KONTEKST Bladet for IMV-studerende
#15 - Efterår 2010
ET KIG IND I FREMTIDEN! DER ER FORANDRINGER PÅ VEJ TIL IMV - NOGLE ER SYNLIGE, ANDRE KAN MAN KUN SPÅ OM.
// UPDATE DET NYE BYGGERI PÅ IMV BLIVER FANTASTISK // KULTUR SKRALD GIVER EN GOD SMAG I MUNDEN // RHOK UNITY HAR FÅET KÆMPE EVENT TIL IMV!
+
ANMELDELSER - KULTURKALENDER - SPECIALER - GUIDE - FILM - FESTBILLEDER KONTEKST | 1 SPIL - UPDATE - FORENINGER - LIVET PÅ IMV - OG MEGET MERE
INDHOLD 04
22
// update 4 it-hjørnet 6 studenterhuset 8 imv awards 10 væksthuset er en succes 12 når 1+1=3 // UDE AF KONTEKST: 14 ‘smukapp’ // ANMELDELSER 16 film: buried + fish tank 20 bog: kinoplex // gUIDE: 22 FÅ DET BEDSTE UD AF DIN laptop
26
30
// KULTUR 24 TOUR DE VÆRTSHUS - 2. ETAPE 26 SKRALD giver en god smag i munden 29 KULTURKALENDER // FORENINGER 30 UNITY: random hacks of kindness 33 UNITY: GOSPEL I IT-KORET 34 SAMS: jeg tvivler! 36 SAIS: nyt fra sais // DIVERSE 38 SPECIALER 41 BILLEDER
Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.
2 | KONTEKST
LEDER
Nu er det igen blevet hverdag på Katrinebjerg. De nye ansigter er faldet på plads og ligesom roen skulle til at falde over en, sker der alligevel masser af ændringer. Kontekst tager et kig ind i fremtiden.Vi står overfor et helt nyt byggeri, nemlig IT-hjørnet, som skal markere Katrinebjerg yderligere som et attraktivt studieområde. Samtidigt er Studenterhus Aarhus kommet op til de studerende og er nu flyttet til Stakladen. Derudover kan du læse om SAMS som gør comeback og om tips til, hvordan du kan forbedre din bærbar computer.Vi står altså overfor en masse forandringer, men du kan selvfølgelig læse den sædvanlige film- og boganmeldelse og se de svedigste billeder fra festerne på IMV i denne udgave. God fornøjelse!
T BAG // HOLDE Redaktionen: Simon Kunddal Jonas Kirkegaard Niels Holm Pedersen Kontakt: imvblad@gmail.com Hjemmeside: www.kontekst.it Layout/grafik: Jonas Kirkegaard Webansvarlig: Simon Kundahl Annonceansv.: Simon Kunddal Oplag: 400 stk. Skribenter i dette nummer: Rasmus Gylling, Mette Rieks, Jonas Kirkegaard, Niels Holm Pedersen, Julie Maj Simonsen, Karina Villumsen, Mikkel Guldborg Lund, Pernille Christiansen, Simon Kunddal, Camilla Tække, Emilie Tranholm Larsen, Lene Arentsen, Anders Borchorst Tak til alle bidragsydere!
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
annonce_170x120.indd 1
01/02/10 13:19:55
KONTEKST | 3
update
iT-hjørnet Der har lige været rejsegilde, og byggeriet er først helt færdigt til sommer. Men du kan godt begynde at glæde dig allerede nu. Det her bliver din nye yndlings-bygning. AF: rasmus gylling, stud. cand.public
Alt på nær en kantine En kantine er næsten det eneste, du ikke får adgang til i den nye bygning. Kantinen i INCUBA Science Park bliver til gengæld udvidet, når IT-biblioteket flytter ud derfra
og ind på IT-Hjørnet. Det nye bibliotek kommer også til at indeholde materiale for de studerende på IT- og elektronikuddannelserne ved Ingeniørhøjskolen. De flytter nemlig ind i den anden nye bygning på modsatte side af Finlandsgade. Mon ikke det nok skal give grobund for spændende samarbejde fremover. T-hjørnets auditorium får plads til 240 personer. Det er næsten 100 mere end det store auditorium i INCUBA Science Park. Hele vejen rund om det centralt placerede auditorium vil der blive studiepladser i tre etager, så der skulle være god mulighed for at finde et sted at hænge ud med Luhmann og Habermas.
FØR
Det tegner til et imponerende byggeri - og stor forandring.
4 | KONTEKST
Foto: Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S
Den nye bygning på hjørnet af Finlandsgade og Helsingforsgade, i daglig tale IT-Hjørnet, kommer til at indeholde alt, hvad en studerende kan begære. Eller okay, en hel del af det i hvert fald. Bygningen består af fem etager. De tre nederste bliver til auditorium, bibliotek og ikke mindst masser af plads til, at studerende kan sidde og arbejde. De øverste etager bliver indrettet til kontorer og får således cirka samme funktion som nærmeste nabo, Wiener-bygningen.
Lyst og luftigt Studiepladserne, og bygningen i det hele taget, skulle efter sigende blive et lyst og luftigt miljø. Sammenlignet med fort Adorno er arkitekturen helt anderledes, idet de tre nederste etager er ét stort rum, men med masser af udhæng, balkoner, indhak, vægge og andre ting, der gør det lidt mere intimt og forhindrer larmen i at brede sig. ITHjørnet bliver et naturligt samlingssted for studerende, og bygningen er skræddersyet til de kommende brugeres behov. Der er tænkt meget over mindskning af støj og at studerendes hjerner kræver lys og frisk luft for at fungere. Det lover Jørgen Lang, der er direktør for projektets bygherre, Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S. Tredje etape af IT-parken Samme selskab står bag de andre bygninger i IT-parken, og med IT-Hjørnet er de nået til tredje etape, som har været i under planlægning næsten lige siden anden etape (bl.a. Wiener-bygningen) stod færdig. Behovet for mere plads opstår løbende, og
stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00
naturfag Naturfags - afdelingen er flyttet til Stakbogladen, Studenternes Hus, men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. september tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-16.00 Medie- og kommunikationsleksikon Redigeret af Søren Kolstrup, Niels Brügger, Gunhild Agger & Kim Schröder kr. 399,(- 10% studierabat) 2. rev. udgave
det passer heldigvis med at flere og flere af de gamle industrivirksomheder rykker ud af området. Omdannelsen fra industrikvarter til IT-by er ikke helt problemfri, men trods en automekaniker, der skulle flyttes, og en lokalplan, der skulle laves om, så melder Jørgen Lang om en god og seriøs planlægningsproces med velvillighed fra alle sider. Klar til Sommer, om alt går vel I det hele taget er byggeriet forløbet næsten smertefrit. Den strenge vinter gav dog udfordringer, da man tidligere på året skulle i gang med at grave ud. Jorden var frossen ned til næsten en meters dybde, og til sidst måtte der lægges varmeslanger ud på jorden for at få den tøet op til en tilstand, hvor den var til at arbejde med. Det er der sikkert mange vinterkolde dyr, der har nydt godt af. Til sommer bliver det din tur til at nyde godt at byggeriet. Trods vinterens problemer skulle IT-hjørnet nemlig gerne være klar til brug når efterårssemestret 2011 går i gang. ■
stakbogladen sælger bl.a.
I stakbogladen kan du
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
•
bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir
• •
udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer
Læsestativ i solidt egetræ kr. 198,-
Stakkevis af viden
Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur KONTEKST | 5 ======================================================================
update
studenterhuset Studenterhus Århus har skiftet lokalerne på havnen ud med De Studerendes Hus, nærmere betegnet Stakladen. Dermed er Studenterhus Århus nu kommet tættere på de studerende. AF: mette rieks, medievidenskab, 9. semester
Det er særligt handlekraft og samarbejdsvilje fra Aarhus Universitet og de nye naboer i Studenternes Hus, som har gjort det muligt for Studenterhus Århus at flytte ind i de nye lokaler. “Når Aarhus Universitet går ind i 6 | KONTEKST
det her på den måde, som vi nu gør, så er det fordi, vi synes, at Århus skal have et godt studiemiljø til gavn for så mange studerende som muligt, og fordi vi tror på værdien af et stærkt og levende og ikke mindst tværfagligt studenterhus i Århus. Og hvis vi på denne måde kan bidrage til at realisere projektet, så gør vi selvfølgelig det”, udtaler Søren Frandsen, prorektor på Aarhus Universitet, som også er en del af Studenterhus Århus’ bestyrelse. De samme arrangementer i nye omgivelser Ifølge direktør Anne Thorø Nielsen får flytningen ikke konsekvenser for de mange kultur– og erhvervsaktiviteter, som Studenterhus Århus arrangerer, og målet er at
Foto: Studenterhus Århus
Vil de studerende ikke komme til Studenterhus Århus, må Studenterhus Århus komme til de studerende. Det var med udgangspunkt i denne filosofi, at det i sommeren 2010 blev besluttet, at Studenterhus Århus skulle flytte ind på Aarhus Universitet i Studenternes Hus. Baggrunden for flytningen skal findes i den evaluering, som blev gennemført i foråret, hvor nogle usikkerhedsmomenter i forhold til den videre drift i Toldboden blev påpeget, og Studenterhus Århus begyndte at udarbejde en ny strategi for fremtiden – herunder også for en ny beliggenhed. Flytningen betyder helt konkret, at Studenterhus Århus nu placerer sig centralt på Aarhus Universitet, men også midt på den videns-akse, der fremover vil gå fra VIA University College i Skejby til det kommende Navitas Park med Maskinmesterskolen og Ingeniørhøjskolen på havnen. Flytningen betyder, at Studenterhus Århus kommer tættere på 70% af de århusianske’ studerende, og mange af de andre videregående uddannelser ligger lige om hjørnet. Dermed bliver studenterhuset helt centralt placeret blandt flertallet af de studerende.
Indgangen til Studenterhusets nye lokaler
Foto: Studenterhus Århus
Der er stadig masser af god musik!
udnytte de nye lokaler, særligt den nyrenoverede Stakladen, både nu og i fremtiden. “Vi vil fortsat være et progressivt “væksthus for talent”, som arbejder med vækstlaget, både kulturelt, innovativt og erhvervsmæssigt, blot i nye rammer. ”Vi ser frem til at genoplive Stakladen som et levende og udfordrende centrum for alle byens studerende. Et centrum, hvor de rette forudsætninger er til stede for at koncentrere sig om hovedopgaven, nemlig at gøre Århus til en endnu bedre studieby”, fortæller Anne Thorø Nielsen. Den årlige Newbees Festival, som er et springbræt for dansk musiks kommende stjerner, er et af de mange arrangementer, hvor der arbejdes med det musikalske vækstlag. Studenterhus Århus kan dermed skrive på CV’et at være blandt de første, som har præsenteret The Rumour Said Fire, Ginger Ninja og senest Treefight for Sunligt for et større publikum. Ligesom musikprofilen er den samme, som den var i Pakhuset, fortsætter Studenterhus Århus også med de andre gode idéer. Således vil der stadig være foredrag, studiefester og den populære jobcrawl, hvor studerende får mulighed for at besøge virksomheder, der er relevante for de enkelte studieretninger.
