Kontrast #1 2013 full read - free edition!

Page 1

KONTRAST

#

FOTOMAGASIN

1

SEPTEMBER 2013 1. ÅRGANG


Køb Canon hos Goecker

Goecker er Canon Professional Imaging Partner Canon Professional Services Der skal opfyldes en række krav for at få denne status. Krav som alle er med til at sikre, at du får den optimale service omkring hele oplevelsen at eje et Canon. Når du handler Canon hos Goecker betyder det, at du får: • Touch and Try faciliteter i vores butikker • Invitationer til demodage, seminarer og kurser • Du kan leje Canon udstyr • Rådgivning af vores uddannede Canon specialister Endelig kan du også registrere dig i vores newsmailsystem og modtage informationer, udelukkende om dit Canon udstyr.

2

Canon Professional Services (CPS) er en gratis tjeneste, som brugere af professionelt Canon-fotoudstyr og -videoudstyr kan bruge til at få oplysninger og support. CPS service tilbydes i 3 niveauer afhængigt af hvilket canon udstyr du ejer. Du kan få mere at vide om, hvordan du kan blive medlem, hvilket udstyr som kvalificerer dig og præcis hvilke fordele du kan få via det nyligt forbedrede CPS-program, ved at gå ind på www.goecker.dk/cps.

www.goecker.dk Goecker A/S • Hejrevej 37 • 2400 København NV • Århus afdeling: Sindalsvej 37 • 8240 Risskov • Tlf: 3582 1100


INDHOLD 4

6

LEDER: Velkommen til Kontrast

6 PORTRÆT: Staffan Widstrand

14 TEMA: Sæt naturen fri 20 TEMA: Slip vildskaben løs!

24

38

52

24

GALLERI: Sandra Bartocha

36

Livet er prisen for olie

38

Regnskoven redder regnskoven

44

Haraka haraka, haina baraka

52

FOTOTEKNIK: Vidvinkel

57

KALENDER: Inspiration og datoer

58

Sidste side...

Indstik: Fotofestival 2013

KOLOFON FOTOMAGASINET KONTRAST I/S Søndergade 22 7741 Frøstrup info@kontrastmagasin.dk ISSN nr. 2246-0888

ANSVARSHAVENDE Redaktør Jon Detlefsen tlf. 2276 8734 jd@kontrastmagasin.dk

MARKETING Bernt Petersen tlf. 4048 3990 bp@kontrastmagasin.dk

REDAKTIONEN Jon Detlefsen Carsten Krog Pedersen Bernt Petersen

GRAFISK DESIGN Karin Fredsøe Tilde Grafisk

TRYK Trykkeri Friheden PAPIR FSC-certificeret OPLAG 5.000 stk.

DISTRIBUTION Magasinet kan købes hos magasinets annoncører. For løssalg eller bestilling af abonnement henvendelse til: info@kontrastmagasin.dk

FORSIDEFOTO Europæisk bison Lokalitet: Vorup Enge, Randers Fotograf: Jon Detlefsen

3


LEDER

Velkommen til første nummer af

KONTRAST

FOTO: STAFFAN WIDSTRAND

Du sidder her med et fotografisk naturmagasin spækket med flotte billeder, gode historier og nyttige fototips. Dette nummers tema handler om rewilding. Hvordan giver vi naturen tilbage til den selv? Hvordan slipper vi kontrollen og lader den vilde natur udvikle sig på sine egne præmisser, som den gjorde engang, før vi mennesker kultiverede, tæmmede og udryddede den? Og hvad har vi ud af at gøre det? Vi tager dig også med på eventyr i Sydamerikas regnskove, på Afrikas savanne og i Europas vilde natur. Vi portrætterer en af Europas fotojournalistiske og naturbevaringsmæssige pionerer, Staffan Widstrand. Vi rejser med den professionelle fotograf og erfarne turleder, Ard Jongsma, til Afrika. Og så tager vi med Randers Regnskov på eventyr i Ecuadors regnskov, der er under hårdt pres

fra en stærk og grådig olieindustri. I galleriet udstiller vi fantastiske billeder lavet af Sandra Bartocha, der er en af de dygtigste og mest prisbelønnede naturfotografer inden for sit felt. Og meget, meget mere. KONTRAST er produceret af fotonørder, naturelskere, eventyrer og noget midt imellem. Vi holder af gode historier, af at blive klogere, af at debattere, måske endda provokere en smule, af smukke og fængslende billeder, af at fotonørde med vores kameraudstyr, af naturen og dens bevarelse, af at fordybe os og, ikke mindst, af blot at nyde! Forhåbentlig bliver du smittet, glad, indigneret, rørt, inspireret, engageret, eller lidt af det hele, af at læse KONTRAST – det bliver vi af at lave det. God fornøjelse med læsningen!

Jon Detlefsen Redaktør

HVEM STÅR BAG? Jon Detlefsen

4

Carsten Krog Pedersen

Bernt Petersen


5


PORTRÆT

de

6

størs


ste tanker »

FOTO: STAFFAN WIDSTRAND / TEKST: LINE JENSEN

Brune bjørne, Kuhmo, Finland

Du skal ikke tænke stort, hvis du vil nå dine mål. Du skal tænke større. Sådan lyder et af budskaberne fra den svenske fotojournalist Staffan Widstrand. Gennem fotografiet, og sit arbejde med naturbevaring, kæmper han for at få natur og kultur til at eksistere side om side – og i sidste ende forhåbentligt gøre nytte af hinanden.

Hårdt arbejde kombineret med sjov, en vilje til at bidrage til naturbeskyttelse, og ikke mindst det at turde tænke større end stort, driver den autodidakte fotojournalist, Steffan Widstrand, i hans arbejde. Et arbejde, der ikke kun består i at tage billeder af naturen – og billeder af mennesket i naturen. Men et arbejde, der i lige så høj grad består i at bevare og forsvare det, der bliver foreviget på hans fotografier. Ud over at have høstet utallige priser for sine billeder, har Staffan Widstrand sideløbende sået kimen for en lang række naturbevaringsprojekter både i sit hjemland og i resten af Europa. Heriblandt er han hjernen bag projekter som ”Wild Wonders of Europe” og ”Rewilding Europe”. Hovedtanken med projekterne er at skabe grobund for, at naturen og mennesket kan eksistere side om side og drage gensidig nytte af hinanden. Et af de projekter, han har søsat, og som understreger tanken om, at naturen og mennesket står side om side, er rovdyrscenteret ”De 5 Stora” – et informationscenter for Sveriges fem største rovdyr: bjørnen, ulven, lossen, jærven – og mennesket. - Jeg er meget interesseret i naturen, men jeg er også meget interesseret i mennesker, og hvad vi mennesker gør i naturen, med naturen, » 7


»

Sorthalsede traner, Napa-søen, Yunnan-provinsen, Kina

FAKTA Autodidakt med rang af kaptajn En uges kursus i, hvordan man fremkalder billeder i mørkekammer er, hvad Steffan Widstand har af uddannelse indenfor fotografiets kunst. En uge, der i øvrigt har betydet, at han ikke tager billeder i sort/hvid. Af profession er han uddannet officer med rang af kaptajn fra den svenske hær, men er også uddannet metalarbejder og billedredaktør.

»

8

Elg, Sarek Nationalpark, Lapland, Sverige

J eg betragter egentligt ikke mig selv som naturfotograf.


» for naturen og mod naturen. Jeg betragter egentligt ikke mig selv som naturfotograf. Jeg betragter mig nok mere som fotograf, selvom jeg altid tager mine billeder udendørs, fortæller Staffan Widstrand. Økoturisme Siden 1982 har arbejdet med økoturisme fyldt en del i Staffan Widstrands liv sideløbende med fotografiet og en række andre projekter. Ud over at have holdt foredrag og undervist i økoturisme, har han også arbejdet som tourguide på diverse naturrejser. Interessen for økoturisme har ført til, at han i 1997 var med til at tage initiativ til at stifte Swedish Ecotourism Association, hvor han siden har været både bestyrelsesformand og menigt medlem.

