Kontekst #16 by Kontekst

KONTEKST Bladet for IMV-studerende

#16 - Vinter 2011

TEMA: IVÆRKSÆTTERI LAD DIG INSPIRERE TIL AT BLIVE IVÆRKSÆTTER, ELLER FÅ GODE RÅD HVIS DU ALLEREDE ER IGANG.

// UPDATE UNDERSØGELSE AF STUDIEMILJØET PÅ IMV // UDE AF KONTEKST LÆR AT LAVE DIN EGEN KVALITETSKAFFE // STAFETTEN KIRSTEN FRANDSEN: HAR TV FORANDRET SPORTEN?

ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - FILM - FESTBILLEDER SPIL - UPDATE - FORENINGER - APPLIKATIONER - OG MEGET MERE

TEMA: IVÆRKSÆTTERI side

8-16 »

UDE AF KONTEKST

STAFETTEN

Lær hvordan du laver din egen kvalitetskaffe.

Stafetten er havnet hos medieforsker Kirsten Frandsen, der giver sit bud på om tv har forandret sporten.

side

20 »

UNDERSØGELSE AF STUDIEMILJØ Det er tid til den store studiemiljøundersøgelse på Aarhus Universitet.

6»

side

Leder Siden sidst Dit studiemiljø din hverdag Studerende & iværksætter Startup Weekend Inspiration til din startup Fra studieprojekt til seriøs business Først virksomheden, så studiet Kaffe-elsker?

24 28 30 32 34 36 37 38 42

side

3 4 6 8 10 12 14 16 20

24 » Har tv forandret sporten? 127 Hours App’s og spil til smartphone Kulturkalender SAMS: Så kan du lære det! Fredagsbar.dk: Her socialiserer vi! Kontekst: Generalforsamling Specialer Billeder

Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

LEDER Velkommen i det nye nummer af Kontekst. Vi har et par nyheder, vi gerne vil dele med dig, kære læser. For det første er vi glade for at kunne præsentere det største tema-nummer, vi endnu har lavet. På de følgende sider får du en introduktion til livet som iværksætter, tips og tricks, samt en masse inspiration til, hvordan du selv kommer i gang.

T BAG // HOLDE Redaktionen: Simon Kunddal Jonas Kirkegaard Rasmus Gylling Kontakt: imvblad@gmail.com Hjemmeside: www.kontekst.it Layout/grafik: Jonas Kirkegaard Temaansvarlig: Rasmus Gylling Annonceansv.: Simon Kunddal Oplag: 400 stk.

Af andre nyheder har vi blandt andet kastet os over en anmeldelse af smartphone-apps, og så har vi fået en ny mand med på redaktør-holdet, nemlig Rasmus Gylling fra Cand. Public (bachelor i Informationsvidenskab).

Skribenter i dette nummer: Marie Lyager, Anna Bager, Rasmus Gylling, Josefine Aggeboe, Rasmus Sanggaard, Kirsten Frandsen, Mikkel Guldborg Lund, Simon Kunddal, Signe Trier Simonsen, Kim Kristensen

God fornøjelse!

Tak til alle bidragsydere!

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_170x120.indd 1

01/02/10 13:19:55

KONTEKST | 5

S ka usa k rr nn ud æm iere e B fil en pe n ie o r m la . nd ind min er Os sk en er fo fe ca e r e, br ru fo t t an ua dd r il e d ik k r. el ke at n O en in -e eg s ga g fin ng or ca ng de el ien r o i sk g s rs sp be sk in te ro ds al d ge te de de n 27 .

! KE CK DU BA IS

or nf 10 , de in r te il fte da le sp e e t a n r as ig ka de ha ele gel et l pe l r ø ill hy en a vf p t ch fin el . S es n n r s er m bra t e r e rev ke ils åe De Fo ås rsp g f aj. m s. m e n t ut ikli . m ke ille De mp dv d. 6 Nu est co s u lig ke db år em Du oru n rf om ga så

Os car ? UPDATE

SIDEN SIDST HVOR SKAL VI SIDDE?

Fredagsbar.dk har været udsat for indbrud og har derved mistet alle sine kære designerstole. Kom forbi fredagsbaren og følg udviklingen. Har du oplysninger i sagen kan du henvende dig til Kontekst.

6 | KONTEKST

H og usk d a a de elig t d t Å’ fo n t b en et e r i sk le de r nt ul v a er le g j rfor fsk o na p r s af tio rim t, n tav fe na æ em es t i l b rt s je ra væ lig om res nd r Aa d h in e rh et jem g. be us o b dr . G pri y, e n vi run lk år

NY M S AA TA DE VE -

TO SO LE ?

If sk ølg Q er e jo uee fr Bra to rde ns a d st so n lan un Car su jer le i 2 d ive ter pe ne , e 01 i rsi , e rn , B fte 2 m Au tet n ov et rs u st s a. el om lig ral i S eni gu he ien ou or fo es de d , e, n fo så the rbl lys r a f rn iv st t år er æ s til rke e en

E LS T! LE FE TA AF UD SK AF

er iv e bl ls e le u kk ta . D rr i ud 011 vo e de ale .2 h ial at ci 1.1 r, ec t, pe en ede sp ). tte g s r d ejl dit for e slu ftli te v å be kri ef din p ikk ar s tet d ck du t h en ar e ba r te et st m ed pe lte ig ler ale fe lip ku rd ia aft år n s Fa dfæ pec lv u f ere u r s se d kt fo al om ara sk n/ k da en (m

UM RI TO DI AU r navn få

et vn ena P r er ed få ft v ag t e ho m in ie af for et. gn or n In sit t by udi ar e af ver n i e v A ny en om inge Un s en ers , s ler hu id d n b r t An rse eta Aa d rie h de g to øg n a ve di r B h A e b ab Au te øg rn sk Pe r B one den te rs vi pe ons ti

KONTEKST | 7

åa

UPDATE

DIt studiemiljø - din hverdag Trives du på dit studie? Føler du dig som en del af et fagligt fællesskab? AF: Marie Lyager og Anna Bager, center for lærinG og uddannelse, AU

Dette er eksempler på spørgsmål fra den store studiemiljøundersøgelse, Studiemiljø 2011, som Aarhus Universitet gennemfører i den kommende tid. Universitetet er forpligtet til at lave undersøgelsen hvert tredje år. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan de studerende trives psykisk og til en vis grad også at afdække, hvordan de fysiske rammer er på universitet. Undersøgelsen blev senest foretaget i efteråret i 2007, hvor omtrent 8000 studerende fra hele universitetet valgte at besvare det elektronisk udsendte spørgeskema. Resultaterne fra undersøgelsen blev offentliggjort i sommeren 2008 med særligt fokus på de enkelte uddannelser.

På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen er der rundt omkring taget initiativer for at imødekomme de studerendes ønsker om bl.a. feedback, flere sociale mødesteder, dannelse af læsegrupper og imødegåelse af stress. Eksempelvis har man på datalogi ansat en koordinator til at tage hånd om de studerendes trivsel i hverdagen, på statskundskab har man indført en faglig læringsdag,

Foto: Jesper Rais / AU-foto

På informations- og medievidenskab fandt man ud af, at de studerende generelt trivedes og havde det godt på deres studier, men

der viste sig også en række interessante fokusområder. Fx så man, at en stor del af de studerende ikke syntes, at der var klarhed omkring vurderingskriterier ved eksamen. Derudover fandt man, at mange studerende savnede mulighed for vejledning og feedback på deres faglige præstationer. Til gengæld fandt størstedelen af de studerende deres medstuderende imødekommende, og at der var et godt udbud af faglige og sociale arrangementer.

8 | KONTEKST

og på teologi har man indført en café, som skaber et rum, hvor studerende og ansatte kan være mødes og være. Hvorfor er det vigtigt, at jeg deltager i Studiemiljø 2011, spørger du måske? De 8000 studerende, der svarede sidst, lyder måske af mange, men rent faktisk udgør de kun omkring 30 % af universitetets studerende. Hvis undersøgelsens resultater også i fremtiden skal gøre en forskel, er det afgørende, at så mange studerende som muligt deltager. Det er med til at sikre, at undersøgelsen skaber et retvisende billede af de studerendes trivsel, og hvis mange deltager, giver det resultaterne en større vægt. Der er altså gode grunde til at deltage i undersøgelsen. Du vil modtage en mail gennem Aarhus Universitets mailsystem på din FirstClass-mail omkring uge 7. Du kan deltage i undersøgelsen ved at følge linket i mailen, som sender dig videre til et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet kan kun besvares gennem dette link, så får du ikke mailen, kan du gå ind på www.au.dk/studiemiljo2011 og se, hvad du skal gøre. Her kan du også læse mere om undersøgelsen. Undersøgelsens resultater offentliggøres i en række rapporter i slutningen af juni måned 2011. 

// Studiemiljø

2011

Aarhus Universitets undervisningsmiljøvurdering: Foretages hvert 3. år, senest i 2007 Undersøgelsen løber fra uge 7 til 10 Alle studerende inviteres via mail til at deltage Du kan læse mere på: www.au.dk/studiemiljo2011

TEMA OM IVÆRKSÆTTERI I sidste nummer af Kontekst havde vi en kort artikel om Studentervæksthus Aarhus. Men iværksættermiljøet på Katrinebjerg fortjener meget mere opmærksomhed. Derfor kan du på de følgende sider gå på opdagelse i nogle af alle de muligheder, du har, hvis du tør gribe chancen. Læs med selvom du måske ikke ser dig selv som iværksætter-typen. Som Lasse Chor forklarer i artiklen ”Studerende og iværksætter”, så skal man ikke lade sig skræmme af titlen som iværksætter. Det handler egentlig bare om, at man begynder at omsætte sin viden til noget, andre måske kunne være interesseret i. Hvis du vil prøve kræfter med iværksættermiljøet i praksis, så er Startup Weekend helt sikkert noget, du bør investere en weekend i. Læs mere om arrangementet, eller kig på Studentervæksthusets reklame for deres SandBox-kursus. Begge initiativer er som skabt til dig, der ikke helt ved om iværksætteri er noget for dig, men gerne vil overbevises. Uanset om du allerede er sprunget ud som iværksætter eller stadig mangler at finde exit-skiltet i skabet, så er det aldrig spild af tid at lade sig inspirere af de fremadstormende iværksættere. Det får du chancen for i dette nummer af Kontekst.

KONTEKST | 9

tema - iværksætteri

studerende & iværksætter – kompliceret kombination eller genial genvej? Lasse Chor er specialestuderende på Informationsvidenskab, og så er han iværksætter med stort i. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at iværksætteri under studiet er genvejen til nogle meget eftertragtede kvalifikationer. Det handler bare om at komme i gang. Den knapt så geniale idé kan sagtens være startskuddet til en fantastisk karriere. AF: rasmus gylling, cand.public, 10. semester

Egentlig vil Lasse Chor hellere kalde det foretagsomhed end iværksætteri. Det skal i hvert fald ikke være titlen som iværksætter, der afskrækker dig fra at kaste dig ud i at få noget praktisk erfaring i bagagen. Det handler om at gøre noget – at få prøvet nogle ting af i praksis i stedet for bare at lade universitetet fylde dig med viden. Så længe det rykker dig fagligt og giver dig nogle kompetencer, så er det lige meget hvad du kalder det, mener Lasse.