Studenterhus i flere etager Med den nye adresse i Studenternes Hus har Studenterhus Århus fået mange nye naboer. Et enkelt naboskab er dog blevet til et mere permanent forhold, idet man er fusioneret med Universitetsbaren. ”Efter studenterhuset er flyttet op i De Studerendes Hus, ser vi et stort potentiale i at slå os sammen, da vi tror på, at vi sammen kan skabe et fantastisk studiemiljø i lokalerne i og omkring Stakladen. Fusionen betyder ikke, at Universitetsbaren skal laves om. Den vil fortsætte med samme hyggelige barkoncept som tidligere, og ikke mindst samme imponerende udvalg af kvalitetsøl. Den vil blot fremover være en del af Studenterhus Århus, og navnet Universitetsbaren ændres derfor ganske simpelt til “Baren””, udtaler barchef Niels Overgaard. Studenterhus Århus driver nu “Baren” i kælderen og “Caféen”, der åbner på gangen mellem Stakbogladen og Stakladen. Derudover vil der hver torsdag og lørdag være musik og andre kulturevents i Stakladen, som med den nye scene og det nye lydanlæg bliver ét af de bedste spillesteder i Århus. Med andre ord, der er studenterhus i flere etager! ■
uset // studenterh Studenterhus Århus er et socialt tværfagligt mødested for studerende på de videregående uddannelser i Århus, hvor de studerendes kompetencer bringes i spil i krydsfeltet mellem uddannelse, kultur og erhvervsliv med det formål at skabe vækst og udvikling i Århus og den omgivende region. Klik ind på www.studenterhusaarhus.dk for at se efterårets arrangementer. Bliv ven med Studenterhus Århus på Facebook og bliv opdateret omkring husets koncerter og andre events.
KONTEKST | 7
UPDATE
IMV AWARDS GALLAKJOLERNE VAR FUNDET FREM OG SMOKINGERNE STØVET AF, DA DE STUDERENDE PÅ MEDIEVIDENSKAB fejrede deres egne film-produktioner. AF: Jonas kirkegaard, medievidenskab, 3. semester
Findes der noget bedre end at fejre sig selv? Formentlig ikke. Der manglede da heller ikke noget ved dette års awardshow på bacheloruddannelsen i medievidenskab. De studerende havde i forbindelse med undervisningen på forårssemestret produceret en række reklamespots og enkelte kortfilm, og hvorfor så ikke fejre det med rød løber, champagne, dommerkomité og selvfølgelig flotte statuetter, på bedste Oscar manér?! DET BEDSTE NOGENSINDE Sensommeren slog et sidste slag med halen og leverede en overraskende lun oktoberaften, hvilket gav højt humør allerede ved ankomsten til ”Øst for Paradis”, hvor showet blev afholdt. Den lille biograf skabte en perfekt ramme for et show, der både bød på sjove præsentationsvideoer, højtidelige prisoverrækkelser og et veloplagt værtspar. Også Richard Raskin, der nærmest er indbegrebet af IMV Awards og foruden at være underviser, også sad i dommerkomitéen, var begejstret: ”Det var det bedste show nogensinde. Det var det bedst organiserede - de studerende der arrangerede det her, burde selv have fået en pris – det var enestående” lød det fra manden, der flere gange tidligere har været jurymedlem ved internationale kortfilmsfestivaler. HÅRD KONKURRENCE I alt 60 produktioner kæmpede om de 10 priser der var på højkant denne aften, og 8 | KONTEKST
mens alle sad i salen, og spændt ventede på at se, hvem der var nomineret og hvem der vandt, så kunne de fire dommere læne sig tilbage og nyde showet efter en svær udvælgelse. ”Det var ikke fordi vi havde forskellige synspunkter, men fordi der var så mange gode produktioner” sagde Richard Raskin om dommerkomitéens arbejde. Den hårde konkurrence kunne også mærkes i salen, hvor ingen rigtig turde sætte nogen i favoritrollen, men nøjedes med at komplimentere hinanden for de fine produktioner. LESS IS MORE En af aftenens store vindere blev et reklamespot for Børns Vilkår, hvor en lille dreng svigtes af hans alkoholiserede mor. Spottet består af fire simple indstillinger der gradvist afslører tingenes tilstand, og enkeltheden var efter dommernes udsagn et tungtvejende argument for, at netop dette spot skulle vinde titlen som ”Bedste reklamefilm”.
MENE // SE FIL Flere af de produktioner der er lavet på IMV gennem tiderne er samlet på instituttets hjemmeside, inkl. film fra 2010. Se dem på: http://www.imv.au.dk/se/produktioner/video
THE SHOW MUST GO ON Filmene til årets awardshow er blevet til i et af de produktionsfag, der tidligere har præget grunduddannelsen i medievidenskab, og hvor de studerende har lært at formidle budskaber i praksis. Disse fag er imidlertid fjernet fra den studieordning som de nystartede studerende følger. Meget kunne derfor tyde på at dette var det sidste IMV Awards, hvis man ser bort fra supplerings- og sidefagsholdene. Men fortvivl ikke, hvis du er ny studerende og sidder med en lille instruktør, klipper eller skuespiller i maven. IMV udbyder til næste sommer et såkaldt HUMfag i Audiovisuel medieproduktion, som studerende fra alle de humanistiske uddannelser, har mulighed for at følge. ”HUMfagene give mulighed for, at tilgode-se de individuelle interesser, i højere grad end tidligere og audiovisuel medieproduktion er blot ét af de fag man kan vælge” siger studieleder Unni From, der også pointere, at der er et begrænset antal pladser, og at IMV studerende ikke vil blive forfordelt.
Foto: Katrin e E. K rause & Ann e R. C lause n
Netop enkelthed bør præge enhver god produktion, hvad enten der er tale om et reklamespot eller en kortfilm, hvis man spørger Richard Raskin. ”Less Is more”, er ganske enkelt et nøglebegreb i den forbindelse, i høj grad i reklamespot men også i kortfilm.
Der er altså lyse udsigter for filmproduktionen på IMV, med input fra studerende fra andre institutter, og forhåbentlig mange flere fantastiske awardshows i fremtiden. ■
KONTEKST | 9
update
væksthuset er en succes! Kontekst har besøgt Studentervæksthuset på Katrinebjerg for at få en status. Efter et år, er der 50 spirende projekter tilknyttet huset. AF: niels holm pedersen, stud.cand.public
Det er torsdag eftermiddag på Katrinebjerg, Århus Nord. Bygningerne er grå og lugten af svin fra baconfabrikken er tæt. Man kan dufte og høre, at Katrinebjerg stadig er et industrikvarter, indtil man træder ind i Studentervæksthus Århus. Inde i huset er der borde og stole i skrigende farver. Der er et lille køkken, hvor der står vand, kaffe og frugt. Der er computerskærme på væggen, hvor studerende kan holde møde og præsentere idéer for kunder. Virksomhed og sure underbukser går ikke sammen I bunden af rummet sidder en flok mennesker og kigger ind i deres bærbare computere. En af dem er Rasmus Hoeks, studerende på Informationsvidenskab, som kommer i huset hver dag. Han har haft egen virksomhed siden han var 15, men selvom han har en etableret virksomhed, kan han stadig bruge huset: “Der er ikke fedt at have en kunde på sit kollegieværelse, hvor der ligger sure underbukser på gulvet. Det er mere professionelt at holde møder heroppe, hvor der er mødelokaler, frugt og kaffe på kanden”, siger Hoeks. Hermes Yokhana, som studerer på han10 | KONTEKST
delshøjskolen, har fået stort udbytte af gratis vejledning i at starte virksomhed, men det vigtigste for ham er kontormiljøet. “Jeg får ikke lavet en skid derhjemme. Jeg kommer altid til at kigge lidt på facebook eller se fjernsyn. Det hele bliver mere professionelt når man er her. Der sker bare mere,” siger Hermes. Flere studerende skal starte virksomhed Studentervæksthuset er udviklet sammen med Region Midtjylland og EU. Huset skal få studerende til at se egen virksomhed som en mulig karriere. Lone Stubdrup der er leder af huset, er meget tilfreds efter det første år. “Vi har nået vores mål på den halve tid. Der er 50 projekter i huset og det er udover alle forventninger.” ■
us væksth denter u // st Studentervæksthus Århus tilbyder studerende gratis kontor og personlig vejledning i at starte egen virksomhed. Hvis du er interesseret i høre om dine muligheder i huset, så kig forbi Møllevangs Allé 142 eller ring til Lone Stubdrup på 2137 9401.
update
når 1+1 er 3 Meget få på IMV vælger at skrive et gruppespeciale. Det er ærgerligt, for med lidt forberedelse og planlægning er der stor sandsynlighed for, at gruppespecialets regnestykke er 1+1=3. AF: julie maj simonsen & karina villumsen, Cand.mag
Specialet nærmer sig. Enten tænker du på det med en vis frygt, eller også er du typen, der allerede har planlagt hvad, hvor, hvordan og hvornår. Uanset hvad kan følgende artikel give et par inputs. Og lad os lige slå det fast med det samme. Med en god makker og et minimum af planlægning kan du mane myten om specialesumpen i jorden. Grundlaget for et frugtbart samarbejde Vi tog en chance.Vi havde læst sammen på medievidenskab lige fra dag et, og vi havde altid brugt tid sammen socialt, men aldrig indgået i et fagligt samarbejde.Vi stod begge foran den store afsluttende fristil – specialet. Så nu skulle det være. Før vi gav hinanden det endelige håndslag på et specialesamarbejde, brugte vi flere aftener på at afklare vore forventninger til specialet og til hinanden. Og vi talte en del om rammer og arbejdstider. Kontor eller ej? 8-16 eller 11-22? Hvornår var det tilladt at holde fri, og hvad var forventningerne til hinandens indsats på tidspunkter, hvor vi ikke sad side om side? Det viste sig, at vi var ret enige om, at specialekontoret var et hit, og at vi ville forsøge at holde arbejdet inden for tidsrummet
8-16 med en koncentreret arbejdsindsats.Vi talte også rent ud om karakterforventninger, hvilket gav os et godt pejlemærke for ambitionsniveauet og den arbejdsindsats, der lå foran os. Det er helt afgørende for et godt samarbejde, at man fra starten spiller med åbne kort og får vendt alt lige fra lav-praktik til arbejdsmoral.Vi brugte meget energi og tid på denne del af processen, og det skabte grundlaget for et meget frugtbart og lærerigt samarbejde. ►
// fordelene Der er flere fordele ved at skrife gruppespeciale: • Supplerende kompetencer i gruppen • Indsigt i egne kompetencer • Mere plads til at brede sig på • Mere knowhow og større teoretisk over- blik • Eliminering af tvivl. Er det her nu godt nok…? Støttepædagoger og faglige spar- ringspartnere. • Man er aldrig alene, når man drikker kaffe eller lige skal et smut i Føtex efter pølse horn.