Sangsvaner, Tysslingen-søen, Sverige

For ham handler økoturisme om at møde naturen uden at forstyrre den og at bidrage til den i stedet for at tage fra den. En måde at yde dette bidrag er at tænke naturen som en indtægtskilde. Jo flere betalende besøgende, der kan lokkes ind i skoven, desto færre træer skal der fældes af de mennesker, der bor i og omkring skoven, for at de kan opretholde deres indtægt. Hvis man kan få tilstrækkeligt med indtægter fra de besøgende i skoven, kan det til sidst ikke svare sig at fælde den. - Hvis vi formår at gøre naturen til en attraktion, vil indkomsterne fra turismen betyde, at naturen får tillagt en betydning for mennesket, da den herigennem bliver en indtægtskilde. På den måde får vi skabt et positivt fokus på naturen, forklarer Staffan Widstrand. »

9


aktivistiske arbejde for naturgenoprettelse og naturbevaring kombineret med fotografiet, der som fortælleform er eminent, når det handler om at skildre naturen. - Det, at fortælle de positive historier om naturen, er med til at øge efterspørgslen på naturoplevelser. Det medfører, at der bliver lavet flere og bedre projekter for at bevare naturen, da man har indset, at man kan tjene penge på den. På den måde får vi større arealer vild natur og besøgstrykket vil samtidig sprede sig, forklarer Staffan Widstrand og fortsætter: - Mit fokus har egentligt altid været de positive historier. Det betyder ikke, at der ikke findes negative historier, men jeg er mere interesseret i de historier, som kigger fremad. Der er mange, som arbejder med katastroferne og problemerne, men jeg er mere interesseret i, om der findes nogle løsninger på problemerne. Det er også derfor, jeg i efterhånden mange år har arbejdet meget med økoturisme.

M it fokus har egentlig altid været de positive historier

Han bliver af og til bliver mødt med det kritiske spørgsmål, om man ikke risikerer, at naturen bliver overrendt af turister. - Det største problem de fleste steder er ikke, at der er for mange besøgende men derimod for få, og at indtægterne i området er for lave. Det handler om at finde en balance. Man bliver nødt til at spørge sig selv, om man vil acceptere, at der kører biler på savannen, eller om man i stedet ønsker at savannen helt skal forsvinde, fordi der ikke kommer turister, som giver indtægter og derved skaber et levebrød for lokalbefolkningen. Den gode historie Som alt andet er markedsføring et vigtigt element for at udbrede økoturisme som fænomen. Og her kommer Staffan Widstrands to passioner begge til sin ret – det 10

De vilde vidundere Et af de projekter, Staffan Widstrand har sat i verden, og som er med til at fortælle de positive historier, er ”Wild Wonders of Europe,” hvor 69 fotografer er blevet hyret ind til at forevige Europas naturarv fotografisk. Billederne bliver brugt til massekommunikation og er eksempelvis at finde på et omfattende onlinegalleri af naturbilleder, iPhone app’en ”Wild Friends”, i bøger, på Facebook, i TV og i magasiner, for blot at nævne nogle af stederne. Desuden har ”Wild Wonders of Europe” turneret som billedudstilling i en række europæiske storbyer. Formålet er at få skabt fokus på Europas mange naturperler, og ikke mindst den rige naturarv og den fremgang, der er inden for naturbeskyttelsen. For øjeblikket er Staffan Widstrand optaget af at forsøge at få ”Wild Wonders of China”, en kinesisk version af projektet, stablet på benene. Sideløbende er Staffan Widstrand også stifter og direktør af ”Rewilding Europe,” som til dato er et af de mest ambitiøse naturbevaringsprojekter i Europa. Målet er at give mindst en million hektar af Europas natur lov til at være fri natur. Det handler ikke om at føre naturen tilbage til en tilstand, den engang var i. Derimod handler det om at lade naturen udvikle sig på sine egne præmisser, side om side med landbrug og kultur. Projektet har indtil videre blandt andet betydet, at uroksen og vilde heste er ved at blive genindført i Europa. Tænk større Ifølge Staffan Widstrand supplerer karrieren som fotograf og det proaktive naturbeskyttelsesarbejde hinanden men repræsenterer samtidig to meget forskellige sider af ham som person. - Der er en del af mig, som er aktivist, og som vil påvirke ting og skabe positive forandringer. Den anden side af »


Hvide pelikaner, Danube-deltaet (et rewilding område), Rumænien

» Ulv, Kuhmo, Finland

»

11


»

12

M an er jo aldrig færdig med jagten på det perfekte billede...

mig er den kreative og skabende side, som gerne vil skabe attraktive billeder, som gør, at folk stopper op og kigger på dem. De to sider er en form for dualisme, som altid følger mig i mit arbejde. Men fællesnævneren er, at både aktivisten og fotografen arbejder ud fra samme opskrift: - Når jeg holder workshops, har jeg fire budskaber, som sammenfatter den måde, jeg arbejder på. Det er temaer, som går igen i alle de ting, jeg gør: Hav det sjovt, arbejd hårdt og gør mit arbejde godt. Jeg mener hermed, at det, ud over at levere god kvalitet, også handler om at have respekt for sine omgivelser og om at lægge sin vægt i skålen for det, man tror på. Sidst men ikke mindst så lad være med at tænke stort. Tænk endnu større. På den måde skaber man projekter med større perspektiver i, som derfor holder længere og er med til at påvirke, hvordan folk tænker. Selvom Staffan Widstrands portefølje af billeder og projekter kan gøre de fleste forpustede blot ved at skimme den, har hverken aktivisten eller fotografen endnu nået toppen af sine bedrifter: - Man er jo aldrig færdig med jagten på det perfekte billede. Der kommer altid et bedre motiv. Man kan altid blive bedre.

Hoolock gibbon, Gaoligongshan Naturreservat, Yunnan-provinsen, Kina


FAKTA Kinesisk træfrø, Gaoligongshan-bjergene, Yunnan-provinsen, Kina

Staffan Widstrand ~ Tidligere kampvognsofficer med rang af kaptajn i den svenske hær. ~ Foredragsholder og underviser i emner som økoturisme, rovdyr, arktiske forhold, rejser, natur og naturbevaring. ~ Siden 1982 har han arbejdet med økoturisme – blandt andet som guide og foredragsholder, og som stifter og medlem af Swedish Ecotourism Association. ~ Har arbejdet over det meste af verden. ~ Har arbejdet fuld tid som freelancefotograf og forfatter siden 1990. ~ Forfatter eller medforfatter på i alt 15 bøger. ~ Grundlægger og medlem af rovdyrsprojektet ”The Big Five of Scandinavia” og det svenske nationale informationscenter for rovdyr ”Rovdjurscentret De 5 Stora”. ~ Grundlægger og medlem af International League of Conservation Photographers, ILCP. ~ Administrerende direktør for ”Wild Wonders of Europe”, som han også er medstifter af. ~ Grundlægger og markedsføringsdirektør for ”Rewilding Europe”. ~ Er i gang med at forsøge at starte projektet ”Wild Wonders of China” op. ~ Har vundet utallige internationale priser for sine fotografier.

»

294 m/ 804RC2 3 vejshoved. Stabilt stativ.