Det handler ikke om at få en genial idé Det er også lige meget om du kommer til at tjene penge på dit projekt, eller om du ender med at lukke det helt igen. Det er de erfaringer, du samler op mens du kæmper med det, der virkelig tæller, forklarer Lasse:

Det handler om at prøve kræfter med livet udenfor universitetet, ikke om at få en genial idé. Du kan sådan set blive iværksætter helt uden at have en idé, hvis bare du gør en ihærdig indsats for at networke. ”Det er ikke idéen, men det team, du får samlet omkring idéen, der er det vigtige. Når investorer skal vælge hvilke projekter, de skal satse på, så er det ofte 80 procent teamet og 20 procent idéen, der afgør det. Derfor må du heller ikke gå og putte dig med den geniale idé. Den skal luftes blandt andre, hvis den skal blive til noget. I stedet for at være bange for, at idéen bliver hugget, så skal du nok nærmere være bange for, at de rigtige samarbejdspartnere ikke hører om den,” lyder rådet fra Lasse.

Gør det nu, ikke når du er færdig ”Du rammer næppe rigtigt første gang. Accepter det, og se det som et vigtigt første skridt og ikke som en fiasko. Jo flere skridt, du når at tage før du får idéen til det nye Google, jo bedre chance har du for at lykkes med at føre den ud i livet.”

10 | KONTEKST

Lasse giver ikke meget for det argument, at studerende ikke har tid til iværksætteri. Det handler om prioritering og om at se det som en investering. Selvfølgelig vil det tage noget af din studietid, men hvis du fokuserer på at gøre det godt i de fag, du synes du kan bruge til noget, så kan du komme ud med mindst

“

Noget af det fede ved at være iværksætter er jo også, at selvom du måske ikke er den dygtigste universitetsstuderende, så får du opbygget nogle kompetencer, som ofte er mere værd for erhvervslivet end gode karakterer.

lige så gode kvalifikationer som dem, der går meget op i alle fag. Så det er bare med at komme i gang, for det er nu du kan gøre det mere eller mindre risikofrit: ”Vi er som studerende ikke økonomisk afhængige af, at projektet lykkes, så vi kan tillade os at være mere famlende. Det er en unik position som færdiguddannede misunder os. Som studerende tænker man måske, at det er de færdiguddannede, der står med alle mulighederne. Det er rigtigt nok i den forstand, at de kan tillade sig at bruge al deres tid på at realisere deres projekter. Til gengæld kan de ikke i samme grad som os studerende kaste sig ud i projekter, der ikke har garanti for at lykkes,” forklarer Lasse, som ser det at fejle som en af de bedste måder at få erfaring på. Det er altså som studerende, du skal udfordre dig selv og kaste dig ud i de projekter, du savner kompetencer indenfor. Det kan lyde som selvpineri, men Lasse pointerer, at man jo selv styrer ambitionsniveauet. Modsat folk, der skal leve af deres iværksætteri, så kan vi selv bestemme, hvad vi vil bruge tid på og hvor meget tid vi vil bruge. ”Den teoretiske baggrund, du får på universitet, og den praktiske erfaring, du får ved at sætte projekter i søen, giver dig tilsammen nogle virkelig stærke kort på hånden. Derfor vil jeg anbefale alle at lave denne blanding. Jeg kan slet ikke se nogen argumenter for at lade være,” lyder det fra Lasse.

Iværksætteri er for alle Han minder om, at det at starte et par projekter og snuse lidt til iværksætterlivet ikke er ensbetydende med at man skal være selv-

stændig når man er færdig på universitetet. ”For det første er der stor efterspørgsel på iværksætter-typer i de større virksomheders udviklingsafdelinger og for det andet giver det dig en masse kompetencer, som du kan bruge i alle mulige sammenhænge. For eksempel lærer du at arbejde mere struktureret, hvilket jo kan gavne dig i alle jobs, men også på universitetet, ” siger Lasse og fortsætter: ”Noget af det fede ved at være iværksætter er jo også, at selvom du måske ikke er den dygtigste universitetsstuderende, så får du opbygget nogle kompetencer, som ofte er mere værd for erhvervslivet end gode karakterer.” Lasses råd er således at alle skal undersøge, om ikke iværksætteri kunne være noget for én, også selvom man måske ikke ser sig selv som iværksætter. I boksen kan du læse Lasses råd til, hvordan du kommer i gang. 

åd S gode r // LASSE Tag kontakt til dine medstuderende. Networking med folk, der allerede er i iværksættermiljøet, er første skridt. Næste skridt er mere networking. Se på de muligheder, Studentervæksthus Aarhus tilbyder. De er placeret her på Katrinebjerg og har alverdens tilbud, for eksempel deres Sandbox-kursus, som er målrettet folk, der er på helt bar bund hvad angår iværksætteri. Hold øje med tilbud fra diverse studenterforeninger som eksempelvis SAIS og UNITY. De holder af og til arrangementer som kan være med til at få dig godt fra start.

KONTEKST | 11

tema - iværksætteri

STARTUP WEEKEND I weekenden d. 4-6. februar blev der afholdt Startup Weekend i Århus, men hvad går det egentlig ud på, det der Startup Weekend? Kontekst har spurgt medarrangør og direktør for INCUBA Science Park, Arne Vesterdal. AF: rasmus gylling, cand.public, 10. semester

hent hele interviewet med arne vesterdal som podcast på www. kontekst.it

Hvad går det ud på?

HVORFOR ER DET FEDT?

HVORFOR ER DET EKSTRA FEDT?

Startup Weekend er et globalt koncept, som i weekenden den 4. - 6. februar for anden gang er blevet afholdt i Aarhus. Det går kort fortalt ud på, at man samler en masse mennesker hen over en weekend for at prøve at starte nogle nye virksomheder. Dels rigtige virksomheder og dels nogle, man bare laver for sjov. Uanset éns ambitioner byder arrangementet på en energisk stemning og rig mulighed for at networke.

Der findes både iværksætterkurser og diverse oplæg og bøger om iværksætteri, men en Startup Weekend er anderledes ved, at man her gør tingene i praksis. Man sætter sig ned i en weekend og starter rent faktisk en virksomhed. I stedet for at sidde og tænke over, hvad man kunne gøre, så prøver man at nå så langt som muligt med faktisk at gøre det.

Det andet rigtig fede er, at man kommer til at arbejde sammen med folk fra en helt anden baggrund. Et iværksætterteam kommer normalt nemt til at bestå af folk med samme baggrund. For eksempel tre dataloger, der går sammen om at skabe en virksomhed. Men virksomhedens chancer er meget bedre, hvis den består af folk, der har forskellige kompetencer og kan udfordre hinanden. Og det er lige præcis det, der sker på en Startup Weekend.

12 | KONTEKST

Foto: Rasmus Gylling

Arne Vesterdal er medarranggør af Startup weekend i Aarhus.

HVEM STÅR BAG?

HVORDAN FOREGÅR DET I PRAKSIS?

HVORNÅR ER NÆSTE STARTUP WEEKEND?

Aarhus Startup Weekend er arrangeret af INCUBA Science Park i samarbejde med studenterforeningerne UNITY:Katrinebjerg og STARTit, samt Alex Farcet fra Startupbootcamp. Alex Farcet fungerer som moderater i løbet af weekenden, og er samtidig manden, der oprindeligt tog konceptet med fra USA til København. Her oplevede Arne Vesterdal det på egen krop og besluttede at tage det med til Aarhus.

Man mødes fredag aften, hvor alle får muligheden for på ét minut at pitche en idé. Derefter afgør en afstemning, hvilke idéer, der skal arbejdes videre med, hvilket typisk resulterer i 10-12 grupper, der arbejder på hver deres projekt. Der bliver så arbejdet intenst på ideerne hen over weekenden, og søndag aften præsenterer alle grupper deres idé overfor et dommerpanel, som belønner det bedste projekt med 10.000 kroner.

Uge 46 er næste chance, hvis du vil til Startup Weekend i Aarhus. Men allerede i slutningen af februar er der Startup Weekend i København, og konceptet er efterhånden nået ud til alle afkroge af verden, så der er muligheder nok. Arne Vesterdal opfordrer folk til at prøve at tage til en Startup Weekend i udlandet. Det er en spændende måde at møde folk fra andre lande på. Men du kan altså også lade udlandet komme til dig, for omkring en fjerdedel af de ca. 70 deltage ved den netop afholdte Startup Weekend var udlændinge.

KONTEKST | 13

tema - iværksætteri

inspiration til din startup Trendsonline.dk er en blog om, ja, online trends, og mon ikke det er relevant for en hel del startups. Bloggen er samtidig en samling af gode historier om iværksættere, der lykkes, og ikke mindst hvordan de lykkes. Og så er bloggen i sig selv et iværksætterprojekt. Kontekst har mødt manden bag. AF: rasmus gylling, cand.public, 10. semester

Daniel Laursen kan godt lide at snakke. Han kan rigtig godt lide at snakke. Heldigvis kan han også godt lide at skrive. Og det gør han lige så passioneret som han snakker. Hans evne til at snakke gavner ham når han skal pitche sine projekter. Hans evne til at skrive gavner dig når du skal have inspiration til dine projekter.

I dybden med de nyeste tendenser Det er ikke kun iværksættere, der kan få glæde af siden, men Daniel har valgt at hans blog skal adskille sig fra andre trend-blogs ved at have en iværksætter-vinkel. Og ved at gå i dybden med tingene. ”Jeg er begyndt at lave fokusserier, hvor jeg breder et emne ud over måske syv-otte indlæg. Hvor andre blogs typisk har nogle korte indlæg og så i øvrigt hopper videre til næste emne, så går jeg i dybden med tingene og giver min egen analyse,” fortæller Daniel.

En investering med sikkert udbytte Idéen til at starte bloggen opstod i sommers, kort tid efter at Daniel måtte lukke sit sidste iværksætterprojekt ned. Han har nu et almindeligt fuldtidsarbejde, men bruger ved siden af det to-tre timer om dagen på trendslonline.dk:

14 | KONTEKST

”Iværksættergenet gør at jeg altid tænker i potentialer, og jeg fandt ud af, at der ikke var andre blogs, der henvendte sig til iværksættere med tips om de nyeste online-tendenser. Så jeg besluttede mig for at investere et år i det her projekt, hvor jeg skriver fem indlæg om ugen,” forklarer Daniel. Han er ikke bange for, at den tid, han bruger, er spildt, hvis bloggen ikke skulle blive en succes: ”Den tid er stadig givet godt ud, fordi bloggen tvinger mig til at holde mig skarp på de nyeste tendenser, og det er bestemt ikke

// trendsonline

.dk

Hvad er Trendsonline.dk? En blog, der holder dig opdateret med forskellige former for iværksætter-guldkorn, for eksempel: • • •

Artikler om de nyeste tendenser på nettet. Interviews med succesfulde iværksættere. Tips om arrangementer for iværksættere.

“

I iværksætterverdenen er det altafgørende at kunne give noget til sit netværk for at få noget igen.

noget dårligt udgangspunkt for fremtidige projekter. Og med fem indlæg om ugen betyder det også, at jeg efter et år er indekseret i Google med 250 artikler, og det i sig selv er også en del værd.”

Bliver endnu bedre i fremtiden

Daniel håber, at han med sin blog kan give andre iværksættere en værktøjskasse, som kan hjælpe dem med at bygge nogle stærkere koncepter. I iværksætterverdenen er det altafgørende at kunne give noget til sit netværk for at få noget igen. Bloggen er således ikke tænkt som et projekt der nødvendigvis skal kaste en masse penge af sig, men hvis chancen byder sig vil Daniel naturligvis gribe den.

rer Daniel, men vil derudover ikke afsløre, hvordan bloggen kan gøres til en kommerciel succes. ”Men først og fremmest handler det selvfølgelig om at lave noget godt indhold. Og der vil jeg da lige nævne, at der er nogle rigtig fede ting på vej her i februar måned. Det er en fokusserie under overskriften Fremtidens Webshop, og her har jeg blandt andet interviewet Martin Thorborg, ” fortæller Daniel med tydelig begejstring over at have interviewet en af danmarkshistoriens største iværksættere. 

