Furs investering i flowpackere til vakuumpakning af minkskind en gevinst for miljøet. Fra 2018 bliver samtlige minkskind nedpakket på denne facon efter endt sortering. Skindkassernes størrelse reduceres 20 procent, og denne reduktion i volumen giver en effektiv og mere bæredygtig transport fra Kopenhagen Fur til skindenes slutdestination. Vakuumpakningen betyder også, at Kopenhagen Fur kan spare på energien til nedkøling, fordi skindene kan opbevares ved højere temperatur. Som en yderligere gevinst anvendes varmeudviklingen fra pakkemaskinerne til opvarmning af Kopenhagen Fur.
23
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
Les Deux har i samarbejde med Kopenhagen Fur Studio udviklet modetøj med pelsdetaljer til mænd.
25
KOPENHAGEN FUR SOLGTE SÅ MEGET PELS I 2017, AT DET KUNNE DÆKKE 2.832.596 KVADRATMETER.
26
PRISEN PÅ MINKSKIND STEG I SVÆRT MARKED Kopenhagen Fur udbød og solgte 28,4 mio. minkskind i 2017 fordelt på fem internationale pelsauktioner. Gennemsnitsprisen på danske minkskind steg til 262 kr. fra 235 kr. i 2016. Efter et svært 2016 var udviklingen i 2017 positiv, men prisniveauet var fortsat ikke rentabelt for de danske pelsdyravlere. Udenlandske minkskind blev solgt til en gennemsnitspris på 207 kr. mod 184 kr. i 2016. Danske minkavlere producerer skind i efterspurgte typer, størrelser og kvaliteter, som markedet belønner med en merpris. Merprisen i 2017 var på 27 procent.
Salgssæsonen begyndte med januar-auktionen, hvor der blev udbudt 2,2 mio. minkskind. Prisen endte lidt over gennemsnittet for den tilsvarende åbningsauktion i 2016, og salgsprocenten var tæt på 100. Starten på salgssæsonen blev vurderet som positiv i den daværende markedssituation. På den efterfølgende februar-auktion steg den gennemsnitlige pris på minkskind med 13 procent. Gennemsnitsprisen på danske minkskind blev 295 kr., og dermed nåede prisen på auktionen et rentabelt niveau. Der blev udbudt og solgt i alt 6,4 mio. minkskind.
Gennemsnitsprisen på minkskind toppede på et rekordhøjt niveau i 2013. Den rivende efterspørgsel førte til en kraftigt stigende produktion, som igen ledte til et overudbud og faldende priser på minkskind i årene efter. Tilpasningen mellem udbud og efterspørgsel er i fuld gang og altså med en bedring i 2017 med en stigende gennemsnitspris.
Efter februar-auktionen faldt den amerikanske dollar med næsten 4 procent frem til auktionen i april. Det slog igennem på prisen på minkskind med et tilsvarende fald. Pelsbranchens internationale handelsvaluta er USD, og derfor slår forskydninger i valutakursen igen-
TA B E L 1 : M E R P R I S I % PÅ DA N S K E M I N KS K I N D SA M M E N L I G N E T M E D U D E N L A N DS K E M I N KS K I N D SO LGT PÅ KO P E N H AG E N F U RS AU K T I O N E R 2 014 -2 017 2014 2015 2016 2017 Danske minkskind, gennemsnitspris i kr. Udenlandske minkskind, gennemsnitspris i kr. Merpris i % til danske minkavlere
324 241 34
386 270 43
235 184 28
262 207 27
TA B E L 2 : V E R D E N S P RO D U K T I O N E N A F M I N KS K I N D I M I O . 2 014 -2 017 2014 2015 2016 2017 Danmark 17,9 Norden (inkl. Danmark) 22,0 Vesteuropa (excl. Norden) 7,0 Østeuropa 14,3 Nordamerika 6,3 Total* 50,0
* Tallene er opgjort uden Kina på grund af stor usikker om produktionstallene.
28
17,8 22,0 7,0 18,0 7,4 54,4
17,1 20,8 5,5 15,9 5,8 48,0
17,9 21,2 5,9 13,2 5,4 45,7
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
Kopenhagen Furs auktionariusser solgte minkskind til stigende priser i 2017
nem på prisen i DKK. April-auktionen var præget af en vis usikkerhed på grund af usolgte varer på det kinesiske marked, som dog blev opvejet af fornyet aktivitet på det russiske marked. Hen over auktionen kom der lidt mere gang i bydelysten, og en forholdsvis lav salgsprocent på auktionens første dage rettede sig, og totalt blev 97 procent af udbuddet på 6,6 mio. minkskind solgt.