KONTEKST | 11
update
Kompetencer Efter at være blevet enige om, at vi skulle slå studiemæssigt følgeskab i slutspurten, brugte vi noget tid på at synliggøre vores kompetencer over for hinanden.Vi havde som bekendt ikke arbejdet sammen før, så derfor var det vigtigt at lære om hinandens stærke og mindre stærke sider. Vi lavede en lille session, hvor vi begge skulle notere vores stærke sider og brugbare kompetencer i et specialesamarbejde og herefter hvilke sider af os selv, som vi godt vidste, ikke var så veludviklede. Sidstnævnte især for at synliggøre, hvordan vi ville overlappe og matche hinanden i arbejdet. Det viste sig at være et rigtig godt match. Hvor den ene af os har et stærkt overblik og er god til at planlægge og strukturere en proces, er den anden fuld af ideer og henter masser af inputs fra omverden. Samtidig havde vi begge en god portion teoretisk overblik og ambitioner om et godt output, selvom vi var enige om, at det vigtigste var at skabe en god proces med plads til begejstring og entusiasme.
Det svære emnevalg Emnet. Det var bestemt ikke noget, vi kom sovende til. Og ingen af os havde på forhånd en ide om, hvad vi skulle bruge et halvt års intensivt arbejde på.Vi brugte lang tid på at indkredse emnet, kom med forslag, forkastede dem igen, kom med nye forslag und so weiter. I første omgang tænkte vi meget over, at specialet skulle sælge sig selv til potentielle arbejdsgivere og se godt ud på CV’et. Det affødte en række halvhjertede, uinspirerende forslag, som blev fejet af bordet igen.Vi blev mindet om, at vi gjorde det nemmere for os selv, hvis vi ikke forventede at lave rocket science, og hvis vi valgte et emne, der virkelig interesserede os. Med næsen i studieordningen (tænk at den skulle være inspirerende for emnevalg…) gik det op for os, at vi ikke skulle ”opfinde” noget nyt men i stedet vise summen af de emner og teorier, vi havde arbejdet med gennem studietiden.Vi begyndte at finde vores gamle opgaver frem og fokusere på, hvilke emner der især havde inspireret os.
Foto: Privat
Vi sammenlignede vores bacheloropgaver og fandt en tydelig rød tråd. Det blev det nye udgangspunkt, som vi indkredsede emnet efter. Samtidig var vi meget opmærksomme på at finde et arbejdsområde og en problemstilling, som var svær at udtømme.Vi ville være sikre på, at når vi havde sat det sidste punktum i specialet, ville der stadig være kød på emnet og uberørte områder.
Den store dag
12 | KONTEKST
Ud over stepperne Da først emnet var i hus, og den overordnede problemstilling var diskuteret igen og igen for at sikre substansen, fandt vi en vejleder, og derpå lød startskuddet. Egentlig minder specialeprocessen om så mange andre projektopgaver, man har lavet på universitet. Der er bare lidt flere sider og lidt længere tid. Så processen kender du lige så
godt som vi. Først uddybes problemstillingen gennem teoriarbejdet, og derefter tilsættes flere perspektiver ved at indsamle og bearbejde empiri. Empirifasen er en tidsrøver, og i et speciale hvor der som regel vil være mere empiri end i en normal projektopgave, er det vigtigt at sætte meget tid af til denne fase. Måske har man skrevet en del sammenhængende tekst under de to første faser, eller også består ens arbejde mere af noter. Ligegyldigt hvad, så erfarede vi, at der ikke er grund til panik, hvis der går tre måneder, inden der reelt kommer noget ned på papiret. Ordene skal nok komme, hvis forberedelserne er gode nok. Dermed ikke sagt, at man ikke på et tidspunkt skal presse sig selv til at skrive noget, for det skal man. Selvom vi ændrede vores indledende tekster mange gange, så var det vigtigt for bearbejdningen og forståelsen af emnet, at vi kastede os ud i at formulere det, vi tænkte undervejs. På den måde var det også nemmere at holde vores tanker om opgaven på et fælles spor. Slut prut finale, det var så det speciale… Når vi nu står godt på den anden side af specialet, er det fristende at sige, at det var en smal sag. Det kan nok kaldes nostalgiens rosenrøde skær, men med et godt forarbejde er specialet faktisk meget lige til, og det behøver ikke fylde hele ens liv i seks måneder. Der er selvfølgelig både op og nedture i specialeprocessen, men vores erfaring med gruppespecialet er, at begejstring forekommer hyppigere end frustrationer. Når man er flere om at dele frustrationerne bliver de ikke til hårde knuder, som ikke løsnes igen, og det er også nemmere at arbejde sig ud af en skrivekrise. Der skal træffes mange valg i løbet af en specialeproces, og også her er gruppespecialet klart en fordel, fordi man får flere perspektiver på en problemstilling. Sa-
marbejdet gav os et bedre beslutningsgrundlag og en sikkerhed i de valg, vi foretog. Specialet kritiseres fra tid til anden for at være en reminiscens fra tidligere tider, hvor det i langt højere grad bar præg af en forskningsmæssig afhandling, som tog flere år at fuldføre. Kritikken går bl.a. på, hvorvidt specialet matcher den jobmæssige virkelighed, som vi kandidater efterfølgende skal ud i. Den kritik er i hvert fald i vores øjne ubegrundet, når der er tale om gruppespecialet. Der er et helt klart link mellem det og de udfordringer, som arbejdsmarkedet giver, hvis du vælger et gruppespeciale. Det har i hvert fald udviklet os i forhold til at kende vores kompetencer og vide, hvordan vi sætter dem i spil i et samarbejde. Vi kan kun anbefale at skrive gruppespeciale og opfordre til at kaste sig ud i det – Et velovervejet samarbejde giver i bred forstand bare flere point. ■
jde samarbe gode // det • Er kemien i orden? • Har I samme forventninger til rammer, arbejdsformer og karakter? • Hvad kan I hver især? Hvem kommer med ideerne, hvem er god til planlægning og struktur, hvem er korrekturlæseren, og hvem ser sammenhænge mellem teorier og pointer? Osv. • Lav en ”kontrakt”, hvor I skriver de ting ned, I aftaler. • Brug et kontor og hold så vidt muligt arbejde og fritid adskilt. På den måde er der ikke nogen, der forventer, at den anden har lagt guldæg, når I mødes næste morgen. • Visualiser. Brug whiteboard og flipover til planer, dispositioner, brainstorms og overblik. • Brug hinanden. Læs af. • Det hele behøver ikke at være så kedeligt. Skab et inspirerende rum og gør også plads til hygge og fredagsøl
KONTEKST | 13
ude af kontekst
“smukapp” IT-virksomheden Kiloo har udviklet en iPhone-aPP. til Skanderborg Festivalen. App’en giver festivalgængere oplysninger om, hvor deres venner er, musikprogram, åbningstider og meget mere AF: niels holm perdersen, stud.cand.public
App’en gav Nils nye muligheder som festivalgænger. “I stedet for at ligge i dit telt og råbe Mette, så kan du tage din telefon og gå på jagt efter hende,” fortæller han. Christian Rønde, Project Manager hos Kiloo, forklarer at app’en blev udviklet i tæt samarbejde med Smukfest, for at give festivaldeltagerne en endnu bedre oplevelse. “Smukfest byder udover musikken på rigtig mange skøre, fornuftige og underholdende indslag, som ikke alle festival-deltagere får øjnene op for,” siger han. Derfor er app’en rig på praktisk information. Den giver information om, hvor alting er placeret , shuttlebustider, samt hvor og hvornår favoritbandet spiller, men den indeholder også en række festlige funktioner.
Foto: Skanderborg Festival
“Prøv at se her. Det er livescenen”, siger Nils, en ung festival gænger med hans iPhone i hånden. Hans venner står omkring ham og kigger stift på telefonen, men Medina pumper fra en ghettoblaster i baggrunden. “Der er et kort over pladsen, hvor du kan zoome ind og ud. Se der er pølseboden og der står Klaus”. “Det er sgu da en fed idé”, bryder en af vennerne ind. “Prøv at forestil dig om et par år, når alle har smartphones, så behøves jeg ikke ringe til mine venner, når jeg kan se, hvor de er.” På SmukApp er en “se mine Facebookvenner på kortet” funktion. Her kan man logge ind på Facebook og se hvor vennerne befinder sig, eller opdage at andre af ens venner også besøger festivalen.
SmukApp’en blev brugt flittigt af de mange festivalgængere
14 | KONTEKST
KONTEKST.IT I app’en kunne man styre Rockblomsterne der sprøjtede vand ud over badebroen og man kunne, ved fælles kraft, få Vestas vindmølle til at køre hurtigere. Jo flere der benyttede funktionaliteten i app’en, desto hurtigere kørte møllen rundt. Og så kunne man være med til at sænke en kasse øl til jorden ved at indtaste en kode i app’en fra bagsideetiketten af flaskeøl.