Foto: Rasmus Gylling

”Jeg vil ikke gøre bloggen kommerciel bare for at gøre den kommerciel. Men jeg har selvfølgelig nogle idéer til hvordan jeg kan tjene penge på den. Jeg kunne godt tænke mig at lave et samarbejde med et større mediehus og se om ikke det kan føre til noget,” forkla-

Daniel Lauersen håber at Trendsonline kan give inspiration til andre iværksættere.

KONTEKST | 15

tema - iværksætteri

FRA STUDIEPROJEKT TIL SERIØS BUSINESS Mathias Aggerbo og Peter Møller har et klart mål: De skal have skabt en forretning, de kan leve af, inden de er færdige med studiet. Læs historien om, hvordan en god idé og savnet af praktiske værktøjs-fag kickstartede deres iværksætter-karriere og fik dem til at bruge størstedelen af deres tid på deres forretning. AF: rasmus gylling, cand.public, 10. semester

Det hele startede da de læste på suppleringen i Filosofi og Idéhistorie, hvor de fik mulighed for at arbejde på et projekt med en virksomhed. Her kom de ind i varmen hos Vestas og fik analyseret sig frem til, at virksomheden havde et behov, de kunne hjælpe dem med. Det var starten på fincle.com, et system til håndtering af samkørsel, som kan hjælpe eksempelvis firmaer til at få en lidt grønnere samvittighed ved at hjælpe dets medarbejdere med at organisere fælles kørsel. Fincle blev startskuddet, men langt fra sidste projekt fra de to. De fik smag for iværksætteriet og de praktiske erfaringer, det medførte. ”Hele vejen op gennem studiet havde vi gået og spurgt hinanden, hvornår vi fik de der værktøjsfag – de praktiske værktøjer til, hvordan vi skulle bruge teorien. Men det kom bare aldrig. Og så var det naturligt for os at få hænderne ned i skidtet og se om ikke vi kunne bruge noget af det vi har lært,” fortæller Mathias. Siden da har Peter og Mathias plantet hænderne dybere og dybere i iværksættermulden. Selvom fincle var et vellykket projekt, så var kundetilstrømningen for lille og ud-

16 | KONTEKST

viklingspotentialerne for små til at de to var tilfredse med at bygge deres forretning på dette produkt alene. ”Vi fandt på et tidspunkt ud af, at det her iværksætteri ikke bare var et studiejob for os. Vi vil gerne udvikle det til noget, vi kan leve af når vi er færdige på studiet, og vi kan ikke skabe nok omsætning på fincle til at det kan lade sig gøre. Så vi var nødt til at gå videre med et nyt projekt,” forklarer Mathias. Peter supplerer: ”Vi startede som så mange andre ud med en idé, som vi troede var det, vi skulle leve af. Men man må være klar til at erkende, når noget ikke går så godt, som man havde håbet. Så må man tage det man har lært med sig og komme videre til næste projekt. Man må agere i forhold sin sine fejl i stedet for bare at holde fast i , at det altså er verdens bedste idé, man har.” De to Informationsvidenskabsstuderende har nu slået sig ned under navnet Webloftet, hvorunder det gamle fincle-koncept kører videre side om side med andre projekter. Webloftet laver skræddersyet websoftware og er i øjeblikket i gang med et stort projekt

med universitetet som kunde. ”Vi har lavet et inddateringssystem, som universitetets institutter kan bruge til at registrere de ansattes arbejdstimer. Så kan de eksempelvis holde øje med, at de underviser nok i forhold til hvor meget tid de bruger på at forske. Vi har lavet en motor som kan ligge under alle institutternes systemer, hvor hvert institut så kan få skræddersyet sin egen overflade,” forklarer Peter om Webloftets nyeste produkt, som indtil videre er solgt til to institutter. ”Vi vil gerne lave den slags projekter, som til en vis grad kan generaliseres samtidig med at det skal specialiseres en lille smule. Vi vil ikke bare være konsulenter, der lever fra opgave til opgave. Vi vil gerne lave nogle produkter, som kan sælges til flere, så vi ikke hele tiden er afhængige af, at nu skal vi altså have den næste opgave. Det vil vi også gerne, for så holder vi os skarpe på, hvad retning vi skal bevæge os i, men målet er nogle produkter, der kan skabe en fast indtjening,” fortæller Peter. Med efterhånden et par års iværksættererfaring har de to lært en masse om, hvad der konkret skal til for at en idé kan blive til en god forretning.

Med de nye projekter under Webloftet er Peter og Mathias begyndt at kunne udbetale løn til sig selv, men målet om at kunne leve af det er endnu ikke nået. Spørger man om de aldrig har overvejet at droppe ud af studiet falder svaret prompte: ”Dagligt! Det er heldigt, at der endnu ikke er flere penge i det end der er, for jeg er bange for, at vi nok var stoppet, hvis vi kunne leve af det,” lyder det fra Peter, som samtidig indrømmer, at det ikke længere er studiet, der fylder mest i de tos hverdag. ”Det er nok ikke populært hos underviserne, men det her virker for os. Vi knokler noget ekstra omkring eksamensperioderne og så får vi det hele til at lykkes. Med fincle-projektet startede vi blødt op. Det var vigtigt for os at gøre vores bachelor ordentligt færdig. Men vi må sige, at nu har det her virkelig taget over. Det er blevet en del af os – det er det her vi gerne vil,” forklarer Mathias, der ligesom Peter har valgt at tage lidt færre ECTS-point og dermed være lidt længere om studiet for at have tid til at gøre studiet færdigt samtidig med, at de bygger en forretning op, der kan levere indtjeningen når studietiden slutter. 

Foto: Frederik Dalum

”Jeg har fundet af, at det ikke er så svært at gå fra ikke at tjene noget til at tjene lidt. Men det er sindssygt svært at gå fra at tjene lidt til

at skabe en bæredygtig forretning. Det har jeg virkelig fået respekt for. Jeg troede, at hvis bare man var god til det, man gjorde, så kunne hvem som helst starte en forretning. Men det kræver altså mere end en god idé for at det lykkes,” har Mathias erfaret.

Peter og Mathias savnede at få “hænderne ned i skidtet” - og gjorde selv noget ved det.

KONTEKST | 17

tema - iværksætteri

først virksomheden, så studiet Rasmus Hoeks’ arbejdsuge er længere end de fleste studerendes, han brugere nemlig i gennemsnit 40 timer om ugen, udover studiet, på sin virksomhed. Til gengæld får han både udfordringer, ansvar og et supplement til SU’en. AF: josefine aggeboe, cand.public, 10. semester

Fra teenage-værelset i Rask Mølle ved Vejle startede Rasmus Hoeks som 13 årig med at lave hjemmesider for venner og bekendte. ”Først var det naboen der ville have en hjemmeside, så var det én 200 meter nede af vejen, og til sidst var det en fra nabobyen”, fortæller han. Interessen for at lave hjemmesider har siden udviklet sig til en levevej for Rasmus, som ved siden af at studere informationsvidenskab på 6. semester, driver webbureauet hoeks.dk. I dag laver Rasmus primært hjemmesider til erhvervskunder, og har specialiseret sig i brug af CMS-systemet Joomla.

leve helt op til de krav det stiller: ”Man kan ikke så godt ringe tilbage til en kunde, 3 timer efter de har kontaktet én og sige, undskyld jeg først vender tilbage nu, jeg var lige til forelæsning, det er super uprofessionelt”.

Et sted mellem 250 og 200.000 kroner Rasmus forklarer, at for at drive virksomhed på lige fod med andre webbureauer, ville det kræve, at han kunne være på kontoret hver

Rasmus forklarer, at fordi han både er studerende og selvstændig, er det lidt som om at forsøge at sidde mellem to stole. På den ene side vil han gerne tages seriøst som selvstændig, men på den anden side kan han ikke

18 | KONTEKST

Foto: Signe Schou

Op gennem gymnasieårene begyndte virksomheden at tage fart, og Rasmus blev klar over, at han skulle gøre noget for at blive taget mere seriøst som selvstændig. ”Jeg blev træt af at lave hjemmesider om nabokonens katte for 3 poser slik”, forklarer han. Og det er en af de udfordringer, han stadig arbejder med.

Rasmus Hoeks på kontoret i Væksthuset.

dag mellem klokken 8 og 16, men det tillader livet som studerende ikke, og det er han heller ikke interesseret i. ”Jeg vil kunne rive 3 måneder ud af kalenderen og rejse, og jeg er nød til at skrue ned for blusset i eksamensperioderne”, fortæller han.

tutorials som en måde at skaffe sig et navn i branchen på, og den fungerer derfor som personlig branding for ham. Denne strategi har gjort, at Rasmus nu får så mange henvendelser fra kunder, at han er nød til at takke nej til opgaver, eller at give dem videre til andre.

Det er blandt andet disse ting, der gør Raskunsten at adskille arbejde og fritid mus’ virksomhed forskellig fra de store buI dag sidder Rasmus i StudenterVæksthus Årreauer, og Rasmus har været nød til at finde hus’ gratis kontofællesskab for studerende, sin niche for at skabe en økonomisk bæremen før han fik plads der, foregik alt ardygtig virksomhed. ”Jeg konkurrerede både bejdet hjemmefra, og det var ikke godt for med virksomheder der tog 200.000 pr hjemproduktiviteten. Rasmus meside og 16 årige drenge der arbejdede hele tiden, men lavede hjemmesider for 250 kroner”, fortæller han. Tit sad jeg med com- nåede alligevel ikke det han ville. Han havde svært ved at puteren klokken 2 adskille arbejde og fritid, så For at skille sig ud fra mængom natten, og arbejdet hele flød sammen. den besluttede Rasmus sig for dede samtidig med, at koncentrere sig om arbejat jeg var på Face”Tit sad jeg med computeren det med Joomla, og sideløbenbook. Jeg prøvede at klokken 2 om natten, og arde med sit webbureau driver arbejde og holde fri bejdede samtidig med, at jeg han nu siden joomlatutorials. samtidig, og gjorde var på Facebook. Jeg prøvede dk. Joomlatutoials er en side, begge dele dårligt. at arbejde og holde fri samtider hjælper folk i gang med at dig, og gjorde begge dele dårligt”, forklarer bruge Joomla, og et forum hvor Rasmus hjælhan. På denne front har Rasmus fået meget per folk med deres problemer. ud af at samarbejde med StudenterVæksthus Gratis arbejde som personlig Århus: ”Det har givet mig struktur på mit branding arbejde og det har hjulpet mig til bedre at Alt det, Rasmus tilbyder på Joomlatutorials, adskille arbejde og fritid”. er gratis, men han er ikke ked af at arbejde uden at få penge for det. ”Det er min hobby, Som det er nu, bruger Rasmus cirka 10 timer så jeg nyder at gøre det, og derudover skafom ugen på studiet, og 40 på virksomheden. fer det kunder til mit webbureau. Det er lige Og han synes, at det at have virksomhed som med Ryanair, som sælger deres billetter hjælper ham i studiet, for meget af det han for 1 krone, og tjener de penge på alt muligt bliver undervist i, er noget han allerede arandet, man skal købe sammen med”. bejder med i virksomheden. ”Da vi havde interaktionsdesign kom arbejdet fra virksomPå samme måde genererer Joomlatutorials heden mig til gode, for flere af tingene havde omsætning i Rasmus’ virksomhed, for når jeg arbejdet med i et par år, så selvom jeg folk selv er kommet i gang med at lave hjemikke kendte teorien, vidste jeg instinktivt, mesider, finder de ud af hvor meget de ikke hvad det virker, og hvad der ikke virker”, forkan lave selv, og så ansætter de Rasmus til at tæller han.  lave siden for dem. Rasmus ser også Joomla-