Dollarkursen var igen faldende op til auktionen, og den gennemsnitlige pris i danske kroner på minkskind faldt med 7,6 procent. Det rekordstore udbud blev solgt 97 procent, og auktionsomsætningen inkl. salgsafgifter rundede 2 mia. kr. Salgssæsonen sluttede med september-auktionen, hvor 5,4 mio minkskind blev udbudt. På auktionen steg prisen på minkskindene mellem 3 og 4 procent, til trods for at dollaren var faldet.
På Kopenhagen Furs juni-auktion blev der udbudt 8,3 mio. minkskind, og det var det største enkeltudbud på én auktion nogensinde i den internationale pelsbranche.
29
KOPENHAGEN FUR ØGEDE OMSÆTNINGEN Skindtilgangen til Kopenhagen Fur steg fra 2016 til 2017 og dette, sammen med en stigende pris, betød, at Kopenhagen Furs omsætning ligeledes voksede. Auktionsomsætningen steg med 1 mia. kr. fra 5,7 mia. kr. til 6,7 mia. kr., og nettoomsætningen steg med 75 mio. kr. til i alt 0,7 mia. kr. Virksomhedens totale omsætning inkl. nettoomsætning rundede således 7,4 mia. kr. mod 6,3 mia. i 2016. Se Figur 1.
efter skat i 2017. Det er 122 mio. kr. mere end i det foregående regnskabsår. Det forbedrede resultat skyldes den stigende skindtilgang, højere salgspriser samt væsentligt lavere udgifter til katastrofe-og saneringshjælp og drift af Kopenhagen Fur Diagnostik. Et stort plasmacytoseudbrud i efteråret 2015 har påført erhvervet store omkostninger til at bringe udbruddet under kontrol. Det er til fulde lykkedes, og det kan aflæses i overskuddet. Bekæmpelsen af plasmacytose er en topprioritet og en forudsætning for den høje kvalitet, der præger dansk pelsdyravl.
Koncernen, det vil sige foreningen og dens tilhørende datterselskaber, realiserede et overskud på 125 mio. kr.
FIGUR 1: OMSÆTNINGSUDVIKLING Mia. kr. 14
12
10
8
6
4
2
0
2010
2011
2012
2013
2014
Auktionsomsætning
2015
2016
Nettoomsætning
30
2017
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
Kopenhagen Fur solgte 28,4 mio. skind i 2017. Det er 2 mio. flere skind end i 2016, og det svarer til en stigning på 7,5 procent. Stigningen er sket på trods af et fald i indleveringen fra danske minkavlere på 0,7 mio. skind, som skyldes, at produktionen kortvarigt er faldet blandt andet på grund af plasmacytoseudbruddet i 2015. Produktionen er igen stigende, og udbuddet af danske minkskind forventes i 2018 at nå samme niveau som i 2016. 97 procent af den danske minkproduktion sælges gennem Kopenhagen Fur.
KOPENHAGEN FURS SAMLEDE OMSÆTNING STEG TIL 7,4 MIA. KR.
FIGUR 2: KOPENHAGEN FURS RESULTAT EFTER SKAT Mio. kr. 450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2010
2011
2012
2013
2014
Overskud
31
2015
2016
2017
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
Salget af minkskind fra udenlandske avlere steg med 2,5 mio. skind i 2017, svarende til en stigning på 26 procent. Stigningen blev særligt drevet af flere skind fra Polen, Grækenland, og Østeuropa. Desuden indleverede både amerikanske og canadiske minkavlere flere skind. Danske minkskind udgjorde 56 procent af solgte minkskind i 2017.
DANSKE MINKSKIND UDGJORDE 56 PROCENT AF KOPENHAGEN FURS UDBUD
Det er en del af Kopenhagen Furs strategi at øge tilgangen af skind for at udbygge den globale førerposition, som gør Kopenhagen Fur til pelsbranchens foretrukne handelsplads. Det tiltrækker kunder og skærper konkurrencen i auktionssalen med en positiv indflydelse på prisdannelsen til fordel for de danske pelsdyravlere. Strategien omfatter også andre skindtyper som chinchilla, grønlandske sælskind, ræveskind og namibiske Swakara-skind, der også er med til at tiltrække kunder til auktionerne på grund af det brede sortiment.