www.kontekst.it Her kan du også lytte til vores forskellige ‘forsker poccasts”! Husk også at følge os på Facebook.com/kontekst
Foto: Skanderborg Festival
Den mest populære gadget var vindmøllen. “Folk brugte i gennemsnit 2-3 minutter, hver gang de bidrog med fart til møllen. Vi oplevede flere gange at møllen kom op på maximum hastighed under populære koncerter ved Rytmehans, som var der hvor møllen stod,” uddyber Christian Rønde. Den mest populære funktion var musikprogrammet og information omkring bands. Folk var inde at tjekke programmerne for scenerne mere end 100.000 gange og tjekke deres liste over favoritkoncerter 50.000 gange. Derudover var der en quiz, som kørte både inden og under festivalen. Før festivalen kunne man vinde billetter og under festivalen kunne man vinde drinkskort. Quiz’en var en trivia i 4 kategorier med en drejende flaske, som valgte hvilken kategori man skulle besvare et spørgsmål i. Flasken blev drejet over 120.000 gange. ■
Husk at du kan læse alle tidligere numre af Kontekst på vores hjemmeside:
Smukfest applicationen
KONTEKST
KONTEKST | 15
anmeldelse // FILM
buried + FISH TANK I dette nummer anmelder vi to film. Én film fra den store mainstream biograf CinemaxX og én fra Århus’ egen “art cinema” Øst for Paradis. AF: mikkel guldborg lund, medievidenskab, 3. semester
Helt i overensstemmelse med indie-filmgenrens omdømme, er Buried en anderledes oplevelse, hvor man som tilskuer bliver præsenteret for hvad et filmhold kan uden nødvendigvis, at være i besiddelse af et svimlende million budget. Kort fortalt handler filmen om lastbilchaufføren Paul Conroy (Ryan Reynolds), som vågner op blot for at finde ud af, at han er blevet levende begravet. Conroys egen viden om hans situation og hvordan han er havnet i denne er næsten lige så begrænset som publikummets. Det eneste vi med sikkerhed ved er, at Conroy er blevet efterladt i en kiste begravet under jorden, hvor hans eneste hjælpemidler og lyskilder er en mobiltelefon samt en lighter. Den unge lastbilchauffør og familiefar må herefter ud i en desperat kamp for overlevelse, hvor mobiltelefonen er hans eneste kommunikation til omverdenen. Med iltniveauet langsomt dalende må Conroy ydermere ud i en kamp med tiden for at sikre sin egen overlevelse. Simpel men anderledes idÉ Det første man bider mærke i efter at have sat sig til rette i biografsædet og kommet en 15 minutter ind i filmen, er at der, som nævnt ovenover, er tale om en uhyre simpel 16 | KONTEKST
ide. Skildringen af et af menneskets værste mareridt; Det at blive levende begravet. Filmen er strippet for store kulisser og mange skuespillere, og i stedet er der kun det absolut nødvendige tilbage, nemlig én skuespiller og ét problem der skal løses. Således kunne man fristes til at, tro at et sådan plot simpelthen ikke indeholder nok ”fyld”, til at kunne holde biografgængeren underholdt i alle 95 minutter. Her skuffer Buried dog ikke, for på trods af den meget simple ide føles hele filmen dejligt frisk og anderledes. ’Anderledes’ er i virkeligheden et af de ord, der bedst beskriver denne anmelders oplevelse af filmen. Samtlige 95 minutter er man som biografseer fanget nede i mørket sammen med Conroy, og dette skaber en effektiv illusion af klaustrofobi, således man som seer næsten kan identificere sig med
Foto: Lionsgate Films ©2010
// BURIED //
Poul Conroy levende begravet
vores hovedpersons frygtelige situation. Dette er filmens største aktiv, og medfører at filmen fungerer lige så godt som den bedste blockbuster-thriller fra Hollywood på trods af filmens totale underlegenhed på det økonomiske plan. Ryan Reynolds i topform Som den eneste skuespiller fysisk tilstede i filmen, var det givet på forhånd, at Reynolds ville have en svær opgave i at spille sin rolle. Det er uden tvivl svært for en skuespiller, når der ikke er nogen at spille sin rolle overfor. Reynolds virker dog totalt upåvirket af dette, og spiller sin rolle med en sådan indlevelse, at den stærke atmosfære af frygt og klaustrofobi bliver yderligere forstærket. Reynolds præstation sikrer samtidig også stor følelsesmæssig indlevelse, således at man som seer vitterligt bekymrer sig om vores hovedperson, hvilket må siges at være et vigtigt element i en thriller som denne. Filmens svagheder er fåtallige, og det er kun på enkelte tidspunkter, når filmen synes en anelse for melodramatisk og opstillet, at man kan tale om irritationsmomenter. Men helheds indtrykket kan der ikke pilles ved. Buried er en meget anbefalingsværdig film, for biografseeren der søger en anderledes oplevelse eller bare en rigtig god thriller med en virkelig intens atmosfære.
★★★
★★☆
Originaltitel: Buried Instruktion: Rodrigo Cortés Medvirkende: Ryan Reynolds, Robert Pater son, José Luis García Pérez, Stephen Tobolowsky, m.f. Produktionsår: 2010 Længde: 95 min. Land: USA Sprog: Engelsk Genre: Thriller Anmelderen så filmen i CinemaxX, Århus
// FISH TANK // Fish Tank fik premiere i 2009 og blev mødt med stor ros ved den store årlige filmfestival i Cannes. Den flotte kritik resulterede yderligere i, at filmen løb med The Jury Prize, som kan ses som noget nær en tredje plads i den store hovedkonkurrence. Nu er filmen så kommet til Danmark og vises pt. i Øst for Paradis. Spørgsmålet er så om filmen lever op til de mange rosende kommentarer fra filmkritikere verden over. Filmen handler om den 15 årige unge pige Mia, der bor i et fattigt kvarter i England med hendes mor og lillesøster. Mia er meget rebelsk og konstant på kant med verden, hvad end det gælder skole, venner, familie eller andre situationer hun støder på i sin hverdag. Hendes eneste sande glæde synes at være dansen, som hun kan flygte ned i, når den rigtige verden bliver for barsk.Vi følger Mia gennem en særlig periode i hendes liv, hvor hun bliver præsenteret for hendes mors nye kæreste Connor. Dogmelignende stil Skildringen af Mias liv i det fattige kvarter fungerer for det meste rigtig godt. Dette skyldes i høj grad filmens tekniske side, som byder på en nærmest dogmeaktiv tilgang i form af håndholdt kameraføring, minimum kunstig belysning samt grov klipning. Dette giver et meget realistisk ”feel” til filmen, og får samtidig det allerede fattige og ødelagte kvarter til at virke mere kaotisk og råt. Samtidig skal det også nævnes, at Kate Jarvis der spiller Mia, for det meste gør det rigtig godt. Der er intet virkelig ekstraordinært ved hendes præstation som sådan, men hun virker meget troværdig i hendes skildring af en ung, forvirret og vred pige. De forskellige biroller hjælper også godt til med at gøre Mia, og filmens univers i det hele taget, troværdig. Filmens troværdighed bliver ► KONTEKST | 17
Foto: BBC Films ©2010
anmeldelse
Mia i det kedelige betonkvarter
også yderligere forstærket af, at man på intet tidspunkt føler filmen forsøger at belære en om det hårde liv som fattig. Filmen lader ikke til at tage parti, og selvom det er Mia vi følger, og i bund og grund hendes historie, føler man på intet tidspunkt at man bliver ”tvunget” til at have medfølelse med hende. Sagt med andre ord giver filmen ingen svar, den søger blot at skildre et miljø så objektivt som muligt, og dette formår filmen temmelig godt. Ikke uden mangler På trods af de mange positive elementer har filmen dog også enkelte ”skyggesider”, der samlet set skader det endelige indtryk en smule. Filmen er 124 minutter lang, hvilket måske er lige i overkanten for en film som denne. Der var visse tidspunkter hvor jeg følte, at filmen kørte lidt i tomgang uden egentlig at give noget ekstra eller vigtigt til historien. Filmen gør eksempelvis et stort nummer ud af at fremstille de mange forskellige sider af Mia, og det virker til at instruktøren (Andrea Arnold) har ønsket at lade publikum komme helt tæt på Mia. Dette er egentlig også en god ide, men der er bare et par scener som, efter min mening, ikke fortæller noget der ikke allerede var blevet fortalt i forvejen. Dette gør at disse scener, i stedet for at give os større indsigt 18 | KONTEKST
i Mias personlighed, kommer til at fremstå som små irritationsmomenter, hvor man som seer bare gerne vil have at filmen smutter hurtigt videre. Her kunnet man måske godt have tænkt sig filmen en smule mere skåret ned til benet og uden de ”tomme scener” som intet essentielt bibringer til historien. På trods af disse enkelte irritationselementer er filmen overordnet set en udmærket oplevelse. Jeg vil anbefale filmen til biografseeren der holder af historier krydret med lidt socialrealisme. Der er tale om en hård men samtidig også rørende skildring af en ung piges liv uden at filmen på noget tidspunkt bliver direkte melodramatisk. Filmen er dog langt fra til alle, og hvis man ikke har tålmodighed til en film som ikke er så direkte med dens budskaber eller handling, så skal man nok overveje at springe denne film over. ■
★★★
★☆☆
Originaltitel: Fish Tank Instruktion: Andrea Arnold Medvirkende: Katie Jarvis, Rebecca Grif- fiths, Carrie-Ann Savill, Toyin Ogidi, Grant Wild, Sarah Bayes, Charlotte Collins Produktionsår: 2009 Længde: 123 min. Land: UK Sprog: Engelsk Genre: Drama Anmelderen så filmen i Øst for Paradis Århus
Vores tilbud
til dig :
indlån
1,90
Variab el ren te. År lig
nomin
Kasse kre
%
6,25
el ren te
1,90 %
dit
%
Ekse løbetid mpel: 50.0 00 k 3 år udnyt , gebyrfri. Å roner, varia telse b b O etales P 6,40 % el rente, . i alt 5 9.375 Ved 100 % krone r.
Få råd
til en sjovere
studietid Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig. Du får gode renter og andre fordele. Se mere på sparkron.dk/uddannelse eller kig ind til os i Århus Nord afdeling, Åbogade 1A.
KONTEKST | 19
anmeldelse // bog
kinoplex Selveksponering er nok et af modernitetens mest brugte ord. nu trækker tidligere dommer i ‘talent’, Martin Hall, linjer op fra 80’ernes performancekunst til nutidens narcissistiske tendenser med sin nye roman Kinoplex. AF: pernille christiansen, medievidenskab, 3. semester
To fyre, en pige og et kamera Da hovedpersonen i Kinoplex rammes af nostalgisk længsel efter en svunden tid, mindes han sin ungdoms grænsesøgende eksperimenter, vilde fester og ikke mindst den pige, som stadig er tilstede i hans bevidsthed. Et tilsendt link til et foruroligende videoklip igangsætter en lavine af minder, og i tilbageblik indvies læseren nu i en avantgardistisk undergrundskultur og dennes grænsesøgende eksperimenter.Vi stifter bekendtskab til videokunstneren Daniel, 20 | KONTEKST
som i 80’erne udmærkede sig ved at arrangere klubfester i København for her at filme excentriske happenings og bizarre sexscener. Og så møder vi Beatrice, som hovedpersonen i sin ungdom aldrig helt kom til at besidde, men som han nu – midaldrende, nostalgisk og mindre desperat – sætter ud for at finde.
KinOPlEX martin hall
Foto: Lindhardt og Ringhof
”Behovet for at se sig selv gennem en linse er kun blevet større, og de personlige grænser rykkes konstant. Du skal bekræftes gennem et billede, før du tror på din egen oplevelse,” bemærker multiinstrumentalist, komponist og forfatter Martin Hall i et interview bragt i MetroXpress den 2. september 2010. Samme dag udkom Hall med romanen Kinoplex, der netop undersøger de selveksponerende tendenser, som nye teknologiske muligheder har frembragt. Romanen drives frem af en unavngiven hovedpersons tilbageblik til 80’ernes grænsesøgende undergrundsmiljø, fra hvilket Hall selv stammer, og hvor vilde fester konstituerede oplagte arenaer for eksperimentel performancekunst.