“

KONTEKST | 19

tema - iværksætteri Endelig overskud For Rasmus er det også en fordel, at studerende med så mange forskellige baggrunde deles om StudenterVæksthusets kontor, for den tværfaglighed giver mulighed for en sparring med andre iværksættere, som han ikke havde før: ”Jeg er for eksempel ikke særlig god til at programmere, og hvis der er noget jeg ikke kan finde ud af, kan jeg bare spørge en af drengene i stedet for at sidde og lede efter svaret på nettet det halve af natten”. I løbet af det sidste halvandet års tid er Rasmus begyndt at tjene penge på sin virksomhed, men det er ikke pengene der motiverer ham, selvom han tjener lidt mere end sine kammerater som arbejder på café, for der følger et helt andet ansvar med Rasmus’

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Naturfags - afdelingen er flyttet til Stakbogladen, Studenternes Hus, men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. september tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-16.00 Medie- og kommunikationsleksikon Redigeret af Søren Kolstrup, Niels Brügger, Gunhild Agger & Kim Schröder kr. 399,(- 10% studierabat) 2. rev. udgave

20 | KONTEKST

job. ”Hvis mine venner ikke er færdige med at servere kaffe fredag eftermiddag, kan de bare tage hjem, og så kommer der en anden, og tager over. I min virksomhed er det altid mig, der har ansvaret for, at tingene bliver gjort færdige”, forklarer han. Rasmus fortæller også, at ud over arbejdet med konkrete opgaver bruger han en masse tid på at dygtiggøre sig og holde sig opdateret. ”Hvis man regner min timeløn sammen fra jeg startede og til nu er den sikkert ikke på mere end 4 kroner, men det gør ikke noget, for jeg laver jo noget der interesserer mig”, fortæller han. 

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

•

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Læsestativ i solidt egetræ kr. 198,-

Stakkevis af viden

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================

din Send den ! ansĂ¸gning inden februar 26.

ude af kontekst

kaffe-elsker? Elsker du også en god kop kaffe, espresso,cappocino eller latte, men må alt for tit nøjes med den klassiske studenterkaffe - instant coffee? Det kan være en dyr løsning at hænge ud på byens mange caféer, så her kommer en guide til hjemmelavet kvalitetskaffe! AF: Rasmus Sanggaard, Digital Design, 10. semester

Kaffe kan spores helt tilbage til det 6. århundrede. Her findes der myter om, hvordan man opdagede kaffens opkvikkende effekt. Kaffens rejse startede i de arabiske lande, hvor den derfra spredte sig til Europa, igennem Frankrig og især Italien. De første espressomaskiner blev opfundet i Italien i midten af det 20. århundrede og det er fra de to lande at vores cafékultur stammer fra.

smag. Sidst er Liberica, som ikke er en sort jeg har stiftet bekendtskab med. Den dyrkes kun i Vestafrika og verdensproduktionen er under 1%. Når du skal vælge dine bønner kan disse to sorter være med til at hjælpe dig til at købe de rigtige bønner eller blandinger. Der er en masse underkategorier i forhold til lande og årstider, ligesom ved vin. Ofte er de bønner man køber blandinger af Espresso dækker over en måde forskellige bønner, hvilket at lave kaffe på, som stammer giver en mere raffineret Som tommelfingerfra Italien. Oversat betyder smag. Der er dog et fingerregel kan man sige det ”hurtigt” eller ”meget præg, man kan få efter. Hvis at grønne bønner hurtigt”, her forstået som den du kun vil bruge kaffen til kan holde i 2 år, tid det tager at brygge selve ren espresso, så gå efter ristede bønner i 2 espressoen. Espressobasen er 100% arabica. Hvis du foreuger og kværnet grundstammen i diverse mæltrækker at tilsætte mælk i, kaffe i 2 timer. kebaserede drikke som Latte, så gå efter blandinger tilsat Cappuccino osv. Selvom vi op til 20% Robusta. Robusta primært drikker mælkebaseret drikke hergiver bønnerne lidt mere bid. hjemme, er det normalt kun om morgenen man drikker dem i Italien. Er det så bare ned i Føtex og købe noget formalet kaffe? NEJ! Køb aldrig formalet kaffe. Bønnerne Som tommelfingerregel kan man sige at Grundlæggende findes der tre forskellige kafgrønne bønner kan holde i 2 år, ristede bønfesorter: Arabica, Robusta og Liberica. Araner i 2 uger og kværnet kaffe i 2 timer. Rent bica betragtes som værende den bedste og faktisk er der lavet videnskabelige undersøstammer oprindeligt fra Østafrika. Robusta gelser der viser at kværnet kaffe mister 50% er en mere modstandsdygtig sort som derfor af sine aromaer efter blot 15 minutter. Deroftest er nemmere og derved billigere at dyrudover er de ristede bønner man kan købe ke, men smagen er dog ikke lige så populær i diverse supermarkeder ofte ristet for flere som arabicabønnen grundet dens mere bitre måneder siden, hvilket sjovt nok aldrig op-

“

22 | KONTEKST

træder på indpakninger, så hold dig også fra dem. Gå i stedet efter grønne bønner eller køb ristede bønner et sted, der kan oplyse dig hvornår de er ristet. Jeg køber primært grønne bønner, dels er de meget billigere (SU-venligt) og dels kan jeg selv riste løbende så jeg hele tiden har friskristede bønner.

Risteren I processen om at forvandle de små grønne græslugtende bønner til lækre chokolade duftende bønner, kommer ristningen ind. Her er det selvfølgelig muligt at købe ristere til flere tusind kroner, men jeg bruger selv en gammel popcornrister til ca. 40 kr. fra en genbrugsbutik til formålet. Derudover er ristning i ovn også muligt, men besværligt at styre. Selve risteprocessen er egentlig lige til. En popcornrister kan indeholde 60-70g. bønner af gangen og det tager ca. 6 min. at riste. I og med at bønnerne bliver varmet op begynder de at smide de yderste lag og efter ca. 3 min. i risteren hører man hvad der kaldes for det første knæk. Det lyder som, hvis man knækker en blyant over. Det betyder at skallen af bønnen udvider sig og knækker. Dette kaldes en city ristning og den bruges oftest til filter og stempelkaffe. Bønnerne indeholde her stadigvæk en del syre. Jo længere man rister dem, jo sødere, men også bitre vil bønnerne blive. Hvis man rister til espresso, bør man riste dem længere endnu. Efter et par minutter begynder det andet knæk. Det andet knæk forekommer da bønnernes indre struktur brydes. Her er det meste af

sukkeret i bønnen karamelliseret. Stoppes processen lige inden dette sker er bønnerne nu ristet til fullcity og hvis der køres lidt ind i andet knæk en fullcity+. Når bønnerne har nået det ønskede stadie, skal de hurtigt køles ned. Jeg smider dem i et aluminiumsdørslag og stiller dem udenfor. Dette skal gøres så hurtigt som muligt så man derved stopper risteprocessen. Når bønnerne er kølet ned til stuetemperatur skal de have lov til at gasse af i ca. 12 timer. Her efter kan de lægges i en lufttæt beholder og bør drikkes i løbet af max 2 uger.

Kværnen Hvis du spørger mig er kværnen lige så vigtig som selve espressomaskinen. Der er dog nogle ting man skal være opmærksom på når en kværn skal anskaffes. Selv om du kan købe en billig kaffekværn i supermarkeder er dette oftest ikke en kaffekværn, men ekaffeblender. Der sidder altså ikke en kværn i, men metalblade som blender kaffen. Dette medfører en meget groft og uensartet kaffe hvilket medfører at ekstraktionen af kaffen bliver uensartet og dårlig. Der findes dog kaffekværne fra blandt andet Krups med en rigtig kværn, og selvom disse kan være fine til stempel og filter kaffe, kan de ikke kværne fint nok til espresso. Jeg bruger selv en Ascaso i-mini som koster 1300 kroner fra ny, hvilket er betragtet som noget af det billigste man kan købe til espressokværning. 

KONTEKST | 23

ude af kontekst

Der er dog to fællesnævnere for espressomaskiner. Vær opmærksom på er, at den er temperaturstabil og leverer et tryk på ca. 9 bar. Mange espressomaskiner proklamerer at kunne levere et tryk på op til 15 bar. Dette er ikke fordelagtigt, da skuddet presses alt for hurtigt ud, hvilket resulterer i et underekstrakteret og kedeligt skud. Derfor har de fleste maskiner en overtryksventil, hvilket nedjusterer trykket til ca. 9 bar ved at lede en del af vandet tilbage i vandtanken. Nogle af disse er justerbare, andre er ikke. Jeg startede selv med en billig enkelkedelsmaskine FrancisFrancis X3, som med en del øvelse har lavet nogle virkelig gode espressoskud. Dog er det noget bøvl at skulle vente til den er varmet op for at kunne steame mælken. Senere fik jeg en KitchenAid med to kedler, men desværre alt for billige komponenter. Og i dag har jeg en ECM Giotto der er en varmeveksler, men selvom den tager lang tid om at varme op, kan man knalde den ene latte af sted efter den anden.

24 | KONTEKST

Så gør op med dig selv hvad du ønsker, læs altid anmeldelser inden du køber, og køb gerne brugt, det har jeg gjort. Det kræver, at du ikke er bange for at pille lidt inde under ”kølerhjelmen”. Regn med minimum 1000 kroner hvis du køber brugt. Jeg gav 2500 kroner for min maskine, som er 7 år gammel, men koster 11000 fra ny. Komponenterne i de dyre maskiner er tit gode og hvis de bliver passet på holder de længe!

Brygningen Når du har din frisk ristede kaffe klar, kværnen tændt og maskinen varm, er processen egentlig virkelig simpel. Kør varmt vand ind i koppen for at varme den op. Tag filterholderen ud og tør den af. Sæt den ind under kværnen og kværn den ønskede mængde kaffe, 7-9 gram for en enkelt og 14-18 gram for en dobbelt. Stamp/pres kaffen ned i filterholderen med et tryk på 15-25 kilo. Kør vand igennem maskinen så den ikke brænder kaffen af. Indsæt filterholderen i maskinen. Tøm koppen for vand og stil den ind under. Start brygningen og tæl. Tager det ca. 25 sekunder for 50-60 ml espresso for et dobbeltskud og har den et mørkt gyldent lag på toppen, kaldet crema, er du på den rigtige vej! 

Foto: Simon Kunddal

Maskinen Nu er vi kommet til den sidste del af processen. Som du kan se er det altså ikke blot at smide kaffe i en maskine. Du kan sagtens lave en dårlig espresso på en dyr maskine, på samme måde som du kan lave en fantastisk espresso på en billig! Der findes tre forskellige opbygninger af espressomaskiner. Enkelkedelsmaskiner, som har én kedel til både espressobrygning og steaming af mælk til fx latte. Dette medfører at når man har brygget sin espresso skal man vente til temperaturen stiger så man kan steame sin mælk. Dobbeltkedelsmaskiner kan løse dette problem men er også dyrere. Til sidst er varmeveksler maskiner, som har en kedel, der hele tiden er klar til steamning af mælk. Varmeveksler maskiner kan være fine, men det er svært at nå den samme temperaturstabilitet som med enkelt- og dobbeltkedelsmaskiner.