FIGUR 3: ANTAL SOLGTE SKIND Mio. 30
25
20
15
10
5
0
2010
2011
Danske minkskind
2012
2013
2014
Udenlandske minkskind
33
2015
2016
Øvrige skind
2017
OMKOSTNINGER OG INVESTERINGER Omkostninger til drift af auktionshuset steg med 19 mio. kr. fra 529 mio. kr. i 2016 til 538 mio. kr. i 2017, svarende til en stigning på 3,7 procent hvilket skyldes variable omkostninger til indsamling og sortering af skind. Koncernens faste omkostninger og afskrivninger er samlet set fastholdt på niveau med året forinden.
Koncernens investeringer har i 2017 udgjort 77 mio. kr., og det er et væsentligt lavere niveau i forhold til 2016, hvor investeringer udgjorde 145 mio. kr. Investeringerne i 2017 omfatter primært udrulning af Flowpackere til vakuumpakning af skind, færdiggørelse af sorteringshal og administrationsbygning i produktionen, renovering af indgang og standområde, installation til overførsel af overskudsvarme til Glostrup Varmeforsyning, øvrige produktionsanlæg samt IT-investeringer.
Omkostninger til foreningsopgaver, der omfatter internationalt samarbejde, erhvervspolitik og kommunikation, sanering og katastrofehjælp samt Kopenhagen Fur Diagnostik, Rådgivning og Forskning er faldet med 46 mio. kr. fra 141 mio. kr. 2016 til 95 mio. kr. 2017. Reduktionen skyldes primært lavere omkostninger til sanering og diagnostik som følge af den succesfulde nedkæmpning af plasmacytose. Omkostningerne til sanering og diagnostik beløb sig således til i alt 26,7 mio. kr. i 2017 mod godt 70 mio. kr. i 2016.
FIGUR 4: KOPENHAGEN FURS OMKOSTNINGER Mio. kr. 800 700 600 500 400 300 200 100 0
2010
2011
2012
2013
2014
34
2015
2016
2017
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
FIGUR 5: UDVALGTE FORENINGSOPGAVER Mio. kr. 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Internationalt samarbejde Erhvervspolitik og kommunikation
Kopenhagen Diagnostik Forskning og forsøg
Sanerings- og Katastrofehjælpsordning
Rådgivning og driftsfaglig afdeling
FIGUR 6: INVESTERINGER I MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Mio. kr. 160 140 120 100 80 60 40 20 0
2012
2013
2014
2015
35
2016
2017
EGENKAPITAL OG KAPITALKRAV Avlernes kapitalfond andrager pr. 31. oktober 2017 1.188 mio. kr., og soliditetsgraden udgør 40,2 procent.
tionsomsætning. Kapitalkravet er steget med i alt 12 mio. kr., som skyldes et højere kapitalkrav vedrørende materielle anlægsaktiver (+23 mio. kr.), delvist modsvaret af lavere kapitalkrav vedrørende omsætning (-11 mio. kr.). Årets resultat før skat udgør 11% af den gennemsnitlige egenkapital.
Foreningens kapitalkrav opgjort i henhold til Foreningens love andrager 1.075 mio. kr. Kapitalkravet opgøres som Foreningens materielle anlægsaktiver tillagt 5 procent af gennemsnittet af de seneste 3 års auk-
FIGUR 7: EGENKAPITAL OG KAPITALKRAV Mia. kr. 1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
2010
2011
2012
2013
2014
0,0
Egenkapital
Kapitalkrav
36
2015
2016
2017
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
UDLODNING TIL MEDLEMMERNE Størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen mellem avlernes kapitalfond efter overskudsdeling og kravet til egenkapital opgjort i henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings Love.
Der er i alt 113 mio. kr. disponibelt til udlodning. Udbetalingen til aktive avlere udgør i gennemsnit 8,6 procent af den enkelte andelshavers kapitalfond.
FIGUR 8: UDLODNING TIL MEDLEMMERNE Mio. kr.
Pct.
350
30
300 25
250 20 200 15 150
10
100
5
50 2010
2011
2012
2013
2014
0
2015
2016
2017 0
Udlodning
Udlodningsprocent
37
Kopenhagen Fur x Anne Vest
38
Ă… RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
Kopenhagen Fur x Saks Potts
Kopenhagen Fur x 2NDDAY
Kopenhagen Fur x Greet Greenland x by Lassen
Kopenhagen Fur x Morten Ussing
Kopenhagen Fur x Anne Vest
39
UDENLANDSKE SKIND STYRKER DANSKE AVLERES FORRETNING Kopenhagen Fur indsamler minkskind i Europa og Nordamerika, som sorteres sammen med de danskproducerede minkskind og udbydes på Kopenhagen Furs fem årlige auktioner. Tilgangen af udenlandske skind har i en årrække været stigende, og i 2017 udgjorde andelen 39 procent af det samlede udbud. Skindene bidrager positivt til Kopenhagen Furs økonomi med et positivt dækningsbidrag.