11a9r 4900,-,sp

190XPROL Brugervenlig og stabilt stativ. Ekstra længde. Med 496RC2 kuglehoved Med 804RC2 kuglehoved

Tilbud gælder så længe lager haves eller indtil 1. nov. 2013

14a9r 4900,,-sp

15a9r 4900,,-sp

Vestergade · Thisted · 9792 1288

13


TEMA: REWILDING

FOTO: JON DETLEFSEN / TEKST: STINE NÜCHEL TUXEN, VERDENS SKOVE

Sæt naturen fri Debatten om perspektiverne i en vildere dansk natur eksploderede med ulvens genindvandring, men hvor vild skal naturen egentlig være? Miljøorganisationen Verdens Skove sætter her et globalt perspektiv på den danske natursynsdebat og giver sit eget bud på en vildere og mere spændende tilgang til naturforvaltning.

Overalt på kloden fortrænges naturen af menneskets aktiviteter i form af landbrug, skovbrug, fangst og bebyggelse. I Danmark har vi landbrug og skovbrug fra kyst til kyst, og mange af vores vilde dyr og plantearter er i kraftig tilbagegang. Trods et øget fokus på naturbevarelse mangler vi endnu at se en ændret tendens i forhold til bevarelse af biodiversitet. Dette kan skyldes, at naturgenopretningen ofte har andre formål end biodiversitet og primært handler om vandmiljøet. Naturgenopretning med genskabelse af den oprindelige vandstand og genslyngning af vandløb er ikke i sig selv en garanti for bedre vilkår for de landlevende arter. Naturen mangler pleje, er overbelastet med næringsstoffer og mangler plads til, at de naturlige processer kan udfolde sig. Men disse problemer bliver der ikke taget hånd om i størstedelen af den danske naturpleje og naturgenopretning. Hvis flere af vores dyre- og plantearter virkelig skal have en chance, kræver det sammenhængende områder, hvor naturen er absolut førsteprioritet og ikke ligger under for andre hensyn, især produktion. Der må tænkes nyt. Naturarealer skal have en passende størrelse og de 14

rette naturlige påvirkninger, så de i højere grad kan passe sig selv. Med andre ord skal naturen “rewildes”. Rewilding er almindeligt i det sydlige Afrika, i USA, hvor Yellowstone er et flagskib, og senest er rewilding også kommet til Europa, især i kraft af Rewilding Europe, der arbejder på at etablere fem store rewildingområder i Europa. I Danmark har Verdens Skove igennem 20 år arbejdet intensivt på at få rewilding indført og få rewildingparker oprettet med storslået natur og biodiversitet som hovedformål. I Danmark er der med succes udsat bævere, bison og vildheste, men en reel rewilding-nationalpark har endnu ikke fundet vej til hertil. Målet er selvpleje Bevidstheden om naturens værdi og arternes tilbagegang har givet grobund for nationalparker verden over. Store sammenhængende naturområder, hvor naturen hersker, og hvor mennesket kan komme og nyde den i sin fulde udfoldelse. Denne type nationalparker har vist sig yderst effektive i bevarelsen af vilde arter. Den afgørende forskel på ægte nationalparker og traditionel naturpleje i Danmark er at

»


15

»

Tykhornsfår, Yellowstone Nationalpark


traditionel naturpleje kræver intensiv pleje fra mennesker. Enge bliver slået, trævækst fjernes med maskiner og vildtet holdes i skak med jagt. Naturen passes og plejes på samme måde, som vi passer vores haver. Der er ikke plads til den variation og dynamik, som er vigtig for mange dyr og planters overlevelse. Med rewilding er menneskets indblanding minimal. Her er det planteæderne, som for eksempel hjorte, vildheste og bison, der ”klipper” græsset og holder trævæksten nede. Egern, mus og vildsvin ”sår” træerne ved at grave frøene ned, og rovdyrene holder vildtet i skak. Naturlige processer, som brande fra lynnedslag, stormfald, oversvømmelser og insektangreb, er med til at skabe et væld af levesteder for forskellige dyr og planter. Mange biller, svampe, mosser og larver lever af døde træer, der efterlader plads, lys, varme og nedbør til ny opvækst af urter, buske og træer, hvor andre arter kan leve. Tilsvarende er mange dyr afhængige af ådsler for at kunne opretholde en naturlig bestand. Rewilding skaber selvforvaltende områder, og ud over at det giver et rigere dyre- og planteliv end den traditionelle naturpleje, er den også billigere på sigt, da maskiner og mandetimer spares. Rewilding har tilmed et stort turistpotentiale. Seks grundprincipper i rewilding Følgende seks principper beskriver essensen af rewilding: · Naturlige processer og dynamik retableres. · Nul produktion, forbrug eller fjernelse. · Nøglearter genindføres. · Kerneområder oprettes. · Korridorer forbinder kerneområderne. · Kødæderne og deres roller reetableres. Genudsætning af vilde dyrearter Det er i de færreste områder, man kan gå fra traditionel naturpleje til selvplejende natur fra den ene dag til den anden, da mange af de vigtige arter, såkaldte nøglearter, er forsvundet fra området og derfor ikke kan udføre deres naturlige rolle. Nøglearter er dyr, planter eller andre organismer, som er ekstraordinært vigtige for andre arters overlevelse. Et eksempel er bæveren, som skaber vådområder, som også gavner planter, insekter, padder og fugle. Et andet eksempel er vildsvinet, der bidrager til såning af urter og andre planter i skovbunden. 16

re

Det er nødvendigt, at disse dyr vender tilbage til området, så de kan udfylde deres rolle i økosystemet og gavne de øvrige arter. Nogle arter vil komme af sig selv, mens det for andre arter er meget vanskeligt at indvandre af sig selv. Europæisk bison, der før har været udbredt i hele Europa, er fortrængt til ganske få områder, og i dag lever den kun vildt i Polen og i Kaukasus. Selv hvis bisoner får lov til at sprede sig, vil det tage årtier, eller århundreder, at nå en udbredelse af betydning – for slet ikke at tale om at nå til Danmark. I disse tilfælde er det nødvendigt at genudsætte arten i det område, man ønsker den skal genindvandre. Genintroduktion har selvfølgelig en positiv effekt på den pågældende arts overlevelse, men hovedformålet er at genetablere artens rolle i økosystemet, som gavner en lang række andre arter. Hvad kan vi lære af Afrika At genudsætte arter er ikke noget nyt. Stort set alle nationalparker i Sydafrika har fået genudsat flere dyrearter, der har været fordrevet fra området, før parkerne blev oprettet. Nogle nationalparker er endda blevet oprettet helt fra bunden, det vil sige, hvor ingen af de større dyr var til stede fra begyndelsen. Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika blev skabt fra bunden i 1979, hvor 52 kvægfarme blev opkøbt, og 6000 vilde dyr herefter blev sat ud. 14 år senere indeholdt parken alle hjemmehørende arter af større vildt. Tilsvarende blev Madikwe oprettet i 1991 og fik tilført 8000 dyr af 28 forskellige arter på blot seks år. I Sydafrika har man også erfaring med at omdanne landbrug og plantager til vild natur. I Entabeni er tidligere opdyrkede marker, i løbet af cirka 10 år, blevet til naturligt udseende græs- og buskland med løver og elefanter. I Isimangaliso er eukalyptusplantager i løbet af 20 år blevet til kystskov og græsland med leoparder og næsehorn. Nationalparker er vigtige for at vende tilbagegangen for biodiversiteten. For eksempel blev iMfolozi Nationalpark i Sydafrika oprettet i 1895 for at bevare det sydlige hvide næsehorn, der dengang talte blot 20 individer. Takket være iMfolozi er der i dag 20.600 sydlige hvide næsehorn, mens det nordlige hvide næsehorn kun tæller syv individer og genetisk set er udryddet som selvstændig underart. På tilsvarende vis blev

»


Âť

ewilding Wapiti-hjort, Yellowstone Nationalpark

17


»