CM Giotto og Ascaso i-mini side om side

Vores tilbud

til dig :

indlån

1,90

Variab el ren te. År lig

nomin

Kasse kre

6,25

el ren te

1,90 %

dit

Ekse løbetid mpel: 50.0 00 k 3 år udnyt , gebyrfri. Å roner, varia telse b b O etales P 6,40 % el rente, . i alt 5 9.375 Ved 100 % krone r.

Få råd

til en sjovere

studietid Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig. Du får gode renter og andre fordele. Se mere på sparkron.dk/uddannelse eller kig ind til os i Århus Nord afdeling, Åbogade 1A.

KONTEKST | 25

stafetten

HAR TV FORANDRET SPORTEN? Efter en lille pause er Stafetten tilbage, og denne gang er den havnet hos Kirsten Frandsen, der især interesserer sig for mediernes formidling af sport og i de seneste år i særlig grad har fokuseret på tvs sportsdækning. Stafetten er sendt videre af Frands Mortensen der stillede spørgsmålet: ”Har tv forandret sporten?”. AF: kirsten frandsen, cand. mag., ph.d i medievidenskab

Tv har i meget høj grad påvirket og forandret rence om publikums opmærksomhed, og det sporten, men det kan være svært præcist at har gjort det vanskeligere for sporten at få lokalisere omfanget af påvirkningen, da tv finansieringen af aktiviteterne til at hænge har spillet sammen med en række kulturelle sammen. og sociale strømninger, som også har medvirket til forandringerne. Helt konkret kom tv Sportens logik er en konstant forbedring af f.eks. frem og fik sit gennembrud i 1950’erne præstationerne. For at kunne deltage på et og 60’erne, hvor folk fik mere fritid og flere internationalt niveau er kravene derfor også penge mellem hænderne, og konstant vokset, og det har det ændrede deres forbrug resulteret i en konstant vokaf underholdning i det hele sende finansieringsbehov i Selvom der altid har taget. Tv var et af de nye tilelitesporten. Her fandt man været knyttet kombud, der betød at dele af unsåledes også hurtigt ud af, mercielle interesser derholdningskulturen flyttede at tv ikke kun var en trustil sporten, tog det et sel, men også kunne bruges ind i hjemmet og det gik ud helt nyt omfang efter til at skabe nye former for over traditionelle underholdtvs gennembrud ningstilbud udenfor hjemmet indtægter, og tv blev dersom f.eks. varieté shows og for også katalysator for en sportsbegivenheder. kommercialiseringsproces i sporten. Så sportens organisationer var i starten ikke kun begejstrede for tv, men også bange for, Selvom der altid har været knyttet kommerat tv-dækning af begivenhederne ville afholcielle interesser til sporten, tog det et helt de publikum fra at gå på stadion og lægge nyt omfang efter tvs gennembrud. Dette entrépenge. Og der er nok ingen tvivl om, at skyldes, at tv har nogle formidlingsmæssige tv’s nye tilbud om underholdning hjemme i egenskaber, der går fantastisk godt i spænd stuen har haft betydning for sportens eksimed sport. Tv kan nemlig visuelt vise sporten stensbetingelser, da det har været en konkurog dens arenaer frem, og den kan formidle

“

26 | KONTEKST

sportsbegivenheder på tværs af landegrænser. Det betød, at sporten med tv fik mulighed for at tjene penge på tv-formidling. Kommercielle aktører kunne gennem samarbejde med sporten få eksponeret deres kommercielle budskaber via sportens arena, og som noget helt nyt kunne man med programudvekslingerne i EBU netværket, der startede i 1954, få eksponering til et internationalt publikum. Det betød, at markedsføringen nu kunne nå et publikum, der omfangsmæssigt overskred alle tidligere grænser i Europa, med det resultat at sportens arenaer i forbindelse med tv-transmissioner begyndte at blive fyldt med reklamer, der absolut ikke henvendte sig til tilskuerne på stadion. Så tv ændrede stille og roligt både på de fysiske rammer i sporten og på topsportens finansieringsmodeller.

Foto: Pacian Photography

For at imødekomme eksponeringsbehovet hos de kommercielle samarbejdspartnere begyndte nogle af de store internationale sportsorganisationer efterhånden at tilrettelægge nogle af sine begivenheder, så det

optimerede forholdene for dem og gav større indtægter til sporten. Turneringer, som VM slutrunder fik flere deltagere, og dermed mere eksponering i form af transmissionstid, og tidspunkterne for konkurrencerne ved OL blev tilrettelagt efter, hvornår man bedst kunne nå bestemte publikummer på kommercielt relevante markeder – som f.eks. det amerikanske. Efter indførelsen af tv-konkurrencen blev tvs indflydelse på sporten endnu større – eller det vil sige dele af den. Situationen blev nu den, at der kom mange flere tv-kanaler, og at de for at klare sig i konkurrencen blev nødt til at sende programmer i mange flere timer. Så efterspørgslen på indhold til de mange programtimer steg gevaldigt, og det gjorde i første omgang tv villig til i et helt nyt omfang at betale for rettigheder til at dække sport. Det viste sig dog hurtigt, at efterspørgslen ikke gjaldt alle sportsgrene – og at især fodbold har kunnet kommercialisere yderligere på den nye situation, fordi den sportsgren både nyder stor popularitet, har en 

Det er ikke mange tv-billeder fra store sportsbegivenheder, der ikke indeholder reklamer

KONTEKST | 27

stafetten

regelsmæssighed i sin turneringsstruktur, der passer godt til tvs behov for forudsigelighed og rytme, og så har fodboldens fans en helt særlig interesse, der gør dem betalingsvillige. Ikke mindst det sidste har gjort fodbolden interessant for nye abonnementskanaler. I Danmark har også håndbold haft nogle af de samme kvaliteter. Generelt har tv efter tv-konkurrencen affødt en polarisering i sporten mellem relativt få sportsgrene, som har kunnet få indtægter gennem tv- og deraf afledte sponsoraftaler , og så flertallet af sportsgrene, som tv ikke har haft interesse i at lave regelmæssig dækning af, fordi de ikke har kunnet trække tilstrækkeligt med seere fra den rigtige målgruppe. Polariseringen har også vist sit ansigt i dansk topfodbold, fordi tv via en skæv fordeling af sendetiden har givet nogle klubber særlig gode forudsætninger for at få sponsorindtægter. På sigt udgør denne polarisering af indtægterne en trussel mod underhold-

N FRANDSE N E T S IR K // Cand. mag., ph.d i medievidenskab og lektor på IMV. Har forskningsmæssigt især interesseret sig for mediernes formidling af sport og i de seneste år i særlig grad fokuseret på tvs sportsdækning. Gennem de seneste år har Kirsten dog også beskæftiget sig med nytte- og livsstilsprogrammer på tv samt fokuseret på teoretiske problemstillinger. Har både arbejdet med historiske, tekstanalytiske, receptionsanalytiske og afsenderanalytiske perspektiver i sin forskning. Kirsten sidder i bestyrelsen for Center for Journalistiske Universitetsuddannelser, Aarhus Universitet og er viceinstitutleder på Institut for Informations- og medievidenskab Kilde: au.dk

28 | KONTEKST

ningsværdien i turneringen som helhed, der får færre rigtigt spændende, og seværdige kampe at byde på. Man har derfor også forsøgt at dæmme op for denne udvikling ved i de seneste rettighedsaftaler at forpligte tv på en vis minimumsdækning af alle klubber, og at splitte rettighederne op i flere pakker, så flere tv-stationer har fået mulighed for at dække nogle af kampene. Også i håndbold har man set tendens til denne polarisering. Alt i alt kan man sige, at tv især har påvirket den absolutte topsport i en lille håndfuld sportsgrene, som har kunnet imødekomme tvs behov for de rigtige seere, i de rigtige mængder, på det rigtige tidspunkt. I denne del af sporten har man udviklet forretningsmodeller baseret på de tv-genererede indtægter, og man er blevet afhængig af tv. Det har så også betydet, at man har været meget villig til at tilpasse sig tv – og det gælder også i de sportsgrene, som udgør ‘boblerne’ i tv’s repetoire og måske ser muligheden for at få en større aftale ved justeringer. For alles vedkommende kan påvirkningen ses i form af ændringer af turneringer, planlægning af store, internationale begivenheder, så de passer til bestemte tv-stationers sendetider, tilpasninger af sportens arenaer, så de egner sig til tv-formidling og kan skabe den rette spektakulære stemning, og ikke mindst tilpasning af regler og sågar beklædning for sportsudøverne. 

Kontekst vil gerne takke Kirsten Frandsen for bidraget til denne udgave af bladet. I næste nummer vil Stafetten være sendt videre til endnu en forsker på IMV, der forhåbentlig også vil dele sin forskningsinteresse, med alle de studerende der læser Kontekst.

Husk at du kan læse alle numre af Kontekst på vores netside:

www.kontekst.it

KONTEKST | 29

anmeldelse

127 hours Motivation, viljestyrke, mod, desperation og fortrydelse. Det er temaer som alle går igen gennem filmen 127 Hours. Filmen er instruktør Danny Boyles seneste bidrag til filmbranchen siden storsuccesen Slumdog Millionair, som Boyle desuden også vandt en oscar for. 127 Hours er ligeledes med i dette års oscar-kapløb, men har den overhovedet en chance for at vinde noget som helst efter et år, hvor andre højt profilerede film som The Social Network, Inception og Black Swan har gjort deres indtog? AF: mikkel guldborg lund, medievidenskab, 4. semester

Velfungerende tematik og skuespil Grundet at filmen tager udgangspunkt i den sande historie, finder størstedelen af filmen sted i den lille bjergspalte, hvor James Franco i rollen som Aron kun har et lille kamera at spille overfor. Udover et hurtigt møde med to piger, der også er på vandretur, ser vi ikke meget til andre mennesker udover den fastlåste Aron, og hans forskellige fantasier og flashbacks vi som publikum får indblik i. Disse indtager dog hurtigt en essentiel rolle i filmen, da de er publikums vigtigste redskaber til fortolkning af den mentale tilstand, som Aron Ralston må have gennemgået under de livstruende omstændigheder. De forskellige flashbacks er dermed også med til at sætte filmens overordnede tema, omkring hvordan alle valg har en konsekvens. Aron påminder

30 | KONTEKST

flere gange gennem filmen indirekte publikum om, hvordan man skal værtsætte det man har og sørge for at nyde det, for livet kan ende når som helst og uden varsel. Temaets melodramatiske natur kunne nemt være blevet filmens akilleshæl, men det føles aldrig påtvunget eller falskt, måske grundet historiens autenticitet og den fabelagtige præstation James Franco leverer. Franco gør det fantastisk i hovedrollen, og formår at balancere enkelte komiske momenter med den stærkt melodramatiske fø-

Filmen er baseret på den sande historie om bjergklatreren Aron Ralstons (spillet af James Franco) bemærkelsesværdige overlevelse, da en kæmpe sten smadrede hans arm, og fastlåste ham i en bjergspalte i Utah. Gennem filmen får vi indblik i Arons minder med venner, familie, elskere og to hikere, han mødte inden ulykken. Fem dage sad Ralston fast og filmen følger hans kamp for overlevelse, før han til sidst fandt modet og midlerne til at befri sig selv fra den ekstreme situation.