Fur højere hammerslagspriser end de andre internationale auktionshuse på sammenlignelige skind, og det skyldes det højere udbud med den deraf følgende store kundetilstrømning. Ingen andre auktionshuse kan matche et tilsvarende antal kunder. Danske minkavlere har historisk løftet kvaliteten i den danske minkproduktion år efter år, og derfor opnår danske minkskind en højere gennemsnitspris på Kopenhagen Furs auktioner end udenlandske minkskind. Netop bredden i det samlede udbud er med til at understøtte prisdannelsen i positiv retning på højkvalitetsskindene.
Den samlede skindtilgang til Kopenhagen Fur er med til at sikre positionen som verdens globale center for pelsbranchen. Det har betydning for antallet af kunder, der deltager i auktionerne og dermed den købekraft, som er til stede i auktionssalen. Historisk opnår Kopenhagen
FIGUR 9: DÆKNINGSBIDRAG PÅ UDENLANDSKE MINKSKIND SOLGT PÅ KOPENHAGEN FURS AUKTIONER 2007-2016 Mio. kr. 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
40
2013
2014
2015
2016
2017
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
Danske minkavlere løfter skindkvaliteten år efter år
Kopenhagen Furs position som pelsbranchens foretrukne internationale handelsplads styrker den danske pelsbranche. Forudsættes det ud fra et konservativt skøn, at de danske minkavlere har fået en merpris på 1 procent som følge af Kopenhagen Furs markedspo-
sition, så har en minkavler med en gennemsnitlig produktion på 12.000 skind haft en samlet meromsætning på 420.000 kr. igennem de seneste 10 år. Den faktiske gevinst vurderes at være højere.
FIGUR 10: KOPENHAGEN FUR OPNÅR DEN HØJESTE PRIS I MARKEDET USD pr. skind
(Prissammenligning over tid for Velvet Brown hanner, str. 40, kvaliteter: Gold-NAFA, Lumi & Saga Royal – Saga, Purple & Platinum Kopenhagen Fur)
85 80 75
Kopenhagen Fur Saga NAFA
70 65 60 55 50 45 40 35 Auktion 1 (2015)
Auktion 2 (2015)
Auktion 3 (2016)
Auktion 4 (2016)
41
Auktion 5 (2017)
Auktion 6 (2017)
KOPENHAGEN FUR – EN ARBEJDSPLADS I VÆKST
42
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
FIGUR 11: KOPENHAGEN FURS VÆKSTSTRATEGI SKABER DANSKE ARBEJDSPLADSER
Antal medarbjedere
Mio skind
1.000
47%
30
25
800
20 600 39% 15 400 10 200 5 2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
0
0 Timelønnede
Funktionærer
Antal skind
Vækst/medarbejdere
Stillinger ændret fra timelønnede til funktionærer Vækst/skind
Kopenhagen Fur er blandt den københavnske Vestegns største 3F-arbejdspladser, og derudover beskæftiger virksomheden en større funktionærgruppe. I takt med at skindtilgangen er vokset fra både danske og udenlandske pelsdyravlere, er antallet af medarbejdere steget, for at virksomheden kan håndtere de mange skind.
Kopenhagen Furs vækststrategi tager udgangspunkt i ejerne, de danske pelsdyravlere. Skindtilgangen udbygger Kopenhagen Furs position som den førende globale handelsplatform for minkskind, der tiltrækker flest kunder og dermed øges konkurrencen i auktionssalen. Det påvirker prisdannelsen positivt til gavn for pelsdyravlerne, auktionshusets økonomi og for jobskabelsen.
Pr. 1. maj 2017 beskæftigede Kopenhagen Fur 211 funktionærer og 296 timelønnede. I 2009 var tallene henholdsvis 131 og 233, og det er en samlet stigning i beskæftigelsen på 39 procent i perioden. I samme periode steg tilgangen af skind fra 19 til 28 millioner svarende til en stigning på 47 procent.
Pelsdyrerhvervet beskæftiger i alt omkring 6.000 mennesker i Danmark. De arbejder på gårdene og i følgeindustrierne, der i lighed med primærproduktionen også er verdensledende. Foruden den direkte beskæftigelse skaber pelsdyravlerne også væsentlige indirekte bidrag til den danske samfundsøkonomi.