Bogens omslag Lindhardt og ringhof
Halls alter ego? Plottet i Kinoplex er hverken originalt eller nytænkende, og romanen er på mange måder blot en nyfortolkning af Dantes Vita Nuova, eller Nyt Liv. I romanen fa 1295 skildres Dantes kærlighed til pigen Beatrice, som dog aldrig helt og holdent bliver hans, og som til sidst dør. Det er imidlertid ikke plottet, der skal sælge Kinoplex, men i langt højere grad det store kendskab til 80’ernes undergrundskultur, som Martin Hall illustrerer. Scenerne beskrives i romanen med så stor en indlevelse, at de let kan forekomme selvoplevede, og man kan let forfalde til at tro, at romanen er delvist autobiografisk. Det faktum, at hovedpersonen er unavngiven, åbner desuden op for en sådan tolkning, for når han ikke er givet et navn, kan vi jo vælge at kalde ham Martin. At Hall har ladet egne oplevelser drive plottet i Kinoplex, sandsynliggøres yderligere med henvisning til essayet En Polymorft Pervers Kulturbravados Bekendelser bragt i Politiken den 4. september 2010. Her forklarer Hall, at punktiden forekommer “mig at være et enzym, der bliver ved med at arbejde videre. Mit blod er stadig fuld af skidtet.” Tiden karakteriseres i samme essay som et eksistentielt eksperimentarium, et gammeltestamentligt opgør med alle antagne værdier og ikke mindst en æra for selvdestruktion.
tema i mange af Martin Halls litterære og musikalske værker, som i øvrigt ofte behandler emner som eksistentielt mørke og identitetsforvirring. Kinoplex er ingen undtagelse, men til trods for, at temaerne klart er tilstede i romanen, omgås de på en sådan måde, at Kinoplex på intet tidspunkt virker tyngende eller depressiv. Læseren underholdes fra start til slut af indlevende beretninger fra 80’ernes dekadente og på sin vis fascinerende miljø. Helt opslugt blev jeg dog aldrig, da jeg læste romanen, og selvom jeg bestemt kan anbefale den, mangler det sidste touch, der får mig til at finde Kinoplex frem igen. ■
Genkedelige temaer Selvdestruktionen er et gennemgående
x // kinople Forlag: Bestil via: ISBN: Omfang: Pris: Udgivelsesår:
Lindhardt og Ringhof www.lidhardtogringhof.dk 978-87-11-42650-0 202 sider 299 kroner 2010
KONTEKST | 21
GUIDE
Laptops @ Uni En bærbar er den studerendes eneste og vigtigste værktøj, hvor ens opgaver, projekter, digitale liv og meget andet bliver vedligeholdt. Her er en række tips til en bedre oplevelse! AF: Simon Kunddal Digital Design 9. semester
Noget af det vigtigste når du anskaffer dig en bærbar er at finde ud af dine digitale behov og om den kan opfylde dem. En bærbar kan anskaffes fra omkring 3000 kr. og high-end maskiner kan nemt komme over de ti kilo. I mange tilfælde hænger pris og kvalitet sammen og så alligevel ikke. Fx er harddisken ofte syndebukken og som det er gældende ved mange ting, så er oplevelsen ofte aldrig bedre end det svageste led i kæden.’’ Vigtigt ved normalt brug? Normalt brug for en studerende skal forstås som at surfe på nettet, facebook mm., samt at tage noter, skrive opgaver, lave slides og noget multimedie afspilning. De fleste kan her klare sig med en såkaldt single-core (én-kernet) processor, men det er klart at en to-kernet er at foretrække. Selv websider er i dag begyndt at blive krævende, fx ved HD video på youtube. Grafikkort er her en mindre faktor og bør kun komme i betragtning hvis den skal bruges til gaming eller lignende. Angående ram, vil jeg anbefale min. 4 GB, i alle maskiner i alle systemer (hvis muligt) og sidst men ikke mindst så vil jeg anbefale en hurtig harddisk. Harddisk I mange low-budget bærbare er harddisken 22 | KONTEKST
ofte det svageste led. De fleste laptops bliver født med masser af lagerkapacitet men med lav læse- og skrivehastighed. Hvorfor er det en vigtig faktor? Læsehastigheden er den faktor, som betyder hvor hurtigt data kan indlæses i hukommelsen (RAM) og på normalt dansk betyder det, hvor hurtigt dine programmer mm. reagerer, dvs. hvor hurtigt de starter op, lukker og kommunikere. Dette er blevet rigtig interessant med de nye såkaldte flash-harddiske (SSD), hvor især læsehastigheden er op til 5 dobbelt på nogle drev. De er stadig dyre, men fx kan skiftet betyde, at en Windows opstart kan gå fra ca. 1.min (Normal 5.400 rpm harddisk) til ca. 25 sek. eller lavere på en såkaldt SSD flash harddisk. Min pointe er, hvis du virkelig vil mærke en ydelsesforskel og en bedre brugeroplevelse, så opgrader til en SSD harddisk eller som i
// Hurtigere • • • • •
? Bærbar
Overvej at skifte harddisk, hvis den er langsom Overvej at opgradere til 4GB hukommelse eller mere Opdater dit styresystem til nyeste udgave Fjern programmer du ikke bruger Ryd op i dine filer
mit eget tilfælde en hybrid disk. En hybrid er en blanding af de gamle og nye harddiske, som er relativ hurtig, stor kapacitet, men kan anskaffes for under 900 kr. Rene flash harddiske er hurtigere, men dyrere og med meget lavere kapacitet. Avanceret brug... Ved mere avanceret brug på Digital Design og Medievidenskab som opleves henholdsvis i form af hardcore 3D modellering og videoredigering, får man nok aldrig en bærbar som bliver rigtig god. Her er der en grund til at der kan købes dyre renderfarme og 12 kernet Mac Pro maskiner. Personligt vil jeg aldrig anbefale at købe en bærbar decideret til dette brug, men i stedet anbefale at købe en billigere bærbar, og så bruge resten på en stationær med hestekræfter, der kan mærkes. Uanset hvordan man vender og drejer det vil en stationær altid have flere hestekræfter. Til gengæld fylder den meget, bruger mere strøm og er ikke transportabel.
længere tid kan det være en fordel at rense ens registreringsdatabase med fx. programmet CCcleaner, som også kan hjælpe dig med hvilke programmer, der starter op sammen med styresystemet. En bedre laptop@uni oplevelse Til sidst vil jeg anbefale alle som bruger AU’s internet, at de skifter til Eduroam frem for at bruge AUWLAN. Fordelen er, at du aldrig skal logge ind igen og at du automatisk er på nettet (http://eduroam.au.dk). Ideen med denne artikel har været at give et lille indblik i bærbarens opbygning og hvordan du kan få endnu mere ud af de utallige timer du bruger sammen med den. Derudover er min konklusion at det er vigtigt at finde ud af ens behov og så købe en bærbar man bliver glad for også selvom det kan være en stor investering. ■
Når en bærbar bliver leveret fra producenten er den ofte fyldt med såkaldt “bloatware”, som er små-programmer leveret af producenten selv. I mange tilfælde er disse ubrugelige og bør slettes da de bruger mange resurser. Har du haft computeren i
Foto: sxc.hu/
Software-tips En ting er, at computeren kan være langsomt teknologisk set, men i de fleste tilfælde skyldes det ofte dårlig software og forkert opsætning. Først og fremmest vil jeg anbefale alle at opgradere styresystemet til Windows 7 (Snow Leopard v/ Mac). XP kan i få tilfælde bruges, hvorimod Vista kan kvæle din maskine. Derudover kan det anbefales at installere en 64bit version af styresystemet, som dermed muliggør at du kan udnytte mere end 3 GB ram.
Læsehovedet på en harddisk
KONTEKST | 23
Camilla Tække semester Medievidenskab, 3.
rive lidt en og forsøger at sk nd hå i øl en en m jeg holder igen – cocktails – det byliv Ja så sidder jeg her e fin og er ek ot sk ke er di om det byliv, der ik sene. hu rts Væ så meget af: en sning, men kræver ke blot en billig lø ik er pr is s, tte hu sæ rts væ em på efr , måske lig Det at tage re re no ig e nn ku al Man sk af gammel bestemt mentalitet. nes rammer, lugten se hu rts væ er te of sker, der ler der at få væk, de menne på de luskede loka ig ul um er og , ne n de sidi møbler der har hængt i lufte øl der er sivet ned ke jo en af er in gr n, eller ’high five’ enten hænger i bare en gammel ven en ve gi at de ny e nn finde en skal ku ste tredive år. Man le kommentarer, og um sk te of de af ile ’, sm mgæster. og sige ’tak for sidst! ige bartendere og sta ell rsk fo de e nd ke e at glæde ved at begynd e og enhver, art som noget for all lb de id um ke ik e måsk ens tegn. På Værtshuslivet lyder en i uhøjtidelighed aft en på is pr tte at sæ vil, uden at men alle burde lære op i lige hvad man e kk du at t ig ul m nemlig sig i hegnet, et værtshus er det ggeøl, eller dr ikke hy en ke ik dr n ka man gået økonoblive afvist i døren, ud af, at man har be de fin og n ge or m ste uden at vågne op næ d. or misk selvm lé, hvilket bcrawl på Nør re Al pu på jeg r va st ek ellige Kont I sidste nummer af derfor valgt lidt forsk jeg r ha ng ga ne en on af det t(!) D bød på lidt af hver en lidt blødere versi re væ at d ve t ne eg kendet m der ikke er steder, som alle er der også lidt for de er Så s, hu rts væ ’ hool traditionelle ’old sc le vejen he gå at til helt klar lser fører de århusianske friste r fo e nd de æn sp t er de God fornøjelse – så mer… m nu ste næ i mig hen
24 | KONTEKST
Bodegaen
(Åboulevar den 33):
Bodegaen er stedet m an tager he hvis man v n, il i byen – uden at gå i byen. Det h elt er et dejlig t sted, der både kan o pfylde bard rømmen o form for d g en anse behov. På samme er det også tid, valgfr it om man vil lug af røg: Der te er et rygeru m hvor man kan spille b ordfodbold og hænge u i, men bare d n er at find e i et stort røgfr it rum og . Det er mu ligt at sidde og sutte i e øl, der kan n erh beløb af 20 verves for det ringe kr., men i w eekenden er der også ofte gang i en lille del publikum, af der maser si g ind imell hinanden, em og opfinde r et danseg ulv midt i køen – der ellers er et minusserne af ved Bodeg aen: I week enden (hvo r der er åb ent til kl. 5 stedet så pro ) er ppet, at det næsten er så godt som u mu ad døren. M ligt at bevæge sig ind en så fejler stemningen til gengæld heller ikke noget.
gade 32):
Escobar (Skole
kan de få barer der Escobar er en af – n te af s anderlede tilbyde en lidt e. på det musikalsk hvis man tænker te of r de er a Nóg bliv Ligesom Tir N n de – ar ob ik på Esc spillet live mus den glade irske og ivrige guitar erstattet med en accent, er dog nu , hårde akkorder skar p vokal, og efter e tt sæ rt s kan fo noget der sagten et af. at bandet er gå d meget andet en ke Der spilles ik på å gs (o ar Escob rock og metal på tsæ rt fo n ke musik en hverdag, hvor . 3) . kl er et først ter til luk, hvilk for øl til studerende Baren tilbyder t og på trods af de små 28 kroner, et eg m t de n har, og lille lokale bare at til n de r få r ikke dæmpede lys de lig ro ut n re atmosfæ virke stør re, er og meget tilrøget, er er hyggelig. D n, ne te af af t be til i lø dette tager kun om til den enkelte så er det jo op det er sagen.