Aron Ralston fanget i bjergspalten

lelse, der hersker filmen igennem. En præstation der minder meget om Ryan Reynolds rolle i filmen Buried, som en mand der var blevet begravet levende og ligeledes måtte kæmpe for sin overlevelse. På trods af de to films identiske præmisser (mand skal overleve ekstrem isolation og fastlåste forhold) virker Francos fremstilling af det udsatte menneske stærkest. Forklaringen på dette skal uden tvivl findes i filmens manuskript, som tidligere nævnt er baseret på en sand historie. Den rigtige Aron Ralston har kunnet videregive sine oplevelser og mentale tilstand under hele forløbet, og dette gør at filmen ikke føles konstrueret men tværtimod sandfærdig på trods af, at historien selvfølgelig er blevet dramatiseret. Undertegnede følte tydeligt hvordan man flere gange i løbet af filmen, blev nødt til at knibe sig i armen for at minde sig selv om ægtheden af den fantastiske historie som det vitterligt er.

Fascinerende og smukt bliver til ensomt og ubarmhjertigt Endeligt er det også værd at nævne filmens tekniske side. Danny Boyle er en instruktør, som har taget ”digital filmmaking” til sig. Det vil sige at han benytter sig af digitale kameraer (samme grundprincip som kameraerne der benyttes på IMV) frem for traditionelle filmkameraer. Dette giver nogle lidt anderledes billeder, som visse instruktører og filmseere har taget afstand fra. Billedsiden er dog upåklagelig i 127 Hours. Boyle og Cinematograf Anthony Dod Mantle (der i øvrigt er bosat i København, og flere gange har arbejdet sammen med danske instruktører som Thomas Vinterberg og Lars von Trier) formår at lade de enkelte billeder med betydning udover deres funktion som visuelle godbidder. Via intense nærbilleder og billedkompositioner der byder på en masse kælkede linjer og til tider håndholdt kameraføring, får man som tilskuer et lille indblik i, hvordan det er at være fanget i en lille bjergsprække, hvor

pladsen er minimal og frygten begynder at flamme op i kroppen. I kontrast til dette byder filmen også på nogle flotte supertotalbilleder af ørkenlandskabet, der starter med at være fascinerende og smukt, men ender med at være ensomt og ubarmhjertigt.

Oscarchancer? For at opsummere på mit indledende spørgsmål om hvorvidt filmen har nogen chance ved dette års Academy Awards. Filmen er blevet nomineret i seks kategorier; Bedste redigering, bedste originale musik, bedste original sang, bedste film, bedste mandlige hovedrolle og bedste manuskript baseret på tidligere produceret materiale. Filmen får svært ved at vinde prisen for bedste film i og med feltet er så stærk i år. Omvendt kan jeg sagtens se James Franco hive prisen for bedste mandlige skuespiller hjem. De tekniske priser bliver svære at vinde da andre teknisk veludførte film som Inception og Black Swan også er gode bud på vindere. Oscar eller ej er 127 Hours en virkelig vellavet film, som byder på drama af høj kaliber. Filmen er klart anbefalingsværdig, hvis man søger en anderledes ”adventure-film” og ønsker en film, der samtidig også giver noget at tænke over. 

Originaltitel: Instruktion: Medvirkende: Længde: Land: Sprog: Genre:

127 Hours Danny Boyle James Franco, Kate Mara, Amber Tamblyn. 95 min. USA Engelsk Drama

Anmelderen så filmen i CinemaxX, Århus

KONTEKST | 31

anmeldelse

APP’s & SPIL TIL SMARTPHONE Som noget nyt anmelder vi i dette nummer både spil og applikationer til smartphone.

BATTLEFIELD BAD COMPANY 2

AXE IN FACE

need for speed hot pursuit

AF: SIMON KUNDDAL, Digital Design, 10. semester

32 | KONTEKST

NFS’ nye titel Hot Pursuit fungerer rigtig godt til iOS devices. Det er et gennemført spil og føles godt hele vejen. Seje biler og action fra start til slut sikrer et fedt spil. Platform

iOS

Genre

Racing, Action

Pros

Fed grafik, actionpacked

Cons

Ensformigt, dårlig AI til tider

Pris

6 - 30 kr.

Danskudviklet titel med masser af potentiale. Nytænkede gameplay, og med masser af vinkinger er det tæt på succes, men mangler kant på grafik, samt kort holdbarhed. Platform

iOS

Genre

Casual, puzzle

Pros

Gameplay, vikinger

Cons

Kort varighed, kedelig grafik

Pris

0 - 6 kr.

BC2 fungerer overordnet set, pga stemningen fra PC udgaven og en bunke flotte assets. Jeg vil primært anbefale det til fans og ejer af den oprindelig udgave. Platform

iOS

Genre

FPS, Shooter, Krig

Pros

God stemning, flot grafik, tanks

Cons

Styring, multiplayer, kort

Pris

6 - 30 kr.

Free-app-a-day

etilbudsavisen

airplayer

Et koncept, som kan gå hen og blive uundværlig for enhver smartphone bruger. Denne app hjælper dig med at finde gratis apps og spil. Ofte er disse kun gratis én dag, men nu kan du sikre dig at få dem hentet gratis hver gang! Finder dog langt fra alle apps og dem som bliver fundet har betalt for deres annoncering igennem FAAD. Til gengæld er den gratis. Mulighed for mailnotification.

Danskudviklet app, som hjælper dig med at få overblik over de mest populære tilbud. Fx kan du se top 25 over mest populære tilbud og samtidig få vist afstanden til nærmeste butik som fører tilbuddet. Her findes alle butikker dog ikke endnu, og kan derfor være misvisende og sende dig på en lang indkøbstur og ikke vælge den nærmeste. Savner dog flere funktioner som fx kategorier.

Denne App gør din iPhone til et videoafspilningsmonster. Gennem fx en dlna server (fx Nasserver eller en windows/mac) kan den afspille alt lige fra DivX til MKV filer, endda i HD format. Kan også vise foto og afspille musik, men har dog nogle børnesygdomme. Fx kan den Ikke afspille alle formater smooth endnu, men den bliver løbende opdateret og er et godt køb, hvis man har en dlna-server.

Platform

iOS, (Android)

Platform

iOS, (Android)

Platform

iOS

Genre

Service, Give-away

Genre

Service, tilbud, reklamer

Genre

Stream, Video, MKV

Pros

Gratis App, Gratis Service

Pros

Overblik, viser afstand, gratis

Pros

Alle video formater, DLNA

Cons

Ikke genneført udviklet, styring

Cons

funktionalitet, ingen browsing

Cons

En del bugs, kan crashe

Pris

0 kr.

Pris

0 kr.

Pris

30 kr.

KONTEKST | 33

!"#$"%&!'(!"!(#)*

! ! !

,A,L'%$,B"3+&%&-,&.%1,>%'M

"#$%#&"'$()*(&()+ OPLEVELSER I AARHUS

@'#&6'.)2#A=!"#01'!.#8'=8(!"!"#0)"-1+'-2,',$3)# 8#&)0)"3!7.!#0!.#B)*!#:",.!'*,&&#(85#!4&$,5%3-2,',$3)9#C!"#*1"#.,#D#50-5)&&8-!"!#/2#3",'EA# 0!.#-)**!#/2#(!#).#5838(,09#:,#!"#=!5-/00!'#(85# )(#0!.3"8'2!#.8'#!2!'#.4'!#/2#&08.!#&-/!'!9# !4&$,5-67-8,'")-9:;;-<3)%)-=->8%&-?@3&A&B%>?-

! !

!9%&(5")4)D(,(&40-)E0.)F$,)D(,(&40-)09%&(5)B;)<(,.0) =>??-)F,()@8;)?=-)G48<H)IJ4%)$%@"8I-)"%.,CH)?=>)@,$%",;

@(#)*#.!#&!'!"!#1"&#&(6"&(!#8'.8!"/E-L&,EE!&!"# *")#Q<G>#K(%-H,"3+&,>>#5%22!"#IR9#*!3",)"#=!7!'# */"38#G)"A,&#S#'%"0!"!#3!(!2'!(#<E)'.8')=8)'# B/'2"!&&#B!'(!"9#:!(#&!'!&(!#T*!0(!U#)53,0># VC82A#W8/5!(V>#D#-#5,((!"#X#/((!#/".#0!.#$1#=!7!'#)*# )'0!5.!"'!#A!"A7!00!>#&1#.,#-)'#2/.(#25%.!# .82#(85#!'#A!5(#&%"582#-/'E!"(9 U'")2(.4$%(8-)!#(%&4%(P4(%)7$%5,"00)7"%.",-)=B;) F"V,/(,)=>??-)@8;)=>-)W%.,CH)=R>)@,$%",)X)5"VY,;

+,#-)'#.,#-/00!#$1#!"#$%&"%'(#)%"#/2#*1# 2)".!"/3!'#*45.(#/$#0!.#*!.!#*,'.#/2#5%--!"(# (67#(85#385582!#$!'2!9#:!"#!"#'!0582#)%*+&$(,&$.,/,'-56".)2#;9#0)"(&9#<(!.!(#=85#3,2'!#)*# =8'()2!(67>#&-/#/2#)'."!#&$%'.!'.!#(8'2>#/2#&1# !"#.!"#8#6="82(#2")(8&#!'("?9 !"#$%&'(%&)*(+(,-)!./&"%.",'/0)1,'/0-)2$,&,") 34%55(&")6-)1,'/0)7-)89,&(5):;)<(,.0)=>??-)@8;)?=A?B-) 5,(.40)"%.,C;

C)"#.,#!'.',#8--!#=%"!(#!'#&0,((,"#*/"38#C'+)# */"#)(#&!#,.&(8558'2!'#?D+'&-E&"%'&,"3+&,>?>#36"#.,# 3!&(!0(#-822!#*/"389#F/"#*6"&(!#2)'2#8#:)'0)"-# -)'#.,#'!0582#/$5!=!#!'#"%--!#)*#.!#&(6"&(!# =%"-!">#&/0#G&2!"#H/"'#&-)3(!#8#,.5)'.!(#8#.!# &8.&(!#IJ#1"#)*#&8'#5!=!(8.9 K$,%)L%.",%(.4$%(8-)M,$0)N)M(,'/0)O/%0.</0"/<-) 24P"(/)B;-)F,"<).48)==;)<(Q)=>??-) "%.,C)<"&)0./&4"@$,.H)R>)@,$%",;

K5%.#.82#(85#!(#A67L!'!"28&-#/2#0!."8=!'.!#58=!L &A/M>#'1"#F,'G,'B-H+'"(#2%&(!"#N")8'9#O!.#&82# &/0#&,$$/"(#A)"#.!#I'(#)3,&)B%-@,'<%>-J3>>9# B)"$)"-#+/"(A#A)"#2!''!0#.!#&!'!&(!#PJ#1"# =%"!(#!(#)*#.!#0!&(#$/$,5%"!#3)'.&#8#:)'0)"-># /2#.,#-)'#2/.(#&!#*"!0#(85#!'#*)'()&(8&-#)*(!'9 7(,S(,@)2$,.')$5)J(,P"8)T488-)U,(4%-)U$8&V$&5(&")B-) .$,0&(5)?>;)<(,.0)=>??-)@8;)=>;>>-) "%.,"H)?R>)@,;

34 | KONTEKST

*+,-(.",&/"&'