43
NYE POTENTIALER I MARKEDET Kopenhagen Fur er centrum for den globale pelsbranche. Fra pelsauktionerne i Glostrup sendes skind til især Asien og Europa til forarbejdning til færdige pelsvarer. De færdige pelsvarer sælges over hele verden, men især på den nordlige halvkugle, hvor vintervejret ofte er lig med pelsvejr. Kopenhagen Fur arbejder på udvalgte potentielle vækstmarkeder for at øge kendskabet til de unikke pelskvaliteter fra Kopenhagen Fur og skabe præference hos vores kunders kunder for derigennem at øge antallet af kunder på auktionerne.
ITALI EN Italien huser nogle af verdens bedste pelshuse. Fendi er et eksempel på et italiensk high-end brand i pelsbranchen. De italienske pelshuse producerer til en meget købestærk international kundekreds. Salgssæsonen i 2017 var god.
GRÆKENLAN D Grækenland har en århundredelang tradition for pels. I den græske by Kastoria arbejder nærmest alle med pels. De græske producenter har været presset af produktionen i Kina og høje råvarepriser, men den faldende pris på minkskind og stigende omkostninger ved produktion i Kina har boostet de græske pelsfabrikanters forretning. Rusland er det største marked, og der er også efterspørgsel fra Europa og Nordamerika.
44
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
RUSLAN D JAPAN
Rusland er et klassisk pelsland, og de russiske forbrugere køber så meget pels, at landet er verdens næststørste aftager. Sammen med stærke russiske samarbejdspartnere arbejder Kopenhagen Fur på at positionere Kopenhagen Fur-kvaliteterne i det russiske marked. Købekraften blandt de russiske forbrugere er dog fortsat udfordret, og styrken af Ruslands økonomi er afgørende for den fremtidige efterspørgsel.
Markedet for pels i Japan har været større, end tilfældet er i dag, men der er fortsat pelssalg på det købestærke detailmarked. Kopenhagen Fur har ikke arbejdet direkte på det japanske marked i en årrække, men der arbejdes nu med japanske pelsbrands og med modevirksomheder for at få pels integreret i deres kollektioner.
SYDKOREA Sydkorea er et stærkt og stabilt marked karakteriseret af mange aktører og direkte kunder på auktionen. Der er en stabil efterspørgsel på pels fra forbrugerne, og der er stort set ryddet for færdigvarer i Sydkorea efter en god salgssæson. Der produceres færdigvarer i Korea, men der er også import af færdigvarer.
TYRKI ET Tyrkiet har en omfattende produktion af lædervarer og i stigende grad også pelsvarer, og andelen af tyrkiske kunder på Kopenhagen Furs auktioner er voksende. Tyrkiet sælger hovedsageligt pelsvarer til turister i Istanbul samt sommerturister fra Rusland ved kysten. Derudover eksporterer pelsfabrikanterne til Rusland, Ukraine samt øvrige SNG-lande. Tyrkiet fungerer også som brobygger til pelsmarkederne i Mellemøsten og til arabiske turister i Istanbul.
45
Danske minkavlere laver verdens bedste minkskind, og sammen med tilgangen af skind fra udlandet, vokser Kopenhagen Furs andel af det globale pelsmarked
46
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
KOPENHAGEN FUR CEMENTERER FØRERPOSITIONEN Kopenhagen Fur modtager stadigt flere udenlandske minkskind, som sorteres sammen med de danskproducerede minkskind. Det giver den mest effektive håndtering af skindene og samtidig øges værdien af de danske skind.
Kopenhagen Furs andel af verdensmarkedet for rå pelskind har været stigende i de senere år. Positionen som verdens største handelsplatform er med til at understøtte den udvikling, fordi Kopenhagen Fur opnår en højere pris end de internationale konkurrenter. Et stort og varieret udbud af skind, der dækker variationen i efterspørgslen efter typer, størrelser og kvaliteter, øger
De store mænger skind betyder, at skindene kan opsorteres i store, ensartede partier, som flertallet af Kopenhagen Furs kunder efterspørger. Det påvirker prisen i positiv retning. Den høje danske kvalitet i minkproduktionen i Danmark betyder desuden, at de danske typisk udsorteres i topkvaliteterne, og det brede udbud er med at sikre, at toppen præsenteres bedst muligt.
kundetilgangen med positiv afsmitning på prisdannelsen. Og det øger igen mængden af skind. Prisudviklingen på minkskind siden 2014 har været med til at forskyde styrkeforholdene mellem auktionshusene til fordel for Kopenhagen Fur og de danske pelsdyravlere. Kopenhagen Fur har som det eneste auktionshus formået at øge markedsandelen.