Prærieulv, Yellowstone Nationalpark

de sidste bestande af henholdsvis 61 bontebok (en antilopeart) og 17 bjergzebra reddet med oprettelsen af nationalparker i 1931 og 1937. Tre principper for genudsætning af dyrearter Det er vigtigt, at følgende tre principper efterleves, når man arbejder med genudsætning af dyrearter. Principperne for genudsætning · Arten er naturligt hjemmehørende · Arten kan ikke selv genindvandre · Årsagen til artens udryddelse er undersøgt, erkendt og fjernet · Arten kan efter genudsætningen opretholde en bestand uden yderligere supplering af bestanden · Nøglearter samt truede arter bør prioriteres over andre arter Dyr skal ikke genudsættes på grund af deres karismatiske udseende eller af andre subjektive interesser, hvis ikke de ovenstående kriterier er opfyldt. Højeste prioritet bør gives til arter, som spiller en vigtig rolle 18

i økosystemet, herunder nøglearter, og som derfor er med til at tilføre området naturlig pleje eller dynamik og gavner de øvrige arter. Mange arter kan i princippet geninvandre af sig selv, hvis vi venter århundreder eller årtusinder, og hvis naturen i øvrigt udvikler sig i en gunstig retning. Bæveren kunne måske godt selv vandre ind om måske et par århundreder, men hvad ville der ske i den mellemliggende tid? I bedste fald ville der ikke ske noget, i værste fald, og mest sandsynligt, ville tilbagegangen af insekter, padder og fugle fortsætte i løbet af den tid, og der ville derfor være færre arter tilbage, som bæveren ville gavne, når den endelig ville nå frem. Der er ingen grund til at lade tilbagegangen fortsætte, hvis vi kan stoppe den i dag. Man kan hævde, at det er unaturligt, at arter genudsættes af mennesker. Men for det første er det mennesket, der oprindeligt har fordrevet dyrene herfra. Det er unaturligt og menneskeskabt, at dyrene ikke er her i dag, og hvis vi kan fordrive dem, kan vi med god ret også ”drive” dem tilbage igen. For det andet er genindvandring ofte en proces


uden realistiske udsigter, og desuden kan man diskutere, hvor naturligt det er, at for eksempel skovlevende arter skal sprede sig hen over landbrugsarealer. Uanset hvor naturligt eller unaturligt man vil opfatte det, så er resultaterne, som udlandet har opnået i form af storslået natur og effektiv bevarelse, endda fremmelse, af truede arter, ikke til at tage fejl af. Hvis vi virkelig vil noget med vores natur i Danmark, er rewilding en oplagt vej at gå.

rewilding

Verdens Skoves vilde visioner Verdens Skove arbejder for store sammenhængende naturområder med hjorte, bison, vildheste, bævere, vildsvin og ulve, som også vil tiltrække et væld af andre dyr og planter. Områderne skal være selvforvaltende, hvor naturens egne processer skaber variation og dynamik. Denne storslåede vilde natur kan vi finde plads til i Danmark, hvis vi vil! Den største succes opnås med et areal på mindst 100 km2 (10x10 km). Verdens Skove anbefaler følgende områder til en rewilding-park:

Verdens Skove anbefaler flere steder i Danmark, som er velegnede til rewilding

1. Oksbøl, Kalles Mærsk, Filsø & Tippen. 2. Nationalpark Thy. 3. Vejlerne. 4. Lille Vildmose. 5. Silkeborgs Skovmassiv. 6. Jægerspris Halvøen. 7. Gribskov. 8. Almindingen.

Lej en elbil Oplev Thy på en sjov, lydløs og miljørigtig måde. Lej en elbil og tag på opdagelse i Nationalpark Thy eller tag en tur til Vejlerne, til Agger Tange eller til en af de mange andre smukke steder i Thy. Thy Turistbureau råder over flere af den allernyeste Peugeot iOn, som kan bookes på halv- og heldagsbasis - eller for en uge ad gangen på

7nord.dk

www.rentagreencar.dk eller på tlf. 97 92 19 00

19


TEMA: REWILDING

20


FOTO OG TEKST: JON DETLEFSEN

slip vildskaben løs! Et fnys og et grynt lyder fra det store dyr, der ruller sig dovent og livsnydende i græsset, som var det en kælen hund »

21


»

Europæisk bison, Vorup Enge, Randers

rewilding Men dyret er ikke helt så tamt som en hund. Dette er en europæisk bisonokse (Bison bonasus), direkte importeret fra den vilde bestand i den polske Bailowieza-urskov. Bisonokserne her er alligevel ikke helt vilde, da de går på et 40 hektar stort, indhegnet areal på Vorup Enge i Randers, hvor Randers Regnskov, i samarbejde med Aage V. Jensens Naturfond, arbejder med rewilding og genbevaring. Den europæiske bisonokse anses som nøgleart i naturbevarings- og rewildingprojekter. De plejer og vedligeholder naturen ved at græsse og ved at trampe rundt og danne vand- og mudderhuller. På den måde forhindrer de bevoksningen på enge og sletter i at springe i krat og udvikle sig til skov, og de styrker naturens dynamiske processer og danner grobund for endnu flere dyre- og plantearter. Egentligt er det ret simpelt. Bisonokserne gør blot det, som de naturligt gjorde, da deres forfædre herskede frit i den europæiske natur. De polske bisonokser er de eneste, vildtlevende bisoner med gener fra den oprindelige vilde, europæiske bestand. Under første verdenskrig blev den europæiske bison udryddet fra naturen, og kun meget få individer overlevede i fangeskab.

22

Efter anden verdenskrig blev en bestand, opdrættet i zoo, udsat i Bailowieza-skovene, og i dag samarbejder et netværk, spredt ud over Europa, med bevaringen af Europas største, landlevende dyr. Arbejdet med de europæiske bisonokser har flere, vigtige aspekter: - Bevaring af gener og genetablering af en udryddelsestruet dyreart. - Landskabspleje og naturgenopretning. - Generel indsats over for den biologiske mangfoldighed. - En billig måde at lave naturpleje. - Stor rekreativ værdi og attraktivt som turistmæssig markedsføring. Der er fri adgang til Vorup Enge i Randers, hvor de smukke, europæiske bisonokser kan opleves og nydes på nærmeste hold under næsten naturlige forhold. I Almindingen på Bornholm lever en flok europæiske bisonokser, der også kommer fra den vilde, polske bestand. Det er meningen, at de bornholmske bisonokser med tiden skal slippes helt fri.


Cold Hawaii onCe you're in – you’re in. www.coldhawaii.com

23


»

GALLERI

Bevægelsesslørede træer og skovanemoner, Sommersdorf, Tyskland

Sandra

BARTOCHA Forfatter og fotograf specialiseret i landskaber og planter med det specifikke formål at skabe billeder, der vækker følelser hos beskueren. Sandras billeder er publiceret i magasiner, bøger og kalendere over hele Europa, og hun er blevet hædret i utallige naturfotokonkurrencer – inklusiv den største af dem alle – BBC’s Wildlife Photographer of the Year. Sandra Bartocha har været vicepræsident i det tyske naturfoto-selskab GDT fra 2007 til 2013, og hun er med på det eksklusive hold af fotografer i Wild Wonders of Europe.