Tir Na Nóg (Frederiksgade 40): En personlig favorit. Det er en irsk pub, der tilbyder en hyggelig stemning, og ikke mindst åbningstider der gør det muligt, at drikke fadøl til 34 kr (studierabat), fra kl. 12-03 hver eneste dag – også søndag! Pubben kan rumme mange mennesker, og gør også dette ofte: Torsdag, fredag og lørdag er der live musik, og der er sikret en meget høj stemning og mange mennesker. Tir Na Nóg holder desuden pubquiz hver torsdag kl 21 og karaoke aften hver onsdag kl 22. Ses vi? ;) KONTEKST | 25
KULTUR
SKRALD giver en god smag i munden Miljøministeriet vil have os til at smide mindre mad ud. Hver dag smider supermarkederne kilovis af mad ud. Mad der som regel sagtens kan spises. DET HENTER TROELS! AF: Emilie Tranholm Larsen, stud.cand.public
Kvickly efter lukketid. Alarmens kvadratiske neongrønne tal lyser op fra væggen. Få lysglimt trænger ud igennem gitteret, der sikrer butikken mod indtrængen. På vejen udenfor butikken glider biler målbevidst forbi. Ingen skal i Kvickly mere i dag. Det er først nu Troels tager på indkøb. Han har ingen dosmerseddel at gå efter, han lader sig ikke styre af lyst, han tager, hvad supermarkedet tilbyder ham. Han handler alt det, de betalende kunder ikke tog med hjem i dag. Troels er en gennemsnitlig ung mand med kommuneblond hår, blå sweatshirt og sejlersko, og så er han skralder. Det vil sige, at han efter lukketid gennemgår supermarkedernes containere, for madvarer de har smidt ud. ” Det virker jo fuldstændig sindssygt, at alt det gode mad ikke skal spises af nogen. Og det ligger der jo alligevel”, siger han og fortsætter: ”Der er så meget snak om vores forbrug og overforbrug, men det er, som om ingen har fokus på alt det her mad supermarkederne smider ud”. En undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov Zapera har vist at over halvdelen 26 | KONTEKST
af danskerne, mener at madspild i høj grad er et problem. Troels er en af dem, og han har sin egen måde at sænke det samlede madspild på. Europamestre i madspild Madspildet er et problem. Danskerne er europamestre i at smide mad ud. Hvert år smider hver dansker 89 kilo mad ud, hvad der svarer til, at en tredjedel af al vores affald er mad. Miljøminister Karen Ellemann vil have os til at smide mindre mad ud. Til Kul-
// Fakta De fem gode råd fra miljøministeren til mindre madspild er: • • • • •
Køb kun den mad, der er behov for. Opbevar maden korrekt. Tilbered kun den mad, der vil blive spist. Gem madrester, og brug dem senere. Vær opmærksom på holdbarhedsmærk ningen.
Se mere om madspild på: www.brugmerespildmindre.dk www.gratismad.com www.stopspildafmad.dk
turnatten (d. 15. oktober, red.) i København, var madspild på menuen, hvor der blandt andet var smagsprøver på lækre restemadsretter. Brug mere – spild mindre, hedder Miljøministeriets kampagne, der skal få os til at mindske mængden af affald. Kampagnen har netop sat fokus på vores madspild, og vil med fem konkrete råd få os til at tænke os om inden vi køber ind og laver mad, så vi kan begrænse madaffaldet. To containere sprutter af affald og gør det ud for de rengjorte hylder og kølediske, vi normalt forbinder med et supermarked. Her lugter surt og det mærkes spidst i næsen, som efterårsblade, der har ligget længe i en våd skovbund. Troels er upåvirket af lugten. Systematisk hiver han pakker med champignon, kager, tomater og poser med løg og gulerødder frem mellem sække og papkasser. Et kort glimt med lygten afgør om det skal ned i kassen eller kasseres. ”Jeg går oftest efter frugt og grønt, fordi det er mest sikkert. Jeg tjekker om det er smattet, eller om der er hår på og så tager jeg det”, siger Troels med næsen helt nede i et bundt grønne asparges.
særlig populært blandt unge, der gør det i en blanding af ideologiske årsager og fordi det er gratis mad. Gratismad.com er også navnet på et website, hvor skralderne kan udveksle erfaringer om de bedste containere, finde med-skraldere at tage ud sammen med og markere deres synspunkt i debatten om madspild. ”Vi skraldere udnytter den dejlige, forkastede mad i stedet for at støtte overproduktionen med vores penge. Det kan betragtes som bæredygtighed på allerfineste facon!”, står der på hjemmesiden. Den holdning bakker Troels op om. Han kom i gang med at skralde da han fik en øget opmærksomhed på verden omkring ham og på, hvordan vores forbrug af mad er. Flere af hans tætteste venner begyndte at shoppe i supermarkedernes ►
Bæredygtighed i øjenhøjde At skralde er blevet et udbredt fænomen i Danmark. Facebookgruppen Skraldere, har således tæt på 1.400 medlemmer. Det er
Foto: Emilie T. Larsen
En tung dør smækker i nærheden. Troels stopper sine bevægelser i et kort sekund, og puster så vejret tungt ud i et suk. Det var ikke noget. Herpå fortsætter hænderne deres strategiske undersøgelse af containerens indhold. En heftig lugt af sødmodne bananer, leder sporet hen mod en pyramide af bananklaser, der har gemt sig under nogle sorte sække. Mere end tredive let stødte bananer lander i flamingokassen.
Dagens høst
KONTEKST | 27
kultur
skraldespande, og en aften tog han med. ”Jeg skulle lige overvinde det der med at stå og rode i skraldespanden. Det er jo ikke noget min mor har lært mig”, siger han, men nu synes han det giver god mening. Både overfor de landmænd, der har produceret maden, at den rent faktisk bliver spist og i forhold til at bruge ressourcerne optimalt.
Troels efterlader den ældre mand og containerne, med aftensmaden til de næste mange dage sikret i kasserne. Kvickly er lukket. Men der er stadig åbent for andre skraldere, på jagt efter overskydende mad. ■
Foto: Emilie T. Larsen
Rottefænger eller Robin Hood Han er blevet kaldt Rottefænger af forbipasserende, og et par gange har Troels været ude for, at der kommer sure vagter hen og beder ham om at forsvinde. ”Og så gør man det. Men der er jo ikke så meget de kan sige til det. Jeg mener, det er jo ting, der er blevet smidt ud”, forklarer han med uskyldige øjne. Andre gange reagerer folk begejstret med et: ”Ov, hvor er der meget!” Eller: ”Se lige den kage!” Så føler Troels at han er med til at udbrede kendskabet til og forståelsen for skralderi. Troels deler som regel ud af skraldehøsten. ”Der er altid nogen, der spiser med, fordi jeg har mad nok til det. Forleden fandt jeg 50 poser kaffe, som jeg delte ud til mine medstuderende”, forklarer han.
En ældre mand i termojakke, træsko og kasket triller ind i baggården og læner sin cykel op ad den ene container. Der er altså andre end de unge, der ser en fordel i at udnytte madspildet. Med en let rysten på benene nærmer han sig: ”Godaften, nå finder I noget?” Troels tilbyder ham halvdelen af aftenens høst. At skralde handler om at være solidarisk. Ikke om at rage til sig.
Mums
28 | KONTEKST
KUTUR // kontekst
kulturkalender // 05.11.2010 hovedbiblioteket, kl. 10.00
// 09.11.2010 væksthuset kl. 15.00
International temadag om nye litterære tendenser
IVÆRKSÆTTERCAFÉS 9. SKRIDT: ONLINE BRAND
Hvad er de nye litterære tendenser? Og hvordan formidler vi dem? Få kunstnermiljøets, forskernes og bibliotekernes svar på spørgsmålene, oplev de nye litterære tendenser live og deltag selv i debatten.
Studentervæksthus Århus arrangerer i efteråret 11 skridt til at blive iværksætter. I 9. skridt lærer du at forstå sociale medier som markedsføringsplatform samt at brande dig selv og/eller din virksomhed i sociale medier.
// 18.11.2010 væksthuset, kl. 13.00
// 19.11.2010 lille auditorium, kl. 14.15
WORKSHOP I SOCIALT ENTREPRENØRSKAB
NINE REQUESTS FOR THE NEW CULTURAL CREATORS
Gratis workshop i Studentervæksthus Århus om socialt entreprenørskab - for studerende ved AU og andre videregående uddannelser i Århus.
Fredagsforelæsning med Albin Balthasar der er kreativ producer, kommunikatør, koncept udvikler, forfatter og kunstner. Han vil tale omkring det at være “cultural creators”.
// 01.12.2010 hovedbiblioteket, kl. 16.30
// 04-05.12.2010 it-parken, katrinebjerg
JAKOB STEGELMANN: OM COMPUTERSPILLETS UDVIKLING
Random Hacks of Kindness
Mød Jakob Stegelmann, der er en institution i dansk spilhistorie og spilformidling, på hovedbiblioteket og hør ham fortælle om computerspillets udvikling og historie, med nedslag i retro, nostalgi og nye trends.
Random Hacks of Kindness (RHoK) kommer til Århus den 4.-5. december 2010. ”Random Hacks of Kindness” er en unik chance for at udvikle software, idéer og designe produkter i den gode sags tjeneste sammen med Google, Microsoft, Yahoo!, Verdensbanken.