FOR MIG ER KVALITET SELVFØLGELIG SKINDET I SIG SELV, MEN I LIGE SÅ HØJ GRAD HVOR ENSARTET DE ER I FORHOLD TIL DE ANDRE SKIND I LOTTET. Kinesisk kunde
TABEL 3: KOPENHAGEN FURS ANDEL I PROCENT AF AUKTIONSMARKEDET FOR PELSSKIND ER VOKSENDE
Kopenhagen Fur
2013 2014 2015 2016 2017
Saga Furs
Nafa
ALC*
54 16 20 10 55 16 22 7 58 19 16 8 55 16 22 7 61 16 16 7
*ALC er opløst med udgangen af 2017.
47
KOPENHAGEN FUR OG NORGES PELSDYRALSLAG I HISTORISK AFTALE
Norsk sølvræv er kendt i hele pels- og modebranchen for sine helt særlige kvaliteter i lighed med danske minkskind. Derfor var det en historisk dag for Kopenhagen Fur, da der blev underskrevet en samarbejdsaftale med Norges Pelsdyralslag om salg af norske ræveskind på Kopenhagen Furs auktioner. Aftalen omfatter salg og markedsføring af skindene, som vil blive udbudt under navnet Norwegian Type.
Norwegian Type får, ligesom danske minkskind, en merpris på auktionsmarkedet for den høje kvalitet. Norsk ræveavl er tæt reguleret og kontrolleret af de norske myndigheder, og produktionen WelFur-certificeres inden 2020, så der er uafhængig dokumentation for dyrevelfærden. Norwegian Type bliver markedsført bredt overfor mode- og pelsbranchen, og Kopenhagen Fur har blandt andet indgået et samarbejde med den internationalt anerkendte norske designer Edda Gimnes. Hun er bosat i London, hvor hun blev uddannet fra London College of Fashion og New York Times har udnævnt hende til ét blandt 10 talenter “fresh out of Fashion School designers to watch”.
De norske ræveavlere laver en rigtig flot skindkvalitet, og skindtypen supplerer Kopenhagen Furs øvrige skindudbud. Norwegian Type forventes at tiltrække nye kundegrupper, som særligt arbejder med langhårede pelskvaliteter, og dermed er aftalen med til at understøtte Kopenhagen Furs strategi om at tilbyde det største og mest varierede skindudbud. Det tiltrækker nye kunder og øger konkurrencen i auktionssalen med en positiv indvirkning på prisdannelsen.
KOPENHAGEN FUR ER VERDENS STØRSTE PELSAUKTIONSHUS, DE ER MEGET PROFESSIONELLE OG LAVER GOD MARKEDSFØRING, OG SÅ HAR DE VIST, AT DE KAN SÆLGE SKIND. Bertran Trane Skadsem, formand for Norges Pelsdyralslag
48
Ă… RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
Norske Edda Gimnes har designet en kollektion med Norwegian Type.
49
SWAKARA – BÆREDYGTIG PELS FRA NAMIBIA
Det namibiske pelsskind, Swakara, sælges eksklusivt gennem Kopenhagen Fur, som også hjælper de namibiske Swakara-avlere med at markedsføre skindtypen overfor pels- og modebranchen. Den bæredygtige produktion i det ørkenrige Namibia er et eksempel på, at et afrikansk produkt har fundet en succesrig vej til et internationalt marked. Den namibiske Swakara-orga-
nisation fejrede sit 110 års jubilæum i 2017, og det blev markeret med den særlige hvide Swakara-style designet af den internationalt anerkendte designer Jørgen Simonsen. Sammen med supermodellen Carmen Kass skød han en billedserie i Namibia med jubilæums-stylen og et retrospektivt udvalg af Swakara-styles fra de foregående års designsamarbejder.
50
Ã… RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
51
Pandaernes kommende hjem er tegnet af Bjarke Ingels og tegnestuen BIG.
52
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
PANDAERNE KOMMER I 2014 var Dronning Margrethe på statsbesøg i Kina, og ved den lejlighed blev der indgået en aftale med Kina om udlån af to pandaer til København Zoo. Pandaer er blandt de mest ikoniske dyr i verden, og det er meget unikt at få lov til at låne pandaer. Kopenhagen Fur er en af Danmarks største eksportører til Kina og og blev derfor sammen med en række andre store danske virksomheder naturligt spurgt om et sponsorat til opbygning af den ambitiøse panda-indhegning, som København Zoo har på tegnebrættet.
simpel, men ingen andre har fået den før, så det bliver et helt unikt anlæg, København Zoo får bygget. BIG’s medarbejdere og ansatte fra København Zoo har ligget i pendulfart mellem Danmark og Kina for at få tegnet og indrettet de helt optimale forhold for pandaerne Mao Sun og He Xing. Pandaer nyder også ikonstatus i hjemlandet, og Kopenhagen Furs involvering i projektet ventes at styrke den i forvejen stærke position, som Kopenhagen Fur har opbygget i Kina. Vigtigheden af projektet for relationen mellem Danmark og Kina blev understreget af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tog første spadestik sammen med den kinesiske ambassadør Deng Ying. Anlægget står færdigt i slutningen af 2018.