24

»


I SKOVENS

DYBE

Âť

STILLE RO

Skovanemoner, Neubrandenburg, Tyskland

25


26


27

»

Europæisk bøgeskov, Hinrichshagen, Tyskland


28


»

Fyrtræer i modlys, Potsdam, Tyskland

29


»

Europæisk bøgeskov, Gespensterwald (Spøgelsesskoven), Nienhagen, Tyskland

30


31


»

»

Skovanemoner, Sommersdorf, Tyskland

32

Blå anemoner, Neubrandenburg, Tyskland


33


34

»

Porcelænssvampe, Hinrichshagen, Tyskland


Besøg vores store fritids-/outdoor butik Besuchen Sie unser vielfältiges Freizeit- und Outdoorgeschäft tdoor Fritid / Ouutd oo r

Lystfiskeri

Jag t - Jagd

Hund & kaet

Kajak - Kajak

Rideudstynrg

Freizeit / O

- Angeln

- Hund & Katz

Et univers af fritid... Ein Universum der Freizeit

Altid mange gode tilbud.... Jederzeit viele vorteilhafte Sonderangebote

- Reitausstatt

u

BRØDRENE VESTERGAARD Sennelsvej 2 · 7700 Thisted · Tlf. 9792 4508 (Kører du efter GPS - brug adressen Sennelsvej 4)

www.brdr-vestergaard.dk

35


r o f n e s i r p r Livet e

OLIE

36


EN / TEKST: JON DETLEFS KJELDSEN, ORNIT.DK FOTO: JØRGEN PETER

te og mest artsrige gs di fro de til r re hø e ov Ecuadors regnsk del af jordens lungetig vig en r gø ud de og på jordkloden, mærkes på klimaet i e nn ku t de vil , de r de kapacitet. Forsvin dergrunden rummer un da , de es ld fæ el ev lig hele verden. Al have fingrene i... noget, vi mennesker vil er landskabet Som et åbent sår spred ydmyget sig blødende, nøgent og rte røgsignamod uendeligheden. So udvikling ler fortæller historien om ehedens esk nn og fremskridt. Om me uddørs dy storhed. Om planters og en. og brændt Regnskoven er fældet derne er ned. Dyrene er væk. Flo s er brugt gru gravet ud, og sand og er r fundet sort til at anlægge veje. He d er okkuguld, og indianernes lan ing. Olien peret af intens olieudvind vinder det – tilhører selskabet, der ud ikke indianerne.

dergrunden. stå, og olien bliver i un r tale om Nærmere bestemt er de med Sjælet område på størrelse tionalpark er land og Fyn. Yasuni Na r rig og frodig 10.000 kvadratkilomete er udnævnt primær regnskov, som ervat, og res til UNESCO biosfæremest artsrige som betegnes som det område på jorden.

Olien hentes op... et. Præsident Men olien bliver udvund givet tillaRafael Correa har netop i Yasuni, da delser til olieudvinding tilstrækkeligt der langtfra er kommet ppe det. med donationer til at sto denssamver at r, Præsidenten mene n stor beklalse d de me Forban fundet har svigtet, og i e ag tilb ov nsk at slippe reg til t ge Der er stadig gelse ser han sig nødsa en r de un er lid t de lan i. Ecuador. Men olieselskaberne fri i Yasun istorisk har s froen lod dk jor r forbandelse, der verdensh Snart genlyde re landområsto er ov ov af øst nsk nsl reg nsy e he srig fejet digste og mest art dyrelivet bt dræ , en rner tur fje r na de gt e, ela der, ød brølene fra de kædesav or ad Ecu er. ing tukn og fol be er esk og fordrevet levegrundlaget for menn ts de lan er g idi er. mt art Sa nte pla er rigt på olie. sinder af unikke dyre- og e srig art st me de af del af jor regnskove nogle Snart er endnu en vital af regnn lse de ryd ud det. og ryd n, ud de et i ver dens lungekapacit negativ te, ek dir en ve e en ha ov vil nsk e skoven Men er Ecuadors reg a. klim le ba glo t de ning på red res indvirkning national sag, eller er de elvd ha r gø ud e oli l fra ska t de Indtægterne noget, vi i verdenssamfun l ska r de så t, ms ko vat ind nge pri e len af Ecuadors tage medansvar for? Ma en ov nsk reg is hv lpe- og bevatænkes i nye baner, organisationer har hjæ proklang eri reg ts de Lan s. de adors regnskoskal red ringsprogrammer i Ecu amnss de ver is hv at , 07 20 d den lokale, i merede ve, ofte i samarbejde me tabde af n ele lvd ha re ne . fundet vil do oprindelige befolkning nskoven i et af es der hjælp. yd ark te olieindtægter, vil reg nm Også fra Da at lov få er råd om de mest værdifulde

37


FOTO: BRIAN RASMUSSEN, RANDERS REGNSKOV / TEKST: JON DETLEFSEN

regnskoven

redder

regnskoven

De sydamerikanske regnskove er trængte. Udvindingen af olie og naturgas og omdannelsen til plantager og jordbrug truer de områder, der er nødvendige for at jordkloden kan fungere

38

Hvad der sker i Yasuni Nationalpark, og mange andre steder i Amazonas regnskove, må ikke ske i Verde Sumaco i det nordvestlige Ecuador. Ikke hvis det står til Randers Regnskov, der siden 2004 har støttet indianerne fra Verde Sumaco med penge og projekter til kultur- og naturbevarelse. Aftalen lyder, at til gengæld for støtte, blandt andet til børnenes skolegang, skal indianerne holde olieselskaberne ude, og de skal patruljere deres 60.000 hektar store regnskovsområde for krybskytteri og ulovlig træfældning. Et af de nyeste tiltag i Verde Sumacos natur- og kulturbevarelse er regnskovsturisme, der både skal beskæftige og brødføde indianerne og skabe opmærksomhed om problematikken omkring olieudvinding og regnskovsfældning. En delegation fra Randers Regnskov rejste til Verde Sumaco i foråret for, på egen krop, at mærke, hvordan det vil være at besøge regnskoven og indianerne som regnskovsturister. Her kan du nyde billederne fra Verde Sumaco, lavet af Randers Regnskovs egen fotograf, Brian Rasmussen.

»


39


Verde Sumacos indianere udvinder guld fra undergrunden, når de har brug for penge. Arbejdet er hårdt og udbyttet beskedent i forhold til indsatsen. Men guldet udvindes på primitiv og bæredygtig vis og er et godt indkomstsupplement. Interesserede mineselskaber holdes, indtil videre, fra dørene.

40


Klimaet i Verde Sumaco er tropisk regnskov. Det er varmt, fugtigt og mudret. At holde sig tør er håbløst, og at holde sig selv og sit grej i duelig stand kræver en stor indsats.

» 41


Fotoudstyret er på hårdt arbejde i det massivt fugtige klima, og efter en overnatning i fotofælden, kunne der hældes vand ud af batterikammeret på regnskovsfotografens Nikon D300. Efter at være blevet nogenlunde tørt igen, fungerede kameraet upåklageligt.

42


43


»

Impala, Kruger Park, Sydafrika, 2008

Haraka haraka, haina baraka I midten af firserne organiserede jeg, ved siden af min uddannelse, studierejser til det dengang kommunistiske Østeuropa. Jeg arbejdede sammen med en buschauffør, som ved afrejse altid greb mikrofonen, gjorde sig anstrengelser for at se alvorlig ud og bød velkommen til de rejsende med ordene: ”Dette bliver ikke nogen badeferie. Hvis ikke alting går skævt, vil vi betragte denne rejse som mislykket.” Han talte sandt. I årenes løb kom vi til at tabe bushjul på bjergveje, at blive låst ind i en restaurant i 12 timer, få fyldt benzin på bussens dieselmotor, hvorefter hele tankstationens landsby tog alle rejsende ind til en overnatning, mens mekanikerne klarede maskineriet. Og så meget mere. Jeg har prøvet altid at huske chaufførens ord, også da jeg begyndte at rejse til Afrika for 20 år siden. Børstede tænder i øl Min første tur var en rejse fra Nairobi til Kampala, i Uganda i 1992. Skibet med olie var kommet for sent til Mombasa, så Kenya løb tør for benzin. Næsten al transport var standset. Jeg tog den 700 kilometer lange tur i tre etaper stående på en rusten jernrørstrappe bagest på en Toyota pickup. Der var 27 mennesker og to geder om bord på en bil, som var bygget til tre mennesker og fem geder. Undervejs skiftede vejret fra styrtende regn til brændende sol, og jeg fik taget mine første billeder af de fabelagtige Great Rift Valley-panoramaer med et Nikkormat, som var lige så gammel, som jeg selv. 44