OPLEVELSER I AARHUS

!"#$%&'()(" -./01/0+20345+654578+9:0+6;9+<;9+20345+=>?7@+ ;A;B?<+43>?50+?>4+C50+7>=+4/?5+D73?>50;2;7750+>+';0C3DB

!+*3,>-F>#.#8#U>+)"%'5,$%#(8534.!"#!'#&(/"#*!&(# (85#1"A,&8)'!"'!#A=!"#M!!-!'.9#Y2#!"#$!'L 2!'!#&01>#-)'#.!(#=%"!#.!(#"82(82!#&(!.#)(# 21#A!'#0!.#!(#245.82(#&(,.8!-/"(9#C!"#A)"#&(,L .!"!'.!#'!0582#1'3-%&"'O-1'%8-"3>-B>7-:97::># /2#&1#!"#.!"#.!&,.!'#5',"3)-1,$4>-,$->3.3"#88%>>%8-B>7-9Q-+5-9V#A!5!#M!!-!'.!'9

H:+10>+5970I+/4+1;?J=

K>=+?3+C;.5+<3=730+1/0+?57+C;=.5@

*59+E;6=5+FG+50+/4D:+1/0+D73?5059?5

C/&#U,'8,-!#)(3#$1#W,&%5I'$)5,$%-;V# 8#G)"A,&#&%52!"#.!#-,'#&,&A8#()-!L)M)49## C!"#-)'#.,#0!.#!(#245.82(#&(,.8!-/"(#8#A1'.!'# &$)"!#A!5!#V:-T-GI-#$<,>5"%-<,'%'>#.!"#!"# (853)2!#8'.!'#5,--!(8.9#Z,.,""%&-53<%)-%1"%'9;7Q:7

L39?+/4+=M<<50+6;?+65?+0;2;7

C,'(#)-K%,"%'>#!<,>%5,&5%&>#N&"'O-!*%&%&> /2#P'#GG%-QR#(8534.!"#)55!#2/.!#&(,.8!")3)(L (!">#A=8&#.,#A)"#!(#245.82(#&(,.8!-/"(#8#A1'.!'9## Y*(!#-)'#.,#*1#+G-"3>-S:-T#$1#3855!((!'>#/2#&1# !"#.!(#$5,.&!582(#8--!#&1#.4"(#)(#21#8#(!)(!"!(9#

F>==>47+>+2>1159+50+25?D7

:!(#-)'#=%"!#.4"(#)(#&!#!'#D50#$1#.!(#&(/"!# 5%""!.>#0!'#/2&1#A!"#-)'#.!"#=%"!#!'#2/.# ")3)(#)(#A!'(!9#@%"'+G+>#/2#W3+*3"X#28=!"# )"#$3%',.,"-GI-;S-B'+&%'#)55!#,2!'&#.)2!># 0!'&#F3&%8,YY#/2#0)"-1+'-2,',$3)#28=!"#;:B'+&%'-3-)"#$3%',.,"-8,&$,5L"+')$,59# G55!#&(!.!"#&-)5#.,#=8&!#!(#245.82(#&(,.8!-/"(9# K/.#D50Z

:!(#!"#)5(8.#A422!582(#0!.#!'#(,"#8#[%&-P,8>%WX9#Y2#A=/"*/"#3!()5!#*,5.#$"8&[#G*A%'282(#)*# 1"&(8.!'#-/00!"#&(,.!"!'.!#8'.#*/"#0!55!0# 9S-+5-6:-B'+&%'9#:!(#-"%=!"#35/(>#)(#.,# 0!.3"8'2!"#!(#245.82(#&(,.8!-/"(9

KONTEKST | 35

FORENINGER // sams

SÅ KAN DU LÆRE DET!

Sammenslutningen af Mediestuderende (SAMS) slår den 2-3 April 2011 dørene op for et kombineret seminar og workshop. Temaet er nytænkende kommunikation og mediestrategi. AF: signe trier simonsen, cand.public, 10. semester

I kølvandet på sidste års succesfulde SAMSseminar er det nu igen blevet tid til en weekend i kommunikationens tegn! Målet for SAMS-seminaret er i år at konkretisere de helt nye kommunikationsformer, der i skrivende stund kendetegner og redefinerer innovativ mediestrategi. Samtidig skal deltagerne – som noget nyt - have lov til selv at få fingrene godt ned i selvsamme strømninger. Teori og praksis forenes med andre ord i et kombineret seminar med workshop i IT-huset Katrinebjerg den 2.-3 april 2011.

Nye kommunikative strømninger Kommunikation er ligesom vand en evigt flydende, opslugende og foranderlig strøm. Det, der dukker op den ene dag, kan hurtigt forsvinde den næste. Ofte er det svært at følge med, og man risikerer at drukne i forsøget. Igennem de sidste fem år er platformen for kommunikation og mediestrategi vokset i hidtil usete retninger. Midler som virale kampagner, events og happenings er ikke længere særsyn, men en integreret del af mange virksomheders markedsføring, og nye kommunikationskanaler kommer stadig til. Definitionen, af hvad ”god kommunikation” består af, og hvordan den udføres, er altså i forandring. Resultatet er, at et nyt kommunikationsparadigme er ved at komme op til overfladen. Dette års SAMS-seminar tager pulsen på net-

36 | KONTEKST

op de nye strømninger indenfor strategisk kommunikation, kampagneplanlægning og innovativ mediestrategi. Målet er at give deltagerne et øjebliksbillede af, hvordan det strategiske mediefarvand ser ud lige nu – samt hvor, det er på vej hen.

Teori og praksis i velgørende forening Titlen på årets seminar er: SÅ KAN DU LÆRE DET, og netop det varsler en ny æra for SAMSseminaret, der tidligere har været baseret på teoretiske oplæg. Seminar forsøger derfor i år at forene et teoretisk grundlag med praktisk udførsel. Udover at give deltagerne en teoretisk ind-

seminar // SAMS-

2011

SAMS-seminaret afholdes den 3.-4. April 2011 i IT-huset Katrinebjert, Århus. Det bliver en weekend med oplæg, workshop, mad og cafe lørdag aften. Der er mulighed for overnatning. SAMS står for Sammenslutningen af Mediestuderende. Forening har eksisteret siden 1989 og udgiver magasinet SAMSON. Prisen for seminaret bliver cirka 250 kr. Tilmelding foregår på www.samsonnet.dk Find os på facebook: SAMS-seminar 2011

førelse i seminarets emne, vil der også tilføjes en ”hands on” dimension i form af en workshop. Seminarets deltagere vil dermed få mulighed for at prøve deres kreativitet og nyerhvervede teoretiske redskaber af på konkrete kommunikative cases. Sidstnævnte leveres af en række velgørende organisationer, som i skrivende stund står overfor en kommunikativ udfordring. De ideer, der præsenteres, af seminarets deltagere går dermed til et godt formål, samtidig med, at deltagerne får en forsmag på virkelighedens verden.

Fornøjelig og fordøjelig faglighed

Gode rammer fra start til slut Udover et ønsker om teoretisk udbytte er det også vigtigt, at seminarets deltagere har mulighed for at arbejde og networke i et professionelt men afslappet miljø. Deltagerne skal derfor ikke bekymre sig om andet end at tilmelde sig seminaret og efterfølgende møde op. Arrangementet bliver nemlig en helstøbt affære, som blandt andet inkluderer lækkerier fra restauranten Mefisto fra start til slut. Derudover vil seminarets deltagerne have mulighed for at deltage i en cafe/bar lørdag aften. Her kan de enten fortsætte arbejdet på deres case og/eller få en øl ovenpå dagens kommunikative strabadser. Komme man langvejs fra er det desuden muligt at overnatte. Efter en weekend med indføring i og leg med de nye kommunikative strømninger, der lige nu overstrømmer medieverdenens ocean, vil seminarets deltagere forhåbentlig stå bedre rustet til at svømme i det nye og opslugende paradigme. 

Foto: SAMS

Visionen bag SAMS-seminaret har altid været, at arrangementet skal adskille sig fra universiteternes forelæsnings-hverdag. For selvom det faglige niveau skal være højt, skal seminarets indhold præsenteres på en fornøjelig og fordøjelig måde. Seminargruppen har således erkendt, at deltagerne gerne vil lære noget – men ikke er kommet for at gå i skole i weekenden. Den kombinerede vision og erkendelse har haft indflydelse på valget af oplægsholdere, der udgør seminarets teoretiske rygsøjle. Seminargruppen bestræber sig derfor i disse timer på at finde dygtige kommunikatorer, der forstår at ”komme ud over kanten” også selvom emnet er ”til-tider-tør-teori”. Samti-

dig består dette års oplægsholdere både af folk fra universitetsverdenen men i høj grad også folk fra det private erhvervsliv. Igen er målet at skabe en fornuftig balance mellem teoretisk og praksis viden.

SAMS-seminaret vil være fyldt med spændende oplægsholdere

KONTEKST | 37

FORENINGER // fredagsbar.dk

Her socialiserer vi! AF: KIM KRISTENSEN, INFORMATIONSVIDENSKAB, 8. SEMESTER

2010 blev året hvor Fredagsbar.dk sprængte rammerne for hvad der før var udført i baren, og på grund af den store pladsmangel afholdte vi vores årlige Oktoberfest i Benjamin-hallen. Det blev et brag af en fest, og der sivede i alt to tons fadøl gennem hanerne denne aften. Denne aften understregede at Fredagsbar.dk har kapaciteten til at go large, og nogle fantastiske kunder til at bakke op om de projekter, der bliver udført. Det er vi meget taknemmelige for. Vi arbejder løbende på at kunne optimere forholdene i vores lokaler, så vi både kan afholde en bar hver

38 | KONTEKST

fredag, men også at kunne aflevere et flot lokale, der kan benyttes til studieaktiviteter i ugens løb. I vores forsøg på at få det bedste ud af disse forhold, er vi meget interesserede i at høre fra vores kære kunder hvilke muligheder vi muligvis ikke ser i lokalerne eller vores omgivelser. Vi vil også opfordre de studerende til at skænke Fredagsbar.dk en tanke når der evalueres og reflekteres over hvordan det fremtidige studiemiljø skal være på IMV. Vi kæmper for at I kan drikke den øl og socialisere hver fredag, og vi ønsker at give jer de bedste rammer til dette formål. Tak for jeres opbakning! 

Foto: Fredagsbar.dk

Til introduktionsdagen for nye studerende, sagde Studieleder ved Informations- og Medievidenskab Unni From, at det var vigtigt de studerende drak en øl, og huskede at benytte fritiden til at socialisere med andre medstuderende. Denne opfordring har Fredagsbar. dk kunne mærke er blevet efterfulgt. Lokalerne på Åbogade 34 er blevet benyttet til deres absolutte maksimum, og til tider lidt mere end hvad maksimum tillader. Således startede efteråret 2010 med at Fredagsbar. dk afholdte deres første lange bar delvist i de originale lokaler, og på fortovet udenfor bygningen. Det kan i den grad mærkes i baren at der er flere optagne studerende på IMV. En fredagsbar uden siddeplads, en oprydning der i gennemsnit er blevet en halv time længere og en dankortterminal der bliver presset til sit yderste hver fredag. Dette er hvad vores mange kunder oplever fredag efter fredag. Men vi formår at overleve det hele uge efter uge, og vi har tænkt os at fortsætte.

Fredagsbaren er ofte tæt pakket

// KONTEKST

GENERALFORSAMLING

Tirsdag d. 22. marts, kl. 19.30 i redaktionslokalet i Adorno.