Pandaer kræver særlige forhold og Danmarks verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG fik opgaven. Løsningen har vakt opsigt hele vejen til Beijing, fordi Bjarke Ingels har udformet panda-indhegningen efter det kinesiske symbol Yin og Yang. Idéen kan synes
KOPENHAGEN FURS INVOLVERING I PROJEKTET VENTES AT STYRKE DEN I FORVEJEN STÆRKE POSITION, SOM KOPENHAGEN FUR HAR OPBYGGET I KINA.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog første spadestik sammen med den kinesiske ambassadør Deng Ying til København Zoo’s panda-anlæg i overværelse af blandt andre Kopenhagen Furs bestyrelsesformand Tage Pedersen.
53
KOPENHAGEN FUR STØTTER DE DANSKE OL-AMBITIONER
Ved vinter-OL i sydkoreanske PyeongChang var de 17 danske atleter støttet af Kopenhagen Fur, som har indgået en partnerskabsaftale med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark. Baggrunden er en fælles ambition om at præstere godt i Asien, hvor først vinter-OL er holdt i Sydkorea, og som i de kommende år byder på sommer-OL i Tokyo i 2020 og vinter-OL i Beijing i 2022.
ver det opbakning fra blandt andet virksomheder om Kopenhagen Fur. Asien er ét af Kopenhagen Furs vigtigste eksportmarkeder, og legene vil konkret styrke virksomheden i Asien. Sponsoratet giver unikke muligheder for at møde de asiatiske kunder på en anderledes måde og samtidig give dem et indblik i det elitefællesskab, der er karakteristisk for både Kopenhagen Fur, DIF og Team Danmark.
Konkurrencen i international eliteidræt er knivskarp, og idrætsorganisationerne har derfor brug for al den finansielle opbakning, de kan få for at styrke udviklingen af dansk eliteidræt. Det internationale konkurrenceniveau skærpes i disse år, og skal dansk eliteidræt præstere på niveau med OL i Rio, hvor et rekordstort antal på 15 danske OL-medaljer blev opnået, så kræ-
Det er ikke første gang, at Kopenhagen Fur indgår partnerskab med idrættens verden, men denne aftale er den hidtil største. Tidligere har Kopenhagen Fur støttet blandt andre svømmeren, Rikke Møller Pedersen, skiløberen, Lasse Kamp Simonsen og ishockeyholdet, Rødovre Mighty Bulls.
VORES PARTNERSKAB MED DIF OG TEAM DANMARK BYGGER PÅ ET FÆLLES VÆRDIGRUNDLAG, HVOR EN STÆRK VINDERMENTALITET, FÆLLESSKAB OG ARBEJDET MED AT SKABE SUCCES BÅDE NATIONALT OG INTERNATIONALT STÅR CENTRALT. Jesper Uggerhøj, adm. direktør
54
Ă… RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
De danske atleter ved ĂĽbningsceremonien ved vinter-OL i Sydkorea.
55
HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT FOR KONCERNEN
2017 2016 2015 2014 2013 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
RESULTATOPGØRELSENS HOVEDTAL Auktionsomsætning, inkl. nettoomsætning 7.414 6.311 10.874 8.072 13.280 Nettoomsætning 688 613 912 687 968 Finansielle poster, netto 74 52 66 62 70 Skat 5 2 14 2 16 Årets resultat 125 3 186 135 432 BALANCENS HOVEDTAL Balancesum 2.955 2.764 2.458 2.258 2.463 Materielle anlægsaktiver 620 580 463 344 278 Egenkapital 1.192 1.085 1.131 1.002 1.164 Udlodning af kapitalfondskonti i regnskabsåret 18 54 57 297 261 Investeringer i materielle anlægsaktiver 77 147 146 88 67 NØGLETAL Soliditetsgrad 40,2 39,1 46 44,4 47,3 Egenkapitalforrentning 11 0,3 17,4 12,5 40 Udlodningsprocent 8,6 0,9 4,3 5,2 25,2 Gennemsnitspris for mink (kr.) 238 216 336 295 574 Antal solgte skind (mio. stk.) 28 26 30 25 22 Antal årsværk 486 488 477 424 386
56
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
RESULTATOPGØRELSE 1. november 2016 - 31. oktober 2017
2017 2016 tkr. tkr.