KONTEKST | 29
Foreninger // unity
random hacks of kindness Gør dig selv og alverdens katastrofeofre en tjeneste. Det er kort fortalt budskabet når UNITY:Katrinebjerg inviterer til “hackathon” i weekenden den 4.-5. december. AF: RASMUS GYLLING, stud. cand.public
Her kan støtte en god sag mens du designer software og networker med studerende fra andre studieretninger og lokale såvel som globale virksomheder. Mød bl.a. folk fra Google, Microsoft,Yahoo!, NASA og Verdensbanken i den gode sags tjeneste. Et hackathon lyder måske som et event, hvor nørder dyster i at drikke mest cola og bryde ind på flest netværk. Random Hacks of Kindness har dog intet med ulovlig indtrængen at gøre. Det er i en helt anden forstand, du får adgang til alverdens netværk. Konceptet er, at mennesker med forskellige baggrunde og erfaringer mødes for sammen at få idéer til it-produkter, som kan hjælpe mennesker i krisesituationer. Overalt i verden samles folk i første weekend af december og kæmper om at lave den bedste løsning på forskellige problemstillinger. Det kommende hackathon bliver det første, hvor alle verdens kontinenter er repræsenteret, og dermed bliver der rig mulighed for at samarbejde på tværs af landegrænser. Den gode idé greb om sig Det er UNITY:Katrinebjerg, der har fået arrangementet til Århus. Faktisk bliver IT30 | KONTEKST
Byen centrum for alle europæiske aktiviteter i den kommende udgave af Random Hacks of Kindness. Efter succesen med forårets arrangement “Coding for Charity” fik UNITY:Katrinebjerg blod på tanden til at kaste sig ud i et større projekt med endnu federe samarbejdspartnere. Det forklarer den ene af de to bagmænd, Tobias Sonne: “Idéen til Coding for Charity kom oprindeligt fra de studerende, og det viste sig jo, at der var kæmpe opbakning. Det er et
y // OM Unit UNITY: Katrinebjerg er et tværfagligt netværkscenter for de studerende ved IT-parken Katrinebjerg. Centeret er startet og drevet af studerende. UNITY: Katrinebjerg kan blandt andet hjælpe de studerende med: • at skabe kontakt til andre studerende i IT-parken på tværs af faggrænserne • at skabe kontakt til relevante virksom- heder med henblik på fx. projektsamar bejde, studiejobs, praktikpladser, bac- heloropgaver og specialer • at få igangsat projekter og ideer
eksempel på den type af arrangementer, UNITY:Katrinebjerg rigtig gerne vil være med til at starte op. Men hvorfor ikke gøre det endnu vildere? Vi hørte om Random Hacks of Kindness, hvor nogle af verdens største it-virksomheder deltager, og i sommers tog Lasse og jeg så til USA for at være med til et hackathon.Vi delte erfaringer med dem og talte om muligheden for at få arrangementet til Europa, og i september faldt det hele så på plads, så vi nu kan invitere til hackathon i Århus.”
er ikke noget med at 25% af dit bidrag går til administration, nej her er det 100% af din indsats, der går til noget, som kan gøre verden til et tryggere sted, eller måske endda redde menneskeliv. Og det koster ikke folk andet end blod, sved og tårer. Hvis man så samtidig møder nogle interessante mennesker og får prøvet sig selv af, så er det jo win-win!” lyder det fra Lasse Chor, den anden medstifter af UNITY:Katrinebjerg.
“Man har mulighed for som studerende at gøre en god gerning med sine kompetencer i stedet for at skulle give penge. Der
“Det er alle tiders mulighed for at få sine kompetencer i spil og lære noget om, hvad man selv og andre studerende faktisk ►
Foto: Unity
God samvittighed uden at skulle give penge December er måneden, hvor de fleste gerne vil gøre lidt ekstra for at være gode ved deres medmennesker, men samtidig måneden, hvor pungen har det med at være fuldstændig tom. Random Hacks of Kindness er en god mulighed for at pleje samvittigheden uden at det koster noget.
Networking med erhvervslivets seje drenge Lasse Chor lægger vægt på den bieffekt, at de studerende får mulighed for at networke med folk fra lokale og ikke mindst globale virksomheder.Virksomhederne er ikke bare med for at gøre reklame, de er med fordi de rent faktisk tror på den gode sag, og fordi de også gerne vil møde nye mennesker. Den chance bør man som studerende ikke lade gå fra sig, forklarer han:
De to stolte UNITY grundlæggere præsenterer RHoK
KONTEKST | 31
foreninger
kan bidrage med. Men det bedste er nok, at man gør det hele sammen med folk fra erhvervslivet. De studerende finder ud af, hvordan folk fra erhvervslivet arbejder, og erhvervslivet finder ud af, hvad studerende fra forskellige studieretninger egentlig kan. Udover at det er en oplagt mulighed for networking, så er det jo også bare pisse sejt at have mødt og måske samarbejdet med folk fra f.eks. Google”. Kom og kod med Random Hacks of Kindness henvender sig primært til studerende, der kan kode, men hvis du er en haj til at designe brugergrænseflader eller kan bidrage med idéudvikling eller kreativt input på anden vis, så er du også meget velkommen. Du kan tilmelde dig hos UNITY:Katrinebjerg på www.unity.au.dk/rhok og læse mere om Random Hacks of Kindness på www.rhok. org hvor du også snart vil kunne se, hvilke problemer der skal arbejdes på ved det kommende hackathon. ■
Der er mange store spillere indvolverede i RHoK
32 | KONTEKST
på? RHok ud r å g // Hvad Du bruger første weekend i december på at udvikle software i den gode sags tjeneste. Ud over god samvittighed er din belønning muligheden for at prøve dig selv af og networke med nogle voldsomt seje folk fra erhvervslivet. Ved de to foregående ”hackathons” er der bl.a. blevet udviklet software til at udsende varsler og koordinere hjælpearbejdet ved naturkatastrofer. Opgaverne er mange og der skal nok være en, du kommer til at brænde for. Softwaren, der udvikles, er open source, så når weekenden er gået, kan andre bygge videre på din geniale idé. Men der er selvfølgelig præmier til dem, der inden weekenden er omme når frem til det bedste produkt. Du kan finde mere info på www.rhok.org og www.unity.au.dk/rhok
foreninger // unity
GOSPEL i IT-KORET Gospel og IT studerende? Ellers Tak Vil DE fleste sige. Ikke desto mindre har Katrinebjergs forening Unity mikset denne cocktail sammen. AF: Simon Kunddal, Digital Design 9. semester
skuldermassage af sidemanden, som blev efterfulgt at den obligatoriske “Amen” sang. Vi blev delt op i 3 stemmegrupper: Sopran, alt og tenor. Og så blev der ellers sunget for fulde gardiner. Repertoiret stod på “Lift the Savior Up”, “Oh happy day” (som nogle stykker efterhånden havde sunget andre steder før) og til sidst en spændende kanon bestående af 3 små gospelsange. Rune formåede konstant at holde stemningen højt.Vi blev bedt om at heppe på hinanden hele tiden og selvom det til tider virkede lidt kunstigt, var det vildt motiverende da det endelig blev ens egen tur til at synge. Arrangementet blev rundet af en optagelse af Oh Happy Day, med en solist som blev fundet blandt de deltagende. Der går nu rygter om en yderst vellykket musikvideo af sangen. ■
Foto: Unity
Arrangementet fandt sted d. 15. september kl. 16 og pga. populariteten blev det afholdt i det store festlokale, Benjamin. Ja ikke mindre end godt 50 veloplagte studerende var mødt op til dette nye initiativ og ikke nok med at de studerende var fordelt på alle studieretninger på Katrinebjerg, så var kønsfordelingen også næsten perfekt fordelt med en lille fordel til pigerne. Efter det efterhånden obligatoriske akademiske kvarter, kaldte korlederen os sammen og vi blev placeret i to lange rækker. Det skulle vise sig ikke at være hr. hvem som helst, som skulle få os til at synge. Navnet er Rune Herholdt, og udover at lede diverse gospelkor i Aarhus, har han optrådt i filmen “Oh Happy Day” af Hella Joof. Efter introduktionen stod den på opvarmning i kropslig forstand, med
Der er god stemning i koret takket være Rune og pianisten...
KONTEKST | 33
FORENINGER // sams
jeg tvivler! Skal jeg virkelig læse 45 timer i ugen? Hvad skal jeg bruge videnskabsteori til, når jeg nu gerne vil arbejde med PR? Hvad er det egentlig jeg kan som medievidenskabsstuderende? AF: Lene Arentsen, Medievidenskab
Vi havner der med jævne mellemrum: på tvivlens Ø, hvor vi endnu engang stiller os selv spørgsmålet: er medievidenskab noget for mig?
Fra første eksamen til De fem oplægsholdere delte deres studieoplevelser – sociale, personlige såvel som faglige. Julie fra 3. semester fortalte om det første møde med de akademiske tekster og den første eksamen. Rasmus og Peter fra 5. semester berettede om et år, hvor receptionsanalysen overskyggede alt. Anne delte hendes overvejelser med at skabe en profil i kandidaten og hendes oplevelser med praktikpladsen, og sidst fortalte Maja om, hvordan det var først at gå arbejdsløs et
Foto: SAMS
SAMS tog fat i denne uundgåelige tvivl og arrangerede et gåhjemmøde, hvor nye studerende kunne møde ældre studerende og høre dem fortælle om deres personlige tanker om det at læse medievidenskab. Fire studerende på forskellige trin af uddannelsen i medievidenskab samt en færdig kandidat med job i DGI tog de 75 fremmødte med på en rejse gennem studietiden og til mødet
med virkeligheden.
Fortvivlede studerende fra Medievidenskab
34 | KONTEKST
halvt år for dernæst at få drømmejobbet i DGIs kommunikationsafdeling.
Hold øje med SAMS Arrangement var det første pip fra SAMS siden vi genstiftede foreningen i marts. Så hold øje med SAMS fremover.Vi ønsker at konkretisere vores teoretiske uddannelse med forskellige praktiske events. I november arrangerer vi et virksomhedsbesøg, hvor tilmeldte kan se, hvordan en medievidenskaber arbejder uden for universitets mure.
Foto: SAMS
Tilsammen gav de fire oplæg et indblik i en fem årrig akademisk rejse. En rejse, der byder på lidt af hvert: lange timer med næsen i bøgerne, sjove stunder i fredagsbaren, frustrerede øjeblikke, hvor man ikke ved, hvor det hele mon skal ende og tidspunkter, hvor det hele bare går op i en højere enhed.