Vi indkalder hermed til ordinær generalforsamling for studiebladet Kontekst. Alle studerende på IMV er velkommen, og der vil være en lille forfriskning efter de formelle begivenheder. Af hensyn til indkøb, vil vi gerne vide hvor mange der kommer - tilmeld dig på: www.kontekst.it Hvis du er interesseret i at blive involveret i arbejdet med Kontekst, er dette også dagen at kigge forbi. Vel mødt! Dagsorden: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10) 11) 12)

Valg af stemmetællere Valg af dirigent Formandens beretning Regnskabsaflæggelse Behandling af indkomne forslag Godkendelse af budget Valg af formand Valg af næstformand Valg af kasserer Valg af 3-7 bestyrelsesmedlem mer og 2 suppleanter Valg af revisor Eventuelt

Forslag skal sendes til imvblad@gmail.com senest d. 14. marts 2011.

PÅ L I T .IT T G I D KS E D T L N E O M .K W WW

KONTEKST | 39

DIVERSE // SPECIALER

MEDIEVIDENSKAB 11.08.2010

Tom Christiansen

Medieret identitet

27.09.2010

Nanna Agerbak Halvorsen

Olivia og ambivalensen: En tekst- og receptionsanalyse af pigemagasinet Olivia

27.09.2010

Fenja Lyng

Kernesund kommunikation

05.10.2010

Anne Sofie Timm Meltvedt

Virkeligheden i dokumentaren - dokumentaren i virkeligheden

05.10.2010

Camilla Møller Poulsen

PUBLIC SERVICE ANNO 2009-2010

05.10.2010

Mikkel Gylling Hangaard

Organisationer og identitet

06.10.2010

Maja Spangsberg Jakobsen

Seksualformidling og forebyggelse af risikobetonet adfærd

08.09.2010

Kathrine Nehen-Hansen

NÅR MASSEMEDIERNE BLIVER MOBiLE

29.09.2010

Ole Rahbek

Medier i politik og offentlighed

07.09.2010

Mark Dissing Bækgaard

Sunset Boulevards blå bog

26.10.2010

Ditte Marie Dickenson

Sociale medier, brugsmotiver og grundlæggende behov

27.10.2010

Daniel Ord Rasmussen

Sociale platforme i turistindustrien - udfordringer for verdens største erhverv

22.10.2010

Simon Ladekær Christensen

Salg af musik på internettet

19.10.2010

Signe Roholt & Rikke Skovgaard Lindhard

Kan kampagner køle klimaet? - En kvalitativ analyse af hvorvidt Energibyers klimakommunikation kan påvirke borgernes holdningsdannelse

26.10.2010

Jesper Overby Andersen

Forbrugertyper og værdier i en mediekultur

26.10.2010

Maria Hvitved Dalsgaard

Teenageres brug af Facebook som redskab til identitetsdannelse

22.10.2010

Sofie Hørdum Henriksen & Louise Mikkelsen Hauge

Vi skåler med vore venner - En diskursanalyse af unge og alkohol

Miran Mataradzic

Kult Tv i 21. århundrede: ABC´s Lost, publikum og tekstuelle udvidelser

29.10.2010

Thomas Wosylus

Med forbrug i tankerne - Forbrugeren i et kognitivt og neurovidenskabeligt perspektiv

11.10.2010

Ann Christine Engby

Klimanyhedernes sande tilstand

26.10.2010

Laila Pedersen

Religiøse temaer i aktuelle krimifortællinger

04.11.2010

Marie Louise Haagensen

Sociale Medier og Fællesskaber

16.10.2010

Rune Vejersø Iversen

Viral video: strategier og kriterier for succes

40 | KONTEKST

UNGDOMSREDAKTIONERNE

diverse

03.11.2010

Claus Nørgaard Hansen

Facebook på skemaet - En socio-kognitiv receptionsanalyse af underholdning på Facebook

05.11.2010

Line Ladekjær Gravesen

It’s all recorded

04.11.2010

Janus Holst Aaen

Danske Humanitære NGO’ers brug af sociale medier

29.10.2010

Jesper Agerbæk Iversen

Actionfilm: Myter og maskulinitet i Reagans Amerika

26.11.2010

Thor Hampus Bank

iPad’en som ny avisplatform

05.11.2010

Dan Pappe S. Hansen & Esben Hartvig Kobberå

Annoncørfinansieret tv-produktion

05.11.2010

Tanja Kold & Marie Schlünsen

Mangfoldighed med mening - En kulturteoretisk analyse og vurdering af betingelserne for mangfoldighedsledelse i en dansk kontekst

27.11.2010

Sidsel Møller Johnsen

Caché

04.01.2011

Freja Johanne N. Sørensen

Produktionsanalyse af den danske tv-serie

09.12.2010

Niels Fibæk Bertel

Sundhed og sociale medier. En undersøgelse af fællesskab på Slankedoktor.dk

17.12.2010

Stine Preem

For de mange og for de få? - de nye nichekanaler og DRs multikanalstrategi

20.12.2010

Pia Asta Winther

Underholdning eller opdragelse?

06.01.2011

Laura Schnegelsberg Skriver & Stine Skole Holm

Kunsten at skræmme - en kvalitativ analyse af Sundhedsstyrelsens antirygekampagne “Hver eneste cigaret skader dig”

17.01.2011

Sarah Ulrikke Schytte Hassing

Den moderne tragedie? - En analyse af Forbrydelsen II

// SPECIALER

AUDIO Design 15.09.2010

Morten Suder Riis

Machine music - A media archaeological perspective on mechanical musical instruments and their influence on electronic music

13.10.2010

Morten Bak Mikkelsen

Samme funktion, anden komposition - en analyse af dynamisk computerspilsmusik i relation til filmmusik

27.10.2010

Mads Stenhøj Andresen

Auditiv Arkitektur - Rungende rum og taktile toner

20.12.2010

Morten Mygind Pedersen

Havets støj

KONTEKST | 41

DIVERSE // SPECIALER

DIGITAL DESIGN 05.10.2010

Kristian Kinimond Engelbrecht

Kropslig Interaktion i Rumlige Installationer -belyst gennem Kulturlanternen

03.11.2010

Annemette Bandsholm H Karaffa

Spildeltagelse - en deltager- og softwarerelation

05.11.2010

Rune Weinreich

Auningkvinden i interaktiv formidlingsramme

10.01.2011

Rasmus Heeger Jensen

iPhonen som spilplatform - en undersøgelse af immersionen i og kontekstens betydning for iPhonespil

// SPECIALER

JOURNALISTISK FORMIDLING 26.10.2010

Lene Grønborg Poulsen

03.11.2010

Anne Clausen

Journalist eller bare ansat?

28.10.2010

Malene Wichmann

Hvad skal vi med kulturjournalistikken?

04.11.2010

Anne Margrethe Maarbjerg

EU i medierne - fanget mellem demokratiske idealer og journalistiske vilkår Et speciale om nyhedsmediernes dækning af EU

26.10.2010

Gunver Lystbæk Vestergård

Klimanyhedernes sande tilstand

12.11.2010

Joel Elias Godsk Helfer

Hør, hvem jeg er

08.12.2010

Majken Astrup & Camilla Tuborgh Nielsen

Verden i glas og ramme? Om journalisters framing af udlandet og den kultursensitive udlandsjournalistiks vilkår i en stadig mere global verden

29.11.2010

Ingelise Egeberg

Den stadige kamp for autonomien

22.12.2010

Malin Kristina Kock

NORDISKA NYHETER

05.01.2011

Mette Buch Jensen

Darfur: Det internationale samfunds begrænsede intervention i en humanitær nødsituation

10.01.2011

Katrin Tinna Gauksdottir

Verden en, som man gør den til: Om hvordan køn bliver representeret i de danske dameblade Woman og Q

42 | KONTEKST

Kulturjournalistisk på Internettet og i printavisen - en receptionsanalyse af læsepositioner i dansk kulturjournalistik

diverse // SPECIALER

INFormationsVidenskab 17.09.2010

Danny Kreutzfeldt

Videnskab & Opmærksomhedsøkonomi

30.09.2010

Dennis Mørk Nielsen

Klimamodellering og konstruktion - en STS-tilgang til klimaforandring

19.10.2010

Morten Vittrup Andersen

Det nye styringsparadigme i den danske folkeskole

24.09.2010

Tore Fenger Lange

Netværksbyggeren i organisationen

01.09.2010

Kasper Kongstad A. Madsen

En analyse af Google med fokus på de menneskelige ressourcer

19.10.2010

Peter Kilgast Jensen

Virksomheden fortalt gennem nettet

11.10.2010

Andreas Jespersen

Augmented Reality Spil

21.09.2010

Brian Hauge Hansen

Mobilethinks udfordringer med Balanced Scorecard og strategiarbejde, et case studie

10.10.2010

Oliver Max Nørregård & Morten Sig Olesen

Lean thinking som situeret praksis

01.11.2010

Thomas Qvist

Outsourcing af IT som mulitpel praksis

03.11.2010

Anders Hansen

ERP implementering i praksis

09.11.2010

Lasse Knud Damgaard & Sune Hedegaard Hede

Perspektiver i spil - Kropslig interaktion og tilstedeværelse i mixed reality

19.10.2010

Jesper Vang

E-læring i virksomheden

01.11.2010

Bjarke Rosenbæk Jensen

Virksomheders muligheder for brug af sociale medier i b2b relationer

01.11.2010

Søren Michael Hansen

Serviceorienteret arkitektur, SOA, i teori og praksis

01.11.2010

Esben Ridder

Everybody Knows

08.11.2010

Lasse Tage Olsen

Måling af kvalitet i folkeskolen

19.11.2010

Mikkel Støvlbæk Bjerregaard

Innovation i praksis - En undersøgelse af udfordringer og muligheder i innovationsprocesser ud fra casen ‘Open Minds’

20.12.2010

Tanja Arnholtz Jensen & Katrine Jonasen

Virtuel undervisning på HF-enkeltfag

14.12.2010

Rasmus Enø Pedersen

Dokumentation af designprocesser

05.01.2011

Dennis Foged Jensen

Meningsskabelse i interaktive reklamer

31.01.2011

Kristian Steen olsen

»Best practice« i praksis

17.12.2010

Peter Burgdorf Mortense

Teori og praksis omkring forandringsledelse i projekter: En analyse af Berlingske Medias implementering af Google Apps

KONTEKST | 43

DIVERSE // 29.10.10@Fredagsbar.dk

OKTOBERFEST foto: ANDERS WARRER, warrer.com

44 | KONTEKST

diverse // 4-5.12.10@UNITY

RHoK foto: Niels Holm Pedersen & Mariam Zakaria (mariamism.com)

KONTEKST | 45

DIVERSE // 4-6.2.11@incuba science park

startup weekend

foto: Rasmus gylling

46 | KONTEKST

HJÆLP OS MED AT BLIVE ENDNU BEDRE! Kontekst er for studerende på IMV, og bladet dækker nyheder, aktualiteter og tiltag på medievidenskab, informationsvidenskab og digital design. Kontekst bygger på mottoet: FOR STUDERENDE - AF STUDERENDE Det er altså de studerendes eget blad, og du kan derfor hurtigt få indflydelse på, hvad der skal bringes i bladet. Vi modtager gerne gode idéer, men allerhelst vil vi have DIG til at skrive en historie til bladet. Det kan enten være fordi, du har en lille journalist gemt i maven eller bare har en god historie at fortælle. Alle der har lyst, kan være med, og er du nervøs for skriverierne, så hjælper redaktionen gerne med gode idéer og råd til skriveprocessen Har du en god idé, eller kunne du tænke dig at være med, så hold dig ikke tilbage. Send hos en mail på imvblad@gmail.com eller fang en af redaktørerne på Katrinebjerg eller i fredagsbaren. Kom frisk!

musik + fest + kultur + events + bar

studenterhus århus www.studenterhusaarhus.dk Øvrige sponsorer:

Hovedsponsorer:

INCUBA SCIENCE PARK

Århus Kommune