To år senere punkterede jeg juleaften i en afsides landsby i Malawi. Den lokale dækreparatør fejrede ikke rigtigt jul, men han holdt lukket alligevel. Lastbilen fra Sydafrika med forsyninger var af uransagelige årsager ikke kommet den uge. Der var ingen vand på hanerne, alt saft og vand var udsolgt. Det absolut eneste drikke man kunne få i hele landsbyen var... Carlsberg. Vi fik børstet tænder i Carlsberg, og vi kogte te af Carlsberg. Det blev en god Jul, ikke mindst fordi jeg i to nætter kunne ligge med mit kamera blandt en sværm natravne! Bare nyd det! Helt i min gamle buschaufførs ånd har situationerne to ting tilfælles: de opstod af tilfældigheder, og de genererede tid. Begge er uundværlige i fotografi, og begge er sværere og sværere at hive frem på en moderne tur til Afrika. Hver dag koster kassen på en god safari, så alt skal helst pakkes ind i et tæt program. Hvad der er værre: hovedformålet på stort set alle safarier er på kortest mulig tid at se så mange forskellige dyr, som muligt, ikke mindst de såkaldte Big Five »


eg tog den 700 kilometer lange tur J stående på en rusten jernrørstrappe bagest på en Toyota pickup.

FAKTA

Ard Jongsma er forfatter og fotograf. Hans arbejde får ham ude at rejse en stor del af året på Balkan, i Mellemøsten, Centralasien og i Afrika. Han har rejst i knap 100 lande. Når han rejser, prøver han altid at tage sig ekstra tid til eget fotografi. Disse billeder sælges på såvel mic ro- som macrostock og i løsprint. En gang om året tager han på drengetur i Lapland, alene med sig selv , og han leder fotorejser og workshops for små gru pper i Sydafrika og i Botswana. FOTO OG TEKST: ARD JONGSMA

45


»

Elefant. Fotograferet i Tuli Block, Botswana, 2011

ika 2008

er Park, Sydafr

ug Afkrydset i Kr

Flodhest. Fotograferet i St. Lucia, Sydafrika, 2011

Afkrydset i Kruger Park, Sydafrika 2008

» 46


vem tager de H billeder for? Vores vigende hukommelse?...

Afkrydset i Tuli Block, Botswana, 2011

Lillabrystet Ellekrage. Fotograferet i Tuli Block, Botswana, 2011

Hvem fotograferer du for? På kurser tvinger jeg folk til at udfordre dét, jeg kalder frimærkesamlertrangen: at sætte kryds for

dyr fotograferet, som regel med umiddelbart følgende styrtdyk i interessen for den lige afkrydsede art. Én af mine favoritture er den, hvor det kun er tilladt at fotografere impalaer, der, i mine øjne, er et af Afrikas mest elegante dyr. I fire timer fotograferer vi dem forfra og bagfra med forskellige objektiver, i forskellige omgivelser og under forskellige lysforhold. Når folk alligevel kommer tilbage fra turen med et billede af en øreræv eller et jordsvin (læs: altid), tager vi en snak om det. Hvem tager vi de billeder for? Vores vigende hukommelse? Vores svigerfamilie? Vores venner på Facebook? Så hvis du skal til Afrika for at fotografere, skal du prøve at gøre to ting: du skal tage dig tid til at nå mere end at kradse i overfladen, og du skal lade ting udfolde sig, som de kommer – og udnytte dem. »

»

– et jammerligt vilkårligt udpluk af fem mellemstore til store dyr. Jamen, jeg kommer kun én gang til Afrika, siger du? Jeg skal se så meget, som jeg kan! Så lad være med at fotografere og nyd oplevelsen i stedet for med et klik hist og her. Vi ved godt, at vi i Danmark skal bruge tid på naturfotografi, hvis vi ikke vil komme hjem med lutter portrætskud af middelmådig kaliber. Men det er præcist dét, som langt de fleste rejsende fotografer, med et enkelt udflugt til Afrika, kommer hjem med. Vi samler skud som trofæer, mere end som billeder med bare en brøkdel af fortællingerne eller æstetikken, som Afrika har at byde på.

47


ejser du med R andre, kan du med fordel dele objektiver og kamerahuse ud til selskabet.

fornøjelse! Billederne holdt bare ikke til kommercielt salg, men der er kommet bedre lange zoomobjektiver til siden, og den hastighed og fleksibilitet, man vinder ved hurtige zooms, har stor betydning. Jeg har mistet mange situationer, som er blevet fanget på iPhones. Jeg tager det som regel med ro, når jeg kan se, at jeg aldrig kan nå at have det rigtige udstyr klar til tiden. Så tager jeg kikkerten og nyder det i stedet for at gå glip af både begivenheden og billedet. Hvor stor zoom? Men én eller anden form for tele skal der til. Hvor meget skal den kunne trække? Det koster jo både i vægt, håndterlighed og hårde kontanter! Hvor meget tele man har brug for afhænger meget af, hvor man tager hen. To ekstreme eksempler: i Kruger Park, i Sydafrika, kan man udemærket klare sig med en 300mm, især på et crop-kamera. I Gabon eller Congo, hvor der ellers

Sydafrika, 2011

Lille Biæder. Fotograferet i Mapungubwe, Sydafrika, 2011

Afkrydset i Mapungubwe,

Hvad skal jeg have med? For meget. Når man rejser med fotografi som hovedformål, er der intet at stille op. Du skal ikke kun rejse med for meget håndbagage, du skal også dygtiggøre dig i at lade som om, de 20 kilo på ryggen intet vejer. Så: rygsækstroppen på én skulder i stedet for to ved check-in, ikke svede, rank ryg, bredt smil og helst et meget svært og urelateret spørgsmål til personalet for at aflede opmærksomheden. Rejser du med andre, kan du med fordel dele objektiver og kamerahuse ud til selskabet. Men den bedste fidus er stadigvæk at tage en kammerat med i lufthavnen, som man giver en god kop kaffe, mens han eller hun passer dit udstyr, når du afleverer din check-in-bagage ved baggage-drop. Når det er sagt, i ”crop-årene” (Nikon D300, D2x) har jeg prøvet at rejse med kun en 17-55mm og en 80-400mm. Det var en

» 48


»

Marekat. Fotograferet i omkring Cape Vidal, Sydafrika, 2012

vrimler med dyr, skal du have mindst 1000mm på for at kunne nå noget som helst uden skjul. En vigtig oplysning er, hvor gammel parken, du skal besøge, er. Jeg kan rigtigt godt lide Mapungubwe, på grænsen mellem Sydafrika og Botswana, fordi klippeformationerne er så flotte, fordi udsigten over Limpopo-floden er fabelagtig, og fordi der er ret stille. Men det er en forholdsvis ny park, etableret som led i den nye Transfrontier Park langs Limpopo og Shashe flodene, som også skal omfatte Tuli Block-delene i Botswana og Zimbabwe. I modsætning til Tuli, på den modsatte bred af floden, er dyrene i den sydafrikanske del meget sky. I Mapungubwe skal jeg bruge mindst 500mm. Put and Take Der er en livlig handel af vilde dyr, især i Sydafrika. Jeg har en gang overværet en auktion i Hluhluwe-Imfolozi i Kwazulu Natal, hvor der blev budt om dyrene, som om det var frimærker, der manglede i en samling. Suverænt den største del bliver solgt til private ”put and take”-jagtfarme, og udsætning af dyr fra disse parker er ikke uden konsekvenser. På den ene side har mange dyr fra disse parker aldrig oplevet rovdyr, så de bliver slagtet på ingen tid, hvis man samtidig skal etablere en bestand af store katte, for slet ikke at tale om vilde hunde. På den anden side associerer dyrene mennesker med fare. Dyr fra etablerede parker er derfor en premiumvare, som der ikke altid er råd til ved etablering af nye parker.