Anna fortæller om kandidaten
I næste semester kan du bl.a. komme med til PR-workshop. Og du må endelig ikke glemme vores seminar i marts 2011. Alt sammen kan du snart læse mere om på vores hjemmeside: www.samsnet.dk og på facebook. ■
// SAMS SAMS står for sammenslutning af Medie Studerende. Vi er en studenterprojektgruppe i Århus, som arrangerer faglige events, der giver vores teoretiske uddannelse et praktisk indblik. Hvis du har lyst til at være med i SAMS og arrangere events for dine medstuderende, så send en mail til: arentsen_85@hotmail. com. Hjemmeside: www.samsnet.dk
KONTEKST | 35
FORENINGER // sais
nyt fra sais AF: anders Borchorst, informationsvidenskab, 10. semester
Hos SAIS er vi I gang med et travlt semester, der blandt andet byder på et virksomhedsbesøg hos vindmøllegiganten Vestas Windsystems, Zpecialepral og en generalforsamling. Vi har allerede afholdt en vellykket MacAften som i år fandt sted hos Eplehuset på strøget. Der var mødt ca. 25 studerende op med blandet erfaring indenfor Appleuniverset, og oplæggene afspejlede dette, dog med et primært fokus på de helt basale funktioner.Vi fik bl.a. en introduktion til Mac’s og tilknyttede basic-programmer af værterne fra Eplehuset, mens Lasse Kjær fortalte om MobileMe og Evernote. Til slut afviklede vi en kort workshop med gennemgang af forskellige tredjeparts programmer.Vi afholder næste Mac-Aften i efteråret 2011. Den 2. november afholder vi Zpecialepral, hvor det vil være muligt for studerende at få et indblik i specialeskrivningens forunderlige verden. Der vil være oplæg fra både Informationsvidenskab og Medievidenskab, og det plejer at være en fornøjelig aften, hvor de specialeskrivende får mulighed for at komme udenfor kontorerne i Codd og vise hvor sejt deres netop deres speciale er. Både undervisere og SAIS-medlemmer er velkomne. SAIS byder i øvrigt på en enkelt forfriskning eller to i løbet af aftenen. Den 3. november er der generalforsamling i SAIS. Her vil formand Michael Tornøe gennemgå det forgangne års aktiviteter og kasserer Tobias Møller Kjærsgaard vil gennemgå årsregnskabet. Som Informa36 | KONTEKST
tionsvidenskabsstuderende kan du stille op til bestyrelsen, hvilket vi fra bestyrelsens side gerne vil opfordre til.Vi vil gerne have så mange årgange repræsenteret i bestyrelsen som muligt, og vil derfor specielt opfordre 1. års studerende til at overveje at stille op. At sidde i bestyrelsen i SAIS er en oplagt mulighed for at få indflydelse på det informationsvidenskabelige studiemiljø. For yderligere informationer se opslaget på modsatte side. Det er lykkedes at få et besøg i hus hos Vestas Wind Systems udenfor Århus.Vi besøger deres R&D afdeling og skal også se deres ”Virtual Reality Nacelle”. Hold øje med SAIS.dk for informationer om tid og sted. Slutteligt har SAIS lavet en aftale med Mat/ Fys Studenterrådet således, at der er muligt for SAIS-medlemmer at deltage i arrangementet ”LaTeX for begyndere” der afholdes d. 9 november. LaTeX er et typesetting system der gør det muligt for dig udelukkede at koncentrere dig om indholdet i din tekst, mens LaTeX klarer formatering og opsætning. Interesserede SAIS-medlemmer kan møde op i INCUBA’s kantine d. 9. november kl. 16.30, hvor SAIS repræsentant Tobias Møller Kjærsgaard vil følges med de interesserede SAIS-medlemmer ned til arrangementet. ■
// mere
om sais
Mere information omkring SAIS på: www.sais.dk
foreninger // sais
general forsamling Generalforsamling i SAIS onsdag d. 3. nov. 2010 Onsdag d. 3. november kl. 16.00 er der generalforsamling i din studenterforening, SAIS. Mødet finder sted i Ada-bygningen, lokale 333. På mødet skal bestyrelsen for 2010/2011 nedsættes, og der vil ligeledes blive holdt afstemning om ændringer i de nuværende vedtægter. Mød op og brug din stemme - alle medlemmer af SAIS har stemmeret. Hvis du ønsker at få et punkt på generalforsamlingens dagsorden, skal det sendes til formanden senest 10 dage før. Læs mere om SAIS, vedtægter, m.m. på: www.SAIS.dk Spørgsmål ang. SAIS og bestyrelsesarbejdet kan rettes til: formand@sais.dk Vel mødt! På vegne af bestyrelsen Michael Tornøe Formand, SAIS
SAIS Logo
KONTEKST | 37
DIVERSE // SPECIALER
MEDIEVIDENSKAB 05.04.2010
Lynge Agger Gemzøe
Den ulykkelige slutning i nyere amerikansk film
13.04.2010
Carina Kjær Busk
Konsulentfilm i klemme
25.03.2010
Anne-Katrine Bading Hansen
Air France 447: Et Speciale om Krisekommunikation
07.04.2010
Heidi Christina Kjær Madsen
Corporate branding via internettet
07.04.2010
Nomi Kjærgaard
Følelser og tv-underholdning - En metodisk udvikling af receptionsanalysen med henblik på en undersøgelse af seernes følelser i forbindelse med tv-underholdning
06.04.2010
Sanne Rasmussen Aarø & Anja Høyer Bæk
Ingen mobil reklamer tak!
08.04.2010
Mikkel Bemo Thrane
Klip - Mellem begivenhed og opmærksomhed: Filmklipning i et forankret kognitivt perspektiv
19.03.2010
Sune Jensen
Organisationskommunikation som en diskursiv kamp om meningsskabelse
13.05.2010
Anteneh Mekuria Tesfaye
Piggybacking the Traditional Coffee Ceremony as a Participatory. Communication Strategy in the Fight against Social Problems
23.04.2010
Mette Jelling
Filmby Århus
08.06.2010
Malene Jung Poulsen
At navigere er at regulere - Nye perspektiver på de effekter og den adfærd, der udspiller sig gennem interaktion mellem aktører på det sociale netværkssted Facebook.
22.06.2010
Kenaw Gebreselassie Hailemichael
Ethiopian News Websites (online-only) and Web Newspapers - Coverage of Human Rights Issues in Ethiopia
25.05.2010
Helle Martens Jørgensen & Hannah Oxenvad Svarrer
Højskole - Find det, du selv er god til. En kritisk diskursanalyse af de danske folkehøjskolers kommunikation
20.05.2010
Ursula Gabriel Holst
Personligheds-tv - en analyse af værtsskab i tv
29.06.2010
Kristian Burmeister Pedersen
Det Kunstige Nærvær - en analyse af virkemidlerne i den psykosociale montage og metamontagen
05.07.2010
Jens Hyldgaard
Du levande: Parametrisk narration og oplevelsespotentiale
27.08.2010
Nina Gøtzche Thiele
Pels på Vrangen - en analyse af Dansk Pelsdyravlerforenings krisekommunikation
38 | KONTEKST
diverse // SPECIALER
INFORMATIONSVIDENSKAB 29.03.2010
Kasper Ravlo
Personnumre, hæve-sænkeborde, offentligt ansatte & reoler - en symmetrisk antropologisk analyse af heterogene aktanter i åbne kontorlandskaber i Århus kommune
30.03.2010
Jakob Kruse Medegaard
Om videndeling og fællesskabe
06.04.2010
Jess Andreas Olsen
Design der sælger
30.03.2010
Thomas Midtgård Svendsen
Søgen efter et fælles beat
09.04.2010
Kim Nørskov
Videndeling i Vridemaskinen
13.04.2010
Andreas Harnisch Andersen
Kriser - et spejl på risikosamfundet og de store teknologiske udviklinger
25.03.2010
Jens Gram Pedersen
ZoomZone: En karakteristik af en præcis, håndethedsneutral interaktionsteknik til mobile, enhåndsbetjente touchscreen-enheder
08.04.2010
Juli Ramløse-Svendsen
Kan kulturforandring styres? En undersøgelse af kultur- og forandringsprocesser i TDC
23.04.2010
Alper Sahin
Aktiv markedsføring af Danmark i en globaliseret verden. Fra branding til Public Diplomacy
12.05.2010
Niels Schmidt Petersen
Horsens Ny Teater går på Facebook
15.06.2010
Anita Hylke Østerdal
New Lean - Systemisk anerkendende Lean
11.03.2010
Peter Ingemann Hansen
Hvor og hvornår virker EPJ?
24.03.2010
Christina Pries Nederskov
Overvågningsteknologi og trafikadfærd
09.04.2010
Mathias V. Jakobsen
Flysikkerhed som situeret praksis i en global verden
17.03.2010
Bjarke Bundgaard Nielsen
Vidensdeling i Business Intelligence miljøer
21.05.2010
Jørgen Tietze
Præstationsmåling og evaluering indenfor sundhedsområdet
30.08.2010
Johan Bøgebjerg Ahrenfeldt
Kulturarvsformidling og interaktiv teknologi
10.08.2010
Lars Peter Enevoldsen
Didaktisk design i e-læring
30.08.2010
Thorlak Fink Kondrup
Olivia og ambivalensen: En tekst- og receptionsanalyse af pigemagasinet Olivia
16.07.2010
Thomas Juhl Kristensen
Pervasive Healthcare
31.08.2010
Klaus Veng Kristensen
Operationsstuen i den sorte boks - Overførsel af begreber og metaforer fra flyindustrien til gavn for patientsikkerhed og sundhedsfaglig forskning
KONTEKST | 39
DIVERSE // SPECIALER
DIGITAL DESIGN 25.03.2010
Bjarne Horn
Aviser og investeringsbankers online identitet - brugervenlighed og troværdighed
12.04.2010
Jakob Balle Christensen
Tilstedeværelse i Computerspil
30.03.2010
Rosita Ahmadian
Weblog som tillidsskabende medie - en undersøgelse af tre danske virksomheders weblog
24.08.2010
Tobias Ebsen
TOWARDS A MEDIA ARCHITECTURE - an inquiry into the convergencies of constructed space and screen-based media
25.03.2010
Henni Christensen
Aviser og investeringsbankers online identitet - brugervenlighed og troværdighed
// SPECIALER
JOURNALISTISK FORMIDLING 10.05.2010
Mette Stentoft
Det tager kun fem minutter - brugeroplevelser af digitale fortællinger
31.05.2010
Mette Bundgaard Laursen
Lige adgang, lige muligheder? - homogami blandt internetdatere
40 | KONTEKST
Foto: Anders Warrer
Foto: Anders Warrer
Foto: Anders Warrer
diverse
// 27.08.10@Fredagsbar.dk
RUSUGE-BAR
KONTEKST | 41
DIVERSE // 15.09.10@BENJAMIN
Foto: Rasmus Gylling
Foto: Rasmus Gylling
GOSPEL@Unity
42 | KONTEKST
Foto: Anders Warrer
Foto: Anders Warrer
Foto: Anders Warrer
diverse
// 01.10.10@BENJAMIN
SEX ON THE BEACH
KONTEKST | 43
Foto: Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S
Foto: Rasmus Gylling
DIVERSE
// IT-Hjørnet@Katrinebjerg
IT-Hjørnet
44 | KONTEKST
R O F T N E BLIV SKRIB
H
H T S K E T N H KO H
dækker og bladet , V IM å p idenskab, in tuderende v s ie r d e fo m r e å t p gger tiltag Konteks ontekst by liteter og K a . tu n k ig a s e r, d e l digita nyhed enskab og id v s n o ti a m for t: på mottoe ENDE F STUDER A E D N E ER erfor FOR STUD g du kan d o , d la b t e g es i bladet. derendes e g tu in s r b e l d a å k s s lt il vi vad der Det er a allerhelst v delse på, h y n fl e d m in r, e få é t n hurtig rne gode id ie til bladet. Det ka e g r e g ta d Vi mo histor aven skrive en t gemt i m s t li a a l n ti r u jo IG en lille have D rdi, du har fo rtælle. e r æ v n ente istorie at fo h d o g n e har øs for eller bare er du nerv g o , d e e m e med god kan være n t, r s e g ly r n a e h n daktio Alle der hjælper re å s , e n r ie r skrive eprocessen iv r k s l ti d å age. idéer og r dig ikke tilb f ld o h å s , d re me g en a m eller fan ke dig at væ o n .c il tæ a u m d g e n @ Kun vblad ren. n mail på im jerg eller i fredagsba e s o h d n e S ineb ne på Katr redaktører Kom frisk!
H H H H KONTEKST | 45
musik + fest + kultur + events + bar
studenterhus århus www.studenterhusaarhus.dk
Hovedsponsorer: 46
Øvrige sponsorer:
| KONTEKST
INCUBA SCIENCE PARK
Århus Kommune