NETTOOMSÆTNING 687.813 612.985 Andre driftsindtægter 143.012 137.767 Eksterne omkostninger ‑418.389 ‑464.740 BRUTTORESULTAT 412.436 286.012 Personaleomkostninger ‑314.733 ‑304.643 Af‑ og nedskrivninger ‑37.006 ‑27.950 Andre driftsomkostninger ‑5.428 0 DRIFTSRESULTAT 55.269 ‑46.581 Andre finansielle indtægter 98.295 73.409 Andre finansielle omkostninger ‑24.133 ‑21.162 RESULTAT FØR SKAT 129.431 5.666 Skat af årets resultat ‑4.736 ‑2.396 ÅRETS RESULTAT 124.695 3.270
57
BALANCE AKTIVER 31. oktober 2017
2017 2016 tkr. tkr.
Grunde og bygninger 491.833 368.471 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 73.227 52.894 Mat.anlægsaktiver under udførelse og forudbet. 54.649 158.191 Materielle anlægsaktiver 619.709 579.556 Andre værdipapirer 360.977 347.667 Lejedepositum og andre tilgodehavender 35.209 38.624 Finansielle anlægsaktiver 396.186 386.291 ANLÆGSAKTIVER 1.015.895 965.847 Beholdning af skind, levende dyr og handelsvarer 61.216 49.554 Tilgodehavender hos auktionskøbere 791.953 862.665 Tilgodehavender hos avlere 1.052.231 813.642 Øvrige omsætningsaktiver 26.284 63.442 Tilgodehavender 1.870.468 1.739.749 Likvider 7.805 8.368 OMSÆTNINGSAKTIVER 1.939.489 1.797.671 AKTIVER 2.955.384 2.763.518
58
Å RS B E R E T N I N G & R EG N S KAB
BALANCE PASSIVER 31. oktober 2017
2017 2016 tkr. tkr.
Avlernes kapitalfond 1.188.044 1.080.954 Minoritetsinteresser 3.999 3.999 EGENKAPITAL 1.192.043 1.084.953 Forsikringshensættelser 19.551 14.444 HENSATTE FORPLIGTELSER 19.551 14.444 Gæld til realkreditinstitutter 266.386 221.640 Anden gæld 1.482 1.784 Langfristede gældsforpligtelser 267.868 223.424 Kortfristet del af langfristet gæld 8.920 5.798 Gæld til pengeinstitutter 504.452 337.350 Gæld til avlere 614.750 602.248 Leverandører af varer og tjenesteydelser 277.399 378.229 Skyldig selskabsskat 7.497 12.541 Anden gæld 62.904 104.531 Kortfristede gældsforpligtelser 1.475.922 1.440.697 GÆLDSFORPLIGTELSER 1.743.790 1.664.121 PASSIVER 2.955.384 2.763.518
59
STATISTIK
DANSKE MINKSKIND Udbud År
Hanner
Gennemsnitspris
Hunner
2011 2012
6.628.632 6.951.370
6.657.158 6.908.050
2013 2014 2015 2016 2017
7.171.080 7.112.566 8.066.939 7.858.628 8.164.936 8.163.239 8.011.774 8.251.085 7.811 .763 7.708.753
Total
Hanner
Hunner
Toppris
Total
Hanner
Hunner
13.285.790 13.859.420
481 610
321 396
401 503
1.120 1.650
1.170 3.600
14.283.646 15.954.209 16.328.175 16.262.859 15.520.516
748 391 460 291 328
475 255 312 181 194
612 324 386 235 262
3.150 1.080 1.120 2.600 1.680
1.140 1.220 900 4.000 5.000
DANSKE CHINCHILLASKIND År
Udbud Gennemsnitspris Toppris
2011 30.982 333 700 2012 28.155 316 1.030 2013 28.954 367 940 2014 28.642 397 1.920 2015 28.833 385 800 2016 24.848 309 800 2017 29.090 281 1.700
MEDLEMSTAL Landsdel
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Sjællands Pelsdyravlerforening 105 105 109 108 111 111 102 Nordjyllands Pelsdyravlerforening 545 543 536 541 540 544 475 Midtjyllands Pelsdyravlerforening 483 491 496 498 505 515 472 Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening 390 386 396 411 422 435 406 Dansk Pelsdyravlerforening
1.523
1.525
1.537
* Medlemstallet er i årets opgørelse renset for medlemmer uden aktivt pelsdyrhold
60
1.558
1.578
1.605
1.455*
KO P E N H AG E N F U R .CO M