Afkrydset i Sashe området, Zimbabwe

, 2011

I Mapungubwe blev de første to læs koantiloper ædt op af leoparderne på ingen tid. Nu holder de lige en pause med koantiloperne og græsser med de lidt mere robuste oryxer, som ikke rigtigt hører til i området. Når jeg laver workshops beder jeg folk om at medbringe: · Et kamera, men hellere to, fordi objektivskift tager tid, og der kan være uhyggeligt støvet. · En vidvinkel, som kan komme ned til minimum 24mm. full-frame (16mm på de mest gængse crop-kameraer, som Nikon’s DX og Canon’s APS-C). · En kort telezoom, som kan dække 100-200mm-området. · Et optik eller en kombination med telekonverter, som kan komme op over 400mm. Sidstnævnte skal være god! Min anbefaling til Nikon-folk er normalt, at købe en brugt 300 f/4 med en TCII 1.4.-teleconverter. Alternativt kan man købe en 500mm f/4 uden autofocus. Jeg har i tre år fotograferet med P-udgaven. Jeg købte den i 2004 for 10.000 kroner og solgte den i 2010 for... 10.000 kroner. Det var seks billige år. Leje eller eje? Skal man leje eller eje alt det dyre grej? Jeg har hørt mange svare ”leje” på det spørgsmål, med det hovedargument, at man kan bruge de sparede penge på flere ture. 49

»


Hvilket er lig med flere billeder. Selv er jeg ikke sikker. Mit kæreste eje er mit 200mm f/2-objektiv, som jeg har haft i fem år, som jeg tager omkring 60% (!) af mine små 100.000 billeder om året med, og som jeg stadigvæk lærer bedre og bedre at kende. Jeg er med på argumentet om, at penge skal frigøres, så der kan rejses mere, men jeg synes, at værdien af at lære et par objektiver rigtigt godt at kende er stærkt undervurderet. Det gælder dog i langt mindre grad for zoom-objektiver. De opfører sig jo anderledes i alle de brændvidder, de dækker. Det er også den vigtigste grund til, at du kun finder en 14-24mm zoom på min pakkeliste. Køre eller køres? Skal man køre i lejet bil eller lade sig køre rundt? Det er et meget svært spørgsmål. I Mashatu, i Tuli Block, Botswana, er jeg glad for at blive kørt rundt. Trackerne er eminente og forstår fotografers behov. Desuden bruger de deres radio til at undgå hinanden. Ikke for at opsøge hinandens bytte, som det for eksempel sker på temmelig hæslig vis i det ellers fabelagtige Ngorongoro-krater i Tanzania. Er der ikke fotografer med i bilen, er de som regel meget interesserede i, hvad jeg laver, og hvis jeg lover at de må få alle de billeder, jeg tager, er de som regel glade for bare at skulle håndtere kikkerten og gemme deres iPhones væk. Jeg har flere gange oplevet, at folk ligefrem var glade for ”at have haft en fotograf med”, fordi deres egen oplevelse blev mere intens. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Men i Sydafrika vil jeg som regel have min egen bil. Sidste gang i Mapungubwe, hvor den bedste drive kun må køres med 4x4, og jeg kun havde en Toyota Corolla,

I BAGAGEN

Løvemad En anden, stor, ulempe ved organiserede drives i store firehjulstrækkere er, at man sidder ret højt. Det er en god ting for alle, på nær fotografer. I Danmark fotograferer jeg 90% af tiden liggende eller siddende på jorden. Det kan man ikke i Afrika. I en løves øje virker det sådan: sidder du i en bil, er du en møtrik, et sidespejl eller en karburator. Sætter du én fod på jorden, er du mad. I en lille personbil sidder man forholdsvis lavt, og selvom det ikke er sjovt at holde stille i en lille Fiat Panda omsværmet af bøfler, så er det at fortrække frem for en tur tre meter oppe i en konverteret lastbil. Har man ikke noget valg, så er den ikke længere. Noget godt skal der nok komme ud af det. Det sidste er vel mentaliteten, som er aller-, allervigtigst langt de fleste steder i Afrika... endnu. Hakuna matata er ikke helt uden grund blevet den store Swahili kliche. Det bedste Swahili-ordsprog for os fotografer må dog være det fantastiske: ”Haraka haraka, haina baraka.” Sådan lidt frit oversat: ”Skynd dig, skynd dig – så ankommer du aldrig...”

/ Hvad har Ard med i bagagen, når han rejser til Afrika?

I håndbagagen: · To huse: p.t. et Nikon D800e og et Nikon D3s. · 14-24mm f/2.8 · 50mm f/1.4 · 200mm f/2 · 500 f/4 · 105mm f/2.8, kun fordi den tager mindre plads i tasken end 200mm f/4, som ikke kan stå på højkant. · 2x SB-800 (Jeg opkøber dem engros hvor jeg kan. De er kraftigere og meget nemmere at pakke end SB-900.) · Pocketwizards til alle blitze. · Trådløs fjernudløser. · Cognisys Range IR – en lidt handicappet, men kompakt infrarødudløser. · Lille, men god rejsecomputer. Jeg bruger en supergod Zenbook for tiden.

50

spurgte jeg kontoret, om de ville give mig besked, når der ikke var folk til aftenturen. Jeg skulle betale dobbelt for at køre alene, men det gjorde jeg gerne. Guiden omtalte impalaer som NAFIs – Not Another Fucking Impala – og det siger vel det hele. Han havde meget, meget lidt forståelse for, at jeg brugte hele turen på at stå parkeret et sted, hvor et lille biæderpar var i gang med at lære deres unge at jage, lige indtil solen stod perfekt. Jeg fik mit billede. Det havde ingen accepteret, hvis jeg havde kørt i en delebil.

· Vigtigt: Opladere til ét kamera og til computeren! Jeg har oplevet op til tre dages forsinkelse på bagage. På det tidspunkt er jeg som regel allerede et sted, hvor selv DHL ikke længere kan finde mig. Sure sokker, stinkende armhuler og pels på tænderne er små og ligegyldige irritationsmomenter i sammenligning med et fladt batteri. · Af samme grund SKAL malaria-medicin med i håndbagagen. I check-in bagagen: · Gitzo GT3531s – en lidt mindre størrelse da jeg aldrig står oprejst med stativet. · RRS BH-55 LR Kuglehoved. · Sensorrens – altid. Men det må jeg vist ikke lave reklame for. · En lille bounce-paraply med kobling til stativ og blitz.


better moments FotoreJser For FeInsCHmeCKere

Photo by Hans strand

better moments mission er kort og godt, at man på vores rejser har tid til at opleve og fordybe sig alt, imens man har tid til at fotografere. Vi ønsker, at vores gæster dyrker deres passion for fotografering og kommer til at lære af og få inspiration fra de absolut bedste fotografer. Kendetegnet ved better moment fotoworkshops er vores netværk til prisbelønnede fotografer som er blandt de bedste inden for deres felt.

De har stor erfaring og øser generøst af deres viden om deres favoritdestinationer. Gennem personlig undervisning og inspirerende fototræning får alle vores gæster ideelle muligheder for at lære, fordybe og ikke mindst skyde fantastiske billeder. Vi glæder os til at rejse med dig, for mere inspiration gå ind på www.better-moments.com modtag en Loka F-stop fotorygsæk til en værdi af kr. 2.000,- når du rejser med better moments.51


FOTOTEKNIK

ID »

FOTO OG TEKST: BRIAN RASMUSSEN

52

Dette billede blev brugt i forbindelse med en adfærdsterapeut, der arbejder med alenehjemme-problemer hos hunde.


For rigtig mange fotografer er brændvidde kun et udtryk for billedvinkel, altså bredde på synsvidden – at få mere med – på et billede. Men er det så enkelt? Eller er der mere, man bør vide?

DVINKEL Ved brug af objektiver og begreber, som vidvinkel og brændvidde, er det nærliggende at se på, hvad brændvidde betyder for os som fotografer. Brændvidden på et objektiv giver os, groft sagt, et udtryk for billedvinklen på et givent objektiv. Dette betyder, at jo færre millimeter brændvidde, desto bredere billedvinkel. Omvendt giver længere brændvidde smallere billedvinkel. Begrebet vidvinkel dækker stort set over en betegnelse for objektiver med en brændvidde på mindre end 35mm. (på fullframe). Vidvinkelobjektivet er, med andre ord, objektivet, der har den bredeste billedvinkel. Dog er bred billedvinkel ikke vidvinkelobjektivets eneste styrke. Bredere synsvidde På grund af sin brede billedvinkel er vidvinkelobjektivet meget populært til

landskabsfotografering. Objektivet giver god mulighed for at få både forgrund, mellemgrund og baggrund med. På denne måde kan fotografen skabe en rigtig god dybde i et billede. Men det er ikke kun den brede billedvinkel, der gør det muligt at opnå bredere synsvidde. Vidvinkel giver også en langt større dybdeskarphed end ved brug af et teleobjektiv. Dette vil i praksis sige, at ved at vælge en bredere brændvidde kan fotografen forstørre skarphedsfeltet væsentligt i billedet. Dette kan samtidig øge fornemmelsen af den dybde, der er i et landskab og er desuden nyttigt til at vise et motiv i sit naturlige miljø. Det er selvfølgelig også muligt at vise et motiv i sit naturlige miljø med andre brændvidder. Men jo smallere billedvinklen bliver, desto mere komprimeret bliver billedet. Dermed bliver det sværere at give et fuldstændigt indtryk af miljøet. »

53


» 54

Jeg bruger ofte et vidvinkel-objektiv, når jeg arbejder med “remote”-kamera, dette giver et stort skarphedsplan, som er en klar fordel, når man ikke selv kan kompensere.


ette vil i praksis sige, at D ved at vælge en bredere brændvidde kan fotografen forstørre skarphedsfeltet væsentligt i billedet

» 55


“De Tusinde Tissemænds flod i Cambodja - Kong Suryavarman den 1. startede i 1100-tallet udskæringen af tusinde tissemænd i stenbrinkerne ved floden Kbal Spean. De mange falliske symboler skulle give frugtbarhed til ham, når han badede i “badekaret” under dette vandfald.

»

En forstærkende faktor Der er mange kneb, man kan benytte sig af i kompositionen af et billede. Hvis der bruges en kraftig vidvinkel, vil man ofte opleve, at den forvrænger eller overdriver perspektivet. Motiver tæt på kameraet kan derfor virke meget større, end de i virkeligheden er. Dette optiske bedrag er i nogens øjne et stort minus ved at bruge et vidvinkelobjektiv. Alligevel kan det forstærke billedes budskab, hvis det udnyttes rigtigt. I mine øjne er det netop det, der er afgørende for, hvilken brændvidde fotografen skal vælge. Derfor bør fotografen vælge brændvidden ud fra den historie, der skal fortælles. Lad mig komme med et eksempel; på det første billede har jeg valgt at fotografere en hund oppefra i “fugleperspektiv”. Jeg valgte denne vinkel for at gøre hunden underdanig og få den til at se undskyldende og naiv ud. Ved at skyde billedet med et vidvinkelobjektiv, forstærker jeg miljøets vigtigste budskab. Tilmed intensiverer forvrængningen af perspektivet hundens udtryk. 56

ette optiske D bedrag er i nogens øjne et stort minus ved at bruge et vidvinkelobjektiv

Forstyrrelser Et vidvinkelobjektiv er et virkeligt spændende objektiv. Det er dog et objektiv, der kræver meget af fotografen. Vidvinkelobjektivet er, efter min mening, et af de sværeste objektiver at mestre. Det kræver, at man har styr på sin komposition og de elementer, man har med i sin billedflade. Et billede, taget med et vidvinkelobjektiv, bliver nemt meget rodet og uoverskueligt at fortolke, hvis man ikke får elementerne arrangeret rigtigt. Dette gør, at billedet bliver kedeligt og uinteressant. På samme måde kræver objektivet også, at man har forståelse for de forvrængninger, det laver, og hvilken betydning dette har for det budskab, fotografen vil videregive i sit billede. Det er først, når man har styr på både billedelementer og objektivets egenskaber, at man kan begynde at lave spændende billeder med et vidvinkelobjektiv. Perspektiv Vidvinkelobjektivet er, som skrevet, fantastisk til at frembringe dybde og perspektiv i et billede. Med meget få midler kan fotografen udnytte billedvinklen til at lave styrende linjer, som fremhæver opfattelsen af perspektiv. Denne fornemmelse af perspektiv er et stærkt kompositionsværktøj, og vidvinkelobjektivet er i denne sammenhæng næsten uundværligt. Et udfordrende objektiv For mit vedkommende er vidvinkelobjektivet et svært objektiv at arbejde med. Stadig synes jeg ikke helt, at jeg mestrer det ordentligt. Min resultatkurve er ret svingende, og det kræver ofte mere tid at finde det rigtige billede. Men når det lykkes, er det altid umagen værd!


Inspiration

KALENDER

Efteråret er tid for udstillinger og foredrag. Det er tiden til at få tanket inspiration og viden, så du kan være klar til det næste års jagt på det gode foto. At besøge udstillinger og foredrag tilfører dig en masse, og det vil være en måde, hvorpå du kan højne dit virke som fotograf. At lære af andre er hyggeligt og sjovt, og du møder andre fotografer og knytter kontakter på disse steder. Så grib chancen; oplev en festival eller en udstilling i efteråret.

GODE FORSLAG: 27. og 28. september: Fotofestival afholdes i Hanst holm i Thy. Se mere på www.fotofestiva l.dk eller på midtersiderne her i magas inet. Oktober til 23. marts: Udstillingen Wildlife Photog rafer of the Year kan opleves på Natural History Museum i London. 25. og 26. oktober: GDT fotofestival i Lünen. Se mere på www.gdtfoto.de 1. og 2. november: Vårgårda fotofestival i Vårgår da. Se mere på www.vgfk.se

57


» Isvinter ved Bulbjerg, Jesper Tønning

SIDSTE SIDE

Der er ingen tvivl om, at Thy i Nordjylland har Danmarks vildeste natur. Udover Nationalpark Thy og Vejlerne er fugleklippen Bulbjerg et sted, som tilbyder udfordringer og fotomuligheder. På en bidende kold dag i februar 2012 fik jeg en oplevelse for livet. Det sker ikke ofte, at kysten fryser til is, men efter en periode på tre uger med ekstrem, sibirsk kulde var landskabet blevet forvandlet til en landskabsfotografs drøm. 58


Introducere en redesignet præcis og kraftfuld 120-300 mm zoom med stor lysstyrke. med uovertruffen ydelse, der imødekommer den professionelle brugers krav. Ideel til sport og naturfotografering.

Leveres med taske, modlysblænde, skulderrem og stativ adapter.

Med den nye USB* dock kan du kalibrere objektivet til at arbejde præcis som du ønsker.

Korriger front eller bagfokus Afgræns fokusområde Opgrader firmware m.m. *ekstra tilbehør

Læs mere om de nye objektiver og mulighederne med USB docken på: sigma-global.com

59


Nationalpark Thy 路 Kirkevej 9, 7760 Hurup, tlf. 9619 1500 路 thy@danmarksnationalparker.dk

Nati o Na lpa rKtH y.d K